Nr. C 2/4 De Europæiske Fællesskabers Tidende 6.1.87
II
(Forberedende retsakter)
KOMMISSIONEN
Ændring af forslag til Rådets direktiv om veterinærpolitimæssige problemer ved handel i Fælles-
skabet med tyre- ornesæd og ved indførsel heraf fra tredjelande (')
KOM(86) 657 endelig udg.
(Forelagt Rådet af Kommissionen under anvendelse af artikel 149, andet afsnit, i EØF-traktaten
den 14. november 1986)
(87/C 2/04)
Der foretages følgende ændringer i forslaget til Rådets direktiv, som er indeholdt i dokument
KOM(83) 512 endelig udg. af 20. september 1983:
1. I femte betragtning udgår udtrykket »efter Den stående Veterinærkomité-procedure«.
2. Artikel 9, stk. 1, affattes således:
»1. Efter fremgangsmåden i artikel 19 opstiller Kommissionen en eller flere lister over
tyre- og ornestationer, hvorfra medlemsstaterne kan tillade indførsel af sæd fra tredjelande.
Denne eller disse lister kan ændres eller suppleres efter samme fremgangsmåde.«
3. I artikel 17, stk. 4, andet afsnit, og artikel 18, stk. 4, andet afsnit, udgår udtrykket »med-
mindre Rådet med kvalificeret flertal har udtalt sig mod de pågældende foranstaltninger«.
4. Som artikel 19 indsættes:
»Artikel 19
Når der henvises til fremgangsmåden i denne artikel, behandler komiteen de anmodninger
om udtalelse, Kommissionen har fremsat. Når Kommissionen anmoder komiteen om at af-
give udtalelse, kan den fastsætte en frist, inden hvilken udtalelsen skal afgives.
Der stemmes ikke i forbindelse med komiteens behandling. Ethvert medlem af komiteen kan
dog kræve, at hans opfattelse anføres i mødeprotokollen.«
5. Artikel 19, 20 og 21 bliver herefter henholdsvis artikel 20, 21 og 22.
(') EFT nr. C 267 af 6. 10. 1983, s. 5.
Full & Egal Universal Law Academy