Avis juridique important
81/969/EØF: Kommissionens beslutning af 7. oktober 1981 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 86 (IV/29.491 - Bandengroothandel Frieschebrug B.V./N.V. Nederlandsche Banden-Industrie Michelin) (Kun den franske udgave er autentisk)
EF-Tidende nr. L 353 af 09/12/1981 s. 0033 - 0047
*****
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 7. oktober 1981
om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 86 (IV/29.491 - Bandengroothandel Frieschebrug B.V./N.V. Nederlandsche Banden-Industrie Michelin)
(Den nederlandske tekst er den eneste autentiske)
(81/969/EOEF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE
FAELLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 86,
under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962 (1), saerlig artikel 3 og 15,
under henvisning til den begaering, som Bandengroothandel Frieschebrug, B.V., Alkmaar, Holland, indgav til Kommissionen den 29. juli 1977 i henhold til artikel 3 i forordning nr. 17, hvori Kommissionen anmodes om at fastslaa, at der foreligger en overtraedelse af traktatens artikel 86,
under henvisning til Kommissionens beslutning af 19. februar 1980 om at indlede en procedure i denne sag;
efter hoering af de paagaeldende virksomheder i overensstemmelse med artikel 19 i forordning nr. 17 og bestemmelserne i forordning nr. 99/63/EOEF af 25. juli 1963 (2);
under henvisning til udtalelse af 19. og 20. maj 1981 fra Det raadgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspoergsmaal i overensstemmelse med artikel 10 i forordning nr. 17, og
ud fra foelgende betragtninger:
I DE FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER
1. proceduren vedroerer visse aspekter af den afsaetningspolitik, som N.V. Nederlandsche Banden-Industrie Michelin (herefter benaevnt »NBIM«) har foert paa det nederlandske marked for nye daek til udskiftning paa lastvogne og busser indtil udgangen af 1980;
A. Vaesentlige aspekter af markedet for daek
2. denne industrisektor fremstiller daek og slanger og udskifter slidbanen paa brugte daek; i det efterfoelgende omhandles udelukkende daek;
alt efter hvilke koeretoejer de er bestemt til, skelnes der mellem forskellige slags daek, saasom:
- lette daek til personbiler;
- daek til varevogne og lette lastvogne;
- tunge daek til lastvogne og busser;
- daek til landbrugstraktorer, vejbygnings- og jordtransportmaskiner, flyvemaskiner osv;
forskellen mellem daekkene kommer ogsaa til udtryk i prisen pr. enhed, som for de mest almindelige dimensioner er fem gange hoejere for lastvogns- og busdaek end for daek til personbiler;
hver slags daek omfatter et stort antal typer, som med hensyn til kvalitet, profil og dimensioner er indbyrdes forskellige; valget af en bestemt daektype afhaenger naturligvis hovedsagelig af koeretoejets art og dets anvendelse;
3. markedet for daek er opdelt i to sektorer: et marked for foerstegangsmontering og et udskiftningsmarked, som maa holdes klart adskilt fra hinanden;
salget af daek til foerstegangsmontering foregaar uden mellemled, direkte fra daekproducent til automobilkonstruktoer; salget af daek til de endelige forbrugere paa udskiftningsmarkedet foregaar derimod hovedsagelig gennem et stort antal specialiserede handelsvirksomheder; paa det nederlandske udskiftningsmarked formidler disse virksomheder 65 til 70 % af det samlede salg af daek til person- og varevogne og 85 til 87 % af det samlede salg af lastvogns- og busdaek; disse forhandlere faar i reglen daekkene direkte fra producenterne eller gennem anerkendte importoerer.
4. behovet for daek til lastbiler og busser daekkes ikke udelukkende af udbudet af ny daek; det er muligt af forsyne karkasser af brugte daek med en ny slidbane, saafremt de opfylder visse krav om fejlfrihed; herved kan daekkenes levetid praktisk talt fordobles; i ganske bestemte tilfaelde kan denne vulkanisering gentages; denne paafoering af ny slidbane foretages ikke blot af daekfabrikanterne selv - Michelin i Frankrig er saaledes den vigtigste vulkanisoer mht. tunge daek - men foregaar tillige i talrige specialiserede virksomheder; disse koeber fejlfri karkasser med henblik paa for egen regning af forsyne dem med ny slidbane og saelge dem, eller de foretager vulkaniseringen efter ordre fra en transportvirksomhed, som leverer karkasserne fra egen bedrift; transportoeren skal saa have disse tilbage med ny slidbane;
5. af det totale antal slidbaner, som gennem udskiftningsmarkedet er i omloeb blandt transportvirksomheder i Nederlandene, er der ca. lige saa mange nye som vulkaniserede daek; Kommissionen har fastslaaet , at dette ikke betyder, at begge kategorier af daek anses for at vaere fuldt substituerbare; i mange forbrugeres oejne indebaerer anvendelse af vulkaniserede daek visse risici i form af nedsat driftssikkerhed, som de ikke vil udsaette sig for; transportvirksomhederne saetter da ogsaa ofte graenser for anvendelsen af disse daek paa forakslen eller paa den drivende aksel eller ved transport over lange afstande eller af let fordaervelige varer;
transportvirksomhedens specifikke vurdering af det vulkaniserede daek kommer ogsaa til udtryk i prisen, som ligger 40 % eller mere lavere end prisen paa et nyt daek, selv om antallet af koerte kilometer ved rigtig anvendelse taaler sammenligning hermed; saafremt denne paagaeldende prisforskel skulle faa de fleste transportvirksomheder til at gaa over til i hoejere grad at anvende vulkaniserede daek, ville der snart vaere graenser herfor, da antallet af daek, som kan vulkaniseres, til stadighed afhaenger af antallet af nedslidte daek af god kvalitet og derfor er begraenset; der er derfor klare graenser for, i hvilken udstraekning man systematisk som alternativ til nye daek kan tilbyde vulkaniserede daek, f.eks. af Michelinmaerket REMIX, til en attraktiv pris;
6. Kommissionen har desuden ved sin undersoegelse kunnet fastslaa, at kostprisen for et tungt daek af virksomhederne beregnes paa grundlag af anskaffelsesprisen, det med daekket koerte antal kilometer samt restvaerdien af karkassen ved et eventuelt salg; dette betyder faktisk, at der ved beregningen af kostprisen for et lastvogns- eller busdaek saedvanligvis tages flere levetidsfaser i betragtning: en foerste fase som »nyt« daek, derefter én, undertiden to faser som »vulkaniseret« daek; da prisen paa et vulkaniseret daek ligger meget lavere end paa et nyt daek, betyder vulkaniseringen en lavere total kostpris pr. kilometer, beregnet over daekkets samlede levetid; heraf foelger i praksis, at transportvirksomheden vil vaere sikker paa efter vulkaniseringen at faa karkasserne af de daek tilbage, som er koebt som nye, og som der efter virksomhedens opfattelse er koert korrekt med i den foerste levetidsfase; den betragter da ogsaa fortsat de gode karkasser som sin ejendom og betror dem kun til en vulkanisoer med saerlig angivelse af det matricenummer, som er indstoebt i daeksiden; paa denne maade kan transportvirksomheden kontrollere, om den faar sine egne daek tilbage i vulkaniseret stand og ikke andre daek med maaske uventede mangler;
i disse tilfaelde synes vulkanisoeren saaledes at optraede som en kvalificeret servicevirksomhed uden nogen som helst forbindelse med daeksalgsbranchen; daekforhandlerens eventuelle mellemkomst er ikke af vaesentlig betydning i denne forbindelse, idet han kun optraeder som mellemmand mellem transportvirksomheden og vulkanisoeren; mere end halvdelen af de nedslidte daek forsynes i Nederlandene med ny slidbane efter direkte ordre fra transportvirksomheden; saaledes forklarede de ved hoeringen tilstedevaerende vidner fra transportsektoren, som fik stillet dette spoergsmaal, at de lader egne daek vulkanisere paa bestilling og ikke koeber vulkaniserede daek paa det aabne marked;
7. daekforhandlerne er derfor i deres virksomhed afhaengige af regelmaessige leverancer af nye daek; disse kan ikke, eller kun i meget utilstraekkeligt omfang, erstattes af leverancer af vulkaniserede daek; for forhandleren er det vigtigt, at han kan tilbyde sine kunder et tilstraekkeligt stort udvalg af nye daek, uanset hvor mange og forskelligartede vulkaniserede daek er eventuelt staar til raadighed som alternativ;
8. udskiftningsmarkedet kan i geografisk henseende beskrives som det omraade, hvor udbud og efterspoergsel moedes med henblik paa videresalg til de endelige forbrugere; i denne forbindelse maa det bemaerkes, at producenterne i EF hovedsagelig udoever deres virksomhed paa de forskellige indenlandske markeder gennem filialer, som de har oprettet til forsyning af det paagaeldende marked; handelen med daek mellem de forskellige medlemsstater og ogsaa med nogle tredjelande er ganske vist ikke ubetydelig, men den bestaar hovedsagelig af leverancer fra producenterne selv til deres forskellige produktions- og salgsenheder; flere forhold, herunder prisforskelle paa medlemsstaternes markeder, har da ogsaa for nogle daektyper - saerlig for Michelin-daek - foert til paralleleksport og -import fra andre nationale markeder, det drejer sig imidlertid her kun om relativt begraensede maengder, og de har desuden en for tilfaeldig karakter til at kunne betragtes som betydningsfulde; selv om der bestaar visse parallelle handelsveje er de nederlandske forhandlere med henblik paa regelmaessige leverancer af Michelin-daek til videresalg saaledes fortsat henvist til denne producents filial i Nederlandene, NBIM; ved fastsaettelsen af forhandlerrabatter for det afsatte antal Michelin-daek gaelder for oevrigt udelukkende de maengder, som forhandleren har koebt gennem NBIM; det nederlandske marked er derfor det geografisk relevante marked for denne virksomhed;
9. med hensyn til daekindustriens almindelige struktur kan det bl.a. bemaerkes, at dens horisontale koncentration er stor over hele verden; det europaeiske marked beherskes af fire producenter: koncernen Michelin-Kléber-Colombes, koncernen Continental-Uniroyal, koncernen Dunlop-Pirelli - som for nylig er oploest - og den amerikanske virksomhed Goodyear; en af de mest bemaerkelsesvaerdige koncentrationer i de senere aar var den tyske virksomhed Continental Gummis overtagelse i 1979 af den amerikanske virksomhed Uniroyals europaeiske interesser; samme aar trak Michelin de Kleber-Colombesaktier ud af Semkler, som Michelin i 1973 havde tilfoert Semkler, en sammenslutning af den oestrigske daekproducent Semperit og Kléber-Colombes; som foelge heraf er denne sammenslutning oploest, og Semperit er igen blevet en uafhaengig producent; Kléber-Colombes' virksomhed skulle blive reorganiseret inden for Michelin-koncernen efter et nyt mislykket forsoeg paa omstrukturering med Continental Uniroyal i 1980;
kun tre fabrikanter har fremstillingsvirksomheder i Nederlandene, nemlig Michelin, Vredestein og, i meget begraenset omfang, Goodyear; af disse er Michelin den eneste virksomhed, som producerer lastvognsdaek her;
10. den horisontale koncentration ledsages af en vertikal integration i form af daekproducenternes tiltagende kontrol af afsaetningskanalerne; i Nederlandene erhvervede daekproducenterne Vredestein, Goodyear og Firestone og vulkaniseringsvirksomheden UBO allerede fra begyndelsen af 70'erne et antal salgssteder eller fik kontrol med disse (henholdsvis 30, 14, 2 og 11 salgssteder); siden juli 1977 er ogsaa NBIM fulgt efter, idet N.V. Actor, efter at denne virksomhed var blevet overtaget af virksomheden Hardinge Investment Ltd., som hoerer til Michelin-koncernen, er blevet knyttet naermere til NBIM aktiviteter; N.V. Actor ejer nu under navnet »T.S. Sterband« 28 salgssteder for nye og vulkaniserede daek og drev indtil begyndelsen af 1980 selv vulkaniseringsvirksomhed via sit datterselskab, Tyresoles;
11. med hensyn til daekmarkedets udvikling maa det endvidere konstateres, at der indtraadte et tilbageslag paa udskiftningsmarkedet efter en hurtig vaekst indtil 1973; vanskelighederne i forbindelse hermed fik naturligvis foelger for den specialiserede handel i form af mindre omsaetning og ringere fortjenstmargen samt oeget konkurrence;
B. NBIM's stilling
12. N.V. Nederlandsche Banden Industrie Michelin (NBIM) i Amsterdam (Nederlandene) er et datterselskab 99 % af Compagnie Financière Michelin, som oprettedes i 1960 i Basel (Schweiz), og som selv er et datterselskab (99 %) af Compagnie Générale des Établissements Michelin i Clermont-Ferrand (Frankrig);
Michelin-koncernen er med en totalomsaetning paa 24 mia ffr. i 1979 en af de stoerste daekproducenter; paa verdensmarkedet overgaas den kun af firmaet Goodyear; inden for Det europaeiske oekonomiske Faellesskab indtager den foerstepladsen;
13. Michelin introducerede i 1948 radialdaekket; virksomheden er med hensyn til dette produkt indtil dato stadig foerende paa verdensmarkedet; de af Michelin producerede daek er kendetegnet ved udstrakt anvendelse af staaltraad; ogsaa i denne henseende er Michelin en pionervirksomhed og verdens betydeligste producent; Michelin er ogsaa den stoerste franske producent af hjul til personbiler og lastvogne;
selv om de oprindelige patenter paa radialdaek udloeb for nogle aar siden, og der allerede fra 1956 blev givet licenser til andre producenter, er Michelin stadig i besiddelse af en saerlig know-how; Michelin har et klart forspring, hvad angaar de omfattende specialiserede investeringer paa dette omraade som koncernen har kunnet foretaget takket vaere sine betydelige finansielle midler; den har til stadighed foert en aktiv forskning- og udviklingspolitik; der er herigennem skabt er stort udvalg af daek af maerket Michelin, saaledes at der tilbydes et staerkt differentieret produkt, der naar ud til en stadig stoerre kundekreds; udvalget er stoerre end det andre producenter kan tilbyde aftagere i Nederlandene;
det er lykkedes flere konkurrenter at hale ind paa Michelin; de tilbyder nu et produkt, som med hensyn til kvalitet og kostpris kan sammenlignes med Michelin-daekket; det viser sig imidlertid, at daekforbrugerne foreloebig har en tilboejelighed til at foretraekke produkter af maerket Michelin; dette har forskellige aarsager, som for eksempel det store forspring, Michelin havde naaet, og hvad angaar lastvognsdaek, den omstaendighed, at forbrugeren foerst efter nogle aars erfaring med daek af et bestemt maerke kan danne sig et klart billede af deres paalidelighed og kostpris; dette giver naturligvis et godt indarbejdet maerke en staerk position af lang varighed;
14. NBIM har til opgave at producere og saelge Michelin-daek i Nederlandene; virksomheden har en fabrik til fremstilling af vare- og lastvognsdaek i 's-Hertogenbosch med en aarsproduktion paa 450 000 - 500 000 nye daek, som ogsaa er bestemt til andre lande; virksomheden beskaeftiger ca. 1 600 arbejdstagere og havde i 1980 en totalomsaetning paa ca. 455 mio hfl;
15. paa det nederlandske udskiftningsmarked for nye lastvogns- og busdaek indtager NBIM langt den vigtigste plads; som det fremgaar af tabel I er 57 til 65 % af de i Nederlandene i 1975 til 1980 solgte nye daek til lastvogne og busser, bestemt til udskiftningsmarkedet, af maerket Michelin;
TABEL I
Salg i Nederlandene af nye daek til lastvogne og busser, bestemt til udskiftningsmarkedet
(antal stykker)
1.2.3.4 // // // // // // (a) Salg, alle maerker // (b) NBIM's salg // (c) (b) i % af (a) // // // // // 1975 // // // // 1976 // // // // 1977 // // // // 1978 // // // // 1979 // // // // 1980 // // // // // // //
der er i denne tabel, som bygger paa tal opgivet af producenter og importoerer, ikke taget hensyn til antallet af »parallelimporterede« daek, da dette er vanskeligt at beregne; det skoennes at dreje sig om adskillige tusinde, hovedsagelig af maerket Michelin, hvilket oeger dette maerkes markedsandel;
de fem stoerste konkurrerende maerkers markedsandele er langt mindre og ligger kun mellem 4 og 8 %; tre af de stoerste konkurrenter, som tilsammen tegner sig for en markedsandel paa 17 til 18 %, fremstiller deres egne tunge daek i andre medlemsstater; de andre virksomheder i disse stater tegner sig ligeledes for markedsandele paa et par procent, saaledes at i alt 25 til 28 % af de tunge daek, der monteres paa det nederlandske udskiftningsmarked, og som konkurrerer med Michelin-maerket, kommer fra andre medlemsstater inden for EF-markedet;
16. hvad angaar vulkaniserede daek, oegedes NBIM's andel fra 6 % i 1975 til 18 % i 1979, som det fremgaar af tabel II.
TABEL II
Salg i Nederlandene af vulkaniserede daek til lastvogne og busser
(antal stykker)
1.2.3.4 // // // // // // (a) Salg, alle maerker // (b) NBIM's salg // (c) (b) i % af (a) // // // // // 1975 // // // // 1976 // // // // 1977 // // // // 1978 // // // // 1979 // // // // // // //
Kilde: VACO. i oevrigt overtog NBIM ved udgangen af 1977 kontrollen med den store vulkaniseringsvirksomhed Tyresoles (denne kontrol blev igen opgivet i april 1980); dette gjorde det muligt for Michelin at erobre en yderligere markedsandel paa 20 % paa markedet for vulkaniserede daek i Nederlandene, saaledes at Michelin paa dette tidspunkt i realiteten direkte eller indirekte kontrollerede en tredjedel af det nederlandske marked for tunge vulkaniserede daek;
17. paa det nederlandske udskiftningsmarked for nye personbildaek indtager Michelin ligeledes foerstepladsen; her har koncernen en markedsandel paa ca. en tredjedel; de syv vigtigste konkurrerende maerker har en markedsandel paa ca. 5 til 13 %;
18. NBIM saelger ligesom de oevrige producenter sine daek paa det nederlandske marked til priser, der offentliggoeres i almindelig kendte prislister; en sammenligning af priserne paa daek fra forskellige producenter i 1977 til 1978 viser, at Michelindaekkenes bruttopris ligger paa et niveau, der er sammenligneligt med priserne paa daek fra de vigtigste konkurrenter; ifoelge oplysninger fra daekspecialistkredse er situationen med hensyn til nettoprisen imidlertid forskellig for forhandlerne; den gennemsnitlige samlede rabat, som NBIM indroemmer forhandlerne, er nemlig betydelig lavere end den, konkurrenterne yder; som foelge heraf er Michelindaekkene ca. 10 til 15 % dyrere for forhandlerne end daek af andre maerker; denne omstaendighed tillader naturligvis ikke at drage definitive konklusioner med hensyn til prisen paa de forskellige daek ved levering til den endelige forbruger eller med hensyn til den forholdsmaessige kostpris pr. kilometer;
19. NBIM har en godt udbygget salgsorganisation og teknisk serviceafdeling; virksomhedens repraesentanter (ca. 50) besoeger regelmaessigt alle daekforhandlere samt forbrugerne af lastvognsdaek (de vigtigste forbrugere besoeges ca. en gang om maaneden); for at kunne foretage disse besoeg hos forbrugerne oensker NBIM noejagtige oplysninger om den endelige anvendelse af alle tunge daek, som forhandlerne bestiller; NBIM's ansatte besoeger regelmaessigt forbrugerne paa eget initiativ uden at underrette forhandleren og uden at afvente en anmodning fra forhandlerne eller forbrugerne; hovedformaalet med dette besoeg er af fremme afsaetningen og dermed salget af Michelin-daek; i oevrigt har NBIM's ansatte faaet instrukser om at samarbejde med forhandlerne; under deres besoeg giver repraesentanterne tekniske anvisninger, for eksempel med hensyn til hvilken daektype, der boer monteres, rigtig montering og daektryk; de foretager teknisk kontrol paa stedet af daekkene og af koeretoejernes tilstand; de modtager ogsaa ordrer, som de videregiver til en forhandler, og oplyser naturligvis samtidig nettoprisen; desuden har de til opgave ved kontrol af vognparken at opstille en saa detaljeret fortegnelse som mulig over de anvendte konkurrerende daekmaerker; gennem disse besoeg goeres der selvsagt en maalbevidst indsats for at opnaa et direkte producentorienteret markedskendskab i konkurrence med den specialiserede handels markedskendskab;
desuden raader NBIM over en specialiseret teknisk serviceafdeling med ca. 10 ansatte, hvor enhver bruger af Michelin-daek kan soege hjaelp til loesning af indviklede tekniske problemer;
C. Den paaklagede adfaerd
20. i sine forbindelser med daekforhandlerne foerte NBIM i de for denne beslutning relevante aar en pris- og rabatpolitik, som karakteriseres af i hvert fald foelgende elementer:
- en basispris, som offentliggoeres i prislister,
- en direkte og almindeligt gaeldende fakturarabat;
- andre rabatter, som til dels fastsaettes individuelt for hver forhandler,
- et maaltal for indkoebene, »maalet«, som danner grundlaget for disse rabatters stoerrelse;
- manglende skriftlig bekraeftelse af »maal« og rabatter;
a) Rabatsystemet
21. rabatsystemet indeholder for det foerste en fast komponent: fakturarabatten, det vil sige en rabat, som direkte fradrages paa fakturaen, og som forhandleren saaledes umiddelbart drager fordel af; desuden er der en variabel komponent bestaaende af forskellige bonusydelser;
22. fakturarabatten androg til og med 1977 for lastvogns- og busdaek 15 % og blev i 1978 forhoejet til 22,5 % og i 1979 til 30 %; den meddeltes forhandlerne skriftligt ved kalenderaarets begyndelse i form af et cirkulaere og er saaledes almindelig kendt;
(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.
(2) EFT nr. 127 af 20. 8. 1963, s. 2268/63.
(3) EF-Domstolen, 13. februar 1979 (Hoffmann-La-Roche/Kommissionen, 85/76), Sml. 1979, s. 541.
i samme cirkulaere meddeles det, at de naermere betingelser ville blive droeftet under et besoeg af en af NBIM's repraesentanter; disse betingelser er forskellige former for bonus, som ydes ud over fakturarabatten, og som meddeles forhandlerne mundtligt; for lastvognsdaek drejer det sig her navnlig om en aarsbonus, som til og med 1977 laa mellem ca. 10 og 22 % ; for mere end tre fjerdedele af NBIM's salg af tunge daek laa rabatten inden for de hoejeste procentkategorier med varianter paa indtil 3 % mellem hoejeste og laveste bonus; samtidig med de drastiske forhoejelser af fakturarabatten blev den aarlige bonusydelse i 1978 nedsat til 1-5 % og i 1979 til 0-2 %; som forskud paa denne aarsbonus modtog forhandlerne til og med 1977 hver maaned en »forskudsbonus«, som alt efter forhandler varierede fra 5 til 18 %; i almindelighed var denne forskudsbonus ca. 4 til 6 % lavere end aarsbonussen; denne forskudsbonus var meget vigtig for detailledet, eftersom fakturarabatten indtil 1979 laa paa et lavt niveau; i 1978 erstattedes forskudsbonussen af en automatisk maanedsbonus paa 3 til 10 %; denne blev igen afskaffet i 1979, hvor NBIM ved siden af den aarlige bonusydelse indfoerte en bonus for fire maaneder paa 0 til 3 %; desuden var der i alle aar en rabat paa 2 % for kontant betaling, dvs. betaling i overensstemmelse med aftalen;
alle bonusydelser samt kontantrabatten blev indtil 1979 beregnet paa faktureringsniveau (dvs. paa grundlag af listeprisen med fradrag af fakturarabatten); fra 1979 beregnes bonusydelserne udelukkende paa grundlag af listeprisen, undtagen kontantrabatten, som beregnes paa faktureringsniveau;
de samlede rabatter, som en forhandler kunne opnaa hos NBIM, er steget noget siden 1975; tabellen giver en oversigt over udviklingen i rabatter og bonusydelser. Det maa bemaerkes, at den rabat, som de andre fabrikanter af daek automatisk ydede ved fakturering, i den samme periode androg 40 til 60 %; denne rabat blev af og til suppleret ved aarets udgang med en bonus, som beloeb sig til nogle faa procent;
denne aarlige bonus var normalt kendt paa forhaand og udgjorde ikke et individualiseret maal for salget; den havde derfor paa ingen maade karakter af en loyalitetspraemie; den rabatpolitik, som blev fulgt af alle de andre fabrikanter stod i skarp modsaetning til det nedenfor beskrevne system, som blev anvendt af NBIM;
TABEL III
Rabatsystem for lastvognsdaek 1975 til 1980
Rabatterne er udtrykt i procent af listeprisen, undtagen hvor der er anfoert en stjerne (*), hvormed det angives, at der er tale om procenter af fakturabeloebet;
1.2.3.4.5.6.7 // // // // // // // // // 1975 // 1976 // 1977 // 1978 // 1979 // 1980 // // // // // // // // Fakturarabat // 15 // 15 // 15 // 22,5 // 30 // 30 // Maanedsbonus // - // - // - // 3-10 (*) // - // - // Firemaaneders bonus // - // - // - // - // 0-3 // 0-3 // AArsbonus // 10-22 (*) // 10-22 (*) // 10-22 (*) // 1-5 (*) // 0-2 // 0-2 // Rabat for »kontant betaling« // 2 (*) // 2 (*) // 2 (*) // 2 (*) // 2 (*) // 2 (*) // I alt (maks.) // 35,4 // 35,4 // 35,4 // 35,675 // 36,2 // 36,2 // // // // // // //
23. bonusydelsernes stoerrelse blev fastsat individuelt for hver enkelt forhandler i forhold til den indsats, han gjorde for at fremme salget af Michelin-daek, og som kom til udtryk ved en foroegelse - eller under daarlige konjunkturer opretholdelse - af indkoebene hos NBIM; sidstnaevnte gaar herved ud fra et antal kriterier, som omfatter dels et skoen over den paagaeldende forhandlers salgsmuligheder, dels NBIM's andel i dette salg; denne handlemaade fremgaar tydeligst af kundekortene for 1975 til 1976, hvorpaa Michelin-daekkenes andel i daekspecialistens samlede daeksalg beregnes (hvilket NBIM paa davaerende tidspunkt kaldte »température Michelin«); ogsaa sidenhen har beregningen af »Michelin«-procenten af det samlede koeb af nye daek vaeret forskrevet, idet dog betegnelsen »temperatur« er blevet undgaaet;
24. udbetalingen af den aarlige bonusydelse og af den i 1979 indfoerte firemaaneders bonus er afhaengig af, at der naas et ved begyndelsen af hvert aar aftalt »maal« for indkoeb af Michelin-daek; dette fremgaar tydeligt af de oversigter over forhandlerbetingelserne og de kundekort, som er forelagt Kommissionen, samt af korrespondancen med nogle daekspecialister; Kommissionen har konstateret, at udbetalingen af forskudsbonussen og den faste maanedsbonus ved flere lejligheder blev baseret paa en forventet aarsomsaetning paa et vist antal lastvognsdaek, der var fastlagt som »maal«; saafremt den paagaeldende forhandlers omsaetning ikke udviklede sig i den forventede positive retning, forbeholdt NBIM sig ret til i loebet af perioden at aendre bonusbetingelserne og/eller anmode om godtgoerelse af de allerede betalte forskud; omfanget af disse forholdsregler kendte kun NBIM; desuden var der mulighed for forhoejelse af bonusydelsen, hvis forhandleren foroegede salget;
i almindelighed spiller moedet mellem NBIM-repraesentanten og forhandleren om »maal/betingelser« (den saakaldte »doel/conditie-séance«) en stor rolle i denne forbindelse; det er saaledes repraesentanternes opgave i aarets seneste maaneder at goere forhandleren opmaerksom paa, hvilken fortjeneste der er forbundet med en sidste bestilling i det paagaeldende aar, og hvad det kan koste forhandleren, hvis denne sidste ordre ikke afgives; undertiden goeres forhandleren ogsaa opmaerksom paa, at han omgaaende kan modtage aarsbonussen for f.eks. de foerste seks maaneder, hvis halvdelen af det aarlige »maal« er naaet i slutningen af juni; de yderligere ordrer, som i mange tilfaelde kraeves hertil, kan saa finansieres ved hjaelp af beloebet paa den kreditnota, som modtages;
indtil 1978 fastsattes som regel en raekke paa tre »maal« af stigende stoerrelse med dertil svarende bonussatser, som ligeledes var af stigende stoerrelse; i almindelighed foregik denne fastsaettelse saaledes, at det hoejest angivne »maal« for et bestemt aar laa hoejere end den i det foregaaende aar indkoebte maengde, mens den tilsvarende bonussats i de fleste tilfaelde ikke steg; forhandleren blev derfor ansporet til hvert aar at yde en stoerre salgsindsats for Michelin-daek for i det mindste at opnaa samme aarsbonus;
fra 1978 aendredes dette system noget, og der blev kun fastsat ét »maal«; der blev desuden indfoert en forfining af systemet i 1979 i form af et maal for fire maaneder med en tilsvarende firemaaneders bonus; dette »maal« for fire maaneder var en tredjedel af det aarlige maal; dette aarlige maal laa ogsaa i disse aar systematisk hoejere end maalet for de indkoeb, som var foretaget i det foregaaende aar;
25. en sammenligning af kundekortene viser, at forhandlere, der foretager meget forskellige indkoeb, ofte har modtaget samme bonusydelser og omvendt; desuden viser det sig, at NBIM ikke selv konsekvent foelger betingelserne for opnaaelsen af bonusydelserne; NBIM forbeholder sig ret til at tilkende en bonus, som er fastsat for et mere omfangsrigt koeb end det, der i virkeligheden har fundet sted; paa den anden side er Kommissionen blevet bekendt med tilfaelde, hvor bonusydelsen ensidigt blev nedsat, efter at »maalet« ikke var naaet; anvendelsen af bonustabellerne var saaledes smidig, men helt efter NBIM's frie skoen;
en oversigt, som NBIM har opstillet efter anmodning fra Kommissionen vedroerende antallet af solgte daek inden for hver bonusklasse i 1976 - aaret foer klagen blev indgivet - viser tydeligt den individuelle karakter af fastsaettelsen af bonusydelserne;
26. et rabatsystem, som kan sammenlignes med det, der anvendes for tunge daek, praktiseres ogsaa for andre daektyper, som NBIM saelger til forhandlerne;
27. foruden de normale rabatter og bonusydelser, som udgoer en del af det ovenfor beskrevne rabatsystem, yder NBIM fra tid til anden ekstra bonus eller rabat, som regel i forbindelse med et bestemt salgsfremstoed; saaledes benyttede NBIM, da virksomheden i 1977 som foelge af en stor efterspoergsel andre steder fra ikke var i stand til at efterkomme efterspoergselen efter tunge daek paa det europaeiske marked, denne situation til i det paagaeldende aar at give forhandlerne en ekstra engangsbonus for hele aaret paa 0,5 % for deres indkoeb af tunge og lette daek, saafremt der blev opnaaet et saerligt »maal« for indkoeb af lette daek; denne bonusydelse hvade saaledes i realiteten til formaal at stimulere salget af lette daek; hvis dette »maal« ikke blev naaet, blev denne ekstra bonus i almindelighed ikke udbetalt;
b) Manglende skriftlig bekraeftelse
28. den enkelte forhandler er ikke bekendt med de kriterier, hvorefter bonusydelserne fastsaettes; tabellerne til fastsaettelse af de aarlige bonussatser - tabeller som i oevrigt ikke eksisterer siden 1978 - var kun bestemt til internt brug og tjente kun til orientering for repraesentanterne;
ikke blot var forhandlerne mangelfuldt informeret om rabatsystemet, indtil 1980 modtog forhandlerne kun meget sporadisk skriftlig bekraeftelse fra NBIM af den mundtlige »overenskomst« om bonusydelserne mellem Michelins repraesentant og forhandleren; efter hvad Kommissionen har maattet konstatere, har denne manglende skriftlige bekraeftelse regelmaessigt givet anledning til fortolkningsvanskeligheder med hensyn til den praemieringssats, der ved aarets slutning er opnaaet ret til;
dette var saa meget desto svaerere, som elementerne i bonusberegningen var af en saadan art, at det var meget vanskeligt for forhandlerne - og for de mindre forhandlere praktisk talt umuligt - at danne sig et klart billede af, hvor stor fortjeneste der i et bestemt aar blev opnaaet paa salget af Michelin-daek; ofte kunne den mindre forhandler foerst konstatere sin endelige praemiering efter at have aabnet en kuvert, som ved aarets slutning blev overrakt ham af en repraesentant for NBIM;
Kommissionen har maattet konstatere, at mange forhandlere toevede med at tage stilling til denne manglende skriftlige bekraeftelse, vel vidende at NBIM gennem sine regelmaessige besoeg hos den endelige forbruger, meget let kunne foretraekke en konkurrerende forhandler, som var mere samarbejdsvillig, eller - efter overtagelsen af Actor - en af de 28 filialer af TS-Sterband;
II
ANVENDELSE AF ARTIKEL 86
29. ifoelge EOEF-traktatens artikel 86 er en eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf uforenelig med faellesmarkedet og forbudt i den udstraekning, samhandelen mellem Medlemsstater herved kan paavirkes;
30. NBIM er en virksomhed i denne artikels forstand;
A. Det relevante marked
31. afgraenset efter varen er det for denne beslutning relevante marked markedet for nye daek til udskiftning paa lastvogne, busser og lign; disse tunge daek adskiller sig med hensyn til tekniske egenskaber, formaal og pris tydeligt fra de oevrige daekkategorier; det har da ogsaa stadig vaeret kutyme baade hos daekproducenter og forhandlere at operere med en tydelig forskel i bruttopriser og rabatbetingelser mellem daek til personbiler og lastvognsdaek; det er paa videresaelgerens niveau, at det relevante marked undersoeges her;
32. det relevante marked omfatter ikke vulkaniserede daek; som paavist ovenfor (under punkt 5 og 6), kan disse daek hverken kvalitativt eller kvantitativt i tilstraekkelig grad erstatte nye daek; det fri marked for vulkaniserede daek er begraenset, fordi hovedparten af de vulkaniserede daek, som er i omloeb i Nederlandene, forsynes med ny slidbane efter direkte ordre fra transportvirksomhederne og til deres eget brug; vulkanisering af et daek en eller flere gange bevirker normalt kun, at det nye daeks levetid forlaenges inden for den oprindelige ejers virksomhed; prisen paa de vulkaniserede daek, som kan faas paa det fri marked, viser ogsaa , at der efter koebernes opfattelse er tale om et klart forskelligt produkt, som tilbehoerer et ligeledes klart forskelligt delmarked; forhandleren af lastvogns- og busdaek er altsaa i udoevelsen af sin virksomhed afhaengig af et differentieret udbud af nye daek; vulkaniserede daek kan kun vaere et supplement til det af ham tilbudte udvalg af nye daek og kan ikke erstatte disse;
33. NBIM anfoerer, at der inden for kategorien lastvogns- og busdaek maa sondres mellem flere delmarkeder, fordi de specifikke behov, som de forskellige arter og typer daek skal opfylde, er saa forskellige; denne paastand kan ikke accepteres, fordi der i denne sag ikke er tale om forholdet mellem NBIM og den endelige forbruger; daekkets specielle type og dets dimensioner spiller overhovedet ingen rolle ved analysen af substitutionsmulighederne paa forhandlerniveau eller i forholdet mellem NBIM og forhandleren; de pris-, rabat- og andre salgsbetingelser, som alle producenter anvender over for forhandlerne, er en bekraeftelse paa, at en detaljeret opdeling er uden betydning i denne sammenhaeng; ogsaa NBIM er tydeligvis af denne opfattelse, idet virksomheden definerer sine »maal« i antal lastvogns- og busdaek uden naermere specificering;
34. det relevante geografiske marked er det nederlandske marked, som udgoer en vaesentlig del af faellesmarkedet; det er kun inden for dette omraade, hvor den paaklagede adfaerd har fundet sted, at NBIM udoever sin virksomhed; uden for Nederlandene har de nederlandske daekforhandlere ikke tilstraekkelig sikre og konstante forsyningskilder med hensyn til Michelindaek; I faellesmarkedets oevrige lande kan de jo kun faa Michelindaek hos andre forhandlere og ikke hos de virksomheder, som hoerer til Michelinkoncernen;
B. Den dominerende stilling
35. NBIM er i stand til over for konkurrenter og aftagere at optraede saa uafhaengigt paa det paagaeldende marked, at virksomheden med en lang raekke midler, som kun den har til raadighed, kan forhindre en egentlig konkurrence inden for en vaesentlig del af faellesmarkedet og saaledes paavirke samhandelen mellem medlemsstater;
denne dominerende stilling fremgaar allerede af NBIM's store markedsandel i sammenligning med virksomhedens vigtigste konkurrenters markeds- stilling; de ovenfor (under punkt 15) anfoerte tal viser i aarene 1975 til 1980 en markedsandel paa 57 til 65 % for nye Michelindaek til lastvogne og busser; i samme periode udgjorde de vigtigste konkurrerende maerkers markedsandele kun ca. 4 til 8 % ; heraf fremgaar, at de tunge Michelin-daek tydeligt indtager en dominerende stilling paa markedet; dette medfoerer, at en forhandler , som ikke tilbyder Michelin-daek, lider et kommercielt prestigetab, og at hans eksistens er truet;
en producent, som saelger et produkt med en saadan markedsposition, er i stand til i sine forbindelser med forhandlerne at anvende betingelser, som ikke noedvendigvis svarer til dem, der ville gaelde paa et marked med en tilstraekkelig effektiv konkurrence; saaledes som det ofte er tilfaeldet i situationer som den hér undersoegte, stoetter konstateringen af den dominerende stillings eksistens sig ogsaa paa beviset for misbrug heraf;
36. ved en vurdering af NBIM's dominerende stilling maa det ogsaa tages i betragtning, at virksomheden raader over et langt stoerre antal repraesentanter, med hovedsagelig kommercielle, men ogsaa tekniske opgaver end sine konkurrenter; herigennem har NBIM de bedst taenkelige muligheder for at forsvare sin position paa markedet med sikkerhed for, at virksomhedens konkurrenter ikke har mulighed for at goere en lige saa intensiv indsats for at staa staerkt i den endelige forbrugers bevidsthed;
endelig fremgaar NBIM's dominerende stilling af den omstaendighed, at virksomheden i sammenligning med de oevrige producenter markedsfoerer et meget bredt udvalg af daektyper; forhandleren kan for mange (mindre gaengse) typer og dimensioner kun tilbyde daek af maerket Michelin, hvilket giver NBIM en staerk position over for forhandleren ogsaa hvad angaar de mest efterspurgte typer og dimensioner;
C. Misbrugen
37. NBIM's kommercielle adfaerd udgoer en misbrug af en dominerende markedsstilling; den begraenser nemlig forhandlernes frie valg og medfoerer en ulige behandling af daekforhandlerne; desuden begraenses andre daekproducenters adgang til markedet;
denne adfaerd har foelgende kendetegn:
a) anvendelse af et rabatsystem, som er baseret paa individuelt og selektivt for hver handlende fastsatte bonusydelser, som er knyttet til opnaaelsen af individuelle salgs »maal«, som NBIM ved hvert aars begyndelse fastsaetter i samraad med forhandleren;
b) indtil 1980 ingen skriftlig, men kun mundtlig meddelelse og bekraeftelse af de »maal« og bonussatser, som gaelder for hver forhandler;
c) den i 1977 indfoerte forbindelse mellem praemieringen for tunge daek og indkoebet af lette daek;
a) Rabatsystemet
38. rabatsystemet har klart til formaal at binde forhandlerne staerkt til NBIM og derved vanskeliggoere andre producenters adgang til markedet; de forskellige bonusydelser staar i forhold til det for hver forhandler ved hver aarlig salgskampagnes begyndelse fastlagte afsaetnings-»maal«, som altsaa er fastlagt paa et individuelt og selektivt grundlag; disse »maal« fastlaegges gennemgaaende paa et saadant niveau, at de selv under daarlige konjunkturer er hoejere end det foregaaende aars indkoeb; dette betyder, at der udoeves et stort pres paa forhandlerne for hvert aar at overgaa sig selv i salget af Michelin-daek; presset paa forhandleren for at faa ham til at koebe Michelin-daek bliver i loebet af aaret og fremfor alt hen mod slutningen af aaret stadig stoerre, fordi han soeger at naa sit afsaetnings »maal« og faa den stoerst mulige bonus;
dette pres foroeges yderligere gennem de regelmaessige besoeg af NBIM-repraesentanter, som har til opgave systematisk paa stedet at udoeve direkte kontrol med »maalenes« opnaaelse og med NBIM's position i forbindelse hermed i forhold til konkurrenterne (den saakaldte »température-Michelin«; NBIM's forsvar, som gaar ud paa, at virksomheden i mangel af officielle statistiske oplysninger i Nederlandene vedroerende salget af de forskellige daekmaerker er noedt til at danne sig et skoen herover hos sine kunder, kan ikke godtages; af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, fremgaar det, at dette saakaldte »skoen« beror paa et egentligt rundspoerge, dvs. NBIM-repraesentanternes direkte og personlige forspoergsel hos forhandlerne; det er i denne forbindelse uden betydning, at udtrykket »température-Michelin«, som tidligere blev anvendt, ikke har vaeret anvendt siden 1977; den praksis, ja endda den instruks til repraesentanterne, der gaar ud paa, at Michelin-maerkets andel i den paagaeldende forhandlers samlede indkoeb skal udtrykkes i procent, eksisterer den dag i dag og har samme formaal;
39. de uafhaengige forhandleres organisatoriske binding til NBIM, som er en foelge heraf, forstaerkes yderligere af rabatsystemets struktur; af tabellen i punkt 22 og bemaerkningerne hertil fremgaar det, at forhandlere, som foretager deres indkoeb hos NBIM indtil 1979 i modsaetning til de forhandlere, som foretager deres indkoeb hos leverandoerer af andre daek, i foerste omgang kun kunne faa udbetalt en begraenset del af den samlede rabat, som de havde faaet tilsagn om, i form af fakturarabat; forskudsbonussen, (den resterende del af) aarsbonussen, den automatiske maanedsbonus og firemaanedersbonussen skulle ved en normal udvikling i handelsforbindelserne uden tvivl foelge senere, men blev i mellemtiden regelmaessigt anvendt som pressionsmiddel af NBIM (se punkt 24); ganske vist lader tabellen formode, at der i 1978 og 1979 gradvis skete en forenkling af systemet, hvorved NBIM's handlefrihed skulle vaere blevet begraenset; dette gaelder imidlertid kun med hensyn til den maanedlige forskudsbonus, som naturligvis mistede sin eksistensberettigelse ved forhoejelsen af den direkte ydede fakturarabat;
med hensyn til de oevrige bonusydelser skal det bemaerkes, at de aendringer, der blev foretaget i 1978 og 1979, hovedsagelig er af formel art; som allerede naevnt (punkt 22) var den spredning i %, inden for hvilken NBIM anvendte sit rabatsystem foer 1978, meget mindre, end de naevnte procenttal lader formode; desuden blev rabatsystemet styrket i 1979 ved indfoerelsen af en firemaaneders bonus, der var afhaengig af, at der blev naaet et »salgsmaal«;
40. dette system, som anvendes af en virksomhed med en dominerende stilling, og som har til foelge, at uafhaengige forhandlere organisatorisk og kommercielt bindes staerkt til den paagaeldende virksomhed, udgoer et misbrug i artikel 86's forstand, fordi det er uforeneligt med maalet i traktatens artikel 3, litra f), der gaar ud paa, at konkurrencen inden for faellesmarkedet ikke maa fordrejes; 41. desuden foerer NBIM's politik med selektive bonusydelser til en forskelsbehandling, som naevnt i artikel 86, litra c); Kommissionen har konstateret, at der ydes forskellig bonus til forhandlere, som befinder sig i stort set samme situation; de rabatter, som indroemmes forhandleren, svarer paa ingen maade til i oekonomisk henseende objektivt praesterede og konstaterbare ydelser; de anvendte kriterier er tydeligt subjektive og i det vaesentlige baseret paa den loyalitet, som vises over for NBIM; gennem sin politik med individuelt fastsatte rabatter anvender NBIM ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi over for sine handelspartnere, som derved udberettiget stilles bedre eller ringere i konkurrencen; under alle omstaendigheder giver denne politik NBIM mulighed for at praktisere en forskelsbehandling;
42. i sit svar paa Kommissionens klagepunkter bestrider NBIM, at rabatsystemet er et misbrug i artikel 86's forstand, idet virksomheden foerst og fremmest anfoerer at rabatterne og »maalene« er en variant af kvantumsrabatter;
NBIM's rabatter er faktisk forbundet med opnaaelsen af en klart defineret omsaetning i antal og/eller gylden, for saa vidt indeholder rabatsystemet elementer, som synes at vaere af kvantitativ karakter; Kommissionen har imidlertid fastslaaet, at der naesten aldrig gives kunderne samme eller sammenlignelige rabatter for sammenlignelige indkoebte maengder. Bonusydelserne er kun kvantumsrabatter inden for hver enkelt kundes strengt individuelle rammer; deres stoerrelse er altsaa ikke baseret paa objektive kriterier, som gaelder for alle koebere; bonusydelserne er NBIMS udtryk for virksomhedens individuelle paaskoennelse af den enkelte forhandlers praestationer;
den maade, hvorpaa bonusydelserne fastsaettes og beregnes, giver paa forhaand NBIM indflydelse paa forhandlerens indsats for at fremme salget af de paagaeldende Michelin-daek, hvilket selvfoelgelig svaekker hans indsats for at fremme salget af andre maerker; NBIM's mulighed for forskelsbehandling af forhandlerne faar disse til at holde sig fra at foretage indkoeb hos andre producenter paa bekostning af deres indkoeb hos NBIM; derfor kan rabatterne ikke ligestilles med normale handelsmaessige kvantumsrabatter, som er en efterfoelgende godtgoerelse efter objektive kriterier, der er fastsat paa forhaand og alment bekendt;
43. NBIM henviser endvidere til, at den maksimale forskel i aarene 1975 til 1978 paa rabatydelsen til en lille forhandler og til en stor forhandler ikke androg mere end 2,55 % ; denne forskel betegnes som marginal og af ubetydelig indflydelse paa konkurrencen. Kommissionen vil ikke foretage en tilbundsgaaende analyse af denne procentsats, men den goer opmaerksom paa, at den ikke deler denne opfattelse. For det foerste er det almindeligt kendt inden for daekbranchen, at hver procent mere eller mindre kan have afgoerende indflydelse paa forhandlerens rentabilitetssituation isaer naar det drejer sig om daek, der er saa efterspurgte i den indbyrdes konkurrence mellem forhandlerne som Michelin-daek. Endvidere ses det ikke, hvorfor NBIM skulle omgive rabatpolitik med saa megen hemmelighedsfuldhed, hvis spillerummet var uden betydning for virksomhedens salgspolitik - medmindre det maa antages, at denne uigennemsigtighed skal give forhandlerne det vildledende indtryk, at spillerummet er meget stoerre. Endvidere har Kommissionen kunnet fastslaa, at NBIM-repraesentanterne inden adskillige saakaldte »turneer« instrueres om at goere det klart for forhandlerne, hvor meget det vil koste dem, hvis de ikke inden for det aar, halve aar eller kvartal, indgiver endnu en sidste ordre; denne instruks ville vaere helt meningsloes, hvis det ikke drejede sig om et for forhandlerne betydeligt beloeb, selv om det af og til er paa knap 1 %; endelig anfoerte NBIM som forklaring paa den ovenfor under punkt 27 naevnte ekstra aarsbonus paa 0,5 % at virksomheden oenskede at give forhandlerne lejlighed til at udligne deres indtaegtsnedgang som foelge af den midlertidige mangel paa lastvognsdaek; hermed beviser NBIM selv, at broekdele af procenter - og saa meget desto mere 2,55 % - kommercielt set er af vaesentlig betydning; denne konstatering gaelder ikke blot med hensyn til »sanktion, hvis det fastsatte maal ikke naas«, men ogsaa med hensyn til den indbyrdes forskelsbehandling af forhandlere som foelge af tilkendelse af forskellige bonusydelser for sammenlignelige transaktioner;
44. NBIM's paastand om, at rabatsystemet er tilladt, fordi det muliggoer en bedre programmering af leverandoerens aktiviteter, kan heller ikke godtages; den interesse, som en saadan programmering kan frembyde, selv for en virksomhed med en dominerende markedsstilling, kan ikke have fortrin for den naturlige usikkerhed, der er knyttet til begivenhederne paa markedet; dette er imidlertid konsekvensen af det af NBIM anvendte system, som i vid udstraekning hindrer daekforhandlerne i i loebet af aaret at benytte sig af konkurrenternes saerlige tilbud; i denne henseende maa de paagaeldende bonusydelser betragtes som en variant af loyalitetsrabatter; ganske vist er de ikke knyttet til en ekslusiv koebsforpligtelse med hensyn til aftagernes samlede behov eller en meget betydelig del heraf, men dette rabatsystem saetter dog NBIM i stand til af aftagerens indkoeb at sikre sig en maksimal procentdel, som er forskellig fra forhandler til forhandler, og som omhyggeligt kontrolleres af NBIM;
45. NBIM anfoerer desuden, at der ved bonusfastsaettelsen tages hensyn til, hvor stor en indsats forhandleren goer for at fremme afsaetningen af de paagaeldende produkter; NBIM paastaar, at virksomheden ikke goer sig skyldig i forskelsbehandling efter EOEF-traktatens artikel 86, litra c), da der kun tages hensyn til hver forhandlers individuelle forhold; som ovenfor anfoert er det selvfoelgelig paa baggrund af EOEF-traktatens konkurrenceregler tilladt, at en virksomhed ved ydelse af rabatter, bonusser o.l. tager hensyn til de tjenester, som forhandleren yder virksomheden i forbindelse med afsaetningen af dens produkter, for eksempel den service, som forhandleren kan yde de endelige forbrugere, og som producenten ellers selv maatte varetage; for at undgaa vilkaarlighed og muliggoere kontrol maatte de betingelser, som skal opfyldes for at faa udbetalt bonussen imidlertid vaere angivet paa en objektiv maade og meddelt aftagerne; NBIM-systemet maa undersoeges paa grundlag af saadanne kriterier, hvis man vil fastslaa, at det ikke indebaerer en forskelbehandling; da det afgoerende element i NBIM's rabatsystem ikke saa meget er de tjenester, som forhandleren objektivt set yder NBIM ved afsaetningen af Michelin-daek, men NBIM's subjektive skoen over forhandlerens indsats til fremme af salget af Michelin-daek, er en saadan undersoegelse her fuldstaendig udelukket; ved denne fremgangsmaade kan det ikke undgaas, at forhandlere, som objektivt set befinder sig i samme situation, behandles forskelligt; den i det vaesentlige mundtlige fastsaettelse af bonusydelserne, ydelsernes komplicerede karakter, forhandlernes manglende indsigt i NBIM's metoder og mangelen paa enhver normal kontrolmulighed bevirker i realiteten, at forskelsbehandling ikke kan undgaas;
b) Undladelse af at give skriftlige meddelelser om »maal« og bonusydelser
46. de konkurrencefordrejende og diskriminerende foelger af rabatsystemet forstaerkes yderligere gennem undladelsen af paa normal vis at give skriftlig meddelelse om og bekraeftelse af de for hver handlende gaeldende »maal« og bonusydelser;
47. »maalene« og de dertil svarende rabatter eller bonusydelser blev indtil 1980 kun meddelt hver forhandler mundtligt ved aarets begyndelse gennem personlig henvendelse fra en NBIM-repraesentant; NBIM bekraeftede kun i sjaeldne undtagelsestilfaelde disse vigtige oplysninger skriftligt, og i hvert fald aldrig systematisk; denne praksis havde da ogsaa til foelge, at der regelmaessigt opstod vanskeligheder, hvorved forhandlerne blev staerkt afhaengige af NBIM's ensidige fortolkning; den usikkerhed, som foelger af den manglende skriftlige bekraeftelse, er naturligvis udelukkende i NBIM's interesse paa grund af virksomhedens markedsstilling og de enkelte forhandleres relative oekonomiske svaghed;
Kommissionen har selvfoelgelig som udgangspunkt ingen principielle indvendinger mod, at salgsbetingelser kun meddeles mundtligt; hvis denne metode imidlertid anvendes af en virksomhed med en dominerende markedsstilling, og hvis de anvendte betingelser er saerlig komplicerede og - som det er blevet bevist i det foreliggende tilfaelde - let giver anledning til misforstaaelse, udgoer den adfaerd, der opstaar gennem en saadan kombination af faktorer, et misbrug; paa baggrund af det indviklede rabatsystem gjorde den manglende skriftlige bekraeftelse af bonusydelser og »maal« det endnu vanskeligere for forhandleren af foretage en noejagtig sammenligning mellem den af den vigtigste producent tilbudte nettoindkoebspris med den af andre tilbudte pris; denne manglende skriftlige bekraeftelse giver som led i en dominerende virksomheds afsaetningspolitik denne virksomhed stoerre bevaegelsesfrihed i forhold til sine umiddelbare aftagere og goer forhandlerne mindre tilboejelige til at forsyne sig hos konkurrerende producenter; dette goer de konkurrencefordrejende foelger af rabatsystemet endnu alvorligere;
c) Samlet virkning af a) og b)
48. NBIM's politik gaar tydeligvis ud paa at binde daekforhandlerne saa snaevert som muligt til sig; grundlaget herfor er rabatsystemet; desuden ved forhandlerne, at repraesentanternes mangfoldige kontakter med daekbrugerne giver NBIM mulighed for at oeve indlfydelse paa disse brugeres valg af forhandler; derfor vil forhandlerne i almindelighed vaere saa meget mere tilboejelige til at tage hensyn til NBIM's oensker;
rabatsystemet er af en saadan karakter, at det kun kan praktiseres af en virksomhed, som indtager en markedsdominerende stilling; forhandlere ville aldrig acceptere at blive paatvunget dette system af andre producenter; Michelins konkurrenter anvender derfor ikke et tilsvarende system og vil ikke vaere i stand til at foelge en saadan praksis;
49. den binding af aftagerne til en markedsdominerende leverandoer, som NBIM's forretningspolitik foerer til, udgoer et misbrug i artikel 86's forstand; NBIM's adfaerd »kan paavirke strukturen paa et marked, hvor konkurrencen netop som foelge af den paagaeldende virksomheds tilstedevaerelse allerede er afsvaekket«, bevirker, at »der laegges hindringer i vejen for at opret
holde den endnu bestaaende konkurrence paa markedet eller udviklingen af denne som foelge af, at der tages andre midler i brug end i den normale konkurrence om afsaetning af varer og tjenesteydelser, der udspiller sig paa grundlag af de erhvervsdrivendes ydelser (1);
den paaklagede adfaerd har til foelge, at konkurrencen mellem daekprodukter fordrejes; den tilsigter at goere forhandlerne mindre tilboejelige til at forsyne sig hos konkurrerende producenter; adgangen til det nederlandske marked vanskeliggoeres for NBIM's konkurrenter paa en maade, som ikke ville have vaeret mulig under normale markedsvilkaar;
d) Ekstra-bonus for lette og tunge daek i 1977
50. NBIM indfoerte for aaret 1977 en ekstra bonus paa 0,5 % for lette og tunge daek og gjorde denne afhaengig af, at der blev naaet et fastlagt »maal« for indkoeb af lette Michelin-daek; denne adfaerd udgoer ligeledes at misbrug i artikel 86's forstand, fordi rabatterne for indkoeb af lette daek; da lette og tunge daek hoerer til vidt forskellige markeder, kan det principielt ikke accepteres, at ydelsen af en ekstra bonus for indkoeb af tunge daek betinges af, at der indkoebes et bestemt kvantum lette daek, som ofte laa hoejere end det i det foregaaende aar opnaaede antal og i nogle tilfaelde endog hoejere end det maksimale aars-»maal« for lette daek; ved at praktisere en saadan sammenkobling har NBIM anvendt sin dominerende stilling paa ét marked med det ene formaal at styrke sin allerede betydelige stilling paa et andet marked; denne praksis tilsigtede jo og havde til foelge at tilskynde forhandlerne til at naa det fastsatte indkoebs-»maal« for lette daek for at undgaa oekonomiske sanktioner ogsaa i forbindelse med salget af tunge daek; det af NBIM anfoerte argument at forhandlerne maatte have kompensation for det tab, de led som foelge af en midlertidig mangel paa lastvognsdaek, kan ikke godtages; dette maal kunne nemlig vaere naaet med andre midler;
D. Paavirkning af samhandelen mellem medlemsstater
51. Det af NBIM anvendte rabatsystem kan paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne, da det ved den staerke binding af forhandlerne til den markedsdominerende leverandoer begraenser forhandlernes frie indkoebsmuligheder; hele det af NBIM anvendte system tilsigter at foroege forhandlernes indsats til fordel for NBIM selv og saaledes at forhindre afgivelse af ordrer hos andre producenter; disse producenter driver for en stor dels vedkommende (jf. punkt 15) virksomhed inden for faellesmarkedet og har her store produktionsanlaeg, hvor der fremstilles tunge daek til det nederlandske marked; deres muligheder for at traenge ind paa det nederlandske marked formindskes som foelge af, at NBIM's markedsandel paa grund af den ved NBIM - systemet tilvejebragte binding af forhandlerne til producenten naesten ligger fast, saaledes at andre producenters indtraengen paa det nederlandske marked for tunge daek ikke kan overskride en begraenset procentsats; NBIM's paaklagede adfaerd og den fastholdelse af denne virksomheds markedsandel, der er et resultat heraf, kan saaledes begraense den fri handel mellem medlemsstaterne paa en saadan maade, at det kan skade virkeliggoerelse af maalsaetningen, et enhedsmarked mellem medlemsstaterne, navnlig ved at aendre den konkurrencemaessige struktur inden for faellesmarkedet;
de ugunstige virkninger af rabatsystemet - som udgoer et misbrug - paa samhandelen mellem medlemsstater er betydelige; det foreliggende materiale viser, at forhandlerne ansaa selv smaa rabatter for afgoerende; anvendelsen af Michelins rabatsystem og dets forbindelse med opnaaelsen af et salgsmaal var ikke sikker; forhandlerne stod derfor kun tilsyneladende over for et valg mellem at udfolde bestraebelser paa at saelge for de andre producenter eller for Michelin; det var meget naturligt at forhandlerne soegte at saette deres salg af Michelin-daek op - hvilket uundgaaeligt ville ske paa de andre producenters bekostning - fordi den uvisse og individualiserede bonus meget vel kunne vise sig at vaere stoerre end den kendte rabat, som blev ydet af de andre producenter; de andre fabrikanter, som forsoegte at saelge til Nederlandene fra andre faellesskabslande, fik saaledes i vaesentlig grad vanskeliggjort deres arbejde hermed, som foelge af den dominerende virksomheds handlinger;
52. Ved at goere ydelsen af en ekstra aarsbonus for tunge og lette daek afhaengig af, at der blev naaet et bestemt afsaetnings-»maal« for lette daek, har NBIM benyttet sig af sin dominerende stilling paa markedet for nye lastvogns- og busdaek til at forbedre sin stilling paa markedet for personbildaek; denne praksis har kunnet skade konkurrenternes salgsmuligheder for saa vidt angaar lette daek; producenterne af de personvognsdaek, der saelges paa det nederlandske marked, driver jo for stoerstedelens vedkommende ligeledes virksomhed inden for faellesmarkedet, og lette daek til det nederlandske marked fremstilles - bortset fra et forholdsvis begraenset antal fremstillet i tredjelande og
i selve Nederlandene - af producenter i andre medlemsstater; denne paaklagede adfaerd haemmede igennem en vis periode deres afsaetning af lette daek i Nederlandene, hvorved samhandelen mellem medlemsstater kan paavirkes;
E. Konklusion
53. paa grundlag af ovenstaaende er Kommissionen af den opfattelse, at NBIM paa udskiftningsmarkedet for nye daek til lastvogne, busser osv. i perioden 1975 til 1980 har overtraadt artikel 86 i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab
a) ved at binde daekforhandlerne i Nederlandene til sig ved hjaelp af selektive rabatter paa individuel basis, som byggede paa salgs-»maal« og rabatsatser, som ikke var klart skriftligt bekraeftet, og ved over for dem at anvende ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi, og
b) ved i 1977 at yde en ekstraordinaer aarsbonus for indkoeb af daek til lastvogne, busser osv. samt personbildaek, som var afhaengig af, at der blev naaet et »maal« for indkoeb af personbildaek;
54. ved skrivelse af 23. marts 1981 meddelte NBIM Kommissionen, at virksomheden havde aendret sit rabatsystem med virkning fra 1. januar 1981, saaledes at rabatsatserne herefter er knyttet til bestemte salgstal, uden at der henvises til »individuelle« maal; NBIM fastholder, at virksomhedens oprindelige rabatsystem ikke stred mod traktatens artikel 86;
Kommissionen forbeholder sig ret til at efterproeve, om dette nye system er foreneligt med traktaten; Kommissionen vil i den forbindelse gaa ud fra det standpunkt, at ethvert rabatsystem, som NBIM anvender for nye daek til lastvogne og busser, osv. boer vaere udformet paa en saadan maade, at der, bortset fra kortfristede foranstaltninger, ikke ydes nogen rabat, som ikke staar i direkte forbindelse med en faktisk formindskelse af producentens omkostninger; godtgoerelsen til forhandlerne af Michelin-daek skal svare til de funktioner, de faktisk udoever, og de tjenesteydelser, de faktisk praesterer, og som mindsker producentens byrder; desuden skal rabatter og aftalte bonusydelser klart bekraeftes over for hver enkelt forhandler, naar der tilbydes og indgaas en salgsaftale;
III
ANVENDELSE AF ARTIKEL 15, STK. 2, I FORORDNING NR. 17/62
55. saafremt virksomheder forsaetligt eller uagtsomt overtraeder traktatens artikel 86, kan Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 paalaegge dem boeder paa mindst 1 000 og hoejst 1 mio regningsenheder, idet sidstnaevnte beloeb dog kan forhoejes til 10 % af virksomhedens omsaetning i det sidste regnskabsaar, dersom det paagaeldende beloeb er hoejere end 1 mio. regningsenheder, ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed;
Der boer paalaegges NBIM en boede;
56. Kommissionen er nemlig kommet til den konklusion, at NBIM i det mindste uagtsomt har overtraadt EOEF-traktatens artikel 86; den har foert en forretningspolitik, som har til formaal og til foelge ved utilboerlige foranstaltninger at binde den enkelte forhandler taettest muligt til sig; denne politik foerer desuden til en forskelsbehandling af forhandlerne indbyrdes;
NBIM kan ikke vaere uvidende om, at den som markedsdominerende virksomhed er i stand til at vanskeliggoere andre maerkers adgang til det nederlandske marked for nye tunge daek, og at virksomheden isaer ved hjaelp at sit rabatsystem i realiteten ogsaa vanskeliggoer denne adgang;
NBIM maa som en virksomhed med en dominerende stilling paa det nederlandske udskiftningsmarked for nye lastvogns- og busdaek fornuftigvis vide, at virksomheden ved den beskrevne praksis overtraeder EOEF-traktatens artikel 86; Kommissionens beslutninger og Domstolens retspraksis har allerede siden 1973 gjort det klart, at et rabatsystem, hvorved en virksomhed med en dominerende stilling ved at indroemme finansielle fordele soeger at hindre, at der koebes hos konkurrenter, er i strid med artikel 86; NBIM maa vide, at det system, som virksomheden anvender, og som kan betragtes som en variant af en loyalitetsrabat, i princippet har samme konkurrencebegraensede virkning som en loyalitetsrabat, der er knyttet til en forpligtelse for koeberen til udelukkende eller i vaesentligt omfang at daekke sit behov hos den dominerende virksomhed; NBIM maa ligeledes have vidst, at virksomhedens rabatpolitik havde diskriminerende virkninger; der maa i denne forbindelse ogsaa tages hensyn til, at NBIM er en del af en koncern, der indtager en saadan stilling paa det europaeiske marked, at det kan forventes af den, at den opmaerksomt foelger udviklingen i europaeisk ret og afstemmer sin politik herefter;
57. endvidere er Kommissionen af den opfattelse, at NBIM forsaetligt, eller i hvert fald uagtsomt, har overtraadt traktatens artikel 86, ved i 1977 at lade ydelsen af en ekstra aarsbonus for indkoeb af tunge og lette daek afhaenge af, at der blev naaet et »maal« for indkoeb af lette daek; denne foranstaltning tilsigtede klart at tilskynde forhandlerne til at naa op paa det for personbildaek fastsatte »maal« og derved oege eller i det mindste opretholde Michelin-daekkenes andel af dette marked;
NBIM vidste eller burde i hvert fald have vidst, at virksomheden dermed skabte en forbindelse mellem to fuldstaendigt adskilte markeder, og at den anvendte sin dominerende stilling paa markedet for tunge daek som middel til at styrke sin stilling paa markedet for lette daek, hvilket er i strid med artikel 86;
58. med hensyn til overtraedelsernes varighed skal det bemaerkes, at Kommissionen for saa vidt angaar den i punkt 53, litra a), naevnte overtraedelse kun tager perioden fra 1975 til og med 1980 i betragtning; selv om NBIM's forretningspolitik muligvis allerede foer 1975 tilsigtede at binde forhandlerne, raader Kommissionen foerst fra dette aar over uomstoedelige beviser vedroerende karakteren af den af NBIM foerte forretningspolitik; ganske vist blev der i 1978 og 1979 foretaget aendringer i rabatsystemet, men principperne - et system af selektive rabatter, som fastsaettes hvert aar, og som er afhaengige af opnaaelsen af afsaetnings-«maal« - forblev de samme;
59. den i punkt 53, litra b) naevnte overtraedelse vedroerer de indkoeb, der i 1977 blev foretaget hos NBIM; varigheden af denne overtraedelse maa derfor fastsaettes til ét aar;
60. ved bedoemmelsen af overtraedelsernes grovhed maa der foerst og fremmest tages hensyn til, at det paaklagede rabatsystem tilsigter at binde daekforhandlerne i Nederlandene til NBIM; uafhaengige forhandlere bringes i en situation, hvor der ikke kan siges at vaere tale om en virkelig fri indkoebspolitik;
desuden maa det tages i betragtning, at rabatsystemets selektivitet har til foelge, at der sker en forskelsbehandling af forhandlerne; visse forhandlere begunstiges frem for andre, skoent de objektivt set befinder sig i samme situation. Konkurrencen mellem dem paavirkes herved paa kunstig vis med det resultat, at NBIM's markedsdominerende stilling styrkes yderligere ved hjaelp af midler, som ikke bygger paa en indsats fra virksomhedens side; denne af NBIM foerte forretningspolitik har gennem lang tid i betydelig grad fordrejet konkurrencevilkaarene paa det nederlandske marked, baade mellem daekproducenter og mellem daekforhandlere; overtraedelsen maa derfor betegnes som alvorlig;
61. derimod maa det regnes NBIM til gode, at der i 1978 og 1979 er foretaget aendringer i rabatsystemet, som trods opretholdelsen af systemets grundlaeggende principper i nogen grad kommer forhandlerne i moede;
det skal ogsaa bemaerkes, at NBIM i de senere aar tillige har lempet sin politik med hensyn til den manglende bekraeftelse af rabatter og »maal«; forhandlerne modtog fra 1980 efter anmodning om en skriftlig bekraeftelse fra NBIM af de ved aarets begyndelse »aftalte« rabatter og indkoebs-»maal«;
62. Sammenkoblingen af en ekstraordinaer aarsbonus for indkoeb af tunge og lette daek med opnaaelsen af et aars-»maal« for koeb af lette daek betragter Kommissionen ligeledes som en grov overtraedelse; NBIM forsoegte hermed, da virksomheden ikke kunne opfylde efterspoergselen efter de daek, for hvilke den har en dominerende stilling, at stimulere salget paa et marked for en anden kategori daek, hvor dens position ikke er saa staerk; skoent procentsatsen 0,5 synes ringe, udgoer den dog for forhandlerne et ikke ubetydeligt beloeb, saaledes at denne ekstraordinaere aarsbonus uden tvivl var tiltraekkende for dem; ellers ville NBIM i oevrigt ikke have truffet denne foranstaltning;
63. paa grundlag af ovenstaaende overvejelser anser Kommissionen det for passende at paalaegge en boede paa 680 000 ECU for de to konstaterede overtraedelser;
ved fastsaettelsen af denne boede har den besluttet at tage hensyn til NBIM's samlede omsaetning samt til grovheden af den paaklagede overtraedelse og den intensitet, hvormed rabatsystemet er blevet anvendt over for forhandlerne -
VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
N.V. Nederlandsche Banden-Industrie Michelin har paa udskiftningsmarkedet for nye daek til lastbiler, busser osv. i perioden 1975 til 1980 overtraadt artikel 86 i traktaten om oprettelse af De europaeiske oekonomiske Faellesskaber;
a) ved at binde daekforhandlerne i Nederlandene til sig ved hjaelp af selektive rabatter paa individuelt grundlag, som byggede paa salgs-»maal« og rabatsatser, som ikke var klart skriftligt bekraeftet, og ved over for dem at anvende ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi, og
b) ved i 1977 at yde en ekstraordinaer aarsbonus for indkoeb af daek til lastvogne, busser osv. samt personbildaek, som var afhaengig af, at der blev naaet et »maal« for indkoeb af personbildaek.
Artikel 2
Der paalaegges N.V. Nederlandsche Banden-Industrie Michelin en boede paa 680 000 ECU eller 1 833 184,80 hfl.
Dette beloeb skal inden tre maaneder fra datoen for meddelelsen af denne beslutning overfoeres i gylden til kontoen tilhoerende Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber nr. 41.60.95.518 i
Amro-Bank
Rembrandtplein 17
1000 - Amsterdam
Artikel 3
Denne beslutning kan tvangsfuldbyrdes i overensstemmelse med artikel 192, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab.
Artikel 4
Denne beslutning er rettet til
N.V. Nederlandsche Banden-Industrie Michelin
De boelelaan 30
Postbus 7163
1007 JD Amsterdam
Nederlandene.
Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. oktober 1981.
Paa Kommissionens vegne
Frans ANDRIESSEN
Medlem af Kommissionen
Top