87/13/EØF: Kommissionens beslutning af 11. december 1986 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/261 A - Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques) (Kun de franske og nederlandske udgaver er autentiske)

Avis juridique important

|31987D0013

87/13/EØF: Kommissionens beslutning af 11. december 1986 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/261 A - Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques) (Kun de franske og nederlandske udgaver er autentiske)

EF-Tidende nr. L 007 af 09/01/1987 s. 0027 - 0035

*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 11. december 1986

om en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85

(IV/261 A - Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques)

(Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

(87/13/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning nr. 17 af 6. februar 1962, foerste forordning om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85 og 86 (1), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse, saerlig artikel 6 og 8,

under henvisning til den anmeldelse og begaering om negativattest, som Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques indgav den 31. oktober 1962 vedroerende en raekke overenskomster, aftaler og henstillinger angaaende bankforretninger og omfattende naesten samtlige banker, der er etableret i Belgien,

under henvisning til den anmeldelse, der er blevet offentliggjort i hovedtraek (2), jf. artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17,

efter hoering af Det raadgivende Udvalg for Kartel og monopolspoergsmaal, og

ud fra foelgende betragtninger:

I. SAGSFREMSTILLING

(1) Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques, i det foelgende benaevnt BVB/ABB-sammenslutningen, indgav den 31. oktober 1962, jf. artikel 5 i forordning nr. 17, anmeldelse til Kommissionen vedroerende en raekke aftaler, der inden for sammenslutningen var blevet indgaaet mellem dens medlemmer. Formaalet med anmeldelsen var at opnaa negativattest, hvad angaar anvendelsen af artikel 85, stk. 1, paa disse aftaler, subsidiaert fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, for forbudet i samme artikels stk. 1.

A. Belgiske Vereniging der Banken/Association Belge des Banques

(2) BVB/ABB-sammenslutningen med hjemsted i Bruxelles blev oprettet den 1. december 1936. I henhold til artikel 3 i sammenslutningens vedtaegter har sammenslutningen til formaal at repraesentere branchen, at varetage og fremme branchens interesser samt behandle sociale spoergsmaal og undersoege ethvert spoergsmaal af interesse for sammenslutningens medlemmer. For at naa dette maal bestraeber sammenslutningen sig navnlig paa at etablere faste kontakter mellem sammenslutningens medlemmer, at definere og redegoere for bankbranchens politik og bl.a. fremme udarbejdelsen af normer af overenskomstmaessig art med henblik paa at lette organisationen og udoevelsen af bankerhvervet.

(3) Som medlemmer af BVB/ABB-sammenslutningen kan optages banker, der er etableret i Belgien, herunder datterselskaber og filialer af udenlandske banker, og som er opfoert paa den liste, der offentliggoeres af det belgiske banktilsyn (Commission bancaire), der foerer tilsyn med banker i Belgien. Hvorvidt en bank kan optages som medlem af sammenslutningen, afgoeres af BVB/ABB-sammenslutningens direktionsudvalg. Pr. 1. juni 1986 var 84 af de 86 banker, der stod opfoert paa denne liste, medlemmer af BVB/ABB-sammenslutningen.

(4) BVB/ABB-sammenslutningen har som organer en generalforsamling, et direktionsudvalg, en formand, et forretningsudvalg, specialsektioner samt regionale sektioner og en generaldirektoer. Direktionsudvalget er sammensat af medlemmer fra forretningsudvalget (formand, naestformaend og generaldirektoer), direktionsformaendene i Generale de Banque, Banque Bruxelles Lambert, Kredietbank og Banque de Paribas de Belgique samt formaendene for de fire specialsektioner (de specialiserede private regionalbanker, de mellemstore banker, de udenlandske banker og de belgiske banker, som tilhoerer udenlandske bankkoncerner); det er direktionsudvalget, der fastlaegger BVB/ABB-sammenslutningens generelle politik og holdning udadtil, navnlig i forhold til de offentlige myndigheder, og som enstemmigt godkender de normer, der skal gaelde, og som er af overenskomstmaessig art.

B. Den belgiske finanssektor

1. Bankerne inden for finanssektoren, grupperet efter indlaan

(5) De forskellige finansieringsinstitutters andel i procent af de samlede indlaan fra kunder var pr. 31. december 1984 (1):

- banker: 42,8,

- offentlige kreditinstitutter: 40,6,

- private sparekasser: 16,1,

- kreditselskaber: 0,5.

(6) Bankernes andel af dette samlede indlaan er langsomt stigende, men har siden 1975 stabiliseret sig (bankernes andel var paa det tidspunkt 39,6 %). Denne stigning i indlaan er sket paa bekostning af de offentlige kreditinstitutter (hvis andel var paa 44,9 % i 1975) og skyldes en stigning i de internationale indlaan, som siden 1975 er fordoblet gradvist: internationale indlaan androg 10,9 % ud af 42 % i 1982 mod 5,4 % ud af 39,6 % i 1975 (2).

2. Bankerne inden for finanssektoren, grupperet efter balancens stoerrelse

(7) Det samme - omend mere udtalte - faenomen goer sig gaeldende med hensyn til den udvikling, der har fundet sted i de forskellige finansieringsinstitutters andele i den samlede balance. Disse andele i procent (1) udgjorde ved udgangen af 1984:

- banker: 68,8,

- offentlige kreditinstitutter: 22,4,

- private sparekasser: 8,3,

- kreditselskaber: 0,5.

(8) Bankernes andel var i 1975 paa kun 56,1 %, medens de offentlige kreditinstitutters andel stadig var paa 32,5 %. Den internationale balance tegnede sig i 1982 for to tredjedele af bankernes andel (44,2 % af den samlede balance inden for finanssektoren), medens den i 1975 (3) kun tegnede sig for to femtedele af den samlede balance (26,1 % af den samlede balance).

C. De anmeldte aftaler

1. Anmeldelse samt ajourfoering heraf

(9) Den 31. oktober 1962 indgav BVB/ABB-sammenslutningen anmeldelse til Kommissionen af otte overenskomster og ti aftaler, der inden for sammenslutningen var blevet indgaaet mellem dens medlemmer, samt syv henstillinger udstedt af sammenslutningen, idet den samtidig for hver aftale angav de banker, der var medlemmer af BVB/ABB-sammenslutningen, og som deltog i aftalerne, ligesom den ogsaa angav, hvilke banker der foretog anmeldelse, samt paa hvilken dato aftalerne traadte i kraft.

(10) Som svar paa en begaering om oplysninger, som Kommissionen tilsendte sammenslutningen den 6. november 1975, jf. artikel 11 i forordning nr. 17, fremsendte BVB/ABB-sammenslutningen den 23. januar 1976 en fortegnelse over de overenskomster, aftaler og henstillinger, der var i kraft paa denne dato, samt en fortegnelse over de banker, der hverken helt eller delvis deltog i aftalerne, ligesom den ogsaa fremsendte de aendrede eller nye aftaler.

(11) Den 14. juli 1981 tog Domstolen i Zuechner/Bayerische Vereinsbank-dommen (4) stilling til en raekke punkter, der stadig syntes uafklarede, og som vedroerte spoergsmaalet om anvendelse af traktatens konkurrenceregler paa aftaler indgaaet mellem banker. Som foelge af denne dom og af den undersoegelse, som Kommissionens tjenestegrere havde foretaget i de enkelte - dengang ti - medlemsstater vedroerende de nationale aftaler, der var indgaaet mellem banker med hensyn til provision for udfoerte bankforretninger, fremsendtes der den 3. maj 1983 en ny begaering om oplysninger til BVB/ABB-sammenslutningen. Som svar paa denne begaering gav BVB/ABB-sammenslutningen den 13., 21. og 27. juni 1983 Kommissionen meddelelse om de aendringer, der var foretaget i de allerede anmeldte aftaler, og fremsendte samtidig de nye aftale, der var blevet indgaaet siden 1976, og hvoraf en raekke paa det tidspunkt var ved at blive omarbejdet. Paa en ny begaering om ajourfoering, som Kommissionen fremsendte den 26. juli 1984, afgav BVB/ABB-sammenslutningen den 5. september 1984 svar, idet den angav de vigtigste aendringer, der havde fundet sted siden juni 1983.

2. Aftaler, der var i kraft paa det tidspunkt, hvor meddelelsen af klagepunkter blev fremsendt

(12) Af denne sidste ajourfoering fremgaar det, at der - paa det tidspunkt, hvor meddelelsen af klagepunkter blev fremsendt, nemlig den 13. juni 1985 - var tolv overenskomster, to aftaler og otte henstillinger i kraft (disse aftalers forskellige benaevnelse foelger ikke en forudfastsat og bestemt systematik; aftalerne var for saa vidt angaar deres virkninger identiske, bortset fra overenskomsterne, i henhold til hvilke der kunne paalaegges sanktioner, dersom bestemmelserne heri ikke overholdtes):

(13) a) Overenskomsterne

1.2 // AC1: // Konti og indlaan. // AC2: // Indloesning af checks og veksler. // AC2bis: // Indloesning af veksler i belgiske francs trukket paa Belgien. // AC3: // Gebyrer for vaerdipapirer i aabent depot. // AC4: // Indloesning af kuponer, udbetaling af udbytte af vaerdipapirer. // AC5: // Diverse vaerdipapirtransaktioner. // AC6: // Leje af bankbokse. // AC7: // Gennemfoerelse af branchemaessige overenskomster, som er indgaaet eller skal indgaas mellem banker, der driver virksomhed i Belgien. // AC8: // Konkurrencespoergsmaal. // AC9: // Internationale betalinger og valutaforretninger. // AC10: // Betingelserne for indloesning af veksler og checks i direkte eller indirekte relation til udlandet samt betingelserne for varetransaktioner i direkte eller indirekte relation til udlandet og for rembours. // AC11: // Betingelserne for banker og bankforbindelser etableret i udlandet.

b) Aftalerne

1.2 // AA2: // Artikel 45 i den uniforme lov om veksler og solaveksler. // AA4: // Rationalisering af arbejdsgangen i forbindelse med den kontrol, der udoeves, naar der goeres indsigelse mod brugen af vaerdipapirer.

c) Henstillingerne

1.2 // AR1: // Indfoerelse i den belgiske lovgivning af Faellesskabets sjette momsdirektiv. // AR2: // Vederlagsfri valutaoverfoersel mellem banker. // AR7: // Fremme af brugen af checks. // AR8: // Gennemfoerelse af beslutninger truffet af Conference Internationale pour la Rationalisation dans les Rapport Interbancaires (CIRIB). // AR9: // Privatlaan. // AR11: // Overholdelse af overenskomster og aftaler mellem banker. // AR13: // Rationalisering af bankvaesenet. // AR15: // Beskyttelse mod vaebnet overfald.

3. Klagepunkternes genstand

(14) Klagepunkterne vedroerer kun de aftaler, der omhandler de af bankerne beregnede provisioner for udfoerte bankforretninger. Klagepunkterne omfatter alsaa ikke overenskomsten AC1 vedroerende konti og indlaan, da Kommissionen indtil videre forbeholder sig sin stillingtagen vedroerende denne overenskomst, hvis bestemmelser primaert vedroerer indlaansrenten.

(15) Med hensyn til en del af de aftaler, der er omfattet af klagepunkterne, har Kommissionen i sin meddelelse af klagepunkter, der blev fremsendt den 13. juni 1985, udtalt, at den ikke ville betragte foelgende aftaler som konkurrencebegraensende, aftale AA4 og henstillingerne AR1, AR2, AR7, AR8, AR9, AR13 og AR15.

(16) Kommissionen har derimod i samme skrivelse meddelt, at den har til hensigt at nedlaegge forbud mod de resterende aftaler, dvs. overenskomsterne AC2, AC2bis, AC3, AC4, AC5, AC6, AC7, AC8, AC9, AC10 og AC11, samt aftalen AA2 og henstillingen AR11.

4. BVB/ABB-sammenslutningen afstaar fra visse anmeldte aftaler

(17) Efter at klagepunkterne var blevet fremsendt, og paa baggrund af de droeftelser, som dernaest fandt sted mellem BVB/ABB-sammenslutningen og Kommissionens generaldirektorat for konkurrence, meddelte BVB/ABB-sammenslutningen ved skrivelse af 8. april 1986, at den med virkning fra 1. april 1986 afstod fra visse aftaler i deres helhed og delvis for saa vidt angaar andre aftaler.

(18) Foelgende aftaler er blevet fuldstaendig opgivet, nemlig overenskomsterne AC2, AC2bis, AC3, AC6, AC7, AC8 og AC11 samt henstillingen AR11. De oevrige aftaler, nemlig overenskomsterne AC4, AC5, AC9 og AC10 samt aftalen AA2, er til dels blevet opgivet; navnlig er alle bestemmelser vedroerende provisioner og gebyrer for bankforretninger med kunder udgaaet.

D. Denne beslutnings anvendelsesomraade

(19) BVB/ABB-sammenslutningen har i aftalen AA2 fjernet enhver bestemmelse om provision og gebyrer samt enhver anden henvisning til provisioner i det hele taget, saaledes at den paagaeldende aftale herefter ikke laengere er konkurrencebegraensende og derfor kan sidestilles med de aftaler af lignende art, der er omtalt ovenfor under nr. 15. (20) Naervaerende beslutning omfatter saaledes kun de tre overenskomster vedroerende den provision, der opkraeves i forbindelse med transaktioner mellem banker: den ene overenskomst, der vedroerer forskellige vaerdipapirtransaktioner, afloeser de tidligere overenskomster AC4 og AC5, og de to andre overenskomster, der vedroerer valutaforretninger og kommercielle transaktioner med udlandet, afloeser de tidligere overenskomster AC9 og AC10.

(21) BVB/ABB-sammenslutningen har den 30. maj 1986 tilsendt Kommissionen de tre overenskomster i deres endelige udformning. Deres noejagtige titel er:

- interbank-konventionen vedroerende vaerdipapirforretninger, hvori flere banker er involveret (Overeenkomst tussen de banken betreffende de tussenkomst van verscheidene banken bij de verrichtingen op effecten - Convention interbancaire relative à l'intervention de plusieurs banques dans les opérations sur titres),

- interbank-konventionen vedroerende betalinger fra udlandet, hvori flere banker er involveret (Overeenkomst tussen de banken betreffende de tussenkomst van verscheidene banken bij betalingen uit het buitenland - Convention interbancaire relative à l'intervention de plusieurs banques dans les paiements provenant de l'étranger),

- interbank-konventionen vedroerende indloesning af checks og veksler fra udlandet, og hvori to banker, der er etableret i Belgien, er involveret (Overeenkomst tussen de banken betreffende de tussenkomst van twee banken gevestigd in België bij het incasso van cheques en handelspapier uit het buitenland - Convention interbancaire relative à l'intervention de deux banques établies en Belgique dans l'encaissement de chèques et de papier commercial provenant de l'étranger).

E. Hovedpunkterne i de overenskomster, der er omfattet af denne beslutning

1. Overenskomsten vedroerende vaerdipapirforretninger

(22) I denne overenskomst fastlaegges, hvor stor en del af den provision, som banker, der fungerer som domicil-banker, opkraever for deres bankforretninger, skal betale til andre banker med hjemsted i Belgien til gengaeld for disses medvirken i forbindelse med forskellige andre vaerdipapirforretninger. Den del af provisionen, der saaledes skal betales til andre medvirkende banker, beregnes som en procentsats af domicil-bankens egen provision. Procentsatsen varierer alt efter transaktionens art.

a) Indloesning af kuponer og vaerdipapirer

(23) For vaerdipapirer, for hvilke der er udstedt saakaldte CIK-certifikater (Caisse Interprofessionelle de Dépots et de Virements de Titres) samt for deres vedhaengende kuponer, er provisionsandelen til de andre medvirkende banker paa 50 % - dog hoejst 625 bfr. pr. ihaendehaverpapir og hoejst 200 bfr. pr. kupon. For vaerdipapirer, for hvilke der ikke er udstedt et CIK-certifikat, samt for deres kuponer er provisionsandelen til de andre medvirkende banker paa 80 % med et maksimum for ihaendehaverpapirer paa 625 bfr. pr. vaerdipapir og et maksimum paa 200 bfr. pr. kupon, og for vaerdipapirer noteret paa navn med et maksimum paa 1 750 bfr. pr. vaerdipapir og 625 bfr. pr. kupon.

(24) For supranationale og internationale laan er provisionsandelen, der skal betales til andre medvirkende banker, paa 40 %. For laan til Antwerpen, Bruxelles, Gent og Liège er provisionsandelen, der skal betales til andre medvirkende banker, paa to tredjedele.

(25) For kuponer, der er vedhaeftet udenlandske vaerdipapirer, er provisionsandelen til de andre banker paa 40 %, dersom vaerdipapirerne er udstedt i form af CIK-certifikater, og paa 50 % i de andre tilfaelde.

b) Forskellige vaerdipapirforretninger

(26) Provisionsandelen til de andre banker er paa 50 % af den provision, der opkraeves i forbindelse med forskellige vaerdipapirforretninger, saasom ombytning, indskrivning, fornyelse af kuponark, stempling, kuponklipning af vaerdipapirer noteret paa navn og deponering af vaerdipapirer forud for en generalforsamling.

(27) Naar vaerdipapirerne deponeres hos Caisse Interprofessionelle de Dépots et de Virement de Titres (i det foelgende benaevnt CIK) beregnes provisionsandelen til de andre banker for saa vidt angaar de tre foerstnaevnte transaktioner, der er anfoert under foranstaaende punkt, paa grundlag af CIK's favoertarif og efter fradrag af den provision, som CIK har betalt; provisionsandelen er nul for afstempling, da CIK oppebaerer provisionen for denne transaktion.

(28) Provisionsandelen af den saerlige provision, som opkraeves af den bank, hos hvem nye vaerdipapirer deponeres, er ligeledes nul, dersom ombytning finder sted med uaendrede numre, ligesom provisionsandelen af den saerlige provision, der opkraeves af den bank, hos hvem nye kuponark deponeres, ogsaa er nul, dersom der er tale om fornyelse af kuponark.

2. Overenskomsten vedroerende betalinger fra udlandet

(29) I denne overenskomst fastlaegges den maksimumsprovision, der kan opkraeves mellem banker indbyrdes for internationale betalinger i udenlandsk valuta, der finder sted via en bank i Belgien til en anden bank, der ogsaa er etableret i Belgien. Maksimumsprovisionen er fastsat til nul for transaktioner, der beloeber sig til mindre end 1 000 bfr.; maksimumsprovisionen er fastsat til henholdsvis 225 bfr. for transaktioner til beloeb mellem 1 001 og 100 000 bfr., 250 bfr. for transaktioner paa mellem 100 001 og 300 000 og 600 bfr. for transaktioner, der beloeber sig til mere end 300 000 bfr. (30) Ifoelge overenskomsten omfatter dens anvendelsesomraade ikke:

- eurochecks, der udstedes indtil daekningsgraensen (1),

- europaeiske rejsechecks,

- rejsechecks i fremmed valuta, udstedt i destinatarbankens navn,

- koeb, salg og indloesning af vaerdipapirer eller kuponer,

- betaling af udenlandske pensioner af social karakter, der foretages af juridiske personer til indehavere af indenlandske konti (2) eller lignende.

(31) Overenskomsten indeholder ogsaa en bestemmelse om, at den bank, der fungerer som mellemled, har pligt til i forbindelse med udfoerelsen af transaktioner, der er omfattet af overenskomsten, at afstaa fra enhver illoyal konkurrence gaaende ud paa, at banken direkte eller indirekte etablerer eller soeger at etablere kontakt med destinatarbankens kunder.

3. Overenskomsten vedroerende indloesning af checks og veksler fra udlandet

(32) Denne overenskomst indeholder ikke laengere bestemmelse om provisioners og gebyrers stoerrelse. Den fastslaar blot princippet om opkraevning af provision og praeciserer samtidig, hvem der skal betale provision og gebyr. Overenskomsten indeholder en bestemmelse om, at den bank, der indloeser vaerdipapirerne, har ret til at afkraeve ordregiveren provision og gebyr. Ved indloesning af check betales provisionen altid af ordregiveren. For saa vidt angaar veksler indeholder overenskomsten, der henviser til artikel 22 i de uniforme regler, der paa dette omraade er udarbejdet af Det internationale Handelskammer (3), foelgende bestemmelser: hvis anvisningen indeholder bestemmelser om, at provision og gebyrer skal betales af trassaten, og dersom denne naegter dette, kan den bank, der skal indloese checken, opkraeve provision og gebyrer hos ordregiveren, medmindre indloesningsordren udtrykkeligt indeholder andre instrukser.

(33) Naar en check - efter udtrykkelig anmodning fra trassaten - praesenteres hos en bank nr. 2 i Belgien, skal bank nr. 1 i sin anvisning klart praecisere dette, da bank nr. 2 i modsat fald debiterer bank nr. 1 provision og gebyrer, som om checkens praesentation for bank nr. 2 havde fundet sted efter den udenlandske ordregivers instruks; den provision, som bank nr. 2 har ret til at opkraeve, kan ikke debiteres bank nr. 1, men derimod trassaten.

F. Bemaerkninger fra tredjemand

(34) Der er ikke fremkommet bemaerkninger fra tredjemand, efter at de tre overenskomster i hovedtraek har vaeret offentliggjort i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning nr. 17.

II. RETLIG VURDERING

A. Artikel 85, stk. 1

1. Virksomheder samt sammenslutninger af virksomheder

(35) Da der er tale om oekonomiske enheder, der udoever virksomhed af oekonomisk art, er banker, der anvender de anmeldte overenskomster, virksomheder efter artikel 85. BVB/ABB-sammenslutningen, hvori saadanne virksomheder deltager, udgoer en sammenslutning af virksomheder efter samme artikel.

2. Aftaler mellem virksomheder samt vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder

(36) I denne forbindelse boer der sondres mellem banker, der er medlemmer, og banker, der ikke er medlemmer af BVB/ABB-sammenslutningen. Hvad angaar medlemmerne af BVB/ABB-sammenslutningen, har der ikke her - til forskel fra de i 1962 anmeldte overenskomster - vaeret tale om, at de formelt har tilsluttet sig de i denne beslutning omhandlede tre overenskomster. BVB/ABB-sammenslutningen har forelagt medlemmerne de tre overenskomster, idet sammenslutningen samtidig meddelte, at de nye overenskomster afloeste de tidligere overenskomster, der ophaevedes med virkning fra 1. april 1986. De tre nye overenskomster kan derfor, da der er tale om medlemmer af BVB/ABB-sammenslutningen, sidestilles med vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder. Hvis dette ikke er tilfaeldet, kan der - i det omfang ingen af medlemmerne af BVB/ABB-sammenslutningen ved forelaeggelsen af de nye overenskomster meddelte sammenslutningen, at de ikke ville overholde de paagaeldende overenskomster - siges at foreligge en stiltiende tilslutning til disse, saaledes at der er tale om aftaler mellem virksomheder. I begge tilfaelde falder aftalerne under alle omstaendigheder ind under artikel 85.

(37) De banker, der ikke er medlemmer af BVB/ABB-sammenslutningen, kan som hidtil helt eller delvis anvende de af BVB/ABB-sammenslutningen udarbejdede overenskomster. Set ud fra dette aspekt maa disse overenskomster anses som aftaler mellem virksomheder efter artikel 85.

(1) EFT nr. 13 af 21. 2. 1962, s. 204/62.

(2) EFT nr. C 199 af 8. 8. 1986, s. 2.

(1) Les banques au sein du secteur financier en 1984 - Aspects et documents, nr. 42, s. 30 - BVB/ABB; oktober 1985.

(2) Les banques au sein du secteur financier depuis 1975 - bind I - Analyse Comparative - Aspects et documents, nr. 29, s. 19 - BVB/ABB, maj 1984.

(3) Les banques au sein du secteur financier depuis 1975 - bind I - Analyse Comparative - Aspects et documents, nr. 29, s. 18 - BVB/ABB, maj 1984.

(4) Sag 172/80, Sml. 1981, s. 2021.

(1) Dette maksimumbeloeb modsvarer for oejeblikket ± 600 sfr.

(2) Valutaindlaending defineres som fysiske personer, der har deres faste hjemsted i Belgien, saavel som enhver juridisk person, hvis hjemsted er i Belgien.

(3) Det internationale Handelskammers brochure nr. 322.

3. Paavirkning af handelen mellem medlemsstaterne

(38) Begrebet »handelen« efter artikel 85 skal forstaas vidt (1). Det omfatter saaledes samhandel i almindelighed, herunder navnlig samhandel paa det monetaere omraade og bankforretninger.

(39) Nationale prisaftaler, der gaelder for hele en medlemsstats omraade, kan foere til konsolidering af en national afskaermning, hvorved den i traktaten tilsigtede oekonomiske integration saaledes haemmes. De af Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques anmeldte aftaler har virkninger paa hele det nationale omraade.

(40) Som anfoert (2) af BVB/ABB-sammenslutningen selv i forbindelse med belgiske banker, der er etableret i udlandet, fortsaetter en filial med at vaere en integreret del af den bank, som har oprettet filialen, og er underlagt hovedbankens direkte myndighed. Uanset hvad der kan siges at gaelde for de i Belgien etablerede datterselskaber af udenlandske banker, ligger det under alle omstaendigheder fast, at saadanne bankers filialer udgoer en direkte forlaengelse af disse banker og saaledes deltager i samhandelen mellem medlemsstaterne.

(41) Men ud af de 84 banker, der ved udgangen af 1985 var etableret i Belgien, var 61 udenlandske banker (3) (ikke juridisk selvstaendige filialer) eller belgiske banker, hvori udlandet har aktiemajoriteten (datterselskaber) - heraf 27 fra otte medlemsstater (4). Ud af disse 61 banker var 28 filialer - heraf 14 fra syv medlemsstater (5). Blandt de ti stoerste banker - klassificeret efter stoerrelsen af deres samlede balance (5) - der ved udgangen af 1984 var etableret i Belgien, figurerer syv udenlandske banker eller banker, hvori udlandet har aktiemajoriteten (seks filialer og et datterselskab). Klassificeres bankerne - ikke efter deres balance - men efter deres indlaan, figurerer fire udenlandske banker eller banker, hvori udlandet har aktiemajoriteten (to filialer og to datterselskaber) blandt de ti stoerste banker, der ved udgangen af 1984 (6) var etableret i Belgien. Banker med udenlandsk tilknytning (filialer og datterselskaber, hvori udlandet har aktiemajoriteten) har inden for de sidste 15 aar vundet stadig stoerre indpas inden for den belgiske banksektor. I perioden 1970 til 1985 steg deres andel af den samlede balance saaledes fra 22,5 % til 51,0 %, deres andel af indlaan fra kunder fra 10,8 % til 19,9 % og deres andel af udlaan til kunder fra 21,9 % til 40,9 %, medens deres andel i interbanktransaktioner steg fra 35,7 % til 67,5 % (7).

(42) Den internationalisering, der har fundet sted med hensyn til bankvirksomhed, bevirker ligeledes, at interbank-overenskomster vil faa indvirkning paa handelen mellem medlemsstaterne. Stadig flere udenlandske banker etablerer sig i Belgien, og som foelge heraf udgoer de internationale transaktioner, der udfoeres af disse banker, en stadig stoerre andel af deres samlede virksomhed. Denne andel var i 1985 paa 69,6 % af disse bankers samlede balance (mod 41 % i 1970), paa 27,5 % af det samlede indlaan fra kunder (mod 12,5 % i 1970), paa 55,2 % af det samlede udlaan til kunder (mod 23 % i 1970) og paa 95,7 % af interbank-transaktioner (mod 95 % i 1970) (8).

(43) De tre overenskomster kan endvidere - da de indirekte omfatter service-ydelser over for saavel nationale som udenlandske kunder - paavirke samhandelen inden for Faellesskabet. To af overenskomsterne paavirker umiddelbart - da de direkte vedroerer transaktioner i udenlandsk valuta eller transaktioner fra udlandet - samhandelen mellem medlemsstaterne. Den tredje - overenskomsten om vaerdipapirer - angaar ogsaa samhandelen mellem medlemsstater, eftersom den har henblik paa den ene side paa udenlandske emittenter, der overdrager den finansielle service vedroerende deres vaerdipapirer i Belgien til belgiske banker, og paa den anden side paa udenlandske ejere af belgiske vaerdipapirer.

4. Konkurrencebegraensning

(44) To af de tre overenskomster, dvs. den, der vedroerer vaerdipapirforretninger, og den, der vedroerer betalinger fra udlandet, begraenser - om ikke eliminerer - den ret, som de banker, der anvender overenskomsterne, har til bilateralt af fastlaegge vederlaget for de serviceydelser, som de tilbyder hinanden indbyrdes. Ved at overholde overenskomsten vedroerende vaerdipapirforretninger afskaerer bankerne sig fra muligheden for indbyrdes og individuelt af forhandle sig frem til mere favorable vilkaar end dem, der er fastsat i overenskomsten. De i overenskomsten indeholdte konkurrencebegraesninger vedroerende betalinger fra udlandet er endnu mere udtalte, fordi der i overenskomsten er fastsat ensartede provisioner og gebyrer, der er angivet i absolutte beloeb: provisionens stoerrelse er saaledes forud fastsat, hvilket ikke er tilfaeldet for overenskomsten vedroerende vaerdi

papirforretninger, hvor man kun har fastsat den procentdel af provisionsandelen, der skal betales til andre medvirkende banker, hvorimod overenskomsten ikke fastsaetter provisionsandelens noejagtige stoerrelse, der afhaenger af stoerrelsen af den provision, der opkraeves af domicil-banken (denne provision er ikke laengere fastsat i en interbank-overenskomst.

(45) Den tredje overenskomst, der vedroerer indloesning af checks og veksler fra udlandet, indeholder ikke bestemmelser om provision og gebyrer. Men da denne overenskomst fastlaegger princippet om og de naermere vilkaar for opkraevning af provision i forbindelse med udfoerelse af transaktioner, der falder ind under overenskomstens anvendelsesomraade, vil den resultere i en maerkbar begraensning af handlefriheden til skade for de banker, der anvender overenskomsten. Bankerne bliver enige paa den ene side om ikke at yde denne service uden provision og paa den anden side om at bestemme, hvem det tilkommer at udrede den saaledes fastsatte provision. Muligheden for, at bankerne giver afkald paa provisionen, er ingenlunde teoretisk, da denne provision ikke er bankernes eneste ressource, som de vil kunne give afkald paa for at tiltraekke kunder.

B. Artikel 85, stk. 3

(46) De fire betingelser, der er forudsaetningen for fritagelse i henhold til artikel 85, stk. 3, er opfyldt i det foreliggende tilfaelde af foelgende grunde:

1. Forbedring af bankers serviceydelser og af

betalingssystemet

(47) Overenskomsten vedroerende vaerdipapirforretninger resulterer i, at bankernes udbud af serviceydelser oeges. Overenskomsten aabner mulighed for, at samtlige banker kan tilbyde deres kunder finansiel service, der omfatter samtlige vaerdipapirer, i stedet for blot at tilbyde dem financiel service med hensyn til de vaerdipapirer, som bankerne direkte - som domicil-banker - har faaet til opgave at saelge af vaerdipapiremittenterne.

(48) Overenskomsten vedroerende betalinger fra udlandet forbedrer betalingssystemets effektivitet, da den giver de bankforbindelser, der fungerer som mellemled, mulighed for - om ikke andet saa delvis - at lade den provision, som bankforbindelsen eventuelt paalaegges at betale af den udenlandske korrespondentbank, overvaelte paa destinatarbanken. Hvis den provision, der skal betales til den bankforbindelse, der fungerer som mellemled, ikke var fastsat til et maksimumsbeloeb, skulle der med hensyn til hver enkelt transaktion ske en forhandling mellem den bankforbindelse, der er destinatar, og den bankforbindelse, der fungerer som mellemled. Noget saadant ville forhale transaktionernes gennemfoerelse og oege udgifterne til skade for den endelige bruger, forudsat at denne omkostning overvaeltes paa ham. De tekniske fremskridt i forbindelse med brugen af edb ved udfoerelsen af saadanne transaktioner og noedvendigheden af at forbedre og accelerere de integrerede betalingssystemer retfaerdiggoer, at der anvendes ensartede maksimumsprovisioner over for samtlige bankforbindelser, der fungerer som mellemled, og som betjener sig af et integreret betalingssystem.

(49) Overenskomsten vedroerende indloesning af checks og veksler forbedrer ligeledes betalingssystemet ved paa forhaand at praecisere, hvem der skal afholde omkostningerne, saaledes at man undgaar, at der senere opstaar tvist, der kan laegge hindringer i vejen for udfoerelsen af de transaktioner, der falder ind under den her omhandlede overenskomst.

2. Sikres forbrugerne en andel af fordelene?

(50) Overenskomsten vedroerende vaerdipapirforretninger sikrer vaerdipapirejerne en rimelig fordel, fordi den giver dem mulighed for at henvende sig til den bank, hvori de er kunder, med henblik paa udfoerelse af vaerdipapirtransaktioner omfattende vaerdipapirer, som deres bank ikke har paataget sig at handle med. Takket vaere denne mulighed skal vaerdipapirejerne altsaa ikke henvende sig til forskellige domicil-banker, da alle deres vaerdipapirtransaktioner kan centraliseres i en enkelt bank - dvs. den bank, hvori de har en konto. Hertil kommer, at der ikke skal betales ekstraprovision for denne service - hverken af vaerdipapirejeren eller af emittenten, da den bank, der fungerer som mellemled, faar provision af domicil-banken, som betaler den en del af den provision, som den modtager af emittenten af vaerdipapirerne for at yde sin finansielle service.

(51) Overenskomsten vedroerende betalinger fra udlandet sikrer ogsaa de endelige forbrugere en rimelig andel af fordelen, da modtagere af betalinger fra udlandet i kraft af overenskomsten undgaar at skulle henvende sig til en anden bank end den, hvori de er kunder, i alle de tilfaelde, hvor deres bank ikke fungerer som korrespondentbank for den bank, der er ertableret i udlandet, og hvorfra ordren kommer. Hertil kommer, at der ikke noedvendigvis opkraeves provision som betaling for en saadan transaktion. Ved overenskomsten paalaegges den bank, der fungerer som mellemled, nemlig ikke pligt til at opkraeve en saadan provision, idet overenskomsten kun forudser mulighed for noget saadant. Endvidere er provisionen fastsat til et maksimumsbeloeb: hvis den bank, der fungerer som mellemled, beslutter at opkraeve en provision, kan banken fastsaette provisionens stoerrelse til et beloeb, der ligger under maksimumsbeloebet. Dette maksimumsbeloeb, der er fastsat til 600 bfr. for de beloebsmaessigt stoerste transaktioner, er i oevrigt under alle omstaendigheder mindre end de transaktionsomkostninger, som den bank, der fungerer som mellemled, skal afholde, og som i gennemsnit er paa omkring 750 bfr.; den endelige forbruger betaler altsaa i intet tilfaelde de reelle omkostninger i forbindelse med den ydede service, selv om provisionen kan synes hoej for transaktioner til et beskedent beloeb. Brugerne, herunder de banker, der fungerer som mellemled, og som varetager destinatarbankens opgaver, og navnlig kunderne, dvs. den endelige forbruger, sikres i hoej grad en betydelig andel af fordelene. Betalingerne effektueres nu hurtigere, selv om antallet af transaktioner er i stadig stigen, og brugerne paafoeres ikke uforudsete omkostninger, der paa et vilkaarligt grundlag beregnes efterfoelgende. Formaalet med overenskomsten er netop at begraense saadanne omkostninger til et rimeligt beloeb, der er kendt paa forhaand, og som paa forhaand frit forhandles af alle de banker m.v., der ligeledes deltager i clearingordningen, saaldes at ingen af disse banker paafoeres urimelige vilkaar eller stilles ugunstigt i konkurrencemaessig henseende.

(52) Overenskomsten vedroerende indloesning af checks og veksler fra udlandet sikrer ligeledes brugerne en betydelig andel af fordelen, fordi den belgiske trassat i kraft af overenskomsten kun behoever at henvende sig til sin bank og ikke til en anden bank i Belgien, der fungerer som korrespondentbank for den i udlandet etablerede bank, hvorfra ordren hidroerer. Hertil kommer, at ved ikke at fastsaette den angivne provision til et bestemt beloeb tillader overenskomsten eventuelt en forhandling om dennes stoerrelse, som kan vaere til fordel for den, som det endeligt paahviler at udrede denne provision.

3. Begraensningernes noedvendige karakter

(53) De konkurrencebegraensninger, der er paalagt ved overenskomsten vedroerende vaerdipapirforretninger, er noedvendige for at sikre en velfungerende global service i forbindelse med vaerdipapirtransaktioner. Naar de banker, der fungerer som mellemled, paatager sig at udfoere service med hensyn til vaerdipapirer, for hvilke de ikke er domicil-bank, yder de herved en service baade over for de af deres kunder, der ejer vaerdipapirerne, og over for de domicil-banker, for hvem de udfoerer en del af opgaven, samt over for vaerdipapiremittenterne, som saaledes ikke laengere skal udpege en lang raekke forskellige domicil-banker. Naar samtlige banker i et land kollektivt yder en saadan service over for samtlige kunder i det paagaeldende land, maa vilkaarene for udfoerelsen af denne service noedvendigvis fastsaettes af bankerne ved faelles overenskomst. Naar provisionsandelene, der betales til andre medvirkende banker, varierer fra bank til bank, maa der for hvert enkelt vaerdipapir foeres bilaterale forhandlinger mellem de 84 banker, der har tilsluttet sig overenskomsten.

(54) De samme betragtninger kan fremfoeres for saa vidt angaar overenskomsten vedroerende betalinger fra udlandet. Der er ogsaa her tale om, at samtlige banker kollektivt yder en service til samtlige kunder. Ved at overfoere en betalingsordre til destinatarbanken yder den bank, der fungerer som mellemled, en service over for betalingsmodtageren, som ikke er bankens egen kunde. Den bankerne paalagte begraensning i form af, at de ikke maa overskride de i overenskomsten fastsatte maksimumbeloeb, er noedvendige for at forhindre, at de mindre banker, der ofte ikke har nogen korrespondentbank, og som derfor i hoejere grad fungerer som destinatarbank end mellemled, paalaegges urimelige vilkaar og saaledes stilles ugunstigt i konkurrencemaessig henseende.

(55) De i overenskomsten vedroerende indloesning af checks og veksler fra udlandet indeholdte konkurrencebegraensninger er noedvendige for at harmonisere de regler, der foelges paa omraadet, og saaledes undgaa, at der opstaar tvist med hensyn til hvem, der skal betale provision og gebyrer. I tilfaelde af tvist ville der vaere risiko for, at visse banker naegtede at yde denne service, som er til fordel for kunderne.

4. Konkurrencemuligheder

(56) Overenskomsten vedroerende vaerdipapirforretninger regulerer ikke forholdet mellem bankerne og deres kunder - hverken forholdet til emittenterne eller forholdet til vaerdipapirejerne. Bankerne kan frit fastsaette den provision, som de fakturerer de emittenter, som paalaegger bankerne at udfoere service i forbindelse med handel med de af dem udstedte vaerdipapirer. Den del af provisionen, der i praksis betales til de banker, der fungerer som mellemled, varierer saaledes afhaengigt af den provision, som domicil-banken (-bankerne) afkraever emittenten: kun provisionsandelens procentuelle stoerrelse i forhold til den provision, der opkraeves af domicil-banken, er fastsat paa forhaand. Emittenterne har saaledes mulighed for at drage fordel af konkurrencen mellem de forskellige banker for derved at opnaa de bedst mulige vilkaar ved som domicil-bank (-banker) at vaelge den (eller dem), der opkraever de laveste provisioner.

(57) Overenskomsten vedroerende betalinger fra udlandet regulerer heller ikke forholdet mellem bankerne og deres kunder. Der bestaar konkurrencemulighed paa to niveauer. For det foerste kan den bank, der fungerer som mellemled, undlade at opkraeve provision, og dersom den beslutter at opkraeve en saadan, kan den fastsaette provisionen til et beloeb, der ligger under det i overenskomsten fastsatte maksimum. For det andet kan destinatarbanken - dersom den bank, der fungerer som mellemled, forlanger en provision - helt eller delvis undlade at overvaelte denne provision paa bankens kunde, til hvem betaling skal ske. Det er saaledes op til destinatarbanken at bestemme, i hvilket omfang provisionen for betalingen skal overvaeltes paa kunderne. (58) Overenskomsten vedroerende indloesning af checks og veksler fra udlandet indeholder ikke bestemmelser om provisionens stoerrelse, men forudser blot, at provision skal betales. Der bestaar saaledes mulighed for konkurrence mellem bankerne paa det her omhandlede omraade. Disse kan for den samme service forlange provisioner af forskellig stoerrelse, idet de kun har et efterfoelgende kendskab til provisionsbeloebet.

C. Artikel 6 og 8 i forordning nr. 17

(59) I henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 17, har denne beslutning virkning fra den 30. maj 1986, paa hvilken dato BVB/ABB-sammenslutningen forelagde Kommissionen de af denne beslutning omfattede tre overenskomster i deres endelige version.

(60) Den i naervaerende beslutning omhandlede fritagelse indroemmes for en periode af ti aar i foerste omgang, jf. artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 17, da de i overenskomsterne indeholdte konkurrencebegraensninger ikke er af vidtraekkende karakter.

(61) For at Kommissionen kan sikre sig, at de vilkaar, der ligger til grund for fritagelsen, fortsat er opfyldt i hele den periode, hvor fritagelsen gaelder, boer BVB/ABB-sammenslutningen straks meddele Kommissionen eventuelle supplerende bestemmelser til eller aendringer i de tre paagaeldende overenskomster samt forelaegge Kommissionen enhver ny aftale, der indgaas mellem sammenslutningens medlemmer -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I henhold til EOEF-traktatens artikel 85, stk. 3, erklaeres bestemmelserne i artikel 85, stk. 1, uanvendelige for perioden fra den 30. maj 1986 til den 29. maj 1996 paa foelgende tre aftaler, der er indgaaet mellem medlemmerne af Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques:

- interbank-konventionen vedroerende vaerdipapirforretninger, hvori flere banker er involveret (Overeenkomst tussen de banken betreffende de tussenkomst van verscheidene banken bij de verrichtingen op effecten - Convention interbancaire relative à l'intervention de plusieurs banques dans les opérations sur titres),

- interbank-konventionen vedroerende betalinger fra udlandet, hvori flere banker er involveret (Overeenkomst tussen de banken betreffende de tussenkomst van verscheidene banken bij betalingen uit het buitenland - Convention interbancaire relative à l'intervention de plusieurs banques dans les paiements provenant de l'étranger),

- interbank-konventionen vedroerende indloesning af checks og veksler fra udlandet, og hvori to banker, der er etableret i Belgien, er involveret (Overeenkomst tussen de banken betreffende de tussenkomst van twee banken gevestigd in België bij het incasso van cheques en handelspapier uit het buitenland - Convention interbancaire relative à l'intervention de deux banques établies en Belgique dans l'encaissement de chèques et de papier commercial provenant de l'étranger).

Artikel 2

Foelgende paabud knyttes til denne beslutning: det paalaegges Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques straks at meddele Kommissionen eventuelle supplerende bestemmelser til eller aendringer i de i artikel 1 omhandlede tre overenskomster samt til at forelaegge enhver ny aftale, der indgaas mellem sammenslutningens medlemmer.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Belgische Vereniging der Banken/Association Belge des Banques, Rue Ravenstein 36 (Boite 5), B-1000 Bruxelles.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 11. december 1986.

Paa Kommissionens vegne

Peter SUTHERLAND

Medlem af Kommissionen

(1) Se note 2 til nr. 11.

(2) Le réseau des banques belges à l'étranger - Aspects et Document, nr. 17 - AVB/ABB, april 1983, s. 6.

(3) Vade-mecum statistique du secteur bancaire 1985 - Aspects et Documents, nr. 49 - BVB/ABB, maj 1986, s. 88.

(4) Herunder Spanien og Portugal.

(5) Vade-mecum statistique du secteur bancaire 1985 - Aspects et Documents, nr. 49 - BVB/ABB, maj 1986, s. 34.

(6) Idem, s. 37.

(7) Idem, s. 89.

(8) Idem, s. 83.

Top

Full & Egal Universal Law Academy