BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET FREMSKRIVNINGER AF DE SOCIALE UDGIFTER OG DERES FINANSIERING PÅ MELLEMLANG SIGT FREMSKRIVNINGER FOR 1987 - SAMMENFATTENDE RAPPORT

ARCHIVES HISTORIQUES
DE LA COMMISSION



COLLECTION RELIEE DES
DOCUMENTS "COM"




COM (86) 304



Vol. 1986/0147

Disclaimer
Conformément au règlement (CEE, Euratom) n° 354/83 du Conseil du 1er février 1983
concernant l'ouverture au public des archives historiques de la Communauté économique
européenne et de la Communauté européenne de l'énergie atomique (JO L 43 du 15.2.1983,
p. 1), tel que modifié par le règlement (CE, Euratom) n° 1700/2003 du 22 septembre 2003
(JO L 243 du 27.9.2003, p. 1), ce dossier est ouvert au public. Le cas échéant, les documents
classifiés présents dans ce dossier ont été déclassifiés conformément à l'article 5 dudit
règlement.
In accordance with Council Regulation (EEC, Euratom) No 354/83 of 1 February 1983
concerning the opening to the public of the historical archives of the European Economic
Community and the European Atomic Energy Community (OJ L 43, 15.2.1983, p. 1), as
amended by Regulation (EC, Euratom) No 1700/2003 of 22 September 2003 (OJ L 243,
27.9.2003, p. 1), this file is open to the public. Where necessary, classified documents in this
file have been declassified in conformity with Article 5 of the aforementioned regulation.
In Übereinstimmung mit der Verordnung (EWG, Euratom) Nr. 354/83 des Rates vom 1.
Februar 1983 über die Freigabe der historischen Archive der Europäischen
Wirtschaftsgemeinschaft und der Europäischen Atomgemeinschaft (ABI. L 43 vom 15.2.1983,
S. 1), geändert durch die Verordnung (EG, Euratom) Nr. 1700/2003 vom 22. September 2003
(ABI. L 243 vom 27.9.2003, S. 1), ist diese Datei der Öffentlichkeit zugänglich. Soweit
erforderlich, wurden die Verschlusssachen in dieser Datei in Übereinstimmung mit Artikel 5
der genannten Verordnung freigegeben.
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOM(86) 304 endelig udg.
Bruxelles, den 30. maj 1986
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
FREMSKRIVNINGER AF DE SOCIALE UDGIFTER
OG DERES FINANSIERING PÅ MELLEMLANG SIGT
FREMSKRIVNINGER FOR 1987 - SAMMENFATTENDE RAPPORT
K0MC86) 304 endelig udg.
INDHOLDSFORTEGNELSE
Resumé
1. Indledning
2. Indtægter
3. Udgifter
1. Art
2. En mere deta l jeret oversigt over socialsikrings­
bidragene
3. Oprindelse
j
1. Udgifter og ydelser
2. De sociale udgifter og BNP
3. De enkelte ydelsesgrupper
4. Sundhed
5. Alderdom/efterladte
6. Svangerskab og fødsel/familie
7. Beskæftigelse
8. Skattefordele
9. Kapitaltransaktioner
Bilag: A - Detaljerede tabeller
B - Økonomiske forudsætninger
C - "Sociale ydelser" og "Socialsikringsydelser"
D - Socialsikringsgrupper - indhold
E - Den ved beregningerne anvendte pensionsalder
NB:
Indholdsfortegnelse for separat bind indeholdende landerapporterne:
Data for 1982 og 1987: indtægter
udgifter
demografiske data
KAPITEL 1
INDLEDNING
Den 28. iuti 1978 sendte Kommissionen Rådet en rapport om fremskrivninger a
de sociale udgifter og finansieringen heraf for 1980 samt de nationale
rapporter, der havde dannet grundlag herfor.
Rådet qav udtryk for t i lf redshed med dette arbejde og fandt rapporten værdifuld.
Det anmodede endvidere Kommissionen om i samarbejde med regeringseksperter
at foretage en evaluering af de erfaringer, den havde indhøstet i forbindelse
med udarbejdelsen af rapporten, og om at fremsætte yderligere forslag pa
dette område.
Kommissionen fremlagde så et forslag t i l et f i r eå r ig t arbejdsprogram, som
Rådet godkendte i december 1982 (1).
Dette program tager sigte på at holde de ansvarlige både på fælL, f ^ n n ^ i o i
og på nationalt plan underrettede om udviklingstendenserne pa meLLemL^ 9
f o r d e sociale udgifter , navnlig den sociale sikring, og finansieringen heraf,
samt om de f inansie l le konsekvenser af de forslag, Fællesskabet fremsætter pa
dette område, navnlig t i l forbedring af beskæftigelsessituationen Cf.ek .
vedrørende fleksibel pensionering).
Programmet består af:
1. Kortfattede årsrapporter
2. Analyser af særligt udvalgte spørgsmål,
som Kommissionen skal udarbejde. Resultaterne af analyserne vil b l .a . blive
gennemgået inden for rammerne af det socialpoli t iske samarbejde, der er
ledt i medfør af Rådets resolution af januar 1974.
Nærværende dokument er en kor t fa t te t årsrapport om fremskrivningerne for 1987
(2) sammenholdt med 1982. (De nationale rapporter, som dette dokument er
udarbejdet på grundlag a f , kan rekvireres hos Kommissionen:^ 7 ^ Sdar-
rækker) De økonomiske forudsætninger, som fremskriymnaerne for 1987 e
bejdet på grundlag af i 1985, er baseret pa Kommissionens økonometriske mod
(COMET). De demografiske og øvrige forudsætninger er udarbejdet i e e ®
medlemsstater. Fremskrivningerne i denne rapport afspejler ikke " ' e t på andre
medlemsstaternes o f f ic i e l l e synspunkter, som f..eks kan v r e basere!pa andre
økonomiske e l l e r sociale forudsætninger. Visse forskelle for aret 198d
Sellem oplysningerne i denne rapport og de af Det europæiske Fællesskabs
Stat is t iske Kontor offentL'gnjorte data skyldes det forhold, at førs,nævnt
også omfatter kapi taludgifter og skattefordele. Endelig har det ikke været
muligt at forklare a l le de ændringer, der er nævnt i denne beretning pa
grund af pladsmangel.
(1) K0MC81) 661 endelig udg. , , t .(2) Baseret på lovgivningen pr. 1. januar 1985. Det forhold, at man har lagt
princippet om konstant lovgivning t i l grund, indebærer, at dataene for
1987 er fremskrivninger og derfor ikke kan betragtes som et forsøg pa a
udarbejde rea l is t iske skøn.
V/1519/85—DA
KAPITEL 2
INDTÆGTER
Den for tsat høje arbejdsløshed i Fællesskabet, den stadig større skævhed
i befolkningens alderssammensætning - der ikke vil blive mindre i fremti­
den - samt de særlige problemer på sundhedsområdet har h id t i l ført t i l en
høj stigningstakt i de sociale sikringsordningers udgif ter . Dette har na­
tur l igvis også konsekvenser for ordningernes indtægtsside, såfremt man ikke
forsøger at modvirke denne udvikling ved hjælp af nedskæringer af ydelserne,
må man enten anvende en større andel af landets generelle budgetmidler t i l
det te formål e l le r forhøje socialsikringsbidragene.
Som det var t i l fældet i de sidste fremskrivninger, har man også denne gang
skelnet mellem på den ene side finansieringens art (dvs. navnlig offentlige
midler og sociale sikringsbidrag) og pa den anden side midlernes oprindelse
(erhvervslivet, det offentl ige e l le r private husholdninger). Der skal i den
forbindelse gøres opmærksom på, at der er ta le om globale ta l for al le ydel­
sesgrupper inden for den sociale sikring. Der skelnes kun mellem de enkelte
lande og ikke mellem de enkelte ydelsesgrupper. De angivne ta l er således
a l t id udtryk for gennemsnittet for det pågældende land, hvorimod finansie­
ringen inden for de enkelte ydelsesgrupper kan være yderst forskell ig.
(Eksempelvis fremgår det forhold, at sundhedsvæsenet i Det forenede Konge­
rige næsten udelukkende finansieres over skatterne, ikke, da det helt over­
skygges af bidragsfinansieringen på de andre omrader).
2.1 Indtægternes andel af nationalindkomsten
Hvorledes den i indledningen omhandlede udvikling på udgiftssiden påvirker
indtægtssiden fremgår af omstående tabel 2.1. Her er indtægterne udregnet
i procent af bruttonationalproduktet, så det fremgår, hvor stor en andel
af BNP, der går t i l finansieringen af de sociale udgifter.
Tabel 2.1: Indtægterne i procent af BNP
EF B DK D F GR IRL· I L NL UK
1981
1982
1987
29,0
28,9
28,8
29.7
30.8
29,0
32,3 30,6 30,1 16,9 23,9 25,8 29,3 37,9 26,4
32,9 29,6 28,6 19,2 24,2 26,8 30,2 39,0 27,3
30,6 29,3 28,1 21,4 23,9 28,6 29,4 39,9 26,4
Til i l lu s t ra t ion af udviklingen har man medtaget de (faktiske) ta l for 1981.
Det fremgår, at der for de a l l e r f l e s te af landenes vedkommende stadig var
ta le om en stigning af andelen fra 1981 t i l 1982. Af fremskrivningerne for
1987 fremgår det imidlertid, at der må regnes med en faldende andel - undta­
gen for Grækenlands, I ta l iens og Nederlandenes vedkommende - og at andelen
i regelen endog vil komme ned under niveauet for 1981. Dette kan dog t i l
dels skyldes mere positive forventninger t i l den fremtidige udvikling i na­
tionalproduktet .
I 1982 gik således mellem 19,2% (GR) og 39,0% (NL) af nationalindkomsten
t i l finansieringen af de sociale udgifter , hvorimod der for 1987 regnes med
andele på mellem 21,4% (GR) og 39,9% (NL).
Mere detaljerede oplysninger om disses midlers sammensætning fremgår af det
følgende.
2.2 Indtægternes art
Indledningsvis skal der endnu en gang gøres opmærksom på, at fremskrivnin­
gerne for 1987 er beregnet på basis af en uændret national lovgivning (skæ­
ringsdato: den 1. januar 1985). Dette er v ig t ig t , da indtægternes struktur
drages stadig mere ind i debatten, og da ændringer, som man endnu ikke har
kunnet forudse, kan komme t i l a t sp i l le ind. Overvejelserne går på at lade
i det mindste en del af de sociale bidrag, navnlig arbejdsgivernes andel,
e r s ta t te af skattemidler. Dette skal som anført i indlendingen bidrage t i l
at skabe bedre betingelser for en nedbringelse af arbejdsløsheden. Sadanne
overvejelser har der som nævnt ikke kunnet tages hensyn t i l i de forel ig ­
gende fremskrivninger.
a. Struktur
En opdeling af indtægterne ef te r art v iser , at knap totredjedel af midlerne
også i 1982 blev t i lvejebragt gennem bidrag fra arbejdsgiverne og de for­
sikrede (fællesskabsgennemsnit). Dette v i l ikke ændre sig nævneværdigt i
1987. De offentl ige tilskud tegner sig for ca. 30%, og resten fordeler sig
på andre indtægtskilder. Nok så interessant er det at se på, hvorledes disse
samlede ta l er sammensat for hver enkelt medlemsstats vedkommende. Dette
fremgår af omstående diagram 2.1:
5
Diagram 2.1: Indtægternes art - fordeling i procent
1987
Art (1)
Sociale
bidrag
Offentlige
midler
Øvrige
indtægter
EF (2)
59,0
58,2
DK GR IRL
15,/·
75, Cl 22, Z
J n
77,8
19,2
47,4
49,6
35,1
64,0
73,9
24,5
L NL UK (3)
58,3
35,2 19,2
48,7
42,6
2,8 9,6 3,4 3,0 3,0 0,9 1,6 6,5 17,6 8,7
1982
Sociale
bidrag
Offentlige
midler
Øvrige
indtægter
59,5
36,1 82,9
71,71
19,3|
77,2| 51,2
42,6i
35,1
163,6
170,1
27,5
57,2
33,3
6 6 ,6
120,2
4 8 /
43,2)
► f4 5,4 9,0 3,2 6,2 1/3 2,4 9,5 13,2 8,7
(1) Nomenklaturerne i denne beretning er forklaret i EUROSTAT-publikationen
(Det europæiske system af integrerede statistikker for social sikring
- ESS0SS - metodik - del 1", 1981.
(2) Tallet for EF er summen af tallet for de enkelte medlemsstater i ECU.
For 1987 er beregningen foretaget pi grundlag af de senest disponible
vekselkurser (august 1985).
(3) Oplysningerne for Det forenede Kongerige vedrører finansåret og ikke
kalenderåret (f.eks. 1. april 1982 - 31. marts 1983).
i
ben andel, de "øvrige indtægter" tegner sig for, var i 1982 forholdsvis be­
skeden og vi l yderligere mindskes frem til 1987 (undtagen for Danmarks og
Nederlandenes vedkommende). Derimod tilvejebringes langt over 90% af de sam­
lede indtægter enten gennem socialsikringsbidrag eller offentlige midler.
Forholdet mellem disse varierer imidlertid meget fra land til Land.
I de fleste lande spiller socialsikringsbidragene den største rolle. Indtil
75% af midlerne tilvejebringes gennem bidrag (Forbundsrepublikken Tyskland,
Frankrig og Italien). Voldsomme afvigelser herfra finder man kun i Irland
(35,1% i 1987) og navnlig i Danmark (15,4%). Den traditionelle offentlige
finansiering i disse lande vil ikke ændre sig nævneværdigt i referencepe­
rioden. I 1987 vil de offentlige tilskud for Irlands vedkommende udgøre ca.
2/3 og for Danmarks vedkommende sågar 3/4 af de samlede indtægter. Kun for
Grækenlands og Det forenede Kongeriges vedkommende er der stort set balance
mellem bidragene og de offentlige tilskud.
Det skal imidlertid endnu en gang understreges, at disse tal er nationale
gennemsnit, der er udregnet på grundlag af landets samlede sociale beskyttelse.
For de enkelte ydelsesgruppers vedkommende kan der være tale om afvigelser,
hvilket det nævnte eksempel fra det britiske sundhedsvæsen er et tydeligt
eksempel på.
b. Tendenser
Tabel 2.1 viser den endelige procentuelle fordeling i 1987. Det fremgår imid­
lertid ikke, om ændringerne i forhold til 1987 skyldes en stigning i den
ene andel og et fald i den anden eller henholdsvis en stigning eller et fald
i begge dele, men af forskelligt omfang.
Omstående diagram giver en fuldstændig oversigt over de forventede ændringer
i 1987 og giver mulighed for at sammenligne de gennemsnitlige ændringer fra
år til år i referenceperioden. I den forbindelse er der taget hensyn til
de forskellige inflationsrater i de enkelte lande (ved hjælp af forbruger­
prisindekset). Da der er anvendt samme målestok, for alle indtægtskomponen­
ter, kan der for et hvilket som helst lands vedkommende foretages sammen­
ligninger mellem de enkelte indtægtsarter.
Diagram 2.2: Indtægternes art - gennemsnitlig Irtig ændring 1982-1987
i % (korrigeret for inflation)
EF B DK F GR IRL I NL UK
Sociale
bidrag
0,6 7,1 V 1,5 4,3 2,2 5,0 1,2 1,9
Offentli ge
midler
0,2 1,8
1,5
0,8 9,3 2,3 1,5 1,9
^ 4
Samlede
indtægter 1 r 2 0,7 1,3 5,9 2, 2 3,9 0,8 1,4
1,3
1,6
Gennemsnitligt regnes der i Fællesskabet med en Irlig vækst i de samlede
indtægter pi 1,2% (i faste priser). Socialsikringsbidragene tegner sig dog
for en større stigning (1,6%) end de offentlige midler (0,2%). Pa nationalt
plan kan der imidlertid ikke konstateres nogen ensartet tendens. I Danmark,
Forbundsrepublikken Tyskland, Frankrig, Italien og Det forenede Kongerige
kan den største vækst konstateres for socialsikringsbidragenes vedkommende,
dvs. bide i det land (FR), der tegner sig for den største bidragsfinansie­
ring (77%), og det land (DK), der tegner sig for den mindste (15%). I Bel­
gien, Grækenland °9 Luxembourg er det derimod de offentlige tilskud, der vil
stige mest.
Den største gennemsnitlige vækst findes i henholdsvis Grækenland (5,9%),
Italien (3,9%) og Irland (2,2%). Denne vækst skyldes for Grækenlands ved­
kommende væksten i de offentlige tilskud, for Italiens^vedkommende væksten
i sociaIsikringsbidragene og for Irlands vedkommende bade væksten i de of­
fentlige tilskud og i socialsikringsbidragene.
2
1 visse Lande må væksten (i faste priser) i de samlede indtægter imidler­
tid snarere tilskrives udviklingen i de "øvrige indtægter" (ikke medtaget
her) end i socialsikringsbidragene eller de offentlige tilskud. Dette gør
sig f.eks. gældende for Luxembourg og Neder Landene,hvor udviklingen i de
samlede indtægter ikke er præget af de to hovedkomponenter, men af en mar­
kant ændring (i faste priser) i de øvrige indtægter (Luxembourg: - 6,4% og
Nederlandene: 7,5%). Oplysninger om den (nominelle) størrelse af de enkelte
indtægtsarter for 1982 og 1987 fremgår af tabel A-1 og A-2 i bilaget.
2.3 De enkelte socialsikringsbidrag
Socialsikringsbidragene kan opdeles i to hovedgrupper, nemlig i arbejdsgiver-
bidrag og i bidrag fra de sikrede. Den første gruppe deles igen op i fak-
tiske bidrag og beregnede bidrag og den sidste gruppe efter bidragsyderens
stilling i arbejdslivet, dvs. efter hvorvidt der er tale om lønmodtagere,
selvstændige eller andre personer (f.eks. pensionister). Ved arbejdsgivere
forstås i denne sammenhæng bide private og offentlige arbejdsgivere.
De faktiske socialsikringsbidrag omfatter de beløb, de forsikrede og deres
arbejdsgivere direkte eller via et koordineringsorgan indbetaler til insti­
tutioner, der udbetaler sociale ydelser, med henblik pa at opnå og/eller
bevare retten til disse socialsikringsydelser. Ved de beregnede socialsik-
ringsbidrag forstås modværdien af de sociale ydelser, som arbejdsgiverne^
direkte udbetaler til nuværende eller forhåndværende medarbejdere og øvrige
berettigede (1).
I Det europæiske Fællesskab tilvejebringes gennemsnitligt godt 60% af social­
si kringsbidragene af arbejdsgiverne og knap 40% af de forsikrede. Arbejds­
giverbidragene består af ca. tre fjerdedele faktiske bidrag og en fjerdedel
beregnede bidrag. For så vidt angår de midler, der indbetales af de forsik­
rede, tegner lønmodtagerne sig for godt tre fjerdedele. Disse principper
ændrer sig ikke nævneværdigt i referenceperioden.
(1) EUROSTAT: Det europæiske system af integrerede statistikker for social
sikring (ESSOSS) - bind 1, kapitel 7.
Tabel 2.2: Socialsikringsbidragenes art - fordeling i procent
1987
EF B DK D F GR IRL I L NL UK
Socialsikrings-
·/ y
bidrag X X X X X X A A A A n
Arbejdsgiverne
faktiske beløb
beregnede beløb
65'°B 47,8*
16,7°
67.8
52.8
15,0
72.3
38,8
33.4
57,7
37,6
20,1
68,0
56.0
12.0
47,6 64.3 78,4
42,9 56,1
21.4 22,3
56.5
42,0
14.5
46,8
40,7
6,1
64,6
47.3
17.3
De forsikreae
arbejdstagerne
se tvstændi ge
35,0
26,6^
4,4L
32.2
25.3
6,0
27.7
27.7
42,3
31 ,6
■1,5
32,0
25,4
6,6
52,4 35,7 21,6
- 13,7
7,9
43,5
37,7
5,3
53,2
38,1
4,6
35,4
33,3
1,5
pensionister
og andre 3,.4C 0,9 - 9,2
A
- - 0,5 10,4 0,6
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
1982
EF B DK D F GR IRL I L
NL UK
Socialsikrings- °/ y y % X X X X X
bidrag A A
Arbejdsgiverne
faktiske beløb
beregnede beløb
64,7b
46,8°
17,58
68,6
53.3
15.3
78,7
29,6
42,2
57,1
36.5
20.6
69.7
57,0
12.7
49,7 66.2 78,7
43.3 53,7
22,9 25,0
59,1
44,3
14,7
49,6
42,9
6,7
65,9
47,2
18,6
De forsikrede
arbejdstagerne
selvstændige
35,3
27,0^
3,o
31,4
23,9
6,6
21.3
21.3
43,0
31,7
1,5
30,3
23,9
6,4
50,3 33,8 21,3
- 15,0
6,3
40,9
35,4
5,0
50,4
36,9
3,9
34.1
32.2
1,3
pensionister
og andre 3,9C 0,9 - 9,8
A
- - 0,5 9,6 0,7
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
B Uden Grækenland
C Uden Grækenland og Irland, "Pensionister og andre" er for Frankrigs ved­
kommende medtaget under "Selvstændige"
A Medtaget under selvstændige
i O
Denne udvikling afspejler sig også i de i tabel 2.2 indeholdte tal for de
enkelte medlemsstater. Undtagen i Forbundsrepublikken Tyskland vil der i
alle lande blive tale om et større eller mindre fald i arbejdsgivernes andel
af de sociale sikringsbidrag og en tilsvarende stigning i de sikredes andel.
Denne omlægning er mest udpræget i Danmark (6,4 procentpoint). Samtidig bli
ver der også i dette Land tale om en betydelig ændring i forholdet mellem
de faktiske og de beregnede arbejdsgiverbidrag. Ganske vist ma man i Danmarks
tilfælde ikke fortolke disse tal uden at se nærmere på diagram 2.1. I 1982
tilvejebragtes kun 11,7% af den sociale sikrings samlede indtægter gennem
socialsikringsbidragene, og i 1987 forventes der at blive tale om 15,4%.
I absolutte tal holder de i tabel 2.2 anførte ændringer sig indenfor snævre
grænser.
2.4. Oprindelse
a. Struktur
I den efterfølgende opdeling af indtægterne efter oprindelse skelnes der
mellem erhvervslivet, det offentlige, private husholdninger og øvrige sek­
torer. Erhvervslivet omfatter principielt både private og offentlige virk­
somheder, også selv om visse former for virksomhed af nationale grunde sta
dig medtages under det offentlige. For det offentlige gives der her kun glo­
bale tal. Mere detaljerede oplysninger findes i tabel A-1 og A-2 i bilaget,
som er underopdelt i centraladministrationen, lokale myndigheder og social
foriskring. Ved øvrige sektorer forstås først og fremmest "Private organi­
sationer" og "Resten af verden". Disse er kvantitativt af underordnet be­
tydning.
Erhvervslivet, det offentlige og de private husholdninger tegner sig for
over 99% af indtægterne. Det offentlige betaler ca. to femtedele, erhvervs­
livet en tredjedel og de private husholdninger en fjerdedel.
Diagram 2.3: Indtægter efter oprindelse - fordeling i procent
1987
EF B DK GR IRL I L NL UK
Erhvervslivet
Det
offentlige
Private
hushoIdni nger
32,5
47,0
20,3
89,1
4,3
36, q
30,1
32, 8|
40,5
31,4
26, 3
14,0
72,4
12,
32,1
55,8
31,8|
27,3
46,4
26,2
32,6
33,0
33,7
29,4
53,3
17.4
0,2 2,5 0,5 1,8 3,0 '1,1 0,3 0,1 0,6 0
1982
Erhvervslivet
Det
offentlige
Private
husholdninger
Øvrige sektorer 0 ,8
33,5
45,5
20,6
V
93,1
bl
54,9
32,4
32,2
41,0
32,1
24,7
72,4
11,8
29,9
39,3
30,4
27,9
47,6
124,2
32,1
53,4
34,0
-9,7
53,8
6,5
0,4 1,2 0,5 2, 2 1 ,5 0,4 0,4 0,6 0
Som det fremgår af diagram 2.3 afviger tallene for de enkelte medlemsstater
i visse tilfælde imidlertid betydeligt fra dette generelle billede. I For­
bundsrepublikken Tyskland og Nederlandene er fordelingen f.eks. nogenlunde
ligelig, idet hver af sektorerne tegner sig for en tredjedel af midlerne.
Derimod er den offentlige finansiering dominerende i Danmark (ca. 90/.) og
Irland (over 70%). Danmark er i øvrigt også det eneste land, i hvilket de
offentlige myndigheder tegner sig for en væsentlig andel, nemlig 36/., at
de offentlige midler. I de andre lande er denne andel betydeligt lavere
(jf. tabel A-1 og tabel A-2 i bilaget).
b. Tendenser
Diagram 2.3 viser udviklingen i fordelingen af de samlede indtægter efter
oprindelse. For erhvervslivets andel forventes der frem til 1987 en lettere
stigning, og for de private husholdningers vedkommende bliver der tale om
en uforholdsmæssig større vækst. Denne udvikling vil gavne det offentlige,
hvis finansieringsandel vil falde fra 40,0% til 38,5%, svarende til 1,5 pro­
centpoint. De "Andre sektorers" andel ændrer sig stort set ikke. Dette illu
streres tydeligt i diagram 2.4, som viser de gennemsitlige årlige vækstrater
(korrigeret for inflation) i referenceperioden. Medens de samlede indtægter
i Fællesskabet forventes at stige med 1,2% om aret (i faste priser), b iver
stigningen for det offentliges andel kun på 0,6%, hvorimod den for erhvervs­
livets og de private husholdningers andel bliver pa henholdsvis 1,6/. og 2,U/..
Diagram 2.4: Oprindelse - gennemsnitlig Irlig ændring 1982-1987
^ 1 ~ (korrigeret for inflation)
EF B DK D F GR IRL I L NL UK
Erhvervslivet 0,1 7,2 1,4 V 1/9 5,4 1,8
Det
offent lige
0 , 6 1,4 0,8 2,2 1,9 1,2 1,4
De private
husholdninger
0.4 H 2,9 2,6 3,3 4,9 2,4 1,3 2,7
0,9
Samlede
indtægter 1,2 7f 1,4 0,5 5,9
2 , 2 3,9 D78 1,4 1,6
Udviklingen i de enkelte medlemsstater svarer til udviklingen pa fællesskabs­
plan. Med undtagelse af Belgien og Irland tegner det offentlige sig for den
laveste stigning i alle lande. I Forbundsrepublikken Tyskland regnes der
ligefrem med et årligt fald pi 1%. Tydeligst er denne diskrepans i udvik-
linqen i Danmark, hvor erhvervslivets og de private husholdningers andel
vil stige med henholdsvis 7,2% og sågar 12,9%. Dette skal dog ses pa bag­
grund af, at disse to sektorer samlet tegner sig for under 10% af den sam­
lede finansiering. På denne baggrund falder det offentliges andel af finan­
sieringen af den sociale sikring fra 93,1% i 1982 itl 89,1% i 1987.
Den gennemsnitligt højeste stigning for alle tre sektorer findes i Italien
den næsthøjeste i Irland, som samtidig med Belgien er det eneste land, i
hvilket erhvervslivet tegner sig for den laveste stigning i alle de analy
serede sektorer (Grækenland er ikke medtaget, da der ikke foreligger oplys
ninger om indtægternes oprindelse).
KAPITEL 3
UDGIFTER
3.1. Socialsikringens udgifter og socialsikringsydeLser
Før man ser på de enkelte ydelsesgrupper, skal der gøres opmærksom på, at det
ikke er alle socialsikringens udgifter, der går direkte til ydelser til de
sikrede. Dette skyldes først og fremmest, at der også bruges penge til
kapitalgoder, som sammen med de løbende udgifter udgør socialsikringens
samlede udgifter:
løbende udgifter
+ kapitaludgifter
= socialsikringens udgifter.
De forliggende oplysninger om disse kapitaludgifter vil der blive redegjort
nærmere for i dette kapitel.
De løbende udgifter kan yderligere opdeles i følgende kategorier:
sociale ydelser
andre ydelser i form af varer og tjenester
skattefordele.
Forskellen mellem "sociale ydelser" og "andre ydelser i form af varer og
tjenester" redegøres der for i bilag C til denne beretning.
Socialsikringsydelsernes relative betydning i fremskrivningerne for 1987 frem
går af omstående tabel:
Tabel 3.1 Løbende udgifter til social sikring: i procentandele
1987
EF
%
B
%
DK D F
% % %
GR
%
IRL
%
I L
% %
NL
%
UK
%
Socialsikrings­
ydelser 96,2 94,9 97,3 96,5 95,3 95,3 96,4 93,4 96,1 95,9 96,4
Administrations­
omkostninger og
andre løbende
udgi fter 3,8 2,7 3,5 4,7 4,7 3,6 6,6 3,9 4,1 3,6
Løbende tran­
saktioner
I ALT
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Det fremgår af tabel 3.1, at administrationsomkostningerne udgjorde ca. 5%
af de samlede løbende udgifter, nærmere betegnet fra 6,6% til 2,7% alt efter,
hvilket land der er tale om. Det må erindres, at disse samlede administrations­
omkostninger kan dække over meget forskellige procentsatser for de enkelte
ordninger. Sikringsordninger er således normalt langt mere omkostningskrævende
end forsikringsordninger (udregnet i procent af ydelserne). "Andre løbende
udgifter" omfatter en række restbeløb, som er vanskelige at anbringe andet­
steds, normalt under 1% af de samlede løbende udgifter.
3.2 De sociale udgifter og bruttonationalproduktet
En direkte sammenligning mellem de samlede udgifter i de enkelte Lande giver
ikke noget særlig nøjagtigt billede på grund af forskelle i befolkningens
størrelse og i købekraften. Dette problem kan dog til en vis grad løses ved
at beregne socialsikringsudgifternes procentuelle andel af bruttonationalpro­
duktet som vist i nedenstående tabel 3.2. Skattefordele er ikke medtaget i
tabellen, eftersom kun visse lande har fremsendt sådanne oplysninger.(se tabel 3.15)
Tabel 3.2 SociaIsikringsudgifternes procentuelle andel af BNP
EF B DK D F GR IRL I L NL UK
1987 27,0 28,1 26,4 28,5 29,2 20,9 22,7 25,5 27,2 32,5 22,2
1982 27,4 30,5 30,3 29,8 28,5 19,0 22,8 26,1 28,9 33,2 23,5
Det fremgår, at de 27,4% for Fællesskabet som helhed i 1982 efter fremskriv­
ningerne vil falde til 27% i 1987.
Der er tale om betydelige forskelle fra Land til land. Der skulle ifølge
fremskrivningerne blive tale om et fald i alle lande undtagen Frankrig og
Grækenland. Der skal gøres opmærksom på, at oplysningerne for Irland ikke
indbefatter erhvervstilknyttede pensions- og sygesikringsordninger.
I >
I ovenstående sammenligning skelnes der ikke mellem kontantydelser og natural­
ydelser som f.eks. sundhedsydelser og socialt arbejde. En sådan adskillelse
er foretaget i nedenstående tabel, som viser, at der er betydelige forskelle
mellem de enkelte lande.
Tabel 3.3 Kontant- og naturalydelsernes procentuelle andel af BNP
EF B DK D F GR IRL I L NL UK
Kontant
1987 18,0 20,7 15,4 18,4 18,9 n/a 15,2 18,2 19,4 25,1 15,5
1982 18,0 22,8 18,1 18,5 18,4 n/a 14,6 17,8 20,2 25,4 15,6
Natural
1987 7,5 6,0 10,4 9,1 8,9 n/a 7,4 5,3 6,7 6,1 6,4
1982 8,0 6,1 11,5 9,7 8,6 n/a 8,3 6,4 6,4 6,6 7,1
Denne tabel viser, at der ifølge fremskrivningerne kun skulle blive tale om
et fald for naturalydelsernes vedkommende. I Frankrig, Italien
og Irland regnes der med en ubetydelig stigning i kontant­
ydelsernes andel af BNP, medens der i de øvrige lande, navnlig Belgien og
Danmark, regnes med et fald. For naturalydelsernes vedkommende ventes de
største fald i Danmark, Irland, Italien og Det forenede Kongerige.
3.3 De enkelte ydelsesgrupper
Opdeling af ydelser i forskellige "funktioner/grupper" eller "risici" i for­
sikringssproget er baseret på en sammenlignelig metodik, som danner grundlag
for de nationale statistikker og fremskrivninger. Hovedgrupperne er (1):
Sundhed
Alderdom/efter ladte
Svangerskab og fødsel/familie
Beskæftigelse (beskæftigelsesfremme og arbejdsløshed)
Bolig
Diverse.
a . Struktur
Omstående diagram viser disse gruppers relative andel af de samlede social­
sikringsydelser:
(1) En definition af de enkelte ydelsesgrupper/funktioner findes i bilag D.
Diagram 3. 1: SociaLsikringsydelser efter hovedgruppe: i procentandele
1987
Sundhed
AIderdom/
efterladte
Graviditet og
fødsel/familie
Beskæftigelse
DiverseCinkl. bolig)
3.4
B DK GR IRL I
33,2
38,7
07 ,6
\
32,7
/
36,8
/
10,:
! 6,C
40,3 33,4
43,1
6,4
Y V
6,8
74
,6
19,8
42,4
10,2
9,8
4,2
72,4.
2^9
32,
32,7
12,4
16,6
6 ,6
1,8 3,1
40,8
///
48,C
43,7
/
43,7
/
8,1
Lq,3 Lo,4
NL UK
42,1 50,3
/^ /
V /
32,0
/ /
V
42,3
V
10,1 11,3
\ \
12,6
\ \
\W
11.2
1_.\
4,9
'-3,2
1982
Sundhed
AIderdom/efterladte
Graviditet og
fødsel/familie
Beskæftigelse \ 9 6
DiverseCinkl.bolig) \ \ '
Det fremgår, at de to ydelsesgrupper "sundhed" og "alderdom" er de to vigtigste
områder, idet de tegner sig for mellem to-tredjedele og fire-femtedele af
de samlede udgifter alt efter, hvilket land der er tale om.
Sammenligner man fremskrivningerne for 1987 med dem for 1982, ses for Fælles­
skabet som helhed en stigning for "alderdom" og "beskæftigelse" og et fald
for "svangerskab og fødsel/fami lie". På nationalt plan kan der for visse
landes vedkommende noteres betydelige ændringer i ydelsesgruppernes andel
mellem de to år. For "sundhed" gælder dette Irland, Italien og Nederlandene,
for "alderdom" Danmark, Italien og Grækenland og for "svangerskab og fødsel/
familie" Belgien med et fald i andelen og Nederlandene med en stigning. For
"beskæftigelse" ventes der en større stigning i Belgien, Irland og Neder­
landene og et fald i Danmark.
b. Tendenser
Det efterfølgende diagram giver et mere detaljeret billede af den forventede
udvikling, idet det viser de procentuelle ændringer, der ved hjælp af for­
brugerprisindekset i faste priser er korrigeret for forskelle i inflations­
raterne. Man bør lægge mærke til, at ydelsesgrupper, der tegner sig for en
forholdsmæssig lille andel, kan påvirkes meget stærkere af politiske eller
lovgivningsmæssige ændringer end ordninger, som lægger beslag pa et stort
antal uddannede personer og omfattende ressourcer.
Denne opdeling har den fordel, at den ikke alene muliggør sammenligninger
mellem de enkelte lande, men også viser udviklingen for de vigtigste ydelses-
grupper inden for samme land.
Der regnes med en stigning for ydelsesgruppen "sundhed", en lidt større
stigning for "alderdom" og den største stigning for "beskæftigelse", undtagen
for Danmarks vedkommende. Visse lande regner med et fald i ydelserne til
"svangerskab og fødsel/familie", dog ikke Irland, Italien, Nederlandene og
Det forenede Kongerige.
Diagram 3.2: Hovedgruppe
ændring i %
af socialsikringsydelserne:
(korrigeret for inflation)
gennemsnitlig arlig
EF DK GR IRL NL UK
Sundhed 1,0 0,7 ~OJ5~ 2,4
■1,1 ,-£1,3. 1,3 - 1,2 2,0
Alderdom/
efterladte 1,5 3,2 2,3 3,6 1,8
Svangerskab og -0,9
fødsel/fami lie
Beskæftigelse 2,4
-5,0 -0,3 -3,1 -0,3
c z n
____
1
3,0 -4,1 -1,2 2,5
2,7 1,1 -1,7 3,5 0,8
7,8 2,5 10,7 3,5 1 ,9
1 1
3.4 Sundhed
a. De omfattede risici
Denne hovedgruppe opdeles i tre ydelseskategorier:
Sygdom
Invaliditet/handicap
Arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
(Jf. definitionerne i bilag D).
Af diagram 3.1 i kapitel 3.3. fremgik det, at der ville blive tale om en mindre
tilbagegang i sundhedsydelsernes andel af de samlede ydelser, nemlig fra
35,6% i 1982 til 35,5% i 1987. Det er utvivlsomt forholdsvis vanskeligt at
få mere kontrol med udgifterne til invaliditet, og en ændring i udgifterne
til det større område sygdom vil sandsynligvis kun ske meget langsomt,
medmindre der da opstår epidemier.
Tabel 3.4 Sundhedsudgifter: enkeltområdernes procentandel (1987)
EF
%
B
%
DK
%
D
%
F
%
Gk
~%
IRL
%
I
%
L
%
NL
%
UK
%
Sygdom 69,6 65,0 65,3 67,0 75,3 63,3 78,3 48,1 56,9 55,6 66,1
Invaliditet/
handicap 24,3 28,1 32,6 25,0 16,3 26,5 20,0 44,4 33,9 44,4 31,1
Arbej ds-
ulykker og
erhvervs­
sygdomme 6,2 6,9 2,1 8,0 8,4 10,2 1,7 7,5 9,2 2,8
100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Tabellen viser, at Italien og Nederlandene tegner sig for den største andel
af sundhedsydelserne, der går til invaliditet. I Forbundsrepublikken Tyskland,
Frankrig, Grækenland og Luxembourg går forholdsvis flere af midlerne til
arbejdsulykker og erhvervssygdomme end i andre lande.
b. Kontant- og naturalydelser
Når man ser på sundhedsydelserne, er det vigtigt at skelne mellem kontant­
ydelser og naturalydelser. Ca. 60% af sundhedsydelserne er naturalydelser,
hvorimod over 3/4-dele af udgifterne til invaliditet/handicap samt ulykker
og (erhvervs)sygdomme er kontantydelser.
1 1
Tabel 3.5 Sundhedsydelser (kontant og natural): i procentandele i EF, 1987
Kontant Natural I alt
Sygdom 18,8 81,2 100
Invaliditet/handicap 74,5 25,5 100
Arbejdsulykker og erhvervs­
sygdomme 74,0 26,0 100
Sundhed i alt 35,5 64,5 100
c. Beløb pr. person
En sammenligning af beløb pr. person for de forskellige ydelsesgrupper kan
give et fingerpeg om den relative dækningsgrad for socialsikringsordningerne
og sundhedsordningerne. Ønskes der mere nøjagtige sammenligninger, ma man
sammenligne forhold som betingelser for at blive omfattet af ordningen, hvor-
længe den pågældende ydelse kan udbetales osv., som for de almindelige
socialsikringsydelser fremgår af Kommissionens publikation "Sammenlignende
tabeller over de sociale sikringsordninger i De europæiske Fællesskabers med­
lemsstater" (1). Sammenligningerne er foretaget i løbende priser for det
pågældende år.
d. Sygdom
For ydelserne i forbindelse med sygdom har man sammenholdt ydelsesbeløbene
korrigeret for forskelle i købekraft med befolkningen mellem 20 og 59 år og
anvendt dette som indikator for beløbet pr. person. Udgifterne til natural­
ydelser i forbindelse med sygdom har man sammenholdt med den samlede
befolkning. Disse indikatorer udviser store forskelle mellem de forskellige
lande: f.eks. ser det ud til, at Frankrig betaler mindst i kontantydelser,
men for 1987 påregner at betale mest i naturalydelser. I Forbundsrepublikken
Tyskland og Nederlandene udbetales der gennemsnitligt langt større ydelser
i forbindelse med sygdom end i andre lande.
(1) Udkommer hvert andet år. Seneste udgave viser situationen pr. 1. juli
1984.
7 1
Tabel 3.6 Ydelser i forbindelse med sygdom pr. person (EF = 100%)
Kontant EF B DK D F GR IRL I L (2) NL UK
1987 (1) 100 103 100 144 63 n/a 104 60 - 166 91
Naturai
1987 100 87 102 118 143 n/a 56 82 - 90 65
e. Invaliditet/handicap
Ydelsesbeløbet er korrigeret for forskelle i købekraft og sammenholdt med
befolkningen i alderen 20 til 59 år, undtagen for Italiens vedkommende, hvor
disse ydelser også udbetales efter pensionsalderen. Som det var tilfældet
med ydelserne i forbindelse med sygdom, er der også på dette område store
forskelle mellem de enkelte lande. Således udbetales der i Nederlandene og
Luxembourg og i noget mindre grad i Italien høje kontantydelser.
Tabel 3.7 Ydelser i forbindelse med invaliditet/handicap pr. person
TEF = 100%)
Kontant E£ B DK j) £ GR IRL I_ L. (2) NL UK
1987 100 82 108 79 59 n/a 25 194 - 193 57
Naturai
1987 100 121 107 94 91 n/a 93 71 - 100 138
3.5. Alderdom og efterladte
a. De omfattede risici
De to separate ydelsesgrupper "alderdom" og "efterladte" er slået sammen,
da efterladte i visse lande ikke kun omfatter "unge" enker, men også krigs­
veteraner, som ofte er over den normale pensionsalder. Forskellene fremgår
af nedenstående tabel, som viser, at beløbene til de efterladte er særlig
høje i Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland og Luxemburg og lave i Danmark
og Det forenede Kongerige.
(1) Korrektionen for Købekraften er baseret på de seneste statistikker fra
1984.
(2) På grund af' det betydelige antal grænsearbejdere, der er omfattet af
ordningen, selv om de er bosiddende i udlandet, angives ingen indikator
for Luxembourgs vedkommende.
Tabel 3.8 Pensionisternes og de efterladtes procentuelle andel 1987
EF B DK D F GR IRL I L NL UK
% V V o/ o/ o/ o/ «/ o/ o/ V/o /o /o /o /o /o /o /o /o /o
Pensio­
nister 80,2 69,4 99,7 67,1 83,1 93,5 77,2 77,4 62,3 88,8 95,9
Efterladte 19,8 30,6 0,3 32,9 16,9 6,5 22,8 22,6 37,7 11,2 4,1
I ALT 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
b. Kontant- og naturalydelser
Kun i Danmark udgør naturalydelserne over 10% af de samlede ydelser, nemlig
27% i 1982 og ifølge fremskrivningerne 28,5% i 1987. (Hovedsagelig social
service i specialboliger).
c. Beløb pr. person
Nar man sammenligner beløbene pr. person, bør man have de forbehold in mente,
der er omtalt under sundhedsydelserne.
Ydelserne til pensionister og efterladte er her sammenlagt og sammenholdt
med befolkningen over den lovfæstede pensionsalder (1).
Som omstående tabel viser, er der betydelige forskelle mellem landene, men
dog mindre end forskellene for kontantydelserne i forbindelse med sygdom og
invaliditet. Ydelserne til pensionister synes at være meget større i Danmark,
Frankrig, Grækenland og Nederlandene end i andre lande, hvorimod de i Belgien,
Irland, Italien og Det forenede Kongerige synes at være betydelig lavere (selv
om de erhvervstilknyttede pensionsordninger i den private sektor dog ikke
er medtaget i de irske tal).
Det er hensigten at udarbejde endnu en rapport, som undersøger alderspensioners
nettobeløb, der udbetales til 'standard' husholdninger, sammenlignet med tidligere
nettoindtægt.
Tabel 3.9 Kontantydelser til pensionister og efterladte pr. person (EF = 100%)
EF B DK D F GR IRL I L (2) NL UK
1987 (1) 100 85 124 103 125 123 81 88 - 126 86
3.6 Svangerskab og fødsel/famitie
a. De omfattede risici
Ydelser i forbindelse med svangerskab og fødsel omfatter både kontant- og
naturalydelser, selv om det kunne gøres gældende, at det ville være mere hen­
sigtsmæssigt at registrere sidstnævnte under sundhedsydelser (således som det
f.eks. gøres i Italien). Ved familieydelser forstås i de fleste lande børne­
tilskud, med undtagelse af Italien, hvor disse ydelser også omfatter tilskud
for ægtefæller, forsørgelsesberettigede forældre og bedsteforældre.
(1) Jf. fodnote (1) til tabel 3.6.
(2) Jf. fodnote (2) til tabel 3.6.
(3) Jf. fodnote (1) til tabel 3.6.
Nedenstående tabel viser, hvor stor en andel ydelserne i forbindelse med
svangerskab og fødsel udgør af de fremskrevne familieydelser for 1987
Tabel 3.10 Ydelser i forbindelse med svangerskab og fødsel samt familie-
ydelser: i % i 1987
EF B DK D F GR IRL I L NL UK
p ) 0/ 0 / 0 / 0 / o/ 0/ 0/ 0/ 0 / 0 /
f p f p f p f p / p / o / o / o / o / o f p
Svangerskab 12,7 4,9 16,2 15,3 15,6 15,6 18,7 9,5 20,0 3,7 12,0
og fødsel
Familie 87,3 95,1 83,8 84,7 84,4 84,4 81,3 90,5 80,0 96,3 88,0
I ALT 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Forskellene mellem de enkelte lande kan forklares ved enten forskelle i fød­
selstallene eller forskelle i børnetilskuddene, hvilket man i øvrigt skal
komme nærmere ind på i det følgende:
b. Kontant- og naturalydelser
For ydelserne i forbindelse med svangerskab og fødsel ser man tre forskellige
mønstre. I en gruppe lande (DK, D, F, I, L) dominerer kontantydelserne, i en
anden gruppe (IRL, B , UK) dominerer naturalydelserne, og i Nederlandene er der
stort set tale om ligevægt mellem disse to ydelsesformer.
Tabel 3.11 Kontant- og naturalydelser i forbindelse med fødsel og svangerskab:
% . 19g7 — —
EF B DK £ F_
% % % % %
Kontant 53,0 35,9 84,4 65,6 57,8
Natural 47,0 64,1 15,6 36,4 42,2
i ALT 100 100 100 100 100
GR
%
IRL
%
I
%
L
%
NL
%
UK
%
n/a 19,3 100 75,6 50 25,8
n/a 80,7 0 24,4 50 74,2
100 100 100 100 100 100
Familieydelserne er navnlig kontantydelser undtagen i Danmark og Italien.
Tabel 3.12 Familieydelser (kontant og natural): % i 1987
EF B DK D F
T % % % %
Kontakt 82,7 94,1 22,3 87,8 83,8
Natural 17,5 5,9 77,7 12,2 16,2
I ALT 100 100 100 100 100
GR
%
IRL
%
I
%
L
%
NL
%
UK
%
n/a 97,3 61,3 85,7 95,5 76,4
n/a 2,7 38,7 14,3 4,5 23,6
100 100 100 100 100 100
c. Beløb pr. person
Følgende sammenligninger er baseret på antallet af børn under 19 år.
Tabel 3.13 Familie (CEF = 100%)
EF B DK 0 F GR _IRL ^ L(1) NL UK
Kontant +
natural
1987 100 111 135 93 125 16 55 82 - 129 106
Tallet for Grækenland er ekstremt lavt i sammenligning med tallene for Danmark,
Frankrig og Nederlandene. Flvis man tog højde for skattefordelene i en sådan
sammenligning, ville tallene ligge langt højere for visse lande. For Frankrigs
vedkommende ville tallet f.eks. stige med ca. 1/4 til langt over fællesskabs­
gennemsnittet .
3.7 Beskæftigelse
a. De omfattede risici
Denne ydelsesgruppe består næsten udelukkende af udgifter til kontantydelser
til arbejdsløse (herunder social bistand). Undtagelser fra denne regel er Forbunds
republikken Tyskland og Irland, hvor man anvender ca. 1/5 af arbejdsløshedsydel­
serne til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og erhvervsvejledning, og
i mindre grad Belgien og Det forenede Kongerige, hvor lidt under 1/5 af mid­
lerne anvendes til disse formål. Visse lande har ikke indsendt oplysninger
om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Tabel 3.14 Arbejdsløshedsydelser: procentandele (1987)
EF_ i £K D^ F_ GR IRL I L NL UK
Beskæftigel-
sesfremme 10,0 16,3 5,0 ;20,9 4,2 - 20,8 3,1 4,0 - 17,4
Arbejdsløshed 90,0 83,7 95,0 79,1 95,8 100 79,2 96,9 96,0 100 82,6
I ALT 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
b. Kontant- og naturalydelser
Kontantydelserne tegner sig for næsten det samlede beløb på dette område.
(1) Jf. fodnote 1 til tabel 3.6.
(2) Ca. 20% af de samlede arbejdsløshedsydelser kan betragtes som anvendt til
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter de danske normer.
c . Beløb pr. person
Pa grund af de forskelle, der findes i de forskellige landes definition af
registreret arbejdsløshed, kan en analyse af beløbene pr. person føre til ret
vildledende sammenligninger. Derfor har man ikke foretaget en sådan analyse,
navnlig eftersom Det Statistiske Kontors arbejde er baseret på modtagerne af
arbejdsløshedsunderstøttelse sammenlignet med antallet af arbejdsløse.
7.8 Skattefordele
Hvis man ønsker sammenlignelige oplysninger om de forskellige fællesskabs­
lande, må man se nærmere på, hvorledes de sociale sikringsydelser kommer ud
til modtagerne. I det tidligere har der været tale om kontantydelser og om
naturalydelser (herunder andre ydelser i form af varer og tjenester, hvilket
er væsentligt, hvis der skal kunne foretages pålidelige sammenligninger navn­
lig mellem lande med et offentligt sundhedsvæsen og lande, hvor forbrugerne
selv først selv betaler og derefter får deres udgifter godtgjort). For kon­
tantydelsernes vedkommende er kun de ydelser, der udbetales direkte, medtaget,
men herudover forholder det sig således, at en given skatteyder kan opnå en
forøgelse af sin disponible indkomst gennem en "skattefordel", som reducerer
den skat, der skal betales. Da dette medfører et tab i statens indtægter sna­
rere end en ekstra udgift, fremgår det ikke af oplysningerne om udgifter og
indtægter. Derfor har det her været nødvendigt med et ekstra afsnit, i hvil­
ket der redegøres for disse midler til forøgelse af visse personers eller hus­
holdningers disponible indkomst af socialpolitiske årsager.
Det er imidlertid vanskeligt at få et nøjagtigt indtryk af størrelsesordenen
af de beløb, der er tale om, og der er uenighed om, på hvilket grundlag de
individuelle skattefordele skal vurderes, samt om, hvorledes man kan sammen­
lægge disse beløb for at få et billede af den samlede situation. Visse lande
har fremlagt skøn (herunder totalskøn) for mange år frem i tiden, hvorimod
andre ikke på indeværende tidspunkt er villige til at sige noget som helst.
Der er ingen tvivl om, at det ville være nyttigt med yderligere undersøgelser
på dette område, sådanne foregår da også i De europæiske Fællesskabers stati­
stiske Kontor.
I nærværende rapport kan der kun gives et ufuldstændigt billede af, hvilke
beløb der er eller vil blive tale om. Belgien, Danmark, Grækenland, Luxembourg
og Nederlandene har ikke indsendt oplysninger. Det forenede Kongerige,
Italien, Forbundsrepublikken Tyskland og Irland har fremsendt både en
samlet opgørelse og en uaspecificering på enkelte områder. Kun Det forenede
Kongerige og Italien mente sig ude af stand til at fremlægge 1987-frenskriv­
ninger af skønnene for 1982.
De indkomne oplysninger fremgår af omstående tabel, men kan kun give et fin­
gerpeg om størrelsesordenen på de pågældende beløb. Under alle omstændigheder
bør enhver sammenligning mellem landene for så vidt angar familie- og bolig­
ydelserne også omfatte skattefordelene.
Tabel 3.15 Skattefordele i procent af de samlede socialsikringsydelser for
hver ydelsesgruppe
Land
Forbundsrepublikken Tyskland
Sundhed
Sygdom
Invaliditet
Alderdom
Fami lie
Arbejdsmarkedsydelser
Bolig
Social sikring i alt
Frankrig
Familie
Ir land
Sygdom
Alderdom
Fami lie
Arbejdsløshed
Bolig
Social sikring i alt
Italien
Sundhed
Sygdom
Invaliditet
Erhvervsulykker
Svangerskab og fødsel
Social sikring i alt
Det forenede Kongerige
Sundhed
Sygdom
Invaliditet
Erhvervsulykker og -sygdomme
Alderdom
Efterladte
Svangerskab og fødsel
Familie
BeskæftigeIsesfremme
Arbejdsløshed
Bolig ( D
Social sikring i alt
1987 1982
0 , 8 0 ,8
0,1 0,1
3.0 3,0
1,6 1,6
8,5 9,5
13,8 21,9
20,5 24,6
3.0 3,2
26,3 23,5
3,7 0,8
5.5 4,2
18.7 23,9
4.5 0,9
37.7 25,5
8,0 5,4
forelig.ikke 2,0
forelig.ikke 0,4
forelig.ikke 1,7
forelig.ikke 22,1
forelig.ikke 35,0
forelig.ikke 3,7
forelig.ikke 2,3
forelig.ikke 1,7
forelig.ikke 2,9
forelig.ikke 10,0
forelig.ikke 7,1
forelig.ikke 2,4
forelig.ikke 4,2
forelig.ikke 15,1
forelig.ikke 3,5
forelig.ikke 6,5
forelig.ikke 82,2
forelig.ikke 6,9
(1) Fradragsberettigede renter for hypotekslin i ejerboliger androg ca.
UKL 2,15 mia i finansåret 1982/83 sammenlignet med UKL 2,74 mia til bo­
ligsikringsydelser.
3.9 Kap i ta Lt ransakt i oner
Beregningsvanskeligheder synes Ligeledes at have afholdt de fleste lande fra
at indsende oplysninger på dette område, selv om det dog skal anføres, at de
kun var blevet bedt om at gøre det, hvis der var tale om over 1% af de samlede
udgifter. Man gik oprindeligt ud fra, at landene med et offentligt sundheds­
væsen ville tegne sig for betydelige beløb her, f.eks. udgifter til opførelse
af hospitaler eller andre sociale faciliteter. I de fleste andre lande, hvor
der finder godtgørelse sted af de udgifter eller de "priser", forbrugerne
betaler, dækker disse priser alle udgifter i forbindelse med ydelserne, dvs.
både de løbende udgifter og kapitaludgifterne. Det er muligt, at det aktuelle
behov for at begrænse udgifterne til sundhedsvæsenet har ført til en betydelig
reduktion af kapitaludgifterne, men det er også sandsynligt, at dette område,
som man først i den senere tid er begyndt at interessere sig for, endnu ikke
er blevet endeligt defineret i alle lande.
Som det var tilfældet for skattefordelenes vedkommende skal der også her gives
en oversigt over de foreliggende oplysninger:
Tabel 3.16 Kapitaltransaktioner i procent af de løbende transaktioner
Land 1987 1982
Forbundsrepublikken Tyskland - 1,8
Irland 1,3 1,5
Italien 1,4 1,2
I den tidligere årsberetning (der angiver fremskrivninger for 1986 og
statistik for 1981) fremsendte Det forenede Kongerige ligeledes overslag.
Tallene for Irland og Italien repræsenterer de beløb, der er anvendt til
hospitalsbygnings- og udvidelsesprogrammet. Tallene for Forbundsrepublikken
Tyskland kan opdeles således:
DM mio
Udgifter i forbindelse med sundhed 6 180
Social sikring 2 550
heraf:
Sygdom, svangerskab og fødsel 330
Alderdom, invaliditet, efterladte 360
Arbejdsløshed 370
Fami lie
Andet 1 490
I alt 8 730
B I L A G A
Detaljerede tabeller
Tabel fl - 1: Indtægter - 1982 (mia nat. valuta)
EØF
(ECU)
B DK D F GR IRL I
(1000 Mrd)
L NL UK
ART
1. Sociale bidrag 459.11 70A 9 18 OA 339 6 787.7 2A7 2 1.10 88.5 326.53 95 7 37 13
11. Arbejdsgivere 297.1A A83 6 1A 20 193 6 5A9.1 122 9 0.73 69.6 15.67 A7 5 2A A6
111. Konkrete 21A.76 1) 375 6 5 33 123 8 AA8.8 0.A8 A7.5 11.76 A1 0 17 5A
112. Imputerede 80. A6 1) 108 0 8 87 69 8 100.3 0.25 22.1 3.91 6 A 6 91
12. Sikrede 161.97 221 3 3 8A 1A6 0 238.6 12A 3 0.37 18.9 10.85 A8 2 12 67
121. Lønmodtagere 123.78 3) 168 5 3 8A 107 5 188.0 13.3 9.38 35 3 11 95
122. Selvstændige
123. Pensionister og
andre
17.6A 3)
18.12 3)
A6
6
2
6 -
5
33
2
3
):
) 50.6
)
5.6 1.3A
0.1A
3
9
7
2
0
0
A8
25
2. Generelle offentlige midler 208.97 A28 2 127 55 116 7 201.7 205 6 2.00 3A.8 15.A7 29 0 33 3A
3. Andre indtægter 36.82 52 8 8 33 17 2
I
33.3
I
30 2 0.0A 3.1 A.39 18 9 6 72
4* Samlede indtægter 70A.83 1185 9 153 92 A73 6 1022.7 A83 0 3.15 126.A A6.39 1 A3 5 77 19
______I
OPRINDELSE
1. Erhvervslivet 232.22 1) 397 7 A 83 165 2 A19.0 0.A5 37.8 12.92 A6 1 22
92
2. Generelle offentlige midler 279.13 1) 539 2 1 A3 35 153 5 328. A 2.28 A9.7 22.08 A7 9 A1 55
21. Central administration 230.06 1) A89 0 82 68 120 9 285.8 2.16 A3.2 19.91 39 3 3A 98 i
22. Lokale myndigheder A5.55 1) A7 3 51 73 31 5 35.5 0.12 5.9 1.86 8 2 6 A6
23. Den sociale sikring 3.A7 1) 2 9 8 9A 1 2 7.1 0 0.6 0.31 0 A 0 11
i
3. Husholdningerne 180.60 1) 2AA 7 3 8A 152 A 252.9 0.37 38.A 11.21 A8 8
12 73
A. Andre sektorer 5.55 1) A 3 1 90 2 A 22.A 0.05 0.5 0.17 0 8 -
5. Samlede indtægter 70A.83 1185 .9 153 92 A73 5 1022.7 A83 0 3.15 126.A
A6.39 143 5 77 19
(1) Med undtagelse af Grækenland
(2) Med undtagelse af Irland og Grækenland
Tabel A - ?: Indtægter - 1987 (mia nat. valuta)
EOF
(ECU)
B DK D F GR IRL I
(1000 Mrd)
L NL UK
'ART
1. Sociale bidrag 656.06 9A3.7 32 .01 A13 .A 120A .5 630 0 1.75 188.1 37 .68 110 .1 51 .24
11. Arbejdsgivere A26.A5 639.5 23 .13 238 .4 819 .6 300 0 1.12 1A7.A 21 .28 51 .6 33 .10
111. Konkrete 313.85 1) A97.8 12 . A3 155 .6 675 .A 0.75 105.5 15 .82 AA .8 24 .23
112. Imputerede 109.72 1) Hl .7 10 70 82 . 8 1AA .2 0.37 A2.0 5.46 6.7 8.87
12. Sikrede 229.65 30A.2 8 87 175 0 38A .9 330 0 0 62 40.7 16 .41 58 .6 18 15
121. Lønmodtagere 17A.25 3) 239.1 8 87 130 9 305 .6 25.9 14 .20 A2 .0 17 06
122. Selvstændige
123. Pensionister og
andre
29.00
22.Al
3)
3 )
56.A
8.7 -
6
38
2
0
)
) 79
)
3
1A.8 2
0
.01
.20
5
11
1
5
0
0
76
33
2. Generelle offentlige midie ■ 276.51 609.9 155 97 12A 1 297 6 660. 0 3 19 62.2 22 79 33 A 44 77
3. Andre indtægter 50.22 AA.9 19 90 18 7 A6 2 A0. 0 0 0A A.1 A 23 30 7 9 18
i
4. Samlede indtægter 982.83 1598.5 207 88 556 3 15A8 3 1330. 0 A 98 25A.5 64 70 174 3 105 19
OPRINDELSE
1. Erhvervslivet 328.7A 1) 519,.2 8 61 203 5 626 8 0 70 81.7 17 65 56 8 30 88 j
2. Generelle offentlige midie 373.52 1) 751.5 185 20 167 5 A85 6 3 60 91.0 30 OA 57 6 56 06
21. Central administration 251.AA 2) 683.0 97 71 125 0 A18 2 3 A2 27 86 A6 1 47 46
22. Lokale myndigheder 55.98 2) 66.2 66 70 A1 1 56 9 0 18 1 98 11 0 8.45
23. Den sociale sikring 5.23 2) 2.3 20 78 1 A 10 5 0 0 20 0. 5 0. 14
3. Husholdningerne 260.91 1) 32A.5 8 87 182. 5 A07 A 0.62 81.0 16. 93 58.8 18. 26
A. Andre sektorer 7.11 1) 3.3 5 20 2. 7 28. 5 0. 05 0.7 0.08 1 1 -
i
5. Samlede indtægter 982.83 1598.5 207. 88 556. 3 15A8 3 1330 .0 A. 98 254.5 64. 70 174. 3 105. 19
(1) Med undtagelse af Grækenland
(2) Med undtagelse af Italien og Grækenland
(3) Med undtagelse af Irland og Grækenland.
Tabel A - 3: Udgifterne til socialsikring (1) - 1982 (mia nat. valuta)
EF B DK D F GR IRL I L NL UK
(ECU) (1000 Mrd)
I. Løbende transaktioner 669.1 1174.0 141.73 467.6 1015.6 479.4 3.099 121.4 44.4 66.86
A. Socialsikringsydelser 639.5 1113.6 138.08 451 .2 963.7 454.3 2.965 113.9 40.9 117.9 64.24
1.Sundhed 235.3 364.5 45.20 178.7 321.3 85.5 1 . 1 2 5 50.5 17.6 53.9 19.12
1.1.Sygdom 154.6 232.6 33.21 119.8 237.6 47.6 0.915 26.5 9.7 31.5 13.07
1 . 2. Invalidi tet, handicap 6 6 . 0 100.7 11.09 44.6 54.2 27.7 0.195 21.6 6.2 22.4 5.42
1 .3 .Arbejdsulykker og
erhvervssygdomme
15.0 31.3 0.90 14.3 29.5 10.2 0.015 2.4 1.7 - 0.63
2. A Lderdom 210.8 292.9 46.92 129.6 325.1 291.5 0.751 38.8 11.4 32.1 25.75
3.Efterladte 53.5 135.7 0.61 62.5 66.2 24.8 0.205 11.6 7.0 5.3 1.21
4. Svangerskab og fødsel/familie 61 .4 120.4 14.51 34.4 111.6 13.8 0.359 9.0 3.7 10.2 7.60
4 .1 . Svangerskab og fødsel 7.6 3.3 1.64 4.2 18.6 2.0 0.076 0.9 0.6 0.4 0.92
4.2.Familie 53.9 117.1 12.86 30.2 93.0 11.8 0.283 8.1 3.1 9.8 6.68
5.Beskæftigelse: 56.1 171.6 23.38 32.6 93.3 9.7 0.379 3.8 1.0 12.8 7.15
5.1 Formidling, erhv?rvsvej-
lectnng og flytning
5.4 20.4 1.05 5.5 3.7 - 0.034 0.1 0.1 - 1.09
5.2 Arbejdsløshed 50.6 151.2 22.33 27.2 89.6 9.7 0.345 3.7 1.0 12.8 6.06
6.Boli g 11.6 - 1.99 3.9 25.8 2.6 0.102 0.1 0.0 1.4 2.74
7.Diverse 10.6 3.8 5.48 9.5 20.4 26.4 0.044 0.2 0.0 2.2 0.67
B. Ackninistrationsomkostninger 23.4 55.8 3.66 12.7 42.4 17.1 0.129 4.2 1.3 4.0 2.59
C. Andre løbende udgifter 6 . Q 4.6 - 3.7 9.5 8.0 0.005 3.3 2.2 0.3 0.03
II. Kapitaltransaktioner n. a n.a 8.7 n.a n.a 0.050 1 .4 n . a - n.a
III. Udgifter til socialsikring 476.4 3.149 122.8 T2Ó.9
(1) eksklusive skattefordele
c o
- C
Tabel A - 4: Udgifterne til sociaIsikring (D - 1987 (mia nat. valuta)
EF
(ECU)
B DK D F GR IRL I
(1000 Mrd)
L NL UK
I. Løbende transakt i oner
\
i Ac Socialsikring"ydeiser
9P2.3
881.4
1550.9
1471 .4
179.8.
175.0
541 .1
522.4
1611 .4
1533.9
1300.0
1239.0
4.911
4.716
223.3
208.7
59.8
57.5 136.2
91.27
87.89
1.Sundhed 317.6 49n.1 57.3 210.6 512.9 245.0 1.512 85.2 25.1 57.4 26.59
1.1 Sygdom 318.2 37.4 141 .3 386.1 155.0 1.184 41.0 14.3 31.9 17.59
1.2 Invaliditet, handicap
^ 2 Arbejdsulykker og
erhvervssygdomme
88.6
20.4
137.9
34.0
18.7
1.2
52.5
16.8
83.7
43.1
65.0
25.0
0.302
0.026
37.8
6.4
8.5
2.3
25.5 8.26 j
0.74 ;
2.A Iderdom 298.8 395.8 64.1 151 .0 540.4 840.0 1.177 77.6 15.7 38.7
i
35.63 |
3 . Efterladte 74.1 174.3 0.2 74.1 110.0 58.0 0.347 22.6 9.5 4.9 1.51 i
j 4. Svangerskab og fødsel/fami lie 77.8 129.6 18.0 33.7 156.2 36.0 0.583 15.8 4.7 13.7
!
9.97 |
4.1 Svangerskab og fødsel 8.9 6.4 2.9 5.1 24.4 6.0 0.109 1.5 0.9 0.5 1.20
4.2 Familie 67.9 123.2 15.1 28.5 131.8 30.0 0.474 14.3 3.8 13.2 8.76
5. Beskæftigelse: 80.5 258.7 23.9 35.2 149.9 22.0 0.784 7.2 2.3 17.1 9.88
5.1 Formidling, erhvervsvej­
ledning og flytning
10.4 42.2 1.2 7.4 6.3
- 0.163 0.2 0.1 _ 1.72
I 5.2 Arbejdsløshed 70.1 216.5 22.7 27.9 143.6 22.0 0.621 6.9 2.2 17.1 8.16
6. Bolig 14.9
- 4.9 4.8 35.3 10.0 0.241 0.1 0.0 2.1 3.23
7. Diverse 10.4 22.9 6.7 13.1 29.2 28.0 0.072 0.4 0.2 2.2 1.07
S; Administrationsomkostninger 52.4 73.0 4.8 14.4 62.6 38.0 0.189 8.9 1.9 5.3 3.32
C. Andre løbende udgifter 8.6 6.5
- 4.3 14.9 23.0 0.006 5.7 0.4 0.4 0.06
II; Kapitaltransaktioner n.a n.a n.a n.a n.a 0.068 3.3 . n.a _ n.a
III. Udgifter til socialsikring
4.979 226.6 147.7
(1) Eksklusive skattefordele
B I L A G B
Økonomiske forudsætninger
Tabel B - 1 : Økonomiske forudsætninger 1982 - 1987
EUR B DK D F GR IRL I L NL UK
BNP
(mia nat. valuta)
. 1982
. 1987
2435.0
3413.2
3849.5
5509.7
467
680
1597.9
1896.3
3569.3
5513.9
2517.9
6223.3
12.989
20.798
471390
889041
154
220
368.86
436.5
283.6
398.5
Vekselkurser
(ECU)
. 1982
. 1985
(Aug.28)
44.711
45.090
8.1569
8.1013
2.3760
2.2261
6.4312
6.7974
65.342
105.985
0.6896
0.7150
1323.8
1495.95
44.711
45.090
2.6139
2.5069
0.5605
0.5733
Købekraftsstandarder
. 1982
. 1987
(1984)
40.011
40.064
8.833
8.830
2.506
2.367
6.404
6.791
51.077
64.595
0.615
' 0.650
1018.130
1179.674
39.534
40.519
2.746
2.547
0.567
0.559
BNP-pri ser,
årsgennemsnit 1982-1987 5.5 4.7 2.8 8.0 15.8 8.0 11.6 6.3 2.5 5.1
Arbejdsløshedsprocent
..1982
. 1987
13.0
16.3
9.5
8.5
6.8
8.0
8.7
12.2
(1.4)
9.7
12.2
19.3
9.7
13.7
1.3
1.7
11.7
16.8
10.6
11.5
BILAG C
"Sociale ydelser" og "socialsikringsydelser"
Er der forskel?
Udtrykket "sociale ydelser" i Fællesskabets nationalregnskabsstatistikker ind­
går i " indkomstfordelingskontoen" i det europæiske nationale regnskabssystem
(ENS), som registrerer alle transaktioner i forbindelse med produktionsproces­
sen og indkomstdannelse, fordeling og omfordeling af indkomst og dernæst allo­
kering mellem forbrug og opsparing samt kapitaldannelse og låntagning eller
långivning i Fællesskabet (1).
I nationalregnskaberne registreres varer og tjenesteydelser på vidt forskel­
lige måder alt efter hvilken økonomisk enhed, der forbruger dem. Hvis en pri­
vat person konsulterer en læge i et givet land, køber medicin på recept og
derefter anmoder den ansvarlige socialsikringsinstitution om at godtgøre disse
udgifter (2), beskrives lægens tjenesteydelser og de varer, som medicinen
udgør, som "markedsbestemte" varer og -tjenesteydelser og betragtes som værende
blevet forbrug af den syge. Derfor registreres de under aggregaterne "sociale
ydelser" (3) og "husholdningernes samlede forbrug". I et naboland med et of­
fentligt sundhedsvæsen, hvor der er gratis adgang til lægekonsultation og me­
dicin (4), ræsoneres derimod som følger: da lægen aflønnes, og medicinen kø­
bes af det offentlige, bliver dette forbruger af varerne og tjenesteydelserne,
hvorfor omkostningerne hertil registreres under aggregatet "samlet offentligt
forbrug". Samtidig betragter det offentlige sig som producent af "sundheds­
ydelser", som den syge i den sidste ende nyder gavn af, men som, da der er tale
om "ikke-markedsbestemte" tjenesteydelser, ikke kan betragtes som "sociale
ydelser".
For den syge er disse regnskabsmæssige opdelinger naturligvis uden betydning,
idet han behandles på samme måde, nemlig af en læge og med medicin, uanset
hvordan lægen aflønnes og medicinen købes.
Det forhold, at varer altid er "markedsbestemte", betyder at:
(a) alle andre sociale ydelser end kontantydelser omfatter kun varer og mai
kedsbestemte tjenesteydelser,
(b) andre ydelser i form af varer og tjenesteydelser, der leveres af det so­
ciale sikringssystem, omfatter varer, markedsbestemte tjenesteydelser og
samtlige ikke-markedsbestemte tjenesteydelser.
(1) Jf. definitionerne i EUROSTAT "Nationalregnskaber ENS".
(2) Det er uden betydning, hvorvidt godtgørelsen er fuldstændig eller delvis
(dvs. hvorvidt den forsikrede selv betaler en vis andel af udgifterne til
behandli ngen).
(3) Naturalydelser (varer og tjenesteydelser) skal for at blive klassificeret
under "sociale ydelser" altid være "markedsbestemte".
(4) I alle lande - også dem, der ikke har noget offentligt sundhedsvæsen -
findes der varer og tjenesteydelser, som tilhører begge kategorier. Den
måde, der skelnes mellem disse kategorier på, bestemmes udelukkende af
de klassifikationer og definitioner af bl.a. forholdet mellem de enkelte
sektorer osv., der anvendes i de forskellige regnskabssystemer.
as
Ved "socialsikringsydelser" forstis derimod det, den pågældende person eller
sikrede modtager, f.eks. Lægehandling eller medicin, uanset den traditionel­
le økonomiske beskrivelse af den mide, hvorpå sådanne varer eller tjeneste­
ydelser leveres. Det dækker et bredere område end den snævre definition af
"sociale ydelser", idet det ligeledes omfatter "andre (dvs. ikke-markedsbe-
stemte) ydelser i form af varer og tjenesteydelser". Derfor bliver der for
socialsikringsydelsernes vedkommende tale om større beløb end beløbene på en
tilsyneladende lignende post i nationalregnskaberne.
Selv om denne definition måske nok kan beskyldes for at "overdrive" udgifterne
til social service, har den dog den fordel, at den giver tal, der letter sam­
menligninger navnlig mellem landene med et offentligt sundhedsvæsen og lan­
dene uden.
BILAG D
Uddrag fra "Det europæiske system af integrerede statistikker
for social sikring (ESSOSS)" Metodik - Del 1, udgivet i 1981 af EUROSTAT
B - SOCIALSIKRINGENS FU NK TIO NE R - DERES BE T Y D N I N G S I N D H O L D
Funktionen S ygdom
511. S y g d o m skal forstås i strengeste forstand s o m en mere eller mindre gennemgribende
forandring af sundhedstilstanden, s o m i almindelighed påvirker den pågældendes fysiske eller
mentale integritet.
*
512. Under denne funktion hører:
a) Godtgørelser, der helt eller delvis skal kompensere for tabt arbejdsfortjeneste s o m følge af
afbrydelsen af erhvervsmæssig beskæftigelse
b) Udgifter til hel eller delvis dækning af lægeudgifter1) omfattende forebyggelse og egentlig
behandling, s o m ydes alle sikrede; hvad angår forebyggelse tænkes der især på fore­
byggende undersøgelser, vaccinationskampagner, sundhedsvejledning, forebyggende for­
anstaltninger osv.
c) Det offentlige sundhedsvæsens udgifter, når det drejer sig o m godtgørelser eller læge­
behandling
d) Andre sociale ydelser, der tildeles i forbindelse m e d sygdom.
513. Denne funktion omfatter ikke:
a) Lægebehandling, der ydes invalider eller handicappede til specifik behandling af deres
respektive invaliditet eller handicap, dvs. behandling, der har direkte relation til den særlige
tilstand, s o m disse personer befinder sig i2)
b) Lægebehandling, der ydes personer ramt af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, når
behandlingen har direkte relation til den pågældende ulykke eller s y g d o m 3)
c) Lægebehandling under svangerskab, under og efter fødslen4)
’ ) L æ g e b e h a n d l i n g o m f a t t e r f ø l g e n d e g o d e r o g t j e n e s t e y d e l s e r :
a ) A l m e n l æ g e h j æ l p , s p e c i a l l æ g e h j æ l p o g a n d e n h j æ l p i o g u d e n f o r b e h a n d l i n g s i n s t i t u t i o n e r { p å a m b u l a t o r i e r e l l e r i h j e m m e n e )
b ) H o s p i t a l s o p h o l d : l æ g e b e h a n d l i n g o g p e n s i o n s u d g i f t e r
c ) T a n d l æ g e b e h a n d l i n g
d ) M e d i c i n o g p r o t e s e r : m e d i c i n o g f a r m a c e u t i s k e p r o d u k t e r , b r i l l e r o g b r i l l e g l a s , h o r e a p p a r a t e r , o r t o p æ d i s k e a r t i k l e r o g p r o t e s e r , t a n d ­
b e h a n d l i n g s p r o d u k t e r o g t a n d p r o t e s e r
e ) A n d r e f o r m e r f o r l æ g e h j æ l p : l a b o r a t o r i e u n d e r s ø g e l s e r , r ø n t g e n u n d e r s ø g e l s e r o g e l e k t r o f y s i s k e u n d e r s ø g e l s e r , ; b a d e k u r e , , f y s i s k
g e n o p t r æ n i n g , s y g e t r a n s p o r t , i n f o r m a t i o n s k a m p a g n e o m s u n d h e d o g s y g d o m s f o r e b y g g e n d e k a m p a g n e r , v a c c i n a t i o n e r o g i n d s p r ø j t ­
n i n g e r o s v .
2 ) D i s s e y d e l s e r r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » i n v a l i d i t e t o g h a n d i c a p « .
3 ) D i s s e y d e l s e r r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » a r b e j d s u l y k k e r o g e r h v e r v s s y g d o m m e « .
4 ) D i s s e y d e l s e r r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » m o d e r s k a b « .
514 - 517
d) Ligebehandling af værnepligtige ')
e) Eventuelle ekstratilskud, der ydes forsørgere * 2).
Funktionen In va lid ite t og handicap
514. Invaliditet og (fysisk eller psykisk) handicap er en manglende evne til at udføre en aktivitet af
et vist foreskrevet omfang eller til at føre en normal social tilværelse, når det er sandsynligt, at
denne manglende evne er af varig karakter, eller når den stadig foreligger efter et begrænset
tidsrum, således s o m den i på k o m m e n d e tilfælde er defineret i lovgivningen o m dækning af
sygdomsrisici. Den kan være medfødt eller følgen af en sygdom (dog ikke en erhvervssygdom),
en ulykke (dog ikke en arbejdsulykke) eller af en politisk begivenhed.
Bemærkning
De nævnte undtagelser (arbejdsulykker, erhvervssygdomme) gælder kun for de tilfælde, hvor
ydelsen tildeles på betingelser (fastsat ved lov eller på anden vis), der udtrykkeligt refererer til
disse to risici.
515. Under denne funktion hører:
a) Pensioner, understøttelse og anden økonomisk hjælp, der ydes invalider og handicappede
s o m følge af deres særlige tilstand
b) Løn udbetalt til handicappede, når de udfører erhvervsmæssigt arbejde tilpasset deres
handicap i beskyttede værksteder
c) Lægebehandling, der ydes invalide eller handicappede s o m følge af deres særlige tilstand
d) Fysisk genoptræning, erhvervsmæssig og social revalidering af invalide og handicappede
e) Andre sociale ydelsertil invalide og handicappede.
516. Denne funktion omfatter ikke:
a) Lægehjælp3) til invaliders og handicappedes familie4)
b) Pensionsydelser, understøttelse, begravelseshjælp og kontant hjælp, der udbetales til de
efterladte efter invaliders eller handicappedes dø d5);
c) Tillæg til pensioner, understøttelse osv., der ydes forsørgere6).
Funktionen A rbe jdsu lykker og erhvervssygdom m e
517. En arbejdsulykke er en ulykke, der indtræffer enten s o m en direkte følge af eller i forbindelse
m e d arbejdet eller på vejen mellem bopæl og arbejdsplads. En erhvervssygdom er en sygdom,
der anerkendes s o m sådan i den nationale lovgivning.
’ ) D e n n e h j æ l p b e t r a g t e s i k k e s o m e n s o c i a l s i k r i n g s y d e l s e .
2 ) D i s s e t i l l æ g r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » f a m i l i e n .
3 ) S e f u n k t i o n e n » s y g d o m « - f o d n o t e ’ ) .
" ) D i s s e y d e l s e r r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » s y g d o m « .
5 ) D i s s e y d e l s e r r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » e f t e r l a d t e « .
6 ) D i s s e t i l l æ g r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » f a m i l i e « .
518 - 522
518. Under denne funktion hører:
a) Pensionsydelser, understøttelse, godtgørelse og andre fordele i kontanter, der betales til de
skadelidte
b) Lægehjælp 1), der ydes disse personer s o m følge af den særlige tilstand, hvori de befinder
sig; omfatter tildeling, reparation og udskiftning af proteser eller ortopædiske hjælpemidler,
s o m ulykken nødvendiggør
c) Fysisk genoptræning, erhvervsmæssig og social revalidering
d) Forebyggelse af ulykker (begrænset til de udgifter, der afholdes af forsikringsselskaberne og
de private og offentlige sociale institutioner)
e) Andre former for social bistand, der ydes de skadelidte.
519. Denne funktion omfatter ikke:
a) lægehjælp ’), der ydes den skadelidtes familie 2);
b) Pensionsydelser, understøttelse, begravelseshjælp og kontant hjælp, der udbetales til de
efterladte efter skadelidtes død 3)
c) Tillæg til pensionsydelser, understøttelse osv., der ydes forsørgere 4).
Funktionen A lderdom
520. Ved alderdom forstås opnåelse af en vis minimumsalder, hvorefter den vigtigste erhvervs­
mæssige beskæftigelse s o m regel kan ophøre.
521. Under denne funktion hører:
a) Pensioner, understøttelse, godtgørelser og andre fordele i kontanter, der tildeles efter
opnåelse af en fastsat minimumsalder
b) Udgifter til ophold på plejehjem og alderdomshjem
c) Udbetalinger, der går under betegnelsen førtidspension, og s o m foretages inden for
rammerne af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, når kriterierne for
tildeling af denne ydelse er sådanne, at m a n m å anse det tilsigtede mål for at være en
fuldstændig og endelig pensionering af aldersmæssige grunde, dvs. at den pågældende
foranstaltning kan fortolkes s o m en almindelig tendens til en fremrykning af aldersgrænsen
for arbejdstagere5);
d) Andre former for social bistand til ældre: hjemmehjælp, naturalydelser osv.
522. Denne funktion omfatter ikke:
a) Lægehjælp 1) til ældre 2)
b) Tillæg til pensioner osv., der ydes til forsørgere 4).
1) S e f u n k t i o n e n » s y g d o m « - f o d n o t e 1 ).
2 ) D i s s e y d e l s e r r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » s y g d o m « .
3 ) D i s s e y d e l s e r r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » e f t e r l a d t e « .
4 ) D i s s e t i l l æ g r u b r i c e r e s u n d e r f u n k t i o n e n » f a m i l i e « .
5 } D i s s e k o m m e n t a r e r s k a l v æ r e t i l h j æ l p v e d v a l g e t a f k l a s s i f i c e r i n g m e l l e m f u n k t i o n e r n e » a l d e r d o m « o g » a r b e j d s l ø s h e d « .
523 - 528
Funktionen E fterlad te
523. En efter!adfeydelse er en ydelse, der tildeles i henhold til en afledet rettighed, dvs. en rettighed,
s o m oprindelig er erhvervet af en anden person, hvis dødsfald er en betingelse for tildeling
af ydelsen. I henhold til visse forsikringsordninger kan denne rettighed imidlertid være direkte,
dvs., at der ikke er nogen forbindelse mellem den modtagne ydelse og den ydelse, s o m det
afdøde familiemedlem kunne have gjort krav på.
524. De ydelsesberettigede efterladte kan være afdødes ægtefælle eller tidligere ægtefælle, afdødes
børn eller børnebørn, ascendenter eller slægtninge i sidelinjen. Undtagelsesvis (for eksempel
begravelsesgodtgørelse) kan der være tale o m en person uden for familien.
525. Under denne funktion hører:
a) Pensioner samt godtgørelser og andre kontante fordele, der ydes de efterladte s o m følge af
deres slægtskab m e d afdøde
b) Efterladtepensioner
c) Godtgørelser ved dødsfald, begravelsesgodtgørelser osv.
526. Denne funktion omfatter ikke:
a) Lægehjælp1) til de efterladte2);
b) Eventuelle tillæg til pensioner osv., der tildeles forsørgere3).
Funktionen M oderskab
527. Funktionen moderskab omfatter alle de ydelser, der tildeles i forbindelse m e d et barns und­
fangelse og fødsel (levende eller dødfødt), samt de ydelser af s a m m e art, der tildeles enten i
tilfælde af abort eller i tilfælde af adoption.
528. Under denne funktion hører:
a) Godtgørelser (eventuelt fortsat lønudbetaling), s o m helt eller delvis skal kompensere for
tabt arbejdsfortjeneste i den periode, hvor erhvervsmæssig beskæftigelse ophører s o m
følge af graviditet og fødsel
b) Særlige godtgørelser, der ydes enten under graviditeten eller efter fødselen, hvis de har
relation hertil (for eksempel udgifter i forbindelse m e d lægeundersøgelser før eller efter
fødselen)
c) Engangsydelser, der udbetales ved fødsel
d) Godtgørelse af udgifter til lægehjælp1):
1) Lægehjælp i graviditetsperioden
2) Lægehjælp ved fødselen
') Se funktionen »sygdom« - fodnote
2) Disse ydelser rubriceres underfunktionen »sygdom«.
3) Disse tillæg rubriceres under funktionen »familie«.
529 - 533
3) Lægehjælp til moderen og barnet efter fødselen, så længe opholdet på klinikken varer,
når lægebehandlingen nr foretaget på behandlingsinstitution olier i en tilsvarende periode
(normalt omkring en uge), når fødselen har fundet sted i hjemmet
e) andre former for social bistand, der ydes før og efter fødselen.
529. Denne funktion omfatter ikke udgifter til lægebehandling1) ud over den grænse, der er anført
ovenfor2).
Funktionen Fam ilie
530. Funktionen fam ilie omfatter alle de ydelser, s o m tildeles forsørgere i forbindelse m e d børns
opdragelse og uddannelse og eventuelt, hvis lovgivningen foreskriver det, underhold af andre
familiemedlemmer (ægtefælle, ascendent osv.).
531. Under denne funktion hører:
a) Familietilskud
b) Tilskud, godtgørelser og andre kontante fordele, der ydes i tilfælde af forsørgerpligt over
for børn, eller hvis lovgivningen foreskriver det, over for andre familiemedlemmer
c) Tillæg til børnetilskud, når det retlige grundlag for tildelingen af disse ydelser er, at der er
tale o m dækning af en anden risiko (sygdom, invaliditet osv.)
d) Ydelser i form af mad, klæder, ferieophold og hjælp, især hjemmehjælp (bortset fra de
tilfælde, hvor ydelserne knytter sig direkte til funktionen undervisning)
e) Udgifter til familieplanlægning
f) Andre former for social bistand til børn og til familien.
Funktionen A rbe jdsfo rm id ling , erhvervsvejledn ing , m o b ilite t (nu: Beskæftigelsesfremm
532. Under denne funktion hører:
a) Arbejdsformidlings- og erhvervsvejledningskontorernes administrationsomkostninger
(lønudgifter, køb af goder og tjenesteydelser)
b) Godtgørelse af flytte- og etableringsudgifter til arbejdsløse, der har indvilliget i at tage
arbejde i og flytte til et andet område
c) Ydelser til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste s o m følge af fravær fra arbejdet på
grund af erhvervsuddannelse3).
533. Denne funktion omfatter ikke:
a) Administrationsomkostninger afholdt af de myndigheder, s o m arbejdsformidlingskonto­
rerne er underlagt
' ) S e f u n k t i o n e n » s y g d o m « - f o d n o t e ').
■! E” a r raszs «sssr,»,« . r .. —
i s å t i l f æ l d e y d e r d e t o f f e n t l i g e k o m p e n s a t i o n t i l d e n p å g æ l d e n d e a r b e j d s g i v e r .
534 - 536
b) Direkte udbetalinger fra arbejdsgiverne, s o m ikke giver anledning til en kompensationsydelse
fra det offentlige
c) Direkte udgiftertil faglig uddannelse (løn til undervisningspersonalet, pædagogisk materiale
osv.)
d) Støtte fra de offentlige myndigheder til virksomhederne for at tilskynde disse til at beholde
deres lønmodtagere.
Funktionen Arbejdsløshed
534. Denne funktion omfatter alle ydelser til sikring af eksistens­
grundlaget for forsikrede personer i forbindelse med tab af
arbejdsindkomsten helt eller delvis pi grund af arbejdsløshed.
535. Denne funktion omfatter:
a) dagpenge
b) ydelser i forbindelse med driftsbetinget, teknisk eller
økonomisk deltidsarbejdsløshed
c) vejrligsbetingede ydelser ved deltidsarbejdsløshed
d) ydelser ved afskedigelse
e) andre ydelser til personer uden beskæftigelse.
535a. Herfra er undtaget:
a) denne funktion omfatter ikke udgifter til lægebehandling for
arbejdsløse og deres familie (1)
b) godtgørelse af flytte- og etableringsomkostninger til arbejds­
løse, som har indvilget i at tage arbejde i og flytte til et
andet område (2)
c) di verse·yde Iser, der i visse tilfælde udbetales til ældre
arbejdsløse (3) 123
1) Disse ydelser er klassificeret under funktionen sygdom.
2) Disse ydelser er klassificeret under funktionen beskæftigelsesfrem­
mende foranstaltninger.
3) Disse ydelser er klassificeret under funktionen alderdom.
5 3 6 - 5 3 9
Funktionen Bolig
536. Under denne funktion hører ydelser, der udbetales af det offentlige til visse kategorier af
husstande, især til husstande med beskedne indtægter, og som har til formål at begrænse
boligudgifterne. Følgende udgifter opføres herunder:
a) Kontante ydelser, der udbetales direkte til husstandene (lejere eller ejere)
b) Støtte, der ydes til private ejere eller til offentlige boligselskaber, såfremt denne støtte
udtrykkeligt har til formål at kompensere for tabt fortjeneste som følge af, at lejerne betaler
nedsat husleje.
537. Denne funktion omfatter ikke alle generelle ordninger - selv om de udspringer fra det
offentlige - som har til formål at fremme boligbyggeriet, såsom præmier, der ydes til bolig­
byggeri, boligopsparingspræmier, støtte, som skal kompensere for nedsættelse af renten på
lån til boligbyggeri osv.
Funktionen Diverse
538. Under denne funktion hører:
a) Ydelser, der, fordi de vedrører flere andre funktioner på én gang, ikke kan opføres i separate
funktioner selv ved skønsmæssig vurdering
b) Ydelser, som ikke kan opføres under de andre funktioner, men hvis formål nærmer sig social
sikring i den videste betydning:
1) Hjælp til ubemidlede, såfremt årsagen til trangssituationen ikke kan henføres under en
anden funktion (alderdom, familie osv.)
2) Udgifter i forbindelse med sociale hjælpeforanstaltninger til bekæmpelse af fattigdom
3) Udgifter til bekæmpelse af børne- og ungdomskriminalitet (genindpasning på arbejds­
markedet osv.) bortset fra undervisningsforanstaltninger
4) Godtgørelser og andre kontante ydelser eller naturalydelser, som ikke er opført andre
steder, til fordel for ofre for politiske begivenheder eller naturkatastrofer
5) Retshjælp og anden hjælp til ofre for kriminel vold
6) Andre former for social bistand til ubemidlede, subsistensløse, socialt handicappede
(narkotikamisbrugere osv.).
NB! - Denne fortegnelse er begrænsende.
C-KLASSIFICERINGEN AF FUNKTIONERNE
539. Til visse formål kan det være overflødigt at inddele ydelserne efter den tocifrede opdeling,
som fremgår af tabe! D. Der er derfor regnet med en mindre detaljeret opdeling, der består af
de encifrede rubrikker, som nu kun indeholder følgende hovedområder: sundhed, alderdom,
efterladte, moderskab-familie, beskæftigelse, bolig, diverse.
BILAG E
Den ved beregningen af ydelserne pr. person
anvendte PENSIONSALDER (tabel 3.9)
Mænd Kvinder
Be Lgi en 65 60
Danmark (juridisk alder 67) 65 65
Forbundsrepublikken Tyskland 65 65
Frankrig 60 60
Grækenland 65 60
Irland 65 65
Italien 60 55
Luxembourg 65 65
Nederlandene 65 65
Det forenede Kongerige 65 60


Full & Egal Universal Law Academy