Avis juridique important
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg nr. 128/2003 af 26. september 2003 om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen
EU-Tidende nr. L 331 af 18/12/2003 s. 0060 - 0061
Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-udvalg
nr. 128/2003
af 26. september 2003
om ændring af bilag XX (miljø) til EØS-aftalen
DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR -
under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i det følgende benævnt "aftalen", særlig artikel 98, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Bilag XX til aftalen blev ændret ved afgørelse nr. 93/2003 truffet af Det Blandede EØS-udvalg den 11. juli 2003(1).
(2) Kommissionens beslutning 2003/287/EF af 14. april 2003 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til serviceydelsen overnatning(2) skal indarbejdes i aftalen -
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:
Artikel 1
Følgende punkt indsættes efter punkt 2ew (Kommissionens beslutning 2003/121/EØF) i bilag XX til aftalen:
"2ex. 32003 D 0287: Kommissionens beslutning 2003/287/EF af 14. april 2003 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til serviceydelsen overnatning (EUT L 102 af 24.4.2003, s. 82)."
Artikel 2
Teksterne til beslutning 2003/287/EF på islandsk og norsk, der offentliggøres i EØS-tillægget til Den Europæiske Unions Tidende, er autentiske.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft den 27. september 2003, forudsat at Det Blandede EØS-udvalg har modtaget alle nødvendige meddelelser, jf. aftalens artikel 103, stk. 1(3).
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. september 2003.
På Det Blandede EØS-udvalgs vegne
H. S. H. Prinz Nikolaus von Liechtenstein
Formand
(1) EUT L 272 af 23.10.2003, s. 29.
(2) EUT L 102 af 24.4.2003, s. 82.
(3) Ingen forfatningsmæssige krav angivet.
Top