Avis juridique important
80/1265/EØF: Rådets beslutning af 15. december 1980 om vedtagelse af årsberetningen om den økonomiske situation i Fællesskabet (1980) og fastlæggelse af retningslinjerne for den økonomiske politik i 1981
EF-Tidende nr. L 375 af 31/12/1980 s. 0017 - 0031
++++
RAADETS BESLUTNING
af 15 . december 1980
om vedtagelse af aarsberetningen om den oekonomiske situation i Faellesskabet ( 1980 ) og fastlaeggelse af retningslinjerne for den oekonomiske politik i 1981
( 80/1265/EOEF )
RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,
under henvisning til Raadets beslutning 74/120/EOEF af 18 . februar 1974 om gennemfoerelse af hoej grad af overensstemmelse inden for den oekonomiske politik i Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs medlemsstater ( 1 ) , aendret ved beslutning 75/787/EOEF ( 2 ) , saerlig artikel 4 ,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 3 ) , og
under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 4 ) -
VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING :
Artikel 1
Raadet vedtager den aarsberetning om den oekonomiske situation i Faellesskabet ( 1980 ) , som er anfoert i afdeling I i bilaget , og fastlaegger de retningslinjer , som hver medlemsstat boer foelge i sin oekonomiske politik i 1981 , og som er anfoert i afdeling II , III og IV i bilaget .
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne .
Udfaerdiget i Bruxelles , den 15 . december 1980 .
Paa Raadets vegne
J . SANTER
Formand
( 1 ) EFT nr . L 63 af 5 . 3 . 1974 , s . 16 .
( 2 ) EFT nr . L 330 af 24 . 12 . 1975 , s . 52 .
( 3 ) EFT nr . C 327 af 15 . 12 . 1980 , s . 42 .
( 4 ) EFT nr . C 348 af 31 . 12 . 1980 , s . 30 .
BILAG
AARSBERETNING OM DEN OEKONOMISKE SITUATION I FAELLESSKABET ( 1980 ) OG FASTLAEGGELSE AF RETNINGSLINJERNE FOR DEN OEKONOMISKE POLITIK I 1981
I . FAELLESSKABETS OEKONOMI EFTER DET ANDET OLIEPRISCHOK
1 . Det eksterne prischok og verdensoekonomien
Olieprisstigningen fra udgangen af 1978 til midten af 1980 har naaet en stoerrelse , som i reale termer svarer til stigningen i 1973/74 . Faellesskabets olieimportregning er som foelge heraf steget fra 2,4 % af BNP i 1978 til omkring 3,7 % i 1980 ( 1 ) , og den mekaniske virkning paa forbrugerprisniveauet har antagelig vaeret omkring 3,5 % , naar man ser bort fra prisstigninger for andre energiprodukter . Den svagere stigning i andre varepriser og opskrivningen af EF-valutaerne har imidlertid medfoert , at Faellesskabets samlede bytteforholdsforringelse i 1979/80 har vaeret mindre end halvdelen af forringelsen i 1973/74 .
Den generelle depressive virkning fra betalingsbalancesektoren er ikke desto mindre voldsom . Vaeksten i verdenshandelen , der anslaas til at have vaeret 6,5 % i 1979 , vil sandsynligvis falde til 2,5 % i 1980 og til omkring 2 % i 1981 . Konjunkturbevaegelserne i OECD-omraadet kendetegnedes ved at forloebe relativt parallelt i 1980 med produktionsnedgang i baade USA og Faellesskabet i andet kvartal . Der ventes faldende eller stagnerende produktion i begge omraader frem til aarets udgang .
Faellesskabets loebende betalingsbalance er som foelge af oliechok * et og aktivitetssvingninger gaaet over fra et betydeligt overskud i 1978 til et meget stort underskud i 1980 . Olieregningen alene steg med 60 milliarder dollar i loebet af disse to aar . Til dels er dette udtryk for en uundgaaelig aendring af mere langvarig karakter . Faellesskabet har imidlertid samtidig mistet markedsandele paa verdensmarkedet , og i forbindelse hermed har dets andel i OECD-omraadets loebende betalingsbalanceunderskud vaeret stigende ( fra omkring en tredjedel i 1979 til omkring halvdelen af de langt stoerre underskud , der forventes i 1980 og 1981 ) . Faellesskabet baerer saaledes en langt stoerre del af underskuddet over for OPEC-landene end USA og Japan .
2 . Tendenser og udsigter for Faellesskabets oekonomi
Konjunkturopsvinget , som sluttede i begyndelsen af 1980 , varede omkring 2 1/2 aar , og i denne periode var den gennemsnitlige aarlige vaekst i BNP 3,5 % . Denne vaekst viste sig lige netop tilstraekkelig til at stabilisere den samlede registrerede arbejdsloeshed paa omkring 5,5 % af arbejdsstyrken . Dette tal daekker imidlertid over det forhold , at mangelen paa arbejdskraft i visse vigtige regioner og inden for visse noeglefag blev betydeligt foroeget i perioden , hvilket peger i retning af en stigende tendens i strukturarbejdsloesheden .
Medens Kommissionens skoen for aarene 1980 og 1981 ( se tabel 1 ) viser en fortsat lav vaekst paa henholdsvis 1,3 % og 0,6 % , indebaerer en mere praecis analyse af den forventede konjunkturudvikling inden for disse aarlige gennemsnit , at lavpunktet i den oekonomiske aktivitet naas i anden halvdel af 1980 , efterfulgt af en genoptagelse af langsom vaekst i 1981 . Den samlede arbejdsloeshed forventes at stige i gennemsnit i begge aar og at naa op paa 6,8 % for 1981 som helhed .
Vaeksten i husholdningernes disponible realindkomster standsedes praktisk taget i begyndelsen af 1980 , da de stigende oliepriser og andre inflationsskabende faktorer slog igennem i forbrugerpriserne , og da loenindkomsterne ikke accelerede i samme grad . Frem til andet kvartal af 1980 opretholdtes vaeksten i det private forbrug som foelge af et fald i opsparingskvoten , men herefter indtraadte der tilsyneladende et mindre udlignende opsving i opsparingen , saaledes at der skete en nedgang i realforbruget i andet og tredje kvartal af 1980 . Det stoerste direkte bidrag til tilbageslaget i aktiviteten er saaledes kommet fra realnedgangen i det private forbrug i midten af 1980 . Den interne efterspoergsel som helhed er faldet ( fra en vaekst paa 4,6 % i 1979 til 1,1 % i 1980 ) kraftigere end eksporten og produktionen .
Udviklingen i det private forbrug i 1980 efterfulgtes hurtigt af en moderat svaekkelse i lageropbygningen . Derimod har de private investeringer vaeret opretholdt paa et ret hoejt niveau ( stigning paa 2,1 % i 1980 ) , og det reale offentlige forbrug er ligeledes fortsat med at vokse , omend med en lagsommere stigningsakt ( 2,0 % ) end aaret foer .
TABEL 1
Faellesskabets oekonomi , 1960 til 1981
* Vaekst i BNP i faste priser * Produktivitetsstigning * Stigning i forbrugerpriser * Loen pr . ansat * Betalingsbalancens loebende poster * Det offentliges finansielle underskud * Husholdningernes opsparingskvote * Vaekst i pengemaengden ( M2/M3 ) * Arbejdsloese i arbejdsstyrken *
* % ( 2 ) * % ( 3 ) * % ( 2 ) * % ( 2 ) * % af BNP * % af BNP * % * % ( 2 ) * % *
1960-72 * 4,8 * 4,6 * 4,0 * 9,3 * 0,5 * - 0,3 * * 11,3 * 2,2 *
1973 * 5,9 * 4,8 * 8,2 * 14,3 * 0,1 * - 0,7 * 18,1 * 17,5 * 2,5 *
1974 * 1,7 * 1,6 * 12,7 * 16,9 * - 1,0 * - 1,7 * 18,6 * 12,4 * 2,9 *
1975 * - 1,4 * - 0,1 * 12,5 * 16,5 * 0,0 * - 5,6 * 19,4 * 13,2 * 4,3 *
1976 * 5,0 * 5,2 * 10,3 * 12,4 * - 0,5 * - 3,8 * 18,0 * 12,7 * 4,9 *
1977 * 2,3 * 2,0 * 9,8 * 10,1 * 0,2 * - 3,3 * 16,8 * 12,7 * 5,3 *
1978 * 3,0 * 2,6 * 7,3 * 9,7 * 0,8 * - 4,0 * 16,8 * 13,5 * 5,5 *
1979 * 3,4 * 2,6 * 8,6 * 10,6 * - 0,5 * - 3,6 * 17,1 * 12,2 * 5,6 *
1980 * 1,3 * 1,2 * 12,0 * 13,1 * - 1,5 * - 3,5 * 16,6 * 10,6 * 6,0 *
1981 ( 1 ) * 0,6 * 0,9 * 9,7 * 10,3 * - 1,2 * - 3,9 * 16,9 * 9,0 * 6,8 *
( 1 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene paa basis af den nuvaerende eller forventede politik .
( 2 ) Procentaendring i forhold til foregaaende periode .
( 3 ) Pr . beskaeftiget person , oekonomien under ét .
Forventningen om et opsving i vaeksten i 1981 er baseret paa den antagelse , at de disponible realindkomster igen vil begynde at vokse langsomt i foerst halvaar , og at der samtidig kun vil indtraede en beskeden yderligere stigning i opsparingskvoten i modsaetning til den kraftige foroegelse af opsparingen , der observeredes i 1975 , og som var hovedaarsagen til recessionen efter det foerste oliechok . Afdaempningen i lageropbygningen og investeringerne vil sandsynligvis ogsaa blive relativ mild i 1981 , hvilket harmonerer med , at virksomhedssektorens profit - og likviditetssituation under de nuvaerende konjunkturer ikke er forringet saa staerkt som i perioden 1973-75 . Udenrigsbalancen forventes ligeledes at bedres i loebet af 1981 . Risikomomenterne i disse udsigter ligger nok stort set paa nedgangssiden .
Accelerationen i forbrugerprisstigningen til omkring 12 % i 1980 i sammenligning med et minimum paa omkring 7 1/2 % i 1978 , var i gennemsnit naesten lige saa kraftig som i 1974/75 . BNP-deflatoren og enhedsarbejdsomkostningerne , som er mere paalidelige indikatorer for den underliggende inflationsrate , viste imidlertid en mindre acceleration i 1980 . Der forventes et mere markant fald i forbrugerprisstigningerne i 1981 ( til 9,7 % ) end i de to andre naevnte maal for inflationen . Divergensen i EF-landenes forbrugerprisinflation har da ogsaa vaeret stoerre end i BNP-priserne og arbejdsomkostningerne ; forskellen mellem den hoejeste og laveste stigningstakt i forbrugerpriserne ventes ioevrigt at falde fra 15 procentpoints i 1980 til omkring 10 procentpoints i 1981 .
II . DE OEKONOMISK-POLITISKE HOVEDLINJER FOR POLITIKKEN I FAELLESSKABET
1 . Den oekonomisk-politiske ramme
Den grundlaeggende mellemfristede maalsaetning maa vaere at oege beskaeftigelsen inden for rammerne af oget prisstabilitet og konkurrenceevne . Mere snaevert tilpasset til den nuvaerende oekonomiske situation , som den ser ud i efteraaret 1980 , boer den oekonomiske politik i Faellesskabet generelt sigte imod :
a ) at opnaa en varig og vaesentlig afdaempning af inflationen og en ny konvergerende udvikling mellem medlemsstaterne ; i gennemsnit er der nu udsigt til en vis afdaempning , og nogle sider af den seneste pris - og omkostningsudvikling har vaeret tilfredsstillende , men disse positive udviklingstendenser maa hurtigt konsolideres og styrkes ,
b ) at hindre , at den nuvaerende konjunkturnedgang udvikler sig til en kumulativ recession , og at sikre , at vaeksten efter det sandsynlige opsving i 1981 fortsaettes i en holdbar takt ,
c ) at opretholde kontrol med den valutariske udvikling i Europa og at bidrage til at tilpasse valutaarrangementer inden for Faellesskabet og paa internationalt plan til nye krav ,
d ) at udforme finanspolitikken paa en saadan maade , at der foretages en prioritering af de offentlige udgifter og af beskatningen med henblik paa at foroge produktionspotentiellet ,
e ) hurtigt at gennemfoere investeringer i energibesparelse og -produktion ,
f ) at forbedre Faellesskabets konkurrenceevne , oege investeringerne , tilskynde til overforsel af ressourcer til nye industrier og sektorer med varigt vaekstpotentiel og forbedre markedsmekanismens effektivitet med henblik paa at fremme de produktive investeringer og beskaeftigelsen ,
g ) at loese arbejdsloeshedsproblemerne ved en kombination af foranstaltninger med sigte paa at skabe oekonomisk rentable arbejdspladser , tilpasse arbejdsstyrken til nye krav og lette byrden i forbindelse med den midlertidigt uundgaaelige arbejdsloeshed .
Selv om de fleste af de oekonomisk-politiske instrumenter som skal tages i anvendelse for at naa disse maal , henhoerer under medlemsstaternes kompetenceomrade , har Faellesskabet en vaesentlig rolle at udfylde og et ansvar at leve op til paa to omraader :
a ) af fastsaette samordnet rammen for medlemsstaternes foranstaltninger , idet Faellesskabet soeger af fastlaegge dels elementerne i den faelles oekonomiske politik , dels i hvilke henseender en konvergerende udvikling henimod en faellesskabsnorm er oenskelig inden for omraader , hvor der er en divergerende udvikling mellem medlemsstaterne ,
b ) at anvende dets egne finansielle og monetaere instrumenter samt dets instrumenter inden for sektorpolitikken med henblik paa at realisere disse maal .
Den samordnede indsats over for den nuvaerende generelle oekonomiske situation boer baseres paa den rigtige strategiske sammensaetning af eftersporgsels - og udbudspolitikken og saerlig paa den rigtige balance ved gennemfoerelsen i forbindelse med problemer paa kort og mellemlang sigt . Tilpasningerne paa kort sigt boer vaere mere forsigtige , end de til tider har vaeret i det sidste tiaar , og der boer laegges stoerre vaegt paa at formindske den forventede inflation paa mellemlang sigt og paa at loese problemerne paa udbudssiden i oekonomien . Dette indebaerer igen , at der gennemfoeres en mere stabil styring af pengemaengden , valutakurserne og budgetsaldiene end under tidligere konjunkturbevaegelser , og at der foretages aendringer i de talrige handlingsparametre inden for den generelle offentlige udgifts - , og beskatnings - og styringsstruktur med henblik paa at oege det oekonomiske potentiel .
Forskelligartetheden i den oekonomiske struktur i medlemsstaterne er i mange henseender naturlig og oenskelig , i hvert fald for at opnaa maksimale komparative fordele og tilpasning til lokale praeferencer og vilkaar , selv om Faellesskabet straeber mod konvergens hvad angaar oekonomisk udviklingsgrad . Hertil kommer , at konvergens mellem medlemsstaterne med hensyn til inflation , omkostninger og virksomhedssektorens rentabilitet samt med hensyn til finansielle forhold af betydning for konkurrenceevnen , er af vital betydning for Faellesskabet som helhed . Der er i denne forbindelse inden for Faellesskabet stigende enighed om , at denne konvergens maa opnaas samtidig med en nedbringelse af den gennemsnitlige inflationsrate og en forbedring af den gennemsnitlige grad af international konkurrenceevne og den gennemsnitlige investeringskvote i Faellesskabet ; gode resultater paa hvert enkelt af disse omraader ville virke gensidigt forstaerkende .
Faellesskabets egne instrumenter - aktuelle og potentielle - kan bidrage til et konstruktivt svar paa de nuvaerende problemer blandt andet gennem en samordnet anvendelse eller udvikling af foranstaltninger inden for handel , landbrug , industri , konkurrence , beskaeftigelse og regionaludvikling . Under de nuvaerende forhold spiller to omraader en saerlig rolle pa faellesskabsniveau : penge - og valutapolitikken og energipolitikken . Det europaeiske monetaere System er en vaesentlig komponent i koordinationen af medlemsstaternes valutapolitik med henblik paa at opnaa stabilitet og konvergens . Det er ligeledes et vigtigt brohoved for Faellesskabet i dets oekonomiske forbindelser med resten af verden paa flere maader : valutakurserne mellem ECU , dollar og yen er af vital betydning for sammenhaengen i Faellesskabets handelspolitik over for omverdenen ; ECU'en har en potentiel rolle at spille i forbindelse med den aendring , der finder sted i sammensaetningen af de internationale valutareserver . En faelles indsats paa energiomraadet kraever ogede midler til investering og forskning ( til dels baseret paa Faellesskabets egne finansieringsinstrumenter saa som udlaan fra Den europaeiske Investeringsbank ( EIB ) og anvendelse af det ny faellesskabsinstrument ) saavel som en snaevrere samordning af medlemslandenes energipolitik med hensyn til priser , afgifter og regulering .
2 . Stabiliserings - og genoprejsningsforanstaltninger
a ) Pengepolitik
Den hoejt prioterede pengepolitiske stabilitetsmaalsaetning forudsaetter - baade for dens virkeliggoerelse i sig selv og som en betingelse for et opsving i vaeksten - at der fores en vedholdende kontrol med udviklingen i pengemaengden . Den oekonomiske politik har i saa henseende vaeret mere effektiv i den seneste periode end for eksempel i 1973-75 . Trods de kortsigtede styringsproblemer med pengeforsyningen , der er opstaaet fra tid til anden , er stigningen i den samlede pengemaengde i Faellesskabet faldet fra 13 1/2 % i 1978 til omkring 10 % i oejeblikket , medens den i 1973 udgjorde 17 1/2 % . I aarene fremover boer vaeksten i pengemaengden i gennemsnit nedbringes noget , idet der boer ske en lempelse af pengeforholdene i de medlemsstater , hvor pengemaengden er vokset mindre end tilsigtet , og holdes en betydelig lavere vaekst i pengemaengden i de oevrige medlemsstater .
En stabil pengeforsyningspolitik i den kommende periode er ikke uforenelig med et opsving i konjunkturerne . Den kan tvaertimod forenes med et rentefald som allerede er begyndt i flere medlemsstater . Pengepolitikkens restriktive karakter og oenskeligheden af en samordnet lempelse af renteforholdene afhaenger imidlertid i helt afgoerende grad af , at inflationsraten formindskes . Hvis inflationsraten reduceres , vil den ovennaevnte gennemsnitlige vaekst i pengemaengden ikke bremse et opsving i den oekonomiske vaekst . Hvis den forventede , underliggende inflationsrate nedsaettes betydeligt , vil man foruden de umiddelbare resultater paa pris - og omkostningsomraadet ogsaa faa gode udsigter til yderligere vaesentlige rentenedsaettelser , idet der dog ogsaa maa tages hensyn til den internationale renteudvikling .
b ) Indkomster
En maerkbar afdaempning af inflationen er en hovedbetingelse for at foroege investeringstilbojeligheden og styrke husholdningernes tillid , der igen er nodvendig for at forhindre en usikkerhedsbestemt stigning i opsparingskvoten og dermed et fald i forbruget . Fagforeningerne og virksomhederne baerer et stort ansvar i forbindelse med inflationsbekaempelsen . Loenforhandlingerne maa tage hensyn til de begraensninger , som stabiliseringspolitikken saetter , og til behovet for en konkurrencedygtig omkostningsstruktur mellem erhvervsgrenene og landene . Hvis dette sker , kan beskaeftigelsesudsigterne forbedres , samtidig med at inflationen reduceres . Hvis disse hensyn ikke tilgodeses , vil tabet i forbindelse med prisstabiliseringen blive langt hoejere , for saa vidt angaar beskaeftigelsen .
I betragtning af , at der er behov for at anvende en storre del af bruttonationalproduktet ( BNP ) til investering og foroege eksportmaengden i forhold til importmaengden for at reducere det loebende underskud , kan der i visse medlemsstater i bedste fald kun ske en begraenset stigning i realloennen i de kommende aar . I andre medlemsstater , hvor virksomhedssektorens rentabilitet er direkte utilstraekkelig , hvor inflationsraten er hojest og arbejdsloesheden hastigt stigende , og hvor der er behov for de mest omfattende betalingsbalancetilpasninger , maa en vis nedgang i realloenen forudses . For faellesskabet under ét bor realloennen saaledes ikke stige fuldt ud i takt med produktivitetsudviklingen i de kommende aar .
Som folge af prioriteringen af inflationsbekaempelsen og de smaa eller ikke eksisterende muligheder for reallonsforhojelser maa de nominelle loenforhandlingsforhoejelser i gennemsnit afdaempes i det kommende aar . En acceleration fandt sted i det forlobne aar , men den var dog mindre end i den tilsvarende periode efter det forste oliechok . I sammenligning med reaktionen paa det forste oliechok opnaaede man saaledes sidste aar en bedre tilpasning til det andet oliechok . I nogle lande er bytteforholdsforringelsen blevet absorberet i de nominelle lonforhojelser . I nogle lande med automatisk dyrtidsregulering har man truffet skridt til at aendre indekseringsordningerne ( Danmark ) eller til midlertidigt at suspendere dyrtidsreguleringen ( Nederlandene ) for at undgaa , at olieprisstigningerne medfoerer en sekundaer omkostningsinflation . Men resultaterne i saa henseende har vaeret meget forskellige . Visse andre lande har tilpasset deres indekseringsordninger paa en utilstraekkelig maade eller har haft for hoeje stigninger i den nominelle lon . En fortsaettelse af disse tendenser til divergens vil uundgaaeligt blive til skade for oekonomien .
Det er ikke formaalstjenligt at fremsaette simple , generelle vurderinger vedroerende virkningerne som saadan af dyrtidsreguleringsordningerne . De kan indtraede med forskellig styrke og er i virkeligheden naeppe til at adskille fra problemerne under de almindelige lonforhandlinger . Det er ikke desto mindre i hoj grad onskeligt , at dyrtidsreguleringsordningerne , hvor de findes , anvendes med tilstraekkelig fleksibilitet og begraensning , saaledes at uundgaaelige bytteforholdsforringelser ikke overvaeltes i lonningerne , og saaledes at de nodvendige tilpasninger i indkomstfordelingen eller skattestrukturen kan finde sted uden at foraarsage en yderligere inflation .
c ) International finansieringspolitik
Valutakurserne som fastsat inden for rammerne af Det europaeiske monetaere System er hjornestenen i gennemfoerelsen af Faellesskabets oekonomisk-politiske retningslinjer . Valutakursstabiliteten i Faellesskabet i det sidste aar har bidraget til at begraense forskellene i inflationsraterne og til at mindske usikkerheden efter det andet oliechok . Penge - og valutapolitikken har i det sidste aar vaeret mere konvergerende end den realoekonomiske udvikling . Der maa nu hurtigt ske en tilpasning i den realoekonomiske udvikling paa de maader , der er anfoert ovenfor .
De foranstaltninger , som skal traeffes i forbindelse med overgangen til anden fase af Det europaeiske monetaere System som fastsat af Det europaeiske Raad i Bremen og Bruxelles i 1978 , boer yderligere forbedre dets virkemaade og styrke dets allerede betydelige rolle i stabiliseringen af valutakursforholdene . Blandt maalene udstukket af Det europaeiske Raad kan naevnes ; udvidelsen af ECU'ens rolle med henblik paa oeget anvendelse som betalingsmiddel og valutareserve , konsolidering af kreditmekanismerne under systemet i Den europaeiske monetaere Fond , fuldt medlemsskab for alle medlemsstater ( Det forenede Kongerige har tilkendegivet , at det i princippet stiler imod at deltage fuldt ud , saa snart forholdene tillader det ) samt en mere ensartet stillingtagen fra Faellesskabets side i internationalt valutasamarbejde herunder snarest muligt udformning af en samordnet politik med hensyn til de vigtigste valutaer , navnlig dollar og yen .
Faellesskabet boer vaere med til at sorge for , at der traeffes tilfredsstillende arrangementer med henblik paa tilbagekanalisering af OPEC-overskud . Ud over at stoette bestraebelserne i de internationale organisationer , som samler alle landegrupper , boer Faellesskabet tilpasse sine egne arrangementer for laantagning - og laangivning med betalingsbalanceformaal , til de nye vilkaar .
d ) Budgetpolitik
I betragtning af de monetaere og finansielle begraensninger er der kun ringe mulighed for at traeffe globale budgetpolitiske foranstaltninger til stimulering af aktiviteten under konkunkturnedgangen . Under paavirkning af de automatiske skattestabilisatorer er det imidlertid sandsynligt , at vaeksten i skatteprovenuet vil aftage over de naeste tolv maaneder , og de nuvaerende budgetunderskud vil kun kunne opretholdes gennem yderligere udgiftsnedskaeringer , som ville virke i retning af endnu stoerre afmatning . Medlemsstaterne boer derfor som gruppe vaere forberedt paa at acceptere en vis stigning i det offentliges laanebehov i 1981 ; det er ikke desto mindre for nogle medlemsstater paakraevet at begraense deres offentlige underskud i tilfaelde , hvor disse er blevet overdrevent store og skader den monetaere stabilitet og en effektiv allokering af ressourcer . Det er noedvendigt , at hovedaendringerne i den budgetpolitik , der foeres i Faellesskabet som helhed , gennemfoeres inden for offentlige udgifter og beskatning . Her maa der gives en fortrinsstilling til foranstaltninger , der kan styrke oekonomiens strukturelle grundlag og fremme den oekonomiske vaekst gennem tilpasning af udbudsvilkaarene . Regeringerne boer bestraebe sig paa at begraense vaeksten i udgifterne til offentligt forbrug , tilskud eller overforsler til finansiering af privatforbrug , saaledes at der paa de offentlige budgetter bliver plads til udgifter til fremme af den oekonomiske vaekst .
Dette betyder , at de tendenser , der har vaeret aabenbare de seneste aar , maa vendes . Mens de offentlige udgifter i Faellesskabet har naaet et rekordhoejt niveau i forhold til BNP , har en stadig storre andel af disse udgifter vaeret anvendt til finansiering af forbruget enten direkte i form af offentligt forbrug eller indirekte ved hjaelp af overfoersler til finansiering af husholdningernes forbrug . Der er ogsaa givet fortrinsstilling til betydelige tilskud eller kapitaloverfoersler til nodstedte industrier som midlertidige foranstaltninger for at undgaa afskedigelser eller lukninger , selv om dette indebaerer stoette til virksomheder med en lav produktivitet og blokering af de noedvendige strukturelle aendringer .
Til gengaeld er de offentlige investeringer og andre kategorier af ikke-obligatoriske udgifter blevet kraftigt begraenset for at holde det samlede budgetunderskud inden for graenser , der er forenelige med monetaer og finansiel stabilitet . Endvidere laegger skattesystemerne generelt en forholdsvis tung skattebyrde paa virksomhederne trods noedvendigheden af et genopsving i investeringerne og en styrkelse af erhverslivets tillid . Der er en lignende forklaring paa , hvorfor budgetforanstaltninger , der tilsigter skattelettelser i forbindelse med energibesparelsesinvesteringer og stimulerer forskning og udvikling , samt kapitaloverfoersler og tilskud til fremme af udvidelsen af sektorerne for offentlige vaerker og kommunikation , ofte forbliver strengt begraensede .
Der er derfor behov for en radikal aendring af strukturen i det offentliges udgifter og beskatningsordninger med henblik paa at skabe grundlag for en foroegelse af produktionskapaciteten ; i denne forbindelse vil det vaere noedvendigt at begraense den automatiske stigning i de sociale ydelser og i forbrugsudgifterne samt i vaesentlig grad at nedskaere stoetteforanstaltninger , som ikke laengere er i overensstemmelse med den oekonomiske prioritering . Paa samme maade boer prispolitikken i offentlige virksomheder afspejle de samlede omkostninger . Den rent makro-oekonomiske konjunkturbestemte styring af efterspoergslen maa begraenses . Beskaeftigelse og vaekst er maal , som skal forfoelges inden for de givne budgetrammer ved aendring af de prioriteter , der opstilles i forbindelse med individuelle udgiftsprogrammer og skattemaessige foranstaltninger .
Det tager tid at udarbejde investeringsprogrammer for offentlige myndigheder og offentlige vaerker , og erfaringen har vist , i hvert fald i nogle medlemsstater , at investeringerne ofte haemmes mere af mangelen paa faerdige projekter og af de langvarige administrative procedurer end af manglende midler . Det ville derfor vaere nyttigt , om medlemsstater , som ikke er i besiddelse af en vis projektreserve , allerede nu traeffer foranstaltninger til at fremskynde udarbejdelsen af investeringsprogrammer - ikke mindst hvis der er tale om projekter , der er berettiget til at modtage faellesskabsstoette eller anden finansiel stoette . I loebet af det naeste halvaar vil det fremgaa , om der sker et tilstraekkeligt stabilt genopsving i aktiviteten . Det storste behov for offentlig investering ligger nu inden for omraader som miljoeforbedring , byfornyelse og energibesparelse i boligsektoren .
e ) Energipolitik
Energiforsyningen udgoer for tiden en faktor , der i meget hoej grad haemmer den oekonomiske vaekst . Dette har medfoert , at Raadet den 13 . maj 1980 vedtog foelgende energipolitiske maal for 1990 :
i ) forholdet mellem vaeksten i energiforbruget og vaeksten i BNP skal nedringes til 0,7 ( siden nedvaeksten i BNP skal nedbringes til 0,7 ( siden nedsat til 0,6 paa det vestlige topmoede i Venedig ) ,
ii ) olieforbruget skal nedsaettes til 40 % af det samlede energiforbrug ,
iii ) fast braendsel og kerneenergi skal daekke 70-75 % af energibehovet inden for el-produktionen ,
iv ) udnyttelsen af nye og vedvarende energikilder skal fremmes ,
v ) der skal foeres en energiprispolitik , som kan forenes med gennemfoerelsen af disse maal .
Samtidig med at Faellesskabets olieimport i 1980 udgiftsmaessigt har vaeret af en stoerrelsesorden paa 110 mia dollar , er den efter et foreloebigt skoen maengdemaessigt faldet i forhold til 1979-niveauet . ( For de foerste ni maaneder af 1980 med 14 % i forhold til samme periode i 1979 ) . Dette kan imidlertid i hoej grad tilskrives den langsomme vaekst i aktiviteten og de tekniske tilpasninger , der fulgte efter den omfattende lageropbygning i 1979 , og er ikke tegn paa , at der gennemfoeres tilfredsstillende energibesparelser . Kommissionen er i faerd med at undersoege hensigtsmaessigheden af de nationale energiprogrammer og vil inden laenge forelaegge en meddelelse herom til Raadet . En styrkelse af bestraebelserne kan vaere paakraevet , hvis de energipolitiske maal skal naas ved udgangen af dette aarti .
Der er positive investerings - og beskaeftigelsesmuligheder inden for energibesparelse eller -produktion . Saerlig energibesparelserne , baade i husholdningerne og i virksomhederne , vil kraeve en saadan aktivitet , at det vil faa betydelige foelger for de generelle investerings - og beskaeftigelsestendenser . Skoent det nu i hoej grad ville kunne betale sig at investere i energibesparelser i betragtning af energipriserne , udnyttes de foreliggende investeringsmuligheder foreloebig ikke . En formindskelse af olieimporten ved hjaelp af energibesparelsesinvesteringer , foroegede indenlandske energiforsyninger og en nedsaettelse af energiforbruget til opvarmning og transport vil virke mere stimulerende paa den oekonomiske aktivitet end den traditionelle efterspoergselsstyring , som normalt svaekkes betydeligt paa grund af importlaekagen . En stor del af investeringerne i energibesparelser involverer byggesektoren , hvor der for tiden er overskydende kapacitet i de fleste lande ; men flaskehalse opstaar paa grund af manglende tilbud og organisation , hvad angaar faerdigheder og tjenesteydelser i forbindelse med gennemfoerelsen af energibesparende foranstaltninger .
Den oekonomiske politik , der isaer skal foeres for at sikre , at der ydes en kraftig indsats for at oege energibesparelserne og -produktionen , vedroerer prisfastsaettelse og beskatning samt investeringsfinansiering ; begge disse emner er genstand for meddelelser , som Kommissionen har forelagt Raadet i loebet af indevaerende aar . I almindelighed er medlemsstaterne med rette gaaet ind i en haardere prisfastsaettelsespolitik end efter det foerste oliechok : prisstigningerne er hurtigere blevet vaeltet over paa forbrugeren og afgifterne er steget betydeligt i flere medlemsstater det sidste aar . Priserne paa energiforbrug varierer betydeligt mellem medlemsstaterne . Samordningen af den nationale energipolitik boer fremmes , navnlig hvad angaar priser og beskatning .
Hvad angaar finansiering af energiinvesteringer boer muligheden for tilskud til energibesparelsesforanstaltninger og til forsknings - og udviklingsprogrammer have passende prioritet paa de offentlige budgetter . Bortset fra olie - og gasproduktionen er der behov for udstrakt laanefinansiering med henblik paa ambitioese investeringsprogrammer , for eksempel vedroerende kerneenergi og kuludvinding , og her vil Faellesskabets finansielle instrumenter kunne spille en rolle .
f ) Industri - og investeringspolitik
Siden 1974 har kvoten for faste investeringer vaeret betydeligt lavere end i 1960'erne : forholdet mellem de faste bruttoinvesteringer og BNP er faldet fra godt 25 % i perioden forud for 1974 til naesten 20 % i 1980 . Til dels som en foelge af dette fald i de faste investeringer er den potentielle produktionsvaekstrate formentlig faldet fra omkring 4,5 % i perioden 1960-73 til godt 2,5 % i tidsrummet siden oliechok et i 1973 . En gradvis tilbagevenden til hoejere oekonomiske vaekstrater kan kun gennemfoeres , hvis den andel af BNP , der afsaettes til faste bruttoinvesteringer , foroeges . Endvidere vil den noedvendige fornyelse af dele af produktionsapparatet med henblik paa at formindske energiforbruget , overholde forureningsbestemmelserne , nedbringe omkostningerne osv . , kraeve i det mindste en midlertidig foroegelse af investeringskvoten , uden at vaeksten i produktionen derfor accelereres .
Den oekonomiske genrejsning maa ske paa basis af en udvikling af industrigrene med fremtidige vaekstmuligheder og en oeget investeringsindsats for at sikre de med udviklingen forbundne noedvendige strukturaendringer . En formaalstjenlig fortegnelse for Faellesskabet som helhed over de skridt der skal tages for at naa disse maal er ikke en nem opgave . Nogle vigtige eksempler kan dog angives sammen med en identificering af de hovedomraader , som vil kraeve saerlig opmaerksomhed .
Industrier med vaekstpotentiel er for en dels vedkommende nye industrier , for eksempel mikroelektronik , hvor Faellesskabet har brug for hurtigt at styrke sin relative stilling i industriverdenen . I den allerede naevnte energibesparelsessektor er der en stor latent efterspoergsel , som kan opfyldes ved at udbygge den eksisterende struktur i byggesektoren og sektoren for husholdningstjenesteydelser med nye faerdigheder og produkter .
Faellesskabet har sin egen rolle at spille med henblik paa at fremme udviklingen af nye industrier og produkter . Kommissionen har for sit vedkommende til hensigt at bruge sine befoejelser , navnlig inden for reguleringen af det interne marked , til at fremme opstillingen af tekniske normer for nye produkter ex ante paa faellesskabsplan i stedet for at regne med ex post-harmonisering af national praksis .
Det er en stadig mere udbredt erkendelse , at smaa og mellemstore virksomheder giver udstrakte muligheder for at skabe nye arbejdspladser , som smidigt kan tilpasses de skiftende markedsforhold . Kommissionen vil inden laenge forelaegge en meddelelse for Raadet med henblik paa indledning af droeftelser paa faellesskabsplan om , hvorledes myndighederne bedst kan fremme udviklingen af denne type virksomheder .
Investeringstilboejeligheden og kapitaltilforslen til virksomhederne afhaenger til dels af eftersporgselsituationen og den oekonomiske aktivitet , men der er flere faktorer i beskatnings - og finansieringssystemet , saa som beskatning af overskud og dividende , afskrivningsregler , praeferentiel finansiering , direkte tilskud osv . , som ogsaa kan ove stor indflydelse paa investeringsklimaet . Medlemsstaterne forer en indbyrdes vidt forskellig politik paa disse omraader og reglerne er yderst komplekse . Adskillige medlemsstater har for nylig tilpasset de stoetteordninger og skattesystemer , der paavirker investeringerne , og en mere dybtgaaende undersoegelse paa faellesskabsplan af de forskellige metoders effektivitet synes paakraevet . Der er i nogle medlemsstater ogsaa grund til at fjerne tilskuddene til de opsparingsformer , der er rettet mod risikofrie statsobligationer og andre former for passive investeringer , der nedsaetter den relative afkastningsgrad for risikovillig kapital .
g ) Arbejdsmarkedspolitik
I den naermeste fremtid vil kombinationen af de faktorer , som paavirker arbejdsmarkedet , uvaergerligt fremkalde en vis forhoejelse af arbejdsloesheden . Paa den ene side vil den demografisk bestemte tilgang af den potentielle arbejdsstryke stige i begyndelsen af 1980'erne mod et maksimum af 2 1/2-3 millioner unge , som kommer ud paa arbejdsmarkedet hvert aar . Paa den anden side har det nye oliechok betydet en vaesentlig nedgang i produktionspotentiellet , som det vil tage tid , investeringer , omskoling og omorganisering at opveje igen . Da der til denne nye tilpasningsfase ogsaa er knyttet et behov for at nedbringe inflationen , vil sammentraeffet af omstaendigheder spontant kunne fremkalde en skarp stigning i den samlede arbejdsloeshed . Dette vil isaer komme til at gaa ud over unge , da de er nytilkomme paa et svagt arbejdsmarked .
Under disse omstaendigheder er det noedvendigt med en saerlig prioritering , som kan styre udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken . Prioriteringen maa rettes mod :
i ) de saerlige problemer i forbindelse med foroegelsen af ungdomsarbejdsloesheden ,
ii ) tilpasningen af de faglige kvalifikationer til det nye efterspoergselsmoenster og
iii ) opnaaelse af en mere rimelig balance mellem udbud og efterspoergsel paa arbejdsmarkedet paa en maade , som ikke beroerer hverken industriens konkurrenceevne eller noedvendigheden af en fleksibel tilpasning af oekonomiske strukturer .
Nogle medlemsstater , herunder navnlig Tyskland , har ivaerksat storstilede faglige uddannelsesprogrammer og praktikantprogrammer for unge , der lige har forladt skolen . Saadanne programmer ville kunne udvikles kraftigere andre steder , og der er meget , der taler for , at de skal styres i retning af faerdigheder , der er noedvendige paa omraader , hvor der nu er stigende efterspoergsel , saa som energibesparelse og mange former for tjenesteydelser . Der er naturligvis snaevre budgetmaessige graenser for de offentlige udgifter , men denne type udgifter er at foretraekke frem for foroegelse af omfanget af og taksterne for arbejdsloeshedsunderstoettelse , og det anfoerte udgoer et eksempel paa den type strukturaendring , der skal sigtes mod med hensyn til offentlige udgifter . Kun en lille del af aldersgruppen 15 til 25-aarige er omfattet af de faglige uddannelsesprogrammer . I en periode med hurtigere strukturaendringer vil der samtidig vaere en foroegelse af efterspoergslen efter uddannelse og omskoling . Faellesskabet har bidraget til de faglige uddannelsesprogrammer og til beskaeftigelsesfremmende foranstaltninger gennem Den europaeiske Socialfond , som i 1979 bevilgede 300 mio ERE til disse formaal .
Med hensyn til tilpasningen af arbejdskraftudbudet og -efterspoergslen ville en fremskyndet nedsaettelse af den normale arbejdstid ikke i sig selv vaere nok til at garantere en omfordeling af den eksisterende arbejdsmaengde , og den kunne ud over at give anledning til omkostningsstigninger skabe yderligere arbejdsloeshed paa grund af flaskehalsproblemer . En mere fleksibel loesning af arbejdstidsproblemerne kan imidlertid opnaas paa mange andre maader : de sociale sikringsregler og arbejdsmarkedslovgivningen i flere medlemsstater begraenser muligheden for deltidsarbejde og boer tages op til ny vurdering . Selv om dette i nogle lande kunne foere til en foroegelse af arbejdskraftudbudet , ville den samlede nettoeffekt paa arbejdsmarkedet - saaledes som visse erfaringer viser - vaere positiv . En generel nedsaettelse af pensionsalderen ville ikke noedvendigvis svare til alle ansattes oensker og ville endvidere vaere i modstrid med de konstaterede tendenser hvad angaar dodelighed og sundhed . En mere fleksibel holdning til pension baseret paa den paageldende persons sundhedstilstand , oensker og evner , herunder mulighed for en gradvis pensionering i form af deltidsarbejde for personer over en vis alder kunne dog bidrage vaesentligt til aeldre personers velfaerd og skabe yderligere beskaeftigelsesmuligheder for unge .
Nogle medlemsstater har indfoert saerlige beskaeftigelses - eller ansaettelsestilskud for unge - i nogle tilfaelde for at udligne virkningen af retsforskrifterne om mindsteloenninger - og i det mindste i en medlemsstat har der i et vist tidrum vaeret en direkte forbindelse mellem foertidspensionering og ansaettelse af nye unge arbejdstagere . Saadanne ordninger kan naa de unge meget hurtigere og faa en meget stoerre raekkevidde end de individualiserede faglige uddannelsesprogrammer ; de boer dog betragtes som mulige foranstaltninger til stoette snarere end til erstatning for en mere omfattende indsats hvad angaar faglig uddannelse . Specifikke programmer for skabelse af nye arbejdspladser kan maaske i hoejere grad sikre , at der rent faktisk skabes yderligere arbejdspladser , men ulemperne her er , at de medfoerer budgetomkostninger , og at man har sat sig som maal at begraense beskaeftigelsen i den offentlige sektor .
III . - MEDLEMSSTATERNES POLITIK
I Danmark vedtog myndighederne i december 1979 , paa baggrund af den markante foroegelse af betalingsbalanceunderskuddet i de seneste aar , en kriseplan , der skal forbedre landets konkurrencesituation . I 1980 skete der fortsat en forvaerring som foelge af den ugunstige udvikling i bytteforholdet og den stigende afdrags - og rentebyrde i forbindelse med udlandsgaelden , og denne situation noedvendiggjorde i maj 1980 en stramning af de restriktive forholdsregler , hvilket foerte til vedtagelsen af et fleraarigt oekonomisk program .
Nedgangen i aktivitetsniveauet i 1980 ( et fald paa 1 % af bruttonationalproduktet i faste priser ) og den stigende arbejdsloeshed er i det vaesentlige resultatet af en svaekkelse af den indenlandske efertspoergsel , der delvis skyldes virkningen af de restriktive forholdsregler , som hovedsagelig vedroerer det private forbrug .
Udsigterne for 1981 peger mod en gradvis afdaempning baade af faldet i den indenlandske efterspoergsel og af inflationen ; selv om det loebende betalingsbalanceunderskud forventes at blive lavere end i 1980 , vil dette fortsat saette snaevre graenser for den oekonomiske politik . Hvis der skal opnaas en varig forbedring af betalingsbalancen , synes det uundgaaeligt , at befolkningen i en raekke aar maa affinde sig med et fald i den disponible realindkomst per capita . Sideloebende med vedtagelsen af restriktive finanspolitiske foranstaltninger synes loenstigningen nu at vaere aftagende . Det er noedvendigt , at arbejdsmarkedets parter fortsat viser tilbageholdenhed under forhandlingerne om de nye loenoverenskomster , som skal traede i kraft i begyndelsen af 1981 .
Den omstaendighed , at myndighederne har valgt en kraftig intern tilpasning som middel til at rette op paa den eksterne situation , betyder , at pengepolitikken maa bygge paa en streng kontrol med den indenlandske likviditet , hvilket i forbindelse med andre begraensninger uden tvivl vil medfoere , at der i 1981 fortsat vil vaere et relativt hoejt renteniveau .
Finanspolitikken for det kommende aar vil i overensstemmelse med det nyligt vedtagne fleraarige program medfoere nedskaeringer i de planlagte offentlige udgifter - hvilket dog alligevel goer det muligt at traeffe saerlige beskaeftigelsesfremmende foranstaltninger - samt en yderligere stigning i den direkte beskatning . Finanspolitiske tilpasninger kan antagelig komme paa tale i forbindelse med de forestaaende loenforhandlinger , i det omfang de bidrager til at daempe den indenlandske efterspoergsel .
Statens nettolaanebehov ( paa kontant basis ) forventes at ville beloebe sig til 25,2 mia dkr i 1981 ( 6,1 % af bruttonationalproduktet ) i forhold til 22,0 mia dkr i 1980 ( 5,8 % af bruttonationalproduktet ) . En streng styring synes paakraevet hvis laanebehovet for den offentlige sektor skal begraenses til 4 % af bruttonationalproduktet .
Det fleraarige oekonomiske program danner en passende ramme for en fortsaettelse af den igangvaerende strukturreform , saaledes at baade landets konkurrenceevne og virksomhedernes oekonomiske situation forbedres . Endvidere er der behov for en intensivering af bestraebelserne paa at opnaa en bedre balance i energiforsyningen , saerlig ved at fremskynde udviklingen af energiressourcerne i Nordsoeen .
I Forbundsrepublikken Tyskland var der i andet kvartal en markant konjunkturnedgang i den oekonomiske aktivitet . Som foelge heraf vil maalet for vaekstraten for 1980 som helhed - 2,5 % af BNI i faste priser - ikke fuldt ud kunne naas . Underskuddet paa betalingsbalancens loebende poster , som er naaet op i naerheden af 2 % af BNI , forventes ikke at blive yderligere forvaerret .
I begyndelsen af 1981 forventes aktivitetsniveauet at vise en gradvis opadgaaende tendens . Isaer kan forbrugerefterspoergslen hurtigt komme til at drage fordel af gennemfoerelsen af det i juli vedtagne skattereformprogram , som vil foroege den personlige disponible indkomst med 12 mia DM eller 1,2 % i 1981 .
Det er meget vigtigt , at den tyske oekonomi fortsaetter tendensen med stabil og balanceret vaekst , og dette vil goere det noedvendigt at opretholde et gunstigt investeringsklima og at sikre , at retningslinjerne for finanspolitikken ikke aendres for hurtigt . Det nyligt vedtagne saet af skatteregler , sammen med foranstaltninger med henblik paa at fremme energibesparelserne og at udvikle andre energikilder end olie , bidrager alle til at naa dette maal . En fjernelse af administrative og skattemaessige hindringer samt moderate lonkrav ville ligeledes udgoere et saerdeles vigtigt bidrag .
Underskuddet paa betalingsbalancens loebende poster maa forventes at blive betydeligt i 1981 , selv om det bliver mindre end underskuddet for 1980 ; det vil fortsat stille krav til pengepolitikken . I betragtning af behovet for at finansiere dette underskud i det mindste delvis gennem privat kapitalimport , synes der kun at vaere begraenset spillerum for en lempelse af de nuvaerende retningslinjer . Imidlertid boer de eksisterende rammer udnyttes maksimalt for at sikre , at renteniveauet paa kapitalmarkederne ikke haemmer investeringen og aktiviteten i bygge - og anlaeg industrien .
Finanspolitikken boer tage sigte paa en gradvis mindskelse af underskuddet , selv om en stigning paa kort sigt boer tolereres med henblik paa at udligne virkningerne afmatningen . Det er noedvendigt at acceptere de fald i statsindtaegterne , der er et resultat af nedgangen i den oekonomiske vaekst , saaledes at en forstaerkelse af en saadan tendens undgaas .
Under disse omstaendigheder vil den offentlige sektors nettofinansieringsbehov i 1981 ( inkl . socialsikringen ) i procent af bruttonationalindkomsten komme til at ligge betydeligt over det beregnede underskud paa 3 % for 1980 .
Paa budgettets udgiftsside - for hvilken der i 1981 vil vaere en mere moderat stigning ( 4-5 % ) end i de foregaaende aar - boer de offentlige investeringer fremmes , naar dette er muligt . Det synes imidlertid formaalstjenstligt at overveje en betydelig nedskaering i stoetten til virksomheder i det omfang , en saadan bidrager til at opretholde en foraeldet industristruktur .
Hvis loenkravene i 1981 fortsaetter med at vaere moderate , skulle det vaere muligt at nedsaette inflationstakten yderligere . Dette ville i hoej grad opfylde en af de vigtigste betingelser for oekonomisk vaekst .
I Frankrig boer den oekonomiske politik vaere rettet mod saavel genskabelse af ligevaegt som et fornyet opsving i den oekonomiske vaekst , der har vaeret afbrudt siden andet kvartal af 1980 . Denne strategi skal udformes under hensyntagen til behovet for at opretholde oekonomiens konkurrenceevne , som kunne lide skade , hvis den prisudvikling , der er registreret indtil sommermaanederne , fortsaetter . Paa grund af den gradvise nedbringelse af betalingsbalanceunderskuddet siden udgangen af 1979 maa det opsving i den indenlandske efterspoergsel , som nu forventes , ledsages af en endnu mere markant genoprettelse af handelsbalancen i faste priser . Det hojestprioriterede maal er at fremskynde inflationsbekaempelsesprocessen , og dette giver kun en begraenset mulighed for at ivaerksaette efterspoergselsstimulerende foranstaltninger .
Ikke desto mindre vil finanspolitikken i nogen grad virke i denne retning , 1981-budgettet vil indeholde skattelempelser for virksomheders investeringer , medens husholdningernes samlede betalinger til det offentlige vil blive reduceret noget som foelge af en mindre nedsaettelse af skattetrykket , som for oevrigt er et af dette budgets mest paafaldende punkter , og fremfor alt som foelge af ophaevelsen i begyndelsen af 1981 af det saerlige ekstrabidrag til de sociale sikringsordninger , som indfoertes i 1979 . Trods det offentliges stramme udgiftspolitik ventes det ofrentliges samlede underskud at vokse fra under 1 % af bruttonationalproduktet i 1980 til over 1,5 % i 1981 . Budgettet aabner ogsaa mulighed for ekstra investeringsudgifter , hvis det skulle blive noedvendigt som foelge af konjunkturudviklingen .
Derimod boer pengepolitikken strammes . Det er myndighedernes hensigt at mindske oekonomiens likviditetskoefficient yderligere ved at fastsaette den ovre graense for pengemaengdens stigning til 10 % i 1981 . Hvis dette maal skal naas , maa der opretholdes en betydelig margen mellem rentesatserne paa kort sigt paa den ene side og paa mellemlang og lang sigt paa den anden side , for saaledes yderligere at stimulere den underliggende opsparingstilboejelighed .
Den tilsigtede genskabelse af stabil oekonomisk vaekst afhaenger desuden i vid udstraekning af den hurtighed , hvormed de oekonomiske strukturer kan tilpasses udviklingen paa internationalt plan . De vigtigste punkter , hvor der skal ske en tilpasning , er begraensning af energiforbruget og nedbringelse af afhaengigheden af olie , omlaegning af industriens struktur med hovedvaegten lagt paa de mest lovende sektorer samt foerst og fremmest et hoejere teknologisk niveau for produktionsmetoderne . Der foeres allerede en hensigtsmaessig politik med henblik herpaa ; denne boer beslutsomt viderefoeres . Det er af afgoerende betydning for langfristede forbedringer af beskaeftigelsessituationen , at disse bestraebelser giver gode resultater . De boer ledsages af specifikke erhvervsuddanelsesforanstaltninger og af visse aendringer i beskaeftigelsesvilkaarene under skyldig hensyntagen til konkurrenceevnen .
I Irland har den oekonomiske vaekst fortsat vaeret aftagende i de seneste to aar , og arbejdsloesheden er for nylig begyndt at stige ; vaekstudsigterne for 1981 er ikke opmuntrende . Selv om betalingsbalancens lobende poster er forbedret i 1980 , ventes der stadig et stort underskud ( omkring 7 % af BNP mod 10 % i 1979 ) .
Forringelsen af bytteforholdet , de begraensede tilfoersler fra nationale energikilder og den meget langsomme vaekst i de vestlige oekonomier har gjort det umuligt at naa de mellemfristede maal for oekonomien , der blev fastsat for nogle aar siden . Samtidig har indenlandske faktorer saa som den kraftige omkostnings - og prisstigning ( 23 % for loennen pr . loenmodtager og 18 % for forbrugerpriserne i 1980 ) og de fortsatte store budgetunderskud gjort deres til at opretholde skaevheden i udenrigsoekonomien .
Det ville vaere oenskeligt med en vis justering af den generelle oekonomiske politik i 1981 og indfoerelse af foranstaltninger med en laengere tidshorisont for at tage hensyn til de seneste aendringer i de underliggende oekonomiske faktorer . Myndighederne staar i denne sammenhaeng over for en faerdigforhandlet " National Understanding " , som stadig giver ret til omfattende loenstigninger , og som er blevet ledsaget af visse skattelempelser og andre lempelser .
Det er ikke desto mindre oenskeligt , at statens nettofinansieringsbehov i 1981 - under hensyntagen til noedvendigheden af at opretholde investeringerne og stotte beskaeftigelsen - formindskes sammenlignet med det sandsynlige resultat for 1980 , der nu ventes at blive paa mindst 13 % af BNP . Et saadant maal ville paa baggrund af de betydelige overskridelser , der hidtil har vaeret i statsregnskaberne i 1980 ( som kun delvis kan tilskrives virkningen af indbyggede stabilisatorer i oekonomien ) og den udgift til visse skattelettelser , som indroemmedes i februar 1980 , indebaere alvorlige nedskaeringer i de offentlige udgifter og sandsynligvis en ny skattestramning . Det vil vaere saerlig vigtigt at reducere det loebende budgetunderskud , saaledes at der bliver bedre muligheder for infrastrukturinvesteringer , eftersom det offentlige investeringsprogram , som Faellesskabet yder et betydeligt bidrag til , direkte tegner sig for omkring halvdelen af de samlede investeringer og i hoej grad paavirker resten . Inden for dette program boer der laegges saerlig vaegt paa foranstaltninger , der tager sigte paa at forbedre delbalancen for energi .
Pengepolitikken - stoettet af en forbedring af de offentlige finanser - boer ikke lempes i 1981 , men fortsat tage sigte paa en forbedring af udenrigsoekonomien .
I Italien maa den oekonomisk-politiske hovedmaalsaetning vaere at forstaerke den nuvaerende udvikling , der viser tendens til en afdaempning af inflationspresset og til en formindskelse af betalingsbalanceunderskuddet , og som for tiden fremmes af svaekkelsen i den oekonomiske aktivitet . Udsigterne til en afdaempning i omkostnings - og prisstigningerne i 1981 , der forstat vil ligge taet paa 15 % paa aarsbasis for forbrugerpriserne , giver naeppe grund til at tro , at det forventede opsving i forbruget vil blive ledsaget af en passende forbedring af handelsbalancen i faste priser . En kombination af en stram efterspoergselsstyring og en direkte omkostningsdaempende foranstaltning er pakraevet for at fremskynde den noedvendige nedbringelse af inflationen . Denne styring boer vaere saa meget mere rigoristisk , som den uden at oege inflationstendenserne skal tilvejebringe de noedvendige midler til genopbygningen af de omraader , der blev ramt af jordskaelvet i november 1980 .
De resultater , der i denne sammenhaeng kan forventes af finanspolitikken i 1981 , vil ikke desto mindre noedvendigvis blive begraenset paa grund af , at virkningerne af prisstigningerne paa udgifterne vil vise sig senere end de umiddelbare virkninger paa indtaegterne af afdaempningen i den nominelle udvikling . Ligeledes vil omkostningerne til genopbygningen af de jordskaelvstamte omraader udgoere en tungtvejende forpligtelse paa de offentlige finanser . Under disse omstaendigheder vil det offentliges laanebehov , udtrykt i procent af bruttonationalproduktet , sandsynligvis stige i forhold til 1980 , men under alle omstaendigheder forventes det at blive under 10 % , og den offentlige sektors underskud i bred forstand ( 2 ) skulle ikke overstige 12 % . Disse maal indebaerer , at det er noedvendigt at traeffe nye stramme foranstaltninger i tilslutning til dem , som regeringen fremsatte forslag om i juli . Selv hvis den offentlige sektors underskud holdes inden for disse graenser , vil det betyde en alvorlig belastning af kapitalmarkederne , i saerdeleshed da inflationsbekaempelsen forudsaetter en beslutsom indsats for at reducere likviditeten i oekonomien . Det ville derfor vaere hensigtsmaessigt at intensivere bestraebelserne for at sikre , at en voksende andel af statens og virksomhedernes laantagning sker ved ikke-monetaere midler , og for at opretholde eller stramme bankernes udlaansloft .
En saadan politik og de hoeje rentesatser , som den medfoerer , vil laegge finansielle baand paa virksomhederne , som tvinger dem til at reducere deres oevrige omkostninger ; dette kunne ske ved en hensigtsmaessig tilpasning af dyrtidsreguleringsordningerne eller ved andre fremgangsmaader med tilsvarende virkning .
Endelig vil det ligeledes vaere oenskeligt at sikre , at de produktive investeringer ikke rammes af varige negative virkinger som foelge af denne tilpasningsproces . Den tilpasning af den oekonomiske struktur til de internationale vilkaar , som vil vaere bestemmende for oekonomiens fremtidige vaekstmuligheder , og som blandt andet indebaerer en formindsket afhaengighed af olie , en udvikling af industrien henimod avancerede teknologiske sektorer , en intensiveret forskningsindsats og en bedre fordeling af produktionen mellem regionerne , vil ikke vaere mulig , medmindre virksomhederne oeger deres investeringer . Dette maal og det hermed forbundne behov for at tilpasse den faglige uddannelse til aendrede krav maa prioriteres hoejt , naar hovedlinjerne i den oekonomiske politik paa mellemlang sigt fastlaegges . I saerdeleshed boer der tages hensyn til disse maal i statsstoettepolitikken .
I Nederlandene hvor der praktisk taget vil vaere nulvaekst i 1980 og sandsynligvis ogsaa i 1981 , skal en foroegelse af den oekonomiske aktivitet foerst og fremmest ses i tilknytning til problemet om en aendring af de oekonomiske strukturer , der fortsat i vaesentlig grad bygger paa tilstedevaerelsen af relativt billige energikilder , og dette indebaerer , at et aktivitetsopsving forudsaetter en meget betydelig investeringsindsats .
Prisudviklingen , som trods stigende oliepriser og realomkostninger var relativ moderat i 1980 , maa ligeledes holdes inden for snaevre graenser med henblik paa at opretholde den eksterne balance og forbedre beskaeftigelsessituationen . De af regeringen paataenkte foranstaltninger efter sammenbruddet af lonforhandlingerne ( begraensning af den automatiske dyrtidsregulering , der til dels kompenseres af skattelettelser og forhoejelse af visse social ydelser ) gaar i denne retning .
Budgetstrategien for 1981 boer isaer tage sigte paa en nedbringelse af budgetunderskuddet . En nedbringelse af budgetunderskuddet - i det mindste som procent af bruttonationalproduktet - skulle goere det muligt , at private investeringer kan finansieres uden alt for store vanskeligheder , og skulle via de herfra udgaaende makro-oekonomiske virkninger paa produktion og indkomster bidrage til at skabe ligevaegt paa betalingsbalancens loebende poster .
En stram begraensning af udgifterne navnlig i forbindelse med overforselsindkomster og offentligt forbrug skulle under hensyntagen til budgetsaldorestriktionen give myndighederne mulighed for at undgaa en foroegelse af skattetrykket eller af bidragene til sociale sikringsordninger , samtidig med at der skabes et vist raaderum for saerlige foranstaltninger paa beskaeftigelses - , energi - og boligomraadet .
I finanslovforslaget for 1981 forudses det , at virksomhedernes rentabilitet vil blive forbedret som folge af , at de merindtaegter , der i 1981 bliver et resultat af prisforhojelsen ved eksport af naturgas , vil blive anvendt til skatteindroemmelser og direkte investeringsincitamenter . Alt i alt vil det vaere onskeligt at holde det offentlige nettolaanebehov inden for en graense paa 4,8 % af bruttonationalproduktet .
Den nuvaerende pengepolitik boer i det store og hele viderefores for at kontrollere vaeksten i den indenlandske likviditet og for at sikre , saerlig ved hjaelp af rentepolitikken , at gyldenen bevarer en passende position i Det europaeiske monetaere System .
I Belgien er underskuddet paa betalingsbalancens loebende poster blevet stoerre og stoerre i de seneste aar ; det kan meget vel taenkes , at underskuddet naar op paa 5 % af bruttonationalproduktet i 1981 paa trods af forventningen om , at der naesten ikke vil vaere nogen vaekst , og at inflationstakten vil falde .
Saadanne underskud kan efterhaanden blive en ouvervindelig hindring for en tilfredsstillende oekonomisk vaekst og for en nedbringelse af arbejdslosheden , som forventes at stige yderligere i 1981 .
I betragtning af aarsagerne til skaevhederne i udenrigsoekonomien - utilstraekkelig koncentration paa eksportsektorer i hastig udvikling samt store produktionsomkostninger - skal de noedvendige foranstaltninger ivaerksaettes over en raekke aar , hvis de skal fore til noget resultat .
Disse foranstaltninger skal foerst og fremmest omfatte statsbudgettet , hvis underskud skal bringes ned for at mindske presset fra forbrugseftersporgslen og for at aendre strukturen i og de generelle betingelser for produktionen .
Paa baggrund af disse krav bor regeringens maal , der gaar ud paa , at den vil nedbringe det offentliges kasseunderskud med et beloeb svarende til et procentpoint af bruttonationalproduktet i 1981 , bekraeftes . De nedskaeringer i og den omfordeling af udgifterne , som en saadan foranstaltning indebaerer , vil sandsynligvis bidrage til at mindske vaeksten i husholdningernes disponible indkomster . Forslaget til statsbudget for 1981 , hvori der tilsigtes en nedskaering af nettounderskuddet fra 254 mia francs i 1980 ( 7,3 % af bruttonationalproduktet ) til 242 mia i 1981 ( 6,6 % ) , aabner ikke i sig selv mulighed for , at dette maal kan naas , saa meget mere som der er tegn paa , at skatteindtaegterne vil ligge betydeligt lavere end angivet i de oprindelige overslag . Det er saerdeles vigtigt , at disse spareforanstaltninger udvides til at omfatte andre dele af det offentlige , og navnlig at socialsikringens finanser konsolideres .
Pengepolitikken boer fortsat vaere restriktiv for at undgaa for store divergenser i forhold til de ovrige valutaer inden for Det europaeiske System , hvilket kunne slaa igennem paa lon - og prisudviklingen . Denne politik kan forst lempes , naar kapitalmarkederne har reageret positivt paa en kraftig nedgang i det offentliges underskud og underskuddet paa betalingsbalancen .
Med henblik paa at forbedre udbudsforholdene og fremme tilpasningen af den oekonomiske struktur , boer der foeres en konsekvent politik , der hovedsagelig tager sigte paa at nedsaette produktionsomkostningerne ; dette ville sandsynligvis forbedre saavel konkurrenceevnen for belgiske produkter som virksomhedernes rentabilitet og investeringsevne . Med henblik herpaa fremsaetter regeringen forslag om en raekke foranstaltninger til stabilisering af reallonnen i to aar .
I Luxembourg skete der i 1980 en afdaempning af den oekonomiske aktivitet , der vil fortsaette i 1981 paa grund af en ugunstig ekstern situation - saerlig inden for jern - og staalindustrien - som medfoerer en forvaerring af problemerne paa arbejdsmarkedet . Til gengaeld forventes inflationen at aftage betydeligt i de kommende maaneder . Statsbudgettet , der blev forelagt for nylig , indebaerer et nettolaanebehov paa 1,7 % af bruttonationalproduktet ( sammenholdt med 1 % for 1980 ) . Denne graense boer ikke overstiges , hvis der skal ske en styrkelse af tendensen til en bedre intern ligevaegt , idet der dog samtidig boer traeffes supplerende beskaeftigelsesfremmende foranstaltninger samt yderligere forholdsregler , der tager sigte paa at diversifiere og styrke industrien og paa at opretholde et hoejt offentligt investeringsniveau .
I Det forenede Kongerige er maalet for den oekonomiske politik en markant nedbringelse af inflationstakten , idet dette anses for at vaere en forhaandsbetingelse for en mere levedygtig industri og fornyet oekonomisk vaekst . Kontrollen med pengemaengden - anvendt inden for rammerne af en mellemfristet finansiel strategi , som tager sigte paa gradvis nedbringelse af pengemaengdens stigningstakt - er et instrument af stoerste betydning for denne politik .
I 1980 skal denne politik ses i sammenhaeng med faldende aktivitet og staerkt inflationspres .
Bruttonationalproduktet vil i 1980 kunne falde med naesten 3 % . Samtidig er gennemsnitslonnen blevet forhoejet i en aarlig takt paa omkring 20 % . Inflationen var paa over 20 % paa aarsbasis i begyndelsen af 1980 , men aftog derefter markant . Produktionsnedgangen er blevet ledsaget af en markant forbedring af Det forenede Kongeriges udenrigsoekonomi , idet importmaengden er faldet , medens eksporten er steget temmelig kraftigt trods pundets styrke . I betragtning af at Det forenede Kongeriges bytteforhold i modsaetning til andre industrilandes , udvikler sig overordentlig gunstigt , vil de loebende poster omtrent balancere i 1980 . Som reaktion paa aktivitetsnedgangen er arbejdslosheden begyndt at stige brat .
Ifoelge prognoserne vil der intraede et yderligere produktionsfald paa ca . 1 % i 1981 . Der er imidlertid nu klare tegn paa , at de kontraktive kraefter sammen med den hoeje sterlingkurs hjaelper med til at daempe lonog prisstigningerne , og der kan ventes en yderligere nedgang i detailprisernes stigningstakt i 1981 .
Penge - og finanspolitikken har vaeret mindre restriktiv end tidligere antaget . Ifoelge de seneste officielle skoen vil det offentliges finansieringsbehov ( PSBR ) for finansaaret 1980/81 blive betydeligt stoerre end beloebet paa 8,5 mia Pund , der var forudset i marts ved budgettets forelaeggelse . Stigningstakten for sterling M3 ligger for perioden fra februar 1980 til april 1981 langt over maalintervallet paa 7-11 % i aarsgennemsnit . Denne udvikling skyldes til dels ophaevelsen af " corset "-begraensningen ( 3 ) af bankernes laangivning . Renten har fortsat ligget paa et hojt niveau . En raekke faktorer har bidraget til styrkelse af pundet , herunder Nordsoe-olien , regeringens stramme beskatnings - og pengepolitik , indbetalinger fra OPEC-fonde , tilbagefoerelse fra de loebende poster og hoeje nominelle rentesatser i Det forenede Kongerige .
Finanspolitikken i det kommende finansaar maa ses i sammenhaeng med den mellemfristede finansielle strategi ( MTFS ) , i hvilken det blev understreget , at mindskelsen af pengeudvidelsen ikke skulle opnaas ved i for hoej grad at faeste lid til hoeje rentesatser , og at det offentliges laanoptagelse paa laengere sigt skulle udgore en faldende procentdel af BNP . Som foelge heraf er raaderummet i 1981/82 meget begraenset . Paa grund af udsigterne til yderligere faldende produktion og inflation kan del imidlertid muligvis tillades en konjunkturbestemt justering af PSBR i opadgaaende retning i 1981/82 sammelignet med den langtidstendens paa 3 % , der var anfoert i MTFS .
Hvis det atter skal blive muligt af faa balanceret oekonomisk vaekst , er det noedvendigt af forbedre virksomhedernes rentabilitet og som foelge heraf lempe omkostningspresset for at fremme investeringer af den slags , der er noedvendige for at omforme industri - og handelsstrukturerne .
Myndighederne boer paa deres side oge den offentlige sektors infrastrukturinvesteringer , der i de seneste aar er faldet kraftigt maalt i faste priser , idet disse investeringer har gunstig indvirkning paa produktionsmulighederne .
Oekonomisk-politiske retningslinjer for Graekenland vil blive opstillet for forste gang efter denne nye medlemsstats tiltraedelse af Faellesskabet den 1 . januar 1980 i forbindelse med Raadets foerste gennemgang af den oekonomiske situation i 1981 .
IV . KONKLUSIONER
Den oekonomiske situation er ganske klart alvorlig nok til at berettige , at der fores en aktiv snarere end en passiv politik . De elementer , der indgaar i politikken , skal imidlertid vurderes noeje , da uovervejede politiske foranstaltninger helt sikkert kan forvaerre situationen .
Paa grundlag af de nuvaerende prognoser boer vaegten i den oekonomiske politik laegges paa inflationsdaempende foranstaltninger , nedsaettelse af olieimporten og gennemfoerelse af de oevrige noedvendige strukturelle aendringer i faellesskabsoekonomien , og kun i behersket grad paa konjunkturdaempende efterspoergselsstyring .
Efter udsigterne at domme har man haft mere held til at absorbere det andet oliechok end det foerste i 1973 , hvis man taenker paa produktionsnedgangen og paa , hvor hurtigt og hvor forskelligt inflationen har udviklet sig . Hvis det lykkes for Faellesskabets oekonomi i begyndelsen af 1981 at genvinde en rytme med stigende produktion og faldende og konvergerende inflationsrater , vil det vaere det foerste positive led i den lange tilpasningsproces , der ligger forude .
Man kan sporge , om der kunne gores mere for at opnaa bedre resultater allerede i 1981 og paa laengere sigt .
Hvis dette skulle indebaere en hurtigere eller mere udpraeget slaekkelse af eftersporgselsreguleringen er svaret efter Kommissionens opfattelse foreloebigt et " nej " . Der ville vaere en meget stor fare for paa ny at stimulere inflationen og isaer oliepriserne , navnlig nu , hvor olieforsyningerne delvis er afbrudt . Hvis inflationistiske tendenser skulle genopstaa , kunne dette meget vel for eller senere medfoere en formindsket eftersporgsel , fordi husholdningerne som en forsigtighedsforanstaltning ville oege deres opsparing .
Paa den anden side er der meget , der taler for en hurtigere tilpasning af Faellesskabets oekonomi , og her taenkes der paa bestraebelserne for at spare paa olien og udvikle energikilder , der kan substituere denne , for at faa markedsmekanismerne til at fungere mere effektivt og for at foroege investeringerne i nye produktive virksomheder , alt sammen ledsaget af foranstaltninger , der kan skabe en passende infrastruktur og en yderligere oplaering i faerdigheder , der opfylder nye behov . Tendensen til oeget protektionisme i en situation praeget af fundamentale og vanskelige oekonomiske aendringer boer modarbejdes , fordi der er tale om ineffektive foranstaltninger , der kun virker paa kort sigt . Dette forudsaetter imidlertid ogsaa en dertil svarende adgang til samhandelspartnernes markeder . Af positive tilpasningsforanstaltninger kan ogsaa naevnes omfattende reformer i de offentlige finanser ( saerlig i visse medlemsstater ) . Arbejdsmarkedets partnere har en stor del af ansvaret for , at inflationen daempes og indkomsterne fordeles saaledes , at vaeksten i produktivitetsmulighederne stimuleres ; i disse henseender har alle medlemsstaterne endnu ikke accepteret tilpasningen til det nye oliechoks realiteter .
Faellesskabet vil i maanederne fremover se noejere paa , hvorvidt disse bestraebelser er tilfredsstillende , og hvad det vil vaere realistisk at tilstraebe med hensyn til tilpasning paa mellemlang sigt ( navnlig i forbindelse med undersoegelsen af de nationale energiprogrammer til opfyldelse af Faellesskabets 1990-maal og under udarbejdelsen af dets femte program paa mellemlang sigt for 1980-1985 ) .
( 1 ) Den teoretiske stigning i Faellesskabets olieregning som foelge af stigningen i oliepriserne i dollar fra udgangen af 1978 til udgangen af 1980 repraesenterer , under forudsaetning af uaendret olieimport i maengder , 3,4 af Faellesskabets BNP i 1978 ; inklusive virkningen af stigningen i vaerdien af ECU'en i forhold til dollaren andrager foroegelsen 3 % . Faldet i olieimporten i maengder samt opgangen i Faellesskabets nominelle BNP fra 1978 til 1980 foerer til en faktisk stigning paa 1,6 % i Faellesskabets olieimportregning i procent af BNP i indevaerende aar .
( 2 ) I henhold til Faellesskabets definition .
( 3 ) Benaevnelse for et system vedroerende begraensning i udvidelsen af rentebaerende , reservepligtige bankindestaaender .
Top