86/667/EØF: Rådets beslutning af 22. december 1986 om vedtagelse af årsberetningen om den økonomiske situation i Fællesskabet og fastlæggelse af retningslinjerne for den økonomiske politik i 1987

31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 1
II
(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk)
RÅDET
RÅDETS BESLUTNING
af 22 . december 1986
om vedtagelse af årsberetningen om den økonomiske situation i Fællesskabet og fastlæggelse af
retningslinjerne for den økonomiske politik i 1987
( 86 / 667 / EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det euro­
pæiske økonomiske Fællesskab ,
under henvisning til Rådets beslutning 74 / 120 / EØF af 18 .
februar 1974 om gennemførelse af høj grad af overensstem­
melse inden for den økonomiske politik i Det europæiske
Fællesskabs medlemsstater ('), ændret ved beslutning 75 /
787 / EØF ( 2 ) og 79 / 136 / EØF ( 3 ), særlig artikel 4 ,
under henvisning til forslag fra Kommissionen ,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 4 ),
og
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale
Udvalg ( s ) —
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING :
Artikel 1
Rådet vedtager hermed den årsberetning om den økonomi­
ske situation i Fællesskabet og om de retningslinjer for den
økonomiske politik , som Fællesskabet skal følge , der er
indeholdt i del 1 i den beretning , der er vedføjet denne
beslutning , og fastlægger de retningslinjer for den økonomi­
ske politik , som medlemsstaterne bør følge , og som fremgår
af del 2 i nævnte beretning .
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne .
Udfærdiget i Bruxelles , den 22 . december 1986 .
På Rådets vegne
G. SHAW
Formand
(') EFT nr . L 63 af 5 . 3 . 1974 , s . 16 .
( 2 ) EFT nr . L 330 af 24 . 12 . 1975 , S. 52 .
( 3 ) EFT nr . L 35 af 9 . 2 . 1979 , s . 8 .
(
( 5 ) EFT nr . C 333 af 29 . 12 . 1986 .

31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 3
ØKONOMISK ÅRSBERETNING
1986 / 87
Nr . L 385 / 4 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
ØKONOMISK ÅRSBERETNING 1986 / 87
INDHOLDSFORTEGNELSE
Del I — Bekæmpelse af arbejdsløsheden i en mere dynamisk europæisk økonomi
Mod en effektiv iværksættelse af Fællesskabets samarbejdsstrategi
Side
1 . Resumé og konklusioner 6
2 . Økonomisk udvikling og konvergens 11
2.1 . Verdensøkonomien 11
Indrammet artikel : De økonomiske konsekvenser af udviklingen i olieprisen 16
2.2 . De økonomiske udsigter i Fællesskabet 18
2.3 . Nominel og real konvergens i Fællesskabet 25
3 . Samarbejdsstrategien til sikring af vækst og beskæftigelse 36
3.1 . Mål og metoder 36
3.2 . Prognoserne for 1986 og 1987 set i relation til samarbejdsstrategien ' 39
' 3.3 . ' De makroøkonomiske krav i 1987 og derefter 41
Indrammet artikel : Samarbejdsstrategiens mellemfristede scenarier 48
4 . De forskellige politikkers bidrag til samarbejdsstrategien 49
4.1 . Retningslinjer for pengepolitikken samt koordinationsspørgsmål 49
4.2 . Budgetpolitikken 54
4.2.1 . Budgetunderskuddene , den offentlige gældsbyrde , den økonomiske vækst og beskæftigelsen ... 54
4.2.2 . Offentlige udgifter , beskatning , vækst og beskæftigelse 55
4.3 . Lønninger og arbejdsmarked 60
4.3.1 . Indkomster og lønomkostninger 60
4.3.2 . Tilpasning af arbejdsmarkedet med henblik på en mere beskæftigelsesfremmende vækst . / 62
4.4 . Markedernes tilpasningsevne 65
4.5 . Finansiering af Fællesskabets politik :
budgettet og de finansieringstekniske foranstaltninger 68
4.6 . Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter 71
4.7 . Internationalt samarbejde om den økonomiske politik 72
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 5
Del II — Den økonomiske politik i medlemsstaterne
Side
Gennemførelsen af samarbejdsstrategien for mere vækst og beskæftigelse i medlemsstaterne i 1987 ... 75
Belgien 76
Danmark 79
Forbundsrepublikken Tyskland 82
Grækenland 85
Spanien 88
Frankrig 91
Irland 94
Italien 97
Luxembourg 100
Nederlandene 102
Portugal 105
Det forenede Kongerige 107
Nr . L 385 / 6 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
BILAG
DEL I
FÆLLESSKABETS ØKONOMI
BEKÆMPELSE AF ARBEJDSLØSHEDEN I EN MERE DYNAMISK EUROPÆISK
ØKONOMI
MOD EN EFFEKTIV IVÆRKSÆTTELSE AF FÆLLESSKABETS SAMARBEJDSSTRATEGI
1 . RESUMÉ OG KONKLUSIONER
1.1 . Med vedtagelsen af den seneste økonomiske årsberet­
ning ( 1985 / 86 ) gav Rådet , efter at Europa-Parlamen­
tet og Det økonomiske og sociale Udvalg samt
arbejdsmarkedets parter i EF havde afgivet positiv
udtalelse herom , sin tilslutning til Kommissionens
forslag til en » samarbejdsstrategi for mere vækst og
beskæftigelse « i Fællesskabet :
Målet for denne strategi er en klar og varig nedbrin­
gelse af arbejdsløsheden over en flerårig periode .
Arbejdsløsheden i Europa er et resultat af alvorlige
økonomiske og samfundsmæssige uligevægte , og den
kan derfor ikke bekæmpes med isolerede foranstalt­
ninger , der kun angriber symptomerne . Fællesskabs­
strategien angriber både problemets makro- og
mikroøkonomiske aspekter og de sociale aspekter
med det formål at bekæmpe ondet ved dets rod . På det
makroøkonomiske plan indebærer denne strategi , at
den moderate reallønudvikling fortsætter endnu i et
vist tidsrum , side om side med en efterspørgselsstig­
ning , som er tilstrækkelig og forenelig med økono­
misk stabilitet . Denne kombination vil styrke rentabi­
liteten , investeringerne og beskæftigelsen . På det
mikroøkonomiske plan drejer det sig om under hen­
syntagen til de sociale aspekter at skabe øget fleksibi­
litet på markederne for varer , tjenesteydelser , kapital
og arbejdskraft og i særdeleshed fremme oprettelse af
nye virksomheder , erhvervsuddannelse og anvendelse
af ny teknologi . Dette vil lette den nødvendige struk­
turomlægning , skabe ny økonomisk dynamik og gøre
det muligt for den europæiske økonomi at forbedre sin
konkurrenceevne ved at udnytte de fordele , det store
europæiske marked giver .
Den mere dynamiske og beskæftigelsesfremmende
vækst , som denne politik vil skabe , er for perioden
1986—90 sat til 3 til 3,5 % for hele EF . Dette stemmer
overens med en gennemsnitlig årlig stigning i beskæf­
tigelsen på omkring 1 til 1,5 % . Dermed vil den
gennemsnitlige arbejdsløshed i Fællesskabet inden
1990 kunne reduceres med knap 4 procentpoints ('),
hvilket i sig selv vil være et stort fremskridt i forhold til
udviklingen i de seneste år , der var præget af stigende
eller vedvarende høj arbejdsløshed .
Dermed ville der dog ikke endnu være skabt fuld
beskæftigelse . Det vil være absolut nødvendigt at følge
denne udvikling op med forskellige foranstaltninger ,
navnlig med det formål at bekæmpe ungdoms- og
langtidsarbejdsløsheden for derved at forhindre , at
større grupper af befolkningen udelukkes fra arbejds­
livet i længere tid , hvilket både i politisk og i
samfundsmæssig henseende kunne få skæbnesvangre
følger . Også de strukturændringer i de forskellige
sektorer og regioner , der ledsager den fornødne
tilpasning af produktionsstrukturerne og den tekniske
udvikling , gør det nødvendigt at træffe ledsagende
foranstaltninger for at tilgodese den social? dimen­
sion . Jo hurtigere EF's økonomi genvinder sin dyna­
mik , jo lettere bliver det at løse de dermed forbundne
problemer .
Hvis fællesskabsstrategien skal lykkes , er der behov
for en undertiden betydelig økonomisk-politisk og
holdningsmæssig ændring . Denne ændring er under­
vejs , og det drejer sig nu om at fremskynde og
konsolidere denne udvikling . Det må sikres , at alle
implicerede yder et rimeligt bidrag til gennemførelsen
af denne strategi , ligesom der må skabes accept
omkring den økonomiske politik . Et vigtigt middel til
at føre denne strategi ud i virkeligheden er dialogen
mellem arbejdsmarkedets parter på EF-plan og spe­
cielt på nationalt plan .
1.2 . I den her foreliggende økonomiske årsberetning for
1986 / 87 gennemgås den økonomiske udvikling og de
økonomiske perspektiver samt de aktuelle økono­
miske retningslinjer i lyset af EF-strategien .
1.3 . På internationalt plan har det økonomiske klima
gennemgået betydelige ændringer i form af fald i
oliepriserne , normalisering af dollarkursen og reduk­
tion af rentesatserne . Det er første gang siden anden
verdenskrig , at de olieforbrugende industrilande har
oplevet en så kraftig forbedring af bytteforholdet på så
kort tid . Faldet i dollarkursen fandt sted inden for
rammerne af forbedret samordning , bl.a . takket være
G5-aftalen fra september 1983 og resultaterne af
topmødet i Tokyo i maj 1986 . Rentefaldet er en meget
velkommen , men slet ikke tilstrækkelig hjælp for de(>) 1990 : EUR 10 ca . 7% , EUR 12 ca . 8% .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 7
gældtyngede udviklingslande . Også de seneste for­
handlinger om Mexikos udlandsgæld og interne til­
pasningspolitik kan ses som et eksempel på en positiv
udvikling . Den aftale om at indlede en ny runde i de
multilaterale handelsforhandlinger inden for rammer­
ne af GATT , der blev indgået i Punta del Este i
september 1986 , bestyrker håbet om , at der kan
sættes en stopper for tendenserne til øget protek­
tionisme .
Selv med en gunstig udvikling i den verdensøkonomi­
ske situation kan verdenshandelen i de næste år ikke
ventes at give Fællesskabet særligt stærke vækstimpul­
ser . Dette hænger sammen med selve karakteren af
den nødvendige tilpasningsproces : nedbringelse af
USA's store handelsunderskud samt konsolidering af
OPEC-landenes og udviklingslandenes position . For
EF er dette en yderligere grund til at arbejde på et mere
intensivt internationalt samarbejde med henblik på at
fremme den nødvendige , verdensomspændende til­
pasningsproces og samtidig koncentrere sig om styr­
kelsen af EF's eget vækstpotentiel .
1 . 4 . Inden for Fællesskabet vil det moderate opsving vare
ved i 1986 og sandsynligvis også i 1987 . Ifølge
prognoserne bliver der en lidt hurtigere vækst i BNP i
faste priser ( 1985 : 2,4 % , 1986 : 2,5 % , 1987 : 2,8 % ),
men den vil dog slet ikke komme op på det niveau , der
ville være muligt og også nødvendigt for at sikre en
mærkbar og varig reduktion af arbejdsløsheden i
EF .
Trods denne positive udvikling på internationalt plan
er der endnu behov for en stor indsats for at løse de
verdensøkonomiske problemer . Således er det fortsat
påtrængende nødvendigt at få indført en bedre orga­
nisation af det internationale valutasystem . Genska­
belsen af en bedre ligevægt på internationalt plan ,
hvad angår betalingsbalancens løbende poster , forud­
sætter en gradvis nedbringelse af USA's budgetunder­
skud og ekspansive budgetpolitiske foranstaltninger i
Japan , kombineret med en yderligere opskrivning af
yenen . Det største bidrag , EF og EFTA-landene kan
yde til denne internationale tilpasningsproces , består i
en styrkelse af deres egen vækst på et sundt grundlag .
En tilstrækkelig stigning i verdenshandelen er således i
det væsentligste afhængig af en kraftigere vækst i
Japan og i Europa . På længere sigt er øget økonomisk
vækst i verden også en forudsætning for at løse de
gældtyngede udviklingslandes problemer .
Ganske vist ligger grænsen for , hvornår økonomisk
vækst i reale termer begynder at føre til højere
beskæftigelse , nu klart lavere , end det var tilfældet i
60'erne eller 70'erne . For 1986 og 1987 ventes
beskæftigelsen at blive øget med 0,8 % om året . Men
da også den erhvervsaktive befolkning vil vokse
yderligere , hvilket i stadig mindre grad har demogra­
fiske årsager , men derimod er udtryk for en ændret
erhvervsfrekvens , vil den gennemsnitlige arbejdsløs­
hedsprocent i EF imidlertid kun gå lidt tilbage (EUR 9
1985 : 11,1% , 1986 : 11% , 1987 : 10,8% ). Og denne
udvikling er helt utilfredsstillende .
På internationalt plan er der dog en række risici , der
må tages alvorligt , idet de kan bevirke en kraftig
forringelse af vækstudsigterne for verdenshandelen i
forhold til de aktuelle prognoser . Disse risikomomen­
ter kan beskrives således :
Også vækstens fordeling på regioner og lande i EF vil
fortsat være utilfredsstillende . Medens de mindre
udviklede regioner og lande — målt efter BNP i faste
priser pr . indbygger — helt klart fik forbedret deres
relative situation før den første oliekrise , er denne
proces siden bragt til standsning eller endog begyndt
at løbe i den modsatte retning . Heller ikke for 1986 og
1987 er der. tegn til en udvikling i retning af øget
konvergens . Et af de væsentlige elementer i styrkelsen
af den økonomiske og sociale samhørighed i Fælles­
skabet er netop at fremme denne proces .
— et nyt , mærkbart fald i dollarkursen eller ukon­
trollerede valutabevægelser ;
— en utilstrækkelig eller uafbalanceret tilpasnings­
proces i Japan og i USA vil kunne føre til en
økonomisk tilbagegang i USA , en ny , kraftig
inflationsstigning — til trods for Punta del Este-af­
talen — samt en kraftig stigning i protektionis­
men ;
— fortsatte større ændringer i oliepriserne ;
— forværring af udviklingslandenes situation ; i
betragtning af den vedvarende forværring af byt­
teforholdet for de råstoffer , disse lande eksporte­
rer , og i mangel af passende finansiering udefra
eller øgede afsætningsmarkeder for disse landes
eksport af landbrugs- eller industriprodukter vil
udviklingslandene kunne blive tvunget til at redu­
cere deres vækst og import yderligere .
Som helhed vil væksten i Fællesskabet i stigende, grad
være baseret på den interne efterspørgsel. Dette blev
gradvis tydeligere i første halvår af 1986 , men var
først ret tøvende , hvilket førte til , at sidste forårs
vækstprognoser for 1986 måtte nedjusteres en smule .
De mest dynamiske elementer i den interne efterspørg­
sel bliver nu investeringer i udstyr ( 1986 : 6,1% ,
1987 : 6,9% ) og de private forbrug ( 1986 : 3,7% ,
1987 : 3,5% ), også inden for byggeriet bliver der et
investeringsopsving , medens det offentlige forbrug
Nr . L 385 / 8 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
lønomkostninger i hovedparten af landene ske under
hensyntagen til den lavere inflation . For sidstnævnte
aspekt er det klart, at dialogen mellem arbejdsmarke­
dets parter er vigtig .
fortsat vil vokse meget langsomt . Til trods for forvær­
ringen af vare- og tjenestebalancen i mængder , med en
deraf følgende negativ indflydelse på væksten , ventes
en midlertidig , nominel stigning i overskuddet på
betalingsbalancens løbende poster i Fællesskabet
( 1985 : 0,5% af BNP , 1986 : 1,2% , 1987 : 0,9% ).
Denne udveksling afspejler først og fremmest den
betydeligeforbedring afbytteforholdet som følge af de
faldende oliepriser og faldet i dollarkursen . Fællesska­
bets olieregning er blevet halveret , de private hushold­
ningers købekraft vil i 1986 og 1987 stige kraftigt i de
fleste lande , reallønomkostningerne pr . arbejdstager
vil praktisk taget ikke stige i 1986 , men vil måske igen
stige hurtigere i 1987 , og erhvervslivets rentabilitet er
blevet øget , selv om der i EF-gennemsnit endnu slet
ikke er tale om samme niveau som før første oliekrise .
I nogle EF-lande blev forbedringen af bytteforholdet
til en vis grad udnyttet til en række skatteforanstalt­
ninger med det formål at aflaste de offentlige finan­
ser .
1.5 . Den klare forbedring i udbudsvilkårene i de senere år
og den positive virkning af olieprisfaldet er imidlertid
stadig ikke. nok til spontant at bibringe Fællesskabet
en tilstrækkeligt dynamisk vækst , der giver mulighed
for at skabe arbejdspladser og mindske ledigheden så
hurtigt som ønskeligt . På mellemlang sigt forventes
den gennemsnitlige vækst i perioden 1986—90 trods
de generelle forbedringer at ville ligge under 3 % , og
ledigheden i De Tolv vil formentlig stadig være over
10 % i 1990 . En af grundene hertil er , at der ikke
internationalt i de kommende år vil blive genereret
kraftige vækstimpulser . Fællesskabets samarbejds­
strategi for vækst og beskæftigelse, der blev vedtaget
sidste år , og som der gjordes rede for under punkt 1.1 ,
er således meget langt fra at have mistet sin aktualitet ;
den bør tværtimod nu iværksættes bevidst og besluts­
omt . Det er på den måde , at den igangværende
forbedring af udbudsvilkårene og ændringen af adfær­
den kan bringes til at fremskynde en forøgelse af
beskæftigelsen . Det er på den måde , at de gunstigere
betingelser efter olieprisfaldet og den faldende infla­
tion bedst kan udnyttes . Gribes denne chance ikke i
1987 og 1988 , vil det ikke inden 1990 være muligt at
gennemføre en betydelig formindskelse af arbejdsløs­
heden i Fællesskabet .
Den kraftige stigning i erhvervsinvesteringerne i 1986 ,
som forventes at ville fortsætte i 1987 , støtter ikke
blot forbruget , men medfører også en forøgelse af
produktionskapaciteten . Den samlede investerings­
kvote i Fællesskabet (i procent af BNP ) ligger dog
stadig omkring 4 % under niveauet inden den første
olieprisforhøjelse , og produktionskapacitetsforøgel­
sen og skabelsen af nye arbejdspladser bør fortsat
accelerere gradvis . En styrkelse af investeringerne vil
derfor være påkrævet i de kommende år . . .
En effektiv gennemførelse af EF-strategien for vækst
og beskæftigelse er også af væsentlig betydning for
realiseringen af Fællesskabets store projekter og opga­
ver på mellemlang sigt . Der består i den forbindelse en
særlig form for vekselvirkning . Tilskyndelsen til
teknisk fremskridt og fuldførelsen af det interne
marked vil være væsentlige bidrag til Fællesskabets
økonomiske potentiel og konkurrencedygtighed ;
samtidig bliver fuldførelsen af denne opgave væsent­
ligt lettere — også ud fra et socialt synspunkt — hvis
gennemførelsen af denne strategi rent faktisk fører
til en kraftigere og mere beskæftigelsesfremmende
vækst . En sådan vækst ville i høj grad fremme en
hurtigere udvikling af de tilbagestående regioner og
befordre omstillingen af industriegne i tilbagegang ;
samtidig ville styrkelsen af Fællesskabets økonomiske
og sociale samhørighed og en tiltagende konvergeren­
de udvikling bidrage til at øge Fællesskabets øko­
nomiske potentiel og dets samlede dynamik . Endelig
letter vækst under stabile forhold udviklingen af det
europæiske monetære system og af det valutariske
samarbjede ; samtidig tilskynder skabelsen af en zone
med valutarisk stabilitet til øget samhandel , ligesom
integrationen dermed styrkes og virkningen af forstyr­
rende faktorer udefra dæmpes .
Inflationsakterne er faldet på ny , og tendensen heni­
mod større konvergens er forstærket . Denne gunstige
udvikling skyldes også i stor udstrækning forbedring i
bytteforholdet . Prisfaldet for importerede varer ,
navnlig olieprodukter , bevirker en opbremsning i
stigningen i forbrugerprisindekset og vil for de fleste
lande medføre , at de nominelle omkostninger vil stige
langsommere . Dette må imidlertid også ses som et
resultat af de mere konvergerende stabiliseringspoli­
tikker , der i nogle år har været ført inden for EMS og
Fællesskabet . Den gennemsnitlige inflation i Fælles­
skabet ( forbrugerprisindekset i 1986 : 3,7% , i 1987 :
3,0% ) er faldet til et niveau , der ikke er set i tyve år .
Nu må denne større stabilitet og priskonvergens sikres
og konsolideres . Det ser ud til , at der er grund til at
nære en vis optimisme . Kapacitetsudnyttelsen er for­
øget , men samtidig begynder de stigende investeringer
at resultere i en kapacitetsforøgelse , og det punkt ,
hvor der kan opstå spændinger , skydes længere ud i
fremtiden . I øvrigt synes udviklingen i importpriserne
ikke at udgøre en risiko for den interne stabilitet i
1987 , og formentlig vil stigningen i de nominelle
Nr . L 385 / 931 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende
gere , kan den øgede beskæftigelse og reallønstigning­
en lettere af sig selv støtte privatforbruget og samtidig
medføre øgede offentlige indtægter og færre udgif­
ter .
1.6 . 1 1987 og i årene efter må den påbegyndte indsats for
at forbedre vilkårene på økonomiens udbudsside og
markedernes tilpasningsevne fortsættes . Dog vil det
stadig være nødvendigt at opretholde den interne
efterspørgsel og samtidig fastholde målsætningen ved­
rørende en konsolidering på mellemlang sigt af de
offentlige finanser , når den positive indvirkning af de
forbedrede bytteforhold forsvinder .
Virksomhedernes investeringer kan og bør være det
mest dynamiske element . For at opnå den ekspansion ,
som skal til for at opnå Fællesskabsstrategiens mål , vil
det være tilstrækkeligt at gøre den nuværende tendens
endnu mere dynamisk . Naturligvis baseres hver eneste
investeringsbeslutning på en realistisk økonomisk
beregning ; derfor er det vigtigt at fortsætte indsatsen
med henblik på at opnå en forbedring af rentabilite­
ten , en nedbringelse af realrente på et sundt grundlag
og en forøgelse af udbuddet af risikovillig kapital .
Beslutninger om at investere afhænger imidlertid også
af virksomhedernes tillid og vilje til at tage en risiko ;
derfor er det også vigtigt at skabe bedre vilkår herfor .
Virksomhedernes bidrag skal således frem for alt
bestå i hurtigst muligt at udnytte den øgede rentabili­
tet gennem mere omfattende og mere beskæftigelses­
fremmende investeringer .
1.7 . De offentligefinanser må spille en væsentlig , men også
særdeles vanskelig rolle i forbindelse med gennemfø­
relsen af EF-strategien . Målet med konsolideringen af
statsbudgetterne på mellemlang sigt må fastholdes .
Samtidig gælder det om beslutsomt og hurtigst muligt
at udnytte alle eksisterende og nye spillerum med
henblik på at forbedre udbuds- og efterspørgselsfor­
holdene gennem nedsættelse af skatter og udgifter til
social sikring og gennem en styrkelse af de offentlige
investeringer . Disse spillerum opstår som . følge af
øgede indtægter og færre udgifter på grund af krafti­
gere vækst og stigende beskæftigelse . Dog udvikler
disse spillerum sig meget forskelligt i de forskellige
medlemsstater . Situationen synes at være mest gunstig
i Tyskland og Luxembourg . I Frankrig udnyttes de
eksisterende spillerum , idet man allerede har annon­
ceret betydelige skattelettelser for 1987 og yderligere
skattelettelser for 1988 , ligesom budgetunderskuddet
sideløbende hermed skulle blive nedbragt begge år .
Hvis der skete en yderligere befæstelse af væksten i
udlandet og særlig inden for Fællesskabet , ville det
samtidig blive enklere at føre budgetpolitik i Frankrig .
I Det forenede Kongerige har regeringen i sin erklæ­
ring i eftéråret 1986 bebudet en stigning i de offentlige
udgifter for regnskabsåret 1987 / 88 på omkring 4,75
mia pund . Dette betyder i forhold til det forventede
resultat for regnskabsåret 1986 / 87 en realstigning på
ca . 2% . Til gengæld kræver de stadig alt for store
underskud og omfanget af den offentlige gæld i
Belgien , Grækenland , Irland , Italien og Portugal , at
saneringen af de offentlige finanser fortsat prioriteres .
Udviklingen i Danmark i de seneste år har vist , at en
sådan indsats kan forenes med en gunstig udvikling
for virksomhedernes investeringer og for beskæftigel­
sen . Endelig har en sidste gruppe lande (Danmark ,
Spanien , Nederlandene ) mindre alvorlige budgetpro­
blemer , men andre aspekter i den forventede udvikling
på kort sigt begrænser det makroøkonomiske spille­
rum .
De offentlige investeringer og investeringer i infra­
struktur i bred forstand, som i øvrigt ikke altid
finansieres med offentlige midler , må ligeledes blive et
dynamisk element i efterspørgslen . De offentlige
investeringer er aftaget som følge af konsolideringen
af de offentlige budgetter , idet deres andel i fællesmar­
kedets bruttonationalprodukt er faldet ca . 1,5 pro­
centpoint siden begyndelsen af 70'erne . Der er stadig
en del , der skal indhentes med hensyn til økonomisk
rentable projekter . Det gælder derfor også om på
EF-niveau at tage de nødvendige initiativer og at
mobilisere de nødvendige private og offentlige midler .
De større spillerum på de offentlige budgetter som
følge af omstrukturering og øgede indtægter eller
færre udgifter i kraft af øget vækst og beskæftigelse
burde delvis anvendes til disse formål .
Derfor vil det i årene 1987 og 1988 kun for en mindre
landegruppe være muligt ved hjælp af budgetpolitik­
ken at øve indflydelse på udbuds- og efterspørgsels­
forholdene . Det er dog af betydning , at denne gruppe
udvides , efterhånden som det økonomiske opsving
manifesterer sig .
Endvidere kan husholdningernes forbrug, som repræ­
senterer det største aggregat i den interne efterspørg­
sel , støtte efterspørgslen i de kommende år . Gennem
en moderat reallønstigning, øget beskæftigelse og en
nedsættelse af skatter og udgifter til social sikring i
kraft af udnyttelsen af de større budgetmarginer kan
der , ligeledes på mellemlangt sigt , for privatforbruget
blive tale om en ekspansion i samme takt som
stigningen i bruttonationalproduktet . Det er i den
forbindelse væsentligt , at nedsættelsen af skatter og
udgifter til social sikring gennemføres på et tidligt
tidspunkt samtidig med at målet , en konsolidering af
de offentlige finanser på mellemlang sigt , fastholdes . I
én senere fase , når først virksomhedernes rentabilitet
er rettet yderligere op og beskæftigelsen stiger krafti­
Denne positive kædereaktion gælder det om at styrke
ved hjælp af en samordnet indsats . Alle medlemsstater
råder imidlertid over en supplerende handlingsmargen
til , gennem omstrukturering af de offentlige indtægter
og udgifter ( herunder en selektiv afvikling af statsstøt­
te ), at skabe gunstigere rammebetingelser for en
forøgelse af beskæftigelsen . Disse muligheder må ikke
Nr . L 385 / 10 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
undervurderes og bør derfor være genstand for
udveksling af erfaringer . Omstruktureringsprincippet
bør også finde anvendelse på Fællesskabets budget .
socialsikringsbidragene kan bidrage til en udvidelse af
beskæftigelsen . Den bør imidlertid baseres på en
udnyttelse af de disponible finansielle rådsrum , som
hverken forringer socialsikringssystemets kvalitet
eller finansielle ligevægt . En tilpasning af visse stive
eller forældede arbejdsmarkedsregler kunne bidrage
til oprettelse af nye arbejdspladser . Mange initiativer ,
med henblik på at fremme oprettelsen af nye arbejds­
pladser især for selvstændige og i mindre virksomhe­
der , er blevet gennemført eller under overvejelse . De
bør opmuntres og gøres til genstand for en udveksling
af erfaringer .
Da tilpasningsforanstaltningerne på markederne , og
særlig arbejdsmarkedet , ofte vedrører vigtige sociale
aspekter , bør de gennemgås grundigt med arbejds­
markedets parter . En del af foranstaltningerne henhø­
rer i vidt omfang under arbejdsmarkedsparternes frie
lønforhandlingsret . Dette gælder f.eks . tilpasningen
og reduktionen af arbejdstiden , som også kan gøre
vækstprocessen mere beskæftigelsesfremmende , un­
der forudsætning af, at disse foranstaltninger forbliver
lønomkostningsneutrale .
1.8 . Trods den dybtgående ændring af den internationale
monetære situation er der ikke grund til at ændre de
fundamentale retningslinjer for den monetære politik i
Fællesskabet. Dens mål bør være på hensigtsmæssig
måde at finansiere de forhåndenværende dispositions­
muligheder for at skabe realvækst , samtidig med at de
opnåede resultater i forbindelse med nedbringelsen af
inflationsraten sikres og , om nødvendigt , forbedres .
Hertil har gennemførelsen af den monetære politik
været hjulpet af den eksterne udvikling . Faldet i
dollarkursen og i oliepriserne samt i den amerikanske
rente har skabt større muligheder for en europæisk
rentesænkning uden risiko for et fornyet inflations­
pres . Et yderligere og mærkbart fald i dollaren ville
kunne gøre det nødvendigt med en fleksibel reaktion ,
for så vidt angår de europæiske rentesatser , for at
afværge et nyt og kraftigt fald i dollaren med alle de
hermed forbunde negative følger på mellemlang sigt . 1
denne forbindelse må man dog undgå at skabe nye
inflationsrisici . Elimineringen af inflationsforvent­
ningerne og en forøgelse af den samlede opsparing
burde i de fleste lande også føre til et fald i den lange
realrente på et sundt grundlag . En sådan udvikling er
helt i overensstemmelse med strategien . EMS har vist
sig at være en stabiliserende faktor . Den øgede
konvergens og liberaliseringen af kapitalbevægelserne
har øget nødvendigheden af en snævrere koordinering
af medlemsstaternes økonomiske politik såvel på
internt plan mellem penge- og budgetpolitik og ind­
komstudvikling som på fællesskabsplan mellem med­
lemsstaterne . De fremskridt , der er blevet opnået ved
oprettelsen af et område med monetær stabilitet ,
formindsker afhængigheden af eksterne påvirkninger ,
ligesom de er forudsætningen for videre fremskridt
mod integrationen af de europæiske økonomier .
Generelt bør man på dette område følge følgende
princip , der blev formuleret i årsberetningen for i fjor :
»Den ånd , hvori denne diskussion om markedernes
tilpasningsevne føres , er afgørende for at opnå et
positivt resultat . Målet med en større fleksibilitet er
ikke at forringe de hidtil opnåede sociale fremskridt ,
men at skabe flere arbejdspladser . Derfor bør den
økonomiske effektivitet samt fastholdelsen og udbyg­
ningen af de sociale fremskridt i videst muligt omfang
gøres forenelige .«
1.10 . Hvis Fællesskabets samarbejdsstrategi til fremme af
vækst og beskæftigelse skal lykkes, er det vigtigt at
følge retningslinjerne i alle medlemsstater effektivt , og
det gælder såvel den makro- og mikroøkonomiske
politik som arbejdsmarkedsdialogen på EF-plan og på
nationalt plan .1.9 . De bestræbelser til forbedring af markedernes tilpas­
ningsevne og virksomhedernes miljø , der udfoldes for
at fremme oprettelsen af små og mellemstore virksom­
heder og den faglige uddannelse og for at stimulere
udvikling og anvendelse af ny teknologi , må fortsat
prioriteres højt . Fuldførelsen af det interne marked er
et vigtigt element til forbedring af konkurrenceevnen
og markedernes virkemåde . Arbejdsmarkedspolitik­
ken er af ganske særlig betydning for en beskæftigel­
sesskabende vækst . Arbejdsmarkedets parter burde
endnu nogen tid vise tilbageholdenhed med hensyn til
reallønstigninger , indtil de arbejdspladsskabende
investeringer bliver tilstrækkeligt rentable og arbejds­
løshedsprocenten falder mærkbart og fortsat fra år til
år . Hvad angår opbremsningen af reallønstigningerne
er der i de seneste år i de fleste lande opnået betydelig
succes , som hurtigt skulle medføre . en meget kraftig
stigning i beskæftigelsen , hvis en passende stigning i
efterspørgslen kan sikres . Også en vis nedsættelse af
Kommissionen vil opstille en foreløbig status over
iværksættelsen af fællesskabsstrategien i den medde­
lelse , den skal forelægge Rådet ( økonomi- og finans­
ministrene ) i juli 1987 . Drøftelsen af denne foreløbige
status kunne for Rådet af økonomi- og finansministre
være en anledning til at opfylde det mandat , som Det
europæiske Råd i Haag pålagde det , idet det opfor­
drede ministrene til » at følge de fremskridt , .der opnås
med hensyn til den ved udgangen af 1985 fastlagte
fælles vækststrategi«. På den baggrund og for bedre at
kunne udføre denne opgave opfordrer Kommissionen
medlemsstaterne til i begyndelsen af maj 1987 at
fremlægge en kortfattet rapport , hvori der redegøres
for de initiativer og økonomisk-politiske foranstalt­
ninger , som de har truffet . Disse rapporter — eventu­
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 11
Rådets direktiv 74 / 121 / EØF af 18 . februar 1974 om
stabilitet , vækst og fuld beskæftigelse i Fællesska­
bet ('), idet der tages hensyn til de særlige forhold , der
gør sig gældende i hvert enkelt land .
Desuden opfordrer Kommissionen arbejdsmarkedets
parter til eventuelt på eget initiativ at indlede dialogen
på nationalt plan om temaerne i fællesskabsstrate­
gien .
elt suppleret med rapporter fra arbejdsmarkedets
parter — kunne behandles i Udvalget for økonomisk
Politik og inden for rammerne af arbejdsmarkedsdia­
logen på europæisk plan .
På nationalt plan er der ikke gjort tilstrækkelige
fremskridt i arbejdsmarkedsdialogen om temaerne i
fællesskabsstrategien i ret mange lande . Derfor
opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at tage
de nødvendige initiativer i henhold til artikel 3 i (') EFT nr . L 63 af 5 . 3 . 1974 , s . 19 .
2 . ØKONOMISK UDVIKLING OG KONVERGENS
2.1 . Verdensøkonomien Prishalveringen , målt i dollars , vil reducere olieregningen for
den vestlige verden med ca . 220 mia dollars . Da over
halvdelen af olien sælges på de internationale markeder , vil
de nettoimporterende landes betalinger til de nettoeksporte­
rende lande falde med ca . 120 mia dollars . Formindskelsen af
Fællesskabets samlede olieregning ( inklusive egenproduk­
tionen ) vil — beregnet på grundlag af forbruget i 1985 —
udgøre ca . 85 mia ECU (2,5 % af BNP ), mens reduktionen af
nettoolieregningen ( import ) beløber sig til ca . 60 mia ECU
( 1,8% af BNP).
Inflationsafdæmpningen som følge af prisfaldet på olie har
bidraget til rentefaldet . I USA faldt den korte rente med 1,5
procentpoint i tolvmånedersperioden frem til juli 1986 , og
faldet i den lange rente , der var endnu mere udtalt , udgjorde
2,5 procentpoints . Et lignende rentefald har kunnet konsta­
teres i Fællesskabet (den korte rente faldt ligeledes med 1,5
procentpoint og den lange rente med 2 procentpoints ). Den
betydelige lempelse af pengepolitikken , i særdeleshed i USA ,
har i vidt omfang bidraget til denne renteudvikling ( jf .
diagram 8 og 9 ).
De tre vigtigste ændringer , der er sket i den internationale
økonomiske situation i de sidste atten måneder , har været
halveringen af olieprisen målt i dollars , korrektionen af
dollarens overvurdering samt rentefaldet . De kombinerede
virkninger af disse tre faktorer åbner mulighed for , at
verdensøkonomien på ny kan komme ind i en mere stabil
vækstbane på mellemlang sigt . Prognoserne på kort sigt
vedrørende væksten i verdensøkonomien er imidlertid ikke
ret meget mere optimistiske end for et år siden . Væksten i
OECD-området som helhed forventes at blive på omkring
2,5% i 1986 og 1987 , dvs . lidt lavere end i 1985 .
Oliepriserne er faldet fra 25 til 30 dollars pr . tønde i 1985 til
10 til 15 dollars pr . tønde i indeværende år . Målt i
europæiske valutaer er det relative fald endnu mere markant .
Spotprisen i dollars faldt nemlig med ca . 50 % i tolvmåne­
dersperioden frem til september 1986 , mens prisfaldet i ECU
var på ca . 65 % . Denne udvikling vil ikke blot få virkninger
for oliemarkedet ; den vil også få betydelige indirekte virk­
ninger , nemlig en reduktion af olieregningen , inflationsdæm­
pende impulser og positive konsekvenser for de industriali­
serede landes potentielle produktion , og den vil dermed åbne
mulighed for at iværksætte en mere vækstbetonet økonomisk
politik . Halveringen af olieprisen er et fænomen uden
fortilfælde , og det er vanskeligt med sikkerhed at forudsige
virkningerne heraf på verdensøkonomien .
Priser på 10 til 15 dollars pr . tønde kan forventes at medføre
en mærkbar forøgelse af olieforbruget og en større energi­
intensitet i væksten , der vil blive så meget mere markant , som
de interne priser på de forskellige energikilder formodentlig
vil tilpasse sig i nedadgående retning . På det interne plan
indebærer dette risiko for , at problemerne i forbindelse med
miljøbeskyttelse accentueres . På det eksterne plan vil en
betydelig acceleration i forbruget af olieprodukter — samti­
dig med at de olieproducerende lande formindsker udbuddet
af olie — øge sandsynligheden for en hurtig genopretning af
oliepriserne .
Olieprisfaldet og rentefaldet har forbedret de energiforbru­
gende industrigrenes rentabilitet , og det er sandsynligt , at
virksomhederne vil gennemføre nye investeringer eller
udskyde nedlæggelsen af ældre produktionsanlæg . Der kan
på denne måde forventes en vis forøgelse af produktionska­
paciteten .
Det vidtspredte rentefald er en velkommen , men utilstræk­
kelig hjælp for de stærkt forgældede udviklingslande . Et
generelt rentefald på 1 procentpoint betyder for disse lande
ca . 7 mia dollars pr . år ( bestemt af omfanget af deres
kortsigtede gæld og gæld med variabel rente ). Samtidig har
debitorudviklingslandene imidlertid været ramt af en ny
forringelse af deres bytteforhold ( - 1,7% i 1985 ) og af et
fald i deres eksportindtægter (- 1,6% i 1985 og - 0,9%
skønnet for 1986 ). De har derfor fået et større underskud på
Nr . L 385 / 12 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
de løbende poster og har ikke været i stand til at øge
vækstraten (4,1% i 1985 og 3,3% skønnet for 1986 ).
Navnlig de olieeksporterende lande ( først og fremmest
OPEC-landene , men også Mexico , Kina og Malaysia ) befin­
der sig i en periode med stramninger , hvor det er nødvendigt
at reducere importen . Udsigterne er imidlertid bedre for visse
nyindustrialiserede lande ( f.eks . Taiwan og Sydkorea ), som
har fået en stærkt forbedret konkurrenceevne som følge af, at
de har ladet deres valuta følge dollaren nedad .
Alt i alt vil væksten i verdenshandelen med industriprodukter
blive moderat . De industrialiserede landes bytteforhold blev
stærkt forbedret i 1986 (med 7,5% , men med over 30% ,
hvis man ser bort fra handelen inden for OECD , hvilket er
den største forbedring siden krigen ). Den mængdemæssige
verdensimport ( eksklusive Fællesskabet ), vejet med Fælles-,
skabets markedsandele , vil imidlertid kun vokse meget
langsomt ( omkring 1,3% i 1986 , 2,4% i 1987 ). Dette viser ,
at en internt drevet økonomisk ekspansion i Europa som
helhed er mere og mere nødvendig .
De aktuelle økonomiske indikatorer for 1987 antyder hver­
ken en kraftig vækst eller en recession i verdensøkonomien .
Det er imidlertid ikke sikkert , at disse ret moderate udsigter
vil blive konkretiseret , og Kommissionens hypoteser om
verdenshandelen kan måske vise sig at være optimistiske .
Følgende bemærkes :
Selv om dollarfaldet har været kraftigt ( 33 % i forhold til
ECU i attenmånedersperioden frem til september 1986 ,
40% i forhold til yen ), er det ikke alene tilstrækkeligt til
hurtigt at skabe ligevægt på USA's handelsbalance . I første
halvår af 1986 opvejede olieprisfaldet virkningerne på
bytteforholdet af dollarens fald . I Kommissionens prognoser
for det korte sigt regner man imidlertid ikke med nye
olieprisfald , således at stigningen i importpriserne for andre
produkter end olieprodukter antagelig vil medføre en for­
ringelse af bytteforholdet . i ) Dollardeprecieringen har endnu ikke resulteret i en ny
stigning i inflationen i USA . Det er sandsynligvis kun et
spørgsmål om tid , inden den giver sig udslag i højere
importpriser i USA og et opadgående pres på de
råvarepriser , der er udtrykt i dollars . Derfor må risikoen
for en ny stigning i inflationen ikke undervurderes : Hvis
en restriktiv budgetpolitik , som iværksættes med hen­
blik på at reducere budgetunderskuddet , skulle falde
sammen med en stramning af pengepolitikken med sigte
på at undgå et alt for kraftigt fald i dollarkursen eller en
hurtig opblussen af inflationen , kunne der nemt indtræ­
de en recession .
Efter en vis periode vil der som følge heraf ske en justering af
eksport- og importmængden i USA . Men for 1986 og 1987
kan man ikke forvente en formindskelse af handelsunder­
skuddet , da importudgifterne antagelig vil vokse hurtigere
end eksportindtægterne (virkningerne af J-kurven ). I øvrigt
vil saldoen på de løbende poster gradvis blive forværret som
følge af ydelserne på USA's voksende udlandsgæld . Dette
betyder , at USA's løbende underskud fortsat vil ligge over
100 mia dollars i 1986 og 1987 . Fællesskabets og Japans
overskud vil vokse betydeligt i 1986 takket være virkningen
af olieprisen . Det japanske overskud vil udgøre over 4% af
BNP i 1986 , hvilket er en procentandel , der er fire gange
større end for Fællesskabet .
ii ) Olieprisen kunne blive genoprettet hurtigere , end man
forventer i dag , navnlig hvis OPEC-landene er i stand til
i fællesskab at reducere deres produktion . Det er muligt ,
at OPEC-landenes fastsættelse af kvoter i midten af
1986 allerede har udløst en udvikling i denne retning .
Og det må i hvert fald konstateres , at olieprisen i
øjeblikket svinger meget i begge retninger .
iii ) Som følge af de internationale gældsproblemer og de
lidet lyse udsigter for udviklingslandene er der for
banksystemet som helhed stadig risiko for , at nogle
vigtige lande ikke vil kunne honorere deres betalings­
forpligtelser .
For så vidt angår den interne justering i USA er formålet med
Gramm-Rudman-Hollings-loven om reduktion af budget­
underskuddet , der blev vedtaget i slutningen af 1985 , at
fastsætte en stram budgetdisciplin med henblik på at elimi­
nere hele forbundsbudgetunderskuddet inden for en femårs­
periode . Udsigterne for at realisere dette mål er dog usikre .
Der udøves ikke desto mindre et stærkt pres for at indskræn­
ke underskuddet i forhold til niveauet på 230 mia dollars
skønnet for finansåret 1986 , hvilket vil indebære en stram
budgetpolitik i en årrække . Budgetpolitikken i Japan tager
fortsat sigte på at opnå en sanering på mellemlang sigt af de
offentlige finanser ; i efteråret vedtog regeringen imidlertid et
program til støtte for den indenlandske efterspørgsel , som
bl.a . omfattede udgifter på 3 000 mia yen til offentlige
arbejder , dvs . omkring 1 % af BNP i nominelle termer . Til
trods for disse foranstaltninger ser det ikke desto mindre ud
til , at virkningen af bytteforholdsforbedringen på økonomi­
en som helhed og i særdeleshed på forbruget ikke vil slå
fuldstændig igennem og derfor ikke helt vil give den impuls ,
man havde påregnet .
I løbet af det sidste år er den internationale økonomiske
situation ændret radikalt som følge af. olieprisfaldet, dollar­
deprecieringen og rentefaldet. For de olieforbrugende indu­
strialiserede lande har omfanget og hurtigheden af den
samtidig stedfundneforbedring afbytteforholdet været uden
fortilfælde siden krigen . Man kan forvente, at den interne
efterspørgsel i industrilandene er tilstrækkelig til, at man
undgår en afdæmpning af tendensen i efterspørgslen og
produktionen på verdensplan . Den økonomiske justerings­
proces vil imidlertid tage tid, og der er fortsat risiko for, at
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 13
udviklingen henimod en ny og bedre afbalanceret situation i
verdensøkonomien vil blive ujævn . Industrilandene bør
iværksætte særlige og samordnede politikker for fuldt ud at
drage fordel afforbedringen af udbudsforholdene og for at
fremskynde korrektionen afde største betalingsbalanceulige­
vægte . Udviklingslandenes gældssituation er desuden fortsat
alvorlig og indebærer stadig risici for den internationale
økonomi.
TABEL 1
Verdensproduktion , handel og priser
1984 1985 1986 1987
Reelt bruttonationalprodukt —
ændring i procent i forhold til det foregående år:
EUR 12 2,2 2,4 2,5 2,8
Andre OECD-lande 5,5 -3,4 2,6 2,4
— USA 6,5 2,8 2,8 2,3
— Canada 5,0 4,5 3,3 2,8
— Japan 5,7 4,5 2,0 2,4
— resten af OECD 3,3 3,6 2,5 2,4
OECD i alt 4,4 3,0 2,6 2,5
Verdens samlede importmængde —
ændring i procent i forhold til det foregående år:
Inklusive EUR , vægtning på grundlag af verdensimport 9,3 3,4 3,8 4,4
Eksklusive EUR , vægtning på grundlag af verdensimport 10,4 2,2 2,3 3,1
Eksklusive EUR , vægtning på grundlag af EUR's \ I
markedsandele 7,5 1,9 1,3 2,4
Verdenseksportpriser i dollars —
ændring i procent i forhold til det foregående år:
Råvarer , eksklusive brændstoffer - 1,5 - 10,5 3,2 - 1,6
Råolie ( fob ) - 4,5 - 3,0 - 47,3 - 12,9
Industriprodukter - 2,8 - 1,2 17,3 4,0
Balance på de løbende poster — i mia dollars : \ |
EUR 12 2,8 14,4 50,5 43,5
Andre OECD-lande - 67,5 - 74,4 - 65,8 - 75,5
— USA - 101,6 - 117,7 - 139,5 - 140,5
— Canada 1,9 - 1,7 - 5,4 - 6,5
— Japan 35,1 49,2 85,0 79,0
— resten af OECD - 3,0 - 4,3 - 6,0 - 7,6
OECD i alt - 64,7 - 60,0 - 15,3 - 32,0
OPEC-lande - 6,0 1,4 - 32,2 - 24,8
Andre udviklingslande (') - 20,0 - 22,2 - 22,3 - 21,2
Andre lande ( 2 ) 25,2 5,0 •- 1,4 - 0,7
Fejl og udeladelser - 65,5 - 75,8 - 71,1 - 78,6
(') »Andre udviklingslande « omfatter Kina , Jugoslavien og Sydafrika .
( 2 ) »Andre lande« omfatter ikke handelen inden for COMECON .
Kilde : Kommissionens tjenestegrene ( på basis af prognoser fra oktober).
Nr . L 385 / 14 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 2
Ligevægt mellem opsparing og investering i USA , Japan og Fællesskabet ( procent af BNI /BNP)
Tilgang Anvendelse
n . n . • Overskud på DetPrivat _ Private = Opsparings- = de lobendee + offentliges
opsparing investeringer overskud poster underskud
USA 1985
1986
1987
17,2
16,4
15,9
16,6
16.5
16.6
0,6
- 0,1
- 0,7
- 2,9
- 3,5
- 3,3
+
+
+
3.5
3,4
2,6
Japan 1985
1986
1987
32,9
34,2
.33,5
28,0
28,9
29,5
4,9
5,3
4,0
3,7
4,3
3,5
+
+
+
1,2
1,0
0,5
EUR 12 1985
1986
1987
21,7
22,4
22,6
16,1
16,5
17,0
5,6
5,9
5,0
0,5
1,2
0,9
+
+
+
5,1
4,7
4,1
NB: Dataene i nationalregnskaberne for USA , Japan og Fællesskabet er ikke helt sammenlignelige .
Kilde : Kommissionens tjenestegrene ( på basis af prognoser fra oktober 1986 ).
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 15
DIAGRAM 1
Olieprisen
Gennemsnitlige importpriser for råolie i Fællesskabet (EUR 12 ) i dollars , i ECU og i . reale termer
(indeks 1973 = 100)
(•) Korrigeret med det implicitte indeks for privatforbruget .
Kilde : Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 16 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
De økonomiske konsekvenser af udviklingen i olieprisen
Olieprisfaldet er et af hovedelementerne i den økonomiske konjunktur i 1986 . På grundlag af en
sandsynlig , men ikke sikker hypotese om en oliepris på 15 dollars pr . tønde i gennemsnit i 1986 har
prisfaldet i forhold til 1985 været på 45 % . Dollarens betydelige depreciering over for ECU har
forstærket denne udvikling endnu mere , således at olieprisen pr . tønde udtrykt i ECU er faldet med ca .
55% i 1986 i forhold til 1985 . I kraft af omfanget af dette fald og den store rolle , som denne
energikilde spiller i økonomien , vil dette have store virkninger for udviklingsperspektiverne i de
europæiske økonomier .
Konsekvenserne vil både vise sig på kort og på mellemlang og lang sigt og vil ikke blot påvirke
efterspørgsel og udbud , men også den økonomiske politik . Der bør imidlertid fremsættes to
forbehold .
— Den her antagne hypotese indebærer et definitivt fald i olieprisen : konsekvenserne af prisfaldet
antages altså at få al den tid , der er nødvendig for at slå igennem fuldt ud ( til forskel fra scenarierne
i hovedteksten , hvor olieprisen stiger igen på mellemlang sigt ). Der opereres derfor ikke med nogen
latenstid i de økonomiske agenters adfærd , mens usikkerheden om prisfaldets varighed i den
virkelige verden risikerer at forsinke deres reaktion .
— Desuden er der også indtruffet andre vigtige begivenheder ( f.eks . deprecieringen af dollaren ) i
1986 , som øver indflydelse på de direkte konsekvenser af olieprisfaldet . De positive virkninger ,
man kan vente i Europa , vil muligvis ikke give sig udslag i en umiddelbar og entydig forbedring af
den europæiske konjunktur .
TABEL 3
Skøn over virkningerne af et olieprisfald fra 27 til 15 dollars pr . tønde
BNI-niveau
(% )
Forbrugerpris­
niveau ( % )
Beskæftigelses­
niveau (% )
Løbende saldo
(% af BNI )
1986 1987 1986 1987 1986 1987 1986 1987
Kommissionens skøn (')
Tyskland 1,4 1,7 - 1,7 - 2,4 0,9 1,2 1,4 0,3
Frankrig 0,9 1,9 - 1,4 - 2,2 0,9 , 1,2 1,5 0,9
Italien 0,3 2,1 - 1,2 — 2,9 0,2 0,7 1,5 0,5
Det forenede Kongerige 0,3 0,9 - 0,3 0,2 0 0 " 1,4 - 0,7
EUR 10 0,9 1,4 - 1,4 - 2,2 0,5 0,9 1 »° 0,5
HERMES-model ( 2 )
Frankrig 1,1 1,9 - 3,5 - 4,4 0,3 0,5
Kilder:
(') Disse skøn er udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene og er ikke direkte baseret på økonometriske modeller . Skønnet for
Fællesskabet (EUR 10 ) er baseret på vurderinger for de enkelte lande .
( 2 ) HERMES-modellen (Harmonised European Research for Macrosectorial and Energy Systems ) er baseret på den hypotese , at
30 % af profitforøgelsen investeres i modernisering af industrien .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 17
På kort sigt v il der vise sig to direkte virkninger : en indkomstoverførsel fra de olieproducerende lande
til de nettoimporterende lande samt en generel reduktion af brugernes produktionsomkostninger .
Under hypotesen om en oliepris på 15 dollars pr . tønde er disse indkomstoverførsler betydelige : 1,8
procentpoint af BNP for Fællesskabet , med meget store forskelle for de enkelte lande afhængigt af
deres grad af afhængighed ( fra 4,1 procentpoints for Portugal til - 0,8 for Det forenede Kongerige).
Taget isoleret ( 1 ) vil dette medføre en hurtig vækst i BNP i konstante priser , idet denne størrelse efter
to år vil være 1,5% højere , end hvad der ville være tilfældet uden olieprisfaldet . Disse positive
virkninger vil imidlertid antagelig blive modvirket af et kraftigt fald i de olieproducerende landes
import , men det må antages , at det samlede resultat vil forblive positivt for de europæiske lande . I
øvrigt skulle olieprisfaldet give mulighed for at reducere de offentlige underskud ( besparelser af
energiudgifter fra 0,1 til 0,5 procentpoint af BNP , forøgelse i reale termer af skatte- og
afgiftsgrundlaget ) .
Den forbedring af bytteforholdet , som olieprisudviklingen indebærer , medfører ligeledes en meget
betydelig formindskelse af inflationsrytmen i de europæiske lande ( sandsynligvis bortset fra Det
forenede Kongerige som følge af pundets depreciering): den kunne andrage 2 % efter to år . Resultatet
har været et betydeligt fald i den nominelle lange rente ( -2 procentpoints mellem juli 1985 og juli
1986 for Fællesskabet ). Paradoksalt nok har faldet i den korte rente været mere moderat , fordi der her
er en stærk forbindelse til udviklingen i valutakurserne . Dette fald i rentesatserne spiller en vigtig rolle
på grund af den forbedring af solvabiliteten , som det på kort sigt indebærer for gældsatte økonomiske
agenter afhængig af omfanget af deres variabelt forrentede gæld . Inflationsafdæmpningen skulle
endelig gøre det lettere for de pengepolitiske myndigheder .
På lang sigt vil varigheden af ovennævnte virkninger først og fremmest afhænge af, om der fortsat
opretholdes en lav oliepris , men også af de forventninger , som de økonomiske agenter har herom .
Men selv om olieprisen kunne opretholdes på omkring 15 dollars pr . tønde i en vis tid , kunne den
derefter på ny begynde at stige som følge af en stigning i den internationale efterspørgsel efter olie og en
formindskelse af udbudet . De langsigtede virkninger er derfor meget usikre . Virkningerne på
udbudssiden , som ifølge sagens natur først vil slå helt igennem på mellemlang sigt , vil først og
fremmest udgå fra den forøgelse af produktionskapaciteten . I kraft af en forbedret rentabilitet vil der
blive gennemført en række investeringsplaner , som uden olieprisfaldet ikke ville give tilstrækkelige
afkastningsmuligheder . Denne virkning kunne forstærkes i de første år ved , at man udskyder
nedlæggelsen af de ældste anlæg , fordi olieprisfaldet bevirker , at de fortsat er rentable . Selv om disse
rene udbudssidevirkninger er vanskelige at vurdere , kunne de antages at øge produktionskapaciteten
med 2 til 5 % på lang sigt for Fællesskabet som helhed .
Olieprisfaldet har betydelige konsekvenser for den økonomiske politik . Det kan inden for en kortere
eller længere tidshorisont , der er forskellig fra land til land , løsne de forskellige bindinger , der i
øjeblikket er lagt på penge- og budgetpolitikken : mindre inflation , formindskelse af de offentlige
underskud og forbedring af den løbende betalingsbalance for de fleste EF-lande . De indirekte
konsekvenser , der følger af en øget manøvremargen i den økonomiske politik , vil derfor blive større .
Dette vil lette mulighederne for at iværksætte samarbejdsstrategien for vækst og beskæftigelse .
(') Der er tale om en virkning underen alt-andet-lige-forudsætning — navnlig en uændret økonomisk politik — og
den vil dermed komme oven i virkningerne af andre chok (Gramm-Rudman-Hollings-loven , svækkelse af
dollaren . . .).
Nr . L 385 / 18 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
2.2 . De økonomiske udsigter i Fællesskabet Sideløbende med det private forbrug fortsætter investerin­
gerne med at understøtte det økonomiske opsving , selv om
vækstraterne er mindre end dem , der er observeret under
tidligere opsving . Dette skyldes hovedsagelig en mindre
dynamisk udvikling i bygge- og anlægsinvesteringerne .
De vil imidlertid vokse med ca . 2,3% i 1986 efter tilbage­
gangen i 1985 ( - 2,6% i reale termer). Maskininvestering­
erne udviser til gengæld fortsat en stigende tendens ( realstig­
ning på ca . 6% ). Denne udvikling bekræftes af de seneste
investeringsundersøgelser i industrien i Fællesskabet . Ifølge
disse oplysninger er industrivirksomhedernes investerings­
planer , som allerede viste tegn på stigning i efteråret sidste år ,
blevet opjusteret for 1986 i praktisk taget alle medlemsstater
( fra 7% til 10 % i reale termer). Industrien fortsætter altså i
1986 med at vise stærkere investeringsvækst end økonomien
som helhed . Den relativt hurtige investeringsstigning i 1985
og 1986 har hidtil kun resulteret i en stabilisering i antallet af
arbejdspladser i industrien i Fællesskabet . Det er altså klart ,
at en fortsat stærk vækst i investeringerne i de kommende år
er påkrævet for at opveje de tab af arbejdspladser , som var et
resultat af de alt for svage investeringer i anden halvdel af
halvfjerdserne, og begyndelsen af firserne ( jf . diagram 10 ).
De radikale ændringer i det økonomiske miljø , der er
omhandlet ovenfor — halvering af olieregningen, korrektion
af dollarens valutakurs , rentefald og fald i inflationen — har
forbedret vækstudsigterne på mellemlang sigt i Europa . Men
i begyndelsen af 1986 viste det økonomiske opsving , der i
øvrigt er ret beskedent , tegn på en vis afdæmpning . De
olieproducerende lande indskrænkede deres efterspørgsel
efter industrivarer hurtigere , end de olieforbrugende lande
har øget deres interne efterspørgsel . Navnlig OPEC- og
COMECON-landene, der i 1985 tegnede sig for over en
tredjedel af Fællesskabets samlede eksport til tredjelande, vil
formentlig reducere deres import kraftigt i 1986 ( henholdsvis
ca . 25 % og 11 % i mængder). Hovedparten af de ikke-olie­
producerende udviklingslande har desuden ikke kunnet øge
deres import i 1986 som følge af vanskeligheder i forbindelse
med deres udlandsgæld , lave råvarepriser og heraf følgende
mangel på udenlandsk valuta . De OECD-lande, der ikke er
medlemmer af Fællesskabet , har øget deres import , men alt i
alt vil Fællesskabets eksportmarkeder ikke vokse meget i
1986 . På grund af forringelsen af priskonkurrenceevnen vil
Fællesskabets eksport desuden endog falde lidt i konstante
priser . Det er altså udelukkende på grund af dynamikken i
importen inden for Fællesskabet , at medlemsstaternes
eksport i 1986 vil vokse med ca . 2,2 % i mængder, hvilket er
mindre end halvdelen af tallet for 1985 ( 5,7% ). Ligesom i de sidste år er væksten i det offentlige forbrug
meget mindre end den gennemsnitlige vækstrate i den interne
efterspørgsel (1 ,7 % ). Som helhed vil den interne efterspørg­
sel i Fællesskabet udvise en markant stigning i 1986 ( + 3,8 %
i reale termer mod 2,2% i 1985 ).
Medlemsstaternes import fra tredjelande vil derimod stige
langt kraftigere . Udenrigshandelen vil give et klart negativt
bidrag til realvæksten i Fællesskabet . Uden dette negative
element ville væksten i Fællesskabet have været mere end
1 procentpoint højere . Denne negative impuls fra Fælles­
skabets mængdemæssige nettoeksport bidrager imidlertid i
væsentlig grad til at absorbere uligevægtene i verdenshande­
len . Trods de store ændringer i eksport- og importmængder­
ne , men takket være den tydelige forbedring af bytteforhol­
det , vil betalingsbalancens løbende poster for Fællesskabet
som helhed i 1986 udvise et overskud , der er klart højere end i
1985 ( ca . 1,2% af det nominelle BNP med 0,5% i
1985 ).
I modsætning til , hvad der gælder for den mængdemæssige
vækst i bruttonationalproduktet , har virkningen af byttefor­
holdet på forbrugerpriserne næsten været umiddelbare til
trods for , at omkostningsfaldet ikke fuldt ud er slået igennem
i salgspriserne . I gennemsnit har den europæiske forbruger
imidlertid i højere grad haft fordel af bytteforholdsforbed­
ringen end den japanske forbruger , idet en større del af
bytteforholdsgevinsten i Japan er tilfaldet virksomhedssek­
toren .
Som det fremgår af forbrugerundersøgelserne i Fællesskabet ,
har prisstabiliseringen medført en betydelig forøgelse af
købekraften . Den gennemsnitlige stigning i forbrugerpriser­
ne i Fællesskabet i 1986 ( ca . 3,7% ) vil blive den laveste i de
sidste tyve år .
I første halvår af 1986 blev den svage udvikling i eksporten
kun delvis opvejet af dynamikken i den interne efterspørgsel .
Da køberne nærede forventninger om nye prisfald , udskød
de deres indkøb i de første måneder af året . Dette fænomen
berørte ligeledes virksomhederne , som nedbragte deres lagre
af halvfabrikata . De forbrugere , som havde en uventet
realindkomststigning , øgede samtidig opsparingen . Men fra
andet kvartal viste der sig tegn på et opsving i den endelige
efterspørgsel . Dette bekræftes ligeledes af forbedringen i
forbrugertilliden — en ledende indikator , som udarbejdes på
basis af regelmæssige undersøgelser i Fællesskabet . Det
private forbrug i Fællesskabet forventes i 1986 at vokse med
ca . 3,7% i mængder , således at det bliver den vigtigste
aktivitetsstimulerende faktor . Tyskland vil få den højeste
vækst i det private forbrug ( lidt under 5% ).
Trods den betydelige reallønsstigning ( 2,3% på basis af
forbrugsdeflaktoren ) vil de reale lønomkostninger pr.
beskæftiget i Fællesskabet forblive stabile i 1986 (på grund­
lag af BNP-deflatoren ). Denne gunstige situation , der ikke vil
gentage sig i de kommende år , skyldes den klare forbedring af
bytteforholdet , der har reduceret virksomhedernes omkost­
ninger , samtidig med at den har øget forbrugernes købe­
kraft :
Nr . L 385 / 1931 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende
For så vidt angår 1987 , har der hidtil ikke været tegn pa en
eventuel overophedning . Kommissionen forudser nemlig for
samtlige EF-lande en ny afdæmpning af forbrugerprisstig­
ningen i 1987 (3,0% mod 3,7% i 1986 ), hvilket hovedsa­
gelig kan tilskrives de resultater , der er opnået i inflations­
bekæmpelsen i de medlemslande , hvor prisstigningen hidtil
havde været størst (Grækenland , Spanien , Portugal og
Italien ). I dé andre medlemslande er inflationstakten sand­
synligvis ved at stabilisere sig på det relativt lave niveau for
1986 , eller også vil der kun blive tale om en mindre
stigning .
Den interne efterspørgsel ( + 3,5% ) vil også blive den
vigtigste vækstfaktor i 1987 ; den vil stige lidt mindre end i
1986 . De mest dynamiske faktorer vil igen blive det private
forbrug { 3,5 % i reale termer ) og defaste investeringer (5 ,1 %
i reale termer ); maskininvesteringerne ( 6,9 % i reale termer )
vil blive langt mere dynamiske end bygge- og
anlægsinvesteringerne ( 3,2 % i reale termer ). Stigningen i det
offentlige forbrug vil fortsat blive relativ moderat ( 1,3% ).
Eksporten vil desuden næppe have vækststimulerende virk­
ninger på den europæiske økonomi i 1987 . Fællesskabets
eksportmarkeder vil , efter en næsten stagnerende udvikling i
1986 , uden tvivl udvise en mindre stigning i det kommende år
( ca . på 2,4% i reale termer ) som følge af opsvinget i
verdenshandelen . Medlemsstaternes eksport ( inden for og
uden for Fællesskabet ) vil antagelig vokse med 3,5 til 4% i
1987 . Da Fællesskabets import fortsat vil vokse støt ( ca .
6,5 % ), vil udenrigshandelen stadig have en negativ virkning
på den reale vækst i Fællesskabet ( sandsynligvis - 0,8 %
mod - 1 ,2 % i 1986 ). Fællesskabet vil således fortsat bidrage
til at absorbere uligevægtene i verdenshandelen . Til trods for
den mængdemæssige negative udvikling i Fællesskabets
udenrigshandel vil den løbende balance stadig vise klart
overskud ( 1987 : 0,9% af BNP , dvs . 42 mia dollars , mod
1,2% af BNP , dvs . 52 mia dollars i 1986 ).
Som helhed — og på baggrund af den økonomiske politik ,
der føres i øjeblikket — vil væksten i Fællesskabets økonomi i
1987 formentlig blive lidt under 3% . Vækstraten vil ligge
mellem 3,6% i Italien og - 0,2% i Grækenland . Trods
beskæftigelsesfremgangen ( 0,8% pr . år i 1986 og 1987 ) vil
arbejdsløsheden fortsat være meget høj ; i 1987 vil arbejds­
løsheden i de tolv EF-lande som helhed kun falde ganske lidt ,
fra -11,9% til 11,7% .
Det økonomiske opsving fortsætter i Fællesskabet. Det skal
hovedsagelig ses som konsekvensen af indkomstoverførslen i
forbindelse med faldet i importpriserne . Den interne efter­
spørgsel, særlig det privateforbrug og investeringerne, udgør
den vigtigste vækstfaktor, medens Fællesskabets eksterne
eksportmarkeder som helhed udviser en vis afmatning.
Afdæmpningen af prisstigningerne og rentefaldet forbedrer
vækstudsigterne på mellemlang sigt. Man begynder at kunne
registrere nogle resultater i arbejdsløshedsbekæmpelsen i
Fællesskabet, men de er endnu utilstrækkelige i forhold til,
hvad der er nødvendigt eller muligt at opnå.
Selv om opsvinget ikke har været alt for dynamisk hidtil , har
det dog haft en vis virkning på arbejdsmarkedet. I 1986
forventes antallet af beskæftigede i Fællesskabet at vokse
med 0,8% , hvilket ligger klart over gennemsnittet for
tresserne og halvfjerdserne ( jf . tabel 4 ). I et makroøkonomisk
perspektiv ser den tærskel , ud over hvilken stigningen i
produktionen begynder at have indvirkning på beskæftigel­
sen , ud til at være faldet yderligere . Stigningen i beskæftigel­
sen skyldes imidlertid også de særforanstaltninger , der er
truffet inden for rammerne af beskæftigelsespolitikken , samt
udviklingen af deltidsarbejde . Beskæftigelsesstigningen har
ligget over gennemsnittet i Danmark ( 1,9% ), Spanien
( 1,8% ) og Tyskland samt Nederlandene ( 1,1% i disse to
lande ). Trods en klar forøgelse af antallet af arbejdspladser
vil arbejdsløsheden i Fællesskabet kun falde ganske lidt i
1986 ( fra 12,0 % i 1985 til 11,9 % , EUR 12 ) som følge af den
fortsatte vækst i den erhvervsaktive befolkning i Fællesskabet
(ca . 0,8 % i 1986 ). Denne vækst har i den seneste periode i
højere grad været et resultat af en stigning i erhvervsfrekven­
sen (bl.a . for kvindernes vedkommende ) end af demografiske
faktorer .
Trods den gradvise forbedring af arbejdsmarkedet er der
stadig en række særlige problemer på visse områder på
arbejdsmarkedet . Det skal navnlig bemærkes , at langtidsar­
bejdsløsheden er blevet forværret i Fællesskabet ; i øjeblikket
har ca . 40 % af de arbejdsløse været uden arbejde i mere end
et år mod 36 % i 1983 . Selv om det er vanskeligt at foretage
direkte sammenligninger mellem medlemsstaterne , ser det ud
til , at der er betydelige forskelle på dette punkt : medens f.eks .
andelen af langtidsarbejdsløse i Danmark kun ligger på
omkring 6 % , udgør den over 50 % i Belgien , Nederlandene
og Spanien og ligger på mellem 30 og 40 % i Tyskland ,
Frankrig , Irland , Italien og Det forenede Kongerige . Antallet
af unge arbejdsløse er faldet en smule ( fra 4,6 mio i 1985 til
4,5 mio i 1986 , dvs . ca . 35% af samtlige arbejdsløse i
EUR 9 ). Dette skyldes demografiske faktorer og særlige
programmer i medlemsstaterne med henblik på at udbygge
undervisningen og grunduddannelsen . Arbejdsløshedspro­
centen for unge mellem 15 og 25 år er imidlertid fortsat
uacceptabel på fællesskabsplan ( ca . 20 % ).
Økonomiske udsigter for 1987. Den gradvise genopretning
af den økonomiske aktivitet i Fællesskabet vil i 1987 gå ind i
sit femte år . Ifølge den normale cykliske profil for de
foregående opsving skulle den sidste fase af .opsvinget være
nået og konjunkturtoppunktet ikke være langt væk . Denne
konklusion ser imidlertid ikke ud til at være gyldig i den
nuværende situation , idet konjunkturopsvinget denne gang
helt klart er forskelligt fra de foregående . Til forskel fra
1972 / 73 og 1979 / 80 er den voksende kapacitetsudnyttelse
hidtil endnu ikke blevet.ledsaget af en acceleration i prisstig­
ningerne , men tværtimod af en nedgang i inflationstakten .
Lønomkostningerne pr . produceret enhed er heller ikke
begyndt at vokse i en hurtigere rytme , således som det
generelt var tilfældet i de sidste faser i opsvinget , fordi der
ikke har været den knaphed på arbejdskraft , som var
karakteristisk for de foregående situationer .
Nr . L 385 / 20 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 4
EUR 12 : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational - J j faste priser
produkt ] '
^ deflator
10,2
4,8
5,1
14,6
2,2
12,1
10,8
- 0,1
10,9
11,2
0,5
10,6
9,6
1,2
8,3
8,8
2,0
6,6
8,5
2,4
6,0
8,8
2,5
6,2
6.4
2,8
3.5 .
Privat forbrug , deflator 4,6 12,1 12,1 10,4 8,4 7,0 5,8 3,7 3,0
r private ( 13 )
Faste brutto- 1 offentlige ( 13 )
investeringer ]
i alt
5,6
3,2
5,6
1,2
- 0,6
0,5
- 1,7
- 6,8
- 4,1
- 2,2
5,3
- 1,5
- 1,7
0,7
- 0,4
3,5
- 1,0
1,3
1,7
0,5
2,4
5,2
- 1,2
4,2
5.0
2,0
5.1
heraf: byggeri \ \ - 2,6 2,3 3,2
maskiner m. v. l l 8,0 6,1 6,9
Indenlandsk efterspørgsel (i konstante
priser ): I I
National indikator
Forskel i forhold til de andre
OECD-lande
5,0
- 0,6
2,1
- 0,2
- 1,8
- 4,1
0,8
1,0
0,8
- 1,9
1,4
- 4,2
2,2
- 1,1
3,8
0,4
3,5
0,9
r nominel
Lønsum pr. 1 rea ] A ( 3 )
lønmodtager ]l B ( 3 )
10,0
4,7
5,2
14,9
2,5
2,5
12,8
1,7
0,6
10,9
0,3
0,4
9,9
1,5
1,4
7,6
0,9
0,6
6,8
0,8
1,0
6,0
- 0,1
2,3
4,8
1,3
1,8
Produktivitet ( 4 ) 4,5 2,2 1,1 1,5 2,1 2,1 2,0 1,8 2,0
Reallønomkonstninger pr. produceret
enhed ( 5 ) 100 104,5 104,3 103,0 102,4 101,1 99,9 98,1 97,4
Rentabilitet ( 5 ) ( 6 ) 100 67,4 60,0 60,4 62,3 64,7 68,2 75,5 79,0
Konkurrenceevne ( s ) ( 7 ) 100 108,8 105,5 98,9 93,2 86,7 85,6 95,1 95,9
Beskæftigelse 0,3 0,0 - 1,2 . - 0,9 - 0,8 - 0,2 0,4 0,8 . 0,8
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 8 ) ( 9 ) 2,2 4,7 7,8 9,3 10,3 ' 10,8 11,1 11,0 10,8
Saldo på betalingsbalancens løbende poster
i procent af BNP \ - 0,7 - 0,8 0,0 0,1 0,5 1,2 0,9
Lang rente ( 10 ) 7,1 10,5 15,1 14,3. 12,7 12,0 10,8 9,0
Pengemængde ( u ) 13,5 10,6 11,6 10,6 8,7 9,4 , 8,4 6,5
Offentlig nettolånoptagelse eller
- långivning i procent af BNP ( 12 ) - 0,6 - 3,8 - 5,4 - 5,6 - 5,5 - 5,4 - 5,1 - 4,7 - 4,1
Offentlig gæld i procent af BNP I 45,0 49,8 53,5 56,0 58,9 60,3 61,8
Renter af offentlig gæld i % af BNP 2,9 4,1 4,6 4,9 4,9 5,1 5,1 5,0
(') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
( 4 ) Ren bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( 5 ) Indeks : 0 1961—73 = 100 .
( 6 ) EUR 4 : Tyskland , Frankrig , Italien , Det forenede Kongerige ; hele økonomien minus landbrugssektoren . •
( 7 ) Real effektiv valutakurs ( over for ni andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed .
( s ) Eurostat-definition .
(') Uden Grækenland , Spanien og Portugal .
( 10 ) Uden Spanien og Portugal .
(") Ult . året — Pengemængde i bred forstand , M2 eller M3 , afhænging af land .
C 2 ) Uden Grækenland , Spanien , Irland og Portugal .
C 3 ) Skøn for EUR 10 .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 21
TABEL 5
Vareimport fra vigtige lande og landegrupper
(mængdemæssig ændring)
1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 (')
EUR 12 2,7 2,0 7,1 5,5 6,3 6,4
USA - 2,3 12,7 23,6 4,7 10,9 6,3
Japan 0,5 - 2,8 11,0 - 1,9 8,5 6,4
OPEC 5,1 - 10,1 - 7,4 - 11,3 - 25,0 - 12,5
Andre udviklingslande - 8,2 - 1,2 5,5 3,3 1,8 3,0
Verden - 0,8 1,7 8,9 3,4 3,8 4,4
(') Prognoser fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
Kilde : Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
TABEL 6
Ændring i efterspørgselskomponenterne , EUR 12
(mængdemæssig ændring)
1983 1984 1985 1986 (') 1987 (')
Det offentlige forbrug 1,0 0,9 2,2 3,7 . 3,5
Det private forbrug 1,7 1,0 1,7 1,7 1,3
Faste investeringer - 0,3 1,3 2,4 4,2 5,1
Bidrag til ændringen fra BNP i : III
Intern endelig efterspørgsel ( 2 ) ( 3 ) - 0,9 1,0 2,1 3,4 3,4
Lagerændringer ( 2 ) 0,5 - 0,2 0,0 0,4 0,2
Ekstern balance ( 2 ) - 0,3 0 , 1 0,2 - 1,2 - 0,8
BNP 1,2 2,0 2,4 2,5 2,8
Vare- og tjenesteeksport 3,1 7,6 5,7 2,2 3,7
Vare- og tjenesteimport 1,5 5,6 5,3 6,3 6,2
(') Prognoser fra Kommissionens tjenestegrene ; oktober 1986 .
( 2 ) Ændring i procent i BNP i den foregående periode .
( 3 ) Eksklusive lagerændringer .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 22 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 7
Prognoser for væksten i bruttonationalprodukt i 1986 og 1987
(årlig ændring i procent)
1986 (') 1987 (')
BNP .
i værdi
BNP
i mængde
BNP-
priser
BNP
i værdi
BNP
i mængde
BNP-
priser
Belgien 6 ,7 2,0 4,6 3,1 1,3 1,8
Danmark 7,8 2,9 4,8 5,5 1,8 3,7
Tyskland 7,1 3,1 3,9 4,6 3,2 1,4
Grækenland 23,2 0,5 22,6 12,1 - 0,2 12,3
Spanien 15,1 2,9 11,8 9,3 3,0 6,1
Frankrig 6,9 2,2 4,6 5,3 • 2,5 2,7
Irland 7,6 1,8 5,6 6,8 3,1 3,6
Italien 12,7 2,8 9,7 9,1 3,6 ' 5,3
Luxembourg 8,0 2,4 5,4 5,3 2,6 2,6
Nederlandene ' 2,0 1,6 0,4 0,1 1,8 - 1,7
Portugal 23,8 3,8 19,2 14,4 ■ 3,5 10,5
Det forenede Kongerige 6,3 2,3 3,9 7,0 2,7 4,2
EUR 12 8,8 2,5 6,2 6,4 2,8 3,5
(') Prognoser fra Kommissionens tjenestegrene ; oktober 1986 .
TABEL 8
Indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet
Arbejdsdage i procent af den civile erhvervsaktive
befolkning Årlig ændring i den samlede beskæftigelse
1960 1970 1983 1985 1986 1987 1961— 1970 1971— 1980 1981—1985 1986 1987
Belgien 3,1 2,1 14,3 13,7 12,9 13,4 0,6 0,3 - 0,8 0,3 - 0,6
Danmark 1,6 1,1 10,1 8,8 7,6 7,7 1,1 0,7 0,9 1,9 0,3
Tyskland 1,0 0,6 8,4 8,4 8,1 7,7 0,2 - 0,1 - 0,6 1,1 1,0
Grækenland : 7,8 7,8 7,6 8,3 - 0,7 0,6 1,0 0,5 0,0
Spanien l 17,8 22,1 21,7 21,5 0,7 - 2,1 - 2,2 1,8 1,2
Frankrig 0,7 1,3 8,8 10,3 10,5 10,7 0,6 0,4 - 0,5 0,1 0,3
Irland 4,7 5,3 14,9 18,0 18,4 18,0 - 0,0 0,9 - 0,9 - 1,1 0,7
Italien 7,2 4,4 10,9 12,9 13,4 12,8 - 0,5 0,5 0,5 0,5 1,3
Luxembourg 0,1 0,0 1,6 1,6 1,3 1,2 0,6 1,3 0,1 0,8 0,7
Nederlandene 0,7 1,3 14,3 13,1 12,0 11,1 1,2 0,2 - 0,9 1,1 0,9
Portugal \ 10,2 8,7 8,6 8,5 - 0,5 - 0,3 - 0,7 0,3 0,3
Det forenede Kongerige 1,6 2,5 11,6 12,0 12,0 12,0 0,2 0,2 - 0,8 0,8 0,8 •
EUR 12 I 11,0 12,0 11,9 11,7 0,2 0,2 - 0,6 0,8 0,8
EUR 9 (')' 2,5 2,0 10,3 11,1 11,0 10,8 \
USA
Japan
5,5
1,7
4,9
1,1
9.6
2.7
7,2
2,6
6,9
2,8
6,9
2,9
1,9
1,4
2,0 ■
0,8
1,6
1,0
2,2 1,7
(') Uden Grækenland , Spanien og Portugal .
NB: Arbejdsløshedsprocenterne er beregnet på grundlag af oplysninger om antallet af registrerede arbejdsløse efter den fælles Eurostat-definition .
Undtagelser : for Grækenland , Spanien og Portugal er oplysningerne hentet fra nationale undersøgelser .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tienestegrene ; oktober 1986 .
Nr . L 385 / 2331 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende
DIAGRAM 2 til 5
Komparativ udvikling i Fællesskabets , USA's og Japans økonomier 1982 til 1986
2 . Bruttonationalprodukt, 'sæsonkorrigeret 3 . Industriproduktion
Glidende gennemsnit over tre måneder , sæsonkorrigeret
4 . Arbejdsløshedsprocent, sæsonkorrigeret 5 . Handelsbalance fob/cif mia ECU
Glidende gennemsnit over tre måneder , sæsonkorrigeret
Nr . L 385 / 24 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
DIAGRAM 6 til 9
Komparativ udvikling i Fællesskabets , USA's og Japans økonomier , 1983 til 1986
6 . Forbrugerpriser
Ændring over seks måneder , på årsbasis , sæsonkorrigeret
7 . Valutakurs
SDR-indeks pr . valutaenhed
marts 1979 = 100
8 . Langfristede rentesatser 9 . Kortfristede rentesatser
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 25
DIAGRAM 10
Tendensen i industriinvesteringerne i Fællesskabet ( indikator fra undersøgelserne blandt virksomhedsledere )
sammenlignet med andre makroøkonomiske indikatorer
1985 og 1986 : Kommissionens tjenestegrenes skøn med undtagelse af de faste bruttoinvesteringer , der er baseret på
investeringsundersøgelserne i EF .
Kilde: Eurostat og investeringsundersøgelserne i EF .
2.3 . Nominel og real konvergens i Fællesskabet
De vigtigste politiske begivenheder i Fællesskabet i fjor —
programmet for gennemførelsen af det interne marked , den
europæiske fælles akt og Spaniens og Portugals tiltrædelse —
øger betydningen af økonomisk konvergens .
Konvergensbegrebet dækker i det væsentlige over to forskel­
lige mål . Det første vedrører konvergens mod prisstabilitet ,
men det omfatter også en bedre kontrol med den monetære
udvikling , de nominelle indkomster og de økonomiske
ligevægte såsom ligevægt på de offentlige finanser og på
betalingsbalancen ; man kan her tale om den nominelle
konvergens . Det andet mål vedrører i det væsentlige en
indbyrdes tilnærmelse på et højere niveau af levestandarden
i Fællesskabets regioner og lande , f.eks . målt ved det reale
BNP pr . indbygger ; men det omfatter også en indbyrdes
tilnærmelse af arbejdsløshedsprocenterne på et lavere ni­
veau ; dette kan kaldes den reale konvergens . Disse øko­
nomisk-politiske mål er allerede nedfældet i EØF-traktatens
præambel og artikel 104 . Den europæiske fælles akt præci­
serer på ny i artikel 130 målet om »at formindske ulig­
hederne mellem de forskellige områder og forbedre de mindst
begunstigede områders stilling« og fastsætter klart dette mål
som et mål for koordineringen af medlemsstaternes øko­
nomiske politik og for de foranstaltninger , som Kommis­
sionen gennemfører gennem sine strukturfonde og finansielle
instrumenter ( artikel 130B ).
Den nominelle og reale konvergens er ikke to uafhængige
mål . Realiseringen af den nominelle konvergens er en central
betingelse for at opnå en varig og dynamisk økonomisk
vækst , der kan hjælpe de relativt fattige områder og med­
lemsstater til at formindske den forskel , der skiller dem fra de
mest velstående . Konvergerende og lave inflationsrater er
også nødvendige for at sikre stabilitet inden for EMS og for
bedre at kunne forudsige de faktorer , som er afgørende for
investerings- og opsparingsbeslutninger .
Sideløbende med gennemførelsen af det interne marked skal
den monetære stabilitet give den interne EF-handel en stærk
impuls . Afskaffelsen af de store offentlige eller eksterne
uligevægte vil desuden give mulighed for at videreføre en
vækststimulerende politik .
Nr . L 385 / 26 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
I det følgende undersøges de seneste tendenser i de vigtigste
økonomiske indikatorer , som er relevante for en vurdering af
konvergensen .
optimisme med hensyn til udviklingen i inflationsraterne i
Europa i den nærmeste fremtid . Vækstraten i pengemæng­
den og i enhedslønomkostningerne ventes fortsat at falde ,
samtidig med at forskellene mellem medlemsstaterne vil blive
indsnævret .
Nominel konvergens . I lighed med den udvikling , der
observeres i andre industrilande , er inflationstakten i Fælles­
skabet formindsket betydeligt siden 1982 som vist i diagram
1 1 . Stigningen i privatforbrugsdeflatoren for Fællesskabet vil
ifølge de foreliggende skøn blive på 3,7% i 1986 , hvilket
repræsenterer de laveste prisstigninger i 20 år . Denne
faldende tendens forventes at fortsætte i det kommende
år .
Medens der har været en indbyrdes tilnærmelse inden for
pengepolitikken , må det imidlertid konstateres , at den
seneste udvikling inden for de offentlige finanser , såvel på
EF-plan som i de forskellige medlemsstater , er mindre
tilfredsstillende . Det forhold , at det i forskellig grad er
lykkedes at reducere de offentlige underskud , kunne sætte
konsolideringen af konvergensen mod monetær stabilitet
over styr . Den offentlige sektors underskud er ganske vist
blevet reduceret i nogle lande , men det er lige så klart , at den
offentlige sektors finansieringsbehov i andre lande fortsat er
alt for stort . I de seneste år har hovedparten af sidstnævnte
lande finansieret deres underskud ved en øget anvendelse af
emissioner , der tager sigte på ikke-banksektoren . Denne
hensigtsmæssige finansieringsmåde er et element i den pris­
stabiliserende pengepolitik , der er nævnt oven for . De
vedvarende store underskud har uundgåeligt medført en
tilsvarende forøgelse af den offentlige gæld og udøvet et pres i
opadgående retning på realrentesatserne . Forværringen af
rentebyrden , der er en følge heraf, bør betragtes som et signal
til at gøre en indsats for at korrigere uligevægtene i de
offentlige finanser . Hvis det offentlige underskud i disse
lande ikke reduceres endnu mere , vil der på ny opstå risiko
for en øget monetær finansiering .
Nedgangen i den gennemsnitlige inflation har været ledsaget
af en gradvis reduktion i inflationsforskellene mellem med­
lemsstaterne , navnlig siden 1984 , hvilket fremgår af tabel 9
og diagram 12 . De viser , at konvergensprocessen vil fortsæt­
te i 1986 og 1987 for så vidt angår privatforbrugsdeflatoren .
I den aktuelle situation forventes en stigning i denne deflator ,
der vil variere mellem 22 % for Grækenland — en stigning på
4 procentpoints i forhold til sidste år — og praktisk taget 0 %
for Nederlandene og Tyskland . Tabel 9 viser i øvrigt , at den
nominelle konvergens i de seneste år er mest udtalt mellem de
lande , der deltager i EMS . EMS har vist sig at være en
katalysator for nominel konvergens i det omfang , landene
med en relativ høj inflation har været presset til at opretholde
en større prisstabilitet i de perioder — som har været længere
og længere — hvor valutakurserne var faste ( jf. kapitel 4.1 ).
Reduktionen af inflationen og den øgede konvergens i
inflationsudviklingen må anses som en succes i den øko­
nomiske politik og i særdeleshed for EMS . Det offentliges underskud blev i Fællesskabet som helhed
nedbragt fra 5,6% i 1982 til 5,1 % i 1985 , og denne positive
tendens forventes af fortsætte i år og i det kommende år ,
såldes at underskuddet nedbringes til 4,1 % i 1987 . For
Fællesskabet som helhed har dette imidlertid endnu ikke
bremset væksten i den offentlige gæld målt som procent af
BNP . Denne procentdel , der i gennemsnit for Fællesskabet i
1982 lå på 50 % , har været konstant stigende og vil i 1987
blive på over 63 % ( for yderligere detaljer henvises til
kapitel 4.2 ). Flere lande , herunder Belgien , Irland og Italien ,
står i øjeblikket med en gæld , der er større end deres årlige
BNP . Prognoserne for 1986 og 1987 viser , at disse foruro­
ligende tendenser endnu ikke er korrigeret .
Den seneste tilbagegang i de årlige inflationstakter skyldes
bestræbelserne på at øge kontrollen med de fundamentale
inflationsårsager ( jf. diagram 13 ). Pengepolitikken har i øget
grad været orienteret mod prisstabilitet , som illustreret ved
faldet i pengemængdevæksten pr . produceret enhed . Denne
afdæmpning skyldes delvis det forhold , at budgetunderskud­
dene i mindre omfang har været pengeskabende . Desuden er
de nominelle lønninger blevet justeret , hvilket har givet sig
udslag i ét markant fald i enhedslønomkostningerne . Den
omstændighed , at de monetære vilkår og enhedslønomkost­
ningerne i medlemsstaterne har udvist en konvergerende
udvikling , viser , at hovedparten af EF-landene i det væsent­
lige har valgt den samme holdning til stabiliseringspolitik­
ken .
Medens udviklingen i budgetunderskuddene fortsat lader
meget tilbage at ønske i en række lande , ser det ud til , at de
fleste medlemsstater , hvor underskuddet på betalingsbalan­
cens løbende poster rejser alvorlige problemer , vil forbedre
situationen væsentligt i 1986 og 1987 . Tabel 10 viser , at
Danmark , Grækenland og Irland vil reducere deres løbende
underskud som følge af den betydelige forbedring af deres
bytteforhold samt de foranstaltninger , der er truffet med
henblik på at reducere det interne forbrug .
Inflationsafdæmpningen i indeværende år og i det kommen­
de år har været og vil blive fremmet af gunstige eksogene ,
men reversible faktorer , såsom det kraftige olieprisfald og
den betydelige depreciering af dollaren . Men disse faktorers
inflationsdæmpende virkninger vil kun slå igennem denne
ene gang . Hvis inflationstakten skal forblive moderat , må
udviklingen i enhedslønomkostningerne og i de monetære
forhold være forenelige med prisstabilitet . Prognoserne for
1986 og 1987 giver i denne henseende anledning til en vis
Realkonvergens . Konvergens på et højere niveau med hensyn
til udviklingen i det reale BNP pr . indbygger og i beskæfti­
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 27
indbygger , der er højere end væksten i Fællesskabet . Ifølge de
foreliggende prognoser for 1986 og 1987 vil denne diverge­
rende realindkomstudvikling fortsætte .
gelsen er afgørende for Fællesskabets sociale og økonomiske
samhørighed . Realiseringen af den reale konvergens er
selvfølgelig blevet en mere ambitiøs opgave siden 1980 efter
EF's udvidelse med nye medlemsstater , der er relativt mindre
velstående , men folkerige . De seneste udvidelser har accen­
tueret skævhederne i Fællesskabet , såvel med hensyn til BNP
pr . indbygger som arbejdsløshedsniveau . Tabel 11 , der
klassificerer medlemsstaterne i henhold til realindkomsten
pr . indbygger ( udtrykt i købekraftstandarder ) i 1985 , viser ,
at den gennemsnitlige indbygger i de fire fattigste medlems­
stater (Spanien , Grækenland , Portugal og Irland ), der repræ­
senterer ca . 20% af Fællesskabets nuværende befolkning,
sidste år havde en realindkomst , der kun udgjorde halvdelen
af gennemsnitsindkomsten i de fire rigeste lande (Tyskland ,
Frankrig , Danmark og Luxembourg). Hvis man betragter
yderpunkterne (Portugal dg Luxembourg ), var forholdet
stort set 1:3 .
Udviklingen i arbejdsløsheden i de forskellige lande — som er
vanskelig at måle på et sammenligneligt grundlag — har
ligeledes været meget forskellig siden 1975 . På dette punkt er
spredningen mellem medlemsstaterne blevet tredoblet på et
tiår , hvilket fremgår af diagram 16 . Dette skyldes udviklin­
gen i beskæftigelsen og i væksten i den erhvervsaktive
befolkning , idet disse to variable har udvist en divergerende
udvikling siden midten af 1970'erne .
Siden midten af 1970'erne har denne udvikling , der har
forværret den reale konvergens , ligeledes været observeret i
de områder i Fællesskabet , hvor de absolutte forskelle er
betydeligt større ( jf . diagram 16 ). Indikatoren for sprednin­
gen i realindkomsten pr . indbygger mellem regionerne i de
store medlemsstater blev næsten ikke ændret i tiårsperioden
frem til 1984 . Der noteredes ikke nogen mærkbar formind­
skelse af de regionale indkomstforskelle i disse lande . Den
forværring af konvergensen på arbejdsløshedsområdet , der
observeres mellem medlemsstaterne , gør sig ligeledes gæl­
dende på regionalt niveau . Mens den gennemsnitlige arbejd­
sløshedsprocent i de 25 svagest stillede områder i Fællesska­
bet i 1976 lå på 8% mod 2,4% i de 25 rigeste områder ,
nåede den i 1985 op på henholdsvis 21,1 % og 6,6% .
I 1960'erne , da væksten i den europæiske økonomi var
dynamisk og verdenshandelen blev liberaliseret og toldunio­
nen gennemført , opnåede Fællesskabet hurtigere fremskridt i
den reale konvergens . Det reale BNP pr . indbygger og
arbejdsløsheden i medlemsstaterne fulgte en konvergerende
udvikling frem til omkring midten af 1970'erne ( jf . diagram
14 og 15 ). Det fremgår af diagram 15 , at de fire fattigste
lande i Fællesskabet fra 1960 og frem til det første oliechok
indhentede ca . en tredjedel af den afstand , der skilte dem fra
de fire relativt rigeste lande . I denne periode indsnævredes
spredningen mellem medlemsstaterne i forhold til det euro­
pæiske gennemsnit i en situation med en hurtig ekspansion i
det reale BNP pr . indbygger i Fællesskabet som helhed (4 %
pr . år , jf . tabel 11 ).
Det ser således ud til , at en mere dynamisk økonomisk vækst
er en afgørende betingelse for , at de relativt tilbagestående
regioner kan nærme sig de andre regioners udviklingsniveau ,
og at de industriområder , der er i tilbagegang , kan omstille
sig . Iværksættelsen af samarbejdsstrategien og gennemførel­
sen af det interne marked i Fællesskabet vil bidrage til at
skabe det nødvendige gunstige makroøkonomiske klima . For
at reducere ulighederne i realindkomsterne i forhold til de
relativt mere velstående lande i Fællesskabet , skal de relativt
dårligere stillede områder ikke blot deltage i den generelle
økonomiske ekspansion i Europa , men de må desuden have
en vækstrate , der er højere end gennemsnittet i Europa . Det
er således nødvendigt , at der med tilvejebringelsen af én mere
generel situation i Fællesskabet , der kendetegnes ved en mere
dynamisk vækst , etableres et bedre grundlag for en stabil og
varig økonomisk ekspansion i de pågældende områder .
Denne erfaring viser , at en dynamisk økonomisk vækst i
Fællesskabet er en afgørende faktor for at opnå real konver­
gens . Hvis Fællesskabet i de kommende ti eller femten år var i
stand til at skabe en udvikling som i 1960'erne , ville
målsætningen om real konvergens og større økonomisk
samhørighed langt hurtigere kunne realiseres . Forholdene er
imidlertid ikke de samme som i 1960'erne , og Fællesskabet
bør tage højde herfor .
Vækst- og omstillingsprocessen på regionalt plan skal bl.a .
bygge på nye offentlige og private investeringer , som vil
forudsætte fremskaffelse a£ betydelige finansieringsmidler .
En del af disse midler vil kunne tilvejebringes ved at fremme
den interne opsparing . Men investeringerne i de fattigste
regioner og lande vil ikke kunne gennemføres uden tilstræk­
kelige kapitalbevægelser . Der vil ske en spontan kapitaltil­
førsel til disse områder i Fællesskabet , i det omfang investo­
rerne kan forvente et passende afkast . Myndighederne i disse
regioner bør derfor føre en politik , der sigter på at skabe et
erhvervsvenligt miljø . Den ophævelse af kontrol med kapi­
talbevægelser , som Kommissionen har foreslået , vil også
fremme kapitaloverførsler , fordi den vil fjerne enhver tvivl
Siden 1975 , da. den økonomiske verdenskrise satte ind som
følge af at det første olieprischok og tendensen i vækstraten
faldt kraftigt , har den reale konvergensproces i Fællesskabet
været bremset og er endog blevet vendt . Dette fænomen kan
konstateres i såvel udviklingen i realvæksten som i arbejds­
løsheden . De fire relativt fattige lande er siden det første
oliechok ikke nået op på den gennemsnitlige vækstrate i
Europa , hvilket skyldes den svage vækst i Grækenland og
særlig i Spanien . Samtidig har Tyskland og Danmark , der er
de to rigeste lande efter Luxembourg , haft en BNP-vækst pr .
Nr . L 385 / 28 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
hos de udenlandske investorer om fri ind- og udførsel af deres
kapital . Den hidtidige erfaring viser imidlertid , at privat
kapitalindførsel alene ofte ikke er tilstrækkelig . De offentlige
myndigheder må desuden gøre en bevidst indsats , i hvilken
Fællesskabet kan spille en vigtig rolle via sine strukturfonde ,
Den europæiske Investeringsbank og de andre finansielle
instrumenter .
I henhold til artikel 130D i den europæiske fælles akt skal
Kommissionen forelægge Rådet et samlet forslag med hen­
blik på at ændre strukturen og reglerne i strukturfondenes
funktion .
Sigtet er at :
— præcisere og rationalisere disse fondes opgaver med det
formål at bidrage til virkeliggørelsen af målsætningerne
om økonomisk- og social samhørighed ;
— øge fondenes effektivitet ,
— samordne fondenes interventioner indbyrdes såvel som
med interventionerne fra Fællesskabets eksisterende
finansielle instrumenter .
På denne måde skulle det være- muligt at give et væsentligt
bidrag til Fællesskabets økonomiske og sociale samhørighed .
En styrkelse af den reale konvergensproces vil desuden også
bidrage til den samlede dynamik i Fællesskabet .
Fællesskabet har i den sidste tid opnået mærkbarefremskridt
i retning af nominel konvergens . Styringen af den samlede
økonomiske politik og EMS'sfunktion har muliggjort etfald
i inflationsraten ii de fleste lande i de sidste år. Korrektionen
af de eksterne uligevægte går ligeledes den rigtige vej . Flere
lande har formået åt nedbringe deres offentlige underskud,
men i andre lande er den offentlige sektors finansieringsbe­
hov fortsat for stort. Frem til midten af 1970 'erne oplevede
Fællesskabet en støt og dynamisk vækst og gjorde samtidig
fremskridt i retning af real konvergens . Men denne proces er
siden standset, ja endog vendt. Hvis der på ny skal tilveje­
bringes en real konvergens i Fællesskabet, skal adskillige
komplementære betingelser være opfyldt. For det første er
det nødvendigt at skabe en mere dynamisk vækstramme i
Fællesskabet som helhed, hvilket er et centralt mål i samar­
bejdsstrategien . For det andet er det nødvendigt at forbedre
det økonomiske klima i de regioner, der er relativt tilbage­
stående eller er i industriel tilbagegang, ved hjælp af en
hensigtsmæssig tilpasningspolitik, hvilketfalder ind under de
nationale og regionale myndigheders ansvarsområde . For det
tredje er det nødvendigt, at. Fællesskabet — via strukturfon­
dene og Den europæiske Investeringsbanks interventioner
samt de finansielle instrumenter — komplementerer den
indsats, som myndighederne i de dårligere stillede regioner
gørfor at skabe grundlagfor en varig vækst. Dette ville i høj
grad bidrage til at sikre en større samhørighed mellem
Fællesskabets regioner og medlemslande .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 29
TABEL 9
Forbrugerpriser (deflator , årlig ændring i procent )
1961-69 1970-77 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987
Belgien 3,2 7,4 4,1 3,9 6,5 8,1 7,4 7,5 5,9 4,8 1,3 1,5
Danmark 5,7 10,0 9,2 10,4 10,7 12,0 10,2 7,2 6,5 5,0 3,3 2,8
Tyskland 2,7 5,5 2,8 4,0 5,8 6,0 4,7 3,1 2,4 2,1 0,0 1,1
Grækenland 2,4 10,5 12,8 16,5 21,2 23,3 21,2 18,6 18,0 18,4 22,5 12,5
Spanien 5,9 13,4 19,2 16,2 15,6 15,1 14,2 12,2 11,1 8,4 8,6 5,3
Frankrig 4,2 8,3 8,7 10,4 13,2 12,8 11,2 9,5 7,3 5,5 2,5 2,3
Irland 4,5 13,8 8,0 14,9 18,6 21,2 16,0 8,2 8,5 4,2 3,7 3,2
Italien 3,7 12,9 12,9 15,1 20,2 19,2 17,0 15,1 11,1 9,4 6,2 4,0
Luxembourg 2,3 6,8 3,4 5,2 7,7 8,6 10,6 8,0 6,4 4,0 0,5 1,3
Nederlandene 4,0 8,0 4,5 4,3 6,9 6,3 5,3 2,8 2,6 2,6 0,0 - 1,0
Portugal 2,6 13,1 21,0 24,0 22,3 16,9 22,5 25,5 29,3 19,3 11,8 9,0
Det forenede Kongerige 3,7 12,5 9,1 13,5 16,4 11,5 8,5 5,2 5,1 5,3 4,0 3,9
Gennemsnit \II I
EUR 12 3,7 9,8 9,0 10,6 13,2 12,1 10,4 8,4 7,0 5,8 3,7 3,0
EUR 10 3,6 9,3 7,7 9,8 12,9 11,7 9,8 7,7 6,2 5,3 3,1 2,6
EMS 3,6 8,5 7,2 8,7 11,6 11,5 9,9 8,1 6,2 5,0 2,4 2,1
a) Gennemsnitlig forskel
i forhold til gennemsnittet
EUR 12 1,2 3,1 3,7 4,2 4,5 3,9 4,0 4,2 3,3 2,5 2,7 1,6
EUR 10 1,0 3,0 3,1 4,0 4,8 3,9 3,9 3,9 2,8 2,1 2,3 1,4
EMS 1,0 2,5 3,6 4,2 5,0 4,6 4,3 4,1 3,0 2,3 2,0 1,1
b) Gennemsnitlig forskel
i forhold til minimum
EUR 12 3,3 5,3 6,1 6,7 7,3 6,1 5,8 5,6 4,6 3,7 3,7 4,0
EUR 10 1,8 4,9 4,9 5,9 6,9 5,7 5,2 4,9 3,8 3,3 3,1 3,6
EMS 1,5 3,4 4,4 4,7 5,8 5,4 5,2 5,3 3,8 2,9 2,3 3,1
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
TABEL 10
Balancen på de løbende poster i procent af BNP
1961-70 1971-80 1981 1982 1983 1984 1985 • 1986
Forskel
1986-1982
1987
Belgien / Luxembourg 0,9 0,6 - 3,2 - 2,0 0,5 1,1 1,8 3,5 5,5 3,8
Danmark - 2,2 - 2,9 - 3,0 - 4,2 - 2,2 - 3,2 - 4,4 - 4,1 0,1 - 3,6
Tyskland 0,7 0,6 - 0,8 0,6 0,7 1,0 2,2 3,2 2,7 2,1
Grækenland - 3,1 - 2,2 - 0,2 - 3,8 - 4,7 - 4,1 - 8,4 - 5,8 - 2,0 - 3,7
Spanien \ - 0,9 - 2,4 - 2,3 - 1,4 1,3 1,7 3,5 5,9 3,7
Frankrig 0,2 - 0,4 - 1,4 - 3,0 - 1,7 - 0,9 - 0,8 0,1 3,1 0,4
Irland - 2,3 - 6,4 - 14,8 - 10,7 - 6,9 - 5,7 - 3,2 - 1,3 9,4 - 1,3
Italien 1,8 - 0,2 - 2,3 - 1,6 0,2 - 0,8 - 1,1 1,2 2,8 0,9
Nederlandene 0,0 1,2 2,1 2,8 2,9 4,1 4,3 3,9 1,1 2,8
Portugal - 1,0 - 3,3 - 11,7 13,5 - 7,2 - 3,0 1,8 5,4 18,9 4,2
Det forenede Kongerige 0,0 - 0,6 2,4 1,5 0,8 0,3 0,8 - 0,1 - 1,6 - 0,6
EUR 12 0,4 (') - 0,1 - 0,6 - 0,6 0,0 0,1 0,5 i;2 1,8 0,9
(M EUR 10 .
Nr . L 385 / 30 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 11
Realt BNP pr. indbygger udtrykt i konstante købekraftsstandarder
1960 1965 1970 1975 1980 1985
Luxembourg 145,4 135,5 128,8 126,9 124,4 129,3
Danmark 126,6 129,5 123,5 117,7 115,9 123,9
Tyskland 123,4 121,5 118,7 114,5 119,3 121,6
Frankrig 104,9 106,9 109,9 114,4 115,6 114,0
Belgien 103,4 104,7 107,1 111,0 112,2 109,8
Nederlandene 118,3 114,9 115,6 114,7 110,9 106,1
Det forenede Kongerige 125,8 • 116,5 105,9 103,5 98,7 102,0
Italien 83,5 85,4 92,2 89,3 93,3 91,7
Spanien 59,9 69,8 73,7 81,6 75,2 75,0
Irland 67,3 65,9 66,7 68,5 70,4 70,7
Grækenland 39,1 46,1 52,3 57,7 59,0 57,1
Portugal 32,8 36,5 41,2 43,5 47,3 46,2
EUR 12 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
USA 186,6 179,5 163,0 154,7 152,6 157,6
Japan 63,1 79,7 104,3 106,5 114,0 128,1
EUR 12 ( 1960 = 100 ) 100,0 121,8 147,7 166,4 189,0 198,2
USA ( 1960 = 100 ) 100,0 116,9 , 129,5 137,7 154,4 166,9
Japan ( 1960 = 100 ) 100,0 153,5 244,0 280,1 340,6 401,4
Kilde: Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr.. L 385 / 31
DIAGRAM 11
Udviklingen i privatforbrugsdeflatoren
( årlig ændring i procent )
Kilde: Kommissionens tjenestegrene .
Nr. L 385 / 32 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
DIAGRAM 12
Privatforbrugsdeflator
Vejet gennemsnit for EUR 12 og den højeste og laveste inflationstakt i medlemsstaterne
Kilde: Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 3331 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende
DIAGRAM 13
Privatforbrugsdeflator, lønomkostninger pr. produceret enhed , pengemængdevækst pr . produceret enhed
Vejet gennemsnit af vækstraterne — EUR 12
(') Pengemængde i bred forstand (M2 eller M3 ) divideret med BNP i løbende priser .
Kilde: Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 34 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
DIAGRAM 14
Udvikling i realt BNP pr. indbygger : spredning mellem medlemsstaterne { l )
Standardafvigelse for realt BNP pr . indbygger sammenholdt med EF-gennemsnittet , i procent
(') Spredningen er målt ved den vejede variationskoefficient .
Den vejede variationskoefficient ( vejet standardafvigelse x 100 ) angiver den relative spredning i forhold til gennemsnittet . En .gennemsnit
formindskelse af koefficienten angiver en formindskelse af spredningen .
Kilde : Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 35
DIAGRAM 15
Forholdet mellem indkomsten (') pr . indbygger i de fire fattigste og de fire rigeste lande i Fællesskabet (EUR 12 )
(i procent)
(') BNP pr . indbygger i 1980-priser og 1980-købekraftsstandarder .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 36 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
DIAGRAM 16
Udviklingen i spredningen med hensyn til arbejdsløsheden (') mellem medlemsstaterne og mellem regionerne i
Fællesskabet
Standardafvigelse i forhold til arbejdsløshedsprocenten i Fællesskabet
.(') Spredningen er målt ved standardafvigelserne vejet med befolkningen . Regionerne er valgt på desaggregeringsniveau II . Det
drejer sig f.eks . om »provinces« i Belgien , »Regierungsbezirke« i Tyskland , » régions « i Frankrig , » reggioni « i Italien ,
»provindes« i Nederlandene og »groups of counties« i Det forenede Kongerige . Grækenland indgår ikke i beregningerne .
Tallene for de første år vedrører EUR 9 .
Kilde: Kommissionens tjenestegrene , Generaldirektoratet for Regionalpolitik .
3 . SAMARBEJDSSTRATEGIEN TIL SIKRING AF VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
3.1 . Mal og metoder
Med vedtagelsen af økonomisk årsberetning 1985 / 86 gav
Rådet sin tilslutning til en strategi , der tager sigte på en varig
og mærkbar nedbringelse af arbejdsløshedsprocenten inden
for Fællesskabet inden det nuværende tiårs afslutning ved
indgreb over for problemets egentlige årsager . Som en
illustration af målsætningen angaves en nedbringelse af
arbejdsløshedstallet med ca . 30 til 40 % (dvs . 4 til 5 mio
personer ) svarende til en nedgang i arbejdsløshedsprocenten
på mellem 3 og 4 procentpoints .
Spaniens og Portugals tiltrædelse har ikke ændret på proble­
mets grundlæggende karakter ; disse to lande har nemlig også
et stort arbejdsløshedsproblem ( 1986 : 21,7% i Spanien og
8,6% i Portugal ). De tolv fællesskabslandes gennemsnitlige
arbejdsløshedsprocent ligger således i 1986 på 11,9% (').
Kommissionens tjenestegrene har baseret deres mellemfriste­
de analyser på en arbejdshypotese om , at Fællesskabets
samlede arbejdsstyrke i de kommende fem år vil vokse med
0,3 % om året . Under disse forudsætninger vil arbejdsløs­
hedsprocenten kun kunne nedbringes med 3 til 4 procent­
points i tidsrummet indtil 1990 , hvis der i denne periode sker
en årlig beskæftigelsesfremgang på mellem 1 % og 1,5% .
Ligesom det var tilfældt i den foregående årsberetning ,
indeholder dette dokument nogle mellemfristede scenarier til
illustration af de forskellige talstørrelser og de anbefalede
foranstaltninger ( jf. den indrammede artikel ).
Det første scenario , grundforløbet , viser den sandsynlige
udvikling i tilfælde af, at den hidtidige adfærd og politik
videreføres uden ændring . I grundforløbet tages der natur­
ligvis hensyn til de ændringer , der har fundet sted i den
internationale udvikling i de seneste måneder , samt til
prognoserne vedrørende 1986 og 1987 .
Ifølge dette scenario vil der i tidsrummet 1986-90 i gennem­
snit blive tale om en vækst på 2,7% (EUR-10 ), medens den
(') Ved beregningen af EF-gennemsnittet (De Tolv ) er de tal , der er
benyttet for Grækenland , Spanien og Portugal , ikke helt sam­
menlignelige med de for de øvrige lande benyttede , jf . tabel 8
vedrørende dette spørgsmål .
Nr . L 385 / 3731 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende
Inden for samarbejdsstrategiens rammer forstærker investe­
ringerne først og fremmest efterspørgslens dynamik , uden
hvilken det ikke er muligt at sikre et accelererende vækstfor­
løb . Set fra udbudssiden øger de den foreliggende kapital­
mængde . Det er en forudsætning for at skabe en situation ,
hvor væksten varigt ligger på et højere niveau , at kapital­
mængden vokser hurtigere , og dermed at der årligt afsættes
relativt større midler til offentlige og private investeringer .
Fællesskabets (De Tolv ) samlede investeringsniveau ligger
imidlertid fortsat næsten 4 BNP-points lavere end det niveau ,
det lå på i 1960'erne . Omkring en tredjedel af denne nedgang
skyldes et fald i de offentlige investeringers andel i BNP .
De foreliggende data vedrørende den markedsmæssige sektor
( ekskl . boligsektoren og landbruget ) i Fællesskabets fire
største lande tyder ligeledes på , at en kraftig forhøjelse af
investeringskvoten i høj grad er påkrævet . For disse fire
landes vedkommende vedbliver kapitalmængdens vækstrate
i gennemsnit med at stagnere på det laveste niveau siden
1980 , dvs . omkring 2,5% ( jf . diagram 18 ). Hvis kapital­
mængdens vækstrate atter skal bringes op på en trend på
3,5% , hvilket er en forudsætning for , at produktionens
vækstrate varigt kan bringes op på samme niveau , skal
investeringernes andel i den markedsmæssige sektors sam­
lede værditilvækst vokse med 2 til 3 procentpoints ( ved
konstant kapitalintensitet ). Der er således tale om en bety­
delig fornøden investeringsindsats .
årlige beskæftigelsesfremgang i samme tidsrum forventes at
ligge på 0,7% , hvilket ikke er tilstrækkeligt til at sikre en
mærkbar nedbringelse af arbejdsløsheden ; i 1990 ventes
arbejdsløshedsprocenten (EUR-10 ) at ligge på omkring
9,7% af arbejdsstyrken mod 10,8% i 1986 . Fællesskabets
(De Tolv ) samlede arbejdsløshedsprocent vil dermed stadig
andrage mere end 10% .
Der foretages under nærværende beretnings punkt 3.2 en
mere detaljeret analyse af årene 1986 og 1987 set i forhold til
samarbejdsstrategiens krav . Det kan på grundlag af denne
analyse vurderes , i hvilken udstrækning denne gunstigere
udvikling i 1986 og 1987 kan tilskrives et ændret adfærds­
mønster i den af samarbejdsstrategien ønskede retning , eller
om den snarere kan tilskrives den helt ekstraordinære
bytteforholdsforbedring , som den europæiske økonomi har
nydt godt af i år .
Hvorom alting er , er det imidlertid en kendsgerning , at
arbejdsløshedsproblemet ikke løser sig af sig selv . I nærvæ­
rende årsberetning foreslås der derfor under fuld hensynta­
gen til den seneste konjunkturudvikling en række foranstalt­
ninger , der stemmer overens med den samarbejdsstrategi ,
som blev fastlagt sidste år .
Disse foranstaltninger og deres virkninger på mellemlang sigt
vil blive beskrevet i detaljer i de efterfølgende afsnit (punkt
3.3 og kapitel 4 ). Sigtet er at nedbringe arbejdsløsheden ad to
veje ; dels en tilbagevenden til en stabil vækstrate på gennem­
snitlig 3 til 3,5 % i tidsrummet 1986 - 90 , dels en oprethol­
delse og endog en forøgelse af hvert enkelt vækstpoints
beskæftigelsesindhold . Disse foranstaltninger kredser i bund
og grund omkring to akser : i makroøkonomisk forstand
drejer det sig om at holde efterspørgslen på et hensigtsmæs­
sigt niveau og øge de beskæftigelsesskabende investeringers
rentabilitet ved kun at tillade en dæmpet stigning i de reale
lønomkostninger per capita ; i mikroøkonomisk forstand
drejer det sig om vedblivende at forbedre vare- og faktor­
markedernes tilpasningsevne og at fremme stiftelsen af nye
virksomheder .
I det scenario, som illustrerer dette års samarbejdsstrategi,
ligger vækstraten således eksempelvis i tidsrummet
1986 - 90 på gennemsnitlig 3,5 % , hvilket er det samme som
sidste år . Arbejdsløshedsprocenten kan antages at falde med
ca . 4 procentpoints i tidsrummet indtil 1990 og vil således
ved tiårets afslutning ligge på omkring 7 % for De Ti ( ca . 8 %
for De Tolv ). Hvis der imidlertid skal blive tale om en
gennemsnitlig vækst på tæt ved 3,5% i tidsrummet
1986-90 , skal denne nødvendigvis være gradvis accelere­
rende . Under disse omstændigheder kan beskæftigelsen ved
tiårets afslutning meget vel vokse med lidt over 1 ,5 % . En
resolut gennemførelse af strategien vil således efter alt at
dømme i 1990 føre til en situation , hvor der ikke alene
allerede er sket en kraftig nedbringelse af arbejdsløsheden ,
men også en så omfattende sanering af den europæiske
økonomi , at der for de efterfølgende år kan imødeses en
stabil vækst af passende størrelse og fornyet hastig nedbring­
else af arbejdsløshedsprocenten .
I denne sammenhæng udgør såvel de private som de
offentlige investeringer vigtige nøglevariabler .
Det er tillige en forudsætning for at kunne gennemføre den
omtalte nedbringelse af arbejdsløshedsprocenten , at antallet
af oprettede arbejdspladser pr . vækstpoint bliver ved med at
vokse . Ud fra et historisk synspunkt er der for øvrigt siden
1960'erne sket en ændring af forholdet mellem vækst og
beskæftigelse til sidstnævntes fordel . Dette illustreres på
udmærket vis af den indsnævrede forskel mellem økonomisk
vækst og beskæftigelsesfremgang , dvs . den aftagende gen­
nemsnitlige produktivitetsstigning pr . beskæftiget ( jf. dia­
gram 17 ). Den temmelig gunstige beskæftigelsesvirkning af
det moderate opsving i den økonomiske vækst , der har
fundet sted siden 1983 , taler også sit tydelige sprog i denne
henseende .
Det forhold , at produktivitetsfremgangen pr . beskæftiget i
den samlede økonomi fortsat ligger på et forholdsvis lavt
niveau , betyder dog ikke , at Europa skal lade sig nøje med en
defensiv beskæftigelsesstrategi og give afkald på tekniske
fremskridt . Tværtimod er en modernisering af produktions­
kapaciteten parallelt med en kraftig produktivitetsforøgelse
overalt , hvor det er muligt , særdeles ønskelig som middel til
at øge den økonomiske effektivitet og forbedre levestandar­
den og desuden en nødvendig forudsætning for , at Europa
kan forbedre sin konkurrenceevne og hævde sig på de mest
dynamiske markeder , hvor det tabte terræn i løbet af
1960'erne .
Det er derfor nødvendigt af forene en modernisering af
produktionskapaciteten med en tilstrækkeligt omfattende
jobskabelse i økonomien som helhed . Dette er absolut
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 38 De Europæiske Fællesskabers Tidende
tetsfremgang . I kraft af den tilsvarende forhøjelse af de
relative priser på deres egne produkter sættes disse
sektorer med lav produktivitetsfremgang nemlig i stand
til at bevare deres rentabilitet og derigennem skabe nye
arbejdspladser . Der finder således en overførsel af
købekraftsforbedring sted mellem sektorerne i tilknyt­
ning til det tekniske fremskridt , og denne proces har
gunstig indvirkning på beskæftigelsen O ).
To betingelser skal være opfyldt , for at denne mekanis­
me ikke mindst af beskæftigelsesmæssige hensyn kan
fungere tilfredsstillende : den moderate forhøjelse af de
reale lønomkostninger per capita skal også komme de
sektorer til gode , hvis produktivitetsfremgang er større
end gennemsnittet . Desuden skal markedskræfterne
spille deres fulde rolle , prisdannelsen : en øget konkur­
rence og en fuldstændig gennemførelse af det indre
marked vil bidrage dertil . Desuden vil stabile valutakur­
ser sikre , at de signaler , som de forskellige prisændringer
udsender , går klart igennem .
En moderat forhøjelse af de reale lønomkostninger i den
samlede økonomi , hvorved den relative aflønning af produk­
tionsfaktorerne arbejdskraft og kapital ændres til fordel for
sidstnævnte , har derfor både på mikro- og makroøkonomisk
niveau gunstig indvirkning på beskæftigelsen . Under disse
omstændigheder stimuleres virksomhederne til at mindske
kapitalintensiteten . Samtidig skabes der bedre forudsætnin­
ger for udvikling af mere beskæftigelsesskabende aktivite­
ter .
muligt , eftersom forholdet mellem vækst og beskæftigelse på
makroøkonomisk niveau i realiteten er nettoresultatet af en
lang række faktorer :
i ) I en situation , der er kendetegnet af mere dynamisk
vækst , kan kapitalapparatets kapacitetsudnyttelsesgrad
varigt bringes op på et højere niveau , hvorved kapitalens
produktivitet forbedres , og der skabes bedre vilkår for
en forøgelse af beskæftigelsen .
ii ) En nedsættelse og omlægning af arbejdstiden kan
ligeledes bidrage til at forøge vækstens beskæftigelses­
indhold . En sådan nedsættelse kan enten have form af
øget deltidsbeskæftigelse eller nedsættelse af den ugent­
lige eller årlige arbejdstid . Disse foranstaltninger vil
imidlertid kun slå fuldt igennem på beskæftigelsen , hvis
de ikke bremser de mekanismer , som på makroøko­
nomisk plan fører til kraftigere og mere beskæftigelses­
skabende vækst , og hvis de er neutrale med hensyn til
omkostningernes størrelse . I dette tilfælde bliver de
produktivitetsgevinster , som kan fordeles , også rent
faktisk fordelt i form af nedsat arbejdstid . Desuden kan
en forøgelse af antallet af midlertidigt ansatte og ansatte
på kontrakt med fast varighed også bidrage til at øge
vækstens beskæftigelsesindhold , navnlig hvis virksom­
hederne af denne årsag afstår fra at udskrive overarbej­
de . Disse foranstaltninger hører i høj grad ind under
overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter , og
der skal forud for deres iværksættelse gennemføres en
tilbundsgående dialog mellem arbejdstagerne og
arbejdsgiverne .
iii ) Endelig kan der konstateres en langtidstendens i retning
af, at arbejdskraften langsomt flyttes fra industrien
(hvor produktivitetsfremgangen pr . beskæftiget er for­
holdsvis stor ) til en række sektorer , der har lav produk­
tivitetsfremgang , navnlig servicesektoren . Fra 1970 til
1983 voksede de markedsmæssige og ikke-markeds­
mæssige tjenesteydelsers andel i Fællesskabets (EUR-6 )
beskæftigelse således fra 48% til 59% . Servicefagenes
produktivitet er i gennemsnit kun vokset med 1 ,6 % om
året i dette tidsrum, medens forarbejdningsindustriens
produktivitet er vokset med 3,3% .
Det er ganske normalt , at produktivitetsfremgangen er
uensartet fra sektor til sektor og fra virksomhed til
virksomhed . Der skal imidlertid skabes gunstige betin­
gelser for en udvikling i retning af, at produktivitets­
fremgangen i de sektorer , der registerer de bedste
resultater i denne henseende , kommer den samlede
økonomi til gode og i sidste ende virker fremmende på
beskæftigelsen . En moderat forhøjelse af de reale løn­
omkostninger per capita i alle økonomiens sektorer og
mekanismen med de relative priser spiller i denne
sammenhæng en vigtig rolle .
Når de sektorer , hvis produktivitetsfremgang ligger over
gennemsnittet , benytter denne fremgang til at sænke den
relative pris på deres produkter , sker der ikke alene det ,
at de forbedrer deres konkurrenceevne og sættes i stand
til at udvide deres egen produktion for at imødekomme
den øgede efterspørgsel , men dette prisfald kommer
også de sektorer til gode , der har en lavere produktivi­
Et vigtigt aspekt ved de i samarbejdsstrategien anbefalede
foranstaltninger fremtræder således klart : foranstaltninger­
nes snævre indbyrdes komplementaritet , uanset om de er
makroøkonomiske eller mikroøkonomiske . En accelereren­
de vækst indvirker desto mere på beskæftigelsen , jo smidi­
gere virksomhederne kan reagere på en øget efterspørgsel .
Men en øget tilpasningsevne på vare-, arbejds- og kapital­
markedet er ikke i sig selv tilstrækkelig til at stimulere
virksomhederne til at foretage investeringer , hvis rentabilitet
ikke også synes sikret af gunstige efterspørgselsudsigter . I
sidste ende er en øget smidighed på de forskellige markeder
kun for alvor berettiget i økonomisk og social henseende ,
hvis tilpasningen finder sted i en situation med dynamisk
vækst . Er dette ikke tilfældet , kan man meget vel fristes til at
gribe til defensive foranstaltninger , hvorved selve fundamen­
tet til det europæiske økonomiske opsving bringes i fare .
Hvis der ikke hurtigt finder en afbøjning af de forskellige
adfærdsmønstre og politikker sted, vil Fællesskabet i 1 990
stadig have en arbejdsløshedsprocent på over 10%. Dette er
( J ) Angående beskæftigelses-, produktivitets- og prisudviklingen i
Fællesskabets forskellige sektorer henvises til kapitel B.3 i
økonomisk årsoversigt 1986 / 87 . Tabel 14 i nærværende beret­
ning viser endvidere , at denne mekanisme har ført til stærkt
profilerede resultater i Japan : forskellene i produktivitetsfrem­
gang , men også ændringerne i de relative priser var særlig store
mellem industrien og de øvrige sektorer . Den japanske industris
dynamik er også kommet økonomiens øvrige sektorer til gode ,
idet disse ( taget under ét ) er ene om at have øget beskæftigel­
sen .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 39
afledte privatforbrugspriser , dvs . et omtrentligt udtryk for
købekraften , forventes at stige med 2,3% , hvilket er den
kraftigste stigning siden 1980 .
Desuden har den faldende oliepris direkte positiv indvirkning
på den økonomisk rentable produktionskapacitets størrelse :
enten ved mere arbejdskraftintensiv udnyttelse af den eksis­
terende kapitalmængde eller fordi virksomhederne venter
længere med at skrotte realkapital , som normalt ville have
været anset for forældet .
uacceptabelt. Der kan sikres en kraftig og varig nedbringelse
af arbejdsløsheden, hvis der finder en kraftigere og mere
beskæftigelsesskabende vækst pågennemsnitlig omkring 3 til
3,5 % sted i tidsrummet 1986 - 90 . Investeringerne spiller i
denne sammenhæng en vigtig rolle . Deres andel i værditil­
væksten bør gradvis forøges med sammenlagt omkring
3 procentpoints . Desuden skal forholdet mellem vækst og
beskæftigelse forbedres . Dette betyder ikke, at Europa kan
lade sig nøje med en defensiv beskæftigelsesstrategi . Den
internationale konkurrence gør det tværtimod nødvendigt at
modernisere produktionsstrukturerne. Forholdet mellem
vækst og beskæftigelse bestemmes imidlertid af andre fakto­
rer såsom omkostningsneutrale nedsættelser og omlægninger
afden gennemsnitlige arbejdstidfor hver enkelt beskæftiget,
en hastigerejobskabelse i de sektorer, som harforholdsvis lav
produktivitetsfremgang, og en moderatforhøjelse afde reale
lønomkostninger per capita i alle økonomiens sektorer. Når
de sektorer, hvis produktivitetsfremgang ligger over gen­
nemsnittet, også nyder godt af en moderat forhøjelse af de
reale lønomkostninger per capita, kan de nemlig sænke de
relative priser. Dette er ensbetydende med en forbedring af
deres egen konkurrenceevne og kommer desuden de sektorer
til gode, hvis produktivitetsfremgang er mindre udtalt, og
som i så faldfårforbedret deres rentabilitet og sættes i stand
til at oprette nye arbejdspladser. Det gøres derigennem
muligt både at sikre det tekniske fremskridt og at øge
beskæftigelsen på makroøkonomisk plan . Det er en generel
betingelse herfor, at der skabes øget smidighed på de
forskellige markeder. En sådan smidighed er imidlertid kun
berettiget i social henseende, hvis den virkeliggøres i en
situation kendetegnet afmere dynamiskvækst. Detteforhold
understreger den snævre . indbyrdes komplementaritet mel­
lem de forskellige makro- og mikroøkonomiske foranstalt­
ninger, som er anbefalet i samarbejdsstrategien .
En række indikatorer tyder på , at 1960'ernes tendens til
stadig ringere udbudsvilkår nu er vendt . Dette omslag blev
for øvrigt indledt i begyndelsen af 1980'erne :
— De samlede reale per capita-lønomkostninger ( løn plus
sociale bidrag ) er siden 1980 kun vokset med gennem­
snitlig ca . 1 % om året inden for Fællesskabet mod 2,4 %
i tidsrummet 1973 - 80 . Lønmodtagerne har således
allerede ydet store ofre i flere lande , så meget mere som
deres disponible indkomster ofte er blevet udhulet af
kraftigt stigende skatter og kontingenter .
— De reale enhedslønomkostninger , der måler udviklingen i
forholdet mellem realløn og arbejdskraftproduktivitet ,
ligger nu på nogenlunde samme niveau i Fællesskabet
som i 1960'erne .
— Den samtidige forhøjelse af den makroøkonomiske pro­
fitandel (driftsoverskud i forhold til værditilvækst ) har
bevirket , at den erhvervsmæssige kapitals rentabilitet
( driftsoverskud i forhold til kapitalmængde ) atter er
vokset . Rentabiliteten har dog endnu for Fællesskabet
som helhed kun tilbageerobret en del af det terræn ,
den har mistet siden det første olieprischok ( jf. dia­
gram 18 ).
— For første gang i mindst 20 år er der for tiden tale om en
længerevarende periode , hvor rentabiliteten vokser hur­
tigere end reallønnen per capita .
3.2 . Prognoserne for 1986 og 1987 set i relation til sam­
arbeidsstrategien
Set i relation til samarbejdsstrategiens ambitionsniveau er
prognoserne for 1986 og 1987 ikke tilfredsstillende . Såvel i
1986 som i 1987 vil den økonomiske vækst (henholdsvis
2,5 % og 2,8 % ) og forøgelsen af beskæftigelsen (i gennem­
snit 0,8% ) ligge på et lavere niveau end den påkrævede
trend . Genskabelsen af en mærkbart kraftigere vækst kan
naturligvis kun ske gradvist , men den træghed , hvormed
processen i øjeblikket skrider frem , er foruroligende , så
meget mere som Fællesskabet i øjeblikket nyder godt af en
følelig bytteforholdsforbedring , der principielt skulle påvirke
udbuds- og efterspørgselsvilkårene i den i samarbejdsstrate­
gien tilstræbte retning .
De reale lønomkostninger per capita synes dog at ville
accelerere i 1987 . Ifølge de seneste prognoser vil den vokse
med 1 ,3 % , hvilket er den kraftigste stigning siden 1980 . De
reale enhedslønomkostninger vil efter alt at dømme kun
aftage med 0,7% , hvilket er det laveste registrerede tempo
siden 1981 , medens den internationale konkurrenceevne
synes at ville udvikle sig i mindre gunstig retning .
Bytteforholdsforbedringen har nemlig givet de europæiske
økonomier yderligere mulighed for at forbedre rentabiliteten
samtidig med , at der kan foretages en ikke ubetydelig
forhøjelse af husholdningernes realindkomst . Prisfaldet for
importvarer kommer både virksomheder og husholdninger
til gode . Der vil således være tale om en nogenlunde stabil per
capita-realløn set ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt ,
medens per capita-reallønnen beregnet på grundlag af de
ECU'en blev nemlig i tidsrummet fra marts 1985 til juni 1986
opskrevet med 42 % over for dollar og kun nedskrevet med
7,4 % over for yen . For de enkelte europæiske økonomier
taget hver for sig er virkningen af disse massive kursforskyd­
ninger naturligvis blevet dæmpet af EF-valutaernes relative
Nr . L 385 / 40 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
indbyrdes stabilitet , navnlig hvad angår de valutaer , som
deltager i EMS . Ikke desto mindre andrager den gennem­
snitlige opskrivning over for de 19 vigtigste handelspartneres
valutaer mellem 1,2% (Det forenede Kongerige ) og hele
14,3% (Forbundsrepublikken Tyskland ). For hele Fælles­
skabet under ét andrager opskrivningen (eksklusive med­
lemsstaternes indbyrdes samhandel ) 17,8% . Europa har
således nu mistet de fordele , det tidligere på en række
markeder kunne drage af en stærk dollar .
Men de seneste års lave efterspørgsel og den usikkerhed , der
hviler over udsigterne herfor , kan påvirke investeringslysten i
negativ retning . I denne henseende kan der ud fra en mere
detaljeret analyse af diagram 18 og 19 , hvor kapitalmæng­
dens vækst i Fællesskabets fire største medlemsstater sam­
menlignes med kapitalens rentabilitet og udnyttelsesgrad ,
udledes to interessante oplysninger :
— Rentabilitetsnedgangen i det første olieprischoks kølvand
førte til en nedgang i kapitalmængdens vækstrate , men
den forbigående rentabilitetsfremgang i tidsrummet
1976-78 og den rentabilitetsfremgang , der indledtes i
1982 , har ikke haft tilsvarende stor positiv indvirkning
på investeringerne .
— Den forholdsvis nøje sammenhæng, der synes at have
været mellem kapacitetsudnyttelsesgraden og kapital­
mængdens vækstrate indtil 1975 , er efter alt at dømme
blevet mindre udtalt siden da . Ligesom det er tilfældet for
forholdet mellem rentabiliteten og kapitalmængdens
" vækstrate , er der siden 1981 opstået et betydeligt svælg
mellem kapitalmængdens vækstrate og kapacitetsudnyt­
telsesgraden .
De internationale forandringer har naturligvis ikke undladt
at påvirke udviklingen og strukturen i den samlede efter­
spørgsel. En bytteforholdsforbedring af den størrelse , som
Fællesskabet har nydt godt af, fører naturligvis til forskyd­
ninger mellem den eksterne og den interne efterspørgsel . De
negative virkninger , som apprecieringen af de europæiske
valutaer og opbremsningen af væksten hos en række af
Fællesskabets vigtigste handelspartnere havde på eksporten ,
slog dog hurtigt igennem . Som det ganske vist af andre
årsager kunne anses for ønskeligt , blev indkomstoverførsler
fra tredjelande på rundt regnet 2 % af BNP i en række lande
enten anvendt til at forbedre virksomhedernes finanser i
forbindelse med , at pengelønnen hurtigt indrettede sig efter
den dæmpede inflationsudvikling , eller til at sikre en hurti­
gere sanering af de offentlige finanser . I disse lande er
opsvinget i den interne efterspørgsel langt mere afdæmpet og
tidsmæssigt udvisket , end tilfældet ville have været , hvis
bytteforholdsforbedringen først og fremmest var kommet
forbrugerne til gode .
Alt i alt kan den samlede efterspørgsel ( intern efterspørgsel
plus eksport ) kun forventes at ville stige med 3,6% i 1987 ,
hvilket som følge af importens reaktion er for lidt til , at der
kan blive tale om en vækst i BNP på over 3 % .
Væksten i den interne efterspørgsel siden 1985 kan i alt
væsentligt tilskrives en hastig stigning i det private forbrug
(gennemsnitlig 3,6% i 1986 og 1987 ) og i investeringerne i
inventar og maskiner ( 6,7 % i 1986 og 1987 ). Der har været
tale om et tydeligt opsving i byggesektorens investeringer ,
men væksten vil fortsat være behersket ( 3,2% ) i 1987 .
Som tidligere nævnt havde bytteforholdsforbedringen i 1986
positiv indvirkning på såvel udbuds- som efterspørgselsvil­
kårene . Disse virkninger vil givetvis vedblive med at påvirke
den interne efterspørgsel i gunstig retning i 1987 . Men de vil
bestandig være utilstrækkelige og kan meget vel forsvinde
helt forholdsvis hurtigt . Hvis beskæftigelsesudsigterne skal
forbedres , er det nu absolut nødvendigt fuldt og helt at følge
samarbejdsstrategien .
Hvis samarbejdsstrategiens mål skal nås , er det derfor
allerede fra 1987 nødvendigt at gennemføre en — sine steder
drastisk — omlægning af de adfærdsmønstre og politikker ,
som kendetegner de økonomiske beslutningstagere .
For det første skal virksomhederne reagere med endnu større
beslutsomhed på den igangværende forbedring af udbudsvil­
kårene ved at øge investeringsaktiviteten . De enkelte inves­
teringsafgørelser træffes naturligvis med udgangspunkt i en
økonomisk kalkule . Bestræbelserne for at forbedre rentabi­
liteten , sænke den lange realrente på et sundt grundlag og
udbygge markedet for risikovillig kapital bør derfor videre­
føres . Men en beslutning om at investere hviler også på
almindelig tillid og vilje til at sætte noget i værk . Disse
adfærdsmønstre bør også drejes i en retning , der er gunstig
for beskæftigelsen . For det første ville en mere dynamisk
udvikling i virksomhedernes investeringer være positiv ud fra
et rent efterspørgselsmæssigt synspunkt . For det andet ville
denne udvikling ud fra et udbudsmæssigt synspunkt gøre det
muligt at udbygge produktionskapaciteten og selve produk­
tionen parallelt , hvilket ville mindske de inflationsspændin­
ger , der ellers meget vel kunne tænkes at blive resultatet af en
voksende kapacitets udnyttelsesgrad . De europæiske øko­
nomier ville derigennem drage fuld nytte af den aktuelle
situation . Det inflationspres , der kan tænkes at opstå som
følge, af voksende kapacitetsudnyttelsesgrad , neutraliseres
nemlig i øjeblikket i meget vid udstrækning af den afdæm­
pede udvikling i importudgifterne og lønomkostningerne .
De midler , der afsættes til investeringer og kapitalmængdens
vækst , vil imidlertid stadig udgøre en mindre del af BNP , end
hvad der er nødvendigt på mellemlang sigt . En række
faktorer , der har afgørende betydning for virksomhedernes
investeringer , udvikler sig imidlertid i gunstig retning . Kapi­
talmængdens gennemsnitlige rentabilitet vokser ( jf. diagram
18 ), selv om den kun i Forbundsrepublikken Tyskland atter
er nået op på det niveau , den befandt sig på før det første
olieprischok . EF-landenes samlede kapacitetsudnyttelses­
grad er hastigt stigende ( jf . diagram 19 , hvad angår Fælles­
skabets fire største medlemsstater ). De nominelle rentesatser
falder stadig og bidrager også til at ændre forholdet mellem
finansielle placeringer og egentlige erhvervsinvesteringer til
sidstnævntes fordel .
31 . 12 . 86 Nr . L 385 / 41De Europæiske Fællesskabers Tidende
Desuden stimulerer den forbedring af rentabiliteten , der
følger af denne afdæmpede udvikling , til en mere arbejds­
kraftintensiv anvendelse af den foreliggende kapitalmængde .
For det tredje ville en forøgelse af jobskabelsestempoet gøre
de ofre , som lønmodtagerne i en lang række lande allerede
har ydet , både rimelige og legale . En sådan forøgelse ville
derigennem øge mulighederne for at sikre , at reallønstigning­
en virker fremmende på beskæftigelsen tilstrækkelig
længe .
Søgelyset skal imidlertid også rettes mod de økonom'isk-po­
litiske myndigheder . Også de skal ved deres aktion demon­
strere , at de er besluttet på at bidrage til en mere dynamisk
udvikling i efterspørgslen og udbudet inden for Fællesskabet .
De har under alle omstændigheder et stort ansvar at leve op
til .
1 1 986 havde bytteforholdsforbedringen gunstig indvirkning
på såvel udbuds- som efterspørgselsvilkårene. Den genopret­
ning af rentabiliteten, som blev indledt ved tiårets begyndel­
se, bl.a . i kraft af en afdæmpet udvikling i de reale
lønomkostninger, forstærkedes i hastigt tempo . Men for
Fællesskabet som helhed er rentabiliteten endnu ikke nået op
på det niveau, den lå på i 1 960'erne . Ifølge prognoserne vil de
reale per capita-lønomkostninger i 1987 vokse i accelereren­
de tempo . Desuden vil væksten i den samlede efterspørgsel i
1987 fortsat ligge på et lavere niveau end det, der er
nødvendigt udfra samarbejdsstrdtegiens synspunkt . Bl.a . vil
der ikke blive tale om et helt så kraftigt investeringsopsving,
som man kunne forvente på baggrund af den stærke
forbedring af de fleste af de elementer, der bestemmer
investeringsaktiviteten . Enforbedring afefterspørgselsudsig­
terne ville have gunstig indvirkning på investeringerne . Hvis
beskæftigelsesudsigterne skal forbedres, skal alle beslut­
ningstagere straks tage skridt til effektivt at tage samarbejds­
strategien i anvendelse . Virksomhederne skal reagere på de
forbedrede udbudsvilkår med investeringer og jobskabelse i
endnu hastigere tempo, hvilket vil gøre den nødvendige
videreførelse afen politik, der tager sigte på moderat stigende
reale per capita-lønomkostninger, både acceptabel og beret­
tiget. Men søgelyset skal også rettes mod de økonomiskpo­
litiske myndigheder.
muligt for Europa at yde sit bidrag til en genopretning af de
globale skævheder i betalingsforholdene og til en løsning af
udviklingslandenes problemer .
Den påkrævede dosering af de økonomisk-politiske foran­
staltninger svarer til den i sidste økonomiske årsberetning
fastlagte . Tiden er nu inde til at føre politikken ud i livet .
Dette indebærer også , at den igangværende sociale dialog på
Fællesskabets niveau udstrækkes til også at omfatte med­
lemsstaterne , for at virksomhedernes , lønmodtagernes og de
offentlige myndigheders respektive bidrag kan bringes i
bedre indbyrdes harmoni .
Inden for de enkelte lande skal doseringen ikke alene
fastlægges under hensyntagen til de allerede disponible og
senere opstående råderum , men det er også en forudsætning ,
at arbejdsmarkedets parter i forvejen har godkendt den
faktiske gennemførelse i hovedtræk , og der skal med henblik
herpå gennemføres en dybtgående dialog mellem arbejds­
markedets parter på nationalt plan .
Finanspolitikken skal spille en væsentlig rolle gennem en
omfordeling af de offentlige udgifter og indtægter til fordel
for en beskæftigelsesfremmende vækst samt gennem regule­
ringen af efterspørgslen . I denne sammenhæng kan der
imødeses tre typer foranstaltninger , hvis virkninger analyse­
res mere detaljeret i kapitel 4 :
— Opsvinget i de private investeringer kunne suppleres med
nye offentlige økonomisk rentable investeringer med
henblik på at modernisere den europæiske produktions­
kapacitet . Sådanne investeringer bidrager desuden direk­
te til den økonomiske vækst . .
— Den moderate forhøjelse af reallønnen bør være af
nogenlunde samme størrelse ( omkring 1 % om året ) som
nævnt i sidste beretning og kan suppleres med en vis
nedsættelse af bidragene til sociale sikringsordninger ; ud
fra virksomhedernes synspunkt vil sidstnævnte foran­
staltning forbedre udbudsvilkårene og fremme investe­
ringerne , idet der jo er tale om en nedbringelse af de
indirekte lønomkostninger , som gennemsnitlig tegner sig
for rundt regnet 30% af de samlede lønomkostninger
inden for Fællesskabet . Ud fra lønmodtagernes syns­
punkt vil denne foranstaltning gøre det muligt at forøge
købekraften en smule hurtigere , hvilket vil stimulere
efterspørgslen .
De sociale sikringssystemer bør naturligvis til stadighed
være finansieret på et sundt grundlag . Men der skal også
tages højde for , at den økonomiske krise indvirker på de
sociale sikringssystemer med øgede udgifter og formind­
skede indtægter , og at dette fænomen udviskes i takt
med , at situationen forbedres . De ekstra råderum , der
derved opstår , bør systematisk udnyttes til at lempe de
byrder , der hviler på lønomkostningerne , og derved gå
tilbage ad den vej , der blev fulgt i 1970'erne . Det kunne
tages op til overvejelse at finansiere de sociale udgifter ,
der kan tilskrives krisen , over statsbudgettet .
— En nedsættelse af den direkte beskatning af husholdnin­
ger og virksomheder kunne ligeledes bidrage til den
nødvendige stimulering af efterspørgslen og forbedring af
udbudsvilkårene .
3.3 . De makroøkonomiske krav i 1987 og derefter
De saneringsbestræbelser , der har været udfoldet siden
tiårets begyndelse , giver sammen med de seneste forskyd­
ninger på internationalt plan de europæiske økonomier en
enestående chance . Virksomhedernes rentabilitet er på vej
op . De interne inflationsspændninger er fortsat svage ; bytte­
forholdsforbedringen har lagt en kraftig dæmper på inflatio­
nen ,.der nu ligger på det laveste niveau siden 1 960'erne for
EF som helhed . De faldende oliepriser har lempet de
udenrigsøkonomiske bindinger , og Fællesskabet har nu et
overskud over for omverdenen på 1 ,2 % af BNP , selv om dets
eksport er forholdsvis lille .
Den chance , der står åben for Fællesskabet , skal gribes med
beslutsomhed . Ikke alene for at nå frem til en løsning på det
mest presserende problem, som de europæiske økonomier
står over for , dvs . arbejdsløsheden . Men også for at gøre det
Nr . L 385 / 42 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
Disse foranstaltninger bør ( J ) — taget undet ét — ikke sætte
den proces , der tager sigte på at nedbringe budgetunderskud­
det på mellemlang sigt , over styr . De bidrager nemlig
sammen med andre foranstaltninger , der også forbedrer
udbudsvilkårene , til at skabe en varigt kraftigere vækst og til
at nedbringe arbejdsløsheden . De udprægede » kriseudgifter«
aftager således gradvis , og beskatningsgrundlaget vokser
hurtigere .
ger til at forhindre , at der ophober sig betydelig ledig
likviditet , som senere kan sætte de realiserede fremskridt i
inflationsbekæmpelsen over styr , samtidig med at der sikres
en tilstrækkelig finansiering af den reale vækst . De pengepo­
litiske myndigheders råderum vil i denne henseende blive
desto større , jo lavere et niveau de interne inflationsspæn­
dinger — navnlig udviklingen i de nominelle lønomkostnin­
ger — holdes på .
Men en accelererende vækst er også nødvendig allerede i
1987 . En sådan acceleration kan naturligvis tilvejebringes
ved en bedre samordning af den økonomiske politik med
Fællesskabets vigtigste partnerlande ( jf . kapitel 4.7 ). Den
kan også bringes ud i livet ved hjælp af yderligere acceleration
i de private investeringer ; dette kan ske ved blandt iværksæt­
terne at skabe øget tillid til , at efterspørgsel og rentabilitet vil
rette sig i fremtiden . Hvis der skulle blive tale om en ugunstig
udvikling , kunne det blive nødvendigt at foretage en begræn­
set og midlertidig forhøjelse af Fællesskabets gennemsnitlige
budgetunderskud og samtidig fastholde målet vedrørende en
konsolidering på mellemlang sigt af de offentlige finanser .
Dette rejser naturligvis problemet med samordningen af
EF-medlemsstaternes finanspolitik . Nogle lande har stadig
langt igen , før deres budgetter er saneret . Andre har
betydelige råderum eller kan hurtigt komme til at disponere
over sådanne i en mere dynamisk vækstsammenhæng.
De førstnævnte landes opgave vil i høj grad blive lettet i en
sådan sammenhæng . De sidstnævnte risikerer derimod , at en
sanering af deres partneres budgetter i en situation med
utilstrækkelig vækst påvirker deres egen vækst i ugunstig
retning . Også i denne henseende er der klare fordele
forbundet med at bygge på samarbejde .
Et fortsat rentefald inden for Fællesskabet i forbindelse med
en dæmpet og mere konvergerende inflationstakt kan ligele­
des yde et positivt bidrag til efterspørgslen . Desuden kan de
pengepolitiske myndigheder meget vel tænkes at ville accep­
tere et nyt rentefald for at modvirke presset på dollarens
vekselkurs . Der bør imidlertid træffes interne foranstaltnin­
Hvis de makroøkonomiske politikker baseret på de ovenfor
beskrevne retningslinjer bliver virkelighed , vil dette gøre
lønmodtagernes ofre fuldt ud berettigede . Dette er også en
betingelse for , at de påkrævede mikroøkonomiske foran­
staltninger , der tager sigte på " at forbedre markedernes
tilpasningsevne , fuldt ud slår igennem på beskæftigelsen .
De saneringsbestræbelser, der har været udfoldet siden
tidrets begyndelse og de seneste ændringer i den internatio­
nale situation giver de europæiske økonomier en enestående
chance . Denne chance skal gribes med beslutsomhed. Ikke
alene for at løse arbejdsløshedsproblemet, men også for at
sikre, at Europa yder sit bidrag til en genopretning af
skævhederne i de internationale betalingsforhold og til en
løsning af udviklingslandenes problemer.
Finanspolitikken skal spille en vigtig rolle, idet de offentlige
udgifter og indtægter gennem omstrukturering i højere grad
skal bidrage til at forbedre udbudsvilkårene og beskæftigel­
sen og støtte væksten på passende måde. En dæmpet og mere
konvergerende udvikling i inflationstakterne skal gøre det
muligt at videreføre rentesatsernes nedadgående tendens .
Det bør imidlertid — under rimelig hensyntagen til de
problemer, der vil opstå, hvis dollaren atter begynder atfalde
på valutamarkederne, og detfaktum, at det er nødvendigt at
sikre en sund finansiering af væksten — forhindres, at der
ophober sig betydelig ledig likviditet, som senere kan sætte
den opnåede stabilitet over styr. De anbefalede foranstalt­
ningers iværksættelse bør gøres til genstand for et snævert
samarbejde a) mellem medlemsstaterne, bl.a . for at tage
højdefor de uensartede råderum, de enkelte lande disponerer
over, og b) mellem og med arbejdsmarkedets parter, på
nationalt niveau, for at opnå bred tilslutning fra de forskel­
lige sociale grupper og sikre ligevægt mellem de bidrag, som
de enkelte yder.
(') Disse foranstaltninger er mere detaljeret beskrevet i den indram­
mede artikel .
TABEL 12
De offentlige og de samlede investeringer i Fællesskabet ('
(procent af BNP)
1970 1974 1979 1984 1985 ( 2 ) 1986 ( 2 ) 1990 ( 3 )
Den offentlige sektors faste
bruttoinvesteringer
4,2 4,0 3,2 2,8 2,8 2,7 3,6
Den samlede økonomis faste
bruttoinvesteringer
22,7 22,3 20,8 18,6 18,4 18,5 21,7
(') Eksklusive Grækenland , Irland , Spanien og Portugal .
( 2 ) Økonomiske budgetter fra oktober 1986 opstillet af Kommissionens tjenestegrene .
( 3 ) Samarbejdscenario .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 Dé Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 43
TABEL 13
Udbuds- og efterspørgselsindikatorer
1961-73
[ gennem­
snit )
1974-81
( gennem­
snit )
1982 1983 1 984 1985 0) 1986 (') 1987 0
i) Efterspørgselsindikatorer
(årlig ændring i procent):
Intern efterspørgsel i faste priser :
Fællesskabets indeks 5,0 1,6 0,8 0,8 1,4 2,2 3,8 3,5
Forskel EUR/øvrige OECD-lande - 0,5 - 0,6 1,0 - 1,9 - 4,2 -1,1 0,4 0,9
Privat forbrug 5,0 3,0 0,6 1,0 0,9 2,2 3,7 3,5
Faste bruttoinvesteringer 5,6 0,0 - 1,5 - 0,3 1,3 2,4 4,2 5,1
Eksport af varer og
tjenesteydelser 9,2 4,6 1,5 3,1 7,6 5,7 2,2 3,7
ii) Indikatorer for udbudsvilkårene: \ I
Beskæftigelse
( årlig ændring i procent ) 0,3 - 0,1 - 0,9 - 0,8 0,1 0,4 0,8 0,8
Produktivitet
( årlig ændring i procent ) 4,5 2,1 1,5 2,0 1,9 2,0 1,7 2,0
Reale enhedslønomkostninger
( indeks 100 : 0 1961—73 ) 100,0 104,3 103,0 102,4 101,1 99,9 98,1 97,4
Rentabilitet ( 2 )
( indeks 100 : 0 1961—73 ) 100,0 68,0 61,8 59,8 64,7 68,4 77,9 82,8
Investeringer i maskiner og inventar
( årlig ændring i procent ) — — 0,2 0,3 3,4 8,0 6,1 6,9
Konkurrenceevne med hensyn til omkost­
ninger ( 3 )
( indeks 100 : 0 1961—73 ) 100,0 108,8 98,9 93,2 86,7 85,6 95,1 95,9
(') Økonomiske skøn og prognoser fra Kommissionens tjenestegrene .
( 2 ) Skøn for det samlede Fællesskab (De Ti ); den samlede økonomis bruttodriftsoverskud divideret med kapitalmængden opgjort
til genanskaffelsespriser .
( 3 ) Effektiv realvekselkurs opgjort på grundlag af den samlede økonomis enhedslønomkostninger i forhold til de øvrige
OECD-landes (eksklusive EF-medlemsstaternes indbyrdes samhandel ).
Kilde : Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 44 3i ; 12 . 86Dé Europæiske Fællesskabers Tidende
TABEL 14
Udviklingen i udvalgte sektorer i Europa , De forenede Stater og Japan ( 1970—82)
EUR 6 ( 3 ) USA Japan
1 . Værditilvækst i faste priser
( årlig ændring i procent 1970—82 )
Landbrug 1,8 2,1 0,2
Industri (') 1,7 2,1 7,1
Markedsmæssige tjenesteydelser - 3,4 3,6 5,1
Ikke-markedsmæssige tjenesteydelser ( 4 ) 2,4 ' 1,9 4,2
I alt ( 2 ) 2,5 2,7 5,2
2 . Beskæftigelse i 1982
( indeks 100 : 1970 )
Landbrug 67,2 97,2 68,7
Industri (') 83,0 97,8 100,4
Markedsmæssige tjenesteydelser 117,2 136,2 132,2
Ikke-markedsmæssige tjenesteydelser ( 4 ) 124,5 121,4 133,4
I alt ( 2 ) 99,9 121,7 111,5
3 . Produktivitet pr. beskæftiget
( årlig ændring i procent 1970—82)
Landbrug . 5,2 2,3 3,5
Industri (') 3,3 2,3 7,1
Markedsmæssige tjenesteydelser 2,1 1,0 2,7
Ikke-markedsmæssige tjenesteydelser ( 4 ) 0,5 0,2 1,8
I alt ( 2 ) 2,5 1,0 4,3
4 . Relative priser målt i forhold til priserne
på industrivarer i 1982
( indeks 100 : 1970 )
Landbrug . 83,5 120,7 147,9
Industri (') 100,0 100,0 100,0
Markedsmæssige tjenesteydelser 110,3 112,4 161,3
Ikke-markedsmæssige tjenesteydelser ( 4 ) 138,4 125,3 240,8
I alt ( 2 ) 110,6 116,4 147,8
(') I snæver forstand .
( 2 ) Inklusive de øvrige sektorer : energi , byggeri og offentlige arbejder .
( 3 ) Belgien , Tyskland , Italien , Nederlandene , Det forenede Kongerige .
( 4 ) I alt væsentligt den offentlige sektor .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .-
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 45
DIAGRAM 17
BNP og beskæftigelse i Fællesskabet (EUR 12 ) ( årlig ændring i procent ) ( J )
(') De vandrette linjer angiver den gennemsnitlige årlige vækstrate for hver periode .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene ( 1985—87 : Skøn og prognoser udarbejdet af Kommissionens tjenestegrene),
oktober 1986 .
Nr . L 385 / 46 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
DIAGRAM 18
Rentabiliteten (') og kapitalmængdens vækst ( 2 ) inden for Fællesskabet (EUR 4) ( 3 )
(') Nettodriftsoverskud divideret med bruttokapitalmængde opgjort til genanskaffelsespriser .
( 2 ) Bruttokapitalmængde i faste priser ( årlig ændring i procent ).
( 3 ) Forbundsrepublikken Tyskland , Frankrig , Italien og Det forenede Kongerige .
Kilde: Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 47
DIAGRAM 19
Væksten og kapitalmængdens kapacitetsudnyttelsesgrad (') ( 2 ) ( indeks 100 : maksimum i de seneste 25 år)
Forbundsrepublikken Tyskland Frankrig
Italien Det forenede Kongerige
(') Bruttokapitalmængdens vækst .
( 2 ) Kapacitetsudnyttelsesgrad i henhold til rundspørger .
Kilde : Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 48 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
Samarbejdsstrategiens mellemfristede scenarier
Den mulige udvikling inden for Fællesskabet illustreres dels ved hjælp af en mellemfristet
fremskrivning baseret på en arbejdshypotese om uændret økonomisk politik og uændrede økon­
omiske adfærdsmønstre , dels ved hjælp af en meget skematisk fremstilling af samarbejdsstrategien .
Sidstnævnte overslag fremlægges kun til illustration og bør ikke fortolkes som formelle økono­
misk-politiske mål .
Scenarierne er beregnet ved hjælp af COMPACT-modellen for Fælleskabet (De Ti ). Denne model er
beskrevet i detaljer i Europæisk Økonomi nr . 27 .
Arbejdshypoteserne vedrørende den internationale situation
Både for grundforløbets og for samarbejdsstrategiens vedkommende er der benyttet en arbejdshy­
potese gående ud på , at olieprisen atter begynder at stige og vil vedblive hermed indtil årets udgang .
Dette fører til en bytteforholdsforringelse på ca . 7% i tidsrummet 1987—90 . Arbejdshypotesen for
valutakurserne går ud på , at kursforholdende dollar / ECU og yen / ECU stort set vil holde sig på
samme niveau som gennemsnittet for 1986 .
I De forenede Stater forventes den offentlige sektors underskud gradvis at blive nedbragt fra 3,4 % af
BNP i 1986 til 1 % i 1990 . I Japan forventes det at stabilisere sig på 0,5 % af BNP fra 1987 at regne
efter at have været omkring 1 % i 1986 . Væksten ventes at blieve moderat i De forende Stater ( 2,7 til
2,8 % i gennemsnit for tidsrummet 1986—90 i henhold til de to scenarier), medens der forventes en
noget kraftigere vækst i Japan ( 3,7 til 3,8% ) i samme tidsrum .
Et scenario til illustration af samarbejdsstrategien
Dette års scenario til illustration af samarbejdsstrategien fører til samme vækst som det scenario , der
blev fremlagt i sidste års beretning (gennemsnitlig 3,5% i tidsrummet 1986—90 ). Den nominelle
efterspørgsels vækstrate ligger på nogenlunde samme niveau i samarbejdsscenariet og i grundforløbet
( 6% eller lidt over ). Denne vækstrate er tilstrækkelig til at sikre en nedbringelse af arbejdsløsheds­
procenten på 3,7 procentpoints ( af arbejdsstyrken ) fra 1986 til 1990 og bevirker , at beskæftigelsen
ved tiårets udgang vil vokse trendmæssigt med lidt over 1,5% om året . Doseringen af de
økonomisk-politiske indgreb tager sigte på at bevare den valutariske stabilitet og forøge de
europæiske økonomiers dynamik ved hjælp af en aktion , der både omfatter udbuds- og
efterspørgselsvilkårene .
Hvad angår væksten i de reale per capita-lønomkostninger , anvendes samme arbejdshypotese som i
fjor , dvs . en årlig stigning på 1 % (gennemsnit i tidsrummet 1986—90 ); forskellen fra produktivi­
tetsfremgangen andrager gennemsnitlig 1,3% om året . '
Denne dæmpede stigning i de reale lønomkostninger opnås ved hjælp af to midler : først og fremmest
ved at dæmpe reallønnen før arbejdsgiverbidrag til de sociale sikringsordninger ( ligesom det var
tilfældet for sidste års scenario , vokser denne med gennemsnitlig 1,1 % i tidsrummet 1986—90 ) og
. dernæst ved at nedsætte de sociale bidrag for både arbejdsgivere og lønmodtagere i et rimeligt forhold .
Kumuleret over fire år ( 1987—90 ) beløber den anslåede nedsættelse af de sociale bidrag sig ex ante til
1 % af BNP .
Finanspolitikken er på mellemlang sigt kendetegnet af en gradvis nedsættelse af den direkte beskatning
af husholdningerne og en forhøjelse af de offentlige investeringer . Kumuleret over fire år andrager
hver af disse to foranstaltninger 1,2% af BNP . Ud over de endogene nedsættelser af visse
. transfereringer ( navnlig arbejdsløshedsunderstøttelse ) er det forudsat , at den gradvise forbedring af
den økonomiske situation vil gøre det muligt at dæmpe væksten i de udgifter , som direkte tager sigte
på at mindske spændingerne på arbejdsmarkedet ( f.eks . førtidspensioneringsprogrammer ).
Under forudsætning af en varig nedbringelse af inflationen , en forbedring af virksomhedernes
økonomiske situation — som mindsker spændingerne på kapitalmarkedet — og en pengepolitik , som
under rimelig hensyntagen til stabilitetsmålet gør det muligt at finansiere en kraftigere realvækst , vil
Fællesskabets nominelle lange rente i gennemsnit kunne nedsættes med rundt regnet 3 procentpoints
fra 1986 til 1990 . I gennemsnit ligger realrenten på 3,6% i denne periode .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 49
Skattenedsættelserne og forhøjelserne af de offentlige udgifter på mellemlang sigt beløber sig i
tidsrummet 1987—90 sammenlagt til 3,2% af BNP . Den deraf følgende forhøjelse af den offentlige
sektors underskud opvejes i vid udstrækning af en kraftigere vækst og en nedsættelse af de sociale
ydelser . I 1990 ligger den offentlige sektors underskud målt i procent af BNP et halvt procentpoint
lavere end i 1986 . Denne nedgang er noget mindre udtalt end i grundforløbet .
I samarbejdsscenariet ligger betalingsbalancen i tidsrummet 1986—90 gennemsnitlig 0,5 BNP-point
lavere end i grundforløbet (0,1% af BNP mod 0,6 % ). I kapitel 4.7 vises en variant af
samarbejdsscenariet , hvor det antages , at Japan yder et større bidrag til nedbringelsen af de
internationale uligevægte . I denne variant udviser Fællesskabets betalingsbalance i tidsrummet
1986—90 en saldo , der ligger 0,3 BNP-point over samarbejdsscenariets saldo .
Nogle vigtige makroøkonomiske aggregater til illustration af samarbejdsstrategien
Grundforløb Samarbejdsstrategi
Gennemsnitlig årlig
procentvis vækstrate,
1986—90
BNP i faste priser
BNP-priser
BNP i løbende priser
2,7
3,3
6,0
3,5
2,7
6,2
Beskæftigelse
Produktivitet
Privat forbrug
Investeringer
Realløn per capita
Reale enhedslønomkostinger
0,7
2,0
3,0
3,7
1,9
- 0,3
1,2
2.3
3.4
6,8
1,1
- 1,3
Gennemsnitlige årlige niveauer,
1986—90, i procent I
Langfristede rentesatser
Betalingsbalances løpende
poster ( procent af BNP)
7,7
0,6
6,3
0,1
Aktuelle niveau i 1986 1990-niveau ifølge
samarbejdsscenariet
Arbejdsløshedsprocent
Den offentlige sektors
underskud (procent af BNP )
10,8
4,7
7,1
3,9
NB: Tallene vedrører EUR 10 . Den største forskel i forhold til gennemsnittet for EUR 12 formodes at væresk arbejdsløsheds­
procenten : 1986 = 11,9% ; 1990 = 8,2% .
Ovenstående tal er beregnet ud fra en stærkt skematisk model og må kun betragtes som meget usikre skøn over den sandsynlige
udvikling .
4 . DE FORSKELLIGE POLITIKKERS BIDRAG TIL SAMARBEJDSSTRATEGIEN
4.1 . Retningslinjer for pengepolitikken samt koordinations­
spørgsmål
Fællesskabets medlemsstater har gjort nye fremskridt på
vejen mod en konvergerende pengepolitik , som giver et
tilstrækkelig stort råderum til , at der kan sikres realøko­
nomisk vækst under overholdelse af valutarisk stabilitet .
Opbremsningen af de monetære aggregaters vækst og den
mere konvergerende udvikling heri er ubestridelige tegn på ,
at der nu er større sammenhæng i medlemsstaternes penge­
politik ( tabel 15 ). Sidst i 1970'erne voksede pengemængden i
bred forstand stadig med rundt regnet 15% om året i
Fællesskabet som helhed ( 13% for EMS-landene ), medens
stigningstakten i dag-er nede på ca . 9,5% (under 7% for
EMS-landene ) og næppe vil begynde at stige igen . Pengepo­
litikken har således ydet et vigtigt bidrag til opbremsningen af
inflationer i Fællesskabet . Fællesskabets gennemsnitlige
inflationstakt vil i år efter alt at dømme aftage til 3,7% ,
medens den endnu i 1980 androg 13% .
Nr . L 385 / 50 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
takt en undervurdering af inflationstrend'en , men dette er
ikke ensbetydende med , at alle medlemsstaterne skal reagere
ens på den importerede prisstabilitet .
Et af pengepolitikkens hovedmål er at sikre og bevare en høj
grad af monetær stabilitet , hvilket er i fuld overensstemmelse
med samarbejdsstrategien . Det er en forudsætning for at
kunne sikre , at en række andre økonomisk-politiske målsæt­
ninger virkeliggøres . Ved at mindske usikkerheden omkring
den fremtidige købekraft , skabes gunstige betingelser for en
samarbejdsbetonet optræden fra de økonomiske beslutnings­
tageres side og gør det mindre berettiget at tage dyrtidsregu­
leringsmekanismer i anvendelse . Den forbedrer derigennem
mulighederne for tilpasning i de relative priser og bidrager
derved til at sikre en mere effektiv allokering af produktions­
faktorerne .
De lande , hvis inflationstakt og inflationsforventninger
allerede har stabiliseret sig på et lavt niveau , skal ikke
foretage fundamentale ændringer i deres pengepolitik , der
blev fastlagt , før importprisfaldet satte ind . Pengepolitikken
vil i denne situation stimulere øget realvækst . Desuden vil en
midlertidig afvigelse fra de kvantitative mål for pengemæng­
den ikke nødvendigvis skabe behov for en korrektion ,
eftersom der ikke er nogen større risiko for , at forventnin­
gerne påvirker i negativ retning i sådanne lande . Hvis de
aktuelle betingelser rent faktisk fører til øget realvækst i
1987 , bør pengepolitikken tilrettelægges således , at der tages
hensyn hertil ved fastlæggelsen af det kvantitative pengepo­
litiske mål.
En tilrettelæggelse af pengepolitikken i et mellemlangt
perspektiv gør det muligt varigt at påvirke" forventningerne i
den ønskede retning uden at sætte den hidtil vellykkede
inflationsbekæmpelsespolitik over styr .
Pengepolitikken skal imidlertid tilrettelægges under fuld­
stændig hensyntagen til de faktiske reale vækstmuligheder .
Hvis produktionspotentiellets stigningstakt tager til i den
periode , hvor samarbejdsstrategien gennemføres , skal
pengepolitikken afpasses herefter . Desuden skal der tilføres
økonomien ekstra likviditet , såfremt de vedholdende lave
energipriser bevirker , at produktionspotentiellet vokser .
De lande , som har opnået følelige resultater i inflationsbe­
kæmpelsen , men hvis inflationstakt stadig ligger langt over
EF-gennemsnittet — f.eks . Italien — bør tage skridt til at
konsolidere den importerede stabilitet , hvis initialeffekt kun
omfatter prisniveauet , og bør søge at nedbringe inflationen
varigt . Dette mål kan nås , hvis det meddeles offentligheden
på en aldeles utvetydig måde , og hvis det støttes med
troværdige pengepolitiske indgreb . En pengepolitik , der
tager sigte på at dæmpe forøgelsen af pengemængden ,
forhindrer ikke en yderligere nedbringelse af rentesatserne .
Tværtimod vil både de nominelle og de reale langfristede
rentesatser reduceres i takt med , at inflationsforventningerne
stabiliserer sig på et lavt niveau .
Fastsættelsen af kvantitative mål for pengemængden eller
kreditten udgør en vigtig bestanddel af enhver pengepolitik ,
der fastlægges på mellemlang sigt og tager sigte på øget
prisstabilitet . Dog påvirkes de monetære aggregater ofte
stærkt af finansielle nyskabelser , tiltagende liberalisering af
kapitalbevægelserne , strukturelle omlægninger på penge- og
kapitalmarkederne og ændringer i det adfærdsmønster , der
bestemmer pengeefterspørgslen . Der skal tages hensyn hertil
ved bedømmelsen af udviklingen inden for pengepolitikken .
Offentliggørelsen af et kvantitativt pengepolitisk mål tilken­
degiver kursen for den tilstræbte pengepolitiske udvikling .
Arbejdsgivere , fagforeninger og regeringer kan afpasse deres
dispositioner herefter . De fastsatte mål for pengeudbudet
forbedrer de økonomiske beslutningstageres informationsni­
veau , mindsker risiciene for øget friktion og fremmer
samordningen mellem arbejdsmarkedets parter . De lande ,
der kun har begrænsede muligheder for at føre en selvstændig
pengepolitik , og hvis hovedmål er en stabil valutakurs , kan
ligeledes drage fordel af, at de store lande fører en pengepo­
litik , der er rettet mod det mellemlange sigt , fordi dette fører
til forventninger om stabile valutakurser og giver større
muligheder for at importere og opretholde generel prisstabi­
litet .
Endelig skal de lande , hvis inflationstakt i øjeblikket ligger
lavt , medens inflationsforventningerne vedblivende ligger
højere end det , den aktuelle prisstigningstakt tilsiger — f.eks .
Frankrig — lade sig nøje med en dæmpet udvidelse af
pengemængden , som er forenelig med målet for den reale
vækst på mellemlang sigt . Det fald i og den stabilisering af
rentesatserne , man for nylig var vidne til i Frankrig , hvor de
langfristede rentesatser fra januar til august 1986 faldt med
3 % , medens de kortfristede rentesatser i samme tidsrum
faldt med 2% , tyder på , at pengepolitikken atter er ved at
blive troværdig . Det er en forudsætning for en stabilisering af
rentesatserne på et lavt niveau , at inflationsforventningerne
også stabiliserer sig på et lavt niveau .
Det er imidlertid en forudsætning for at kunne følge den her
anbefalede pengepolitik , at de konjunkturpolitiske betragt­
ninger henvises til at spille en sekundær rolle , idet der ellers er
risiko for , at de realiserede fremskridt i retning af mere udtalt
prisstabilitet sættes over styr . Det må heller ikke lades ude af
betragtning , at en pengepolitik , der tilrettelægges i et mel­
lemlangt perspektiv , også har tendens til at stabilisere
konjunkturforløbet . Under en afmatning vokser penge­
mængden forholdsvis hurtigt sammenlignet med BNP's
vækstrate . Likviditeten vokser , men uden ugunstig indvirk­
ning på inflationsforventningerne . Derimod virker likvidi
I øjeblikket udvikler konjunkturerne sig praktisk taget
parallelt i de fleste medlemsstater : flertallet af dem befinder
sig i en fase kendetegnet af et moderat opsving og alle
( undtagen Grækenland ) importerer øget stabilitet som følge
af de kraftigt faldende importpriser . Der er ingen udsigt til
nogen fornyet opblussen af inflationen , i hvert fald ikke på
kort sigt . Ganske vist udgør den nuværende lave inflations­
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 51
tetsnedgangen under en ekspansionsfase dæmpende på infla­
tionsforventningerne , uden at der dog optræder samme
smertefulde følgevirkninger , som hvis der havde været
anvendt en stabiliseringspolitik .
længere perioder med stabile valutakurser kunnet importere
en vis prisstabilitet , hvilket har styrket inflationsbekæmpel­
sen . EMS har dog kun kunnet forbedre stabiliteten ved streng
overholdelse af et fælles stabilitetsmål . Den større valuta­
kursstabilitet har således både været årsag til og resultat af
den større pris- og omkostningsstabilitet inden for EMS .
Valutakurstilpasningerne i april og august 1986 har ikke
ændret på denne fundamentale indbyrdes afhængighed .I et system baseret på fleksible valutakurser kan pengepoli­
tikken imidlertid komme i den situation , at de interne hensyn
kolliderer med de eksterne . Pengepolitikken kan således gøre
det nødvendigt at foretage en fleksibel styring under skyldig
hensyntagen til valutakursudviklingen uden for Fællesskabet
for at undgå reelle forstyrrelser , der kan føre til fordrejninger
og for øvrigt ender med at bringe selve det højtprioriterede
mål i form af pengepolitisk stabilitet i fare . En sådan reaktion
må imidlertid ikke bevirke , at de valgte retningslinjer sættes
på spil .
EMS forbliver trods alt et system med faste , men justerbare
valutakurser . Så længe den økonomisk-politiske samordning
er ufuldstændig , bevirker de opståede forskelle mellem de
vigtigste størrelser , som øver indflydelse på valutakurserne ,
at der med jævne mellemrum må foretages justeringer , men
en sådan politik underbygger i princippet ikke eventuelle
divergerende økonomiske tendenser i udgangssituationen . I
fremtiden vil de finansielle markeder være betydeligt mere
integreret , ikke mindst som følge af en øget og i høj grad
ønskelig liberalisering af kapitalbevægelserne . Der er allere­
de sket en kraftig tilnærmelse af rentesatserne inden for EMS .
Forskellen mellem de tyske og de franske langfristede
rentesatser er efter valutakurstilpasningen faldet til 2% ,
medens den før var på 3 % . Der har også været tale om en
kraftig nedgang i de belgiske langfristede rentesatser .
De nominelle rentesatser er i de seneste år faldet kraftigt i
Europa . 1 1981 lå den korte nominelle rente gennemsnitlig på
15% inden for Fællesskabet , men er nu faldet til 8,8% ,
hvilket stort set er det samme som i 1970'erne ( jf. tabel 16 ).
Det antages , at rentefaldet vil fortsætte i den nærmeste
fremtid — omend i et langsommere tempo . På trods af den
vellykkede inflationsbekæmpelsespolitik må de langfristede
realrentesatser stadig betragtes som forholdsvis høje . Med
hensyn til realrentesatsernes nuværende niveau må man
imidlertid ikke glemme , at den nuværende inflationstakt i
nogle lande er mindre end inflationstrenden på mellemlang
sigt , og at realrentesatsernes niveau derfor er overvurderet .
Overdrevent lave realrentesatser giver ikke noget sandfær­
digt billede af den relative knaphed på kapital . Sådanne
satser gav sig i 1970'erne udslag i en for høj kapitalintensitet
inden for produktionen , hvilket vidner om en fejlagtig
makroøkonomisk fordeling af en forholdsvis knap opsparing
og slår igennem som en forringelse af rentabiliteten . Desuden
bevirker for lave realrentesatser , at det gøres mindre tiltræk­
kende at spare op , hvorved selve grundlaget for øget vækst
falder bort . Som det fremgår af diagram 20 , svarer det
forventede realrenteniveau i 1986 næsten nøjagtig til nive­
auet ved udgangen af 1960'erne . Derimod er anlægskapita­
lens afkast endnu ikke tilbage på dette niveau .
Valutakurstilpasningen har således haft konkret indvirkning
på rentesatserne . De lande , hvis valutaer forventedes at falde
i kurs , blev foranlediget til at modstå spekulationspresset ved
hjælp af en renteforhøjelse , hvilket viser , at en udskydelse af
tilpasningen har betydelig stabiliserende virkning i de lande ,
hvor pengenes værdiforringelse er kraftigst .
Da der er al mulig grund til at forvente stadig mere
omfattende kapitalbevægelser , udgør den tiltagende liberali­
sering af disse i udgangssituationen en latent risiko for EMS's
stabilitet ; denne risiko kan imidlertid neutraliseres ved hjælp
af en mere konvergerende udvikling i medlemsstaternes
pengepolitik og generelle økonomiske politik . Videreførel­
sen af liberaliseringsprogrammet for kapitalbevægelser er
således snævert forbundet med en mere omfattende integre­
ring af Fællesskabets økonomier og med en udbygning af det
europæiske monetære system på et sundt grundlag .
På den ene side er tilstrækkelig høje realrentesatser en klar
forudsætning for at kunne undgå en uhensigtsmæssig res­
sourceanvendelse og opretholde en vækst , som kan skabe
større beskæftigelse via en stimulering af udbudet . På den
anden side er det ønskeligt , at de nominelle og reale
rentesatser reduceres i takt med , at inflationsforventningerne
stabiliserer sig på et lavt niveau , og som følge af en øget
opsparing . En pengepolitisk strategi rettet mod det mellem­
lange sigt udgør ét egnet middel til på et sundt grundlag at
gennemføre den »organiske« nedsættelse af realrentesatser­
ne .
En mere omfattende monetær integration skaber øget behov
for samordning . Dette gælder både den pengepolitik , der
følges af hvert enkelt EMS-land , og samordningen på
nationalt niveau af de generelle økonomisk-politiske instru­
menter : disse må kombineres på en sådan måde , at systemet
med faste valutakurser ikke bringes i fare . Det allervigtigste
er imidlertid , at en pengepolitik baseret på intern og ekstern
stabilitet støttes ved hjælp af finanspolitikken og en hen­
sigtsmæssig indkomstudvikling . Inden for EMS er det blevet
en stadig mere tvingende nødvendighed , at der foretages en
samordning , navnlig mellem de store medlemsstater . Det er
først og fremmest nødvendigt at skabe større enighed om
stabiliseringspolitikkens mål .
EMS har ydet et afgørende bidrag til den øgede konvergens
mellem medlemsstaternes pengepolitik og til inflationsbe­
kæmpelsen ved at forpligte deltagerlandene til at overholde
en klar disciplin på valutakursområdet . De lande , der var
præget af forholdsvis kraftig inflation , har gennem stadig
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 52 De Europæiske Fællesskabers Tidende
En samordnet aktion på det pengepolitiske område er
imidlertid ikke det samme som en ensretning af alle landenes
politik . De enkelte lande har nemlig forskellige problemer ,
og det er nødvendigt at anvende forskellige metoder for at
bekæmpe den alvorlige mangel på konvergens i finanspoli­
tikken og de samtidige divergenser med hensyn til inflations­
forventningerne . Hvert enkelt land skal inden for de grænser ,
som dets muligheder sætter , tilstræbe den dosering af sine
politikker , som bedst sætter den i stand til at bidrage til den
fælles målsætning i form af varig , ikke-inflatorisk og mere
beskæftigelsesskabende vækst .
EMS-landenes pengepolitik skal som helhed også tilrettelæg­
ges under hensyntagen til de udviklingsforløb , der finder sted
uden for EMS . Jo mere konvergerende de forskellige landes
økonomiske udvikling er , og jo mere udtalt liberaliseringen
af kapitalbevægelserne er , desto mindre kan de eksterne
virkninger true EMS's stabilitet , fordi disses relative betyd­
ning aftager i et monetært integreret område . Kapitalbevæ­
gelsérne mellem EMS-zonen og landene udenfor vil ikke
længere udgøre en lige så stor fare for EMS's stabilitet , fordi
deltagerlandene påvirkes lige meget heraf. I denne forbindel­
se har styrkelsen af ECU's rolle en særlig betydning . Hvis der
f.eks . sker en kapitalomlægning væk fra dollaren , kan en .
sådan styrkelse bevirke , at en del af kapitalen søger over i
ECU i stedet for tyske mark , som det så ofte har været
tilfældet . Som følge af den usikkerhed , der hviler over
dollarens fremtid , ville denne forbedrede integrering af de
europæiske landes pengepolitik og valutakurspolitik være
ekstra hensigtsmæssig og ville desuden indebære den fordel
for Europa , at den . gør det lettere at gennemføre en
samordnet aktion , der tager sigte på at mindske interna­
tionale skævheder .
Fællesskabets pengepolitik bør tage sigte på en hensigtsmæs­
sig finansiering af det disponible råderum for en realøko­
nomisk vækst samtidig med, at den bevarer og om nødven­
digt forstærker de resultater, der er opnået i bestræbelserne
på at sikre en varig nedbringelse af inflationstrenden . Hidtil
er disse bestræbelser blevet fremmet af de eksterne udvik­
lingsforløb. Den faldende dollarkurs har sammen med
nedgangen i oliepriserne og de amerikanske rentesatser
bevirket, at der nu er større muligheder for at nedbringe de
europæiske rentesatser uden risiko for nye inflationsspæn­
dinger.
Hvis det kraftige dollarfaldfortsætter, kan det blive nødven­
digt at gå over til en mere smidig styring af de europæiske
rentesatser med henblik på at modstå de farer, der er
forbundet med et fornyet udtalt fald i dollaren og de dertil
hørende negative konsekvenser på mellemlang sigt. Det er
imidlertid afallerstørste betydning at undgå en ophobning af
potentielt inflationsskabende elementer. EMS har vist sig at
være en stabiliserende faktor. De hidtidige fremskridt hen­
imod øget konvergens og liberalisering af kapitalbevægelser­
ne har gjort det endnu mere nødvendigt at foretage en
snævrere samordning afden økonomiske politik såvel natio­
nalt — mellem pengepolitik, finanspolitik og indkomstud­
vikling — som mellem medlemsstaterne indbyrdes . De
vellykkede resultater af oprettelsen af et område med mone­
tær stabilitet dæmper de eksterne faktorers betydning og
udgør en vigtig forudsætning for en endnu mere udtalt
integrering af de europæiske økonomier.
TABEL 15
Opbremsning af og konvergens i pengemængdens vækst
%
1961-69 1970-77 1978 1979 1980 , 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987
Vejet gennemsnit :
EUR 14,8 14,8 13,9 11,9 11,5 11,3 11,2 9,5 9,9 9,7 7,4
EMS 11,7 14,0 13,8 12,9 9,7 8,7 9,5 10,2 8,4 7,7 6,9 5,6
Spredning i forhold
til gennemsnit (')
EUR 4,2 4,0 3,9 4,1 4,1 2,7 3,6 3,0 4,4 4,2 2,6
EMS 2,1 3,4 4,2 4,0 3,4 2,5 2,3 3,5 3,1 3,2 1,5 1,2
Spredning i forhold
til mindste størrelse ( J ):
EUR 6,5 10,2 9,0 6,6 7,3 4,8 5,8 5,5 5,0 4,4 3,8
EMS 4,8 5,2 9,2 8,1 4,4 4,4 3,0 4,8 4,4 2,8 1,6 2,0
(■) Spredningsindekset udgør den vejede sum af de absolutte afvigelser fra de respektive referencestørrelser .
Kilde : Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 53
TABEL 16
Udviklingen i rentesatserne
%)
1961-69 1970-77 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986
Kortfristede nominelle
rentesatser :
EUR 12 4,8 8,5 8,8 10,9 13,7 15,0 13,7 11,9 11,2 10,5 8,8
EMS 4,5 7,8 6,9 9,8 12,2 14,0 11,8 8,9 9,0 8,3 6,3
USA 4,1 5,7 7,4 , 10,1 11,6 14,0 10,6 8,7 9,4 7,5 6,5
Japan — 8,0 5,1 5,8 10,7 7,4 6,8 6,5 6,3 6,5 5,3
Langfristede nominelle
rentesatser :
EUR 12 6,5 9,8 10,3 11,2 13,0 15,1 14,3 12,7 12,0 10,8 9,0
EMS 6,3 9,2 8,8 10,1 11,5 13,5 12,5 10,6 10,3 9,1 7,5
USA 4,6 6,5 7,9 8,7 10,8 12,9 12,2 . 10,8 12,0 10,8 8,1
Japan — 7,7 6,3 8,3 8,9 8,4. 8,3 7,8 7,3 6,5 5,2
Langfristede realrentesatser
( korrigeret med
BNP-priser ) ('):
EUR 12 2,4 - 0,3 0,1 0,4 0,1 4,2 3,7 4,4 . 5,7 4,8 2,6
EMS 2,3 0,4 0,6 1,3 0,8 3,5 2,1 2,7 4,5 4,1 2,1
USA 1,6 0,3 0,5 0,2 1,2 4,0 5,3 7,7 8,2 7,0 3,9
Japan — - 1,0 1,7 5,7 6,1 5,7 6,6 7,1 6,7 5,2 3,9
(') Der er en del metodologiske problemer forbundet med definitionen af realrentesatser . Disse problemer forstærkes , når der sker store ændringer i bytteforholdet
( som det skete i 1986 ), og de interne prisopgørelser derfor »skævtrækkes« i forhold til inflationstrenden(i op - eller nedadgående retning alt efter indikatorerne). En
bytteforholdsforbedring har tendens til at skabe højere BNP-priser .
Kilde: Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 54 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
DIAGRAM 20
Kapitalafkast og rentesatser i Fællesskabet
(') Virksomhedernes (eksklusive boligsektoren ) nettodriftsoverskud i procent af kapitalapparatet opgjort til genanskaffelsesom-'
kostninger ( EUR 4 ) ( indeks 100 : 1960 ).
( 2 ) Afkast af offentlige værdipapirer deflateret med BNP-prisindekset (EUR 10 ).
Kilde: Kommissionens tjenestegrene .
4.2 . Budgetpolitikken
4.2.1 . Budgetunderskuddene, den offentlige gældsbyrde,
den økonomiske vækst og beskæftigelsen
Mulighederne for vækst i Fællesskabet kan forbedres ved , at
der skabes en passende ligevægt på medlemsstaternes bud­
getter . I forhold til det foregående år har nedgangen i
budgetunderskuddene i 1986 generelt været lidt hurtigere .
For Fællesskabet som helhed (EUR 12 ) faldt nettofinansie­
ringsbehovet fra 5,1 % af BNP i 1985 til 4,7% i 1986 ,
sammenholdt med at nedgangen i 1985 kun var på tre
tiendedele procentpoint ( tabel 17 og 18 ). Nedgangen i
nettofinansieringsbehovet har været mest udpræget i visse
lande , hvor underskuddet var meget stort (Grækenland og
Italien ), samt i Danmark , hvor der i 1986 er overskud på
budgettet . Nedgangen i underskuddene forventes at fort­
sætte i 1987 .
I mange lande vil denne nedgang imidlertid ikke være
tilstrækkeligt til at stabilisere og endnu mindre at formindske
den offentlige gæld i forhold til BNP . I 1986 og 1987
sammenlagt forventes den offentlige gæld udtrykt i procent
af BNP nemlig at stige med 4 procentpoint eller derover i
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 55
udbudsorienterede vejledende budgetprincipper , som dem
der er udarbejdet af det tyske økonomiske råd ( Sachverstån­
digenrat), at en vis årlig stigning i den offentlige gæld kan
tillades . Det økonomiske råd skønner for Tyskland , at denne
» tilladelige « stigning , i henhold til definitionen af »offentlige
finanser», udgør 1,5% af produktionspotentiellet .
halvdelen af Fællesskabets medlemsstater ( Belgien , Spanien ,
Irland , Italien , Nederlandene og Portugal — tabel 19 ). De
fortsat store underskud på budgetterne er årsag til denne
udvikling . I flere lande når rentebyrden op på et beløb , der
mere eller mindre svarer til det samlede underskud .. I tre
lande , nemlig Tyskland , Luxembourg og især Danmark ,
forventes det derimod , at den offentlige gældskvote vil
falde .
Budgetunderskuddene , som afspejles i en høj offentlig gælds­
sætning , har to væsentlige makroøkonomiske virkninger .
For det første vil de økonomiske agenter kun være indstillet
på at anbringe en stigende del af deres kapital i offentlige
papirer , såfremt de kan regne med en fortsat stigende
realrente . For det andet øger budgetunderskuddene faren for
en inflatorisk udvikling som følge af udvidelsen af penge­
mængden , hvilket medfører en yderligere forhøjelse af
realrenten , svarende til en form for risikopræmie . Som følge
af den høje realrente vil der være en stagnering i de private
investeringer med de deraf følgende negative virkninger for
væksten på mellemlang sigt .
Når der lægges en strategi for budgetpolitikken-, skal der altid
tages hensyn til udbud og efterspørgsel . Under de nuværende
omstændigheder er der gode grunde til både at styrke
udbudet og understøtte efterspørgslen . De medlemsstater ,
som stort set har stabiliseret den offentlige gæld , er Tysk­
land , Frankrig og Det forenede Kongerige . I Tyskland er der
endog noteret en mindskelse af den offentlige gæld . I
Frankrig udnyttes de eksisterende spillerum, man har allere­
de annonceret betydelige skattelettelser for 1987 og yderli­
gere skattelettelser for 1988., ligesom budgetunderskuddet
sideløbende hermed skulle blive nedbragt begge år . Hvis der
skete en yderligere befæstelse af væksten i udlandet og særlig
inden for Fællesskabet , ville problemerne for budgetpolitik­
ken i Frankrig blive desto lettere at løse . I Det forenede
Kongerige har regeringen i sin erklæring i efteråret 1986
bebudet en stigning i de offentlige udgifter for regnskabsåret
1987 / 88 på omkring 4,75 mia pund . Dette betyder i forhold
til det forventede resultat for regnskabsåret 1986 / 87 en
realstigning på ca . 2 % . Såfremt samarbejdsstrategien derfor
ved sin gennemførelse blev grundlaget for den økonomiske
indsats for hele Fællesskabet , ville nogle af disse tre lande
med rette kunne planlægge en ny kombination af skattened­
sættelser og offentlige investeringer , hvis størrelse imidlertid
vil være forskellig fra land til land . Det er muligt inden for en
rimelig frist at forvente en delvis kompensation fra de
supplerende indtægter og nedgangen i udgifterne i forbindel­
se med krisen , som en stærkere vækst vil frigøre .
Når underskuddene og den offentlige gældsbyrde ligger på et
højt niveau er det deres negative virkninger på mellemlang
sigt , der dominerer , og en mindskelse af dem vil derfor kun
kunne have positive virkninger . Det er muligt , at de negative
virkninger for efterspørgslen af denne justering vil dominere i
første omgang , men fænomenet vil formentlig være for­
bigående , når der fra begyndelsen har været en trussel om
finansiel ustabilitet . De danske erfaringer fra de senere år er
et eksempel herpå .
Når der derimod er begrænset risiko for finansiel ustabilitet
og den offentlige gældskvote i forhold til BNP allerede er
faldende , bliver de negative virkninger for efterspørgslen af
budgetstramningen større . Såfremt skatterne i dette tilfælde
sænkes , og der træffes andre foranstaltninger , der forbedrer
udbudsvilkårene , kan den oprindelige forringelse af budget­
underskuddet i det mindste delvis hurtigt opvejes .
Budgetpolitikken bør spille en afgørende rolle i forbindelse
med gennemførelsen af samarbejdsstrategien . Konsolide­
ringen af budgetunderskuddene og den offentlige gæld bør
forblive et hovedmål for ca . halvdelen af Fællesskabets
medlemsstater. De øvrige medlemsstater, hvis andel i Fælles­
skabets BNP svarer til ca . to tredjedele, har acceptable
underskud og en vis margen til at kunne gennemføre
budgetmæssige foranstaltninger, som direkte kan støtte
væksten . Disse lande bør, såfremt det ikke allerede er slut,
overveje en hurtig og koordineret gennemførelse af budget­
mæssige foranstaltninger for at styrke udbudet og efter­
spørgslen . Forøgelsen af aktivitetsniveauet i disse lande vil
også give de andre medlemsstater mulighed for at nå målene
for en budgetsanering på et højere aktivitets- og beskæftigel­
sesniveau .
Hvis man derfor ser på størrelsen af den offentlige gæld , og
den rytme hvormed den er vokset i de senere år , må en
væsentlig formindskelse af budgetunderskuddet i procent af
BNP derfor fortsat være et hovedmål i Belgien , Spanien ,
Grækenland , Irland , Italien og Portugal . Såfremt overbevi­
sende foranstaltninger til at forbedre budgetterne på mellem­
lang sigt kombineres med en effektiv stabilisering af penge­
politikken , vil det være muligt at reducere den nominelle og
reelle rentesats væsentligt , således at den nødvendige ind­
skrænkning af de væsentligste budgetudgifter vil kunne
begrænses .
4.2.2 . Offentlige udgifter, beskatning, vækst og beskæf­
tigelse
Der er ingen tvivl om , at mindskelsen af budgetunderskud­
dene er et hovedmål for ca . halvdelen af medlemsstaterne ,
men denne formindskelse er ikke et mål i sig selv , når de
offentlige finanser er tilstrækkeligt sunde . En vis offentlig
gældskvote i forhold til BNP er forenelig med den finansielle
ligevægt på mellemlang sigt i en økonomi . F.eks . viser
I forbindelse med begrebet »budgetmæssig manøvremargen«
har der nogle gange været tendens til i for høj grad at
Nr . L 385 / 56 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
Desuden vil der på længere sigt kunne gennemføres andre
projekter som motorvejsforbindelsen med de skandinaviske
lande gennem Danmark og over Bælterne , forbindelsen
Venedig-Miinchen , tidevandskraftværket på Severn , broen
over Messina-strædet osv .
beskæftige sig med det aspekt , som selv om det er væsentligt ,
dog kun er partielt , som vedrører budgetunderskuddene . I
forbindelse med fastlæggelsen af en strategi for vækst på
mellemlang sigt er beskatningens og de offentlige udgifters
størrelse og struktur imidlertid elementer , der er endnu
vigtigere . På disse to områder har alle fællesskabets lande en
meget stor »manøvremargen« til at træffe politiske foran­
staltninger i den ønskede retning , med henblik på i væsentlig
grad at bidrage til en forøgelse af vækstkvoten på mellemlang
sigt for produktionen , investeringerne , opsparingen og
^ beskæftigelsen . En vigtig del af forhandlingerne mellem
arbejdsmarkedets parter er skabelse af en større enighed om ,
hvorledes der kan ydes et bidrag til at gennemføre samar­
bejdsstrategiens målsætninger ved at indvirke på de offent­
lige udgifters og beskatningens størrelse og struktur .
De offentliges udgifters størrelse og struktur . De offentlige
udgifter kan opdeles i tre store grupper .
i ) Den første gruppe er de udgifter , der vedrører infrastruk­
turinvesteringer og visse andre investeringer, f. eks . indenfor
forskning og udvikling og undervisning. Sådanne investe­
ringer i bred forstand kan delvis være finansieret af den
private sektor . Forudsat at disse investeringsprogrammer
administreres effektivt. og indeholder kriterier for en høj eller
tilstrækkelig samfundsmæssig rentabilitet , er der ingen
grund til at nedskære disse udgiftsposter . Det er normalt for
en dynamisk økonomi , at der afsættes en væsentlig del af
midlerne til investeringer af denne type med høje eller
tilstrækkeligt høje rentabilitetssatser . De offentlige investe­
ringsprogrammer er blevet ramt mere end proportionelt af
budgetindskrænkningerne , og er faldet fra 4 til 2,5 % af BNP
mellem 1975 og 1985 . Såfremt der stilles tilstrækkelige krav
om effektivitet , vil disse programmer nu kunne udvides over
flere år inden for samarbejdsstrategiens rammer .
Sådanne projekter vil også skabe nationale muligheder for
offentlige infrastrukturinvesteringer . Desuden findes der i de
fleste lande muligheder for at investere inden for områder
som byfornyelse og miljø ( vandrensning osv ). I visse områ­
der , især i de nye medlemsstater , er det absolut nødvendigt at
forbedre infrastrukturen . Som helhed er der således ikke
mangel på investeringsprojekter med tilstrækkelig samfunds­
mæssig rentabilitet . Fremskridt med hensyn til gennemførel­
sen af disse projekter vil i høj grad kunne gavne væksten og
beskæftigelsen .
På grund af de nære forbindelser der er mellem vækst ,
beskæftigelse og teknologi , har de fleste offentlige myndig­
heder indset betydningen af at føre en dynamisk forsknings­
og udviklingspolitik med henblik på at opnå en mere solid
økonomisk vækst . I denne forbindelse er det især vigtigt at
bemærke tendensen til fortrinsvis at støtte forskningsarbej­
der vedrørende avanceret teknologi med henblik på i stadig
højere grad at fremme fornyelse og en bedre forbindelse
mellem grundforskningen og industrien . De europæiske
projekter , der er blevet gennemført med succes , såsom
Airbus , Ariane , JET , ESPRIT og BRITE , understreger
værdien og effektiviteten af Europas F & U-potentiel .
Desuden viser de , hvilke forskellige muligheder for finansie­
ring der findes gennem de europæiske programmer , samt en
finansiel deltagelse af den industrielle præ-kommercielle
forskning . Fællesskabet har fastlagt rammeprogrammet for
at opnå en større effektivitet i forbindelse med Fællesskabets
forskningsprogrammer . Desuden er der grund til at frem­
hæve Eureka-initiativet , som er udtryk for regeringens vilje
til at finde nye finansielle og økonomiske synergier inden for
det europæiske samarbejde i industrien .
Ud over infrastrukturinvesteringerne spiller det offentlige en
væsentlig rolle i forbindelse med forbedringen af den men­
neskelige kapital gennem uddannelse og videreuddannelse .
På dette område vil et nært samarbejde mellem de offentlige
instanser og de berørte parter også kunne bidrage til at finde
passende finansieringsformer , så der tages hensyn til mulig­
hederne og de fordele , som alle vil drage af forbedrede
erhvervsuddannelser ( se også kap . 4.3.2 ).
ii ) En anden kategori er de almindelige offentlige tjeneste­
ydelser som sygesikring og pension . Det er ud fra et sam­
fundsmæssigt synspunkt ønskeligt , at disse tjenesteydelser
har et højt niveau . Det kan imidlertid ikke nægtes , at der
inden for dette område er betydelige administrative proble­
mer , og der må holdes en rimelig økonomisk disciplin , da
ønskerne om at udvide disse programmer kan overstige den
økonomiske kapacitet . Med hensyn til programmernes
opbygning er også fordelingen mellem den offentlige og den
private sektor et vigtigt spørgsmål , både når det gælder
administrativ effektivitet og social retfærdighed . Muligheden
for en delvis privatisering af sygesikring og pensionsvæsen
må imidlertid undersøges omhyggeligt . Navnlig bør det
Et program for de store infrastrukturarbejder omfattende
projekter af betydning for Fællesskabet , som anført i den
økonomiske årsberetning for sidste år , passer godt ind i
strategien . Sådanne projekter af betydning for Fællesskabet
kan iværksættes og finansieres af den private sektor . Der er
bl.a . tale om følgende projekter :
— etablering af et grænseoverskridende telekommunika­
tionsnet ( ca . 3 mia ECU),
— tre forbindelsesnet ( veje , jernbaner og sejlbare vandveje ,
20 til 25 mia ECU ),
— forbindelsen Paris-Bruxelles-Koln med tog med stor
hastighed (3 mia ECU),
— den faste forbindelse under Kanalen (4 mia ECU).
I alt kan der på mellemlang sigt påregnes en investering på
30 til 35 mia ECU , som skal fordeles over fem til syv år .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 57
bemærkes , at omkostningerne ikke nødvendigvis bliver
mindre , fordi disse sociale udgifter overføres til private
forsikringsordninger . Det kan f.eks . ske , at formindskelsen i
sociale udgifter udlignes af højere , kontraktligt fastsatte
bidrag , som betales til private organisationer og opkræves af
arbejdsgiverne på samme måde . Virkningen på de samlede
arbejdskraftomkostninger og på lønkravene vil i så fald ikke
blive synderlig stor . Når alt kommer til alt må disse
programmer administreres efter fornuftige økonomiske prin­
cipper , men bør ikke afvikles .
Skattesystemet, lønomkostningerne og arbejdskraftefter­
spørgslen . Det er sandsynligt , at en stor del af de skattemæs­
sige og sociale udgifter , som afholdes af lønmodtagerne ,
virker tilbage på lønomkostningerne og kan medføre en
forøgelse af dem . Da en sådan udvikling sædvanligvis har
tendens til at bremse virksomhedernes efterspørgsel på
arbejdskraft , hæmmes beskæftigelsen i den private sektor , og
den økonomiske vækst svækkes , hvorfor det bliver vigtigt at
træffe foranstaltninger , som formindsker disse sociale og
skattemæssige udgifter .
Skattesystemet og arbejdskraftudbuddet. Høje marginal­
skatteprocenter kan lægge en dæmper på arbejdslysten og
således svække grundlaget for den økonomiske vækst .
iii ) En tredje kategori er sociale ydelser, som udbetales, fordi
. det økonomiske system fungerer utilfredsstillende . Arbejds­
løshedsunderstøttelsen er det bedste eksempel , i det mindste
når arbejdsløsheden ligger over et bestemt , minimalt niveau .
Imidlertid er denne type »undgåelige « offentlige udgifter i
virkeligheden langt større , fordi de også omfatter ekstra
familietilskud til arbejdsløse og vidtgående programmer for
førtidspensionering samt i mange lande programmer for
invalidepension , som også omfatter personer , der ikke eller
kun i ringe grad er invalide . Disse »undgåelige« offentlige
udgifter er i Fællesskabet sammenlagt steget med mindst 5 %
af BNP i gennemsnit i løbet af de sidste 15 år . Den hermed
forbundne forøgelse af de sociale udgifter udgør ca . 10% af
lønomkostningerne , hvad der jo er kolossalt , når man tager
debatten om det økonomisk berettigede omkostningsniveau
for arbejdskraft i betragtning .
Skattesystemet, den disponible indkomst og de private
husholdningers opsparing. Der er andre faktorer , som har
indirekte indflydelse på beskæftigelsen , idet de hæmmer
opsparingen og dermed også kapitalakkumuleringen . En alt
for hård beskatning af de private husholdningers indkomst
reducerer deres disponible indkomst og deres opsparingsmu­
ligheder . Hvis staten afsætter en større del af sine indtægter ,
fraregnet overførsler , til forbrugsudgifter , end de private
husholdninger gør , falder den nationale opsparing .
Skattesystemet og ressourcefordelingen . Hvis et stort antal
indkomst- og udgiftskategorier er fritaget for beskatning ,
opstår der forvridninger i ressourcefordelingen , som medfø­
rer en reduktion af den gennemsnitlige produktivitet . I så fald
skal de almindelige skatteprocenter være højere , hvad der ,
som allerede nævnt , har en negativ virkning på arbejdslysten ,
på beskæftigelsen , på opsparingen og på investeringen . Det
må derfor kontrolleres , om enhver allerede eksisterende
skattefritagelse stadig er økonomisk eller socialt berettiget ud
fra den betragtning , at der , hvis den ophæves , skabes
mulighed for at udvide skattepåligningen og nedsætte den
almindelige skatteprocent i samme omfang . Det er disse
motiver , som ligger til grund for den nedsættelse af skatte­
procenten og den begrænsning af fritagelsen for indkomst­
skat , som for nylig blev foretaget i USA .
Samarbejdsstrategiens iværksættelse skulle åbne mulighed
for , at det , efterhånden som beskæftigelsessituationen forbe­
drer sig , på ny kan overvejes , om sådanne programmer er
formålstjenlige . F.eks . kan kriterierne for at blive omfattet af
visse særlige pensionsprogrammer tages op til genbehandling
på grundlag af en politik , der går ud på at øge den omfattende
del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder og at bringe
arbejdsløsheden ned , uden at dette dog griber ind i de
rettigheder , de allerede førtidspensionerede har opnået .
Initiativer af denne type planlægges i mange lande , f.eks .
Italien og Nederlandene , hvor de særlige programmer for
førtidspensionering af personer i den arbejdsdygtige alder er
blevet udvidet til at omfatte over 10% af arbejdsstyrken . I
andre lande har lignende udgifter medført en forøgelse af
bidragene til socialsikringsordninger , og dette har medvirket
til at hæmme beskæftigelsen . En nedsættelse af de offentlige
udgifter og af bidragene til socialsikringsordninger kunne
således indgå som led i en ny »god cirkel «, som indebar øget
beskæftigelse og lavere skatter . I øvrigt kan de sociale
udgifter gøres mere effektive , ved at øge beskæftigelsesmu­
lighederne blandt dem , der ellers ville kunne komme ind
under sådanne programmer .
I Fællesskabet er der flere skattereformsys'temer , som fortje­
ner at fremhæves .
Hvad angår beskatningen af selskabers overskud , er mange
lande i færd med at nedsætte procenten (Det forenede
Kongerige , Frankrig , Nederlandene , Belgien og Luxem­
bourg), idet de til en vis grad kompenserer for denne
nedsættelse ved at indskrænke afskrivningerne . Nogle lande
har planer om at nedsætte eller ophæve andre former for
selskabsskat , som ikke pålignes overskuddet , som f.eks .
beskatningen af selskabernes formue i Tyskland og erhvervs­
skatten i henholdsvis Frankrig og Tyskland .Mulighederne for en skattereform.'De vigtigste mål for en
økonomisk politik , der tager sigte på at reformere skattesy­
stemets niveau og struktur , ligger inden for følgende fire
områder : a ) efterspørgslen på arbejdskraft , b ) udbuddet af
arbejdskraft , c ) opsparingsniveauet , og dermed også kapital­
akkumuleringsniveauet , og d ) effektiv ressourcefordeling .
Hvad angår den personlige indkomstbeskatning , har Frank­
rig , Tyskland og Det forenede Kongerige påbegyndt en
Nr . L 385 / 58 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
gradvis nedsættelse af de høje marginalprocenter , idet denne
nedsættelse dels finansieres ved en udvidelse af beskatnings­
grundlaget (Det forenede Kongerige ), dels ved almindelige
besparelser på budgettet . I Frankrig , Tyskland og Det
forenede Kongerige er nye nedsættelser af den personlige
indkomstbeskatning blandt regeringernes vigtigste mål for de
kommende år .
I forbindelse med prisfaldet på olieprodukter har mange
lande forhøjet forbrugsafgifterne på olie , ofte for at ned­
bringe deres underskud (Danmark , Spanien , Grækenland ,
Italien , Irland og Portugal ). Kommissionens forslag om
tilnærmelse af lovgivningen vedrørende indirekte skatter kan
eventuelt medføre en ændring af skattesystemets struktur i
visse lande .
Særlige foranstaltninger, som tager sigte på de offentlige
udgifters og skattesystemets niveau og struktur, skulle kunne
bidrage i betydelig grad til iværksættelse af samarbejdsstra­
tegien . Offentlige investeringer med tilstrækkelig samfunds­
mæssig rentabilitet skullefra nu afkunne øges, hvad der også
ville fremme udviklingen af produktionspotentiellet og den
private investering. Udgifterne til socialsikringsordninger
skulle kunne nedsættes på mellemlang sigt. Denforbedring af
væksten og beskæftigelsen samt denforøgelse afde offentlige
indtægter og de besparelser i overførselsbetalinger, som
bliver resultatet, kan skabe en »god cirkel«. Skattereformer
bør ligeledes tage sigte på at nedsætte indkomstskatteprocen­
ten, på at ændre skattesystemets struktur, så det i højere grad
fremmer beskæftigelsen, og på at lette tilnærmelsen mellem
de indirekte skatter i Fællesskabet.
TABEL 17
Det offentliges indtægter og udgifter ('), EUR 12
Mia købekraftstandarder Procent af BNP Forskel i procent
1985 1986 ( 2 ) 1984 1985 1986 ( 2 ) 1987 ( 2 ) 1985 1986 ( 2 ) 1987 ( 2 )
Indirekte skatter 517,3 568,3 13,5 13,3 13,4 13,5 7,4 9,9 6,8
Direkte skatter 497,0 526,9 12,7 12,8 12,5 12,4 9,7 6,0 6,2
Modtagne socialsikringsbidrag 589,1 631,8 15,2 15,2 14,9 14,9 8,1 7,2 6,1
Skatter og socialsikringsbidrag i alt 1 603,4 1 727,0 41,3 ' 41,3 40,8 40,8 8,4 7,7 6,3
Andre løbende indtægter 148,4 152,4 3,7 3,8 3,6 3,3 12,3 2,7 - 3,3
Løbende indtægter i alt 1 751,8 1 879,4 45,0 45,1 44,4 44,1 8,7 7,3 5,6
Løbende overførsler 877,8 933,4 22,8 22,6 22,1 21,7 7,5 6,3 4,4
Effektive renteudgifter 198,7 217,1 4,9 5,1 5,1 5,0 12,3 9,3 2,7
Offentligt forbrug 722,6 770,1 18,8 18,6 18,2 18,0 7,6 6,6 5,1
Løbende anvendelser i alt 1 799,0 1 920,7 46,5 46,3 45,4 44,6 8,1 6,8 4,5
Bruttoopsparing - 47,3 - 41,2 - 1,5 - 1,2 - 1,0 - 0,5 — — —
Nettokapitaloverførsler 45,5 41,5 1,1 1,2 1,0 0,9 17,1 - 8,8 - 4,5
Bruttokapitaldannelse 107,3 114,8 2,8 2,8 2,7 2,7 7,7 7,0 6,0
Finansieringsevne ( + )
eller finansieringsbehov ( - ) - 200,0 - 197,5 - 5,4 - 5,1 - 4,7 - 4,1 — — —
p. m. : BNP i løbende priser 3 882,2 4 225,8 • 100,0 100,0 100,0, 100,0 8,6 8,9 6,4
(') Som angivet i nationalregnskaberne , bortset fra udlån , forskud og bidragsydelser .
( 2 ) Prognose .
Kilde : Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 59
TABEL 18
Det offentliges finansieringsbehov ( - ) eller finansieringsevne ( + )
(% af BNP)
1970 1973 1981 1982 1983 1984 1985 (■) 1986 (') 1987 (')
Belgien - 2,2 - 3,3 - 12,6 - 11,1 - 11,7 - 9,5 - 8,4 - 8,0 - 6,2
Danmark 4,1 5,2 - 7,1 - 9,3 - 7,3 - 4,2 - 1,9 2,8 2,8
Tyskland 0,2 1,2 - 3,9 - 3,4 - 2,5 - 1,9 - 1,1 - 0,9 - 0,7
Grækenland — — - 10,6 - 9,4 - 8,9 - 10,1 - 13,9 - 10,6 - 7,1
Spanien 0,7 1,1 - 3,0 - 5,8 - 5,4 - 5,0 - 6,2 - 4,9 - 4,4
Frankrig 0,9 0,9 - 1,8 - 2,5 - 3,2 - 2,9 - 2,6 - 2,9 - 2,6
Irland — — - 15,8 - 14,2 - 11,8 - 9,8 - fl,6 - 10,7 - 9,9
Italien - 3,5 - 7,0 - 11,7 - 12,7 - 12,4 - 13,0 - 14,0 - 12,7 - 11,0
Luxembourg 2,7 3,3 - 2,3 - 1,3 - 0,8 1,5 4,1 3,7 2,6
Nederlandene - 1,2 1,0 - 5,2 - 7,1 - 6,5 - 6,2 - 5,1 - 5,5 - 6,6
Portugal ' — — - 10,1 - 8,8 - 7,1 - 7,7 - 11,2 - 8,0 - 7,5
Det forenede IIIIII I
Kongerige 3,0 - 2,7 - 2,7 - 2,4 - 3,7 - 3,9 - 2,8 - 2,9 - 2,5
EUR 12 0,3 ( 2 ) 1,0 ( 2 ) - 5,4 - 5,6 - 5,5 - 5,4 - 5,1 - 4,7 - 4,1
(') Økonomiske skøn og prognoser fra Kommissionens tjenestegrene (oktober 1986 ).
( 2 ) Med undtagelse af Grækenland , Irland og Portugal .
TABEL 19
Statsgæld ( 2 )
(% af BNP)
1973 1981 1982 1983 1984 1985 (') 1986 (') 1987 (')
Belgien ( 3 ) 63,2 88,1 96,1 105,1 111,6 118,3 121,9 125,6
Danmark 5,0 43,6 52,7 62,7 67,6 66,3 62,1 57,6
Tyskland 18,6 36,4 39,5 41,7 42,0 42,7 41,9 41,7
Grækenland ( 4 ) — 33,0 36,7 41,4 49,9 56,8 58,4 61,2
Spanien — 21,0 26,2 32,1 „ 39,3 46,3 48,8 52,5
Frankrig 25,1 26,0 29,1 30,7 29,3 31,8 34,0 35,0
Irland ( 4 ) 65,5 89,8 96,6 107,7 113,6 115,7 119,1 124,8
Italien 62,5 73,2 80,0 87,6 94,5 103,0 106,3 108,1
Luxembourg 20,5 14,0 14,4 14,8 14,8 14,5 13,8 12,8
Nederlandene ( 3 ) 43,4 50,3 55,6 62,3 67,0 70,6 76,3 82,9
Portugal — 59,0 62,2 70,9 75,7 81,2 81,5 85,2
Det forenede II II II
Kongerige ( s ) 63,3 51,1 57,7 57,4 • 58,7 56,9 57,9 58,0
EUR 12 40 ,3 ( 6 ) 45,0 49,8 53,5 56,0 58,9 60,3 61,8
(') Skøn og prognoser fra Kommissionens tjenestegrene på grundlag af de økonomiske budgetter fra oktober
1986 .
( 2 ) De offentlige myndigheder , undtagen i Belgien , Grækenland , Irland og Nederlandene .
( 3 ) De offentlige myndigheder med undtagelse af socialsikringsmyndighederne .
( 4 ) Centraladministrationen .
( 5 ) Gæld til markedsværdi .
( 6 ) Med undtagelse af Grækenland , Spanien og Portugal .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
Nr . L 385 / 60 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 20
Udvikling i det offentliges udgifter til social sikring fra 1970 til 1983
(% af BNP)
Belgien Danmark Tyskland Frankrig Irland Italien
Luxem­
bourg
Neder­
landene
Det
forenede
Kongerige
EUR 8 (')
1970:
Sygdom 3,8 5,6 5,7 4,9 4,1 — . 2,7 5,7 3,9 5,0
Invaliditet og arbejdsulykker 2,2 2,7 2,6 1,8 1,3 — 2,9 3,1 1,2 2,1
Pensioner 7,1 6,9 9,4 7,5 4*6 I-I 7,8 7,7 6,7 7,9
Barselshjælp og familietilskud 3,5 2,7 2,1 3,1 2,3 — 1,8 2,6 1,5 2,3
Arbejdsløshedsunderstøttelse 0,6 0,4 0,1 0,3 0,4 — 0,0 0,6 0,3 0,3
Andet 0,0 0,1 0,3 0,0 0,1 — 0,0 0,8 0,1 0,2
I alt 17,4 19,0 20,7 18,2 13,3 — 15,4 19,0 13,8 18,0
1983 :
Sygdom 6,5 7,1 7,5 6,8 8,4 5,7 11,1 8,4 4,7 6,7
Invaliditet og arbejdsulykker 3,3 2,6 3,1 2,3 — 5,4 — 6,4 2,2 2,9
Pensioner 11,5 10,4 12,1 11,2 7,4 11,5 12,0 10,3 9,8 11,1
Barselshjælp og familietilskud 3,0 3,1 2,0 3,1 — 2,0 1,2 2,7 2,8 2,6
Arbejdsløshedsunderstøttelse 4,2 4,1 2,0 2,7 — 0,8 0,0 4,2 2,3 2,5
Andet - 0,5 1,1 0,6 0,2 3,1 0,0 0,8 0,0 0,3 0,4
I alt 29,5 30,1 27,8 27,4 23,2 25,5 25,5 32,7 23,1 27,0
Vækst 1970-83 :
Sygdom 2,7 1,5 1,8 1,9 4,3 — 8,4 2,7 0,8 1,7
Invaliditet og arbejdsulykker 1,1 - 0,1 0,5 0,5 — — — 3,3 1,0 0,8
Pensioner 4,4 3,5 2,7 3,7 2,8 — 4,2 2,6 3,1 3,1
Barselshjælp og familietilskud - 0,5 0,4 - 0,1 0,0 — — - 0,6 ' 0,1 1,3 0,2
Arbejdsløshedsunderstøttelse 3,6 3,7 1,9 2,4 — — 0,0 3,6 2,0 2,3
Andet 0,5 1,0 0,3 0,2 3,0 — 0,8 - 0,8 0,2 0,2
I alt 12,1 11,1 7,1 9,2 9,9 — 10,1 13,7 • 9,3 9,0
(') Italien ikke medtaget .
Kilde: Eurostat , »Europæisk statistisk system for social sikring«.
NB: Tallene er ikke sammenlignelige , da ydelserne er af forskellig art . "
Den forholdsmæssige vægtfordeling mellem den offentlige og den private sektors udgifter til visse udgiftskategorier ( sygesikring , pension )
varierer betydeligt fra det ene land til det andet .
4.3 . Lønninger og arbejdsmarked
4.3.1 . Indkomster og lønomkostninger
I samarbejdsstrategien foreslås det , at arbejdsmarkedets
parter enes om en lønudvikling , der er forenelig med en
kraftig forøgelse af beskæftigelsen . Ifølge scenariet for
samarbejdsstrategien vil lønningerne , hvis de betragtes på
nogenlunde samme måde som i forbindelse med lønforhand­
lingerne , dvs . uden arbejdsgivernes bidrag til socialsikrings­
ordninger , stige med gennemsnitligt ca . 1,1 % årligt i faste
priser for perioden 1986—90 . Hertil kommer virkningerne
af en vis nedsættelse af arbejdsgivernes bidrag til socialsik­
ringsordningerne . Den gennemsnitlige produktivitetsstig­
ning pr . ansat skulle i samme periode blive på 2,3% . I
betragtning af nedsættelsen af arbejdstagernes bidrag til
socialsikringsordningerne og af de direkte skatter samt
ændringerne i bytteforholdet , vil nettolønnens købekraft
stige en smule hurtigere i gennemsnit for perioden
1986—90 .
Såvel arbejdsgiverne som arbejdstagerne bør tilslutte sig
denne udvikling i de samlede arbejdskraftomkostninger og
de samlede nettolønindkomster , da der herved skulle kunne
opnås en klar forbedring af beskæftigelsen og af virksomhe:
dernes rentabilitet samt en beskeden stigning i arbejdstager­
nes realindkomster .
Siden begyndelsen af 1980'erne har samtlige lande gjort
fremskridt i retning af en mere moderat stigning i reallønnen i
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 61
forhold til produktivitetsstigningen . Rentabiliteten er der­
med blevet forbedret . Fra 1981 til 1985 har udviklingen dog
været meget forskellig fra land til land ( jf . tabel 21 ).
det forværres , og , i modsat fald , skal man hurtigere kunne
genskabe rentabiliteten , samtidig med at der opretholdes en
tilfredsstillende reallønsudvikling . De senere års bestræbelser
på at gøre indeksreguleringsordningerne mere fleksible bør
derfor fortsættes . De nuværende stabile forhold skulle gøre
det lettere at nå dette mål .
I de enkelte lande bør der også bevares en vis smidighed i
løndannelsen på regionalt plan . En større social og økono­
misk samhørighed inden for Fællesskabet nødvendiggør også
en konvergerende nedbringelse af arbejdsløsheden i Fælles­
skabets forskellige regioner , uden at de fattigste regioner
derved affolkes .
Men i 1986 vil der i Fællesskabet kunne opnås større
konvergens . Gennem forbedringen af bytteforholdet har det
nemlig i 1986 været muligt for lande som Belgien , Frankrig
og Italien , hvor udviklingen indtil 1985 havde været dårli­
gere , at opnå en betydelig forbedring af virksomhedernes
rentabilitet . Dette skyldes , f.eks . for Belgiens vedkommende ,
at der anvendes indeksreguleringsordninger , som endnu er
ret stramme . Gennem disse ordninger har faldet i inflationen
automatisk kunnet slå igennem på de nominelle lønninger . I
Frankrig er der som led i overenskomstpolitikken , der tager
sigte på en forudgående tilpasning af de nominelle lønninger
efter målet for prisstigningerne , taget hensyn til , at faldet i
inflationen har været kraftigere end ventet .
Overførsler af ressourcer , organiseret enten af medlemssta­
terne eller af Fællesskabet , kan og skal bidrage til virkelig­
gørelsen af dette mål . Men for at være fuldt effektive , skal
disse overførsler suppleres med privat kapital , der trækkes til
af en rentabilitet , som mindst svarer til rentabiliteten i de
bedst stillede regioner .
Der er kun fem lande , nemlig Belgien , Italien , Grækenland ,
Spanien og Frankrig , hvor stigningen i reallønsomkostnin­
gernepr . ansat for 1987 vil ligge under eller omkring 1,0% . I
de tre sidstnævnte lande synes en stigning i reallønsomkost­
ningerne på under fællesskabsgennemsnittet i øvrigt beretti­
get i betragtning af den endnu svage beskæftigelsesfremgang
og den særdeles høje arbejdsløshed . Dette gælder også
Belgien og Portugal , hvor reallønsomkostningerne pr . ansat
formodentlig vil stige med ca . 1 % .
Endelig bør den moderate stigning i reallønsomkostningerne
pr . ansat gøre sig gældende overalt og blive til gavn for
samtlige sektorer og virksomheder .
I denne forbindelse bør produktivitetsstigninger inden for de
mest effektive sektorer først og fremmest anvendes til at
forbedre økonomiens konkurrenceevne og rentabilitet snare­
re end til lønstigninger på over gennemsnittet i disse sektorer .
Dette gør det muligt at udvide det økonomiske råderum
inden for de sektorer , hvor produktivitetsstigningerne er
mindst , og dette råderum kan anvendes til at skabe øget
beskæftigelse .
I de øvrige EF-lande vil stigningen i reallønsomkostningerne
pr . ansat formodentlig blive på mellem 2% og 3%
( jf. tabel 22 ). Arbejdsmarkedsparterne i disse lande bør
under lønforhandlingerne tage hensyn til beskæftigelsesud­
viklingen og arbejdsløsheden . F.eks . kunne afdæmpningen i
lønudviklingen blive mindre markant i Tyskland , hvor
arbejdsløsheden er lavest , og hvor rentabiliteten er steget
forholdsvis hurtigt . Til gengæld står man i Det forenede
Kongerige over for et særdeles akut problem bestående i en
kraftig forøgelse af reallønsomkostningerne til trods for en
høj arbejdsløshed .
Den absolut nødvendige løntilbageholdenhed lægger et stort
ansvar på arbejdsmarkedets parter . Løndannelsen foregår i
de enkelte lande efter traditionelle procedurer , der ofte har
været anvendt igennem længere tid . Der skal ikke stilles
spørgsmålstegn ved disse procedurer , men de bør dog gøre
det muligt at følge visse principper :
Det kan dog på virksomhedsplan være fordelagtigt at
opretholde en vis konjunkturbetonet smidighed i lønninger­
ne . Der er her tale om en faktor , som ofte er nødvendig for at
bevare en stabil beskæftigelse under konjunkturbestemte
udsving i efterspørgslen eller priserne . Man kunne f.eks .
opdele lønningerne i en fast del og i en del , der er betinget af
virksomhedernes overskud , hvilket også kan bidrage til at
gøre arbejdstagerne mere motiverede . En sådan smidighed
kan også medvirke til at give bestående virksomheder det
råderum , der er nødvendigt til strukturomlægninger , samti­
dig med at de opretholder et vist beskæftigelsesniveau .Gennem lønoverenskomsterne bør man i overensstemmelse
med samarbejdsstrategien , hurtigt kunne tage hensyn til
meget markante ændringer i bytteforholdet , der i øvrigt er
vanskelige at forudse . Arbejdsmarkedets parter bør i en
sådan situation undersøge muligheden for at bevare en vis
smidighed med hensyn til den faktiske udvikling i de
nominelle lønninger . Man kunne som en mulighed lade
overenskomsterne indeholde bestemmelser , der til en vis grad
beskytter begge parter . Herved skal man kunne undgå , at det
bliver vanskeligt at genskabe rentabiliteten , når bytteforhol­
Løndannelsens forskellige aspekter , der er nævnt her , ved­
rører i første række arbejdsmarkedets parter . Det er sådanne
spørgsmål , der bør undersøges indgående i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne , således at der kan opnås
ligevægt mellem arbejdsmarkedets tilpasningsevne og
beskyttelsen af arbejdstagerne .
Nr . L 385 / 62 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
Udviklingen i lønomkostningerne har i de senere år mulig­
gjort en vis forøgelse af virksomhedernes rentabilitet og vil
således bidrage til en forbedring af beskæftigelsen . Faldet i
oliepriserne styrker disse tendenser . På mellemlang sigt bør
der opnås enighed om en moderatforhøjelse af reallønnen, så
vidt muligt kombineret med en nedskæring i bidragene til
socialsikringsordningerne, hvilket vil kunne sikre en varig
forbedring af rentabiliteten og konkurrenceevnen . For at
forbedre mulighedernefor en hurtig nedbringelse afarbejds­
løsheden må det også sikres, at løndannelsen fortsat er
tilstrækkelig smidig både i forhold til uforudsete begivenhe­
der i den internationale udvikling, og iforhold til de regionale
forskelle . Få virksomhedsplan kunne man til en vis grad gøre
løndannelsen mere smidig og dermed gøre arbejdstagerne
mere motiverede og beskæftigelsen mere stabil i forhold til
konjunkturmæssige udsving i efterspørgslen eller i priserne .
Produktivitetsstigninger over gennemsnittet inden for de
mest effektive sektorer og virksomheder bør dog først og
fremmest udnyttes til forbedre hele økonomiens konkurren­
ceevne og ikke til lønstigninger, der ligger over gennemsnit­
tet, inden for disse sektorer.
4.3.2 . Tilpasning af arbejdsmarkedet med henblik på en
mere beskæftigelsesfremmende vækst
Omlægning og nedskæring afarbejdstiden kan gøre væksten
mere beskæftigelsesfremmende , forudsat at omkostningerne
ikke forøges herved . Dette mål kan nås gennem en omlæg­
ning af produktionsprocessen , hvorved nedskæringen i
arbejdstiden kombineres med en forlænget udnyttelse af
produktionsanlægget og en mere fleksibel anvendelse af
arbejdskraften i virksomheden .
Dette kunne forøge kapitalens produktivitet og hermed
bidrage til at fremme de private investeringer . Muligheden
for at udnytte det eksisterende anlæg til at producere mere
med et større antal beskæftigede ville også råde bod på det
forhold , at kapitalbeholdningen er utilstrækkelig i forhold
til , hvad et højt beskæftigelsesniveau ville kræve .
Da en arbejdsomlægning kan være forbundet med stor
usikkerhed og betydelige tilpasningsomkostninger , må den
ske som led i et samarbejde , hvor man bl.a . må undgå en
forhøjelse af kapital - og arbejdsomkostningerne . I mange
tilfælde må staten ligeledes gribe ind for at fremme initiativ
og udveksling af oplysninger og i visse tilfælde for at afholde
tilpasningsomkostningerne . I flere medlemsstater har de
offentlige myndigheder på forskellig måde søgt at lette denne
omlægningsproces .
Deregulering inden for sikkerhed i ansættelsen kan ikke
udgøre et mål i sig selv . Der er fordele ved at have en generel
arbejdslovgivning , således som det er tilfældet i alle euro­
pæiske lande og i Japan , så man kan sikre stabile og rimelige
arbejdsvilkår . Bestemmelserne om sikkerhed i ansættelsen
kan ligeledes indgå Som en integrerende del af en social
overenskomst i videre forstand , hvor et samarbejde mellem
arbejdsmarkedets parter baseres på en fremadrettet beskæf­
tigelsespolitik .
Den store forskelligartethed , der i Fællesskabet præger
reglerne for sikkerhed i ansættelsen , for hvilke der eksisterer
et omfattende retsgrundlag , viser , hvorledes alt for stramme
bestemmelser kan hæmme jobskabelsen i en økonomi .
Kommissionens erhvervsundersøgelser viser , at bestemmel­
ser om afskedigelse og frigørelse af personale i visse lande
anses for særdeles skadelige for beskæftigelsen . I sådanne
tilfælde bør omkostningerne , procedurerne og retsmidlerne
ved domstolene med hensyn til ansættelse og afskedigelse
tages op til fornyet overvejelse , uden at de fundamentale
sociale rettigheder herved bringes i fare . Sådanne reformer
bør være forenelige med de mål , der er anført i artikel 118A i
den europæiske fælles akt .
Reglerne om deltidsbeskæftigelse og om kontrakter af
bestemt varighed har også i vid udstrækning indflydelse på
ligevægten mellem arbejdspladsernes kvalitet og kvantitet .
Det stigende udbud af arbejdspladser af denne art og af
personer , der er rede til at acceptere dem , er desuden , i
betragtning af mangelen på arbejdspladser i Fællesskabet ,
tilstrækkeligt til at man, vil påse , at denne form for arbejds­
kontrakter ikke undergives alt for strenge regler . For at det
skal lykkes at forøge aktivitetsniveauet , hvilket er absolut
nødvendigt i betragtning af de strukturbestemte problemer ,
der gør sig gældende på det demografiske plan , skal Fælles­
Foruden de makroøkonomiske beskæftigelsesdeterminanter ,
som er gennemgået ovenfor — samlet efterspørgsel , lønni­
veau og omkostningerne ved socialsikringsordninger —
findes der også en lang række mikroøkonomiske instrumen­
ter , der kan fremme eller hæmme økonomiens tilbøjelighed
til jobskabelse . Herunder skal hovedsagelig nævnes :
— arbejdstidspraksis ,
— bestemmelser om sikkerhed i ansættelsen ,
— muligheder for erhvervsuddannelse eller omskoling ,
— reglerne for oprettelse af små virksomheder , selvstændige
erhverv eller andelsforetagende , og
— foranstaltninger til indpasning af arbejdsløse unge samt
langtidsledige på arbejdsmarkedet .
På disse områder er der i den senere, tid taget visse initiativer ,
ligesom man i øjeblikket gennemfører undersøgelser i de
forskellige medlemsstater og på fællesskabsplan . Desuden er
en lang række konkrete foranstaltninger med henblik på at
forbedre arbejdsmarkedet for nylig blevet offentliggjort i et
notat om en arbejdsmarkedsstrategi for beskæftigelsesvækst
i 1990'erne , der i juni 1986 blev forelagt Ministerrådet
( arbejds- og socialministrene ) af Irland , Italien og Det
forenede Kongerige .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 63
heder understreger også , hvor vigtig en højnelse af uddan­
nelsesniveauet er for at opnå en bedre intern mobilitet .
skabet delvis støtte sig på disse former for arbejdskontrakter ,
der passer særlig godt til visse grupper ( f.eks . bibeskæftigelse
med husholdningsarbejde eller ældre arbejdstagere). Disse
former for kontrakter frembyder desuden den fordel i den
nuværende situation , at de nedbringer de marginale omkost­
ninger , som love og aftalemæssige bestemmelser medfører i
forbindelse med ansættelse af nye arbejdstagere , uden at de
berører den beskæftigelsesmæssige sikkerhed for de arbejds­
tagere , der i forvejen er ansat ; de vil også bidrage til at sikre
en mere beskæftigelsesfremmende vækst . Der må dog træffes
visse forholdsregler for at begrænse risikoen for beskæftigel­
sesfremmende vækst . Der må dog træffes visse forholdsregler
for at begrænse risikoen for beskæftigelsesmæssig usikker­
hed og for at sikre kvaliteten af sådanne kontrakter . De bør
f.eks . falde ind under mindstebestemmelserne for social
sikring og andre arbejdsretlige bestemmelser , såsom fastsæt­
telse af mindsteløn .
At uddannelse og kvalifikationer bidrager til større regional
fleksibilitet på arbejdsmarkedet i Fællesskabet , erkendes i
Rådets beslutning om at opnå ensartede erhvervsmæssige
kvalifikationer for specialarbejdere (niveau 2 ) mellem EF's
medlemsstater . Beslutningen supplerer de fællesskabsforan­
staltninger , der tager sigte på hurtigere at få gennemført
gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og andre beviser
på en afsluttet erhvervsuddannelse . Den vil fortrinsvis være
til gavn for arbejdstagere inden for sektorer , hvor mobiliteten
mellem de forskellige lande allerede er af betydeligt omfang .
Dette udgør en etape i gennemførelsen af det indre marked
for arbejdskraften .
Undervisning, uddannelse og omskoling udgør en vigtig
variabel i den økonomiske tilpasningsproces . De må ikke
lades ude af betragtning , når man tager politiske initiativer
på det beskæftigelsesmæssige område , såfremt man vil undgå
større flaskehalse , og mindske de sociale følger af den
industrielle strukturomlægning .
To af de vigtigste faktorer , der er afgørende for arbejdsmar­
kedets tilpasningsevne , set i et mere beskæftigelsesfremmen­
de vækstperspektiv , er regler og aftaler om a ) arbejdstid , og
b ) sikkerhed i ansættelsen . Det fremgår af undersøgelser ,
som Kommissionen for nylig har gennemført (*), at såvel
arbejdsgivere som arbejdstagere ønsker at få lempet en række
arbejdsmarkedsregler på disse to områder . Dette ønske bør
udnyttes til at udbygge dialogen om disse forskellige emner
mellem arbejdsmarkedets parter .
Den centrale rolle , som uddannelse og undervisning for
øjeblikket spiller i medlemsstaterne , understreges dels af den
voksende erkendelse af, at uddannelse , produktivitet og
forretningssucces hører sammen , dels af den betydning , det
har for virksomhederne at øge investeringer i uddannelse .
Som middel til social tilpasning skal omskoling især anvendes
i tilfælde af virksomhedslukning og faldende aktivitet inden
for bestemte sektorer og specielt i områder præget af
industriel tilbagegang .
Som det allerede er blevet understreget i Kommissionens
meddelelse til Rådet i 1984 (KOM(84 ) 484 endelig udg .), vil
de langtidsledige være de sidste , der får gavn af en eventuel
forbedring i den samlede økonomi . De forskellige former for
politik , der tager sigte på at fremme den samlede økonomiske
vækst og væksten i beskæftigelsen , skal suppleres med
særlige foranstaltninger til fordel for langtidsledige . Kom­
missionen har derfor foreslået en række foranstaltninger , der
tager sigte på både at forhindre langtidsledighed og at
reintegrere arbejdsløse , der ikke har haft beskæftigelse i
mindst tolv måneder .I denne forbindelse og som led i dialogen mellem arbejdsmar­
kedsparterne på fællesskabsplan (Val Duchesse ) søger
arbejdsgruppen vedrørende uddannelse og motivering af
arbejdstagerne med hensyn til indførelse af ny teknologi at
bidrage til at skabe et gunstigt miljø . Dette er især vigtigt
i forbindelse med programmet for erhvervsuddannelse , de
nye informationsteknologier (Euro-Tecnet ) og beslutningen
om udarbejdelse af et program for samarbejde mellem
universiteter og virksomheder om højere uddannelser (CO­
METT).
Disse foranstaltninger dannede grundlag for Rådets reso­
lution ( 2 ), der indeholder en forpligtelse til at løse problemet
ved at gøre den sociale politik og beskæftigelsespolitikken
mere effektiv som led i Fællesskabets indsats for at bekæmpe
arbejdsløsheden . Disse foranstaltninger supplerer Rådets
resolution af januar 1984 , der omhandler ungdomsarbejds­
løshed , og hvori medlemsstaterne har indvilliget i en række
foranstaltninger med henblik på at fremme uddannelsen og
beskæftigelsen af unge .
Over Den europæiske Socialfond og programmet for bekæm­
pelse af fattigdom ( 3 ) er der ydet støtte til en række særlige
foranstaltninger til fordel for langtidsledige . Mange med­
lemsstater har indført nye foranstaltninger til fordel for
langtidsledige eller har udvidet de bestående . Antallet af
Der kræves en særlig indsats for at sikre en effektiv
forvaltning af arbejdskraften på lokalt og regionalt plan . Den
skal støttes af tilstrækkelige uddannelsesinvesteringer , som
finansieres af den offentlige og den private sektor , og som
kan sikre en generel forbedring og modernisering af uddan­
nelsen på samtlige niveauer . De små og mellemstore virk­
somheder står over for særlige problemer med hensyn til
uddannelse og omskoling (hvad angår udviklingen inden for
forvaltning og rådgivning, adgang til uddannelse samt
leveringsfleksibilitet ). På dette område opfordres medlems­
staterne til at stille sig positivt til Kommissionens forslag om
en samlet række foranstaltninger . Behovet for en mere
fleksibel anvendelse af arbejdskraften i de enkelte virksom­
(') »Beskæftigelsesudsigter : udtalelser fra virksomhedsledere og
arbejdstagere«, Europæisk Økonomi , nr . 27 , marts 1986 .
( 2 ) Rådets resolution af 19 . december 1984 om bekæmpelse af
langtidsledigheden .
( 3 ) KOM(83 ) 211 endelig udg . af 25 . 4 . 1983 .
Nr . L 385 / 64 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
registrerede arbejdsløse , der har været uden beskæftigelse i
mindst et år , er dog steget konstant og udgør nu ca . 40% i
gennemsnit i Fællesskabet . Desuden er antallet af arbejdslø­
se , der ikke har haft beskæftigelse i mindst to år , også steget
betydeligt . Det er indlysende , at Fællesskabets foranstalt­
ninger ikke er tilstrækkelige til at løse problemet ; det kræver
absolut et større politisk og finansielt engagement at nå de
mål , der er fastsat i resolutionen af 1984 . Konkrete foran­
staltninger , såsom nedskæring af bidragene til socialsikrings­
ordninger i forbindelse med ansættelse af langtidsledige ,
kunne således tages under overvejelse .
Hvad angår ungdomsarbejdsløshed er det naturligvis nød­
vendigt at lægge større vægt på foranstaltninger , der kan øge
der unges muligheder for senere beskæftigelse , end på
foranstaltninger , der blot udsætter deres adgang til arbejds­
markedet .
Man må desuden være særlig opmærksom på problemerne
med hensyn til unge over 20 år , som for manges vedkom­
mende risikerer at blive langtidsledige , når deres uddannelse
eller midlertidige arbejdstilbud er udløbet .
Ved udgangen af 1986 vil Kommissionen undersøge , hvilke
fremskridt der er gjort med hensyn til iværksættelsen af de
foranstaltninger , som er fastsat i Rådets reolution . Kommis­
sionen vil i begyndelsen af 1987 forelægge Rådet en rapport , i
form af en meddelelse , med forslag til nye foranstaltninger .
Denne rapport vil blive baseret på medlemsstaternes oplys­
ninger , og på konklusionerne af de rapporter , der for nylig er
udarbejdet af Kommissionen og af andre organisationer , som
er involveret i bekæmpelsen af langtidsledigheden .
Der findes en lang række beskæftigelsesfremmende initiati­
ver, som kunne gøre økonomien mere jobskabende . De bør
sammenhørende indgå i en positiv makroøkonomisk politik
som den i samarbejdsstrategien omhandlede . Fællesskabet
bør ikke sigte mod en generel deregulering vedrørende
sikkerhed i ansættelsen, men medlemsstaterne bør i visse
tilfælde ændre alt for strenge regler for ikke at hæmme
væksten i forskellige beskæftigelsesformer, forudsat at de
fundamentale principper med hensyn til socialsikring og
andre betingelser overholdes . Tilpasning af arbejdstiden på
en sådan måde, at omkostningerne ikke forøges, kan ligele­
des bidrage til at gøre væksten mere beskæftigelsesfremmen­
de . Det er nødvendigt at iværksætte strengere foranstaltnin­
gerfor at mindske problemerne med hensyn til langtidsledig­
hed og ungdomsarbejdsløshed. Fællesskabet vil om kort tid
foretage en ny undersøgelse af sådanne foranstaltninger.
TABEL 21
Reale lønomkostninger pr . produceret enhed ( reale lønomkostninger pr . ansat i forhold til produktivitet )
( indeks 100 : 0 1961 - 73 )
Gennem­
snit
1961-73
1975 1981 1982 1984 1985 (') 1986 (>) 1987 (')
Belgien 100 110,0 115,0 . 112,9 111,9 110,2 106,1 104,6
Danmark 100 104,6 100,5 99,2 96,1 94,4 92,9 93,5
Tyskland 100 105,9 103,5 102,2 98,9 97,8 96,1 95,7
Grækenland 100 90,2 106,4 106,1 107,2 109,2 101,2 98,9
Spanien 100 104,0 102,9 100,7 94,4 91,8 89,1 87,7
Frankrig 100 105,9 108,1 107,3 105,3 104,4 102,1 100,2
Irland 100 104,6 101,3 99,5 95,2 92,9 91,4 91,3
Italien 100 110,9 108,6 108,6 109,4 108,5 103,2 101,7
Luxembourg 100 123,4 124,9 120,4 111,2 109,3 106,4 107,5
Nederlandene 100 108,8 102,5 101,1 95,8 94,3 95,4 97,8
Portugal 100 136,2 116,1 108,6 100,5 96,9 92,0 90,6
Det forenede I \ III
Kongerige 100 110,1 100,3 98,5 98,8 97,9 99,9 100,3
EUR 12 100 107,2 104,3 103,0 101,1 99,9 98,1 97,4
(') Skøn og prognoser udarbejdet af Kommissionen i oktober 1986 .
Kilde : Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 65
TABEL 22
Skøn over lønomkostningerne og beskæftigelsen i 1987 ( ! )
Arbejds­
løsheds-
procent ( 6 )
Beskæfti­
gelse
v (årlig
ændring
i procent)
Lønomkostninger
pr. arbejdstager ( 2 )
(årlig ændring i procent) Samlet pro­
duktivitet
(BNP pr.
ansat )
Reale
enhedsløn­
omkost-
ninger ( s )
(årlig
ændring
i procent)
nominelle
reale ( 3 )
( på grundlag
af BNP­
priserne )
reale C )
( på grundlag
af forbruger­
priserne)
1 2 3 4 5 6 7
Belgien 13,4 - 0,6 2,2 0,4 0,7 1,9 - 1,4
Danmark 7,7 0,3 5,9 2,1 3,0 1,5 0,6
Tyskland 7,7 1,0 3,2 1,8 2,1 2,2 - 0,3
Grækenland 8,3 0,0 9,6 - 2,4 - 2,6 - 0,2 - 2,2
Spanien 21,5 1,2 6,3 0,2 1,0 1,8 - 1,6
Frankrig 10,7 0,3 3,0 0,3 0,7 2,2 - 1,9
Irland 18,0 0,7 6,0 2,3 2,7 2,5 - 0,1
Italien 12,8 1,3 6,1 0,8 " 2,1 2,3 - 1,5
Luxembourg 1,2 0,7 5,6 2,9 4,2 1,9 1,1
Nederlandene 11,1 0,9 1,7 3,4 2,7 0,9 2,4
Portugal 8,5 0,3 12,3 1,6 3,1 3,2 - 1,5
Det forenede Kongerige 12,0 0,8 6,6 2,3 2,6 1,9 0,4
EUR 12 11,7 0,8 4,8 1,3 1,8 2,0 - 0,7
') Prognose fra oktober 1986 .
2 ) Løn plus bidrag til socialsikringsordninger .
3 ) Ud fra et omkostningssynspunkt .
4 ) Ud fra et købekraftssynspunkt .
5 ) Kolonne 4 divideret med produktivitetsstigning .
6 ) Registrerede arbejdsløse , efter Eurostats definition , i procent af arbejdsstyrken ; for Grækenland , Spanien og Portugal stammer
tallene dog fra nationale undersøgelser .
Kilde: Eurostat og Kommissionens tjenestegrene .
4.4 Markedernes tilpasningsevne
Blandt de foranstaltninger , som samarbejdsstrategien omfat­
ter , indgår forbedringen af markedernes tilpasningsevne som
et væsentligt element i genoprettelsen af virksomhedernes
konkurrenceevne og resultater , specielt på det beskæftigel­
sesmæssige område . En sådan forbedring vil ganske vist
kunne ske ved hjælp af foranstaltninger på mellemlang sigt ,
men virkningerne vil kun slå igennem gradvis . Den foreslåede
politik kan dog også , i det omfang den virker retningsgivende
og stabiliserende på forventningerne for den økonomiske
udvikling , medføre øjeblikkelige positive virkninger . Det er
målet at styrke markedsmekanismerne ved :
— at oprette et område uden interne grænser , der kan sikre
frie varebevægelser og fri bevægelighed for personer ,
tjenesteydelser og kapital ,
— på nationalt plan at skabe betingelser , der i højere grad
kan fremme virksomhedernes udvikling og initiativer .
En styrkelse af vækstpotentiellet og dermed af beskæftigelsen
må nødvendigvis ledsages af en strukturtilpasning . Men
denne strukturtilpasning vil være nemmere at gennemføre ,
hvis den indgår som led i en dynamisk vækst , hvor der lettere
kan tages hensyn til tilpasningens arbejdsmarkedsmæssige
aspekter .
Fremskridt henimod gennemførelse af det interne marked: I
juni 1986 understregede Det europæiske Råd i Haag , at det
var nødvendigt i betydeligt omfang at forbedre beslutnings­
processen vedrørende gennemførelsen af det interne marked
for at nå de mål , der er fastsat for indeværende år , og for
perioden indtil 1992 . Der skal nemlig gøres betydelige
fremskridt for at sikre overgangen fra den nuværende ,
udbyggede toldunion til et økonomisk område uden grænser
i 1992 .
Blandt de vigtigste aktivitetsområder , der er omhandlet i
hvidbogen om det interne marked , skulle de største øko­
nomiske resultater kunne opnås på følgende måde :
Nr . L 385 / 66 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
— Ved fjernelse af hindringerne for samhandelen inden for
Fællesskabet . Det drejer sig i første række om ophævelse
af grænsebarriererne , hvilket fortrinsvis vil medføre et
fald i de omkostninger , der er forbundet med samhande­
len inden for EF . Dette vil fremme en hastigere udvikling i
samhandelen . Efter en periode med relativ stagnation der
efterfulgte den markante stigning i perioden 1958—73 ,
hvor andelen af Fællesskabets samhandel i forhold til den
totale handel steg fra 34% til 53% . Dernæst drejer det
sig om det fælles marked for tjenesteydelser og navnlig
finansielle tjenesteydelser , hvor en øget konkurrence vil
medføre et fald i omkostningerne for de tjenesteydelser ,
der præsteres over for såvel virksomhederne som de
endelige forbrugere ( kreditformidling og priserne på
tjenesteydelserne ).
Selv om det er vanskeligt at forudsige , hvilke virkninger den
økonomiske integration vil kunne få med hensyn til produk­
tion , produktivitet og beskæftigelse , er det klart , at gennem­
førelsen af det indre marked vil medføre , at strukturænd­
ringerne fremskyndes . I denne forbindelse må man sikre sig ,
at der tages fuldt hensyn til de sociale aspekter , som
omhandlet i artikel 118A i den europæiske fælles akt . For at
undgå social modstand og urimeligheder , må man desuden
påse , at nogle grupper ikke kommer til at bære alle byrderne
ved tilpasningen , medens andre opnår fordelene derved . Den
økonomiske og sociale politik , herunder de instrumenter , der
for øjeblikket anvendes til at lette strukturtilpasningen
( Socialfonden , EFRU . . .), må derfor i særlig grad tage sigte
på at sikre en rimelig fordeling af omkostningerne og fordele
ved integrationen og at fremme en større økonomisk og
social samhørighed .
Det er desuden vigtigt at give det store indre marked en fuld
finansiel dimension .
— Ved indførelse af fri konkurrence om offentlige indkøbs­
aftaler . De offentlige indkøbsaftaler har ret stor betyd­
ning , eftersom den offentlige sektors køb af varer og
tjenesteydelser (herunder faste bruttoinvesteringer ) i
1985 udgjorde ca . 18 % af de samlede offentlige udgifter
eller 9 % af Fællesskabets BNP — heri er ikke medregnet
indkøb i et betydeligt antal offentlige men konkurrence­
betonede virksomheder henhørende under privatretten .
Såfremt der indføres konkurrence om disse indkøbsafta­
ler , vil det medføre budgetmæssige besparelser , der ifølge
de foreløbige skøn vil være særlig omfattende inden for
visse sektorer . Desuden vil der kunne registreres betydeli­
ge virkninger for leverandørvirksomhederne , der i højere
grad vil kunne specialisere sig og opnå stordriftsfor­
dele .
Liberalisering af kapitalbevægelserne indgår nemlig i det
generelle mål , der består i at sikre den bedst mulige
ressourceallokering . Den må støtte sig på en større konver­
gens i den økonomiske og monetære politik , der er en faktor ,
som skaber stabilitet og tillid , hvilket fremmer investerin­
gerne og en varig vækst i Fællesskabet som helhed .
Liberaliseringen af kapitalbevægelserne , der ledsages af en
udvikling henimod oprettelse af et fælles marked for finan­
sielle tjenesteydelser , vil specielt gøre det europæiske kapi­
talmarked mere attraktivt og fremme udviklingen af en
række instrumenter , baseret på de nyeste metoder . Liberali­
seringen af kapitalbevægelserne , der indebærer , at sparerne
kan sprede deres investeringer , og at virksomheder af enhver
art har mulighed for international finansiering , skulle forøge
den europæiske opsparing , der kan anvendes til investeringer
og til at skabe beskæftigelse med lavere omkostninger . Med
henblik herpå vedtog Kommissionen den 21 . maj 1986 en
meddelelse til Rådet om et program for frigørelsen af
kapitalbevægelser i Fællesskabet . Det foreslåede program
omfatter to faser .
— Ved forbedring af udbudssiden . Som følge af den øgede
konkurrence i Europa vil dette først og fremmest kunne
ske gennem en større specialisering af virksomhederne og
dermed , i hvert fald i visse sektorer , stordriftsfordele .
Visse faktorer vil kunne bidrage yderligere hertil ; dette
gælder især et mere indgående industrielt samarbejde i
Europa og en mere koncentreret og effektiv anvendelse af
forsknings- og udviklingsudgifterne . Endelig vil passive
effekter kunne forventes , såfremt man fjerner forskellene
med hensyn til tekniske specifikationer ( tekniske bestem­
melser , standarder , procedurerne for godkendelse ), der
for øjeblikket kan anvendes af såvel de offentlige myn­
digheder som dominerende virksomheder til at afskærme
markederne og dermed forringe hele fællesskabsøko­
nomiens konkurrenceevne .
Første fase er allerede indledt . Det er formålet hermed at der i
hele Fællesskabet skal foretages en effektiv liberalisering af
kapitaltransaktionerne , da dette er en direkte forudsætning
for , at fællesmarkedet kan fungere tilfredsstillende , og for
den indbyrdes forbindelse mellem de finansielle markeder .
— Endelig kunne en tilnærmelse af medlemsstaternes lov­
givning om indirekte beskatning være af afgørende
betydning for styrkelsen af konkurrencen inden for
Fællesskabet , navnlig i betragtning af den større gennem­
sigtighed i forbrugerpriserne i de forskellige lande .
Endvidere kunne dette i visse tilfælde eller i visse lande
være anledning til at indføre en afgiftsstruktur , der er
mere hensigtsmæssig ud fra et udbudspolitisk synspunkt
( jf . punkt 4.2 ).
Dette betyder først og fremmest , at de eksisterende mulighe­
der for undtagelse fra Fællesskabets bestemmelser gradvis må
afskaffes . Det er vigtigt , at de restriktioner , der fortsat er
tilladt , dels i henhold til beskyttelsesklausuler i traktaten for
Irlands , Italiens og Grækenlands vedkommende , dels i
henhold til akten vedrørende Spaniens og Portugals tiltræ­
delse gradvis kan ophæves .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 67
Dernæst indebærer det udvidelse af de nuværende liberalise­
ringsforpligtelser . Kommissionen forelagde , i juni 1986
Rådet et forslag til direktiv om udvidelse af liberaliserings­
forpligtelsen til også at omfatte langfristede kreditter i
forbindelse med forretningstransaktioner , erhvervelse af
værdipapirer , der ikke er børsnoterede , og værdipapirers
optagelse på de nationale kapitalmarkeder .
og beskæftigelsen . Gennem konkurrence kan produktivitets­
stigninger på over gennemsnittet inden for de mest effektive
sektorer få indvirkning på hele økonomien i form af et
relativt prisfald inden for disse sektorer . Den øgede efter­
spørgsel inden for disse sektorer styrker således deres vækst
og beskæftigelse . Herved er det desuden muligt at forbedre de
mindre effektive sektorers rentabilitet og sætte dem i stand til
at skabe mere beskæftigelse .
I anden fase må man anerkende princippet om helt frie
kapitalbevægelser , der således også omfatter finanslån og
porteføljeinvesteringer ( indlånsbeviser , værdipapirer ). Disse
transaktioner skal liberaliseres i en sådan takt , at der tages
hensyn til medlemsstaternes forskelligartede økonomiske
forhold og deres i øjeblikket meget forskelligartede valuta­
kontrol . Kommissionen vil i løbet af 1987 forelægge Rådet
nye forslag .
Desuden har en række lande bestræbt sig på at mindske
statens medvirken i deres økonomier med henblik på at skabe
større økonomisk effektivitet . Hvad enten der er tale om
deregulering inden for bestemte områder ( transport , ener­
gi .. .) gennem den private sektors overtagelse af nogle af
den offentlige sektors aktiviteter , eller gennem en erklæret
vilje til at begrænse offentlige indgreb i form af støtte , er
målet det samme , nemlig at gøre økonomien mere effektiv . I
denne forbindelse vil gennemførelsen af det indre marked , i
det omfang brugen af statsstøtte herved begrænses , nødven­
diggøre øget gennemsigtighed og en periodisk evaluering af
enhver form for offentlige indgreb til fordel for virksomhe­
derne ( tilskud , rentegodtgørelse , skatter , garantier , erhver­
velse af kapitalinteresser osv .), således at man bedre kan
vurdere deres indvirkning på virksomhedernes konkurrence­
evne .
Der må sikres betingelser, som i højere grad fremmer
virksomhedernes udvikling. En forbedring af markedernes
evne til at tilpasse sig efter udsving i udbud og efterspørgsel
og efter chokpåvirkninger udefra , forudsætter , at virksom­
hederne kan udøve deres aktiviteter under stabile forhold ,
der fremmer deres udvikling .
Forbedring af de skattemæssige, finansielle og lovgivnings­
mæssigeforholdfor virksomhederne er for Kommissionen et
permanent politisk mål . En sådan forbedring — der oftest er
baseret på" henstillinger om en tilpasning efter de bedste
nationale metoder i Fællesskabet — bidrager til at forøge
gennemsigtigheden og gøre virksomhedernes erhvervsvilkår i
Fællesskabet mere ensartede , ligesom den mindsker anven­
delsen af diskretionære foranstaltninger , der kan fordreje
konkurrencen . Kommissionen har , bl.a . efter sin meddelelse
i 1983 om skattemæssige og finansielle foranstaltninger til
fremme af investeringerne , taget flere initiativer til at forbe­
dre virksomhedernes skattemæssige forhold (overførsel af
tab , nedsættelse af kapitaltilførselsafgiften ), deres finansielle
forhold ( fremme af risikovillige investeringer i Europa ) og
deres lovgivningsmæssige forhold ( undersøgelse af, hvorle­
des Fællesskabets og de enkelte landes bestemmelser indvir­
ker på små virksomheder og på kooperativer ). Kommissio­
nen vil aktivt fortsætte denne politik , som vil få større
virkning , såfremt den følges op og forstærkes på nationalt
plan gennem såvel centrale som regionale indgreb fra de
offentlige myndigheders side .
Selv om en forbedring af virksomhedernes forhold og en
styrkelse af konkurrencens rolle umiddelbart er til fordel for
små og mellemstore virksomheder , påtænker Kommissionen
at udarbejde en mere dynamisk politik, der især skal tage
sigte på små og mellemstore virksomheder og på kooperati­
ver, som følge af disses betydning for beskæftigelsen .
Kommissionen har derfor vedtaget et aktionsprogram ('),
der foruden at skabe forhold , som i højere grad fremmer
oprettelsen og udviklingen af små og mellemstore virksom­
heder , tager sigte på at tilgodese disse virksomheders særlige
behov , hvad angår tilførsel af kapital og evne til at tilpasse sig
efter markedsforholdene ( fleksibilitet ). De foranstaltninger ,
der foreslås til hjælp for små og mellemstore virksomheder ,
omfatter , især uddannelse (omskoling af personale , uddan­
nelse af ledere), oprettelse af informationssteder på nationalt
plan og, forsøgsvis , på fællesskabsplan , bistand med henblik
på adgang til markeder i tredjelande , støtte til oprettelse af
virksomheder , til innovation og til nærmere samarbejde med
de store virksomheder , tilpasning af fællesskabsfinansiering­
en til de små og mellemstore virksomheders behov og
udvikling af risikovillige investeringer i Europa .
Alle disse foranstaltninger , der har været drøftet med
arbejdsmarkedsparterne (organisationer , der repræsenterer
de små og mellemstore virksomheder , samt fagforeninger),
skal gøre det muligt at sætte gang i de små og mellemstore
Konkurrencens store betydning med hensyn til styrkelse af
Fællesskabsøkonomiernes tilpasningsevne har fået en række
medlemsstater til at træffe foranstaltninger , der udvider
virksomhedernes råderum eller giver dem en smidigere og
mere effektiv administration . Der er således i flere medlems­
stater iværksat foranstaltninger , som tager sigte på at
genskabe virksomhedernes frie prisfastsættelse , og som i de
fleste tilfælde er blevet forstærket af den faldende inflation .
Generelt betragter de fleste medlemsstater i øvrigt en fleksibel
prisfastsættelse som særdeles vigtig for forbedring afvæksten
(') Aktionsprogram for små og mellemstore • virksomheder ;
KOM(86 ) 445 af 16 . juli 1986 .
Nr . L 385 / 68 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
af udbudet inden for sektorer med overskud , kvalitativ
forbedring afproduktionen og en strukturpolitik , der i højere
grad er tilpasset de faktiske markedsforhold . I henhold til
artikel 130 i den europæiske fælles akt vil Kommissionen
desuden rationalisere driften af strukturfondene , der er
udtryk for Fællesskabets finansielle solidaritet , således at de
i størst muligt omfang kan bidrage til at nå målet for
økonomisk og social , samhørighed og til at forbedre forhol­
dene i de dårligst stillede regioner og i områder med industriel
tilbagegang . Denne beslutning om rationalisering indgår som
led i samarbejdsstrategien , der vil sikre en dynamisk vækst og
derigennem en tilnærmelse mellem medlemsstaternes og
regionernes levestandard .
virksomheders udvikling og jobskabelse , og udgør derfor et
vigtigt aspekt af samarbejdsstrategien for vækst og beskæf­
tigelse .
Som led i samarbejdsstrategien spiller de af Fællesskabet og
medlemsstaterne påtænkte foranstaltninger, der tager sigte
på atfå markedernefor varer, tjenesteydelser og kapital til at
fungere bedre, en vigtig rolle . De vigtigste initiativer, som
Kommissionen harforeslået i programmetforgennemførelse
cif Fællesskabets indre marked, omfatter bl.a . a) afskaffelse
af de tekniske handelshindringer og af omkostninger i
forbindelse med grænseoverskridelse, b), samarbejde om
offentlige indkøbsaftaler, c) tilnærmelse afmedlemsstaternes
indirekte beskatning, d) liberalisering af kapitalmarkederne .
I denne forbindelse må de sociale aspekter ikke lades ude af
betragtning. Kommissionen har ligeledes fremsat forslag til
forbedring af virksomhedernes skattemæssige og juridiske
forhold, idet den særlig har taget hensyn til de små og
mellemstore virksomheders behov .
En videreførelse af budgetindsatsen til fordel for industri ,
forskning og innovation vil således give mulighed for at lette
og fremskynde strukturtilpasningen og forbedre virksomhe­
dernes konkurrenceevne . Sidstnævnte type udgifter er nemlig
særlig vigtige for , at samarbejdsstrategien kan falde heldigt
ud , idet de forbedrer virksomhedernes videnskabelige og
teknologiske grundlag , skaber et velegnet grundlag for
udbredelsen af informationsteknologi og , gennem deres
indvirkning på virksomhedernes udbud , fremmer gennemfø­
relsen af Fællesmarkedet .
Fællesskabets budget for 1987 er under udarbejdelse . Det
foreløbige budgetforslag , som Kommissionen har fremlagt ,
beløber sig til 36,6 mia ECU og holder sig således inden for
momsgrænsen på 1,4% . Den beskedne forhøjelse af udgif­
terne til EUGFL , garantisektionen ( 3,8 % ), der stadig tegner
sig for 62,5 % af de samlede budgetudgifter , har muliggjort
betydelige forhøjelser af de strukturbestemte udgifter .
Det budget , som Rådet vedtog ved førstebehandlingen ,
androg 35,9 mia ECU , idet der således var skåret ned i de
beløb , som var afsat til strukturfondene og til forsknings­
arbejde .
4.5 . Finansiering af Fællesskabets politik : budgettet og de
finansieringstekniske foranstaltninger
Strukturtilpasning og konvergens mellem medlemsstaternes
økonomier er — sammen med styringen af udgifterne til den
fælles landbrugspolitik — hovedmålsætningerne i det
udvidede Fællesskabs budget . I overensstemmelse med sam­
arbejdsstrategien vil Fællesskabets budget i højere grad
kunne bidrage til sådanne mål som en mere beskæftigelses­
fremmende vækst , en styrkelse af den økonomiske og sociale
samhørighed , en harmonisk integration af de nye medlems­
stater og en forbedring af det interne marked . De finansie­
ringsinstrumenter , som Fællesskabet er i besiddelse af, bør
anvendes til fordel for denne strategi på den bedst gennem­
tænkte og effektive måde .
På grundlag af konklusionerne fra Det europæiske Råd i
Fontainebleau påtænker Kommissionen at forelægge Rådet
et forslag til en forhøjelse af den maksimale egenfinansie­
ringsmomssats fra 1988 .
Fællesskabets budget: Den prekære EF-budgetsituation
afspejler den vanskelige ligevægt , der skal findes mellem
finansieringen af den fælles landbrugspolitik , der er fastlagt
af Rådet , og udviklingen i de ikke-obligatoriske udgifter , hvis
rolle i forsøget på at finde en bedre økonomisk og social
samhørighed i Fællesskabet er blevet endnu større efter
udvidelsen . Problemet accentueres af, at størrelsen af land­
brugsudgifterne også afhænger af eksterne faktorer . Med
hensyn til disse udgifter måtte referencerammen i forbindelse
med den af Rådet vedtagne budgetdisciplin således revideres i .
1986 som følge af prisfaldet på landbrugsprodukter og en
øget konkurrence mellem producenterne på tredjelandsmar­
kederne .
Kommissionen har i denne forbindelse fastlagt en række
prioriterede mål i sine retningslinjer for det europæiske
landbrugs fremtid , og der er her tale om gradvis nedbringelse
Finansieringstekniske foranstaltninger: De knappe budget­
midler kombineret med de betydelige midler , der er til
rådighed fra private kilder , giver nye finansieringsmulighe­
der , som Kommissionen foreslår at udnytte med særlig vægt
på udvikling af finansieringstekniske foranstaltninger . Med
henblik herpå er der indføjet et nyt kapitel i Kommissionens
foreløbige budgetforslag for 1987 .
Der kunne her blive tale om at anspore markedet til at skabe
eller udvikle instrumenter , der kan lette finansieringen af
foranstaltninger eller projekter , som Fællesskabet tillægger
særlig betydning . Det drejer sig om på bedst mulig måde at
udnytte de bestående instrumenter ( lån og tilskud ) til at skabe
en katalysatorvirkning , at udvide Fællesskabets interven­
tionsområde og -muligheder og at skabe forbindelse mellem
fællesskabsfinansiering og privat finansiering , som muliggør
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 69
— De store infrastrukturprojekter , der er særlig vanskelige
at iværksætte , og hvis gennemførelse forudsætter en
betydelig kapital under specielle former eller på specielle
betingelser . Fællesskabet kunne her :
— sikre de betingelser , der er nødvendige for iværksæt­
telse af store projekter ( erklæring om , at de er af
europæisk interesse , støtte over budgettet ),
— forbedre forholdene for de private investorer ,
— mobilisere kapitalmarkedet gennem en ny form for
fællesskabsfinansiering ( f.eks . projektfinansiering).
nye finansieringsformer , der er velegnede til innovations-,
teknologi- og virksomhedsprojekter .
Efter Kommissionens opfattelse findes der nemlig i Fælles­
skabet en lang række projekter , hvis iværksættelse og
gennemførelse kunne lettes gennem velegnede finansierings­
former . Kommissionen har i første omgang valgt at anvende
de finansieringstekniske foranstaltninger på tre højtpriorite­
rede områder , hvor den i snævert samarbejde med EIB vil
undersøge udviklingsmulighederne :
— Højteknologiprojekter , der befinder sig i øverste del af
kæden , som går fra forskning til industriel udnyttelse ; der
er bl.a . tale om projekter , som udgør den industrielle
opfølgning af fælles forskningsprogrammer , der delvis er
finansieret af Fællesskabet . Da sådanne projekter finan­
sieres bedst ved hjælp af aktiekapital , har Kommissionen
stillet en række forslag (oprettelse af private investerings­
selskaber med en garantiordning), hvortil den har fået
tilslutning fra finanskredse .
— De små og mellemstore virksomheder , navnlig inden for
innovation , der står over for særlige finansieringsvanske­
ligheder . Det er på dette område , at der findes flest
instrumenter ( risikovillig kapital , garantifonde , kredit­
forsikring , rådgivningsorganer osv .); Kommissionen vil
bestræbe sig på at udvikle disse .
Udvidelsen af Fællesskabet, gennemførelsen af det interne
marked og nødvendigheden afat nedbringe arbejdsløsheden
forøger strukturændringerne i Fællesskabet. Fællesskabs­
budgettet bør lette denne proces gennem deforskellige afsatte
midler. En finansieringsteknisk indsats, der ville tilskynde
markedet til at tilvejebringe hovedparten affinansieringen af
aktioner eller projekter, som Fællesskabet tillægger en særlig
interesse, kunne efter Kommissionens opfattelse desuden
også bidrage hertil; de vigtigste anvendelsesområderfor disse
finansieringsinstrumenter ville være højteknologiprojekter,
innovation i små og mellemstore virksomheder samt visse
store infrastrukturprojekter.
TABEL 23
De europæiske Fællesskabers budget , 1985—87 ( betalingsbevillinger)
(mio ECU)
1985 (')
EUR 10
1986 ( 2 )
EUR 12
1987 ( 3 )
EUR 12
1987 ( 4 )
EUR 12
Udgifter: 1
Landbrug , garantisektionen 19 726 22 112 22 961 22 961
Landbrug , udviklingssektionen 738 802 966 983
Fiskeri 82 190 221 208
Socialfonden 1 413 2 533 2 589 2 499
Regionalfonden 1 624 2 373 2 495 2 422
Integrerede middelhavsprogrammer 9 133 240 175
Transport 76 27 34 21
Energi og industri 129 114 173 147
Forskning og innovation ' 578 648 ' 847 744
Fødevarehjælp 544 553 616 524
Udviklingsbistand 541 618 642 536
Øvrige udgifter , herunder
tilbagebetalinger til medlemsstaterne 2 763 5 071 4 892 4 726
I alt 28 223 35 174 ( 5 ) 36 676 ( 6 ) 35 946
(') Gennemforelse .
( 2 ) Budget vedtaget af Parlamentet den 10 . juli 1986 .
( 3 ) Foreløbigt budgetforslag for 1987 , som Kommissionen forelagde Rådet den 21 . juli 1986 .
( 4 ) Foreløbigt forslag vedtaget af Rådet den 9 . september 1986 .
( 5 ) Korrektion af budgetuligevægten til fordel for Det forenede Kongerige , der andrager 2 685 mio ECU , er medtaget i
indtægterne .
( 6 ) Korrektion af budgetuligevægten til fordel for Det forenede Kongerige , der andrager 2 366 mio ECU , er medtaget i
indtægterne .
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 70 De Europæiske Fællesskabers Tidende
(mio ECU)
1985 (')
EUR 10
1986 ( 2 )
EUR 12
1987 ( 3 )
EUR 12
1987 (")
EUR 12
Indtægter:
Landbrugsafgifter 2 179 2 699 3 297
Told 8 310 9 700 9 762
Moms 15 218 22 468 23 130
Særlige bidrag 1 911 211 212 l
Diverse 654 96 275
I alt 28 272 ( 7 ) 35 174 ( s ) 36 676 { 6 ) 35 946
Maksimal momssats 1,0 1,4 1,4
Faktisk momssats 1,0 1,39(8 ) 1,38 ( 9 )
Budgetbalance i procent af BNP 0,85 1,03 1,02
(') Gennemførelse .
( 2 ) Budget vedtaget af Parlamentet den 10 . juli 1986 .
( 3 ) foreløbigt budgetforslag for 1987 , som Kommissionen forelagde Rådet den 21 . juli 1986 .
( 4 ) Foreløbigt forslag vedtaget af Rådet den 9 . september 1986 .
( 5 ) Korrektion af budgetuligevægten til fordel for Det forenede Kongerige , der andrager 2 685 mio ECU , er medtaget i
indtægterne .
( 6 ) Korrektion af budgetuligevægten til fordel for Det forenede Kongerige , der andrager 2 366 mio ECU , er medtaget i
indtægterne .
( 7 ) Inklusive et overskud på 49 mio ECU , overført til regnskabsåret 1986 .
( 8 ) Dog for Forbundsrepublikken Tyskland 1,33697 og for Det forenede Kongerige 0,67663 .
( 9 ) Dog for Forbundsrepublikken Tyskland 1,3296 og for Det forenede Kongerige 0,8176 .
Kilde : 1985 : forvaltningsregnskaber ; 1986 : budget vedtaget af Europa-Parlamentet den 10 . juli 1986 ; 1987 : foreløbigt
budgetforslag , som Kommissionen forelagde Rådet den 21 . juli 1986 ; foreløbigt forslag vedtaget af Rådet den 9 . september
1986 .
TABEL 24
Det europæiske Fællesskabs investeringsfinansiering gennem kapitalmarkedslåntagning samt viderelångivning
(mio ECU)
1984 1985 1986
Udlån fra institution eller mekanisme:
Den europæiske Investeringsbank 5 007 5 641
Kommissionen :
Det europæiske Kul- og Stålfællesskab 825 1 010
Euratom 186 211
Det nye Fællesskabsinstrument 1 182 884
1 alt 7 200 7 746 7 800 — 8 300
Udlån opstillet efter sektor eller politisk mål: l
Den private industrisektor 2 709 2 830 2 500 — 2 800
heraf: globallån til små og mellemstore
virksomheder . 1 719 1 735 1 400 — 1 600
Infrastruktur 2 132 2 413 2 800 — 2 900
Energi 2 359 2 503 2 500 — 2 600
I alt 7 200 7 746 7 800 — 8 300
Kilde : Kommissionen for De europæiske Fællesskaber »Kommissionens rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om
Fællesskabets lånoptagelse og långivning i 1985 », KOM(86 ) 289 endelig udg ., juli 1986 . For 1986 er der tale om skøn fra
Kommissionens tjenestegrene .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 71
repræsenteret ved Sammenslutningen af industri- og arbejds­
giverorganisationer i De europæiske Fællesskaber (UNICE ),
Det europæiske center for offentlige Virksomheder (CEEP)
og Den europæiske faglige Samarbejdsorganisation (CES ).
Arbejdet i de to grupper , der er nedsat , og hvoraf den ene
beskæftiger sig med makroøkonomiske og den anden med
mikroøkonomiske emner , resulterede i , at man nåede til
enighed på flere punkter :
— Nødvendigheden af, at alle parter — virksomheder ,
lønmodtagere og offentlige myndigheder — effektivt
iværksætter samarbejdsstrategien for at fremme den
ønskede nedbringelse af arbejdsløsheden .
— Nødvendigheden af hurtigt at få kanaliseret de øko­
nomiske ressourcer hen i beskæftigelsesfremmende inve­
steringer ved at forbedre virksomhedernes rentabilitet
yderligere gennem en moderat reallønsudvikling og ved
så vidt muligt at afkorte den tid , der går mellem
rentabilitetsforbedringen og iværksættelse af investering­
er .
— Nødvendigheden af at fastholde den monetære stabilitet
og nedbringe inflationen i de lande , hvor den endnu er for
høj .
— Nødvendigheden af at fremme forskning og udvikling
samt uddannelse af arbejdskraften .
— Nødvendigheden af hurtigt at få gennemført det interne
marked under fuld hensyntagen til de sociale aspekter .
— Nødvendigheden af, at øgede erhvervsinvesteringer led­
sages af en stigning i de økonomisk og samfundsmæssigt
rentable offentlige investeringer .
Der er ikke noget mærkeligt i , at der også er opstået en række
divergenser . Der er navnlig uenighed om, hvilken rolle staten
skal spille i det økonomiske liv , såvel hvad angår dens
udgifter og indtægter som styring af markederne samt om
hvilken betydning en tilpasning og nedsættelse af arbejdsti­
den uden omkostningsforøgelser vil kunne få for skabelsen af
nye arbejdspladser .
4.6 . Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter
Forudsætningen for samarbejdsstrategien er en betydelig
ændring i den økonomiske adfærd og den økonomiske
politik på en række punkter . Den kraftige stigning i arbejds­
løsheden i 70'erne og den lave økonomiske vækst blev
ledsaget af en mere udpræget defensiv adfærd , der ofte var en
refleksreaktion , som bundede i ønsket om at bevare sin
stilling og sine legitime rettigheder under de omvæltninger ,
oliekrisen førte med sig . Med den holdning blev der imidler­
tid ikke altid taget hensyn til den stigende arbejdsløshed ,
ligesom den vanskeliggjorde løsningen af dette problem .
Dette gælder virksomhederne , der tøver mere med at inve­
stere , når der er usikkerhed omkring udviklingen , og det
gælder lønmodtagerne , der søger at værne om deres købe­
kraft og sikre deres beskæftigelse . Men det ser nu også ud til
at gælde de økonomisk-politiske myndigheder , der underti­
den tøver med at udnytte deres spillerum i betragtning af
varigheden af og omkostningerne ved saneringen i begyndel­
sen af 80'erne .
Det er netop kombinationen heraf, der har ført til den
nuværende uligevægt . Og kun en holdningsmæssig ændring
på alle disse områder vil kunne skabe den fornødne fornyelse
i den europæiske økonomi . Virksomhedernes investerings­
lyst kan blive større , hvis der bliver større sikkerhed om
rentabilitets- og efterspørgselsudgifterne . Lønmodtagerne vil
bedre kunne acceptere en moderat reallønsudvikling og en
øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet , hvis de til gengæld har
sikkerhed for , at dette vil få mærkbare beskæftigelsesfrem­
mende virkninger , og hvis de pågældende foranstaltningers
sociale konsekvenser tilgodeses fuldt ud . Risikoen for , at en
mere vækstorienteret makroøkonomisk politik fører til et nyt
inflationsopsving og ny uligevægt på betalingsbalancen ,
mindskes i takt med en bedre styring af det indenlandske
omkostningsniveau , sammen med en forøgelse af produk­
tionskapaciteten i erhvervslivet og en mere dynamisk udvik­
ling i EF-økonomien som helhed .
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter bør netop tage
sigte på at skabe de fornødne holdningsmæssige ændringer
hos alle de implicerede parter .
Det er derfor helt klart , at denne dialog bør omfatte alle de
emner , der indgår i samarbejdsstrategien , både på det
makroøkonomiske og det mikroøkonomiske plan . Der er
tale om en dialog mellem repræsentanter for arbejdsgivere og
lønmodtagere samt regeringerne , der skal bane vej for bred
konsensus om det bidrag , de hver især kan yde til samar­
bejdsstrategien . På møder afholdt med regelmæssige mellem­
rum , afpasset efter udviklingen i konjunktursituationen , vil
parterne kunne kontrollere samarbejdsstrategiens iværksæt­
telse i praksis og tilpasse deres indsats til den seneste
udvikling . Denne dialog , der bør finde sted på alle niveauer ,
skal desuden gøre det muligt at nå frem til en bedre løsning på
de sociale og beskæftigelsesmæssige problemer , de fornødne
strukturelle og teknologiske ændringer afføder .
På EF-plan er der på Kommissionens initiativ indledt en
frugtbar dialog med og mellem arbejdsmarkedets parter ,
På EF-plan vil Kommissionen for sit vedkommende fortsat
arbejde på at intensivere denne dialog . Men således som
Kommissionen konstaterede det i sin meddelelse fra juli 1986
(KOM(86 ) 364 endelig udg .), udnyttes den vilje til samar­
bejde , som arbejdsmarkedets parter har vist på EF-niveau ,
ikke fuldt ud på det nationale plan . I samtlige medlemsstater
bør regeringerne give konkrete tilskyndelser hertil , der tager
hensyn til nationale traditioner , men som eventuelt også kan
overskride disse rammer , således at der i hver medlemsstat
kan komme gang i en dialog om alle de emner , der indgår i
strategien , og således at der skabes et gunstigt klima for
dialogen inden for de enkelte brancher og virksomheder ( 1 ). I
(') Jf. artikel 3 i Rådets direktiv 74 / 121 / EØF af 18 . februar 1974
om stabilitet , vækst og fuld beskæftigelse i Fællesskabet , EFT
nr . L 63 af 5 . 3 . 1974 , s . 19 .
Nr . L 385 / 72 31 . 12 . 86De Europæiske Fadlesskabers Tidende
de lande , hvor regeringerne af særlige årsager ikke ser sig i
stand til at tilskynde til dialog , bør arbejdsmarkedets parter
fortsat selv tage initiativ hertil , for at denne dialog om
emnerne i EF-strategien kan blive indledt også i disse lande ,
så vidt muligt med regeringens deltagelse .
interne tilpasninger , således at det amerikanske underskud
og det japanske overskud kan bringes ned på et mere rimeligt
niveau . Selv om femlandegruppen erkendte nødvendigheden
af en sådan tilpasning , er der praktisk taget ikke sket nogen
bedring i situationen . Der er således risiko for , at det
amerikanske underskud og det japanske overskud også i
1986 og i 1987 forbliver alt for store . EF's samlede overskud
ventes at stige forbigående i forhold til 1985 , dog således at
det stadig vil holde sig på et rimeligt niveau . Da der imidlertid
er tale om overskud i nogle EF-lande og underskud i andre ,
kan der blive behov for visse tilpasninger , selv om det er
klart , at der ikke nødvendigvis bør kræves , at samtlige
medlemsstater har nøjagtig balance på de løbende poster .
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er et vigtigt ele­
ment i samarbejdsstrategien . Denne dialog, hvori deltager
repræsentanter for arbejdsgivere og lønmodtagere samt
regeringerne, har navnlig til formål at bane vej for den
nødvendige holdningsmæssige ændring hos alle implicerede
og skabe bred enighed om det bidrag, hver især kan yde . De
emner, der tages op, bør omfatte - samarbejdsstrategiens
økonomiske og sociale aspekter. På EF-plan er der på
Kommissionens initiativ blevet indledt en frugtbar dialog
med og mellem arbejdsmarkedets parter. Kommissionen vil
arbejde på en yderligere intensivering af denne dialog. På
baggrund af den samarbejdsvilje, som arbejdsmarkedets
parter på europæisk plan har udvist, og under hensyntagen til
de særlige omstændigheder i hvert enkelt land, burde
medlemsstaternes regeringer på nationalt plan tage konkrete
initiativer til at iværksætte dialogen om alle de emner, der
indgår i strategien .
USA har gentagne gange søgt at få overskudslandene ,
navnlig Japan og Tyskland , til at sætte skub i deres
indenlandske efterspørgsel for derved hurtigere at få ned­
bragt deres overskud på betalingsbalancen og dermed også
det amerikanske underskud . Der er imidlertid ikke større
chancer for , at en fremskyndet vækst i disse to lande , der kun
tegner sig for 15% af den amerikanske eksport , vil kunne
nedbringe det amerikanske underskud tilstrækkeligt . Hvis
samtlige industrilande , med undtagelse af USA , stimulerede
deres indenlandske efterspørgsel , ville det naturligvis få langt
større virkninger for det amerikanske underskud , eftersom
det så ville berøre 60% af den amerikanske eksport . Men
selv om en hurtigere vækst i alle industrilande med undta­
gelse af USA vil bidrage til at nedbringe det amerikanske
underskud , vil det praktisk taget ikke få nogen virkning for
Japans 6g Tysklands overskud . De øvrige industrilandes
merefterspørgsel efter japanske og tyske varer vil nemlig
kunne neutralisere virkningen af den importstigning , den
hurtigere vækst i disse to landes indenlandske, efterspørgsel
vil føre til .
4.7 Internationalt samarbejde om den økonomiske politik
Det er nu godt et år siden , at man begyndte at gøre en indsats
for at rette op på de store skævheder , som har præget de
internationale betalingsforhold siden 1982 . Siden marts
1985 , hvor dollaren var nået op på sit rekordniveau , har
kurserne på de vigtigste valutaer udviklet sig i en retning , der
stemmer bedre overens med de grundlæggende økonomiske
forhold . Denne udvikling blev i øvrigt fremmet ved den
aftale , femlandegruppen i september 1985 indgik i New
York om , at der var behov for en depreciering af dollaren og
en tilsvarende appreciering af de øvrige store valutaer ,
navnlig yenen , hvis det skulle lykkes at skabe større stabilitet
i den internationale betalingssituation .
Det ser ud til , at forudsætningen for at få bragt USA's
underskud i udenrigshandelen ned på et rimeligt niveau , vil
være en vis afdæmpning af den indenlandske efterspørgsel i
USA , hvilket samtidig indebærer en periode med relativt
lavere vækst i USA i forhold til de øvrige industrilande . I
modsætning til eksporten udviser den amerikanske import en
meget høj indkomstelasticitet og skulle således i princippet
reagere kraftigt på en dæmpning af den indenlandske
efterspørgsel . Tabel 25 viser — under forudsætning af
uændrede reale valutakurser i forhold til medio 1986 — den
fordeling af overskud og underskud på de løbende poster ,
som ville kunne opnås med en strammere budgetpolitik i
USA . Ved udgangen af 80'erne skulle det amerikanske
underskud således være bragt ned på 2% af BNP , EF's
overskud ville forsvinde , medens Japan fortsat ville have et
alt for stort overskud .
Ved udgangen af september 1986 oplevede de andre lande ,
der er medlemmer af femlandegruppen , en kraftig apprecie­
ring af deres valutaer over for dollaren . Den effektive
dollarkurs var faldet med 22 % , medens yen-kursen steg
38% i forhold til gennemsnitsnivauet for 1985 . For de
europæiske landes vedkommende var apprecieringen mindre
mærkbar , eftersom ca . halvdelen af deres udenrigshandel
foregår med andre europæiske lande . Men formentlig er
kurstilpasningerne , i det mindste tilpasningen af ECU'en i
forhold til dollaren , nu tilstrækkelige .
En målbevidst iværksættelse af samarbejdsstrategien i de
kommende fire år ville under disse omstændigheder få visse
negative virkninger for EF's betalingsbalance . Dette vil
naturligvis også kunne accepteres , men ville ikke føre til en
varig ligevægtsposition . Hvad angår betalingsbalancerne ,
I betragtning af de enorme uligevægte , der er blevet akku­
muleret i årenes løb , navnlig i USA og i Japan , er det
imidlertid helt klart , at disse kurstilpasninger må følges op af
Nr . L 385 / 7331 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende
bliver det visse andre europæiske lande og udviklingslande­
ne , der får størst gavn heraf. Denne udvikling ville kun få
relativt beskedne virkninger for de løbende poster på USA's
betalingsbalance og ville oven i købet yderligere forhale
nedbringelsen af det japanske overskud ( se tabel 26 ). Der er
således ikke tale om nogen optimal fremgangsmåde . På
internationalt plan må foranstaltningerne for at reducere
disse skævheder derfor afstemmes således , at det ikke blot
bliver en periode med relativt moderat vækst i USA og
hurtigere vækst i EF , men også en ny appreciering af yen'en
efterfulgt af en mere ekspansiv budgetpolitik i Japan . Tabel
27 viser den fordeling af saldiene på de løbende poster , der
kunne opnås ved en forøgelse af de offentlige udgifter i Japan
med 1% af BNP om året i perioden 1987—90 og en ny
stigning i den effektive yenkurs på 20 % i perioden
1987—88 . Dette vil , sammen med foranstaltninger , der kan
åbne øget adgang til vare- og kapitalmarkederne , kunne
reducere det japanske overskud kraftigt . Eksemplet viser , at
det samlede resultat bliver klart bedre ved at samarbejde . Og
resultatet vil kunne blive endnu bedre , hvis man også
inddragger EFTA-landene , der allerede har vist sig positivt
indstillet .
Den seneste tids begivenheder har bevist , at der endnu er
mulighed for at forbedre det internationale samarbejde om
den økonomiske politik . De lande , der deltog i topmødet i
Tokyo , enedes om , at det bedste middel formentlig ville være
at indføre et helt sæt indikatorer , der kunne sikre en
tilstrækkelig præcis kvantitativ definition af målene og en
nøje overvågning af virkeliggørelsen af disse mål . Således
kunne man kontrollere , om de enkelte landes prognoser var
konsistente , og indbyrdes forenelige , hvilket kunne give
mulighed for at identificere fremtidige kilder til spændinger
og få klarlagt , hvilke politiske tilpasninger , der bedst ville
kunne løse disse problemer . Disse indikatorer skulle dernæst
anvendes til at måle de forskellige landes resultater i forhold
til de fastsatte mål og eventuelt pege på passende tilpasnin­
ger . Dermed ville man naturligvis langt fra have fundet nogen
universalløsning på problemerne i forbindelse med interna­
tionalt økonomisk samarbejde . I det omfang, hvor man
kommer til at råde over et redskab til kvantitative analyser ,
der kan fremme en mere fuldstændig evaluering af de store
landes politik og dens konsekvenser , både for de pågældende
lande og for de øvrige lande , vil man imidlertid bedre være i
stand til at undgå alvorlige uoverensstemmelser mellem
deltagerlandenes politik og de deraf følgende spændinger .
Den seneste udvikling i verdensproduktionen og verdenshan­
delen kan ikke siges at have gavnet udviklingslandene . Den
lave vækst i industrilandene har lagt en dæmper på stigningen
i udviklingslandenes eksport i faste priser og presset priserne
på råstoffer ned , således at købekraften for udviklingslande­
nes eksport ( eksportindtægter deflateret med importpriser­
ne) anslås at være faldet med 11% i år . Desuden er det
aggregerede underskud på betalingsbalancens løbende poster
i disse lande efter fire år med konstant forbedring nu igen
blevet forværret kraftigt , til trods for at rentebyrden af disse
landes udenlandsgæld er blevet reduceret . En øget eksport vil
for disse lande være det bedste middel til at forbedre deres
betalingsbalance . En af de vigtigste forudsætninger for at
genskabe udviklingslandenes kreditværdighed er , at marke­
derne for udviklingslandenes produkter gøres mere åbne .
Der er desuden behov for ny kapital , hvis det skal lykkes at
omlægge og tilpasse de gældtyngede udviklingslandes øko­
nomi , ligesom denne kapital i øget grad bør ledes henimod
vækstsektorerne , således som det allerede blev foreslået i
Baker-initiativet . Et positivt eksempel herpå er de seneste
forhandlinger om Mexicos udlandsgæld og interne tilpas­
ningspolitik .
Den beslutning , der blev truffet in Punta des Este i september
om at indlede en ny runde i de multilaterale forhandlinger
under GATT , bestyrker håbet om , at det er muligt at sætte en
stopper for tendenserne til øget protektionisme . Dette er en
væsentlig forudsætning for et mere åbent og varigt multila­
teralt handelssystem . Disse forhandlinger vil desuden kunne
styrke GATT-strukturerne og -reglerne på et tidspunkt , hvor
der forekommer at være blevet slækket for meget på dem . I
denne sammenhæng er det samordnede forsøg på at inddrage
handelen med landbrugsprodukter i disse forhandlinger af
ganske særlig betydning . Og sidst men ikke mindst må
GATT tilpasses til den nye udvikling i handelsstrukturen .
Beslutningen om at inddrage liberalisering af tjenesteydelser i
disse forhandlinger er et vigtigt skridt i denne retning , idet der
derved kan blive tale om at inddrage en ny , vigtig sektor i det
multilaterale handelssystem .
Den seneste udvikling i valutakurserne har skabt bedre vilkår
for at rette op på de store skævheder i den internationale
betalingssituation, der var blevet akkumuleret i løbet af de
foregående år, men den er ikke i sig selv nok til at nå dette
mål. Genskabelsen af et mere acceptabelt betalingsbalance­
mønster kræver først og fremmest en vis budgetpolitisk
stramning i USA og en mere ekspansiv budgetpolitik ledsaget
afen ny appreciering afyenen i Japan . Med en nyorientering
afden økonomiske politik i denne retning vil der kunne rettes
op på de vigtigste udenrigsøkonomiske uligevægte i USA og
I udviklingslandene er en øget økonomisk vækst en absolut
betingelse for at undgå en forværring i befolkningens leve­
standard og for at få løst deres gældsproblemer . Det er i
denne forbindelse vigtigt , at tilpasningerne af betalingsbalan­
cens løbende poster mellem industrilandene ikke som helhed
kommer til at lægge en dæmper på væksten i de gældtyngede
udviklingslande . Øget vækst i disse lande vil nemlig kunne
yde et væsentligt bidrag til en vedvarende ekspansion i
verdenshandelen .
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 74 De Europæiske Fællesskabers Tidende
GATT-forhandlinger skulle kunne bestyrke disse positive
tendenser. Dette vil få positive virkningerfor udviklingslan­
denes eksport og bedre mulighederne for en konsolidering af
deres udlandsgæld på mellemlang sigt.
Japan inden 1990 . Den bedring af væksttendensen, der kan
opnås i EF gennem samarbejdsstrategien for mere vækst og
beskæftigelse, samt i EFTA-landene, vil få positive indvirk­
ninger på verdenshandelen . Den nye runde i de multilaterale
Fremskrivning af betalingsbalancens løbende poster i procent af BNP, 1986-90
TABEL 25
Nuværende politik og valutakurser medio 86 (grundscenario )
I 1985 1986 Gennemsnit1987-90
USA - 3,0 - 2,5 - 2,2
Japan + 3,7 + 4,5 + 3 ,'2
EF + 0,5 + 1,2 + 0,4
Efter dette scenario bliver den gennemsnitlige årlige vækst i det reale BNP i perioden fra 1986 til og med 1990 : USA 2,7% ; Japan
3,6% ; EF 2,6% .
TABEL 26
Samarbejdsstrategien ( uden specifikke samarbejdstiltag fra Japans side)
1985 1986
Gennemsnit
1987—90
USA - 3,0 - 2,5 - 2,0
Japan + 3,7 + 4,5 + 3,5
EF + 0,5 + 1,2 - 0,1
Efter dette scenario bliver den gennemsnitlige årlige vækst i det reale BNP i perioden fra 1986 til og med 1990 : USA 2,8 % ; Japan
3,7% ; EF 3,5% .
TABEL 27
Samarbejdsstrategien kombineret med en ekspansiv budgetpolitik og en yderligere appreciering af den effektive
yen-kurs på 20 % i Japan
1985 1986
Gennemsnit
1987—90
USA - 3,0 - 2,5 " 1,7
Japan + 3,7 + 4,5 + 2,2
EF + 0,5. + 1,2 + 0,1
Efter dette scenario bliver den årlige gennemsnitlige vækst i det reale BNP i perioden fra 1986 til og med 1990 : USA 2,9 % ; Japan
3,4% ; EF 3,6% .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 75
DEL II
DEN ØKONOMISKE POLITIK I MEDLEMSSTATERNE
GENNEMFØRELSEN AF SAMARBEJDSSTRATEGIEN FOR MERE VÆKST OG BESKÆFTIGELSE I
MEDLEMSSTATERNE I 1987
Når man ser på udviklingen i beskæftigelsen igennem de
seneste år , fremgår det helt klart , at en mærkbar nedbringelse
af arbejdsløsheden kræver en målbevidst indsats i alle
medlemsstater bortset fra Luxembourg , hvor arbejdsløs­
hedsprocenten fortsat er lav . Den årlige , gennemsnitlige
arbejdsløshedsprocent vil i 1986 kun falde i fire ud af de tolv
EF-lande , i 1987 i halvdelen af landene , men kun i to lande
(Tyskland og Nederlandene) i begge årene . I 1986 vil
bruttonationalproduktet kun i to lande (Tyskland og Portu­
gal ) stige med de 3 til'3,5 % , der anses for at være nødvendigt
på mellemlang sigt , hvis det skal lykkes at opnå en mærkbar
reduktion af arbejdsløshedsprocenten . Resultatet bliver
bedre i 1987 , hvor der bliver tale om en stigning af denne
størrelsesorden i seks lande , hvoraf tre tegner sig for en stor
andel af EF's BNP (Tyskland , Spanien og Italien ), samtidig
med , at resultatet for Frankrig og Det forenede Kongerige
kun kommer til at ligge et kvart point under de 3 % . Selv om
det således går i den rigtige retning , er det dog yderst vigtigt af
få fastslået , hvorvidt og hvordan denne udvikling kan
konsolideres og forbedres i løbet af 1987 og de efterfølgende
år i hver enkelt medlemsstat , og i hvilket omfang den
økonomiske og sociale politik bør variere fra det ene land til
det andet for at tage hensyn til den særlige økonomiske
situation i hvert medlemsland .
terne yde en nogenlunde ensartet indsats . Der bør højst
kunne være tale om overgangsordninger med henblik på
løsning af særlige problemer i de nye EF-lande .
Det er også ønskeligt , at medlemsstaterne træffer nogenlunde
parallele foranstaltninger på arbejdsmarkedet og i forbindel­
se med lønomkostningerne ( dæmpning af reallønstigninger­
ne , omkostningsneutral nedsættelse af arbejdstiden , tilpas­
ning af arbejdstiden , nedsættelse af socialsikringsbidragene ,
forbedring af de gældende regler med henblik på at fremme
nyansættelser , tilskyndelser til oprettelse af nye virksomhe­
der).
Den stimulering af den indenlandske efterspørgsel , der
måske bliver en konkret nødvendighed for at iværksætte
strategien i løbet af 1987 , når de stimulerende virkninger af
det forbedrede bytteforhold begynder at fortage sig , må
nødvendigvis differentieres fra det ene land til det andet
under hensyntagen til de behov , der følger af de enkelte
EF-landes særlige situation .
På det pengepolitiske område er et fortsat rentefald et meget
positivt element , der i høj grad kan fremme et investerings­
opsving . I nogle lande , såsom Forbundsrepublikken Tysk­
land og Nederlandene , er rentesatserne dog allerede faldet
betydeligt takket være den kraftige desinflation . En forceret
rentenedsættelse risikerer at gøre det vanskeligere at opnå
den stabilitet , som nødvendigvis må være målet for en sund
pengepolitik . I de fleste øvrige medlemsstater , bl.a . i Frank­
rig og Italien , tyder de dæmpede inflationsforventninger
derimod på , at der fortsat vil være tendens til faldende
rente .
Disse mål på det interne plan kan imidlertid kun nås , hvis
medlemsstaterne i fællesskab og inden for rammerne af det
internationale monetære samarbejde , også sætter ind på at
løse de eksterne problemer . Efter alt at dømme vil der fortsat
i 1987 være et betydeligt pres på dollaren , i betragtning af
behovet for en radikal tilpasning af USA's betalingsbalance .
En større depreciering af dollaren vil ikke være i Fællesska­
bets interesse , eftersom den kan få negative virkninger for
væksten i EF . De tilpasninger af de enkelte EF-landes
pengepolitik , der måske bliver behov for for at modvirke en
sådan udvikling , må imidlertid holdes inden for visse græn­
ser , idet de ellers vil kunne virke mod hensigten .
Som det fremgår af det ovenstående , vil pengepolitikkens
rolle i den overordnede økonomiske politik fortsat være at
stimulere væksten i visse EF-lande , medens den kun vil spille
en meget begrænset rolle i andre .
Det er klart — og det blev også allerede understreget i den
økonomiske årsberetning for 1985 / 86 — at det er meget
vanskeligt , om ikke umuligt , at iværksætte beskæftigelses­
fremmende foranstaltninger i et enkelt land og at en forud­
sætning for , at enhver foranstaltning af denne art kan lykkes ,
desuden er en styrkelse af dialogen mellem arbejdsmarkedets
parter , ikke alene på EF-plan , men også i hver enkelt
medlemsstat . Udfaldet af enhver beskæftigelsesfremmende
foranstaltning er helt afhængig af et passende samspil mellem
regeringerne og arbejdsmarkedets parter .
Selv om der som nævnt bør tages hensyn til den særlige
økonomiske situation i de enkelte medlemsstater , indebærer
dette ikke nødvendigvis , at alle de foranstaltninger , der
anbefales i denne beretnings første del , må differentieres fra
den ene medlemsstat til den anden .
Det vil således være ønskeligt , at de forslag , der fremsættes
under punkt 4.3—4.6 i del I , iværksættes ensartet og
samtidig i hele EF .
Hvad angår tilpasningerne af markederne for varer , tjene­
steydelser og kapital og iværksættelsen af EF's program for
gennemførelse af det store interne marked , bør medlemssta­
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 76 De Europæiske Fællesskabers Tidende
Hvad angår de offentlige finanser , er der endnu større
forskelle på de enkelte EF-landes råderum . I Forbundsrepu­
blikken Tyskland og i Luxembourg er situationen tilsynela­
dende tilstrækkelig gunstig til at give myndighederne et vist
spillerum ; i Det forenede Kongerige 'har regeringen i sin
erklæring i efteråret 1986 bebudet en stigning i de offentlige
udgifter for regnskabsåret 1987 / 88 på omkring 4,75 mia
pund . Dette betyder i forhold til det forventede resultat for
regnskabsåret 1986 / 87 en realstigning på ca . 2% . I Frankrig
er der allerede for 1987 planer om betydelige skattelettelser ,
og regeringen har bebudet yderligere lempelser i 1988 ,
samtidig med at der ventes en mærkbar nedbringelse af
budgetunderskuddet i begge årene . Derimod kræver stillin­
gen på de offentlige finanser , og navnlig den meget store
offentlige gæld , en videreførelse af saneringspolitikken i
Belgien , Grækenland , Irland , Italien og Portugal . I den tredje
landegruppe (Danmark , Spanien og Nederlandene) er pro­
blemerne af mindre alvorlig karakter , men udsigterne for
1987 tyder på visse punkter på en begrænsning af det
makroøkonomiske spillerum .
Som følge heraf vil kun ret få EF-lande være i stand til at sætte
globalt ind på udbuds- og efterspørgselssiden . Til gengæld vil
samtlige EF-lande være i stand til at skabe et mere beskæf­
tigelsesfremmende klima ved at ændre strukturen i de
offentlige udgifter og indtægter .
I løbet af 1987 kan det ikke desto mindre ventes , at et
stigende antal lande vil få et større spillerum , og at de lande ,
hvor der allerede findes et sådant spillerum , vil få det udvidet .
Det bliver helt klart tilfældet , hvis den genoprettelse af de
fundamentale betingelser for økonomisk balance , der allere­
de begyndte i 1986 , varer ved i 1987 , således som det
ventes .
BELGIEN
I Belgien ventes den økonomiske vækst i 1986 at blive klart
stærkere end i perioden 1981 til 1985 , hvilket ikke blot
skyldes det pludselige fald i oliepriserne , men også forsinkel­
sen med færdiggørelsen af et nyt program for sanering af de
offentlige finanser . Både husholdningernes disponible real­
indkomst og det private forbrug antages at stige med over
2,5 % efter praktisk taget at have været stagnerende i flere år .
I øvrigt vil virksomhedernes investeringer stige kraftigt som
følge af den øgede profit . I 1987 vil den dæmpede ind­
komstudvikling , der bliver resultatet af det saneringspro­
gram , som blev vedtaget i foråret 1986 , imidlertid ikke
kunne undgå at bremse den økonomiske vækst . Vækstim­
pulserne vil derfor hovedsagelig udgå fra virksomhedernes
investeringer og eksporten . Prisstigningerne ventes at holde
sig på et lavt niveau efter det betydelige fald i inflationsraten i
1986 ( fra 4,9 % til 1,3 % ). Både i 1986 og 1987 bliver der et
pænt overskud på betalingsbalancens løbende poster . Det
offentlige finansieringsbehov vil kun falde-lidt i 1986 , men
ventes i 1987 at blive reduceret med 1 ,5 til 2 procentpoint af
BNP . Saneringen af de offentlige finanser vil få negative
virkninger for beskæftigelsen i den offentlige sektor , der dog i
vid udstrækning vil blive opvejet af en øget beskæftigelse i
den private sektor , bl.a . i kraft af de aftaler , der var indgået
under overenskomstforhandlingerne . I 1986 og 1987 som
helhed bliver der sandsynligvis ingen større ændringer i den
samlede beskæftigelse og arbejdsløshedsprocent .
Indkomstudviklingen i 1986 og 1987 falder i tråd med den
politik , der siden 1982 har taget sigte på en moderat
reallønsudvikling med det formål at konsolidere den bedring
af konkurrenceevnen , der er opnået siden 1982 , og fremme
arbejdsdeling . Den lavere inflationstakt vil gøre det lettere at
nå disse mål i 1986 , idet der i dyrtidsreguleringen er
indbygget en ordning , der reducerer nominallønnens stig­
ningstakt . Lønforhandlingerne for årene efter 1986 foregår
inden for rammerne af den rettesnor , regeringen har udeluk­
ket i henhold til de beføjelser , den har for at sikre konkur­
renceevnen . Så snart der inden for bestemte brancher indgås
lønoverenskomster , der afviger for meget fra de generelle
henstillinger , der er indeholdt i den landsdækkende overen­
skomst fra september 1986 mellem arbejdsmarkedets parter ,
og som stemmer overens med målet om øget konkurrence­
dygtighed og jobskabelse , navnlig for unge , har regeringen i
henhold til den gældende lovgivning ret til at gribe ind .
Dæmpningen af lønudviklingen førte i perioden mellem 1981
og 1986 til en formindskelse af reallønsomkostningerne pr .
produceret enhed på tæt ved 9 % . Virksomhedernes renta­
bilitet er blevet øget parallelt hermed , og deres finansielle
situation er blevet bedret . Desuden er der vedtaget en ny
nedsættelse af selskabsskatten , idet den maksimale beskat­
ning reduceres fra 45% til 43% i 1988 . Endelig har
pengepolitikken været koncentreret om at få reduceret den
korte rente mest muligt under hensyn til målet om en stabil
valutakurs , og renten på investeringskreditter kom således
ned på 8,25% i april 1986 mod 12,75% i begyndelsen af
1985 . Det var imidlertid først i 1986 , at disse forbedringer
slog igennem i virksomhedernes investeringer , og det var
sikkert usikkerheden om udviklingen i privatindkomsterne i
betragtning af den finanspolitiske sanering , der lagde en
dæmper på iværksættelsen af nye projekter . Den aftale om
øget flekstid , som arbejdsmarkedets parter har indgået , vil
snart blive lovfæstet , og dette vil øge fleksibiliteten med
hensyn til arbejdstiden . Dermed får virksomhederne bedre
muligheder for at tilpasse sig til svingninger i efterspørgslen ,
så snart de nye lønoverenskomster træder i kraft .
31 . 12 . 86 Nr . L 385 / 77De Europæiske Fællesskabers Tidende
Til gengæld befinder de offentlige finanser sig i en tilstand ,
hvor alt må sættes ind på en målbevidst og hurtig sanering for
at bryde den onde cirkel mod stadig større rentebetalinger og
øget gældsætning . Den belgiske regering udarbejdede i
foråret et nyt budgetsaneringsprogram , som den havde
bebudet i sin tiltrædelseserklæring fra december 1985 , og
som går ud på at reducere statens nettofinansieringsbehov til
8 % af BNP i 1987 og 7% i 1989 mod 11,5 % i 1985 . Der er
hovedsagelig tale om at skære ned på udgifterne . Det tidligere
vedtagne program for lempelse af personbeskatningen er
blevet bibeholdt , og man har opgivet enhver plan om at øge
beskatningen af olieprodukter . Disse programmer vil tilsam­
men midlertidigt kunne modvirke den positive udvikling , der
på det seneste er sket med hensyn til beskæftigelse og
indenlandsk efterspørgsel . Men i kraft af det pludselige fald i
oliepriserne vil den belgiske økonomi ikke desto mindre
kunne opretholde en relativt pæn vækst under denne tilpas­
ningsproces .
Situationen på de offentlige finanser begrænser nødvendigvis
mulighederne for at stimulere efterspørgslen via budgetpoli­
tikken . Ligesom tidligere bør der sættes mest ind på at få
genskabt ligevægten på de offentlige finanser og fjerne
stivheder på udbudssiden , idet begge dele er forudsætninger
for større og varig vækst . Nedbringelse af det offentliges
finansieringsbehov er også i vid grad bestemmende for , om
det vil lykkes at gennemføre en pengepolitik , der kan
reducere rentesatsen mest muligt og samtidig fastholde
belgierfrancens paritet i EMS .
Budgetunderskuddets størrelse indebærer , at regeringens
mål hvad angår nettofinansieringsbehovet må nås inden for
den fastsatte frist , ikke mindst eftersom den internationale
situation i flere henseender er relativt gunstig og rentefaldet i
1986 og 1987 gør det lettere at skære ned på udgifterne .
Inden regeringens særlige beføjelser udløber , kan det blive
nødvendigt med nye , korrigerende foranstaltninger for at
sikre , at dette mål nås ( et nettofinansieringsbehov på 8 % af
BNP i 1987 ), hvis de planlagte foranstaltninger ikke giver de
ønskede resultater , eller hvis de eksterne faktorer udvikler sig
mindre gunstigt end antaget . På kort sigt er der kun ét
område , hvor der endnu findes et budgetpolitisk spillerum ,
nemlig indtægtsstrukturen , der kunne tilpasses , således at
den bliver mere beskæftigelsesfremmende . Blandt de mulig­
heder , der bør overvejes , er at kompensere for en nedsættelse
af socialsikringsbidragene ved at forhøje de indirekte skatter i
almindelighed eller olieafgiften i særdeleshed .
Det er ønskeligt , at muligheden for at holde lønudviklingen
inden for faste rammer bevares , efter at regeringens særlige
beføjelser på dette område udløber , da det er nødvendigt for
den belgiske økonomi at bevare sin konkurrenceevne på
eksportmarkederne i hele den periode , hvor den interne
tilpasning gennemføres . Selv om den stramme lønpolitik
opretholdes i en længere periode , kan det ikke desto mindre
nu være berettiget i et begrænset antal tilfælde at give visse
indrømmelser for at imødekomme signalerne fra arbejdsmar­
kedet , når der opstår flaskehalse , som vanskeligt kan
absorberes gennem omskolingsforanstaltninger .
Nr . L 385 / 78 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 28
Belgien : Hovedtræk af den økonomiske udvikling , 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (•) 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational - J j faste priser
produkt ]
BNP-deflator
9,2
4,9
4,1
10,0
2,5
7,5
3,4
- 1,5
5,0
8,7
1,5
7,1
6,3
- 0,1
6,3
6,8
1.4
5.5
6,7
1,5
5,1
6,7
2,0
4,6
3,1
1,3
1,8
Privat forbrug , deflator 3,7 7,8 8,1 7,4 7,5 5,9 4,8 1,3 1,5
r private
Faste brutto­
investeringer ■
i faste priser 1 j a | t 5,1 1,9
- 18,1
- 6,3
- 16,3
- 0,3
- 8,9
- 1,7
- 3,6
- 7,6
- 3,9
4,4
- 8,8
1,0
3,8
- 13,2
1,2
7,0
- 6,4
5,3
6,9
- 9,8
5,0
heraf: byggeri |=I|=I - 22,9 - 5,4 - 5,1 - 4,2 - 0,4 2,1 2,2
kapitalgoder l 3,6 8,0 - 9,5 9,9 3,6 9,5 8,4
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser |=I - 4,1 0,3 - 2,5 1,7 1,3 3,0 1,3
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 3 ) I -0,8 - 2,6 - 0,3 - 0,8 - 0,5 - 1,4
r nominel
Lønsum pr. 1 rea i A ( 4 )
lønmodtager | ^
8,9
4,6
5,1
11,6
3,8
3,5
6,4
1,4
- 1,5
8,1
1,0
0,7
6,4
0,0 .
- 1,0
6,8
1,4
0,8
4,5
- 0,6
- 0,3
2,5
- 2,0
1,2
2,2
0,4
0,7
Produktivitet ( 5 ) 4,3 2,4 0,5 2,9 0,9 1,4 1,0 1,7 1,9
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed 0,3 1,4 0,9 - 1,8 - 0,9 0,0 - 1,6 - 3,6 - 1,5
Konkurrenceevne ( s ) - 0,2 1,5 - 8,2 - 11,5 - 2,3 0,1 1,8 2,9 - 0,6
Beskæftigelse 0,6 0,1 - 2,1 - 1,3 - 1,6 0,2 0,5 0,3 - 0,6
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 7 ) 2,2 6,8 11,1 13,0 14,3 14,4 13,7 , 12,9 13,4
Saldo på betalingsbalancens løbende poster
i % af BNP 1,0 - 1,4 - 4,6 - 3,3 - 0,6 - 0,4 0,4 2,3 2,8
Lang rente 6,5 9,4 13,8 13,5 11,8 12,0 10,6 8,0 7,2
Pengemængde ( 8 ) 10,1 11,2 10,0 7,5 7,0 ' 6,1 6,7 5,8 4,0
Offentlig nettolånoptagelse eller
-långivning i % af BNP - 1,9 - 5,8 - 12,6 - 11,1 - 11,7 - 9,5 - 8,4 - 8,0 - 6,2
Offentlig gæld i % af BNP 64,8 88,2 95,9 105,1 110,7 .117,4 120,6 125,7
Renter af offentlig gæld
i % af BNP 4,4 8,0 9,3 9,4 9,9 10,6 10,6 10,7
') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
3 ) Forskel i procentpoints .
4 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
5 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
s ) Real effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
7 ) Eurostat-definition .
8 ) Ult . året .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 79
DANMARK
I Danmark er der i de seneste år sket en betydelig bedring i
den økonomiske situation på en række væsentlige punkter .
Der var en hurtig vækst i BNP både i 1984 og i 1985 , nemlig
henholdsvis 3,9 % og 3,8 % , og samtidig blev beskæftigelsen
øget med henholdsvis 2,4% og 3,1 % . Selv om den øgede
beskæftigelse hurtigt blev modsvaret af en tilsvarende stig­
ning i udbudet af arbejdskraft , faldt arbejdsløshedsprocenten
fra det rekordhøje niveau på 10,2% i 1983 til 8,2% ved'
udgangen af 1985 . Denne udvikling skal ses i sammenhæng
med en kraftig stigning i de faste bruttoinvesteringer som
følge af en markant forbedring af rentabiliteten , der igen er
en følge af den stramme lønpolitik i begyndelsen af
80'erne .
gang langt større end det potentielle udbud . Dette skyldes
hovedsagelig en nedgang i den private opsparing , samtidig
med en stigning i den private lånoptagelse . Til trods for de
foranstaltninger , regeringen traf i december 1985 og marts
1986 for at modvirke forværringen at situationen på beta­
lingsbalancen , fortsatte denne forværring . Disse foranstalt­
ninger førte imidlertid til en stabilisering af den private
efterspørgsel , og udviklingen i byggesektoren begyndte at
vise tegn til en vis afmatning , skønt der dog stadig er tale om
en ret livlig aktivitet . For de øvrige private investeringers
vedkommende var der tale om en mindre stigning , når der ses
bort fra visse sektorer , såsom energi og skibsbygning .
Handelsbalancen ventes at blive forbedret i årets løb , men
rentebyrden på udlandsgælden vil fortsat holde sig på et højt
niveau , og der kan ikke ventes nogen nedbringelse af
underskuddet på de løbende poster i 1986 . Det fald i
stigningstakten i BNP til omkring 3 % , der fulgte efter
regeringsforanstaltningerne , har desuden haft negative virk­
ninger for jobskabelsen , således at arbejdsløshedsprocenten
har stabiliseret sig på omkring 7,75 % . Til trods for forhø­
jelsen af de indirekte skatter ventes forbrugerprisstigningerne
at blive på 3,5% i 1986 mod 5% i 1985 .
Den betydelige stigning i beskæftigelsen siden 1983 — ca .
2 % om året — er det mest bemærkelsesværdige resultat af
den politik , der har været fulgt siden 1982 , og som i vid
udstrækning stemmer overens med den samarbejdsstrategi
for mere vækst , Rådet vedtog i 1985 . Denne politik har
hovedsagelig taget sigte på at stimulere udbudssiden ved at
dæmpe real- og nominallønudviklingen , skære ned på de
offentlige udgifter og værne om den interne og eksterne
pengepolitiske stabilitet inden for rammerne af EMS . I
perioden mellem 1983 og 1985 varder rent faktisk tale om en
nedgang i reallønnen , som derefter kun steg langsomt takket
være de moderate overenskomster , der blev indgået , og
ophævelsen af dyrtidsreguleringen . Den deraf følgende øgede
rentabilitet har hjulpet med til at stimulere de private ,
investeringer . Desuden har de kraftige nedskæringer af de
offentlige udgifter og en mindre stigning i indtægterne
reduceret det offentlige finansieringsbehov fra 9,3 % af BNP
i 1982 til 1,9 % i 1985 , og for 1986 ventes der at blive tale om
en finansieringsevne på 3 % . Den stramme budgetpolitik har
således givet erhvervslivet bedre udviklingsmuligheder .
Eftersom hovedvægten blev lagt på indkomst- og finanspo­
litikken , har pengepolitikken således ikke mere været ene om
at skabe stabilitet , hvilket har bevirket et kraftigt rente­
fald .
I oktober 1986 blev der truffet nye foranstaltninger for at
styrke den private opsparing og dæmpe udviklingen i
forbrugskreditter . Disse foranstaltninger omfatter en afkort­
ning af den afdragsfrie periode for nye byggelån , forhøjelse af
stempelafgiften for lånedokumenter og en særlig renteafgift
for private forbrugslån . I øvrigt vil den økonomiske udvik­
ling i det kommende år i særdeleshed blive påvirket af
skattereformen , der blev vedtaget i begyndelsen af 1986 og
træder i kraft pr . 1 . januar 1987 , og af overenskomstfor­
nyelsen i marts 1987 . Skattereformens hovedformål er at øge
den private opsparing . Den vil samtidig til en vis grad kunne
stimulere den private forbrugsefterspørgsel i 1987 , eftersom
den bl.a . går ud på at lempe den direkte personbeskatning og
i stedet øge beskatningen af virksomhederne samt andre
institutioner , herunder også almennyttige foreninger , der for
øjeblikket er fritaget for skat . Virkningerne heraf vil imid­
lertid blive opvejet af en forøgelse af kommunalskatten og de
foranstaltninger , der blev truffet i oktober 1986 . Arbejds­
tidsnedsættelsen , der kompenseres med en tilsvarende forhø­
jelse af timelønnen , og den planlagte udvidelse af sygedag­
pengene ventes i begyndelsen af 1987 at føre til en stigning i
de gennemsnitlige lønomkostninger på over 3 % , hvilket
begrænser mulighederne for nye lønforhøjelser under over­
enskomstforhandlingerne i marts 1987 . Efter en kraftig
stigning i perioden 1984 til 1986 vil stigningstakten i
investeringerne i kapitaludstyr falde betydeligt i 1987 ,
navnlig i energisektoren . Som helhed bliver den økonomiske
vækst betydeligt lavere end i 1986 og vil i højere grad
afhænge af eksterne faktorer . Arbejdsløsheden kommer til at
ligge lidt over det forventede 1986-niveau . Den gennemsnit­
lige stigningstakt i forbrugerpriserne ventes at blive på
mellem 3,5 og 4% , altså nogenlunde det samme som i 1986 ,
når der tages hensyn til forhøjelsen af energiafgiften for at
Til trods for , at det således er lykkedes at rette betydeligt op
på de offentlige finanser , steg underskuddet på betalingsba­
lancens løbende poster kraftigt i årene fra 1983 til 1985 dels
på grund af en forværring af handelsbalancen og dels som
følge af den betydelige forøgelse af nettorentebetalingerne ,
der skyldtes stigningen i dollarkursen indtil midten af 1985 ,
som fik gælden målt i national valuta til at stige kraftigt , og
den fortsat øgede gældsætning . Skønt handelsunderskuddet i
1985 var blevet reduceret med 4,4 procentpoints af BNP i
forhold til 1979 , lå underskuddet på de løbende poster
således fortsat på 4,4% af BNP , hvilket ikke er ret meget
mindre end de 4,7 % i 1979 og væsentligt mere end de 3,3 % i
1984 .
I 1986 fortsatte den kraftige stigning i den indenlandske
efterspørgsel i første halvår , og efterspørgslen var endnu en
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 80 De Europæiske Fællesskabers Tidende
udligne olieprisfaldet og dollarkursens virkninger for forbru­
gernes købekraft ( ! )- Der ventes en betydelig bedring af
situationen på betalingsbalancens løbende poster .
Den lønglidning , der kunne konstateres i 1986 , og som
skyldtes sektorielle skævheder på arbejdsmarkedet og for­
ventningerne om øget produktivitet , gør det ønskeligt , at der
ved overenskomstindgåelsen ligesom hidtil sikres en moderat
lønudvikling , bl.a . i betragtning af den lempelse af indkomst­
beskatning , der er planlagt i 1987 .
Hvis man ser bort fra nettorentebetalingerne , ser det ud til , at
underskuddet på de løbende poster ikke så meget skyldes en
ændring i priskonkurrenceevnen som en alt for stor efter­
spørgsel . Den seneste tids svækkelse af den danske krone
inden for EMS er imidlertid et udtryk for , at myndighederne
fortsat kun har begrænsede manøvremuligheder , og at
pengepolitikken bør afpasses efter behovet for ekstern
finansiering . Dette er også årsagen til den store betydning ,
foranstaltninger som dem , der blev truffet i oktober med
henblik på at øge den private opsparing og reducere den
private gæld , vil få . Det bør i denne forbindelse også
overvejes at lade pensionsordninger baseret på personlige
bidrag omfatte en større del af befolkningen , eventuelt som
led i lønoverenskomsterne . På kort sigt vil dette kunne lette
presset på betalingsbalancen , samtidig med at en øget
opsparing på længere sigt vil åbne mulighed for at finansiere
et investeringsopsving og øge vækstpotentiellet uden dermed
at bringe den eksterne ligevægt i fare .
Det er desuden vigtigt , at de økonomiske strukturer tilpasses
til ændringerne i det internationale klima . Der er allerede
truffet eller ved at blive truffet foranstaltninger til at fremme
erhvervsuddannelse og forskning, hvor sådanne initiativer vil
kunne få særlige effektive virkninger . Mulighederne for at
ændre den eksisterende arbejdstilrettelæggelse , lempe lovgiv­
ningen og skabe øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet bør
overvejes nærmere og drøftes med arbejdsmarkedets par­
ter .
Som følge af de tidligere års underskud er bruttoudlandsgæl­
den nu kommet helt op på 40 % af BNP , nogenlunde ligeligt
fordelt mellem offentlig og privat gæld . Med en gennem­
snitlig nominel stigning i BNP på 6 % i de kommende år vil
udlandsgældens andel af BNP kunne holdes stabilt med et
løbende underskud på 2,5 % af BNP . Med et lavere under­
skud vil der være tendens til en lavere procentsats . Som det
første vigtige skridt bør underskuddet allerede i 1988 bringes
ned på et niveau , der stemmer overens med et konstant
forhold mellem udlandsgæld og BNP , hvilket på kortere sigt
næppe kan opnås uden en vedvarende stram budgetpolitik på
linje med den officielle målsætning . I de efterfølgende år bør
underskuddet nedbringes yderligere , således at gældsbyrden
reduceres . For 1987 vil hele det offentliges finansieringsevne ,
således som det implicit fremgår af finanslovforslaget , holde
sig uændret i forhold til 1986 , svarende til ca . 3 % af BNP og
et mindre overskud på centralforvaltningens budget . I
betragtning af de eksterne bindinger og nødvendigheden af at
sikre en afbalanceret økonomisk udvikling må dette mål nås
gennem en meget konsekvent videreførelse af de seneste års
politik , der tager sigte på en reel nul-vækst i de offentlige
udgifter .
(>) I teksten er der ved prognoserne taget hensyn til virkningerne af
de foranstaltninger , der blev vedtaget i oktober , men det har
derimod ikke været muligt at revidere tallene i tabel 29 .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 81
TABEL 29
Danmark : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational- J j faste priser
produkt |
BNP-deflator
11,7 11,7
1,6
9,9
9,1
- 0,9
10,1
14,4
3,0
11,3
10,4
2,0
8,1
9,9
3,4
5,8
9,5
3,8
5,4
7.8
2.9
4,8
5,5
1,8
3,7
Privatforbrug , deflator 6,6 10,1 12,0 10,8 7,2 6,6 5,0 3,3 2,8
r private
Faste brutto­
investeringer -
i faste priser 1 j aj t
heraf: byggeri
6,6
- 5,1
- 2,2
- 3,1
- 4,9
- 19,7
- 17,0
- 19,2
- 21,7
10,9
- 9,4
7,1
- 1,3
4.0
- 15,4
0,9
1.1
12,4
1,7
11,0
7,2
15,9
5,4
14,6
13,1
10,7
2,4
9,8
6,3
- 1,3
2,1
- 0,9
- 0,7
kapitalgoder 0,7 - 15,0 20,1 0,6 15,8 16,5 13,7 - 1,2
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 0,6 - 4,1 3,5 0,9 4,0 5,3 4,1 1,8
Forskel i forhold til andre EF-lande ( 3 ) \ 2,7 - 0,3 2,6 3,3 - 0,7 - 1,5
r nominel
Lønsum pr. 1 real A ( 4 )
lønmodtager ]
L B ( 4 )
10,7
3,4
3,8
11,7
1,6
0,8
9,2
- 0,8
- 2,5
12,1
1,4
1,6
7,9
- 0,2
0,6
5,4
- 0,3
- 1,1
4,4
- 1,0
- 0,6
4,0
- 0,7
0,7
5,9
2,1
3,0
Produktivitet ( 5 ) .3,2 1,2 0,4 2,7 1,6 1,2 0,7 0,0 1,5
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed 0,2 0,4 - 0,9 - 1,3 - 1,8 - 1,5 - 1,7 - 0,7 0,6
Konkurrenceevne ( 6 ) 1,7 - 0,3 - 7,5 - 3,2 - 0,5 - 3,5 0,9 3,8 0,6
Beskæftigelse 1,1 0,4 - 1,3 0,3 0,5 2,4 3,1 1,9 0,3
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 7 ) 1,1 5,5 8,9 9,5 1.0,2 9,8 8,7 " 7,5 7,6
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster i % af BNP - 2,1 - 3,5 - 3,0 - 4,2 - 2,2 - 3,3 - 4,4 - 4,1 - 3,6
Lang rente 9,0 16,0 19,3 20,5 14,4 14,0 11,6 10,4 10,5
Pengemængde ( 8 ) 10,6 11,7 9,1 11,4 25,5 17,0 15,8 7,7 2,9
Offentlig nettolånoptagelse eller
-långivning i % af BNP 2,0 - 0,6 - 7,1 - 9,3 - 7,3 - 4,2 - 1,9 2,8 2,8
Offentlig gæld i % af BNP 19,2 43,6 53,0 62,8 67,7 66,4 61,1 57,1
Renter af offentlig gæld i % af BNP 2,2 5,3 6,0 8,1 9,6 9,8 8;8 8,0
') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 , hvori ikke er medregnet virkningerne af de foranstaltninger , der blev
truffet i slutningen af denne måned .
3 ) Forskel i procentpoints .
4 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
5 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
6 ) Real effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
7 ) Eurostat-definition .
8 ) Ult . året .
Nr . L 385 / 82 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND
problem . Allerede i de foregående år har arbejdsmarkedets
parter taget hensyn til ændringerne på arbejdsmarkedet ; de
kollektive overenskomstforhandlinger resulterede i en reduk­
tion af lønkvoten på over 4% i perioden mellem 1981 og
1985.1 kraft af bytteforholdsforbedringen har denne tendens
fortsat i 1986 , skønt den gunstige , men uforudsete udvikling
i de indenlandske priser i 1986 naturligvis ikke kunne nå at
slå igennem i de kollektive overenskomster .
I Forbundsrepublikken Tyskland var 1986 det fjerde år med
økonomisk opsving . Ved årets begyndelse blev væksten
ganske vist påvirket i nedadgående retning af en række
ekstraordinære faktorer , som f.eks . den hårde vinter , usik­
kerheden omkring den fremtidige udvikling i dollaren og
olieprisen og det usædvanligt lave antal effektive arbejdsda­
ge . Til trods for den øgede aktivitet fra andet kvartal ventes
den reale vækstrate for 1986 kun at blive lidt over 3% ,
hvilket er lidt mindre end forventet ved årets begyndelse . De
vigtigste vækstfaktorer var det private forbrug og virksom­
hedernes investeringer . Det private forbrug blev stimuleret af
lønstigningerne , der i betragtning af den faktiske prisstabili­
tet i 1986 antages at have bevirket den kraftigste reale
stigning i forbrugsudgifterne siden 1971 . Det høje investe­
ringsniveau skyldtes de øgede indenlandske afsætningsmu­
ligheder og en ny stigning i profitten som følge af byttefor­
holdsforbedringen . Stigningen i eksporten i faste priser og
den meget hurtige stigning i importen — som har kunnet
konstateres siden udgangen af 1985 — resulterede ganske
vist i en betydelig forværring ( 1,4% af BNP ) af handels­
balancen , men på grund af den betydelige forbedring af
bytteforholdet blev der dog alligevel et nyt rekordoverskud
på betalingsbalancens løbende poster på tæt ved 63 mia
DM .
Den dæmpede reallønsudvikling har igennem de seneste år
ydet et stort bidrag til at forbedre virksomhedernes profit og
dermed øge investeringsrentabiliteten . Denne forbedring af
investeringsklimaet har allerede ført til en forøgelse af de
samlede erhvervsinvesteringer , som på det seneste har givet
sig udslag i nye kapacitetsudvidelser , således at man for
første gang har kunnet konstatere et betydeligt opsving i
andre former for byggeri end boligbyggeri .
Inden for boligbyggeriet har investeringsudviklingen været
mindre gunstig , hvilket hænger sammen med den faldende
befolkningstendens og forskellen mellem udviklingen i byg­
geomkostninger og indkomster , der i betydelig grad har
forstærket de grundlæggende tendenser til faldende efter­
spørgsel . Byggesektorens fremtid afhænger af, om omkost­
ningsstigningerne kan holdes under stigningen i det generelle
prisniveau . Desuden vil denne sektors beskæftigelsesfrem­
mende potentiel i fremtiden kunne øges ved en nyorientering
af boliginvesteringerne , således at der sættes mere ind på at
forbedre den eksisterende boligmasse og højne dens kvali­
tet .
Skønt virkningerne af de ekstraordinære faktorer , der stimu­
lerede efterspørgslen i 1986 , efterhånden vil fortage sig ,
ventes der endnu i 1987 at ske en spontan styrkelse af den
indenlandske efterspørgsel , samtidig med at der sandsynlig­
vis bliver en ny forbedring af eksportmulighederne , navnlig
til andre EMS-lande . Det økonomiske opsving vil således
fortsætte i 1987 for femte år i træk , med en stigning i det reale
BNP på 3,25 % . Med et praktisk taget uændret bytteforhold
vil priserne følge udviklingen i de indenlandske omkostning­
er , og der bliver på ny tale om moderate prisstigninger .
Overskuddet på de løbende poster vil blive reduceret kraftigt
til 44 mia DM, svarende til 2,1 % af BNP .
Krisen inden for byggeriet er igennem de seneste år blevet
forværret af nedgangen i de offentlige investeringer . De
fremskridt , der er opnået med den budgetpolitiske konsoli­
dering , navnlig på det kommunale plan , er desuden sket på
bekostning af offentlige investeringer . Siden 1985 ses imid­
lertid en begyndende stigning i de offentlige investeringer , der
i 1986 nominelt nåede op på 6 % . Investeringer i infrastruk­
turer , miljøbeskyttelse og byfornyelse blev stimuleret ved nye
foranstaltninger , som også fremmede de private investerin­
ger . Endelig har den første fase i skattereformen og nedsæt­
telsen af arbejdsløshedsforsikringsbidragene på 0,1 % også
bidraget til at forbedre vilkårene på udbudssiden og samtidig
stimuleret efterspørgslen . I øvrigt er der i delstaternes
budgetter på mellemlang sigt frem til 1990 indregnet en
nominel stigning på 4,5% i de offentlige investeringer . I
modsætning til , hvad der var tilfældet gennem de seneste år ,
ventes de offentlige investeringer således at stige i en takt ', der
svarer til væksten i den samlede økonomi .
Efter alt at dømme vil beskæftigelsen blive øget med
gennemsnitligt 280 000 arbejdspladser i 1986 og yderligere
250 000 i 1987 . Under de tidligere opsving skete beskæfti­
gelsesfremgangen hovedsagelig inden for serviceerhvervene ,
men under det igangværende opsving bliver der også flere
arbejdspladser i forarbejdningsindustrien , hvor beskæftigel­
sen forventes at stige henholdsvis 1 ,5 % og 1 % . Til trods for
den intensive indsats , der gøres for at absorbere arbejdsløs­
heden , vil antallet af arbejdsløse dog kun falde med 80 000 i
1986 og godt 90 000 i 1987 , hvilket er væsentligt mindre end
stigningen i antallet af arbejdspladser , men hænger sammen
med , at de fleste af de nye stillinger besættes af personer , der
hidtil ikke har været erhvervsaktive .
Selv om den økonomiske situation igennem de seneste år altid
har været gunstigere i Forbundsrepublikken Tyskland end i
de europæiske nabolande , er arbejdsløshedsproblemets alvor
ikke blevet mindre . Alt må derfor sættes ind på at løse dette
Pengepolitikken har fortsat været koncentreret om at skabe
stabilitet , og det er lykkedes at nedbringe inflationsraten
yderligere og i overensstemmelse med markedstendenserne at
få debitorrentesatserne ned på det laveste niveau nogensinde .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 83
Denne udvikling var indtil da blevet begunstiget af eksterne
faktorer . I 1986 oversteg ekspansionen i »centralbank­
pengene« konstant den øvre grænse for det fastlagte interval ,
hvilket foranledigede Bundesbank til at tage et forbehold
over for enhver ny sænkning af den korte rente .
For virksomhederne er vilkårene på udbudssiden blevet
forbedret . Hvad angår løndifferentieringen på basis af faglige
kvalifikationer er processen ganske vist ikke skredet lige godt
fremad overalt , men i en lang række sektorer er man enedes
om arbejdstidsnedsættelser , og der er indført et stigende
antal nye arbejdstidsordninger med det formål at forbedre
beskæftigelsesmulighederne . I betragtning af den ' åbenlyse
mangel på kvalificeret arbejdskraft , der i mellemtiden har
vist sig , bør virksomhedslederne gøre en større indsats inden
for erhvervsuddannelse og omskoling .
Den penge-, budget- og lønpolitik , der er blevet ført med det
formål at bane vej for en mere beskæftigelsesfremmende
vækst , er som helhed nu begyndt at bære frugt . Dertil
kommer , at den indenlandske efterspørgsel takket være
bytteforholdsforbedringen er blevet mere dynamisk . Efter­
som virkningerne af det pludselige fald i oliepriserne gradvis
vil fortage sig , må der imidlertid også i fremtiden føres en
stærkt vækstorienteret økonomisk politik .
Med de seneste års budgetpolitik er det lykkedes at nedbringe
det offentlige underskud så meget , at det har været muligt at
lempe indkomstbeskatningen i to faser i 1986 og 1988 uden
dermed at sætte resultaterne af den gennemførte sanering
over styr . For 1986 ventes således et lidt lavere underskud på
centralforvaltningens ( forbundsstatens og delstaternes ) bud­
getter . Det forventede underskud for 1987 ( tæt ved 2% af
BNP ) kan siges at være rimeligt i betragtning af de nuværende
vækstudsigter . Men ikke desto mindre må budgetpolitikken
tilrettelægges på en sådan måde , at man hurtigt kan reagere
på enhver mærkbar afmatning i den samlede efterspørgsel ,
bl.a . i betragtning af den risiko , den internationale udvikling
kan indebære for den økonomiske aktivitet .
Den anden fase i skattereformen , der indebærer skattelettel­
ser for de private husholdninger på tæt ved 10 mia DM i
1988 , vil sammen med en lavere progressivitet i beskatningen
virke fremmende for det private initiativ og samtidig stimu­
lere efterspørgslen . Den reform , der bebudes for den kom­
mende lovgivningsperiode , ventes også at ville fremme
initiativ og således stimulere vækstfaktorerne , ikke mindst
hvis reformens nærmere indhold hurtigt fastlægges . Hvis
man samtidig kunne få fastlagt , hvilke udgifter der skal
skæres ned på , ville det blive lettere at virkeliggøre de ofte
bebudede planer om en konsekvent nedtrapning af subsidier­
ne til erhvervslivet . Det burde desuden overvejes på grundlag
af den disponible kapacitet at øge udgifterne til rentable
offentlige investeringer mere , end der for øjeblikket budget­
teres med . Endelig bør det overvejes at nedsætte de sociål­
sikringsbidrag , der indbetales til Bundesanstalt fur Arbeit ,
som i flere år har haft overskud på sine budgetter og
sandsynligvis i fremtiden vil få endnu større overskud i kraft
af nedgangen i arbejdsløsheden .
Også lønpolitikken må fortsat orienteres efter målet om en
øget beskæftigelse , hvilket bliver så meget desto lettere , som
udsigterne for efterspørgslen befæstes . Reallønstigningen pr .
lønmodtager bør holdes lavere end den globale produktivi­
tetsstigning . I denne forbindelse må arbejdsmarkedets parter
erkende , at i modsætning til den ekstraordinære situation i
1986 vil bytteforholdsforbedringen ikke på ny i 1987 skabe
en værditilvækst , der kan komme lønmodtagerne til gode , og
at det er vigtigt så vidt muligt at undgå , at den kraftige
forværring af konkurrenceevnen som følge af D-markens
appreciering over for dollaren — der naturligvis vil skade
virksomhedernes rentabilitet — kommer til at slå igennem i
eksportpriserne .
Det nuværende mål for pengepolitikken — som på mellem­
lang sigt er at finansiere en tilfredsstillende vækst i produk­
tionsapparatet og samtidig sikre prisstabilitet — må bibehol­
des . Under forudsætning af at lønomkostningerne ikke
kommer til at presse priserne opad , skulle man med en sådan
politik kunne bane vej for et nyt fald i rentesatser . Hvis der af
eksterne årsager bliver behov for en rentesænkning , vil dette
til gengæld kunne få negativ indflydelse på renteforvent­
ningerne på det lange marked , alt efter udviklingen i penge­
mængden .
For at bedre vilkårene på udbudssiden på det mikroøko­
nomiske plan er der allerede tidligere blevet truffet en lang
række foranstaltninger på markederne for varer og produk­
tionsfaktorer . Administrative hindringer og statens alt for
stærke greb om en lang række sektorer lægger imidlertid
fortsat hindringer i vejen for en mere effektiv allokering af
ressourcerne . Der må derfor gøres en større indsats på dette
område .
Nr . L 385 / 84 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 30
Forbundsrepublikken Tyskland : Hovedtræk af den økonomiske udvikling , 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
i 1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational - J j faste priser
produkt |
BNP-deflator
8,9
■ 4,4
4,4
7.1
2.2
4,8
4,2
0,2
4,0
3,7
- 0,6
4,4
4,8
1,5
3,3
4,7
2,7
1,9
4,9
2,6
2,2
7,1
3,1
3,9
4,6
3,2
1,4
Privatforbrug , deflator 3,5 4,8 6,2 4,8 3,2 2,5 2,1 0,0 1,1
r private
Faste brutto­
investeringer ■
i faste priser 1 j a l t
3,7
5,9
4,0
0,9
0,3
0,8
- 3,9
- 9,7.
- 4,8
- 4,5
- 9,3
- 5,3
5.1
- 8,6
3.2
1,2
- 2,1
0,8
- 0,3
- 0,4
- 0,3
7,1
5,0
3,5
5,5
4,8
5,5
heraf: byggeri 3,5 - 0,3 - 5,1 - 4,3 1,7 1,6 - 6,2 . 0,7 3,5
kapitalgoder 5,2 3,0 - 4,3 - 6,7 5,6 - 0,5 9,4 -7,5 8,0
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 4,5 . 2,3 - 2,7 - 2,0 2,3 1,9 1,5 4,8 4,2
Forskel i forhold til andre EF-lande ( 3 ) \ - 3,4 1,5 0,2 - 0,9 2,0 0,7 ,
r nominel
Lønsum pr. løn - J rea ) A ( 4 )
modtager )L B ( 4 )
9,2
4,6
5,5
7,4
2.5
2,5
5,2
1,2
- 0,9
4,1
- 0,3
- 0,7
3,8
0,5
0,6
3,4
1,4
0,9
3,0
0,8
0,9
4,0
0,1
4,0
3,2
1,8
2,1
Produktivitet ( s ) 4,1 2,5 0,9 1,1 3,0 2,6 1,9 1,9 2,2
Reallønsomkostninger pr. produceret
enhed ( 6 ) 0,5
0,0
0,3 - 1,4 - 2,4 - 1,1 - 1,0 - 1,8 - 0,4
Rentabilitet ( 7 ) \ 4,2 11,2 4,4 6,4 12,6 2,9
idem ( 1961-73 = 100 ) 100 70,9 70,9 73,9 82,2 85,8 91,3 102,8 105,8
Konkurrenceevne ( 8 ) \ 2,5 1,5 - 2,0 - 2,5 5,4 ■ 1,8
Beskæftigelse 0,2 - 0,3 - 0,7 - 1,7 - 1,5 0,1 0,7 1,1 1,0
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 9 ) 0,8 3,6 4,8 6,9 8,4 8,4 8,4 8,1 7,7
Saldo på betalingsbalancens løbende poster
i % af BNP 0,7 0,4 - 0,8 0,5 0,6 1,0 2,2 3,2 2,1
Lang rente 7,2 7,8 10,4 9,0 7,9 7,8 6,9 5,6 5,1
Pengemængde ( ,0 ) 10,9 8,5 5,0 7,1 5,3 4,7 5,0 5,6 5,4
Offentlig nettolånoptagelse eller
- långivning i % af BNP 0,3 - 2,9 - 3,7 - 3,3 - 2,5 - 1,9 - 1,1 - 0,9 - 0,7
Offentlig gæld i % af BNP 17,7 27,7 36,4 39,5 41,0 41,9 42,5 41,6 41,3
Renter af offentlig gæld i % af BNP 0,9 1,6 2,3 2,8 3,0 3,0 3,0 2,9 2,9
(') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) Forskel i procentpoints .
C ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
( 5 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( 6 ) Forholdet mellem real løn pr . beskæftiget og produktivitet .
( 7 ) Løbende nettooverskud i forhold til nettokapitalbeholdning (genanskaffelsesomkostninger ).
( 8 ) Effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
( ® ) Eurostat-definition .
( 10 ) M3 ; ult . året .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 85
GRÆKENLAND
men også fordi spillerummet for en udvidelse af långivningen
til den private sektor blev overvurderet i forhold til den rent
faktiske udvikling i det offentliges underskud .
Også andre faktorer har bidraget til at forhale tilpasningen af
efterspørgslen . Forbrugsudviklingen var — bl.a . under ind­
flydelse af den udbredte paralleløkonomi — præget af en
fundamental inerti , således at forbruget efter flere års
uafbrudt stigning kun reagerede meget langsomt på stabili­
seringsforanstaltningerne . Hertil kommer , at der i de første
måneder var forventninger om en ny devaluering , og disse
forventninger blev forstærket af den ret høje likviditet i
økonomien , bl.a . som følge af det store indenlandske
kreditoverskud i forhold til de fastsatte mål . For 1986 som
helhed ses derfor kun en relativt ubetydelig tilbagegang i den
reelle indenlandske efterspørgsel ; hovedsagelig som udtryk
for en nedgang i det offentliges investeringer , medens det
private forbrug holdt sig nogenlunde uændret i forhold til
året før . Den ventede importnedgang er således udeblevet , og
samtidig udviklede eksporten sig mindre dynamisk end
forudset . Som helhed er BNP dog vokset en smule i 1986 .
I Grækenlandmarkerer de stabiliseringsforanstaltninger , der
i oktober 1985 blev iværksat for at bane vej for varig vækst
og senere konvergens med resten af EF , et vendepunkt i den
hidtil førte økonomiske politik , der havde medført en
forværring af uligevægtene . I 1985 var det offentlige netto­
finansieringsbehov således nået op på omkring 18 % af BNP ,
medens underskuddet på betalingsbalances løbende poster lå
på 3,3 mia US $ svarende til 10 % af BNP . For at imødegå
denne situation udarbejdede regeringen i oktober 1985 en.
drastisk saneringsplan , der bl.a . indebar en devaluering af
drakmen på 15% og indførelse af en obligatorisk ordning
med ikkerentebærende deponering i forbindelse med en del af
importen . Denne toårsplan sigter mod en mærkbar nedbrin­
gelse af stigningstakten i lønomkostningerne, en massiv
reduktion af den offentlige sektors finansieringsbehov og en
kraftig afdæmpning af udviklingen i pengemængden . I
forbindelse hermed har EF ydet den græske regering et lån til
betalingsbalancestøtte , hvoraf første rate blev udbetalt
omgående , medens anden rate ventes udbetalt i begyndelsen
af 1987 .
Lønpolitikken vil herefter være koncentreret om at tilpasse
lønudviklingen , ikke til den konstaterede , men derimod til
den planlagte prisstigningstakt , uden indregning af import­
priserne . En målbevidst iværksættelse af en sådan politik vil
kunne reducere reallønningerne med over 7% i 1986 og
begrænse stigningen i lønomkostningerne pr . produceret
enhed i forarbejdningsindustrien til 13 % i årsgennemsnit
mod 20,5% i 1985 . Dette vil sammen med en inflations­
dæmpende valutapolitik — i det omfang, hvor der kompen­
seres for forskelle i lønomkostninger pr . produceret enhed og
ikke for forskelle i detailpriser , og under forudsætning af en
moderat tilpasning af de regulerede priser i løbet af 1986 —
kunne nedbringe forbrugerprisstigningerne fra 25% ved
udgangen af 1985 til 16 % ved udgangen af 1986 . Som følge
af det betydelige »overhæng« ved udgangen af 1985 , vil
opbremsningen imidlertid ikke vise sig i stigningstakten
mellem årsgennemsnit , som venters at blive 22,5% i 1986
mod 19,3% i 1985 ( 1 ).
For de offentlige finansers vedkommende har man satset
mere på at øge indtægterne end at skære ned på udgifterne ;
den offentlige sektors finansieringsbehov kommer i 1986 til
at ligge på omkring 14 % af BNP , hvilket er en forbedring på
4 procentpoints i forhold til 1985 og stemmer helt overens
med de kriterier , der lå til grund for Rådets afgørelse om
ydelse af EF-lånet , men finansieringsbehovet er dog stadig
langt større , end der oprindeligt blev budgetteret med . En
væsentlig del af denne forbedring — dvs . ca . 2,5 procent­
points — må desuden tilskrives faldet i oliepriserne , som
regeringen har besluttet i vid udstrækning at udligne gennem
en forhøjelse af olieafgiften . På det pengepolitiske område er
der risiko for en overskridelse af det mål , der blev sat for den
samlede indenlandske långivning , ikke blot fordi de statspa­
pirer , der blev emitteret , ikke vandt den ønskede afsætning ,
Den ret sene forbedring af den reale udenrigsbalance , der
også må tilskrives en forbigående ugunstig eksportstruktur
og de dårligere resultater på turistområdet , har sammen med
de negative virkninger , devalueringen i begyndelsen havde
for bytteforholdet , bevirket , at betalingsbalancens løbende
poster til trods for en mærkbar forbedring i andet kvartal for
hele 1986 udviste et underskud på mellem 4,5 og 5% af
BNP , hvilket er lidt mere end målet på 1,7 mia US $ .
Denne udvikling må tilskynde til en målbevidst videreførelse
af saneringsplanen i 1987 .
Lønpolitikken bør tage sigte på en afdæmpet nominallønud­
vikling på basis af en inflationsrate , der er bragt ned til 10 %
ved midten af 1987 — når der ikke tages hensyn til
indførelsen af momsen og en konsekvent anvendelse af
den dyrtidsreguleringsordning , der blev vedtaget ved
udgangen af 1985 . 1 1987 vil lønpolitikken imidlertid kun få
begrænsede inflationsdæmpende virkninger , og man bør
derfor navnlig koncentrere sig om den budget- og pengepo­
litiske styring .
Saneringen af de offentlige finanser bør fortsættes konse­
kvent , og målet må være i 1987 at få nedbragt det offentliges
nettounderskud til et niveau , der stemmer overens med det
mål , der blev fastsat i saneringsprogrammet . I betragtning af
udviklingen i rentebyrden indebærer dette en meget stram
styring af alle andre udgifter , bl.a . til den offentlige sektors
forbrug . Endvidere bør overførsler til virksomhederne redu­
ceres kraftigt , bl.a . gennem en nedsættelse af eksportstøtten ,
(') I november 1986 vodtog regeringen et prisstop gældende indtil
udgangen af januar 1987 med det formål at undgå for voldsom­
me prisstigninger efter indførelsen af momsen .
Nr . L 385 / 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
landbrugssubsidierne og tilskuddene til kriseramte virksom­
heder . Den nødvendige forøgelse af indtægterne kan opnås
ved at udvide beskatningsgrundlaget og intensivere bekæm­
pelsen af svig , ligesom også indførelsen af moms pr . 1 . januar
1987 vil hjælpe med hertil .
Samtidig med denne stramme finanspolitik bør det sikres , at
kreditten til den private sektor på ny holdes nede under den
nominelle BNP-vækst , der anslås til 12% . Med henblik
herpå bør der i 1987 føres en mere aktiv rentepolitik , således
at udviklingen henimod positiv realrente som udtryk for
knapheden på kapital og mere ensartede rentesatser på lån ,
der allerede blev påbegyndt i 1986 , kan fortsætte . Desuden
bør afhændelse af mellemfristede statspapirer til offentlighe­
den fremmes . Dette vil bane vej for en mere rationel
allokering af midlerne og fremme opsparing og kapitaltilfør­
sel fra udlandet og samtidig virke inflationsdæmpende .
Disse stabiliseringsforanstaltninger , der er en nødvendighed
for at få genoprettet ligevægten på det makroøkonomiske
område , er dog ikke nok til at sikre den ønskede økonomiske
udvikling på lidt længere sigt . Til dette kræves øgede
investeringer i styrkelse og modernisering af landets produk­
tionsapparat . Det er den vej , man må gå for at forbedre
økonomiens konkurrenceevne og opnå en varig løsning på de
udenrigsøkonomiske problemer og samtidig en tilstrækkelig
stærk stigning i beskæftigelsen til at nedbringe arbejdsløshe­
den . I denne forbindelse er det nødvendigt at fortsætte
liberaliseringen af priser og avancer og liberaliseringen på
arbejdsmarkedet .
Med en sådan politik skulle det være muligt i 1987 at befæste
de resultater , der blev opnået i andet ,halvår af 1986 , navnlig
med hensyn til en yderligere nedbringelse af betalingsbalan­
ceunderskuddet og inflationsraten . Tilbagegangen i den
disponible realindkomst og den stramme budgetpolitik vil
føre til en forbrugsnedgang , hvorimod der skulle blive tale
om et nyt opsving i erhvervsinvesteringerne som en reaktion
på den forventede forbedring af virksomhedernes rentabili­
tet . Som følge af den stramme budgetpolitik , der føres over
for offentlige virksomheder , skulle dette dog ikke give sig
udslag i en stigning i de samlede investeringer i kapitalgo­
der .
Tilbagegangen i den indenlandske efterspørgsel skulle føre til
en ny importnedgang , medens eksporten fortsat vil blive
holdt , oppe af en relativt dynamisk udvikling . Som helhed
bliver der måske tale om en mindre BNP-nedgang i faste
priser for hele 1987 . Disse udsigter åbner ikke mulighed for
nogen stigning i beskæftigelsen og der er udsigt til en øget
arbejdsløshed . Hvis oliepriserne holder sig på samme niveau
som i 1986 , vil underskuddet på betalingsbalancens løbende
' poster til gengaéld kunne nedbringes til 1,3 mia US $ ,
svarende til 3,5% af BNP , hvilket dog fortsat er ret højt .
Derfor bør saneringsprogrammet — med henblik på gen­
oprettelse af den økonomiske ligevægt — gennemføres
konsekvent i 1987 . På længere sigt er der behov for en
tilpasningspolitik , der er baseret på omstruktureringer og en
forsigtig penge- og budgetpolitik .
Dette er forudsætningen for , at den græske økonomi kan
genvinde sin konkurrenceevne og opleve en varig ekspan­
sion .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 87
TABEL 31
Grækenland : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational- 1 j faste priser
produkt |
BNP-deflator
12,5
7,6
4,5
19,8
3,4
15,8
19,6
- 0,3
20,0
24,5
- 0,2
24,7
20,3
0,3
19,9
23,0
2,6
19,9
*
19,6
2,1
17,1
23,2
0,5
22,6
12,1
- 0,2
12,3
Privat forbrug , deflator 3,6 16,0 23,3 21,2 18,6 18,0 18,4 22,5 12,5
r private
Faste brutto­
investeringer
i faste priser 1 j aj t 10,0 - 1,0 - 7,5 - 1,9 - 1,9 - 4,7 3,4 - 3,0 0,5
heraf: byggeri \\ - 7,7 - 13,2 3,9 - 7,7 2,6 . 2,0 1,6
kapitalgoder :: - 7,1 14,1 - 8,2 - 0,9 4,4 - 9,0 - 1,0
Indenlandsk eferspørgsel i konstante priserlll 2,9 - 0,7 0,8 4,9 - 0,8 - 1,2
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 3 ) III 2,6 - 1 ,4 - 1,0 2,8 - 6,1 - 4,5
r nominel
Lønsum pr. 1 rea ] A ( 4 )
lønmodtager ]
L B ( 4 )
10,2
5,5
6,5
21,1
4,6
4,5
23,4
2,9
0,1
25,4
0,5
3,4
21,8
1,5
2,7
22,6
2,3
3,9
20,4
2,8
1,7
13,6
- 7,3
- 7,2
9,6
- 2,4
- 2,6
Produktivitet ( 5 ) 8,2 2,7 - 5,0 0,9 - 0,1 2,9 1,0 0,0 - 0,2
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed\\\ - 0,3 1,6 - 0,6 1,9 - 7,3 - 2,3
Konkurrenceevne ( 6 ) 2,6 0,0 3,5 9,0 - 3,4 1,4 - 2,8 - 16,0 - 2,9
Beskæftigelse - 0,6 0,8 0,1 - 1,3 - 1,0 - 0,2 1,1 0,5 0,0
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 7 ) II\I 7,9 8,1 7,8 7,6 8,3
Saldo på betalingsbalancens løbende poster
i % af BNP - 2,9 - 2,2 - 0,2 - 3,8 - 4,7 - 4,1 - 8,4 - 5,8 - 3,7
Lang rente I 11,3 17,7 15,4 18,2 18,5 15,6 14,0 14,5
Pengemængde ( 8 ) 18,2 23,7 34,7 29,0 20,3 29,4 26,7 19,0 14,9
Offentlig nettolånoptagelse eller
-långivning i % af BNP - 10,6 - 9,4 - 8,9 - 10,1 - 13,9 - 10,6 - 7,1
Offentlig gæld i % af BNP II 33,0 36,7 41,4 47,5 54,8 55,0 56,5
Renter af offentlig
gæld i % af BNP \ !,7 3,2 2,6 3,4 4,6 5,5 • 6,0 6,1
') Skøn. fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
3 ) Forskel i procentpoints .
4 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
s ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
6 ) Real effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
7 ) Eurostat-definition .
8 ) Ult . året .
Nr . L 385 / 88 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
SPANIEN
I Spanien blev den økonomiske vækst klart øget i 1986 , og
bruttonationalproduktet ventes under indflydelse af et kraf­
tigt opsving i den indenlandske efterspørgsel at stige med ca .
3% i faste priser . Det private forbrug steg , ikke blot som
følge af en vis reallønstigning , men også fordi der for første
gang siden den første oliekrise skete en betydelig bedring i
beskæftigelsessituationen , idet de hidtidige tendenser til
stigende arbejdsløshed blev bragt til standsning . De faste
bruttoinvesteringer blev påvirket af den gunstige udvikling i
profitterne , de bedre afsætningsmuligheder og nødvendighe­
den af en modernisering af industrien , bl.a . som følge af
Spaniens optagelse i EF . I kraft af den træge udvikling på
eksportmarkederne og den mængdemæssige stigning i
importen , bl.a . af forarbejdede produkter , var udenrigshan­
delens bidrag til den økonomiske vækst stærkt negativ i reale
termer . Situationen på betalingsbalancens løbende poster
blev imidlertid kraftigt forbedret som følge af den meget
betydelige bytteforholdsforbedring hidrørende fra prisfaldet
på råstoffer og energiprodukter . Den øgede prisstignings­
takt , der blev konstateret ved årets begyndelse efter indfø­
relsen af momsen , og de kraftige stigninger i levnedsmiddel­
priserne ved årets midte har imidlertid ikke rokket væsentligt
ved den kendsgerning , at der i 1986 har været tale om en
inflationsdæmpning . I årsgennemsnit er der imidlertid fort­
sat store inflationsforskelle mellem Spanien og de øvrige
EF-lande .
Det meget markante skred i lønomkostningerne siden den
første oliekrise er i de seneste år blevet efterfulgt af en mere
moderat udvikling . Den sociale og økonomiske aftale , der
blev indgået i oktober 1984 , tog sigte på at opretholde
købekraften også i 1985 og 1986 . I henhold til denne aftale
skulle de nominelle lønstigninger fastsættes i forhold til den
programmerede inflationsrate . Men da disse lønstigninger
bl.a . blev ledsaget af en betydelig lønglidning , blev den
dæmpning af de nominelle lønstigninger pr . beskæftiget , der
kunne iagttages i de seneste år , afbrudt i 1986 .
Der er opnået gode resultater med at få genoprettet de
grundlæggende forudsætninger for økonomisk ligevægt . For
første gang i mange år faldt forbrugerprisstigningerne i 1985
til et et-cifret tal . De inflationsdæmpende tendenser blev i
1986 styrket af det fald i importpriserne , som nedgangen i
oliepriserne og de øvrige råstofpriser førte med sig , men
indførelsen af momsen og stigningerne i levnedsmiddelpri­
serne har trukket i den modsatte retning . I øvrigt er
nominallønningerne pr . produceret enhed steget lidt hurtige­
re som følge af en langsommere produktivitetsudvikling ,
hvilket bl.a . har medført et fortsat højt prisniveau i service­
sektoren . Til gengæld er de nominelle lønomkostninger pr .
produceret enhed begyndt at stige hurtigere , hvilket bl.a . har
bevirket en fortsat høj prisstigningstakt i servicesektoren .
Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster , hvor der
indtil 1983 var underskud , voksede , bl.a . i kraft af de øgede
indtægter fra servicesektoren , navnlig turistbranchen .
Takket være det gunstigere økonomiske klima blev virksom­
hedernes profitrate , som var faldet til et ret lavt niveau i
begyndelsen af 1980'erne , bedret betydeligt , ikke mindst i
kraft af de skatteforanstaltninger , der for 1985 og 1986
åbnede mulighed for fuld afskrivning af investeringer . Der er
navnlig tale om investeringer i rationalisering og indtil for
nylig i energibesparelser . I øvrigt er stigningen i de direkte
investeringer fra udlandet , der tog sin begyndelse for et par år
siden , klart fortsat i 1986 , bl.a . på grund af de gunstige
udsigter i forbindelse med tiltrædelsen af EF .
De foranstaltninger , der er truffet for at nedbringe det
offentlige finansieringsbehov , som i 1985 udgjorde hele
6,2% af BNP , skulle gøre det muligt at få nedbragt det til
under 5% af BNP i 1986 til trods for den relativt hurtige
forøgelse af de regionale myndigheders underskud . Med
hensyn til skatte- og afgiftsprovenuet ser det ud til , at
indførelsen af momsen ikke har negative , men derimod lidt
positive virkninger , samtidig med , at ca . to tredjedele af
olieprisfaldet opsuges af- staten . På udgiftssiden var det
navnlig den mere dæmpede stigning i rentebetalingerne samt
stabiliseringen af kapitaloverførslerne , der bidrog til at
nedbringe underskuddet for 1986 . På det pengepolitiske
område vil man uden tvivl for hele 1986 have nået målet om
en afdæmpning af stigningstakten i de pengepolitiske aggre­
gater . Overskridelsen i løbet af første halvår førte imidlertid
til en stramning af pengepolitikken og en ny stigning i
rentesatserne , der først begyndte af falde igen efter juli .
For 1987 ventes en BNP-stigningstakt i faste priser af
nogenlunde samme størrelsesorden som i 1986 , nemlig ca .
3 % . Som følge af de forventede øgede afsætningsmuligheder
i tredjelande forudses en mere dynamisk udvikling i ekspor­
ten , der således kan bidrage til at opretholde et stort overskud
i udenrigshandelen . Den indenlandske efterspørgsel vil blive
påvirket af de samme gunstige faktorer som i 1986 , men der
ventes en lidt langsommere udvikling i såvel det private som
det offentlige forbrug end året før . Der forudses en ret kraftig
reduktion af prisstigningstakten , der dog stadig vil ligge over
EF-gennemsnittet . Den samlede beskæftigelse vil blive yder­
ligere styrket i 1987 i kraft af det gunstige økonomiske klima .
Der bliver dog fortsat tale om en meget høj arbejdsløsheds­
procent ( 21,5% af arbejdsstyrken ), bl.a . som følge af den
hurtige stigning i arbejdsstyrken (med over 1 % om året ).
Den økonomiske politik , der er fulgt siden 1983 , svarer både
hvad angår dens intentioner og dens indhold på mange
punkter til hovedlinjerne i den »samarbejdsstrategi for mere
vækst og beskæftigelse«, som EF vedtog i efteråret 1985 , og
dialogen mellem arbejdsmarkedets parter skrider godt
fremad . Den økonomiske politik går bl.a . ud på at sikre en
passende afdæmpning af reallønudviklingen for derved at
stimulere de jobskabende investeringer og samtidig fremme
en tilstrækkelig ekspansion i den indenlandske efterspørgsel
og bevare den spanske økonomis konkurrenceevne . Ud over
bekæmpelse af arbejdsløsheden — som er et langt større
problem end i de øvrige EF-lande — tager denne politik
desuden sigte på at imødegå de udfordringer , tiltrædelsen af
EF indebærer .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 89
Nominelt er der fortsat tale om en ret så høj rente , men
realrenten ligger langt under EF-gennemsnittet . Valutapoli­
tikken har været koncentreret om at holde den effektive ,
nominelle peseta-kurs uændret over for de øvrige EF-valu­
taer , hvilket som følge af en hurtigere stigning i de indenland­
ske priser førte til et mindre tab af konkurrenceevne i
1986 .
På udbudssiden har man siden 1983 ført en stadig mere aktiv
tilpasningspolitik . Denne politik , der er rettet mod de
vigtigste økonomiske områder , blev i 1986 forstærket med
en række foranstaltninger , der bl.a . tog sigte på at fremme
opsparing og investeringer , afbureaukratisere økonomien og
skabe øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet .
En konsolidering af de betydelige resultater , der allerede er
opnået med hensyn til genoprettelse af de store ligevægte , og
en fortsat aktiv tilpasningspolitik er en absolut forudsætning
for en varig bedring i beskæftigelsessituationen og en gradvis
reduktion af arbejdsløsheden . De beslutninger , der blev
truffet af den nye regering efter det sidste valg , går helt i den
rigtige retning .
Som følge af den meget markante uligevægt mellem udbud og
efterspørgsel på arbejdsmarkedet må hovedmålet ved for­
nyelsen af den sociale og økonomiske aftale være at lægge en
kraftig dæmper på udviklingen i reallønomkostningerne pr .
lønmodtager . I en økonomi , der pludselig i vid udstrækning
fratages den beskyttelse , den hidtil har nydt , og som er
præget af mange små og sårbare virksomheder , er dette den
eneste vej frem , hvis det skal lykkes at bevare konkurrence­
evnen , fortsætte inflationsdæmpningsprocessen og sikre en
harmonisk integration i det store fælles marked .
På det makroøkonomiske plan bør budgetpolitikken for
1987 fortsat følge de mellemsigtede mål , myndighederne
fastsatte . Nye fremskridt inden for opkrævning af moms og
bekæmpelse af skatteunddragelser skulle føre til en relativ
stabil udvikling i statens indtægter . Samtidig er der fortsat
behov for at holde driftsudgifterne nede for at give plads til en
mere dynamisk udvikling i de offentlige investeringer . Der
skulle være mulighed for at reducere det offentliges under­
skud til omkring 4% af BNP i 1987 .
Dette ville i øvrigt kunne bane vej for en vis lempelse af
pengepolitikken — og navnlig fremme en rentesænkning —
samtidig med at der åbnes mulighed for en ny nedbringelse af
udenlandsgælden .
Nr . L 385 / 90 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 32
Spanien : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational - J j faste priser
produkt | , „
BNP-deflator
14,8
7,2
7,1
20,0
1,8
17,8
14,1
0,4
13,6
14,7
0,9
13,7
14,6
2,5
11,9
13,9
2,3
11,3
11,3
2,1
9,0
15,1
2,9
11,8
9,3
3.0
6.1
Privat forbrug , deflator 6,7 18,2 14,9 13,9 12,5 19,8 8,4 8,6 5,3
r private
Faste brutto­
investeringer
i faste priser 1 j a i t - 2,0 1,2 - 2,5 - 1,0 - 3,0 5,4 7,2 7,0
heraf: byggeri \ - 2,2 - 2,0 1,5 \ 1,5 6,0 5,8
kapitalgoder - 1,7 5,2 - 7,1 l 12,0 9,0 8,8
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 7,8 2,2 - 1,5 0,5 0,8 - 0,9 2,4 4,9 3,9
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 3 ) II I
r nominel
Lønsum pr. løn-J rea ] a ( 4 )
modtager |L BH
14,7
7,2
7,6
22,3
3,9
3,9
16,3
2,3
1,0
12,8
- 0,7
- 1,2
13,5
1,5
1,1
13,0
1,2
1,7
9,5
0,5
1,1
9,7
- 1,9
1,0
6,3
0,2
0,9
Produktivitet ( 5 ) 6,4 3,9 3,3 1,4 2,9 6,6 3,4 1,0 1,8
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed 0,8 0,0 - 1,0 - 2,1 - 1,4 - 5,1 - 2,8 - 2,9 - 1,6
Konkurrenceevne ( 6 ) ll - 0,5 - 10,9 3,1 0,3 - 0,2 - 0,5
Beskæftigelse \ (- 1,9 ) (- 2,8 ) ' - 1,0 - 0,7 - 2,9 - 1,2 1,8 1,2
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 7 ) I ( 7,1 ) 14,4 16,2 17,7 20,7 22,1 21,7 21,5
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster i % af BNP I - 1,7 - 2,4 - 2,3 - 1,4 1,3 1,7 3,5 3,7
Lang rente |=I|=I 15,8 16,0 16,9 16,5 13,4 11,6 10,6
Pengemængde ( 8 ) |=I 17,6 17,0 16,6 16,0 13,2 12,9 11,0 8,0
Offentlig nettolånoptagelse eller
- långivning i % af BNP I - 0,9 - 3,0 - 5,3 - 5,3 - 5,0 - 6,2 - 4,9 - 4,4
Offentlig gæld i % af BNP |=I 13,8 21,0 26,2 32,1 39,3 46,3 49,0 52,7
Renter af offentlig
gæld i % af BNP I 0,6 0,7 1,0 1,3 2,1 3,5 3,4 3,3
(') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) Forskel i procentpoints .
( 4 ) A : BNP-deflator , B : privatforbrugsdeflator .
( 5 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( 6 ) Real effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
( 7 ) Eurostat-definition .
( 8 ) Ult . året . .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 91
FRANKRIG
I Frankrig voksede husholdningernes forbrug lidt mere i
1986 end i 1985 , hvilket , skyldes en væsentlig forøgelse af
købekraften blandt andet som følge af de opnåede fremskridt
med hensyn til inflationsbekæmpelsen . Under indvirkning af
forbedringen af virksomhedernes finansielle situation er
investeringsopsvinget også fortsat , og har bredt sig mere og
mere til handels- og servicefag . Den interne efterspørgsel har
således været langt mere dynamisk end i de foregående år .
Dette har medført et højt importniveau . Derimod har der kun
været tale om en ringe eksportfremgang , og der har været
yderligere tab af markedsandele . I betragtning af den sæd­
vanlige reaktionstid har valutatilpasningen i april måned kun
delvis kunnet bremse forværringen i den udenrigsøko­
nomiske situation i 1986 . 1 kraft af det bedrede bytteforhold
har der imidlertid også kunnet konstateres en væsentlig
forbedring af handelsbalancen i løbende priser . I øvrigt har
faldet i lønomkostningerne og det kraftige fald i udgifterne til
energi- og råstofforsyningen medført betydelige resultater
med hensyn til afdæmpning af inflationen , således at stig­
ningen i forbrugerpriserne i årsgennemsnit ligger på 2,4% .
Væksten i bruttonationalproduktet skulle nå op på 2,3% i
faste priser og beskæftigelsen inden for virksomhederne blive
kendetegnet af en mindre fremgang , som imidlertid vil være
utilstrækkeligt til at vende tendensen til stigende arbejdsløs­
hed .
træffe sociale foranstaltninger med henblik på at stimulere
nyansættelser . Den har således med henblik på at tilskynde
virksomhederne til at ansætte nye folk foretaget en række
ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen , som gør ansættel­
sesbetingelserne mere fleksible . Til de ændringer , der ved
slutningen af den foregående lovgivningsperiode blev foreta­
get i arbejdstidsbestemmelserne er der i den nye lovgivnings­
periode kommet nogle bestemmelser med det formål at opnå
lempelser i afskedigelsesreglerne , hvorved den forudgående
administrative tilladelse vil forsvinde fra 1 . januar 1987 .
Arbejdsmarkedets parter forhandler i øjeblikket om nye
afskedigelsesprocedurer . En anden række foranstaltninger ,
truffet ved dekret , har til formål at udvide mulighederne for
åremålsansættelse , deltidsansættelse og uformel ansættelse .
Endelig er der ud over de allerede i den foregående lovgiv­
ningsperiode indførte sociale foranstaltninger til nedbringel­
se af arbejdsløsheden indført en ny foranstaltning i forslaget
til tillægs- og ændringsbudget af juni 1986 med henblik på
direkte at tilskynde virksomhederne til gennem midlertidige
nedslag i bidragene til social sikring at ansætte unge mellem
16 og 25 år . Andre foranstaltninger til fremme af beskæfti­
gelsen er under forberedelse .
Genopretningen af beskæftigelsen er imidlertid fundamental
afhængig af økonomiens konkurrenceevne og af virksomhe­
dernes rentabilitet . Disse faktorer er nemlig afgørende for , at
der kan opnås det for udvidelsen af produktionskapaciteten
nødvendige investeringsopsving . De i mange år utilstrække­
lige investeringer inden for den konkurrenceudsatte del af
industrien , den utilfredsstillende branchemæssige fordeling ,
det sene opsving og det forhold , at målsætningen i overvej­
ende grad var rationalisering , har nemlig gjort produktions­
apparatet uegnet til i tilstrækkelig grad at efterkomme en
både ændret og stigende efterspørgsel . Regeringen påtænker
derfor at yde direkte eller indirekte støtte til virksomhedernes
egen indsats for at leve op til dette, afgørende krav .
I 1987 skulle de samme tendenser som i 1986 gøre sig
gældende for den interne efterspørgsel , såfremt investerings­
niveauet stiger som man kan antage på grundlag af den
stadige forbedring af virksomhedernes finansielle situation .
Endvidere skulle virkningerne af den forbedrede konkurren­
ceevne efter valutatilpasningen i 1986 reducere de negative
konsekvenser for den økonomiske vækst udgående fra
udenrigsbalancen . Alt i alt skulle væksten i bruttonational­
produktet nå op på 2,5 % , hvilket antagelig vil give mulighed
for en lidt mere mærkbar stigning i beskæftigelsen , men
endnu ikke nogen egentlig nedgang i arbejdsløsheden . Stig­
ningen i forbrugerpriserne vil formentlig fortsat udvise en let
vigende tendens , medens der for handelsbalancens vedkom­
mende ser ud til at blive tale om en fortsat forbedring .
Gennem de saneringsbestræbelser , der er blevet udfoldet
siden 1983 , og gennem forbedringen af bytteforholdet er der
således opnået en mærkbar forøgelse af den økonomiske
vækst , men endnu ikke den forventede begyndende genopret­
ning af situationen på arbejdsmarkedet . For selv om beskæf­
tigelsestallene igen er begyndt at stige , har de sociale
foranstaltninger til nedbringelse af arbejdsløsheden ikke
været tilstrækkelige til at opveje det forhold , at den er­
hvervsaktive befolkning er blevet forøget med nye store
årgange , hvorfor arbejdsløshedsprocenten igen er steget
lidt .
Man har således aktivt fortsat liberaliseringspolitikken med
henblik på igen at give virksomhederne mulighed for at styre
deres priser , at fritage dem for begrænsninger i deres
valutatransaktioner med udlandet og at lette deres finansie­
ring . På prisområdet er der siden efteråret 1985 blevet indført
en række foranstaltninger , som inden udgangen af 1986 vil
medføre næsten fuldstændig frie industripriser og profitmar­
gener og fuldstændig frie priser og profitmargener for
tjenesteydelser . Valutakontrollen vil stort set blive afskaffet
for både virksomheder og private . Endelig er der blevet
indført væsentlige reformer med hensyn til kapitalmarkedets
funktionsmåde , herunder bl.a . fri adgang til valutamarkedet
for ikke-finansielle beslutningstagere og en række foranstalt­
ninger med henblik på at genindføre konkurrence mellem
kreditformidlende organer ved at afskaffe visse privilegier
med hensyn til indsamling af opsparing , afskaffe kreditbe­
grænsning til fordel for en likviditetsregulering gennem
renten og gradvis liberalisere bankernes rentefastsættelse .
Formålet med alle disse lempelser er at skabe et bedre klima
for virksomhedernes initiativ ved at gøre det muligt for dem
lettere at tilpasse sig markedstendenserne .
Den regering , der blev dannet efter valget den 16 . marts , har
på grund af bekymring over de utilstrækkelige resultater på
beskæftigelsesfronten allerede truffet eller er i gang med at
Nr . L 385 / 92 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
På lønområdet skulle politikken i den offentlige sektor og
udviklingen inden for den private sektor fortsat blive meget
moderat og dermed også kun medføre en begrænset stigning i
lønningernes købekraft . Gennem denne udvikling skulle
virksomhedernes konkurrenceevne blive øget , således at de
bliver i stand til at investere tilstrækkeligt til , at de efterhån­
den kan udvikle deres kapacitet endnu mere .
Ved at tage sigte på på en gang at dæmpe byrden af de
obligatoriske afgifter og af det offentlige underskud på
økonomien skulle finanspolitikken bidrage til at nå dette
mål . De allerede indførte eller påtænkte lempelser i den
direkte beskatning modsvares ganske vist delvis af forøgelsen
af visse afgifter , hvis formål er at hindre uligevægt på
socialsikringsområdet . De valgte foranstaltninger skulle
imidlertid alt i alt være neutrale over for husholdningerne ,
men til fordel for virksomhederne , ikke blot på grund af de
lempelser , de direkte vil kunne nyde godt af, men også fordi
de skulle fremme kapitaltilførslen til finansmarkedet . Og selv
om bestræbelserne med henblik på at fastholde balancen på
de offentlige finanser eventuelt kom til at betyde et fornyet
krav om udgiftsbesparelser og i den forbindelse afskaffelse af
visse tilskud , skulle virksomhederne til gengæld kunne drage
større fordel af den rentelettelse , som mindskelsen af under­
skuddet skulle medføre . Ved således gennem ovennævnte
foranstaltninger at stræbe mod at nedbringe statens nettofi­
nansieringsbehov , og det offentliges samlede finansieringsbe­
hov til ca . 2,6% af bruttonationalproduktet fastholder
budgetpolitikken for 1987 saneringen samtidig med , at den
fremmer udviklingen af produktionskapacitet og beskæfti­
gelse .
Pengepolitikken har fortsat fulgt en meget forsigtig linje , men
har ikke desto mindre muliggjort en væsentlig nedsættelse af
den nominelle rente . Den kapitaltilstrømning , der var en
følge af kursjusteringen i april 1986 , gjorde det muligt at
indfri visse former for udlandsgæld før forfald . Denne
foranstaltning bidrog sammen med andre neutraliseringsme­
kanismer til at fastholde en stigningstakt for pengemængden
på omkring de planlagte 5% , hvilket er betydeligt under
stigningstakten for bruttonationalproduktet i løbende priser .
Den samme forsigtighed bør gøre sig gældende i 1987 ,
således at man får konsolideret de allerede opnåede resultater
med hensyn til inflationsopbremsningen . Hvis den interna­
tionale økonomiske udvikling bliver gunstig , skulle en ny
rentesænkning , som normalt skulle følge af forbedringen af
virksomhedernes og statens finansielle situation , ikke være
udelukket .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 93
TABEL 33
Frankrig: Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (■) 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational- 1 \ faste priser
produkt |
BNP-deflator
10,7 '
5,6
4,9
13,9
2,8
10,8
12,3
0,5
1-1,8
14,7
1,8
12,6
10,3
0,7
9,5
8,7
1,3
7,3
7,2
1,4
5,8
6,9
2,2
4,6
5,3
2,5
2,7
Privat forbrug , deflator 4,7 10,8 12,8 11,2 9,5 7,3 5,5 2,5 2,3
r privat
Faste brutto­
investeringer ■
i faste priser 1 j a j t
7,7
3,2
7,6
1,5
0,3
1,3
- 1,0
- 1,4
- 1,1
- 0,4
9,7
0,7
- 2,2
- 3,0
- 2,3
- 2,0
2,3
- 2,2
2,8
2,2
3,1
5.7
2.8
5,3
6,2
2,4
5,7
heraf: byggeri
kapitalgoder
0,3
1,8
- 2,1
- 1,6
- 3,5
6,7
- 3,5
- 1,6
- 4,4
- 1,5
- 0,6
5,1
1,0
6,9
3,0
6,0
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 5,8 2,9 - 0,4 3,8 - 0,2 0,6 2,1 3,6 2,9
Forskel i henhold til
andre EF-lande ( 3 ) 1,1 0,8 1,4 3,0 — 1 ,1 - 1,2 0,1 0,2 0,6
r nominel
Lønsum pr. løn- I rea] a (-»)
modtager |
L B («)
9,9
4,8
5,1
14,7 •
3,6
3,5
14,3
2,2
1,3
13,7
1,0 '
2,3
10,7
1,1
1,1
7,8
0,5
0,5
6,7
0,9
1,2
4,5
- 0,1
2,0
3,0
0,3
0,7
Produktivitet ( s ) 4,8 2,5 1,0 1,7 1,2 2,4 1,7 2,1 2,2
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed 0,0 1,1 1,6 - 0,7 - 0,1 - 1,8 - 0,6 - 2,2 - 1,9
Rentabilitet ( 6 ) \\\ - 1,5 5,5 5,0 5,7 14,0 9,9
idem ( 1961—73 = 100 ) 100 57,8 46,3 45,6 48,1 50,5 53,4 60,9 66,9
Konkurrenceevne ( 7 ) - 0,8 0,9 - 5,3 - 2,2 - 1,0 - 0,1 3,0 - 0,2 - 2,3
Beskæftigelse 0,6 0,2 - 0,7 0,1 - 0,6 - 1,0 - 0,3 0,1 0,3
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 8 ) 1,1 5,0 7,7 8,7 8,8 9,9 10,3 10,5 10,7
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster i % af BNP 0,2 - 0,7 - 1,4 - 3,0 - 1,7 - 0,9 - 0,8 0,1 0,4
Lang rente 7,0 11,1 16,3 16,0 14,4 13,4 11,9 9,5 7,5
Pengemængde ( 9 ) 13,7 13,6 10,4 10,8 11,2 8,3 5,6 4,8 4,5
Offentlig nettolånoptagelse eller
-långivning i % af BNP 0,5 - 0,8 - 1,8 - 2,5 - 3,2 - 2,9 - 2,6 - 2,9 - 2,6
Offentlig gæld i % af BNP I ' 25,4 26,0 29,1 30,7 32,9 35,2 36,9 39,2
Renter af offentlig
gæld i % af BIP 1,3 2,1 2,2 2,6 2,8 2,8 2,9 2,9
') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
3 ) Forskel i procentpoints .
4 ) A : BNP-Deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
5 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
6 ) Nettodriftsoverskud i forhold til nettokapitalapparatet til genanskaffelsesomkostninger .
7 ) Real effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
8 ) Eurostat-definition .
9 ) Ult . året .
Nr . L 385 / 94 Dé Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
IRLAND .
langsom start den planlagte tilslutning i midten af 1986 .
Andre programmer , bl.a . det der har til formål at hjælpe
arbejdsløse med at oprette deres egen virksomhed , og det
program , hvori der ydes støtte til oprettelse af yderligere
arbejdspladser , er ligeledes blevet kronet med succes , i det
mindste hvis man dømmer efter antallet af personer , der har
nydt godt af dem .
I Irland er der sket en klar bedring af de kortsigtede
økonomiske udsigter . Gunstige eksterne faktorer har øget
det igangværende opsving betydeligt . Privatforbruget
begyndte igen at stige i 1985 til 1986 , hvilket imidlertid må
sammenholdes med en betydelig tilbagegang i første halvdel
af firserne . I øvrigt er de samlede investeringer endnu ikke
stabiliseret , men de kunne gradvis styrkes i 1987 , specielt
fordi faldet i de offentlige investeringer er aftagende . Hidtil
har der imidlertid ikke været tegn på opsving inden for bygge­
og anlægssektoren . Til gengæld skulle der for maskininves­
teringerne inden for den private sektor , som var aftaget , efter
at der i 1984-1985 var blevet foretaget et maksimalt antal
udskiftninger , blive tale om en mere positiv udvikling i 1987 .
Eksportmængderne vokser ikke længere lige så hurtigt som i
de seneste år , men viser dog fortsat omend moderat vækst .
Importen , som hidtil har udvist stor uregelmæssighed ventes
at afspejle opgangen i den endelige efterspørgsel . Idet de
gunstige virkninger af faldet i oliepriserne i begyndelsen af
1986 vil være slået stærkere igennem , skulle væksten i
bruttonationalproduktet i faste priser i 1987 med den
nuværende politik nå op på over 3 % og prisstigningen
komme til at andrage ca . 3 % , hvilket er det laveste tal siden
1966 . Endvidere kan der ventes et lavt underskud på
betalingsbalancens løbende poster . Blandt de negative resul­
tater må man imidlertid nævne de relativt langsomme
fremskridt med hensyn til en nedbringelse af det offentlige
underskud og den stadig foruroligende situation på arbejds­
markedet . I 1986 er faldet i beskæftigelsen taget af, og
arbejdsløsheden har stabiliseret sig .
Økonomiens meget åbne karakter gør det nødvendigt at føre
en lønpolitik , som ikke blot medvirker til at sikre investerin­
gernes rentabilitet og at bremse tendensen til at investere for
at spare arbejdskraft , men også til at bevare konkurrenceev­
nen . På baggrund af den seneste forværring af konkurrence­
evnen som følge af det engelsk punds svaghed blev det i
august 1986 nødvendigt at devaluere det irske pund med 8 %
inden for EMS . Anskuet ud fra disse forskellige synspunkter
er den seneste lønudvikling i Irland meget foruroligende . For
økonomien som helhed er reallønnen pr . ansat målt med
anvendelse af det afleddede prisindeks for privatforbrug efter
en periode med voldsom stigning aftaget lidt i begyndelsen af
firserne . Den er imidlertid steget igen , og både i 1986 og i
1987 skulle reallønnen stige endnu 3% ( svarende til hen­
holdsvis 1,25 og 2,75% målt efter BNP-deflatoren ). Den .
relativt høje stigning i 1987 skyldes delvis den gældende
lønaftale inden for det offentlige , i henhold til hvilken der
skal ske en reel forhøjelse på 3 % . Reallønstigningen har
generelt været større inden for forarbejdningsindustrien end
inden for økonomien som helhed . Og selv om den spredning ,
der under lønforhandlingerne viste sig med hensyn til
lønstigninger og frister for indførelsen af disse forhøjelser har
givet de svageste virksomheder et vist spillerum , påvirkes
disse alligevel af lønudviklingen inden for den beskyttede del
af økonomien , hvor man har været mere rundhåndet med
hensyn til reallønsstigninger .
Den øgede nettoudvandring og den faldende erhvervsfrek­
vens har i det mindste for en tid standset tilvæksten i den
erhvervsaktive befolkning og stabiliseret arbejdsløsheden på
omkring 18 % . I løbet af de tolv måneder umiddelbart op til
april 1986 blev der registreret en samlet udvandring på
30 000 , hvilket for første gang i 25 år medførte et mindre fald
i befolkningstallet . På mellemlang sigt skulle de demogra­
fiske faktorer imidlertid føre til en gennemsnitlig forøgelse på
0,5% . af udbudet af arbejdskraft . Det er således — for at
opnå en hurtig nedbringelse af arbejdsløsheden — nødven­
digt , at beskæftigelsen øges langt hurtigere . I sidste instans
kan den nødvendige forøgelse , kun opnås , hvis økonomien
stimuleres til at blive mere beskæftigelsesfremmende .
Et af de særlige kendetegn ved den irske økonomi er den
dominerende rolle , som spilles på eksportområdet , af datter­
selskaber af udenlandske virksomheder , der almindeligvis er
specialiseret i højteknologi . Den nuværende politik , der
forsat anerkender betydningen af de udenlandske virksom­
heder i Irland , tager samtidig sigte på at opnå en bedre
balance for produktion og beskæftigelse ved at tilskynde
nationale virksomheder til i højere grad at hellige sig
eksporten og aktiviteter i forbindelse hermed , hvilket vil
kræve , at de øger deres investeringer . I den forbindelse
bevirker begrænsningerne af de offentlige udgifter , og især
den øgede anvendelse af selektiv investeringsstøtte , at et
tilstrækkeligt rentabilitetsniveau for virksomhederne er ble­
vet af større betydning end hidtil . Hertil kommer , at det høje
realrenteniveau mere end opvejer den skattefordel , virksom­
hederne havde ved låntagelse fra bankerne . Selv om man de
seneste år har været vidne til en global profitstigning , betyder
de udenlandske virksomheders bedre resultater , at mange
Dette forudsætter en hensigtsmæssig makroøkonomisk poli­
tik , som specielt må tage sigte på et reducere den byrde på
økonomien det offentlige underskud udgør , samt at mode­
rere reallønstigningen og få markederne til at fungere mere
smidigt og effektivt . Programmerne vedrørende uddannelse
og specielle beskæftigelsesforanstaltninger , som for nylig
blev udvidet , har også en væsentlig rolle at spille på kort sigt .
Den beskæftigelsesordning , der blev iværksat i begyndelsen
af 1985 , og som tilbyder 10 000 langtidsledige deltidsarbejde
i et år , især på kommunale projekter , opnåede efter en
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 95
nationale virksomheders resultater har været ret utilfredsstil­
lende . Den generelle profitforbedring som følge af oliepris­
faldet , kan på denne baggrund medvirke til en konsolidering
af virksomhedernes finansielle situation , inden der foretages
nyinvesteringer . Da det nylige opsving i investeringerne i
kapitalgoder mere skyldes en substitutions- eller produktivi­
tetsindsats end den ønskede kapacitetsudvidelse i de natio­
nale virksomheder , vil investeringerne inden for fremstil­
lingsvirksomhed derfor fortsat være betydelig under det
niveau , der er nødvendigt for at sikre den årlige produktions­
stigning på 7% , der er anført i hvidbogen fra 1984 om
industripolitikken .
mellemlang sigt ( J ) skulle gøre det muligt at nedsætte under­
skuddet til knap 10 % af BNI, dvs . 8,5% af BNP , i 1987 . Det
er imidlertid sandsynligt , at målsætningen om et underskud
på 10,75 % af BNP i 1986 vil være overskredet med et
procentpoint . Selv om denne overskridelse delvis skyldes
ekstraordinære omstændigheder , belaster en række faktorer ,
bl.a . virkningen af indkomstskattelettelserne fra 1986 , og
den nuværende lønoverenskomst i det offentlige , i tilsvaren­
de grad det råderum, der er til at nå frem til det for 1987
fastsatte justeringsniveau . Myndighederne bør alligevel
bestræbe sig på at nå den pågældende målsætning og under
alle omstændigheder nedsætte underskuddet på statsfinan-"
serne med cirka 1,5 procentpoint af de forventede 12% af
BNP for 1986 . Det er imidlertid lige så vigtigt , at myndig­
hederne ved udarbejdelsen af finanspolitikken for 1987 tager
tilstrækkeligt hensyn til de mellemlange perspektiver ved
bl.a . at undgå budgetmæssige forpligtelser , der vil kunne •
nedsætte justeringsmulighederne i 1988 og senere , og at de
allerede nu har besluttet at begrænse de udgifter , det i nær
fremtid vil være hensigtsmæssigt at begrænse , selv om
virkningerne af disse begrænsninger først skulle vise sig efter
1987 . Begrænsningerne må være så meget større , som enhver
nedgang i skattetrykket eller skattelettelser , samt en hvilken
som helst udvidelse af de offentlige investeringer må ske
under hensyntagen til begrænsningerne i de samlede res­
sourcer .
Selv om den igangværende økonomiske forbedring kan
befordre en bedre balance mellem investeringer og produk­
tion og en øget beskæftigelsesstigning , er en øget indsats
nødvendig for at sikre en moderat indkomstudvikling . I
denne forbindelse kan man kun se positivt på de retningslin­
jer , regeringen netop har udstukket for de nye lønoverens­
komster . Det er ikke mindre vigtigt at fremskynde forbe­
dringen af det offentliges regnskaber . En betydelig nedgang
på mellemlang sigt i underskuddet på statsfinanserne er det
eneste middel , der kan dæmme op for stigningen i den
offentlige gældssætning , og samtidig bidrage til et fald i
realrentesatserne , lette skattetrykket og i almindelighed
skabe et mere gunstigt miljø for en gavnlig produktions- og
beskæftigelsesforbedring . Den makroøkonomiske politik på
(') Som redegjort for i det offentlige dokument »Building on
Reality «.
Nr . L 385 / 96 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
TABEL 34
Irland : Hovedtræk af den økonomiske udvikling , 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (>) 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational - 1 ; faste pr j ser
produkt ( 3 ) 1
BNP-deflator
12,0
5,4
6,4
19,4
2,7
16,2
21.3
3,4
17.4
17,3
1,4
15,7
9,1
- 1,9
11,3
10,8
4.2
6.3
7,1
2,0
5,0
7,6
1,8
5,6
6,8
3,1
3,6
Privat forbrug , deflator 6,3 16,2 19,6 15,9 10,0 7,5 4,2 3,7 3,2
r private
Faste brutto­
investeringer ■
i faste priser I i alt 9,3 4,1 ' 7,3 - 5,5 - 9,3 - 2,7
. 4,7
- 5,2
- 0,3
4,0
- 7,6
- 1,6
8,3
- 3,7
2,9
heraf: byggeri 8,0 3,6 6,6 - 4,8 - 12,2 - 13,5 - 7,5 - 4,5 1,3
kapitalgoder 11,2 4,6 8,1 - 6,3 - 6,1 8,1 5,5 0,5 4,0
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 5,4 2,2 3,0 , - 2,9 - 4,1 1,0 - 0,4 1,5 2,5
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 4 ) I II
r nominel
Lønsum pr. løn- I rea ] ^ ( 5 )
modtager |L b h
11,5
4.1
5.2
19,6
3,8
3,0
18,3
■ 0,8
- 1,1
15,3
- 0,3
- 0,5
11,1 .
- 0,2
1,0
12,3
5,7
4,5
7,3
2,2
3,0
6,9
1,3
3,1
6,0
2,3
2,7
Produktivitet ( 6 ) 4,1 2,5 4,0 1,9 0,0 6,2 4,6 2,9 2,5
Reallønsomkostninger pr. produceret
enhed ( 7 ) 1,0 2,0 - 3,1 - 2,2 - 0,2 - 0,5 - 2,3 - 1,6 - 0,1
Konkurrenceevne ( 8 ) \ \\
Beskæftigelse 0,2 1,1 - 0,7 0,5 - 2,0 - 1,9 - 2,5 - 1,1 0,7
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 9 ) 4,7 8,1 10,2 12,2 15,0 16,6 18,0 18,4 18,0
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster i % af BNP - 4,7 - 7,4 - 14,0 - 9,9 - 6,4 - 5,5 - 3,2 - 1,3 - 1,3
Lang rente 7,2 14,2 17,3 17,0 13,9 14,6 12,7 9,8 8,8
Pengemængde ( 10 ) 12,1 19,5 17,4 13,0 5,6 10,1 5,3 5,4 7,3
Offentlig nettolånoptagelser eller
- långivning i % af BNP - 10,1 - 13,2 - 13,8 - 11,8 - 9,8 - 11,6 - 10,7 - 9,8
Offentlig gæld i % af BNP ( n ) 76,2 89,8 96,2 108,3 114,9 118,2 121,5 125,1
Renter af offentlig
gæld i % af BNP ( u ) 5,4 7,0 . 8,6 9,1 9,7 10,6 10,0 9,6
(') Skon fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) På basis af udgifterne i markedspriser .
C ) Forskel i procentpoints .
( 5 ) A : BNP-Deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
( 6 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( 7 ) Forholdet mellem reallønen pr . beskæftiget og produktiviteten .
( 8 ) Effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
( 9 ) Eurostat-definition .
( I0 ) M3 ; ult . året .
( n ) » Exchequer debt «.
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 97
ITALIEN
I Italien har forholdsreglerne med henblik på at nedsætte
automatikkens betydning for lønreguleringerne og de fiskale
foranstaltninger med henblik på bl . a . en bedre afbalancering
af den direkte beskatning mellem lønmodtagere og selvstæn­
dige bevirket en opbremsning i det private forbrug ved årets
begyndelse . Denne midlertidige aktivitetsdæmpende faktor
er imidlertid blevet opvejet af eksporten . Derefter er den
samlede interne efterspørgsel accelereret , -stimuleret af det
store importprisfalds indvirkning på husholdningernes købe­
kraft og virksomhedernes profitter , medens eksporttallene
fortsat har været gode . Alt i alt forventes BNP i faste priser at
stige 2,6% i 1986 , hvilket medfører en beskæftigelsesstig­
ning på 0,5% . Denne acceleration sker samtidig med en
kraftig nedgang i inflationstakten , og forbrugsdeflatoren
falder igen i årsgennemsnit fra 9,4 % i 1985 til 6,2 % i 1986 .
Samtidig er der trods en høj importelasticitet sket en markant
forbedring af handelsbalancen som følge af den betydelige
forbedring af bytteforholdet . Således forventes der et over­
skud på betalingsbalancens løbende poster i 1986 på 1,2 %
af BNP , sammenholdt med et underskud på 1 % i 1985 .
Denne noget utilfredsstillende udvikling afspejler ikke den
indsats , som de offentlige myndigheder har gjort de sidste tre
år for at modernisere arbejdsmarkedet . Siden 1984 har
virksomhederne nemlig haft ret til blandt de beskæftigelses­
søgende , der findes på arbejdsanvisningernes lister , at ansæt­
te en vis andel ud fra erhvervskvalifikationer i stedet for at
være tvunget til at respektere rækkefølgen på listerne . Man
har ligeledes forsøgt at fremme tidsbegrænsede arbejdskon­
trakter og uddannelseskontrakter for unge arbejdsløse , dog
med begrænset succes . Endvidere har arbejdsministeriet
udarbejdet et vigtigt program på mellemlang sigt for reform
af arbejdsmarkedet med henblik på at ændre dets struktur og
øge fleksibiliteten . Dette program har ført til vedtagelsen af
en nødplan for ansættelse af 40 000 unge i løbet af to år i den
offentlige og halvoffentlige sektor med statslig støtte . Endelig
har regeringen sidst i september måned vedtaget at yde
bevillinger til infrastruktur- og genopbygningsarbejder i det
sydlige Italien , hvilket forventes at skabe nye midlertidige
arbejdspladser til 200 000 personer .
I øvrigt har regeringens voldgift sidst i 1985 muliggjort en
væsentlig ændring af ordningen for indeksregulering af
lønningerne gennem en automatisk fireårig forlængelse ;
indeksreguleringen dækker nu kun cirka halvdelen af infla­
tionen . På baggrund af et roligt arbejdsmarkedsklima har der
i maj 1986 kunnet undertegnes en rammeaftale i industrien ,
om betaling af de omtvistede decimalstigninger på den
glidende lønskala , der ikke er blevet betalt i 1985 (') og om
princippet for foranstaltninger til fremme af ansættelsen af
unge , for hvilke arbejdsløshedsprocenten er særlig høj i
Italien . Indgåelsen af treårige kollektive overenskomster i
industrien skal stadfæste den rammeaftale , der blev under­
skrevet i maj i et mere end sædvanligt afslappet klima , hvor
kun nedsættelsen af arbejdstiden stadig er et større pro­
blem .
I 1987 vil forbrugsefterspørgslen blive stimuleret af ikraft­
trædelsen af de nye kollektive overenskomster , der forventes
indgået sidst i 1986 , og af den fortsat store stigning i
ikke-lønindkomsterne , medens virksomhedernes investe­
ringslyst ventes at stige yderligere . Endvidere vil den eksterne
efterspørgselsudvikling fortsat være støt . Man kan derfor
regne med , at året vil blive præget af en kraftig efterspørgsel
og en stigningstakt for BNP i faste priser på 3 ,5 % , hvilket
efter al sandsynlighed vil bevirke en betydelig nedgang i
overskuddet over for udlandet . Inflationsraten forventes at
bliver under 4 % , hvilket er den laveste siden slutningen af
60'erne .
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter har således været
til gavn for en betydelig afsvækkelse af produktionsomkost­
ningerne , som endvidere fremmes af den kraftige nedgang i
importpriserne , der gradvis breder sig fra de sektorer , der er
nært knyttede til olieimporten , til dem , der er mindre direkte
berørt heraf.
Denne økonomiske kontekst bør tilskynde til en ny indsats
for at genskabe betingelserne for en støt og varig vækst
gennem en reduktion af de strukturelle uligevægte på
arbejdsområdet og i de offentlige finanser . Disse to proble­
mer er ikke uafhængige af hinanden , idet det alt for store
ressourceforbrug i den offentlige sektor bremser fremskrid­
tene i den produktive sektor henimod større effektivitet og
beskæftigelse .
Fremskridtene med hensyn til inflationsafdæmpning samt
den forventede acceleration i den økonomiske aktivitet vil af
sig selv i 1987 kunne stabilisere det offentlige underskudstryk
på de finansielle markeder , men det på et niveau , der stadig er
alt for højt , og som fortsat vil være et hovedproblem , der
berettiger regeringens erklærede hensigt om gradvis at fjerne
den del af underskuddet , der overstiger rentebyrden . Udsig­
terne for økonomien i 1987 giver en god mulighed for at
Medens den ovenfor beskrevne konjunkturmæssige bag­
grund på kort sigt burde have været gunstig for en gradvis
forbedring af arbejdsmarkedssituationen og for en nedgang i
arbejdsløsheden , har disse tendenser endnu ikke i 1986 givet
sig konkrete udslag . Virksomhederne er nemlig begyndt med
at fuldtidsbeskæftige deltidsarbejdsløse og benytte de tilladte
overarbejdsmuligheder , inden de går over til nyansættelser .
Endvidere har de forbedrede beskæftigelsesudsigter påvirket
erhvervsfrekvensen i positiv retning . Derfor har der ikke
været det forventede fald i arbejdsløsheden , der nu er på
10,6% .
( ! ) Den italienske industrisammenslutning og fagforeningerne var
uenige om fortolkningen af en bestemmelse i fællesaftalerne fra
1983 , der første gang ændrede indeksreguleringsordningen , men
ikke klart fastsatte , om brøkdele af indekspoints skulle bortfalde
eller inddrages på et senere tidspunkt .
Nr . L 385 / 98 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
markere konkrete fremskridt i den retning , der er anført i
finansministeriets konsolideringsplan . For at garantere dette
resultat blev der i juni vedtaget en ny finanslovsprocedure .
Den indebærer , at parlamentet hvert år inden udgangen af
juli vedtager et dokument med en treårig økonomisk og
finansiel planlægning , der omfatter de vigtigste makroøkon­
omiske målsætninger og de væsentligste budgetaggregater .
Parlamentsdrøftelserne i efteråret vil således kunne ske inden
for aftalte rammer , idet en beskyttelsesklausul gør det muligt
at fastfryse bevillingerne svarende til besparelserne i love , der
endnu ikke er blevet vedtaget . Det dokument , der er blevet
udarbejdet af de tre ansvarlige ministre ( økonomi , finans og
budget ), og vedtaget af parlamentet med betydelig forsinkel­
se som følge af regeringskrisen , fastsætter en makroøkono­
misk ramme for 1987 , der ligger nær Kommissionens
prognose . Regeringens hensigt er , at statens finansieringsbe­
hov skal nedsættes under det for 1987 fastsatte mål , nemlig
til . 100 000 mia lire eller 12,2% af BNP , mod 110 000 mia
lire eller 14,6% af BNP i 1986 . Gennemførelsen af denne
målsætning ved et uændret samlet skattetryk i forhold til
1986 , indebærer — hvilket regeringen da også har bebudet
— en yderligere forskydning af skattetrykket over på indi­
rekte skatter samt en nøje begrænsning af udgifterne , således
at de løbende udgifter holdes nede på et niveau svarende til
inflationstakten , og udviklingen i kapitaludgifterne holdes
inden for rammerne af den nominelle BNP-vækst .
Pengepolitikken skal bevirke en gradvis lempelse af rentesat­
serne , der er forenelig med den faktiske afdæmpning af de
inflationsfremmende faktorer . De tre på hinanden følgende
diskontonedsættelser i marts , april og maj 1986 har ikke
desto mindre været en smule større end den nedgang i
inflationsraten , som følge af det internationale rentefald .
Denne udvikling vil endog kunne forstærkes i nær fremtid
gennem en effektiv gennemførelse af den bebudede finans­
politik . Samtidig med at regeringen har bekræftet sin vilje til
at forsvare lirens stilling på valutamarkederne , har den
ligeledes indledt en forsigtig , men bestemt liberaliseringspo­
litik for kapitalbevægelserne .
De ovenfor skitserede hovedlinjer for den .økonomiske
politik viser allerede svage tegn på en varig genopretning af
de fundamentale balancer , hvilket bl.a . den nyvundne
stabilitet for lirekursen i EMS vidner om . Man bør ufortrø­
dent fortsætte ad denne vej , og især videreføre den stramme
finanspolitik , samtidig med at der træffes alle fornødne
dispositioner til en effektiv begrænsning af underskuddet på
statsfinanserne til 100 000 mia lire , som fastsat i finansloven
for 1987 .
I øvrigt vidner den skuffende beskæftigelsesudvikling om , at
der endnu ikke synes at være sket en passende justering af
reallønnen i forhold til produktiviteten , og at produktions­
grundlaget endnu ikke stiger i den ønskede takt . Disse
mangler , der er ved at blive fjernet i det nordlige og det
centrale Italien , er fortsat meget store i den sydlige del af
landet . Foruden en fortsættelse af en forsigtig lønpolitik vil
denne situation derfor kunne føre til , at der , uden at der
ændres på den globale balance på de offentlige finanser ,
ændres på indtægterne , således at socialudgifterne i de
sydlige regioner mindskes yderligere . Med samme mål for øje
vil en forbedring af virksomhedernes finansielle struktur ,
som bl.a . opnås ved at kanalisere opsparingen over i
aktieinvesteringer , samt en fortsættelse af saneringen af
underskudssektorerne i det offentlige , fremme økonomiens
konkurrenceevne og dermed beskæftigelsen på et mere stabilt
grundlag .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 99
TABEL 35
Italien : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational - I ; faste priser
produkt \ BNP-deflator
11,0
5.3
5.4
20,9
2,8
17,6
. 18,5
0,2
18,3
17,2
- 0,5
17,8
14,6
- 0,4
15,0
13.6
2,6
10.7
11,3
2,3
8,8
12,7
2,8
9,7
9,1
3,6
5,3
Privat forbrug , deflator 4,9 17,3 19,2 17,0 15,1 11,1 9,4 6,2 4,0
r private
Faste brutto­
investeringer •
i faste priser 1 ; a ] t 5,7 0,9 0,6 - 5,2 - 3,8 4,1 4,1 4,6 7,2
heraf: byggeri 6,6 - 0,2 0,5 - 3,2 - 2,0 - 0,4 - 1,7 1,9 2,4
kapitalgoder 5,0 2,2 1,8 - 6,8 - 5,7 10,1 9,9 7,1 11,3
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 5,3 2,5 - 2,2 - 0,3 - 2,0 3,3 2,4 3,6 5,1
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 3 ) 0,6 0,4 0,4 - 1,0 - 3,2 1,9 0,2 - 2,0 1,6
r nominel
Lønsum pr. løn- J reai a (-»)
modtager |B L B ( 4 )
11,6
5,9
6,5
20,2
2,2
2,3
21,9
3,0
2,3
17,2
- 0,4
0,2
16,5
1,2
1,2
12,0
1,1
0,8
10,0
1,1
0,5
6,7
- 2,7
0,4
6,1
0,8
2,1
Produktivitet ( 5 ) 5,7 2,2 - 0,3 - 0,4 - 0,5 2,2 1,8 2,3 2,3
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed |=I\\ 0,0 1,8 - 1,0 - 0,8 - 4,9 - 1,5
Rentabilitet ( 6 ) |=Ill -8,6 - 28,5 21,0 7,9 40,8 10,4
idem ( 1961—1973 = 100 ) 100 51,7 51,1 46,7 33,4 40,4 43,6 61,4 67,8
Konkurrenceevne ( 7 ) « - 0,3 - 0,1 - 0,7 2,2 11,3 3,7 ' - 0,5 0,8 1,9
Beskæftigelse - 0,4 0,8 0,5 - 0,1 0,1 0,4 0,5 0,5 1,3
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 8 ) 5,2 . 5,9 8,0 9,7 10,9 11,9 12,9 13,4 12,8
Saldo på betalingsbalancens
løbende poster i % af BNP 1,5 - 0,5 - 2,3 - 1,6 0,2 - 0,8 - 1,1 1,2 0,9
Lang rente 6,9 13,3 20,6 20,9 18,0 14,9 13,0 10,6 8,7
Pengemængde ( 9 ) 14,7 21,5 15,9 17,2 13,2 12,1 11,1 7,5 7,5
Offentlig nettolånoptagelse eller
-långivning i % af BNP - 3,3 - 9,0 - 11,7 - 12,7 - 12,4 - 13,0 - 14,0 - 12,7 - 11,0
Offentlig gæld i % af BNP 44,8 67,7 70,2 76,6 84,3 91,1 99,5 103,1 106,8
Renter af offentlig gæld
i % af BNP 1,8 4,9 7,2 8,5 9,0 9,6 9,3 9,6 8,8
(') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) Forskel i procentpoints .
( 4 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
( 5 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( É ) Nettodriftsoverskud i forhold til kapitalapparatet til genanskaffelsesomkostninger .
( 7 ) Effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
( 8 ) Eurostat-definition .
(') Ult . året .
Nr . L 385 / 100 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
LUXEMBOURG
I Luxembourg har den økonomiske aktivitet fortsat været på
et højt niveau i 1986 som følge af den dynamiske indenland­
ske efterspørgsel , hvori det private forbrug har været driv­
kraften på grund af stigningen i husholdningernes disponible
indkomster . Den samlede eksport er steget mindre end det
foregående år som følge af en lille nedgang i afsætningen af
stålprodukter . Alt i alt vil væksten i bruttonationalproduktet
være på ca . 2,5 % . Inflationen er faldet kraftigt , og arbejds­
løshedsprocenten er mindsket noget .
I 1987 forventes bruttonationalproduktet at stige i omtrent
samme takt som i 1986 . En stabilisering i afsætningen af
stålprodukter og en fortsat dynamisk stigning i salget af
andre produkter vil understøtte en endnu større stigning i den
samlede eksport . Til gengæld forventes stigningen i virksom­
hedernes investeringer at aftage . Stigningen i forbrugerpri­
serne risikerer at blive noget større som følge af en større
stigning i lønomkostningerne i den tertiære sektor , og fordi
en meget åben økonomi er særlig udsat over for inflationære
tendenser fra udlandet . På arbejdsmarkedet vil stigningen i
antallet af lønmodtagere som året før følges af en nedgang i
antallet af arbejdsløse og af et kraftigt fald i antallet af
personer , der omfattes af særlige beskæftigelsesprogram­
mer .
Regeringens økonomiske politik er i de fleste af sine aspekter
forenelig med retningslinjerne for den vækst- og beskæftigel­
sesfremmende samarbejdsstrategi . Finanspolitikken har
bidraget hertil ved efterspørgselsfremmende foranstaltnin­
ger . Det råderum , der opstod efter omstrukturering af
stålindustrien , er delvis brugt til at nedsætte personbeskat­
ningen i 1986 og vil i 1987 på ny gøre det muligt at lette
skattetrykket for såvel husholdninger som virksomheder .
Endvidere vil de offentlige investeringsfonde kunne få midler
til at garantere finansieringen af deres programmer på
mellemlang sigt . Bestræbelserne på at gøre den luxembourg­
ske økonomi mere varieret er blevet fortsat med en selektiv
foranstaltning til fordel for nye virksomheder .
Lønudviklingen har accelereret siden udgangen af 1984 og
medført stigninger i 1986 og 1987 , der opvejer de tidligere
tab . Lønstigningen pr . lønmodtager i faste priser risikerer at
overstige arbejdsproduktivitetsstigningen . Selv om den kort­
sigtede virkning på den interne efterspørgsel er positiv ,
risikerer den at forringe virksomhedernes konkurrencemæs­
sige stilling , at fremme rationaliseringsinvesteringer , der ikke
er specielt gavnlige for skabelsen af nye arbejdspladser , og
hæmme erhvervsspredningen . Som følge heraf vil de kom­
mende lønforhandlinger være af særlig betydning .
De unges optagelse på arbejdsmarkedet kræver en yderligere
indsats med tilpasning af erhvervsuddannelsen til virksom­
hedernes behov for faglært arbejdskraft for at undgå , at der
fortsat findes en fast kerne af unge arbejdsløse , selv når der
må ansættes udefrakommende arbejdere til nye jobs . Ar­
bejdstidens tilpasning til virksomhedernes behov bliver mere
og mere ønskelig af hensyn til den internationale konkurren­
ce . En mere smidig lovgivning bør gøre det muligt for ar­
bejdsmarkedets parter at forhandle på virksomhedsplan om
en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden .
Som følge af den lille stigning i skatteprovenuet , til dels som
følge af nedsættelsen af de direkte skatter , og en støt stigning i
udgifterne , især til lønninger og overførsler , vil det offentli­
ges budgetoverskud mindskes i 1986 og 1987 . Selv om
investeringsfondenes reserver er tilstrækkelige til at finansie­
re projekter , der skal tilvejebringe en passende infrastruktur
såvel på området for traditionelle offentlige investeringer
som på områderne telekommunikation og elektronisk data­
behandling , bør der være en vis tilbageholdenhed i forvalt­
ningen af de øvrige udgifter for at bevare balancen på
statsbudgettet og således opretholde et vist råderum for
fremtiden .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 101
TABEL 36
Luxembourg: Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser
Bruttonational- 1 j faste priser
produkt ]
BNP-deflator
8,6
4,1
8,5
1,5
9,8
- 0,1
10,3
0,9
9,4
1,6
12,4
5,3
7,7
2,2
8,0
2,4
5,3
2,6
4,4 6,6 9,9 9,4 7,7 6,7 5,4 5,4 2,6
Privat forbrug , deflator 3,1 7,5 8,6 10,6 8,0 6,4 4,0 0,5 1,3
Faste brutto- f
investeringer -
i faste priser 1 j a ] t 5,1 - 0,3
- 7,7
- 1,4
- 6,2
- 0,7
0,6
- 0,4
- 5,2
2,3
- 3,3
- 0,2
- 4,9
- 1,4
2,5
- 0,5
1,7
3,0
3,0
3,0
2,1
1,1
1,9
heraf: byggeri \ - 2,5 1,1 - 1,4 - 3,1 0,7 2,1 0,8
kapitalgoder : - 13,2 - 3,7 - 7,5 2,5 4,0 5,0 4,0
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priserl =\l 1,8 - 0,2 0,4 0,2 1,8 3,0 3,0
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 3 ) I 0,4 0,4 - 0,9 0,2 - 0,8 - 0,4
r nominel 7,3 11,1 8,8 7,2 7,6 6,8 4,5 4,2 5,6
Lønsum pr. 1 rea \ A ( 4 )
lønmodtager |L B («)
3,0
4,2
4,3
3,5
0,6
0,1
- 2,5
- 3,1
- 0,6
0,4
0,2
0,4
- 0,8
0,5
- 1,2
3,7
2,9
4,2
Produktivitet ( 5 ) 3,1 0,9 - 1,7 1,1 2,8 4,9 0,8 1,6 1,9
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed - 0,1 3,4 2,3 - 3,6 - 3,3 - 4,5 - 1,6 - 2,8 1,0
Beskæftigelse 1,0 0,8 8,4 - 0,4 - 0,1 0,6 1,4 0,8 0,7
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 6 ) 0,0 0,4 1,0 1,3 1,6 1,7 1,6 1,3 1,2
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster i % af BNP 6,7 20,1 19,0 25,0 28,2 30,2
?29,6
31,5 30,7
Lang rente I IIIII
Pengemængde ( 7 ) l l : \ \
Offentlig nettolånoptagelse eller
-långivning i % af BNP 2,0 2,9 - 3,1 - 2,3 - 0,6 1,5 4,1 3,7 2,6
Offentlig gæld i. % af BNP 15,9 14,0 14,4 14,8 14,7 14,3 14,0 14,0
Renter af offentlig gæld
i % af BNP 0,8 1,0 1,0 1,1 1,2 1,3 1,3 1,3
(') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) Forskel i procentpoints .
( 4 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
( J ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( 6 ) Eurostat-definition .
( 7 ) Ult . året .
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 102 De Europæiske Fællesskabers Tidende
NEDERLANDENE
I Nederlandene var den økonomiske udvikling i 1986 præget
af en opbremsning af stigningen i eksportmængden , resulte­
rende fra tilagegangen i salget af naturgas . Til gengæld
medførte forbedringen af husholdningernes købekraft —
som skyldtes formindskelsen af socialsikringsbidrag og faldet
i inflation , hidrørende fra forbedringen af bytteforholdet
samt den omstændighed , at de nominelle lønninger i det store
og hele var fastsat på et tidligere tidspunkt — en kraftig
stigning i det private forbrug . Væksten i erhvervsinvesterin­
gerne var fortsat betydelig , men såvel boligbyggeriet som de
offentlige investeringer var fortsat tøvende . Alt i alt har
væksten i bruttonationalproduktet ( 1,6 % ) ikke været meget
mindre end i det foregående år , men virksomhedernes
produktion vil , hvis man ser bort fra energisektoren , anta­
gelig være steget 2,7 % . Inflationen faldt til nul , og rentesat­
serne faldt henved ét procentpoint . Den mindre gunstige
udvikling i handels- og overførselsbalancen medførte et
ubetydeligt fald i overskuddet på betalingsbalancens løbende
poster til trods for en forbedring af bytteforholdet på 2,6 % ,
idet tilpasningen af eksportpriserne for naturgas først fandt
sted længe efter olieprisfaldet .
lideringspolitikken . Bestræbelserne for at forbedre ar­
bejdsmarkedets tilpasningsevne har bl.a . taget sigte på en
decentralisering af lønforhandlingerne , fastfrysning af mini­
mumslønningerne , nedsættelse af arbejdstiden og udvidelse
af mulighederne for halvtidsbeskæftigelse og førtidspension .
Også udbudskapaciteten er blevet påvirket i gunstig retning
på grund af reduktionen af selskabsbeskatningen , som fandt
sted i to etaper . Reallønstigningerne har været begrænsede i
de senere år ; ordningen med de decentraliserede forhandlin­
ger har fungeret tilfredsstillende , og regeringen har ikke
deltaget direkte i overenskomstforhandlingerne . Inden for
den offentlige sektor er der indført lønstop for de nominelle
lønninger , og regeringen har som et led i den stramme
finanspolitik fastsat meget snævre grænser for lønforhand­
lingerne inden for denne sektor . Denne lønpolitik medførte i
1984 / 85 en afdæmping af husholdningernes efterspørgsel ;
men i 1986 resulterede nedsættelsen af arbejdstagernes
socialsikringsbidrag i en forbedring af husholdningernes
reale købekraft , som forøges yderligere på grund af infla­
tionsdæmpningen . Rentefaldet har øget den stimulerende
virkning , som forbedringen af virksomhedernes rentabilitet
udøver på investeringerne .
Centralbankens politik , som især tager sigte på at opretholde
kursforholdet mellem gylden og D-mark inden for EMS , har
bidraget til at bringe inflationen ned på et meget lavt niveau
og åbnet mulighed for at følge det internationale rentefald .
På kapital - og pengemarkederne har det været muligt at tage
skridt til en liberalisering med henblik på at lette udenlandske
bankers adgang til det nederlandske marked og forbedre de
nederlandske virksomheders mulighed for at anvende nye
finansieringsinstrumenter . Finanspolitikken har først og
fremmest måttet tage sigte på en reduktion på mellemlang
sigt af underskuddet i den offentlige sektor med henblik på en
bedre styring af budgettet og en strukturel sanering af
økonomien ; således levnes der kun en ubetydelig margen til
at understøtte den økonomiske vækst på kort sigt . Selv om
underskuddet blev reduceret betydeligt i 1985 , har udvik­
lingen på energimarkederne forstærket budgetproblémet .
For at hindre en ukontrolleret vækst i underskuddet for 1987
har det været nødvendigt at træffe beslutning om at reducere
udgifterne og forøge de indirekte skatter , og en aktiv
stimulering af efterspørgslen via statsbudgettet vil være
praktisk taget umulig .
I 1987 vil vækstraten for bruttonationalproduktet næppe
stige med — og vil antagelig andrage omkring 1,8% . Den
samlede eksport ventes at ville stige i et hastigere tempo , idet
tilbagegangen i salget af naturgas , målt i faste priser , vil være
mindre markant end i 1986 . Olieprisfaldet i 1986 vil i
betragtning af dets forsinkede indvirkning på prisniveauet
for naturgas resultere i en ændret fordeling af indkomsterne i
1987 — ca . 3% af BNP — til fordel for husholdningerne ,
virksomhederne og udlandet og på bekostning af statsbud­
gettet . Selv om de budgetmæssige foranstaltninger , der er
truffet for at hindre en alt for voldsom forøgelse af det
offentlige underskud , vil dæmpe stigningen i det private
forbrug , vil den samlede indenlandske efterspørgsel antagelig
stige i et tempo svarende til tempoet i 1986 '. Forbedringen af
virksomhedernes rentabilitet og den øgede udnyttelse af
produktionskapaciteten vil stimulere erhvervsinvesteringer­
ne , og boligbyggeriet vil antagelig stige en smule , hvorimod
de offentlige myndigheders investeringer vil falde . Det
generelle prisniveau vil kunne falde i forhold til 1986 .
Forringelsen af bytteforholdet , som vil andrage mere end
1 % , vil mindske overskuddet på betalingsbalancens løbende
poster . Stigningen i industriproduktionen vil øge beskæfti­
gelsen og sammen med omlægningen af arbejdstiden bidrage
til at mindske arbejdsløsheden , som dog fortsat vil være
meget omfattende ( 11,1 % ).
Nedbringelse af budgetunderskuddet , stabilisering — eller
endog mindskelse — af det samlede skattetryk , opretholdelse
af købekraften og reduktion af arbejdsløsheden er den nye
regerings økonomisk-politiske mål . På grund af den høje
arbejdsløshedsprocent vil det være rimeligt fortsat at udfor­
ske alle de veje , der kan føre til en forøgelse af beskæftigelsen ,
og at videreføre de foranstaltninger , der allerede er truffet ,
selv om nogle af dem , såsom nedsættelsen af arbejdstiden ,
endnu ikke har resulteret i det forventede antal nye arbejds­
pladser . Det er derfor særdeles vigtigt at drage omsorg for ,
De senere års økonomiske politik , som er baseret på
regeringsprogrammet fra efteråret 1982 , blev i sin tid fastsat
på grundlag af principper , som antydede nogle af kraftlin­
jerne i samarbejdsstrategien for vækst og beskæftigelse . Det
gjaldt f.eks . for forbedringen af arbejdsmarkedets funktion
og begrænsningen af lønstigningerne samt for budgetkonso­
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 103
at overenskomsten mellem arbejdsmarkedets parter samt
regeringsprogrammet , som tager sigte på at give unge
arbejdsløse en faglig uddannelse eller en mulighed for
praktikantophold , gennemføres snarest muligt . De flaske­
halse , der er opstået inden for visse af arbejdsmarkedets
sektorer , gør det i øvrigt så meget mere nødvendigt at
forbedre de faglige kvalifikationer .
Udfaldene af de decentraliserede lønforhandlinger ser ud til
at være forenelige med opretholdelsen af virksomhedernes
konkurrencemæssige stilling . Endvidere skulle regeringens
manglende deltagelse i lønforhandlingerne ikke influere på
udviklingen i de offentlige udgifter , da bindingen mellem
tilpasningerne af på den ene side lønningerne og de sociale
overførsler i den offentlige sektor og på den anden side
lønningerne i den private sektor er blevet ophævet og ikke
ventes at blive genindført . Den offentlige sektor vil sikkert
ikke kunne komme uden om en vis korrektion af lønninger­
ne , i det mindste for visse kategorier , med henblik på
ansættelse af kvalificeret personale , som den efterhånden
begynder at mangle .
Den betydelige nedgang i indtægterne af naturgas fra 1987
øger i høj grad de vanskeligheder , som hindrer en reduktion
af underskuddet på statsbudgettet , som ifølge regeringens
program skulle nedsættes til 5,25% af nettonationalind­
komsten i 1990 , fra 6,7% i 1986 . En forøgelse af nettoun­
derskuddet for samtlige offentlige administrationer (uden
hensyntagen til tilbagebetalinger før forfaldsdato af lån til
socialt boligbyggeri ), som antages at ville overstige 8% af
nettonationalindkomstén i 1987 , hvoraf staten tegner sig for
7,9% , er uundgåelig . Dette perspektiv kræver , at der
allerede nu iværksættes et omfattende program , som tager
sigte på at udligne tabet som følge af udviklingen i priserne
for olie og gas , dels ved udgiftsbesparelser , dels ved nye
indtægter . 1 1987 ventes den offentlige gæld i forhold til BNP
såldes at ville stige med over 7 procentpoints , og det er
således tvingende nødvendigt fortsat at føre en stram finans­
politik for at holde statens finansieringsbehov inden for de
grænser , der er afstukket af budgettet , og skabe muligheder
for en nedbringelse af underskuddet senere hen .
Dette grundprincip foregriber på ingen måde en politik , som
går ud på at omstrukturere de offentlige udgifter og så vidt
muligt også de offentlige indtægter , og som derved fremmer
en dynamisk udvikling i den private sektor og medfører
direkte beskæftigelsesfremmende foranstaltninger , som alle­
rede har givet tilfredsstillende resultater .
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 104 De Europæiske Fællesskabers Tidende
TABEL 37
Nederlandene : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i løbende priser 11,3 ' 9,6 4,8 4,5 3,0 4,9 4,2 .2,0 0,1
Bruttonational - I j faste priser
Pr0dukt t BNP-deflator
5,3
6,0
2,4
7,1
- 0,7 ■
5,5
- 1,4
6,0
i ,4
1,6
2.4
2.5
1,7
2,4
1,6
0,4
1,8
- 1,7
Privat forbrug , deflator 5,2 7,3 6,3 5,3 2,7 2,5 2,6 0,0 - 1,0
r private
Faste brutto­
investeringer ■
i faste priser 1 j a ] r 6,3 - 0,2
- 11,5
- 4,6
- 10,4
- 3,5
- 7,1
- 4,1
3,3
- 4,6
2,1
3,7
7,6
4,3
5,2
- 4,3
3,7
6,2
0,4
5,4
3.7
- 3,1
2.8
heraf : byggeri \ - 10,8 - 6,4 - 3,4 2,5 - 3,3 . 4,1 2,4
kapitalgoder l - 9,6 0,2 10,0 7,0 13,7 7,0 3,3
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priserl - 4,6 - 0,9 1,5 1,4 2,2 2,3 2,4
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 3 ) - 1,2 - 0,2 - 0,7 0,7 - 1,5 - 1,4
r nominel 11,4 9,5 3,5 5,8 3,2 0,8 1,4 2,1 1,7
Lønsum pr. 1 rea i a («)
lønmodtager j ^
5,0
6,0
2,2
2,0
- 1,9
- 2,7
. - 0,3
0,5
1,5
0,4
- 1,7
- 1,7
- 1,0
- 1,2
1,7
2,1
3,4
2,7
Produktivitet ( 5 ) 3,9 2,1 0,8 1,1 3,0 2,2 0,6 0,5 0,9
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed 1,1 0,1 - 2,7 - 1,4 - 1,5 - 3,8 - 2,6 1,2 2,5
Konkurrenceevne ( 6 ) 2,7 0,7 - 9,7 2,5 - 2,7 - 6,2 - 3,9 4,4 Q,6
Beskæftigelse 0,9 0,3 - 1,5 - 2,5 - 1,9 - 0,4 1,1 1,1 0,8
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 7 ) 1,3 5,3 8,6 11 ',6 14,0 14,3 13,1 12,0 11,1
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster i % af BNP 0,5 0,8 2,2 3,2 2,9 4,1 4,3 3,9 2,8
Lang rente 5,9 9,4 12,2 10,5 8,8 8,6 7,8 6,8 6,1
Pengemængde ( 8 ) 10,3 9,6 5,3 7,6 10,5 7,7 10,5 5,1 3,5
Offentlig nettolånoptagelse eller
- långivning i % af BNP - 0,4 - 2,5 - 5,5 - 6,6 - 5,9 - 6,2 - 5,1 - 5,5 - 6,6
Offentlig gæld i % af BNP l 41,7 50,3 55,6 62,3 66,3 70,0 75,5 82,6
Renter af offentlig
gæld i % af BNP 3,1 4,4 4,7 5,3 5,6 6,0 6,4 6,4
(') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommisssionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) Forskel i procentpoints .
( 4 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
( J ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( 6 ) Real effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positieve tal = tab af
konkurrenceevne .
( 7 ) Eurostat-definition .
( 8 ) Ult . året .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 105
PORTUGAL
Udviklingen i de faste bruttoinvesteringer var gunstig . Efter
et kumuleret fald på 25,5 % i reale termer i de tre foregående
år steg investeringerne méd ca . 8 % i faste priser i 1986 , og
der forventes en tilsvarende eller endog større stigning for
1987 .
Den portugisiske økonomi , som på grund af sin store
afhængighed af importeret energi har haft særlig store fordele
af det bratte fald i oliepriserne , fortsatte sin ekspansion i
1986 i et tempo , som overstiger gennemsnittet for Fællesska­
bet . BNP-vækstraten , som — målt i faste priser — anslås til
henved 4% , lå tæt på niveauet for 1985 . Samtidig overtog
den indenlandske efterspørgsel gradvis eksportens rolle som
den vigtigste kilde til den dynamisk udvikling . Efter nogel år
med tilbagegang begyndte reallønningerne at genvinde det
tabte i et hastigere tempo end ventet , særlig fordi inflations­
takten — selv om den dog fortsat lå langt over fællesskabs­
gennemsnittel — viste sig at ligge væsentligt under de
oprindelige overslag . Dette stimulerede i høj grad det private
forbrug . De faste investeringer , som var gået kraftigt tilbage
indtil 1985 , øgedes atter takket være forbedringen af virks­
omhedernes finansielle stilling og den stimulerende virkning
af foranstaltningerne til fremme af realinvesteringerne og
boligbyggeriet samt programmet vedrørende offentlige
investeringer . Eksporten steg i et langsommere tempo , særlig
på grund af den indskrænkning af markederne i tredjelande­
ne . Men takket være en kraftig forbedring af bytteforholdet
nåede overskuddet på betalingsbalancen et rekordhøjt nive­
au ( 5,4% af BNP). Faldet i beskæftigelsen ophørte , og ar­
bejdsløshedsprocenten faldt en smule for første gang i mange
år .
Den hastige forøgelse af den offentlige gæld (47,4 % af BNP i
1980 og 81,2% i 1985 ) har ansporet myndighederne til at
sigte mod en kraftig reduktion af de offentlige administra­
tioners finansieringsbehov i 1986 . Tidligere havde man ført
en kortsigtet finanspolitik , som fremkaldte fordrejninger i
ressourceallokeringen , særlig ved at støtte ikke-rentable
offentlige virksomheder som i vidt omfang har fortrængt
private virksomheder . Myndighedernes nuværende politik
går ud på at gennemføre en sanering på mellemlang sigt , som
især er baseret på større gennemsigtighed i centraladmini­
strationens regnskaber , bedre styring af de offentlige udgif­
ter , fremme af investeringerne via skattelovgivningen og
dækning af finansieringsbehovet ved øget anvendelse af
kapitalmarkedet .
Selv om finansieringssystemerne er blevet moderniseret , er de
fortsat ikke i. stand til at sikre udviklingen af den langfristede
opsparing og den risikovillige kapital . Dette bidrager til
opretholdelsen af meget høje rentesatser , særlig på grund af
de offentlige administrationers og virksomheders kraftige
finansieringsefterspørgsel , den ustabile escudokurs og for­
ventningerne om en kraftig inflation .
I 1987 vil det private forbrug være lidt mindre dynamisk ,
men det er sandsynligt , at de faste bruttoinvesteringer vil
stige i et hastigere tempo under indvirkning af rentefaldet
og den kraftige forøgelse af de offentlige investeringer .
BNP-væksten i faste priser vil antagelig være mindre end i
1986 , idet den vil ligge på omkringe 3,5 % . Udviklingen på
Portugals eksterne markeder skulle åbne mulighed for et
moderat opsving i eksporten ; til trods for en vis forværring vil
betalingsbalancens løbende poster sandsynligvis fortsat udvi­
se et stort overskud . Inflationsdæmpningen ventes af fort­
sætte , men stigningen i forbrugerpriserne ( + 9 % ) vil fortsat
ligge klart over fællesskabsgennemsnittet . Beskæftigelsen vil
få gavn af de gunstige konjunkturer . Men arbejdsløsheds­
procenten vil , særlig på grund af en yderligere forøgelse af
den erhvervsaktive befolkning kun kunne falde langsomt ( fra
8,6% af den erhvervsaktive befolkning i 1986 til 8,5% i
1987 ).
Det vigtigste mål for den portugisiske økonomi er at bryde
denne kæde af opgangs- og nedgangsperioder , som i høj grad
har påvirket den økonomiske udvikling i det seneste årti , og
at tage fat på de grundlæggende problemer , særlig moderni­
seringen af produktionsapparatet , som er blevet endnu mere
nødvendigt efter landets tiltrædelse af Fællesskabet . Da
investeringerne har været utilstrækkelige , er der kun sket en
ubetydelig differentiering af eksportstrukturen , og ethvert
opsving i den indenlandske efterspørgsel bremses hurtigt af
de eksterne bindinger . Den regering , som tiltrådte i efteråret
1985 , har da også sat sig som det vigtigste mål af fremme
investeringerne og forbedre vilkårene for den økonomiske
vækst gennem en sanering af de offentlige finanser , fjerne
inflationsgabet mellem Portugal og de øvrige EF-lande og på
det mikroøkonomiske plan øge markedernes tilpasnings­
evne .
Med hensyn til lønudviklingen i 1986 havde regeringen
bevilget en forhøjelse på 16,5% til tjenestemændene og
anbefalet stigninger på 17% i den private sektor . Overens­
komstforhandlingerne resulterede i første omgang i forhøjel­
ser , der udertiden oversteg disse procenter , særlig i de
offentlige virksomheder . Men så snart formodningerne om
en lavere inflation blev bekræftet ( 12% på årsbasis i stedet
for 14% ), nedjusterede myndighederne deres retningslinjer
for lønudviklingen , og stigningstakten for de nominelle
lønninger per capita faldt . Alt i alt steg de nominelle
lønomkostninger pr . produceret enhed langt mere end
EF-gennemsnittet . Ikke desto mindre kunne der noteres en
nedgang i lønkvoten , skønt reallønningerne målt i købekraft
(deflateret med forbrugerpriserne) er steget .
I 1987 bør der ske betydelige fremskridt med hensyn til
fjernelsen af de underliggende uligevægte i økonomien . Dette
forudsætter en væsentlig reduktion af den offentlige sektors
finansieringsbehov , en afgørende strategisk variabel . Bestræ­
belserne for at dæmpe driftsudgifterne og begrænse tilskud­
dene til de offentlige virksomheder skal fortsætte . Det gælder
også for bekæmpelsen af skattesvig og -unddragelse . Dette
skulle åbne muligheden for en nedbringelse af statens
nettofinansieringsbehov til under 8 til 8,5 % af BNP . Denne
politik skulle bl.a . sikre den nødvendige afdæmpning af den
Nr . L 385 / 106 De Europæiske Fællesskabers Tidende 31 . 12 . 86
indenlandske långivning og fremme tendenserne til en stabi­
lisering af escudokursen . Dette er tvingende nødvendigt for
at sikre virkeliggørelsen af et ambitiøst mål med hensyn til
prisstigning ( under 10 % ), en udvikling i reallønningerne ,
som i overensstemmelse med ånden i den trepartsaftale , der
blev indgået i juni 1986 , er forenelig med en forbedring af den
portugisiske økonomis konkurrenceevne , og dermed dens
integrering under gunstige vilkår i det store fælles marked .
TABEL 38
Portugal : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
^ i løbende priser
Bruttonational- , j faste priser
produkt ] , „
BNP-deflator
11,2
6,9
4,0
23,2
3,3
19,8
18,7
0,4
18,2
26,1
3,5
21,8
23,7
- 0,3
24,1
23,4
" 1,7
25,6
25,9
3,7
21,3
23,8
3,8
19,2
14.4
3,5
10.5
Privat forbrug , deflator 3,4 21,4 20,0 22,5 25,5 29,3 19,3 11,8 9,0
r private
Faste brutto­
investeringer -
i faste priser 1 j a ] t 8,0 5,4 4,6 2,9 - 7,5 - 18,0 - 1,8 7,8 8,5
heraf: byggeri |=I|=I 4,4 2,0 - 3,0 - 13,5 - 4,0 6,1 8,5
kapitalgoder ll 4,8 4,0 - 13,1 - 23,0 1,0 10,0 8,6
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 7,5 2,9 2,9 3,4 - 7,0 - 7,0 0,6 6,7 4,8
Forskel i forhold
til andre EF-lande ( 3 ) IIII
r nominel 12,0 25,2 20,6 18,5 21,6 19,8 22,0 17,1 12,3
Lønsum pr. 1 rea] a (
lønmodtager | ^
7,8
8,4
4,5
2,8
3,5
3,2
- 2,7
- 3,3
- 2,0
- 3,1
- 4,6
- 7,4
0,5
2,2
- 1,8
4,7
1,6
3,0
Produktivitet ( s ) 7,4 3,4 - 0,2 4,0 1,4 - 0,4 4,2 3,5 3,2
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed 0,4 . 1,1 3,7 6,4 - 3,4 - 4,2 - 3,6 - 5,1 - i , 6
Konkurrenceevne ( 6 ) . lll - 5,7 - 8,4 - 1,5 0,4 - 1,1 - 2,9
Beskæftigelse - 0,5 - 0,1 0,6 - 0,5 . - 1,7 - 1,3 - 0,5 0,5 0,6
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 7 ) \II 7,9 8,5 8,7 8,6 8,5
Saldo på betalingsbalancens løbende poster i
% af BNP 0,7 - 6,2 - 11,7 - 13,5 - 7,2 - 3,0 1,8 5,4 4,2
Lang rente 6,5 16,4 22,6 25,2 30,3 32,5 25,4 19,5 16,5
Pengemængde ( 8 ) l 23,8 24,6 16,3 24,5 28,5 26,0 16,0
Offentlig nettolånoptagelse eller
- långivning i % af BNP - 10,1 - 8,8 - 7,1 ' - 7,7 - 11,2 - 8,0 - 7,5
Offentlig gæld i % af BNP ll 59,0 62,2 70,9 ■ 75,7 81,2 83,5 ' 88,0
Renter af offentlig
gæld i % af BNP 5,4 5,5 6,4 7,1 7,7 9,7 9,3
') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
3 ) Forskel i procentpoints .
4 ) A : BNP-deflator ; B : privatforbrugsdeflator .
5 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
6 ) Real effektiv valutakurs ( over for 19 andre industrilande ) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
7 ) Eurostat-defintion .
s ) Ult . året .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 107
DET FORENEDE KONGERIGE
det fastsatte mål . Men selv om rentesatserne har fulgt den
internationale nedadgående tendens , er realrenten dog fort­
sat høj , hvilket måske til dels skyldes den overrente , der er
knyttet til usikkerheden i forbindelse med den fremtidige
udvikling i inflationen og valutakurserne .
IDetforenede Kongerige er den økonomiske aktivitet så småt
begyndt at vise stigning efter langsom vækst i slutningen af
1985 og i første halvår 1986 . BNP-væksten vil sandsynligvis
ligge på 2,25% i faste priser i 1986 og lidt højere i 1987
( 2,75% ). I disse to år vil det vigtigste bidrag til væksten
hidrøre fra det private forbrug , hvis styrke hænger sammen
med den fortsatte lønfremgang kombineret med en ny
inflationsafdæmpning i 1986 samt en yderligere lempelse af
den personlige indkomstskat . De øvrige elementer i efter­
spørgslen er lidet dynamiske , skønt der forventes en lidt
højere stigningstakt for eksporten og investeringerne i
1987 .
En moderat stigning i såvel de nominelle som i de reale
lønninger er en af betingelserne for en forbedring af udsig­
terne for beskæftigelsen . Men efter at være faldet kraftigt i
begyndelsen af 1980'erne har stigningstakten for de nomi­
nelle lønninger siden midten af 1982 ligget på ca . 7,5% i
årsgennemsnit , medens stigningen i privatforbrugsdeflatoren
har ligget på omkring 5 % eller endog under . Som følge af
faldet i energi- og råstofpriserne faldt stigningstakten for
privatforbrugsdeflatoren atter til ca . 4% i 1986 , medens
stigningstakten for detailpriserne lå på 3 % , uden at denne
opbremsning indtil nu har haft nogen særlig indvirkning på
lønoverenskomsterne . I betragtning af, at de øvrige indu­
strialiserede lande har haft større held med at dæmpe
inflationen , er økonomiens konkurrenceevne atter blevet
forringet , skønt denne svækkelse er blevet mere end opvejet
af kursjusteringen i 1986 , udgør dens vedholdenhed en
trussel for beskæftigelsen .
Den forventede BNP-vækst er tilstrækkelig til at sikre en ny
fremgang i beskæftigelsen , men da fremgangen mest omfat­
ter nytilkomne , som påbegynder en selvstændig virksomhed
eller ansættes på deltid , er BNP-væksten endnu ikke tilstræk­
kelig kraftig til at få arbejdsløsheden til at falde . I perioden
marts 1983 til marts 1986 øgedes den samlede beskæftigelse
med ca . 1 mio enheder , men antallet af arbejdsløse steg ikke
desto mindre med over 150 000 . Erhvervsfrekvensen viser
således en stigning på 3 points ; en udvikling som kan ventes
at ville ophøre . Stigningen i beskæftigelsen omfattede 0,5
mio selvstændige arbejdstagere og over 550 000 deltidsan­
satte kvinder , medens antallet af fuldtidsansatte lønmodta­
gere faldt . Til trods for den fortsatte stigning i reallønningerne er
virksomhedernes rentabilitet blevet forbedret væsentligt ,
dels fordi produktivitetsstigningen i opsvingets første tre år
var kraftigere end stigningen i reallønningerne , dels på grund
af formindskelsen af de ikke lønmæssige omkostninger .
Ifølge en undersøgelse foretaget af centralbanken steg indu­
stri- og handelsvirksomhedernes rentabilitet før skat fra 6 % i
1981 til 12,5% i 1985 . Den faldt i 1986 på grund af
formindskelsen af olieselskabernes profitter , men de øvrige
virksomheders indtjening øgedes generelt ; deres rentabilitet ,
som var faldet til 3% i 1981 , var allerede steget til 8% i
1985 .
Det kraftige fald i oliepriserne fik i Det forenede Kongerige ,
som er en betydelig olieproducent , andre virkninger end i de
fleste øvrige fællesskabslande . Selv om priserne for energi til
brug i industrien og i husholdningerne faldt ligesom i de
øvrige EF-lande , skete der for økonomien som helhed en
forringelse af bytteforholdet , hvortil kom en nedjustering af
pundet i begyndelsen af sommeren 1986 og på ny i løbet af
sommeren 1986 , særlig over for de øvrige europæiske
valutaer .
De ikke-olieproducerende virksomheders finansielle situa­
tion forbedredes væsentligt , men virksomhedernes indtje­
ning faldt som helhed som følge af profittabet i oliesekto­
ren .
Til trods for denne forbedring har stigningstakten for de
private investeringer i de sidste to år udvist en faldende
tendens , hvilket formodentlig hænger sammen med den
relativt kraftige stigning i perioden 1982 til 1984 og den
nylige stigning i realrentesatserne . Ændringen i selskabsbe­
skatningen , som tager sigte på at mindske fordrejningerne
mellem de forskellige investeringstyper og finansieringskilder
samt mellem henholdsvis den samlede kapital og arbejdet ,
har ligeledes påvirket udviklingen i investeringerne . Denne
ændring bestod i en nedsættelse af skatteprocenten fra 50 til
35% i tre etaper , ledsaget af en gradvis fjernelse af de
oprindelige gunstige afskrivningsmuligheder . I de senere år
har de betydelige investeringer i servicefagene været ledsaget
af en væsentlig forøgelse af beskæftigelsen , selv om det for en
stor del drejer sig om deltidsjob , hvorimod det mere beskedne
opsving i investeringerne inden for den forarbejdende indu­
stri ikke har været tilstrækkeligt til at bremse det forsatte fald
i antallet af arbejdspladser .
Som følge af faldet i eksportpriserne for mineralolieproduk­
ter er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster
reduceret , og der forventes et underskud på 0,6 BNP-points i
1987 . Endvidere vil statens olieindtægter falde med ca .
halvdelen til 5 mia pund for regnskabsåret 1986 / 87 , men
udviklingen i de øvrige skatteindtægter , som er mere gunstig
end ventet , har begrænset prisfaldets indvirkning på de
samlede indtægter . Stigningstakterne for pengemængden
varierer stærkt efter , hvilken definition der anvendes , idet
udvidelsen af pengemængden i bred forstand langt overstiger
31 . 12 . 86Nr . L 385 / 108 De Europæiske Fællesskabers Tidende
En dæmpelse af lønstigningerne forekommer at være af
afgørende betydning i Det forenede Kongerige . Resultater på
den front ville bidrage til at dæmpe inflationen , forbedre
økonomiens konkurrenceevne , øge virksomhedernes renta­
bilitet yderligere og åbne mulighed for at sænke såvel de
nominelle som de reale rentesatser . Investeringer i udvidelse
af produktionsapparatet ville blive mere attraktive , og
væksten ville skabe flere arbejdspladser . Men til trods for den
betydelige arbejdsløshed fungerer arbejdsmarkedet i øjeblik­
ket på en sådan måde , at det næppe fører til opbremsning af
lønstigningerne . Regeringen har bestræbt sig på at øge
arbejdsmarkedets fleksibilitet og især proceduren for fastsæt­
telse af lønningerne ved at reducere de paritetiske udvalgs
mulighed for at fastsætte minimumslønninger for unge og
ved at forelægge forslag om en ordning med overskudsdeling ,
som fungerer på den måde , at en del af bruttolønnen gøres
betinget af virksomhedens profit . I betragtning af, at de
offentlige myndigheder har givet udtryk for , at de vil
forebygge enhver afsvækkelse af efterspørgslen i den britiske
økonomi , kan kontakter mellem regeringen og repræsentan­
terne for arbejdsgiverne og arbejdstagerne bidrage til , at de
berørte parter får større forståelse for løndæmpningens
betydning for jobskabelsen .
I de senere år har finanspolitikken først og fremmest taget
sigte på en reduktion af underskuddet -i procent af BNP , en
begrænsning af udgifterne og en lempelse og ændring af
skatterne med henblik på at stimulere iværksætterånden og
beskæftigelsen . For det regnskabsår , der udløb i marts 1986 ,
androg nettofinansieringsbehovet i den offentlige sektor
1,7% af BNP , hvilket er lidt under overslaget , og admini­
strationernes udgifter androg 44,5% , dvs . to points under
procentsatsen for 1984 / 85 . Budgettet fra marts 1986 afspej­
ler en i det store og hele uændret finanspolitik , hvis man ser
bort fra en ubetydelig stigning i den offentlige sektors
nettofinansieringsbehov , som steg til 1 ,9 % af BNP . Til trods
for det kraftige fald i olieindtægterne kunne regeringen ved
fastsættelsen af dette budget ydermere iværksætte en ny
nedsættelse , af personbeskatningen svarende til et procent­
point af grundsatsen , hvilket har bidraget til at mindske
afstanden mellem arbejdsgiverens lønomkostninger og løn­
modtagerens nettoindkomst . Ligesom tidligere er budgettet
blevet overskredet enkelte gange i årets løb , men disse
overskridelsers indvirkning på nettofinansieringsbehovet er i
vid udstrækning blevet opvejet af den hastige gennemførelse
af privatiseringsprogrammet .
Inden erklæringen i efteråret 1986 tydede prognoserne for
1987 på , at det ville være rimeligt at antage , at regeringen
atter ville få et vist råderum inden for rammerne af dens
finansielle strategi på mellemlang sigt , således at den kunne
mindske skattetrykket eller øge udgifterne for regnskabsåret
1987 / 88 . Denne situation er nu ændret , efter at regeringen i
sin erklaéring i efteråret 1986 har bebudet en stigning i de
offentlige udgifter for regnskabsåret 1987 / 88 på omkring
4,75 mia pund . Dette betyder i forhold til det forventede
resultat for regnskabsåret 1986 / 87 en realstigning på ca .
2 % . Hvis produktionen skulle stige langsommere end
produktionspotentiellet ( ca . 2,25 % ), kunne det — forudsat
at inflationstakten ikke begynder at stige igen — være
hensigtsmæssigt at åbne mulighed for en vis forøgelse af den
offentlige sektors nettofinansieringsbehov ud over de 7 mia
pund (1 ,7 % af BNP), som er fastsat i den finansielle strategi
på mellemlang sigt . Der kan dog ikke være tale om nogen
form for automatik i forholdet mellem det loft , der fastsættes
for den offentlige sektors nettofinansieringsbehov , og kon­
junktursituationen . Enhver smidiggørelse i forhold til den
finansielle strategi på mellemlang sigt bør nødvendigvis
ledsages af en begrænsning af stigningen i reallønningerne og
en streng pengepolitik for at hindre en stramning af løn- og
prisskruen og den dertil knyttede risiko for en yderligere
depreciering af valutakursen . Det bør endvidere undersøges ,
om en sådan smidiggørelse kunne gennemføres inden for
rammerne af en aktion vedtaget på fællesskabsniveau .
Regeringen har forpligtet sig til i det mindste af anvende en
del af sit finanspolitiske råderum til at gennemføre en ny
lempelse af de personlige indkomstskatter med det formål at
stimulere og øge den disponible indkomst . Med da hushold­
ningernes realindkomst antagelig fortsat vil stige kraftigt i
1987 , vil det måske være muligt at opnå en mere velafba­
lanceret vækst , hvis man anvender en del af dette råderum til
at støtte andre komponenter i efterspørgslen end det private
forbrug . Det ville være rimeligt at undersøge muligheden for
at foretage yderligere investeringer i offentlig infrastruktur ,
som er tilstrækkeligt rentable , og som på kort sigt kunne få en
kraftigere indvirkning på beskæftigelsen end skattelettelser ,
samtidig med at de ligesom sidstnævnte ville bidrage til at øge
produktionspotentiellet .
Regeringen har fortsat sit program med specifikke foranstalt­
ninger , som tager sigte på at forbedre vilkårene for udbuddet
og at stimulere iværksætterånden . Programmet til privatise­
ring af de offentlige virksomheder er blevet fortsat , og
forskellige udviklinger fremmer oprettelsen af et mere kon­
kurrencedygtigt marked for finansielle ydelser . I løbet af
sommeren blev der fremsat nye forslag inden for rammerne af
det program, der er iværksat for at forenkle reglerne og
dermed lette virksomhedernes byrder . Forslagene indeholder
bestemmelser , som tager sigte på at forenkle de små virk­
somheders skatte- og regnskabsprocedurer og at gøre det
lettere at opnå tilladelse til at ændre det formål , hvortil
bygningerne anvendes , og de åbner endvidere mulighed for at
ændre de arbejdsretlige regler under visse omstændigheder .
Programmet for en forenkling af reglerne supplerer i øvrigt
andre foranstaltninger , som tager sigte på oprettelse og
udvidelse af virksomheder , og som indebærer særlige fordele
for de selvstændige og de små virksomheder , som spiller en
stor rolle for jobskabelsen .
31 . 12 . 86 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr . L 385 / 109
TABEL 39
Det forenede Kongerige : Hovedtræk af den økonomiske udvikling, 1961 til 1987
(årlig ændring i procent)
1961-73 1974-80 1981 1982 1983 1984 1985 1986 (') 1987 ( 2 )
r i. løbende priser
Bruttonational- I j faste priser
produkt ( 3 ) )
BNP-deflator
8,4
3,1
5,1
17,7
1,0
16,5
10,2
- 1,2
11,5
8,8
i ,0
7,9
9,0
3.8
4.9
6,3
2,2
4,1
9,8
3.7
5.8
6,3
2,3
3,9
7,0
2,7
4,2
Privat forbrug , deflator 4,8 15,7 11,4 8,7 5,0 4,8 5,3 4,0 3,9
r private
Faste brutto­
investeringer « offentlige
i faste priser 1 ; aj t 4,6
1,6
- 10,6
- 0,6
- 7,0
- 26,2
- 9,5
5,6
- 6,6
4,3
2,4
36,6
5,7
8,7
11,8
9,1
2,5
- 2,8
1,8
0,8
10,2
1,9
4,1
- 0,8
3,5
heraf: byggeri - 2,0 - 8,4 6,4 6,7 8,3 - 3,1 2,8 3,0
kapitalgoder Il 1,6 - 10,7 1,8 4,5 10,1 7,8 0,9 4,0
Indenlandsk efterspørgsel i konstante priser 3,2 0,3 - 1,7 2,2 4,7 2,8 2,8 3,2 3,2
Forskel i forhold til
andre EF-lande ( 4 ) II 2,6 4,4 0,8 0,4 - 0,8 - 0,3
r nominel 8,3 17,5 13,2 9,1 9,2 5,5 7,3 7,5 6,6
Lønsum pr. 1 reai A ( 5 )
lønmodtager |
L B ( 5 )
3,1
3,3
0,9
1,5
1,2
1,5
1,5
0,5
4,0
3,9
1,1
0,4
1,3
2,0
3,5
3,4
2,3
2,6
Produktivitet ( 6 ) ll 3,3 4,7 0,2 2,4 1,4 1,9
Reallønsomkostninger pr. produceret enhed . -\ - 1,7 - 0,6 1,0 - 1,1 2,1 0,4
Rentabilitet ( 7 ) \ - 4,4 1,5 4,8 9,4 - 3,8 3,2 . - 7,1 - 0,6
idem ( 1961-73 = 100 ) 100 69,0 62,1 65,1 71,2 68,5 70,7 65,7 65,3
Konkurrenceevne ( 8 ) - 1,5 4,0 2,1 - 3,7 - 5,4 1,4 1,7 - 9,2 - 2,1
Beskæftigelse 0,2 0,1 - 3,9 - 1,4 - 0,8 1,5 1,3 0,8 0,8
Registrerede arbejdsløse i % af
den civile arbejdsstyrke ( 9 ) 2,1 4,5 9,2 10,6 11,6 11,8 i 2,0 12,0 12,0
Saldo på betalingsbalancens løbende
poster i % af BNP - 0,0 - 0,8 2,4 1,4 1,0 0,4 1,0 - 0,1 - 0,6
Lang rente 7,6 13,7 14,8 12,7 10,8 10,7 10,6 9,5 9,5
Pengemængde ( 1 0 ) 9,4 11,9 13,7 8,9 10,3 9,8 13,4 15,4 8,0
Offentlig nettolånoptagelse eller
-långivning i % af BNP - 0,7 - 3,9 - 2,8 - 2,3 - 3,7 - 3,9 - 2,8 - 2,9 - 2,5
Offentlig gæld i % af BNP ( n ) I 56,6 51,1 57,8 57,5 59,2 57,8 59,0 57,8
Renter af offentlig
gæld i % af BNP 4,4 5,0 5,1 4,7 4,9 5,0 4,8 4,6
(') Skøn fra Kommissionens tjenestegrene , oktober 1986 .
( 2 ) Prognose fra Kommissionens tjenestegrene på basis af nuværende politik , oktober 1986 .
( 3 ) På basis af udgifterne i markedspriser .
( 4 ) Forskel i procentpoints .
( s ) A : BNP-deflator , B : privatforbrugsdeflator .
( 6 ) Bruttoværditilvækst pr . beskæftiget i hele økonomien .
( 7 ) Nettodriftsoverskud i forhold til kapitalapparatet til genanskaffelsesomkostninger .
( 8 ) Real effektiv valutakurs (over for 19 andre industrilande) på basis af lønomkostningerne pr . produceret enhed i økonomien som helhed . Positive tal = tab af
konkurrenceevne .
(') Eurostat-definition .
( 10 ) M 3 ; ult . året .
( n ) »Exchequer debt«.


Full & Egal Universal Law Academy