DOMSTOLENS DOM
23. maj 1990 ( *1 )
I sag C-31/89,
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved Daniel Calleja, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georgios Kremlis, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Centre Wagner, Kirchberg,
sagsøger,
mod
Kongeriget Spanien ved generaldirektør for retlig og institutionel samordning i EF-spørgsmål Javier Conde de Saro og Abogado del Estado Rafael Garcia-Valdecasas y Fernández, chef for Statens Juridiske Tjeneste for Sager ved EF-Domstolen, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Den Spanske Ambassade, 4-6 boulevard Emmanuel-Servais,
sagsøgt,
angående en påstand om, at det statueres, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØF-Traktaten, idet det i strid med Rådets direktiv 83/183/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat (EFT L 105, s. 64) ikke indrømmer fritagelse for merværdiafgift ved privatpersoners endelige indførsel af personbiler i privat eje, påhængsvogne, motorcykler, lystfartøjer og sportsfly,
har
DOMSTOLEN,
sammensat af præsidenten, O. Due, afdelingsformændene C. N. Kakouris og M. Zuleeg samt dommerne R. Joliét, J. C. Moitinho de Almeida, G. C. Rodríguez Iglesias og M. Diez de Velasco,
(præmisser gengives ikke)
udtalt og bestemt:
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØF-Traktaten, idet det i strid med Rådets direktiv 83/183/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat ikke indrømmer fritagelse for merværdiafgift ved privatpersoners endelige indførsel af personbiler i privat eje, påhængsvogne, motorcykler, lystfartøjer og sportsfly.
2)
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
( *1 ) – Processprog: spansk.
Top