Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)

02009L0138 — DA — 30.01.2027 — 813.003

Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument

►B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF

af 25. november 2009

om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

(EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  nr.

side

dato

►M1

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2011/89/EU af 16. november 2011

  L 326

113

8.12.2011

►M2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/23/EU af 12. september 2012

  L 249

1

14.9.2012

►M3

RÅDETS DIREKTIV 2013/23/EU af 13. maj 2013

  L 158

362

10.6.2013

►M4

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2013/58/EU af 11. december 2013

  L 341

1

18.12.2013

►M5

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2014/51/EU af 16. april 2014

  L 153

1

22.5.2014

►M6

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2016/2341 af 14. december 2016

  L 354

37

23.12.2016

►M7

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2017/2402 af 12. december 2017

  L 347

35

28.12.2017

►M8

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/843 af 30. maj 2018

  L 156

43

19.6.2018

►M9

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2177 af 18. december 2019

  L 334

155

27.12.2019

►M10

Meddelelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af de beløb, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)  2021/C 423/12

  C 423

25

19.10.2021

►M11

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2556 af 14. december 2022

  L 333

153

27.12.2022

►M12

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2023/2864 af 13. december 2023

  L 2864

1

20.12.2023

►M13

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2025/2  af 27. november 2024

  L 2

1

8.1.2025

Berigtiget ved:

►C1

Berigtigelse, EUT L 219, 25.7.2014, s.  66 (2009/138/EF)

►C2

Berigtigelse, EUT L 004, 8.1.2015, s.  28 (2011/89/EU)

►C3

Berigtigelse, EUT L 316, 6.12.2019, s.  107 (2009/138/EF)

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/138/EF

af 25. november 2009

om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

INDHOLDSFORTEGNELSE

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED

KAPITEL I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

AFDELING 1

Genstand og anvendelsesområde

AFDELING 2

Udelukkelse fra anvendelsesområdet

Underafdeling 1

Generelt

Underafdeling 2

Skadesforsikring

Underafdeling 3

Livsforsikring

Underafdeling 4

Genforsikring

AFDELING 3

Definitioner

KAPITEL II

Adgang til udøvelse af virksomhed

KAPITEL III

Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser

KAPITEL IV

Betingelserne for udøvelse af virksomhed

AFDELING 1

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar

AFDELING 2

Ledelsessystem

AFDELING 3

Oplysningspligt

AFDELING 4

Kvalificeret deltagelse

AFDELING 5

Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens

AFDELING 6

Revisorernes opgaver

KAPITEL V

Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

KAPITEL VI

Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1  kapitalgrundlag ◄ , solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer

AFDELING 1

Værdiansættelse af aktiver og passiver

AFDELING 2

Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser

AFDELING 3

►C1  Kapitalgrundlag ◄

Underafdeling 1

Bestemmelse af ►C1  kapitalgrundlag ◄

Underafdeling 2

►C3  Klassificering af kapitalgrundlag ◄

Underafdeling 3

Anerkendelse af ►C1  kapitalgrundlag ◄

AFDELING 4

Solvenskapitalkrav

Underafdeling 1

Underafdeling 1 almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen eller en intern model

Underafdeling 2

Solvenskapitalkrav — standardformel

Underafdeling 3

Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller

AFDELING 5

Minimumskapitalkrav

AFDELING 6

Investeringer

KAPITEL VII

Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold

KAPITEL VIIa

Makroprudentielle værktøjer

KAPITEL VIII

Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser

AFDELING 1

Forsikringsselskabers etableringsret

AFDELING 2

Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber

Underafdeling 1

Generelle bestemmelser

Underafdeling 2

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer

AFDELING 2A

Underretning, betydelig grænseoverskridende virksomhed og samarbejdsplatforme

AFDELING 3

Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder

Underafdeling 1

Forsikring

Underafdeling 2

Genforsikring

AFDELING 4

Statistiske oplysninger

AFDELING 5

Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation

KAPITEL IX

Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet

AFDELING 1

Adgang til udøvelse af virksomhed

AFDELING 2

Genforsikring

KAPITEL X

Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser

AFSNIT II

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING

KAPITEL I

Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler

AFDELING 1

Gældende lovgivning

AFDELING 2

Lovpligtig forsikring

AFDELING 3

Almene hensyn

AFDELING 4

Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer

AFDELING 5

Oplysninger til forsikringstagere

Underafdeling 1

Skadesforsikring

Underafdeling 2

Livsforsikring

KAPITEL II

Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser

AFDELING 2

Coassurance inden for fælleskabet

AFDELING 3

Assistance

AFDELING 4

Retshjælpsforsikring

AFDELING 5

Sygeforsikring

AFDELING 6

Arbejdsskadeforsikring

KAPITEL III

Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring

KAPITEL IV

Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring

AFSNIT III

TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN

KAPITEL I

Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer

AFDELING 1

Definitioner

AFDELING 2

Anvendelsestilfælde og -område

AFDELING 3

Anvendelsesniveauer

KAPITEL II

Finansiel situation

AFDELING 1

Koncernsolvens

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Underafdeling 2

Valg af beregningsmetode og generelle principper

Underafdeling 3

Anvendelse af beregningsmetoder

Underafdeling 4

Beregningsmetoder

Underafdeling 5

Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab

Underafdeling 6

Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring

AFDELING 2

Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner

AFDELING 3

Risikostyring og intern kontrol

KAPITEL IIa

Makroprudentielle regler på koncernniveau

KAPITEL III

Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn

KAPITEL IV

Tredjelande

KAPITEL V

Blandede forsikringsholdingselskaber

AFSNIT IV

SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER

KAPITEL I

Anvendelsesområde og definitioner

KAPITEL II

Saneringsforanstaltninger

KAPITEL III

Likvidation

KAPITEL IV

Fælles bestemmelser

AFSNIT V

ANDRE BESTEMMELSER

AFSNIT VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Overgangsbestemmelser

AFDELING 1

Forsikring

AFDELING 2

Genforsikring

AFDELING 3

Forsikring og genforsikring

KAPITEL II

Afsluttende bestemmelser

BILAG I

SKADESFORSIKRINGSKLASSER

A.

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

B.

Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser

BILAG II

LIVSFORSIKRINGSKLASSER

BILAG III

SELSKABSFORMER

A.

Skadesforsikringsselskabsformer

B.

Livsforsikringsselskabsformer

C.

Genforsikringsselskabsformer

BILAG IV

STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)

1.

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

2.

Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer

3.

Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer

4.

Beregning af markedsrisikomodulet

BILAG V

GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159

BILAG VI

Part A

Ophævede direktiver med ændringer (jf. Artikel 310)

Part B

Frister for gennemførelse i national ret (jf. Artikel 310)

BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF DIREKTE FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED

KAPITEL I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Afdeling 1

Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastsætter bestemmelser om følgende:

1) 

adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet

2) 

tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner

3) 

sanering og likvidation af selskaber, der udøver direkte forsikringsvirksomhed.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  

Dette direktiv finder anvendelse på direkte tegnende livsforsikrings- og skades- forsikringsselskaber, der er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der.

Direktivet finder også anvendelse på genforsikringsselskaber, der kun udøver genforsikringsvirksomhed, og som er etableret på en medlemsstats område, eller som ønsker at etablere sig der, dog med undtagelse af afsnit IV.

2.  

For så vidt angår skadeforsikring gælder dette direktiv for skadeforsikringsaktiviteter i de klasser, der er fastsat i del A i bilag I. Med henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed virksomhed, der består i at yde assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling at forpligte en virksomhed til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftale om assistance bistand i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalen, når vedkommende kommer i vanskeligheder som følge af en hændelig begivenhed.

Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også præsteres ved benyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.

Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller blot henvisning til eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.

3.  

For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse:

a) 

på følgende former for livsforsikringsvirksomhed, såfremt de er baseret på en aftale:

i) 

livsforsikring, der omfatter livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel

ii) 

renteforsikring

iii) 

accessoriske forsikringer, der tegnes i tilknytning til livsforsikringer, dvs. navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde, forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom

▼M13

iv) 

»permanent health insurance«-forsikringstyper, der i øjeblikket findes i Irland, og som er uopsigelige

▼B

b) 

på følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftale og er undergivet tilsyn fra de myndigheder, der er kompetente til at udøve tilsyn med privatforsikring:

i) 

virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede (tontiner)

ii) 

kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger

iii) 

virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, herunder forvaltning af investeringer og især de aktiver, der dækker hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen

iv) 

virksomhed som omhandlet i nr. iii), når der hertil er knyttet en forsikringsgaranti med sigte på enten bevarelse af kapitalen eller sikring af en minimumsrente

v) 

virksomhed, som udøves af den slags livsforsikringsselskaber, der er omhandlet i den franske »Code des assurances«, bog IV, afsnit 4, kapitel 1

c) 

på virksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller fastsat i lovgivningen om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed udøves eller forvaltes af livsforsikringsselskaber for disses egen risiko, i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.

Afdeling 2

Udelukkelse fra anvendelsesområdet

Underafdeling 1

Generelt

Artikel 3

Lovbestemte ordninger

Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sikringsordning, jf. dog artikel 2, stk. 3, litra c).

Artikel 4

Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse

1.  

Dette direktiv finder ikke anvendelse på et forsikringsselskab, som opfylder alle følgende betingelser, jf. dog. artikel 3 og artikel 5-10:

▼M13

a) 

selskabets årlige bruttopræmieindtægter overstiger ikke 15 000 000 EUR

b) 

selskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles som omhandlet i artikel 76 overstiger ikke 50 000 000  EUR

c) 

når selskabet tilhører en koncern, overstiger koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser, der er defineret som bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, ikke 50 000 000  EUR

▼B

d) 

selskabets virksomhed omfatter ikke forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter ansvars-, kredit- og kautionsforsikringsrisiko, medmindre de udgør accessoriske risici i henhold til artikel 16, stk. 1

e) 

selskabets virksomhed omfatter ikke genforsikringsaktiviteter, som overstiger ►M10  600 000 EUR ◄ af dets bruttopræmieindtægter eller ►M10  2 700 000 EUR ◄ af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles eller mere end 10 % af dets bruttopræmieindtægter eller mere end 10 % af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles.

2.   Overskrides de i stk. 1 anførte beløb i tre på hinanden følgende år, finder dette direktiv anvendelse fra det fjerde år. 3.   Uanset stk. 1 finder dette direktiv anvendelse på alle selskaber, som ansøger om tilladelse til at udøve forsikrings- og genforsikringsaktiviteter, hvis årlige bruttopræmieindtægter eller de forsikringsmæssige bruttohensættelser fra genforsikringsaftaler og special purpose vehicles forventes at overskride de stk. 1 anførte beløb i de fem efterfølgende år. 4.  

Dette direktiv finder ikke længere anvendelse på de forsikringsselskaber, for hvilke tilsynsmyndigheden har kontrolleret, at alle de følgende betingelser er opfyldt:

a) 

ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier er blevet overskredet i de tre sidste på hinanden følgende år, og

b) 

ingen af de i stk. 1 anførte grænseværdier forventes at blive overskredet i løbet af de fem efterfølgende år.

Så længe det pågældende forsikringsselskab udøver aktiviteter i henhold til artikel 145-149, finder nærværende artikels stk. 1 ikke anvendelse.

5.   Stk. 1 og 4 hindrer ikke et selskab i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse i henhold til dette direktiv.

Underafdeling 2

Skadesforsikring

Artikel 5

Virksomhedsformer

For så vidt angår skadesforsikring vedrører dette direktiv ikke:

1) 

kapitaliseringsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte medlemsstaters lovgivning

2) 

virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen varierer efter de disponible midler, mens medlemsbidraget udgør et fast beløb

3) 

virksomhed, der udøves af organisationer, der ikke har status som juridisk person, og hvis formål er gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og uden oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, eller

4) 

eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står som forsikrer.

Artikel 6

Assistance

1.  

Dette direktiv vedrører ikke assistancevirksomhed, der opfylder alle de følgende betingelser:

▼M13

a) 

assistancen ydes i tilfælde af en ulykke eller en skade, der rammer et vejkøretøj, når ulykken eller skaden sker på området for medlemsstaten for det selskab, der yder dækning, eller i nabolande

▼B

b) 

assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:

i) 

reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde anvender sit eget personale og materiel

ii) 

transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted, hvor reparation kan foretages, samt eventuel befordring, i almindelighed med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagererne til det nærmeste sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde, og

iii) 

såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, bestemmer det: transport af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindelige bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat, og

c) 

assistancen ydes ikke af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.

▼M13

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal betingelsen om, at ulykken eller skaden skal være sket på området for medlemsstaten for det selskab, der yder dækning, ikke være opfyldt, når den begunstigede er medlem af den organisation, som yder dækning, og såfremt reparationen eller transporten af køretøjet blot ved forevisning af et medlemskort og uden betaling af tillægspræmie foretages af en tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed.

▼M13 —————

▼B

4.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på assistancevirksomhed, som udøves af Automobile Club du Grand Duché de Luxembourg, når den ulykke eller skade, der har ramt et vejkøretøj, er sket uden for Storhertugdømmet Luxembourg, og assistancen består i at transportere det køretøj, der har været udsat for denne ulykke eller skade, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl.

Artikel 7

Gensidige selskaber

Dette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, og som med andre gensidige forsikringsselskaber har indgået en aftale, der omfatter fuld genforsikring af de forsikringsaftaler, som de indgår, eller indebærer det overtagende selskabs indtræden i det overdragende selskabs sted ved opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftaler. I så fald er det overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.

Artikel 8

Institutioner

Dette direktiv vedrører ikke følgende institutioner, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, medmindre deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ændres for så vidt angår kapacitet:

1) 

i Danmark: Falck Danmark

2) 

i Tyskland, følgende halvstatslige institutioner:

a) 

Postbeamtenkrankenkasse

b) 

Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten

▼M13 —————

▼B

4) 

i Spanien: Consorcio de Compensación de Seguros

Underafdeling 3

Livsforsikring

Artikel 9

Virksomhedsformer

For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende former for virksomhed:

1) 

virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler ydelser, der varierer efter de disponible midler, og som på forhånd fastsætter medlemsbidraget til et bestemt beløb

2) 

virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og som har til formål at tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er sammensluttet enten inden for et selskab eller en koncern af selskaber eller inden for en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser, der følger af nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven

3) 

virksomhed, der udøves af pensionsforsikringsselskaber, som omhandlet i den finske lov om ansattes pension (TyEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:

a) 

pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt bogholderi og forvaltning for deres pensionsvirksomhed, fra den 1. januar 1995 opretter separate juridiske enheder til at udøve disse aktiviteter, og

b) 

de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og selskaber fra medlemsstaterne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som er forbundet med denne undtagelse, ved at kunne eje eller deltage i et eksisterende forsikringsselskab eller en eksisterende koncern eller ved at kunne oprette eller deltage i nye forsikringsselskaber eller -koncerner, herunder pensionsforsikringsselskaber.

Artikel 10

Organisationer, virksomheder og institutter

For så vidt angår livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organisationer, virksomheder og institutter:

1) 

organisationer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse ydelser ikke overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt disse ydelser tager form af naturalydelser

2) 

»Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen« i Tyskland, medmindre dens vedtægtsmæssige kompetence ændres

3) 

»Consorcio de Compensación de Seguros« i Spanien, medmindre dens aktiviteter eller vedtægtsmæssige kompetence ændres.

Underafdeling 4

Genforsikring

Artikel 11

Genforsikring

For så vidt angår genforsikring gælder dette direktiv ikke for genforsikringsvirksomhed, der udøves af eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en medlemsstats regering, når denne regering af grunde, der vedrører væsentlige offentlige interesser, handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under omstændigheder, hvor denne rolle er nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at opnå tilstrækkelig genforsikringsdækning på markedsvilkår.

Artikel 12

Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed

1.   Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er ikke underlagt dette direktiv. 2.   Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og videregiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.

Afdeling 3

Definitioner

Artikel 13

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) 

»forsikringsselskab«: et direkte tegnende livsforsikrings- eller skadesforsikringsselskab, som har opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14

2) 

»captive-forsikringsselskab«: et forsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern, som nævnt i litra c) i artikel 212, stk. 1, eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål udelukkende at yde forsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det eller de selskaber i den koncern, som det er en del af

3) 

»tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet, skulle have en tilladelse som forsikringsselskab i overensstemmelse med artikel 14

4) 

»genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse til udøvelse af genforsikringsvirksomhed i henhold til artikel 14

5) 

»captive-genforsikringsselskab«: et genforsikringsselskab, der er ejet enten af en anden finansiel virksomhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en forsikrings- eller genforsikringskoncern som omhandlet i artikel 212, stk. 1, litra c), eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål udelukkende at yde genforsikringsdækning for risiciene i det eller de selskaber, som den tilhører, eller af det eller de selskaber i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af

6) 

»tredjelandsgenforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis dets hovedsæde var beliggende i Fællesskabet, skulle have en tilladelse som genforsikringsselskab i henhold til artikel 14

▼M6

7) 

»genforsikring«:

a) 

den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et forsikringsselskab eller et tredjelandsforsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab

▼M13 —————

▼M6

c) 

et genforsikringsselskabs tilvejebringelse af dækning for en institution, der falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 ( 1 )

▼B

8) 

»hjemland«:

a) 

i forbindelse med skadesforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der dækker risikoen, har hovedsæde

b) 

i forbindelse med livsforsikring den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der påtager sig en forpligtelse, har hovedsæde, eller

c) 

i forbindelse med genforsikring den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets hovedsæde er beliggende

9) 

»værtsland«: en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab har en filial eller præsterer tjenesteydelser; i forbindelse med livsforsikring og skadesforsikring er den medlemsstat, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab præsterer tjenesteydelser, henholdsvis den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor risikoen består, hvis forpligtelsen eller risikoen er dækket af et forsikringsselskab eller en filial i en anden medlemsstat

10) 

»tilsynsmyndighed«: den eller de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber

▼M13

10a) 

»lille og ikkekomplekst selskab«: et forsikrings- eller genforsikringsselskab, herunder et captive-forsikringsselskab eller et captive-genforsikringsselskab, der opfylder betingelserne i artikel 29a og er klassificeret som sådan i overensstemmelse med artikel 29b

10b) 

»lille og ikkekompleks koncern«: en koncern, der opfylder betingelserne i artikel 213a, og som er klassificeret som sådan af den koncerntilsynsførende i henhold til nævnte artikels stk. 2

10c) 

»revisor«: en revisor som omhandlet i artikel 2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF ( 2 )

10d) 

»revisionsfirma«: et revisionsfirma som omhandlet i artikel 2, nr. 3), i direktiv 2006/43/EF

▼B

11) 

»filial«: et forsikrings- eller genforsikringsselskabs agentur eller filial, der er beliggende på en anden medlemsstats område end hjemlandets

12) 

»etableret forretningssted«: et selskabs hovedsæde eller en af dets filialer

13) 

»den medlemsstat, hvor risikoen består«: en af følgende:

a) 

den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket af samme forsikringspolice

b) 

den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker transportmidler af enhver art

c) 

den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale om en aftale med en varighed på højst fire måneder vedrørende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken forsikringsklasse der er tale om

d) 

i alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c), den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:

i) 

forsikringstagerens sædvanlige opholdssted eller

ii) 

hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablerede forretningssted

14) 

»den medlemsstat, hvor forpligtelsen består«: den medlemsstat, hvor en af følgende er beliggende:

a) 

forsikringstagerens sædvanlige opholdssted

b) 

hvis forsikringstageren er en juridisk person, den i aftalen omhandlede forsikringstagers etablerede forretningssted

▼M13

15) 

»moderselskab«: en modervirksomhed som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU ( 3 ) eller en virksomhed, som tilsynsmyndighederne betragter som moderselskab i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 212, stk. 2, eller artikel 214, stk. 5 eller 6

16) 

»datterselskab«: en dattervirksomhed som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/34/EU, herunder dattervirksomheder heraf, eller en virksomhed, som tilsynsmyndighederne betragter som et datterselskab i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 212, stk. 2, eller artikel 214, stk. 5 eller 6

▼B

17) 

»snævre forbindelser«: en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden gennem: kontrol eller kapitalinteresser eller en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til den samme person gennem kontrol

18) 

»kontrol«: den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. ►M13  artikel 22, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/34/EU ◄ , eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab

▼M13

19) 

»koncernintern transaktion«: alle transaktioner, hvorigennem et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et tredjelandforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab direkte eller indirekte forlader sig på andre selskaber i samme koncern eller på fysiske eller juridiske personer, der er forbundet med selskaberne i den pågældende koncern ved hjælp af snævre forbindelser, med hensyn til opfyldelse af en forpligtelse, aftalemæssig eller ikkeaftalemæssig og mod betaling eller gratis

▼B

20) 

»kapitalinteresser«: besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol

21) 

»kvalificeret deltagelse«: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften at det pågældende selskab

22) 

»reguleret marked«:

a) 

i tilfælde af et marked, der ligger i en medlemsstat: et reguleret marked som defineret i ►M13  artikel 4, stk. 1, nr. 21), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU ( 4 ) ◄ eller

b) 

i tilfælde af et marked beliggende i et tredjeland: et finansielt marked, der opfylder følgende betingelser:

i) 

det er anerkendt af forsikringsselskabets hjemland og opfylder krav svarende til dem i ►M13  direktiv 2014/65/EU ◄ , og

ii) 

de finansielle instrumenter, der omsættes dér, er af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumenter, der omsættes på det eller de regulerede markeder i hjemlandet

23) 

»nationalt bureau«: et nationalt forsikringsbureau som defineret i artikel 1, stk. 3, i direktiv 72/166/EØF

24) 

»national garantifond«: det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i direktiv 84/5/EØF

25) 

»finansiel virksomhed«: et af følgende selskaber:

a) 

et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk bankservicevirksomhed som omhandlet i henholdsvis ►M13  artikel 4, stk. 1, nr. 1), 18) og 26), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 ( 5 ) ◄

b) 

et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab, jf. artikel 212, stk. 1, litra f)

c) 

et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), i ►M13  direktiv 2014/65/EU ◄ , eller

d) 

et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF

26) 

»special purpose vehicle«: ethvert selskab, uanset om der er tale om et aktieselskab eller ej, bortset fra et eksisterende forsikrings- eller genforsikringsselskab, som overtager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici udelukkende ved hjælp af udbyttet fra udstedelse af obligationer eller andre finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne for dem, der har stillet lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de genforsikringsforpligtelser, der gælder for et sådant selskab

27) 

»store risici«:

a) 

risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i del A i bilag I

b) 

risici under forsikringsklasse 14 og 15 i del A i bilag I, når forsikringstageren i erhvervsmæssigt øjemed udøver industri-, handels- eller liberal virksomhed, og risiciene vedrører denne virksomhed

c) 

risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i del A i bilag I, for så vidt forsikringstageren ligger over den talmæssige grænse for mindst to af nedenstående kriterier

i) 

en balancesum på ►M10  6 600 000 EUR ◄

▼M13

ii) 

en nettoomsætning, jf. artikel 2, nr. 5), i direktiv 2013/34/EU, på 13 600 000 EUR

▼B

iii) 

et gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret på 250.

Såfremt forsikringstageren indgår i en koncern af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med ►M13  direktiv 2013/34/EU ◄ , gælder kriterierne i første afsnit, litra c), for de konsoliderede regnskaber.

Medlemsstaterne har mulighed for til den i første afsnit, litra c), omhandlede kategori at tilføje risici, som forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger

28) 

»outsourcing«: et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller genforsikringsselskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller ej, i kraft af hvilket tjenesteyderen enten direkte eller gennem videreoutsourcing udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført

29) 

»funktion« inden for et ledelsessystem: en intern kapacitet til at varetage praktiske opgaver; et ledelsessystem indbefatter risikostyringsfunktionen, compliance-funktionen, den interne ►C1  auditfunktion ◄ og aktuarfunktionen

30) 

»forsikringsrisiko«: risikoen for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med prissætning og hensættelser

31) 

»markedsrisiko«: risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation som direkte eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for markedspriserne på aktiver, passiver og finansielle instrumenter

32) 

»kreditrisiko«: risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle situation som følge af bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af værdipapirer, modparter og debitorer, som forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici, spredningsrisici eller markedsrisici

▼M5

32a) 

»kvalificeret central modpart« (QCCP): en central modpart, der enten er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 ( 6 ), eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i nævnte forordning

▼B

33) 

»operationel risiko«: risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne processer, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra kommende begivenheder

34) 

»likviditetsrisiko«: risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan afhænde investeringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres finansielle forpligtelser rettidigt

35) 

»koncentrationsrisiko«: alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er stort nok til at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller finansielle stilling

36) 

»risikoreduktionsteknikker«: alle teknikker, der sætter forsikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en anden part

37) 

»diversifikationseffekter«: mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers samt forsikrings- og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med diversifikationen af deres virksomhed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resultat af en anden risiko, forudsat at der ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene

38) 

»forventet sandsynlighedsfordeling«: en matematisk funktion, der til et udtømmende sæt af indbyrdes udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for, at de rent faktisk vil indtræffe

39) 

»risikomåling«: en matematisk funktion, der tildeler en given forventet sandsynlighedsfordeling et monetært beløb, og som stiger monotont med den risikoeksponering, der knytter sig til denne forventede sandsynlighedsfordeling.

▼M5

40) 

»eksternt kreditvurderingsbureau« eller »ECAI«: et kreditvurderingsbureau, som er registreret eller godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 ( 7 ), eller en centralbank, som udsteder kreditvurderinger, der er undtaget fra anvendelsen af nævnte forordning.

▼M13

41) 

»reguleret selskab«: en reguleret enhed som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv 2002/87/EF eller en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse som defineret i artikel 6, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/2341

42) 

»kryptoaktiv«: et kryptoaktiv som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 5), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 ( 8 )

43) 

»proportionalitetsforanstaltning«: enhver af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 35, stk. 5a, artikel 41, artikel 45, stk. 1b og 5, artikel 45a, stk. 5, artikel 51, stk. 6, artikel 51a, stk. 1, artikel 77, stk. 8, og artikel 144a, stk. 4, eller enhver foranstaltning, der er omhandlet i delegerede retsakter vedtaget i henhold til dette direktiv, og som udtrykkeligt finder anvendelse på små og ikkekomplekse selskaber i overensstemmelse med artikel 29c

44) 

»bæredygtighedsrisiko«: en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som, hvis den opstår, kan have faktisk eller potentiel negativ indvirkning på værdien af en investering eller værdien af et passiv

45) 

»bæredygtighedsfaktorer«: bæredygtighedsfaktorer som defineret i artikel 2, nr. 24), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 ( 9 ).

▼B

KAPITEL II

Adgang til udøvelse af virksomhed

Artikel 14

Tilladelse

1.   Adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed eller genforsikringsvirksomhed, der er omfattet af dette direktiv, er betinget af en forudgående tilladelse. 2.  

Ansøgning om den i stk. 1 nævnte tilladelse indgives til hjemlandets tilsynsmyndigheder af følgende:

a) 

selskaber, der etablerer deres hovedsæde på denne medlemsstats område, eller

b) 

forsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at udvide deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller andre forsikringsklasser end dem, som tilladelsen allerede dækker.

Artikel 15

Omfanget af tilladelsen

1.   En tilladelse, der gives i henhold til artikel 14, gælder for hele Fællesskabet. Den giver forsikrings- og genforsikringsselskaber ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. 2.  

Tilladelsen gives særskilt for hver klasse af direkte forsikringsvirksomhed som defineret i del A i bilag I eller i bilag II, jf. dog artikel 14. Den omfatter hele den pågældende forsikringsklasse, medmindre ansøgeren kun ønsker at dække en del af de risici, der hører under denne forsikringsklasse.

Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, klassificeres ikke i en anden forsikringsklasse bortset fra de tilfælde, der er anført under artikel 16.

Der kan gives tilladelse for flere forsikringsklasser, såfremt medlemsstatens nationale lovgivning tillader, at disse forsikringsklasser udøves samtidigt.

3.  

For så vidt angår skadesforsikring har hver medlemsstat mulighed for at meddele tilladelse for de grupper af forsikringsklasser, der er anført i del B i bilag I.

Tilsynsmyndighederne kan begrænse den tilladelse, der ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til de former for virksomhed, der er anført i den i artikel 23 nævnte driftsplan.

4.   Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i artikel 6 omhandlede assistancevirksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse 18 under del A i bilag I, dog med forbehold af artikel 16, stk. 1. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form for virksomhed. 5.  

For så vidt angår genforsikring gives tilladelsen til udøvelse af skadesgenforsikringsvirksomhed, livsgenforsikringsvirksomhed og alle former for genforsikringsvirksomhed.

Ansøgningen om tilladelse vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal forelægges i henhold til artikel 18, stk. 1, litra c), og opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i hvilken der ansøges om tilladelse.

Artikel 16

Accessoriske risici

1.  

Et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse til en principal risiko, som falder under en forsikringsklasse eller en gruppe af forsikringsklasser som beskrevet i bilag I, kan ligeledes dække de risici, der er omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der skal indhentes tilladelse til dækning af sådanne risici, forudsat at risiciene opfylder alle de følgende betingelser:

a) 

de indgår i den principale risiko

b) 

de angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og

c) 

de er dækket af den aftale, der dækker den principale risiko.

2.  

Uanset stk. 1 betragtes de risici, der er omfattet af de under del A i bilag 1 nævnte forsikringsklasser 14, 15 og 17, ikke som accessoriske risici til andre forsikringsklasser.

Retshjælpsforsikring som angivet under forsikringsklasse 17 kan dog betragtes som en accessorisk risiko til forsikringsklasse 18, når betingelserne i stk. 1 og en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted, eller

b) 

forsikringen vedrører tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan henføres til sådan brug.

Artikel 17

Forsikrings- eller genforsikringsselskabets retlige form

1.   Hjemlandet kræver, at selskaber, der ansøger om tilladelse i henhold til artikel 14, antager en af de i bilag III anførte retlige former. 2.   Medlemsstaterne kan oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse virksomheders formål er udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privatretlige selskaber.

▼M5

3.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter vedrørende listen over de former, der er beskrevet i bilag III, undtagen nr. 28 og 29 i del A, B og C.

▼B

Artikel 18

Betingelser for tilladelse

1.  

Hjemlandet kræver, at ethvert selskab, for hvilket der ansøges om tilladelse:

a) 

for så vidt angår forsikringsselskaber, begrænser deres formål til forsikringsvirksomhed og direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed

b) 

for så vidt angår genforsikringsselskaber, begrænser deres formål til genforsikringsvirksomhed og hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i direktiv 2002/87/EF

c) 

fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23

d) 

råder over ►C1  det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for minimumskapitalkravet, jf. artikel 129, stk. 1, litra d)

e) 

kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, jf. artikel 100

f) 

kan godtgøre, at det fremover vil råde over et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet, jf. artikel 128

g) 

kan godtgøre, at det er i stand til at overholde reglerne vedrørende ledelsessystemet, jf. kapitel IV, afdeling 2

h) 

for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, oplyser navn og adresse på alle skadebehandlingsrepræsentanter, som er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF i enhver anden medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i dette direktiv, bortset fra fragtførerens ansvar.

▼M13

i) 

angiver, om en ansøgning i en anden medlemsstat om tilladelse til at optage direkte forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed eller til at optage virksomhed som et andet reguleret selskab eller en anden forsikringsdistributør er blevet afslået eller trukket tilbage, og årsagerne til afslaget eller tilbagetrækningen.

▼B

2.  

Et forsikringsselskab, der søger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun dækker en del af de risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, skal fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 23.

Det skal endvidere godtgøre, at ►C1  det råder over det i artikel 100, stk. 1, og artikel 128 fastsatte anerkendte kapitalgrundlag til dækning af ◄ solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet.

3.  

Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver livsforsikringsvirksomhed, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under forsikringsklasse 1 eller 2 under del A i bilag I, jf. artikel 73, godtgøre, at det:

a) 

råder over ►C1  det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)

b) 

også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.

4.  

Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver skadesforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse 1 eller 2 i del A i bilag I, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til dækning af livsforsikringsrisici, jf. artikel 73, godtgøre at det:

a) 

råder over ►C1  det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet for skadesforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 129, stk. 1, litra d)

b) 

også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i artikel 74, stk. 3.

Artikel 19

Snævre forbindelser

Foreligger der snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler tilsynsmyndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hæmmer dem i varetagelsen af deres tilsynsopgaver.

Tilsynsmyndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis de hæmmes i varetagelsen af deres tilsynsopgaver på grund af love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet har snævre forbindelser med, eller på grund af problemer i forbindelse med anvendelsen af disse foranstaltninger.

Tilsynsmyndighederne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne meddeler dem de oplysninger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre sig, at de i stk. 1 omhandlede betingelser er opfyldt.

Artikel 20

Forsikrings- og genforsikringsselskabers hovedsæde

Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber har hovedsæde og vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat.

Artikel 21

Policebetingelser og tariffer

1.  

Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne eller cederende eller retrocederende selskaber.

Inden for livsforsikring kan hjemlandet dog med det ene formål at kontrollere, at nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Dette må dog ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan opnå tilladelse.

2.   Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning. 3.   Medlemsstaterne kan underkaste selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikringsklasse 18 i del A i bilag I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel, herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med henblik på at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse. 4.   Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre love eller administrative bestemmelser, der foreskriver godkendelse af vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale gennemførelse af tilsynet.

Artikel 22

Markedets økonomiske behov

Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen til markedets økonomiske behov.

Artikel 23

Driftsplan

1.  

Den i artikel 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:

a) 

hvilke former for risici eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har til hensigt at dække

b) 

hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at indgå med cederende selskaber

c) 

grundprincipperne for genforsikring og retrocession

d) 

de ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ , der repræsenterer det absolutte minimum for minimumskapitalkravet

e) 

de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, som forsikringsselskabet råder over med henblik på at yde den lovede assistance.

▼M13

f) 

de medlemsstater, tredjelande og, hvor der gives tilladelse til at optage og udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på niveauet geografiske områder i tredjelande, relevante geografiske områder i disse tredjelande, hvor det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har til hensigt at drive virksomhed.

▼B

2.  

Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:

a) 

en prognosticeret balance

b) 

skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1, på basis af den i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

c) 

skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 128 og 129, på basis af den i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

d) 

skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet

e) 

for så vidt angår skadesforsikring og genforsikring ligeledes følgende:

i) 

de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

ii) 

de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter

f) 

for så vidt angår livsforsikringsvirksomhed ligeledes en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.

Artikel 24

Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse

1.  

Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at påbegynde forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, før de har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.

Disse myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke er overbevist om aktionærernes eller selskabsdeltagernes egnethed.

2.  

Med henblik på stk. 1 i denne artikel tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked ( 10 ), samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.

Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i ►M13  direktiv 2014/65/EU ◄ , forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.

Artikel 25

Afslag på tilladelse

Enhver beslutning om afslag skal indeholde den fulde begrundelse og meddeles det pågældende selskab.

Hver medlemsstat sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning om afslag på tilladelse.

▼M13

Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har afgivet svar på en ansøgning om tilladelse inden for seks måneder eller i tilfælde af en fælles vurdering i henhold til artikel 26, stk. 4, inden for otte måneder fra modtagelsesdatoen.

▼M13

Ethvert afslag på tilladelse, herunder identifikation af det ansøgende selskab og begrundelsen for afslaget, meddeles Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 ( 11 ). EIOPA fører en ajourført database med sådanne oplysninger og giver tilsynsmyndighederne adgang til databasen.

▼M5

Artikel 25a

Meddelelse og offentliggørelse af tilladelser eller inddragelse af tilladelser

Enhver tilladelse eller inddragelse af tilladelse meddeles ►M13  EIOPA ◄ . Navnet på ethvert forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvortil der gives tilladelse, optages på en fortegnelse. EIOPA offentliggør og ajourfører denne fortegnelse på sit websted.

▼B

Artikel 26

Forudgående høring af myndighederne i de andre medlemsstater

1.  

Der skal finde forudgående høring sted af tilsynsmyndighederne i enhver berørt medlemsstat inden tilladelse meddeles til:

a) 

et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat

b) 

et datterselskab af moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat, eller

c) 

et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne medlemsstat.

2.  

Der skal finde forudgående høring sted af de myndigheder, der i en berørte medlemsstat fører tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber, inden der meddeles tilladelse til et forsikrings eller genforsikringsselskab, der er:

a) 

et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet

b) 

et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller

c) 

et selskab kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet.

3.  

De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af aktionærernes egnethed samt egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter i et andet selskab i samme koncern.

De udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, som har betydning for de øvrige involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af tilladelse og for den løbende vurdering af, om driftsbetingelserne er opfyldt.

▼M13

4.   Hvis flere tilsynsmyndigheder skal høres i henhold til stk. 1, kan enhver berørt tilsynsmyndighed inden for en måned efter datoen for modtagelsen anmode tilsynsmyndigheden i hjemlandet for det selskab, der ansøger om tilladelse, om i fællesskab at vurdere ansøgningen om tilladelse. Tilsynsmyndigheden i hjemlandet for det selskab, der ansøger om tilladelse, tager hensyn til konklusionerne af den fælles vurdering, når den træffer sin endelige afgørelse.

▼B

KAPITEL III

Tilsynsmyndigheder og almindelige bestemmelser

Artikel 27

Hovedformål med tilsynet

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber og har den relevante ekspertise, kapacitet og mandat til at kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse af forsikringstagerne og de begunstigede.

Artikel 28

Finansiel stabilitet og procyklikalitet

Uden at det berører hovedformålet med tilsyn som nævnt i artikel 27, sikrer medlemsstaterne, at tilsynsmyndighederne, når de udfører deres generelle opgaver, behørigt tager hensyn til den mulige indvirkning af deres afgørelser på stabiliteten i de relevante finansielle systemer i Den Europæiske Union, navnlig i nødsituationer under hensyntagen til de tilgængelige oplysninger på det pågældende tidspunkt.

Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med ekstraordinære bevægelser på de finansielle markeder hensyn til de mulige procykliske virkninger af deres foranstaltninger.

Artikel 29

Generelle principper for tilsynet

1.   Tilsynet bygger på en prospektiv og risikobaseret tilgang. Det omfatter en kontinuerlig kontrol af, om forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne. 2.   Tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber indeholder en passende kombination af aktiviteter i og kontrol uden for selskabets forretningslokaler.

▼M13

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav anvendes på en måde, der står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed, navnlig med hensyn til selskaber, der er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber. 4.   De delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der vedtages af Kommissionen, skal tage hensyn til proportionalitetsprincippet og derved sikre en forholdsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små og ikkekomplekse selskaber.

De udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EIOPA forelægger i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010, de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som forelægges i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 15, og de retningslinjer og henstillinger, som udstedes i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 16, skal sikre en forholdsmæssig anvendelse af dette direktiv, navnlig for så vidt angår små og ikkekomplekse selskaber.

5.  

Kommissionen supplerer dette direktiv ved i overensstemmelse med artikel 301a at vedtage delegerede retsakter, som angiver:

a) 

kriterierne i artikel 29a, stk. 1, herunder tilgangen til beregning af den sum, der er omhandlet i nævnte artikels litra a), nr. iv), litra b), nr. v), og litra c), nr. vii)

b) 

den metode, der skal anvendes ved klassificering af selskaber som små og ikkekomplekse selskaber, og

c) 

betingelserne for meddelelse eller tilbagetrækning af tilsynsmyndighedernes godkendelse af, at proportionalitetsforanstaltninger anvendes af selskaber, der ikke er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber omhandlet i artikel 29d.

▼M13

Artikel 29a

Kriterier for identifikation af små og ikkekomplekse selskaber

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at selskaber klassificeres som små og ikkekomplekse selskaber efter proceduren i artikel 29b, hvis selskaberne i de to på hinanden følgende regnskabsår umiddelbart forud for en sådan klassificering opfylder følgende kriterier:

a) 

For selskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed, og for selskaber, der udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, og hvis forsikringsmæssige hensættelser i tilknytning til livsforsikringsvirksomhed udgør mindst 20 % af de samlede forsikringsmæssige hensættelser uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76, og hvis årlige bruttopræmieindtægt i forbindelse med skadesforsikringsvirksomhed udgør mindre end 40 % af den samlede årlige bruttopræmieindtægt, skal alle følgende kriterier være opfyldt:

i) 

Undermodulet for renterisiko, jf. artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra a), er ikke højere end 5 % af de forsikringsmæssige hensættelser uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76.

ii) 

Den årlige bruttopræmieindtægt fra virksomhed i andre medlemsstater end hjemlandet, hvor selskabet er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14, er lavere end en af følgende tærskler:

1) 

20 000 000 EUR

2) 

10 % af dets samlede årlige bruttopræmieindtægt.

iii) 

Forsikringsmæssige hensættelser fra livsforsikringsvirksomhed uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76, overstiger ikke 1 000 000 000  EUR.

iv) 

Summen af følgende overstiger ikke 20 % af de samlede investeringer:

1) 

markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5

2) 

den del af modpartsrisikomodulet, der er omhandlet i artikel 105, stk. 6, og som svarer til eksponeringer mod securitiseringer, derivater, tilgodehavender hos mæglere og andre investeringsaktiver, som ikke er omfattet af undermodulet »spread risk«

3) 

ethvert kapitalkrav, der finder anvendelse på investeringer i immaterielle aktiver, som ikke er omfattet af markedsrisikomodulet og modpartsrisikomodulet.

v) 

Den genforsikring, som selskabet accepter, overstiger ikke 50 % af dets samlede årlige bruttopræmieindtægt.

vi) 

Solvenskapitalkravet er opfyldt.

b) 

For selskaber, der udøver skadesforsikringsvirksomhed, og for selskaber, der udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, og hvis årlige bruttopræmieindtægt i tilknytning til skadesforsikringsvirksomhed udgør mindst 40 % af deres samlede årlige bruttopræmieindtægt, og hvis forsikringsmæssige hensættelser i tilknytning til livsforsikringsvirksomhed udgør mindre end 20 % af deres samlede forsikringsmæssige hensættelser uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76, skal alle følgende kriterier være opfyldt:

i) 

Den gennemsnitlige combined ratio for skadesforsikringsvirksomhed uden genforsikring (combined ratio net of reinsurance) for de seneste tre år er under 100 %.

ii) 

Den årlige bruttopræmieindtægt fra virksomhed i andre medlemsstater end hjemlandet, hvor selskabet er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14, er lavere end en af følgende tærskler:

1) 

20 000 000  EUR

2) 

10 % af dets samlede årlige bruttopræmieindtægt.

iii) 

Den årlige bruttopræmieindtægt fra skadesforsikringsvirksomhed overstiger ikke 100 000 000  EUR.

iv) 

Summen af de årlige bruttopræmieindtægter i klasse 5-7, 11, 12, 14 og 15 i bilag I, del A, overstiger ikke 30 % af de samlede årlige præmieindtægter fra skadesforsikringsvirksomhed.

v) 

Summen af følgende overstiger ikke 20 % af de samlede investeringer:

1) 

markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5

2) 

den del af modpartsrisikomodulet, der er omhandlet i artikel 105, stk. 6, og som svarer til eksponeringer mod securitiseringer, derivater, tilgodehavender hos mæglere og andre investeringsaktiver, som ikke er omfattet af undermodulet »spread risk«

3) 

ethvert kapitalkrav, der finder anvendelse på investeringer i immaterielle aktiver, som ikke er omfattet af markedsrisikomodulet og modpartsrisikomodulet.

vi) 

Den genforsikring, som selskabet accepter, overstiger ikke 50 % af dets samlede årlige bruttopræmieindtægt.

vii) 

Solvenskapitalkravet er opfyldt.

c) 

For selskaber, der udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, og hvis forsikringsmæssige hensættelser i tilknytning til livsforsikringsvirksomhed udgør mindst 20 % af deres samlede forsikringsmæssige hensættelser uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76, og hvis årlige bruttopræmieindtægt i forbindelse med skadesforsikringsvirksomhed udgør mindst 40 % af deres samlede årlige bruttopræmieindtægt, skal alle følgende kriterier være opfyldt:

i) 

Undermodulet for renterisiko, jf. artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra a), er ikke højere end 5 % af de forsikringsmæssige hensættelser uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76.

ii) 

Den gennemsnitlige combined ratio for skadesforsikringsvirksomhed uden genforsikring (combined ratio net of reinsurance) for de seneste tre år er under 100 %.

iii) 

Forsikringsmæssige hensættelser fra livsforsikringsvirksomhed uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76, overstiger ikke 1 000 000 000  EUR.

iv) 

Den årlige bruttopræmieindtægt fra skadesforsikringsvirksomhed overstiger ikke 100 000 000 EUR.

v) 

Den årlige bruttopræmieindtægt fra virksomhed i andre medlemsstater end hjemlandet, hvor selskabet er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14, er lavere end en af følgende tærskler:

1) 

20 000 000  EUR

2) 

10 % af dets samlede årlige bruttopræmieindtægt.

vi) 

Summen af de årlige bruttopræmieindtægter i klasse 5-7, 11, 12, 14 og 15 i bilag I, del A, overstiger ikke 30 % af de samlede årlige præmieindtægter fra skadesforsikringsvirksomhed.

vii) 

Summen af følgende overstiger ikke 20 % af de samlede investeringer:

1) 

markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5

2) 

den del af modpartsrisikomodulet, der er omhandlet i artikel 105, stk. 6, og som svarer til eksponeringer mod securitiseringer, derivater, tilgodehavender hos mæglere og andre investeringsaktiver, som ikke er omfattet af undermodulet »spread risk«

3) 

ethvert kapitalkrav, der finder anvendelse på investeringer i immaterielle aktiver, som ikke er omfattet af markedsrisikomodulet og modpartsrisikomodulet.

viii) 

Den genforsikring, som selskabet accepter, overstiger ikke 50 % af dets samlede årlige bruttopræmieindtægt.

ix) 

Solvenskapitalkravet er opfyldt.

Kriterierne i første afsnit, litra a), nr. ii) og v), litra b), nr. ii) og vi), og litra c), nr. v) og viii), finder ikke anvendelse på captive-forsikringsselskaber eller på captive-genforsikringsselskaber.

Uanset første afsnit klassificeres captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber også som små og ikkekomplekse selskaber, hvis de ikke opfylder kriterierne i første afsnit, forudsat at de opfylder begge følgende kriterier:

a) 

de forsikrede og begunstigede er et eller begge af følgende:

i) 

juridiske enheder i den koncern, som captive-forsikringsselskabet eller captive-genforsikringsselskabet er en del af

ii) 

fysiske personer, som kan være omfattet af den pågældende koncerns forsikringspolicer, forudsat at den virksomhed, der dækker disse fysiske personer, forbliver under 5 % af de forsikringsmæssige hensættelser.

b) 

De underliggende forsikringsforpligtelser og forsikringsaftaler for captive-forsikrings- eller captive-genforsikringsselskabets genforsikringsforpligtelser vedrører ikke en obligatorisk ansvarsforsikring.

2.   For selskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til artikel 14 inden for de seneste to regnskabsår, vurderes opfyldelsen af kriterierne i nærværende artikels stk. 1 for så vidt angår det seneste regnskabsår inden klassificeringen eller, hvis tilladelsen er meddelt inden for de seneste 12 måneder, den i artikel 23 omhandlede driftsplan. 3.  

Følgende selskaber må aldrig klassificeres som små og ikkekomplekse selskaber:

a) 

selskaber, der anvender en godkendt partiel eller komplet intern model til beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med kravene til komplette og partielle interne modeller i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3

b) 

selskaber, der er moderselskaber i et finansielt konglomerat som defineret i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2002/87/EF eller i en koncern som defineret i nærværende direktivs artikel 212, og som er underlagt koncerntilsyn i henhold til nærværende direktivs artikel 213, stk. 2, litra a) eller b), medmindre koncernen er klassificeret som en lille og ikkekompleks koncern

c) 

selskaber, der er moderselskab for et selskab omhandlet i artikel 228, stk. 1, litra a)-e)

d) 

selskaber, der forvalter kollektive pensionsmidler som defineret i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv), hvis værdien af de kollektive pensionsmidler overstiger 1 000 000 000  EUR.

Artikel 29b

Klassificeringsprocedure for selskaber, der opfylder kriterierne

1.   Medlemsstaterne sikrer, at selskaber, der opfylder kriterierne i artikel 29a, kan underrette tilsynsmyndigheden om en sådan opfyldelse med henblik på at blive klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab. 2.  

Underretningen omhandlet denne artikels stk. 1 indgives af et selskab til tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, der har meddelt den i artikel 14 omhandlede forudgående tilladelse. Denne underretning skal indeholde følgende:

a) 

dokumentation for, at alle de kriterier, der er fastsat i artikel 29a, og som finder anvendelse på det pågældende selskab, er opfyldt

b) 

en erklæring om, at selskabet ikke planlægger nogen strategisk ændring, der vil føre til manglende opfyldelse af én eller flere af kriterierne i artikel 29a inden for de næste tre år

c) 

en identifikation af de proportionalitetsforanstaltninger, som selskabet forventer at gennemføre, navnlig hvis forenklingen med det bedste skøn påtænkes anvendt, og om selskabet planlægger at anvende den forenklede metode til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 77, stk. 8.

3.  

Tilsynsmyndigheden kan gøre modsætte sig klassificering som et lille og ikkekomplekst selskab inden for to måneder efter modtagelse af en fuldstændig underretning, jf. stk. 1, af grunde, som udelukkende vedrører én eller flere af følgende:

a) 

manglende opfyldelse af kriterierne fastsat i artikel 29a

b) 

manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet vurderet uden anvendelse af de overgangsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 77a, stk. 2, artikel 308c, artikel 308d eller, hvis det er relevant, artikel 111, stk. 1, andet afsnit

c) 

selskabet tegner sig for mere end 5 % af livsforsikringsmarkedet eller, hvis det er relevant, skadesforsikringsmarkedet i overensstemmelse med artikel 35a, stk. 1, andet afsnit, i selskabets hjemland.

4.   Enhver afgørelse truffet af tilsynsmyndigheden om at modsætte sig klassificering som et lille og ikkekomplekst selskab skal begrundes og meddeles det pågældende selskab skriftligt.

I mangel af en sådan afgørelse klassificeres selskabet som et lille og ikkekomplekst selskab ved udløbet af den periode på to måneder, der er omhandlet i stk. 3.

Hvis tilsynsmyndigheden inden udløbet af den i stk. 3 omhandlede periode på to måneder har truffet en afgørelse, der bekræfter, at kriterierne er opfyldt, klassificeres selskabet som et lille og ikkekomplekst selskab fra datoen for denne afgørelse.

5.   For så vidt angår anmodninger, som tilsynsmyndighederne modtager inden for de første seks måneder fra den 30. januar 2027, forlænges den periode, der er omhandlet i stk. 3, til fire måneder. 6.   Et selskab klassificeres som et lille og ikkekomplekst selskab, så længe denne klassificering ikke ophører i overensstemmelse med dette stykke.

Hvis et lille og ikkekomplekst selskab ikke længere opfylder et af kriterierne i artikel 29a, stk. 1, underretter det straks tilsynsmyndigheden herom. Hvis en sådan manglende opfyldelse fortsætter i to på hinanden følgende år, underretter selskabet tilsynsmyndigheden herom og ophører med at være klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab fra det følgende regnskabsår.

Hvis et selskab, der er klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab, opfylder et eller flere af udelukkelseskriterierne i artikel 29a, stk. 3, underretter dette selskab straks tilsynsmyndigheden herom og ophører med at være klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab fra det følgende regnskabsår.

Artikel 29c

Anvendelse af proportionalitetsforanstaltninger af selskaber, der er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber

1.   Medlemsstaterne sikrer, at selskaber, der er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber, kan anvende alle proportionalitetsforanstaltninger. 2.  

Hvis tilsynsmyndigheden har alvorlige betænkeligheder med hensyn til risikoprofilen for et lille og ikkekomplekst selskab, kan tilsynsmyndigheden uanset stk. 1 anmode det pågældende selskab om at undlade at anvende én eller flere proportionalitetsforanstaltninger, forudsat at anmodningen er behørigt skriftligt begrundet med henvisning til de særlige betænkeligheder vedrørende selskabets risikoprofil. Alvorlige betænkeligheder anses for at foreligge, hvis:

a) 

solvenskapitalkravet ikke længere er opfyldt, eller der er risiko for manglende opfyldelse inden for de følgende tre måneder, som i givet fald vurderes uden anvendelse af de overgangsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 77a, stk. 2, artikel 308c, artikel 308d eller, hvis det er relevant, artikel 111, stk. 1, andet afsnit

b) 

selskabets ledelsessystem er ineffektivt i den i artikel 41 anvendte betydning, eller

c) 

væsentlige ændringer i selskabets risikoprofil kan føre til betydelig manglende opfyldelse af ét eller flere af kriterierne i artikel 29a, stk. 1.

Artikel 29d

Anvendelse af proportionalitetsforanstaltninger af selskaber, der ikke er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der ikke er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber, kun kan anvende proportionalitetsforanstaltninger som omhandlet i artikel 35, stk. 5a, artikel 41, artikel 45, stk. 1b og 5, artikel 77, stk. 8, og artikel 144a, stk. 4, og proportionalitetsforanstaltninger som omhandlet i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til dette direktiv, og som både udtrykkeligt finder anvendelse på små og ikkekomplekse selskaber i overensstemmelse med artikel 29c og identificeres med henblik på nærværende artikel, med tilsynsmyndighedens forudgående godkendelse.

Et forsikrings- eller genforsikringsselskab indgiver en skriftlig anmodning om godkendelse til tilsynsmyndigheden. Anmodningen skal indeholde:

a) 

en liste over de proportionalitetsforanstaltninger, der påtænkes anvendt, og en begrundelse for, at deres anvendelse er berettiget i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med selskabets virksomhed

b) 

enhver anden væsentlig oplysning om selskabets risikoprofil

c) 

en erklæring om, at selskabet ikke planlægger nogen strategisk ændring, der vil få indvirkning på selskabets risikoprofil inden for de næste tre år.

2.   Tilsynsmyndigheden vurderer anmodningen inden for to måneder efter modtagelsen af den i stk. 1, andet afsnit, omhandlede anmodning og underretter selskabet om sin godkendelse eller sit afslag samt om de proportionalitetsforanstaltninger, hvis anvendelse er blevet godkendt. Hvis tilsynsmyndigheden godkender anvendelse af proportionalitetsforanstaltninger på visse vilkår eller betingelser, skal afgørelsen om godkendelse indeholde en begrundelse for disse vilkår og betingelser. En afgørelse truffet af tilsynsmyndigheden om at modsætte sig anvendelse af én eller flere af de proportionalitetsforanstaltninger, der er anført i anmodningen, underrettes skriftligt og skal indeholde en begrundelse for tilsynsmyndighedens afgørelse. Denne begrundelse skal være knyttet til selskabets risikoprofil. 3.   Tilsynsmyndigheden kan anmode om yderligere oplysninger, som er nødvendige for at fuldføre den vurdering, der er omhandlet i stk. 2. Den periode, der er omhandlet i nævnte stykke, suspenderes i perioden mellem datoen for tilsynsmyndighedernes første anmodning om oplysninger og modtagelsen af det berørte selskabs besvarelse heraf. Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndigheden fører ikke til suspension af vurderingsperioden. 4.   For så vidt angår anmodninger, som tilsynsmyndighederne modtager inden den 31. juli 2027, er den periode, der er omhandlet i stk. 2, fire måneder. 5.   Godkendelsen af anvendelse af proportionalitetsforanstaltninger kan ændres eller trækkes tilbage på et hvilket som helst tidspunkt, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig. Enhver afgørelse fra tilsynsmyndigheden om at ændre eller trække denne godkendelse tilbage skal begrundes og meddeles det pågældende selskab skriftligt.

Artikel 29e

Overvågning af anvendelsen af proportionalitetsforanstaltninger

1.   Senest ét år efter forsikrings- og genforsikringsselskabers klassificering som små og ikkekomplekse selskaber indberetter de oplysninger til deres tilsynsmyndigheder om de proportionalitetsforanstaltninger, der anvendes, som en del af de oplysninger, som skal forelægges med henblik på tilsyn, jf. artikel 35. Hvis sådanne selskaber har til hensigt at ændre listen over proportionalitetsforanstaltninger, der skal anvendes, underretter de straks deres tilsynsmyndigheder herom. 2.   Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender proportionalitetsforanstaltninger i henhold til artikel 29d, beslutter at ophøre med at anvende sådanne foranstaltninger, underretter de deres tilsynsmyndigheder herom. 3.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender proportionalitetsforanstaltninger, som svarer til eksisterende foranstaltninger i henhold til dette direktiv, senest den 28. januar 2025, kan fortsat anvende sådanne foranstaltninger uden at anvende kravene i artikel 29b, 29c og 29d i en periode på højst fire regnskabsår.

▼B

Artikel 30

Tilsynsmyndigheder og omfanget af tilsynet

1.   Ansvaret for det finansielle tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med den virksomhed, de udøver gennem filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, henhører udelukkende under hjemlandets kompetence. 2.  

►M13  Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, skal omfatte kontrol med et forsikrings- og genforsikringsselskabs samlede virksomhed og dets ledelsessystem, dets solvens, afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser, dets aktiver og den anerkendte egenkapital i overensstemmelse med de fastsatte regler og den fulgte praksis i hjemlandet i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på EU-plan. ◄

Har det pågældende forsikringsselskab tilladelse til at dække de risici, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I, omfatter tilsynet også kontrol med de tekniske midler, som forsikringsselskabet råder over for at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets lovgivning foreskriver kontrol med disse midler.

3.  

Hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller i tilfælde af et genforsikringsselskab hvis tilsynsmyndigheder i værtslandet har en begrundet formodning om, at et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet, underretter de tilsynsmyndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsprincipper.

Artikel 31

Gennemsigtighed og ansvarlighed

1.   Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og respekterer hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger. 2.  

Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:

a) 

love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet

b) 

de generelle kriterier og metoder, herunder de måder, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, der benyttes som led i tilsynsprocessen som beskrevet i artikel 36

c) 

aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af tilsynsreglerne

d) 

den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder, som dette direktiv tillader

e) 

målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i forbindelse med tilsynet.

De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være tilstrækkelige til, at der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som vælges af tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater.

Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt. Der skal være adgang til de oplysninger, der henvises til i litra a)-e) i første afsnit, via en enkelt elektronisk adresse i hver medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse af medlemmer af tilsynsmyndighedernes styrende organer og ledelse.

▼M5

4.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter vedrørende denne artikels stk. 2, hvori specificeres de centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede statistiske data, og oplysningernes indhold og offentliggørelsesdato, jf. dog artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256. 5.   For at sikre ensartede anvendelsesbetingelser for så vidt angår denne artikels stk. 2 og uden at det berører artikel 35, artikel 51, artikel 254, stk. 2, og artikel 256, udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer modellerne og strukturen for oplysninger som fastsat i denne artikel.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 32

Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler

1.   Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftale indgået med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet. 2.   Et genforsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en retrocessionsaftale indgået af et genforsikringsselskab med et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 14, af grunde, der direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs finansielle soliditet.

Artikel 33

Tilsyn med filialer i andre medlemsstater

Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i en anden medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial, skal medlemsstaterne sørge for, at hjemlandets tilsynsmyndigheder efter at have givet værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom selv eller ved personer, der er bemyndiget hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.

Det pågældende værtslands myndigheder kan deltage i denne kontrol.

▼M5

Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt tilsynsmyndighederne i en værtsmedlemsstat, at den agter at foretage kontroller på stedet i overensstemmelse med stk. 1, og hvis det forbydes denne tilsynsmyndighed at udøve sin ret til at foretage disse kontroller på stedet, eller hvis tilsynsmyndighederne i værtsmedlemsstaten i praksis ikke er i stand til at udøve deres ret til at deltage i henhold til stk. 2, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgelser på stedet, såfremt de udføres af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.

▼B

Artikel 34

Generelle tilsynsbeføjelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe forebyggende og korrigerende foranstaltninger med henblik på at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de love og administrative bestemmelser, som de skal overholde i hver medlemsstat. 2.   Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder, hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over for forsikrings- og genforsikringsselskaber og medlemmerne af deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan. 3.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få udleveret alle de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35. 4.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden beregningen af solvenskapitalkravet og i det omfang, det er relevant og nødvendigt, at udvikle kvantitative værktøjer som led i tilsynsprocessen til vurdering af forsikrings- eller genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle begivenheder eller fremtidige forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser for deres samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at forlange, at selskaberne gennemfører tilsvarende test. 5.   Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontroller på stedet i forsikrings- og genforsikringsselskabers forretningslokaler. 6.   Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt forhold til formålet. 7.   De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også gælde i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede aktiviteter. 8.   Beføjelserne i stk. 1-5 og stk. 7 udøves om nødvendigt ved håndhævelse og, hvor det er hensigtsmæssigt, ved rettens hjælp.

Artikel 35

Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed

▼M5

1.  

►M13  Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne de oplysninger, der er nødvendige med henblik på tilsyn, under hensyntagen til målene med tilsyn fastsat i artikel 27 og 28 og de generelle principper for tilsyn fastsat i artikel 29, navnlig proportionalitetsprincippet. ◄ Sådanne oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:

▼B

a) 

til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de værdiansættelsesprincipper, de benytter til solvensformål, deres risici og risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensætning, kapitalbehov og kapitalforvaltning

b) 

til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres tilsynsmæssige rettigheder og pligter.

2.  

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:

a) 

beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte oplysninger, som de forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal udlevere

i) 

med bestemte mellemrum

ii) 

ved bestemte begivenheder

iii) 

i forbindelse med undersøgelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs situation

b) 

beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i besiddelse af, eller om aftaler indgået med tredjeparter, og

c) 

beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og aktuarer.

3.  

De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:

a) 

kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination heraf

b) 

historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende kombination heraf, og

c) 

data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.

4.  

De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:

a) 

de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs virksomhed og navnlig de risici, der knytter sig til denne virksomhed

b) 

de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender, sammenlignelige og konsekvente over tid, og

c) 

de skal være relevante, troværdige og forståelige.

5.   Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører passende systemer og strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt fastlægger en af forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne oplysninger altid er fyldestgørende.

▼M13

5a.   Under hensyntagen til de oplysninger, der kræves i stk. 1, 2 og 3, og til principperne i stk. 4 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne en regelmæssig tilsynsrapport, der indeholder oplysninger om det pågældende selskabets virksomhed og resultater, ledelsessystem, risikoprofil, værdiansættelse til solvensformål og kapitalforvaltning i løbet af rapporteringsperioden.

Hyppigheden af den regelmæssige tilsynsrapport skal være:

a) 

hvert tredje år for små og ikkekomplekse selskaber eller, hvis tilsynsmyndigheden tillader det, op til hvert femte år

b) 

hvert tredje år for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der ikke er små og ikkekomplekse selskaber.

Med henblik på andet afsnits litra b) kan en tilsynsmyndighed, hvis det anses for at være nødvendigt, kræve, at selskaber, der er underlagt tilsyn, indberetter hyppigere.

▼M13 —————

▼M13

9.  

Kommissionen supplerer dette direktiv ved i overensstemmelse med artikel 301a at vedtage delegerede retsakter, som præciserer:

a) 

de i nærværende artikels stk. 1-4 nævnte oplysninger

b) 

kriterierne for begrænset tilsynsindberetning for captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene ved disse specifikke typer selskaber med henblik på i passende omfang at sikre konvergens i tilsynsindberetningen.

▼M5

10.   ►M13  For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende regelmæssig tilsynsindberetning med hensyn til modellerne for indgivelse af oplysninger til tilsynsmyndighederne, jf. stk. 1 og 2, herunder de risikobaserede grænseværdier, der fastsætter udløsningsmekanismen for indberetningskrav, når det er relevant, eller enhver undtagelse vedrørende specifikke oplysninger for visse typer selskaber, f.eks. captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene for specifikke typer selskaber. EIOPA udvikler IT-løsninger, herunder indberetningsmodeller og instrukser for den indberetning, der er omhandlet i stk. 1 og 2. ◄

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼M13 —————

▼M13

12.  

Senest den 29. januar 2027 forelægger EIOPA Kommissionen en rapport om potentielle foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige ændringer, med henblik på at udvikle en integreret dataindsamling for at:

a) 

mindske overlapninger og uoverensstemmelser mellem indberetningsrammen i forsikringssektoren og andre sektorer i den finansielle branche

b) 

forbedre datastandardiseringen og en effektiv deling og anvendelse af data, der allerede er indberettet inden for en EU-indberetningsramme af enhver relevant kompetent EU-myndighed eller national kompetent myndighed, og

c) 

reducere overholdelsesomkostningerne.

EIOPA prioriterer, men begrænser sig ikke til, oplysninger om områder for indberetning vedrørende institutter for kollektiv investering og derivater.

Ved udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i første afsnit, arbejder EIOPA tæt sammen med de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Centralbank (ECB) og inddrager, hvor det er relevant, de nationale kompetente myndigheder.

Artikel 35a

Undtagelser fra og begrænsninger af kvantitativ regelmæssig tilsynsindberetning indrømmet af tilsynsmyndighederne

1.  

Hvis de bestemte mellemrum, der er omhandlet i artikel 35, stk. 2, litra a), nr. i), er under et år, kan de kompetente tilsynsmyndigheder, uden at dette berører artikel 129, stk. 4, begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning, hvis:

a) 

indgivelse af disse oplysninger vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til selskabets virksomhed

b) 

oplysningerne mindst indberettes hvert år.

Denne begrænsning af den regelmæssige tilsynsindberetning indrømmes kun selskaber, der kollektivt ikke tegner sig for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring, skadesforsikring og genforsikring, hvor markedsandelen for livsforsikring er baseret på forsikringsmæssige bruttohensættelser, og markedsandelen for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter.

Ved afgørelsen af, om selskaber kan komme i betragtning til disse begrænsninger, giver tilsynsmyndighederne prioritet til små og ikkekomplekse selskaber.

2.  

De berørte tilsynsmyndigheder kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning eller undtage forsikrings- eller genforsikringsselskaber fra post-for-post-indberetning, hvis:

a) 

indgivelse af disse oplysninger vil være uforholdsmæssigt byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til det pågældende selskabs virksomhed

b) 

indgivelse af disse oplysninger ikke er nødvendig for et effektivt tilsyn med det pågældende selskab

c) 

undtagelsen ikke undergraver stabiliteten i de berørte finansielle systemer i Unionen, og

d) 

det pågældende selskab er i stand til at fremlægge oplysningerne på anmodning.

Undtagelsen fra post-for-post-indberetning indrømmes kun selskaber, der kollektivt ikke tegner sig for over 20 % af en medlemsstats marked for henholdsvis livsforsikring, skadesforsikring og genforsikring, hvor markedsandelen for livsforsikring er baseret på forsikringsmæssige bruttohensættelser, og markedsandelen for skadesforsikring er baseret på bruttopræmieindtægter.

Ved afgørelsen af, om selskaber kan komme i betragtning til disse begrænsninger eller undtagelser, giver tilsynsmyndighederne prioritet til små og ikkekomplekse selskaber.

3.  

Captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber undtages fra regelmæssig post-for-post-tilsynsindberetning, hvis de bestemte mellemrum, jf. artikel 35, stk. 2, litra a), nr. i), er kortere end et år, forudsat at de opfylder begge følgende betingelser:

a) 

De forsikrede og begunstigede er en af følgende:

i) 

juridiske enheder i den koncern, som captive-forsikringsselskabet eller captive-genforsikringsselskabet er en del af

ii) 

fysiske personer, der kan være dækkede i henhold til den pågældende koncerns forsikringspolicer, forudsat at den virksomhed, der dækker disse fysiske personer, forbliver under 5 % af de forsikringsmæssige hensættelser.

b) 

De underliggende forsikringsforpligtelser og forsikringsaftaler for captive-forsikrings- eller captive-genforsikringsselskabets genforsikringsforpligtelser vedrører ikke en obligatorisk ansvarsforsikring.

4.  

Med henblik på denne artikels stk. 1 og 2 vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen for selskaber, der er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber, om indgivelse af oplysninger vil være alt for byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets risici, idet der som minimum tages hensyn til:

a) 

de markedsrisici, som selskabets investeringer giver anledning til

b) 

graden af risikokoncentrationer

c) 

de mulige virkninger af forvaltningen af selskabets aktiver for den finansielle stabilitet

d) 

selskabets systemer og strukturer for indgivelse af oplysninger til tilsynsformål og den skriftlige politik, der er omhandlet i artikel 35, stk. 5.

5.  

Med henblik på stk. 1 og 2 vurderer tilsynsmyndighederne som led i tilsynsprocessen for selskaber, der ikke er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber, om indgivelse af oplysninger vil være alt for byrdefuld i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets risici, idet der som minimum tages hensyn til stk. 4, litra a)-d), og følgende:

a) 

omfanget af selskabets præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver

b) 

volatiliteten af de forsikringskrav og -ydelser, der dækkes af selskabet

c) 

det samlede antal livsforsikrings- og skadesforsikringsklasser, der er meddelt tilladelse til

d) 

hensigtsmæssigheden af selskabets ledelsessystem

e) 

kapitalgrundlagsniveauet til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet

f) 

om selskabet er et captive-forsikringsselskab eller et captive-genforsikringsselskab, der kun dækker risici forbundet med den industri- eller handelskoncern, som selskabet tilhører.

6.  

For at sikre en sammenhængende og konsekvent anvendelse af denne artikels stk. 1-5 udsteder EIOPA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for nærmere at præcisere:

a) 

metoderne til bestemmelse af de markedsandele, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit, og stk. 2, andet afsnit

b) 

den proces, som tilsynsmyndighederne skal anvende til underretning af forsikrings- og genforsikringsselskaber om enhver begrænsning eller undtagelse omhandlet i denne artikel.

Artikel 35b

Indberetningsfrister

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indgiver de oplysninger, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1-4, til tilsynsmyndighederne på årlig eller mindre hyppig basis inden for 16 uger efter afslutningen af selskabets regnskabsår. 2.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indgiver de oplysninger, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1-4, til tilsynsmyndighederne én gang i kvartalet senest fem uger efter afslutningen af hvert kvartal. 3.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indgiver den regelmæssige tilsynsrapport omhandlet i artikel 35, stk. 5a, til tilsynsmyndighederne senest 18 uger efter afslutningen af selskabets regnskabsår.

▼B

Artikel 36

Tilsynsproces

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overholde de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til ledelsessystemet, en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor eller kan komme til at stå overfor, samt en vurdering af selskabernes evne til at måle disse risici under hensyn til den kontekst, som de opererer inden for.

2.  

Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:

▼M13

a) 

overholder reglerne om ledelsessystemet, herunder kravene vedrørende egnethed og hæderlighed, jf. artikel 42, og vurderingen af egen risiko og solvens, jf. kapitel IV, afdeling 2

▼B

b) 

overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2

c) 

overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5

d) 

overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6

e) 

overholder reglerne vedrørende ►C1  kapitalgrundlagets ◄ kvalitet og størrelse som fastsat i kapitel VI, afdeling 3

f) 

til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller, jf. kapitel IV, afdeling 4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.

3.   Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i stand til at afsløre en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller genforsikringsselskab og til at overvåge, hvordan der rettes op denne forværring. 4.  

Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår, der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.

Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå sådanne begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.

5.   Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at forsikrings- og genforsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der afsløres som led i tilsynsprocessen. 6.  

De i stk. 1, 2 og 4 nævnte undersøgelser, evalueringer og vurderinger foretages med regelmæssige mellemrum.

Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval og i hvilket omfang disse undersøgelser, evalueringer og vurderinger skal finde sted, under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed.

Artikel 37

Kapitaltillæg

1.  

I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde og ved begrundet afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller genforsikringsselskab. Denne mulighed må kun benyttes i følgende tilfælde:

a) 

tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standardformlen i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og:

i) 

kravet om at anvende en intern model efter artikel 119 er uhensigtsmæssig eller har været ineffektiv, eller

ii) 

en partiel eller komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med artikel 119

▼M5

b) 

tilsynsmyndigheden finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern model eller en delvist intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3, fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke inden for en passende tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre afspejler den givne risikoprofil

▼B

c) 

tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab afviger væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling 2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre en korrekt identifikation, måling, overvågning, styring og rapportering af de risici, som det er eller kunne blive udsat for, og at gennemførelsen af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne udbedre manglerne i tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.

▼M5

d) 

forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjusteringen, jf. artikel 77d eller overgangsforanstaltninger, jf. artikel 308c og 308d, og tilsynsmyndigheden finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for disse justeringer og overgangsforanstaltninger.

▼M13

e) 

forsikrings- eller genforsikringsselskabet anvender en af de overgangsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 308c og 308d, og alle følgende betingelser er opfyldt:

i) 

Selskabet vil ikke opfylde solvenskapitalkravet uden anvendelse af overgangsforanstaltningen.

ii) 

Selskabet har hverken forelagt tilsynsmyndigheden den oprindelige indfasningsplan inden for den krævede frist som fastsat i artikel 308e, stk. 2, eller den krævede årsrapport som fastsat i nævnte artikels stk. 3.

▼M5

2.   I de i stk. 1, litra a) og b), anførte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der sikrer, at selskabet overholder artikel 101, stk. 3.

I de i stk. 1, litra c), nævnte situationer skal kapitaltillægget være proportionalt med de væsentlige risici, som skyldes de mangler, der medførte, at tilsynsmyndigheden besluttede at indføre tillægget.

▼M13

I de i stk. 1, litra d) og e), anførte situationer skal kapitaltillægget stå i rimeligt forhold til de væsentlige risici, der følger af henholdsvis afvigelsen og den manglende overholdelse, der er omhandlet i disse litraer.

▼B

3.   I de i stk. 1, litra b) og c), nævnte situationer sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet gør sit yderste for at rette op på de mangler, der har ført til kravet om et kapitaltillæg. 4.   Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst én gang årligt, og kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har foranlediget det. 5.  

Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.

Uanset afsnit 1 kan solvenskapitalkravet ikke indeholde kapitaltillægget, der kan stilles krav om i henhold til stk. 1, litra c) med henblik på beregning af risikotillægget i artikel 77, stk. 5.

▼M5

6.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præciserer, under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg. 7.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der nærmere præciserer metoderne til beregning af kapitaltillæg. 8.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for afgørelser om at indføre, beregne og ophæve kapitaltillæg.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 38

Tilsyn med outsourcede funktioner og aktiviteter

1.  

Uden at dette berører artikel 49 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der outsourcer en funktion eller en forsikrings- eller genforsikringsaktivitet, træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de følgende krav er opfyldt:

a) 

at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede funktion eller aktivitet

b) 

at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og tilsynsmyndigheder skal have effektiv adgang til data angående de outsourcede funktioner eller aktiviteter

c) 

tilsynsmyndighederne skal have effektiv adgang til tjenesteyderens forretningslokaler og skal være i stand til at udøve disse adgangsrettigheder.

2.  

Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der fører tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller gennem personer, de udpeger til dette formål, at gennemføre kontrolundersøgelser i tjenesteyderens lokaler. Tilsynsmyndigheden for forsikrings- eller genforsikringsselskabet underretter den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, inden den gennemfører kontrolundersøgelsen. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er tilsynsmyndigheden den relevante myndighed.

Tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet er hjemmehørende, kan overlade kontrolundersøgelserne til tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende.

▼M5

Hvis en tilsynsmyndighed har meddelt den relevante myndighed i tjenesteyderens medlemsstat, at den agter at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med dette stykke, eller, hvis den foretager en kontrol på stedet i overensstemmelse med første afsnit, hvis denne tilsynsmyndighed i praksis ikke er i stand til at udøve sin ret til at foretage denne kontrol på stedet, kan tilsynsmyndigheden henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel.

I henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgelser på stedet, såfremt de foretages af to eller flere tilsynsmyndigheder i fællesskab.

▼B

Artikel 39

Overdragelse af portefølje

1.  

Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har hovedsæde på deres område, overdrager hele eller en del af deres portefølje, hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til reglerne om fri etableringsret eller aftaler indgået i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Fællesskabet.

Der gives kun tilladelse til denne overdragelse, hvis tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland godtgør, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1  det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 100, stk. 1.

2.   Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse. 3.   Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin portefølje, skal den medlemsstat, hvor den pågældende filial er beliggende, høres. 4.   I de i stk. 1 og 3 omhandlede tilfælde meddeler tilsynsmyndighederne i det afgivende forsikringsselskabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra myndighederne i de medlemsstater, hvor aftalerne blev indgået enten i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. 5.  

Myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler myndighederne i det overdragende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen af høringsanmodningen.

Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som et stiltiende samtykke.

6.  

En overdragelse af en portefølje, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal offentliggøres enten før eller efter tilladelsen som foreskrevet i hjemlandets lovgivning, i den medlemsstat, hvor risikoen eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.

KAPITEL IV

Betingelserne for udøvelse af virksomhed

Afdeling 1

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar

Artikel 40

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvar

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.

▼M13

Medlemmerne af et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- og tilsynsorganer skal til enhver tid have et godt omdømme og kollektivt besidde tilstrækkelig viden, færdigheder og erfaring til at kunne varetage deres opgaver.

Medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer må ikke være dømt for alvorlige eller gentagne lovovertrædelser vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme eller andre lovovertrædelser, der kan rejse tvivl om deres gode omdømme, i mindst de ti år, der går forud for det år, hvor de varetager eller ville varetage deres opgaver i selskabet.

▼B

Afdeling 2

Ledelsessystem

Artikel 41

Generelle ledelseskrav

1.  

Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt ledelsessystem, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets virksomhed.

Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig organisationsstruktur med en klar fordeling og passende adskillelse af ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det skal sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.

▼M13

Ledelsessystemet gennemgås regelmæssigt internt. En sådan intern gennemgang skal omfatte en vurdering af, om administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets sammensætning, effektivitet og interne ledelse er tilstrækkelig, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med selskabets virksomhed.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indføre en politik, der fremmer mangfoldighed i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, herunder fastsættelse af individuelle kvantitative mål vedrørende kønsbalance.

EIOPA udsteder retningslinjer for begrebet mangfoldighed, der skal tages i betragtning ved udvælgelsen af medlemmer af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

▼B

2.   Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed.

▼M13

2a.   Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber udpeger forskellige personer til at varetage nøglefunktionerne risikostyring, aktuar, compliance og intern revision, og at disse funktioner varetages uafhængigt af de øvrige funktioner for at undgå interessekonflikt.

Hvis et selskab er klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab i henhold til artikel 29b, eller hvis et selskab har opnået forudgående tilsynsmæssig godkendelse i henhold til artikel 29d, kan de personer, der har ansvaret for nøglefunktionerne risikostyring, aktuar og compliance, også varetage enhver anden nøglefunktion end intern revision og enhver anden funktion eller være medlem af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Potentielle interessekonflikter håndteres korrekt.

b) 

Kombinationen af funktioner eller kombinationen af en funktion, som forudsætter medlemskab af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, bringer ikke personens evne til at varetage sine ansvarsområder i fare.

▼M13

3.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal have skriftlige politikker for mindst risikostyring, intern kontrol, intern revision, aflønning og i givet fald outsourcing. De sikrer, at disse politikker gennemføres.

Disse skriftlige politikker gennemgås mindst én gang årligt. De skal forhåndsgodkendes af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet og tilpasses i lyset af enhver betydelig ændring i det pågældende system eller inden for det pågældende område. Små og ikkekomplekse selskaber kan foretage en mindre hyppig gennemgang som minimum hvert femte år, medmindre tilsynsmyndigheden på grundlag af det pågældende selskabs særlige forhold konkluderer, at der er behov for en hyppigere gennemgang.

▼M11

4.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber træffer passende foranstaltninger til at sikre kontinuitet og regelmæssighed i udøvelsen af deres virksomhed, inklusive udarbejdelse af beredskabsplaner. Selskabet anvender med henblik herpå hensigtsmæssige og rimeligt afpassede systemer, ressourcer og procedurer og opretter og styrer navnlig net- og informationssystemer i overensstemmelse med i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 ( 12 ).

▼B

5.  

Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser til at kunne verificere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og til at kunne evaluere de nye risici, som selskaberne identificerer, og som vil kunne påvirke selskabernes finansielle soliditet.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at kunne forlange, at ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre overholdelse af kravene i artikel 42-49.

Artikel 42

Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende betingelser:

a) 

deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at muliggøre en sund og forsigtig ledelse (egnethed), og

b) 

deres omdømme og integritet skal være af god standard (hæderlighed).

▼M13

2.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndigheden om enhver ændring med hensyn til, hvilke personer der reelt driver et selskab eller er ansvarlige for andre nøglefunktioner, og om årsagerne til ændringen samt alle oplysninger, der er nødvendige for kunne vurdere, om de nye personer, der er udnævnt til at lede selskabet, er egnede og hæderlige. 3.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter deres tilsynsmyndighed, hvis en af de i stk. 1 nævnte personer ikke længere opfylder kravene i stk. 1 eller er blevet udskiftet af denne årsag. 4.   Hvis en person, der reelt driver selskabet eller har andre nøglefunktioner, ikke opfylder kravene i stk. 1, har tilsynsmyndighederne beføjelse til at pålægge forsikrings- og genforsikringsselskabet at fjerne personen fra denne post.

▼B

Artikel 43

Bevis for hæderlighed

1.   Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for hæderlighed, at de ikke tidligere har været erklæret konkurs, eller begge, skal denne medlemsstat som tilstrækkeligt bevis for statsborgere fra de øvrige medlemsstater godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår, at disse krav er opfyldt. 2.  

Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, ►C1  kan det erstattes af en erklæring under ed — eller i medlemsstater, hvor en sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en tro og love erklæring — der afgives af den pågældende udenlandske statsborger ◄ for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet fald for en notar i hjemlandet eller den medlemsstat, som den udenlandske statsborger kommer fra.

▼C1

Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne edsaflæggelse eller tro og love erklæring.

▼B

Den i første afsnit nævnte erklæring om, at der ikke foreligger eller har foreligget konkurs, kan ligeledes afgives for en kompetent erhvervsorganisation i den pågældende medlemsstat.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter må ved deres forelæggelse ikke være ældre end tre måneder. 4.  

Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med hensyn til udstedelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de myndigheder og organer, for hvilke de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om tilladelse til på denne medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.

Artikel 44

Risikostyring

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der omfatter de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til stadighed at identificere, måle, overvåge, styre og, på såvel et individuel som et aggregeret plan, indberette de risici, som de er eller kan blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.

Dette risikostyringssystem skal være effektivt og velintegreret i forsikrings- eller genforsikringsselskabets organisationsstruktur og i beslutningstagningsproces under behørig hensyntagen til de personer, som reelt driver selskabet eller indtager andre nøgleposter.

2.  

Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af solvenskapitalkravet, jf. artikel 101, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde indgår i beregningen heraf.

Risikostyringssystemet skal dække mindst følgende områder:

a) 

forsikringstegning og hensættelser

b) 

asset–liability management

c) 

investering, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser

d) 

styring af likviditets- og koncentrationsrisici

▼M13

e) 

styring af operationel risiko, herunder cybersikkerhed som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 ( 13 )

▼B

f) 

genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.

Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker vedrørende andet afsnit, litra a)-f).

▼M5

Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, eller volatilitetsjusteringen, jf. artikel 77d, udarbejder de en likviditetsplan, der forudsiger ind- og udgående cash flows i forbindelse med aktiver og passiver, som er genstand for disse justeringer.

▼M13

Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvender volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d, skal deres likviditetsplaner tage højde for anvendelsen af volatilitetsjusteringen og vurdere, om der kan opstå likviditetsbegrænsninger, som ikke er i overensstemmelse med anvendelsen af volatilitetsjusteringen.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber tager hensyn til den kort-, mellemlang- og langsigtede tidshorisont, når de vurderer bæredygtighedsrisici.

Med henblik på den i femte afsnit omhandlede vurdering sikrer tilsynsmyndighederne, at selskaber som led i deres risikostyring har strategier, politikker, processer og systemer for identifikation, måling, styring og overvågning af bæredygtighedsrisici på kort, mellemlang og lang sigt.

▼M5

2a.  

For så vidt angår aktiv-passiv-styringen skal forsikrings- og genforsikringsselskaber regelmæssigt vurdere:

a) 

følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de antagelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77a

b) 

når matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b anvendes:

▼M13

i) 

følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for de antagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af det grundlæggende spread, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)

▼M5

ii) 

følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for ændringer i sammensætningen af den tilknyttede aktivportefølje

▼M13 —————

▼M13

c) 

når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes, følsomheden af deres forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag over for ændringer i de økonomiske forhold, der vil påvirke det i artikel 77d, stk. 3, omhandlede risikokorrigerede spread.

▼M5

Forsikrings- og genforsikringsselskaber sender årligt vurderingerne omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c), til tilsynsmyndigheden som led i indberetningen efter artikel 35. Såfremt en nedsættelse af matchtilpasningen eller af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere overholdes, fremsender selskabet endvidere en analyse af, hvilke foranstaltninger det kunne træffe i en sådan situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.

▼M13

Når volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d anvendes, skal den skriftlige risikostyringspolitik, jf. artikel 41, stk. 3, tage hensyn til volatilitetsjusteringen.

▼M13

2b.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber udarbejder og overvåger gennemførelsen af specifikke planer, der omfatter kvantificerbare mål og processer med henblik på at overvåge og imødegå de finansielle risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af bæredygtighedsfaktorer, herunder risici, der opstår som følge af tilpasningsprocessen og af omstillingstendenser i forbindelse med Unionens og medlemsstaternes relevante reguleringsmæssige mål og retsakter vedrørende bæredygtighedsfaktorer, navnlig dem, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 ( 14 ).

De kvantificerbare mål og processer til at imødegå de bæredygtighedsrisici, der er omfattet af de planer, som er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal tage hensyn til de seneste rapporter og foranstaltninger, der er foreskrevet af Det Europæiske Videnskabeligt Rådgivende Organ om Klimaændringer, navnlig vedrørende opfyldelse af Unionens klimamål. Hvis et selskab videregiver oplysninger om bæredygtighedsspørgsmål i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, skal de planer, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, være i overensstemmelse med de planer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 19a eller 29a, og skal navnlig omfatte foranstaltninger med hensyn til selskabets forretningsmodel og -strategi, som er konsekvente på tværs af begge planer. Hvis det er relevant, skal de metoder og antagelser, der understøtter de mål, forpligtelser og strategiske beslutninger, som selskaber offentliggør, være i overensstemmelse med de metoder og antagelser, der indgår i de planer, som er omhandlet i dette stykkes første afsnit.

Målene, processerne og foranstaltningerne til håndtering af de bæredygtighedsrisici, der indgår i de planer, som er omhandlet i dette stykkes første afsnit, skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de bæredygtighedsrisici, der er forbundet med forretningsmodellen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, i overensstemmelse med artikel 29, stk. 3.

2c.  

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for nærmere at præcisere:

a) 

minimumsstandarderne for og referencemetoderne til identifikation, måling, styring og overvågning af bæredygtighedsrisici

b) 

de elementer, der skal være omfattet af de planer, som skal udarbejdes i overensstemmelse med denne artikels stk. 2b og 2e, og som skal omfatte specifikke tidslinjer og mellemliggende kvantificerbare mål og delmål, med henblik på at overvåge og håndtere de finansielle risici, der opstår som følge af bæredygtighedsfaktorer, samt de indbyrdes forbindelser med kravene i artikel 45 og 45a

c) 

tilsynstilgange i forbindelse med de planer, kvantificerbare mål og processer, der er omhandlet i stk. 2b og 2e

d) 

elementerne i de planer, der er omhandlet i denne artikels stk. 2b og 2e, som skal offentliggøres, herunder de relevante kvantificerbare mål, i overensstemmelse med artikel 51.

EIOPA forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2d.   Selskaber skal hvert år oplyse om de kvantificerbare mål, der indgår i de planer, som er omhandlet i stk. 2b og 2e. 2e.   Hvis et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der har hovedsæde i Unionen, skal udarbejde en plan i overensstemmelse med denne artikels stk. 2b på koncernniveau, sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsdatterselskaber, der er omfattet af planen og er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213, stk. 2, litra a) og b), er undtaget fra at udarbejde en plan på individuelt niveau i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2b.

▼B

3.   For så vidt angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber påvise, at de overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6. 4.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med en struktur, der kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.

▼M5

4a.   For at undgå overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderingsbureauer skal forsikrings- og genforsikringsselskaberne, når de anvender eksterne kreditvurderinger ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet, som led i deres risikostyring vurdere hensigtsmæssigheden af disse eksterne kreditvurderinger, idet de så vidt muligt benytter yderligere vurderinger for ikke automatisk at blive afhængige af eksterne vurderinger.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelse i forbindelse med dette stykke udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for vurderingen af eksterne kreditvurderinger.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

5.  

For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet intern model, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 112 og 113, skal risikostyringsfunktionen dække følgende supplerende opgaver:

a) 

design og implementering af interne modeller

b) 

afprøvning og validering af interne modeller

c) 

dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf

d) 

analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede rapporter herom

e) 

underretning af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om resultaterne af den interne model med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende underretning af dette organ om bestræbelserne på at udbedre tidligere påviste svagheder.

Artikel 45

Vurdering af egen risiko og solvens

1.  

Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings- og genforsikringsselskaber vurderinger af deres egen risiko og solvens.

Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:

a) 

selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke risikoprofil, godkendte risikotolerancegrænser og forretningsstrategi

b) 

selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og af kravene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i kapitel VI, afdeling 2

c) 

det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 101, stk. 3, og beregnet ved hjælp af standardformlen i kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.

▼M13

d) 

hensyntagen til og analyse af den makroøkonomiske situation og mulige makroøkonomiske udvikling og finansielle markedsudvikling

e) 

efter begrundet anmodning fra tilsynsmyndigheden hensyntagen til og analyse af:

i) 

de makroprudentielle betænkeligheder, der kan påvirke den specifikke risikoprofil, de godkendte risikotolerancegrænser, forretningsstrategien, forsikringsaktiviteterne eller investeringsbeslutningerne og selskabets samlede solvensbehov, jf. litra a)

ii) 

selskabets aktiviteter, der kan påvirke den makroøkonomiske udvikling og finansielle markedsudvikling, og som har potentiale til at blive kilder til systemiske risici

f) 

selskabets samlede evne til at opfylde sine finansielle forpligtelser over for forsikringstagere og andre modparter, når disse forpligtelser forfalder, selv i stresssituationer.

1a.  

Med henblik på stk. 1, litra d) og e), skal den makroøkonomiske udvikling og finansielle markedsudvikling som minimum omfatte følgende:

a) 

rente- og spreadniveau

b) 

indeksniveau på de finansielle markeder

c) 

inflation

d) 

indbyrdes forbundenhed med andre deltagere på det finansielle marked

e) 

klimaændringer, pandemier, andre massebegivenheder og andre katastrofer, som kan påvirke forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Med henblik på stk. 1, litra e), nr. i), skal de makroprudentielle betænkeligheder som minimum omfatte plausible ugunstige fremtidige scenarier og risici i forbindelse med kreditcyklussen og økonomisk afmatning, flokmentalitet i forbindelse med investeringer eller overdrevne eksponeringskoncentrationer på sektorniveau.

1b.   Medlemsstaterne sikrer, at den analyse, der kræves i henhold til denne artikels stk. 1, litra d), står i rimeligt forhold til arten af risici samt omfanget og kompleksiteten af selskabernes aktiviteter. Medlemsstaterne sikrer, at små og ikkekomplekse selskaber og selskaber, der har opnået forudgående tilsynsmæssig godkendelse i henhold til artikel 29d, ikke er forpligtede til at foretage analysen omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra e).

▼B

2.   Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med dets virksomhed, og som sætter det i stand til på korrekt vis at identificere og vurdere de risici, det står overfor på kort og lang sigt, og som det er eller vil kunne blive udsat for. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til at foretage denne vurdering.

▼M13

2a.   Såfremt et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender matchtilpasningen, jf. artikel 77b, volatilitetsjusteringen, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltningerne, jf. artikel 77a, stk. 2, artikel 308c og 308d eller, hvor det er relevant, artikel 111, stk. 1, andet afsnit, og stk. 2a, skal det foretage en vurdering af opfyldelsen af kapitalkravene i nærværende artikels stk. 1, litra b), såvel med som uden hensyntagen til disse tilpasninger, justeringer og overgangsforanstaltninger.

Uanset dette stykkes første afsnit finder kravet om vurdering af indfasningsmekanismen, jf. artikel 77a, ikke anvendelse på en valuta, for hvilken et af følgende gør sig gældende:

a) 

Andelen af fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i denne valuta i forhold til alle fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser overstiger ikke 5 %.

b) 

For så vidt angår fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i denne valuta overstiger andelen af fremtidige cashflow, som vedrører løbetider, for hvilke den relevante risikofrie rentekurve ekstrapoleres i forhold til alle fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, ikke 10 %.

2b.   Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender volatilitetsjusteringen, jf. artikel 77d, skal den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, desuden omfatte, i hvilket omfang selskabets risikoprofil afviger fra de antagelser, der ligger til grund for volatilitetsjusteringen.

▼B

3.   I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern model, udføres sammen med den rekalibrering, der transformerer de interne risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede værdier, der benyttes ved beregning af solvenskapitalkravet. 4.   Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af forretningsstrategien, og der skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets strategiske beslutninger.

▼M13

5.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager den i stk. 1 nævnte vurdering årligt og straks efter enhver væsentlig ændring i deres risikoprofil.

Uanset dette stykkes første afsnit kan et forsikrings- og genforsikringsselskab foretage den i stk. 1 omhandlede vurdering mindst hvert andet år og straks efter enhver væsentlig ændring i sin risikoprofil, medmindre tilsynsmyndigheden på grundlag af selskabets særlige omstændigheder konkluderer, at der er behov for en hyppigere vurdering, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Selskabet er klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab.

b) 

Selskabet er et captive-forsikringsselskab eller et captive-genforsikringsselskab, der opfylder alle følgende kriterier:

i) 

De forsikrede og begunstigede er juridiske enheder i den koncern, som captive-forsikringsselskabet eller captive-genforsikringsselskabet er en del af, eller fysiske personer, der kan omfattes af den pågældende koncerns forsikringspolicer, og den virksomhed, der dækker fysiske personer, som kan omfattes af koncernens forsikringspolicer, forbliver under 5 % af de forsikringsmæssige hensættelser.

ii) 

De forsikringsforpligtelser og forsikringsaftaler, der ligger til grund for captive-forsikrings- eller captive-genforsikringsselskabets genforsikringsforpligtelser, vedrører ikke en obligatorisk ansvarsforsikring.

Undtagelsen fra den årlige vurdering forhindrer ikke selskabet i løbende at identificere, måle, styre, overvåge og indberette risici.

▼B

6.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om resultatet af hver vurdering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter artikel 35. 7.   Vurderingen af egen risiko og solvens må ikke benyttes til beregning af kapitalkrav. Solvenskapitalkravet korrigeres kun i overensstemmelse med artikel 37, artikel 231, 232 og 233 og 238.

▼M13

8.   Med henblik på stk. 1, litra d) og e), sikrer medlemsstaterne, hvis andre myndigheder end tilsynsmyndighederne har fået overdraget et makroprudentielt mandat, at tilsynsmyndighederne deler resultaterne af deres makroprudentielle vurderinger af forsikrings- og genforsikringsselskabers vurdering af egen risiko og solvens, jf. denne artikel, med de relevante nationale organer og myndigheder, der har et makroprudentielt mandat.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med nationale organer og myndigheder med et makroprudentielt mandat om at analysere resultaterne og, i givet fald, identificere eventuelle makroprudentielle betænkeligheder, som vedrører, hvordan selskabernes virksomhed kan påvirke den makroøkonomiske udvikling og finansielle markedsudvikling.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne deler eventuelle makroprudentielle betænkeligheder og parametre for input, der er relevante for vurderingen, med det berørte selskab.

9.   Når tilsynsmyndigheden beslutter, om den skal anmode et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab, som er omfattet af koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a) og b), om én eller flere af de analyser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra e), tager den hensyn til, om nogen af disse analyser foretages på koncernniveau af det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab, som har hovedsæde i Unionen, og omfatter det pågældende datterselskabs særlige forhold.

De nationale tilsynsmyndigheder underretter årligt både EIOPA og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 ( 15 ), om en liste over forsikrings- og genforsikringsselskaber og en liste over koncerner, for hvilke de anmoder om supplerende makroprudentielle foranstaltninger.

Artikel 45a

Analyse af klimaændringsscenarier

1.   Med henblik på identifikation og vurdering af de risici, der er omhandlet i artikel 45, stk. 2, vurderer det pågældende selskab også, om det har en væsentlig eksponering for risici i forbindelse med klimaændringer. Selskabet skal påvise væsentligheden af sin eksponering for risici i forbindelse med klimaændringer i vurderingen omhandlet i artikel 45, stk. 1. 2.  

Hvis det pågældende selskab har en væsentlig eksponering for risici i forbindelse med klimaændringer, skal det angive mindst to langsigtede klimaændringsscenarier, herunder følgende:

a) 

et langsigtet klimaændringsscenarie, hvor den globale temperaturstigning forbliver under to grader celsius

b) 

et langsigtet klimaændringsscenarie, hvor den globale temperaturstigning er betydeligt højere end to grader celsius.

3.   Den vurdering, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, skal med regelmæssige mellemrum indeholde en analyse af indvirkningen af de langsigtede klimaændringsscenarier anført i henhold til nærværende artikels stk. 2 på selskabets virksomhed. Disse mellemrum skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de klimaændringsrisici, der er forbundet med selskabets virksomhed, men må ikke være længere end tre år. 4.   De langsigtede klimaændringsscenarier, der er omhandlet i stk. 2, gennemgås mindst hvert tredje år og ajourføres om nødvendigt. Når forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemgår de langsigtede klimaændringsscenarier, tager de højde for, hvordan de redskaber og principper, der er anvendt i tidligere klimaændringsscenarier, har fungeret, med henblik på at øge deres effektivitet. 5.   Uanset stk. 2, 3 og 4 er små og ikkekomplekse selskaber ikke forpligtede til at redegøre for klimaændringsscenarier eller til at vurdere deres indvirkning på selskabernes virksomhed.

▼B

Artikel 46

Intern kontrol

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.

Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en intern kontrolstruktur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og en compliance-funktion.

2.   Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om overholdelsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv. Den skal også foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af lovændringer for det pågældende selskabs virksomhed samt identificere og vurdere compliance-risici.

Artikel 47

▼C1

Intern audit

▼B

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv intern ►C1  auditfunktion ◄ .

Den interne ►C1  auditfunktion ◄ skal foretage vurderinger af, om det interne kontrolsystem og andre dele af ledelsessystemet er hensigtsmæssige og effektive.

2.   Den interne ►C1  auditfunktion ◄ skal være objektiv og være uafhængig af selskabets operationelle funktioner. 3.   Den interne ►C1  auditfunktion ◄ skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og henstillinger til administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, der afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes for de enkelte resultaters og henstillingers vedkommende, og sikrer, at disse foranstaltninger iværksættes.

Artikel 48

Aktuarfunktion

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til at:

a) 

koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser

b) 

sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der anvendes og lægges til grund ved beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er fyldestgørende

c) 

vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er tilstrækkelige og af den påkrævede kvalitet

d) 

sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer

e) 

informere administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet om, hvorvidt beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende

f) 

føre tilsyn med beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 82 nævnte tilfælde

g) 

afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik

h) 

afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er fyldestgørende, og

i) 

bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 44 omhandlede risikostyringssystem, navnlig med hensyn til de risikomodeller, der ligger til grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og den i artikel 45 omhandlede vurdering.

2.   Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har kendskab til aktuarmatematik og finansmatematik på et niveau, som står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der er forbundet med forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed, og som kan påvise, at de har relevant erfaring med gældende faglige standarder og andre standarder.

Artikel 49

Outsourcing

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver fuldt ud ansvarlige for opfyldelsen af de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv, når de outsourcer funktioner eller en hvilken som helst forsikrings- eller genforsikringsaktivitet. 2.  

Outsourcing af kritiske eller vigtige operationelle funktioner eller aktiviteter må ikke foregå på en måde, der kan:

a) 

medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det pågældende selskab

b) 

medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko

c) 

forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet overholder sine forpligtelser

d) 

være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en tilfredsstillende service.

3.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette tilsynsmyndighederne om en forestående outsourcing af kritiske eller vigtige funktioner eller aktiviteter og om efterfølgende væsentlige forandringer for så vidt angår disse funktioner eller aktiviteter.

▼M5

Artikel 50

Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder

1.  

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for nærmere at præcisere følgende:

▼M11

a) 

elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, artikel 44, navnlig de områder, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2, og artikel 46 og 47, bortset fra de elementer, der vedrører risikostyring i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologi

b) 

de funktioner, der er omhandlet i artikel 44, 46, 47 og 48, bortset fra de funktioner, der vedrører risikostyring i forbindelse med informations- og kommunikationsteknologi.

▼M5

2.  

For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

kravene i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf

b) 

betingelserne for outsourcing, især til tjenesteydere etableret i tredjelande.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3.   For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til den i artikel 45, stk. 1, litra a), omhandlede vurdering, udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere elementerne i denne vurdering.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Afdeling 3

Oplysningspligt

▼M13

Artikel 51

Rapport om solvens og finansiel situation: indhold

1.   Medlemsstaterne kræver under hensyntagen til de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 35, stk. 3, og principperne i nævnte artikels stk. 4, at forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres solvens og finansielle situation.

Rapporten om solvens og finansiel situation skal består af to dele, som er tydeligt angivet og offentliggøres samlet. Første del skal bestå af oplysninger, der specifikt er rettet til forsikringstagere og begunstigede, og anden del skal bestå af oplysninger, der er rettet til markedsprofessionelle.

1a.  

Den del af rapporten om solvens og finansiel situation, der består af oplysninger, som er rettet til forsikringstagere og begunstigede, skal indeholde følgende oplysninger:

a) 

en kort beskrivelse af selskabets virksomhed og resultater

b) 

en kort beskrivelse af selskabets kapitalforvaltning og risikoprofil, herunder vedrørende bæredygtighedsrisici, og

c) 

en erklæring om, hvorvidt selskabet oplyser om de planer, der er omhandlet i artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU.

1b.  

Den del af rapporten om solvens og finansiel situation, der består af oplysninger, som er rettet til markedsprofessionelle, skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger, for så vidt angår såvel art og omfang, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative forskrifter:

a) 

en beskrivelse af selskabets virksomhed og resultater

b) 

en beskrivelse af ledelsessystemet

c) 

en særskilt beskrivelse for aktiver, forsikringsmæssige hensættelser og andre forpligtelser af de grundlag og metoder, der benyttes til værdiansættelse heraf

d) 

en beskrivelse af kapitalforvaltningen og risikoprofilen, herunder mindst følgende:

i) 

kapitalgrundlagets sammensætning, størrelse og kvalitet

ii) 

størrelsen af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet

iii) 

for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er relevante for stabiliteten i de finansielle systemer i Unionen, oplysninger om risikofølsomhed

iv) 

den valgmulighed omhandlet i artikel 304, der er anvendt til beregning af solvenskapitalkravet

v) 

oplysninger, der muliggør en korrekt forståelse af hovedforskellene mellem de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, og dem, der ligger til grund for den interne model, som selskabet anvender til beregning af sit solvenskapitalkrav

vi) 

størrelsen af en eventuel manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet eller en eventuel betydelig manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet i rapporteringsperioden, selv hvis der efterfølgende er rettet op herpå, med en redegørelse for årsagen hertil og konsekvenserne heraf samt eventuelle korrigerende foranstaltninger, som er truffet

e) 

en angivelse af, om selskabet har en væsentlig eksponering for risici i forbindelse med klimaændringer efter den væsentlighedsvurdering, der er omhandlet i artikel 45a, stk. 1, og, hvis det er relevant, om det har truffet eventuelle foranstaltninger

f) 

en erklæring om, hvorvidt selskabet offentliggør de planer, der er omhandlet i artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU

g) 

de elementer, der er omhandlet i artikel 44, stk. 2c, litra d).

1c.   Når matchtilpasning, jf. artikel 77b, anvendes, skal beskrivelsen omhandlet i nærværende artikels stk. 1b, litra c) og litra d), nr. i) og ii), også beskrive matchtilpasningen og af den portefølje af forpligtelser og tilknyttede aktiver, for hvilke matchtilpasningen anvendes, såvel som en kvantificering af indvirkningen på selskabets finansielle situation af, at matchtilpasningen ændres til nul.

Beskrivelsen i denne artikels stk. 1b, litra c) og litra d), nr. i) og ii), skal også indeholde en erklæring om, hvorvidt selskabet anvender den volatilitetsjustering, der er omhandlet i artikel 77d, og hvis volatilitetsjusteringen anvendes, følgende oplysninger:

a) 

en kvantificering af indvirkningen af en ændring af volatilitetsjusteringen til nul på selskabets finansielle situation

b) 

for hver relevant valuta eller i givet fald land volatilitetsjusteringen beregnet i overensstemmelse med artikel 77d og de tilsvarende bedste skøn for forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.

2.   Den i stk. 1b, litra d), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle betydelige ændringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en forklaring på eventuelle større forskelle i forhold til værdien af sådanne elementer i regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitaloverførbarheden.

De i denne artikels stk. 1b, litra d), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal indeholde særskilte angivelser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels eventuelle pålagte krav om kapitaltillæg i henhold til artikel 37 eller indvirkningen af de specifikke parametre, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til at benytte i henhold til artikel 110, sammen med kortfattede oplysninger om de pågældende tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.

Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af, at tilsynsmyndighederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.

3.  

Captive-forsikringsselskaber er ikke forpligtede til at offentliggøre den del, der er rettet til forsikringstagere og begunstigede, og er kun forpligtede til i den del, der er rettet til markedsprofessionelle, at medtage de kvantitative data, der kræves i henhold til de i artikel 56 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, forudsat at disse selskaber opfylder følgende betingelser:

a) 

De forsikrede og begunstigede er juridiske enheder i den koncern, som captive-forsikringsselskabet er en del af, eller fysiske personer, der kan omfattes af den pågældende koncerns forsikringspolicer, og den virksomhed, der dækker fysiske personer, som kan omfattes af koncernens forsikringspolicer, forbliver under 5 % af de forsikringsmæssige hensættelser.

b) 

Captive-forsikringsselskabets forsikringsforpligtelser består ikke af en obligatorisk ansvarsforsikring.

4.  

Captive-genforsikringsselskaber er ikke forpligtede til at offentliggøre den del, der er rettet til forsikringstagere og begunstigede, og de er kun forpligtede til i den del, der er rettet til markedsprofessionelle, at medtage de kvantitative data, der kræves i henhold til de i artikel 56 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, forudsat at disse selskaber opfylder følgende betingelser:

a) 

de forsikrede og begunstigede er juridiske enheder i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet er en del af, eller fysiske personer, der kan omfattes af den pågældende koncerns forsikringspolicer, og den virksomhed, der dækker fysiske personer, som kan omfattes af koncernens forsikringspolicer, forbliver under 5 % af de forsikringsmæssige hensættelser

b) 

de forsikringsaftaler, der ligger til grund for captive-genforsikringsselskabets genforsikringsforpligtelser, vedrører ikke en obligatorisk ansvarsforsikring

c) 

lån til moderselskabet eller ethvert koncernselskab, herunder koncernkassebeholdning, overstiger ikke 20 % af captive-genforsikringsselskabets samlede aktiver, og

d) 

det maksimale tab som følge af de forsikringsmæssige bruttohensættelser kan vurderes deterministisk uden anvendelse af stokastiske metoder.

5.   Uanset stk. 1 kan genforsikringsselskaber vælge ikke at offentliggøre den del af rapporten om solvens og finansiel situation, der er rettet til forsikringstagere og begunstigede. 6.   Uanset denne artikels stk. 1b kan små og ikkekomplekse selskaber kun offentliggøre de kvantitative data, der kræves i henhold til de i artikel 56 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, i den del af rapporten om solvens og finansiel situation, som består af oplysninger rettet til andre markedsprofessionelle, forudsat at de hvert tredje år offentliggør en fuldstændig rapport, der indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til nærværende artikel. 7.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber offentliggør og til tilsynsmyndighederne indgiver de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, på årlig eller mindre hyppig basis inden for 18 uger efter afslutningen af selskabets regnskabsår. 8.   Som en del af den rapport, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, er forsikrings- og genforsikringsselskaber med henblik på fastsættelse af de forsikringsmæssige hensættelser, der er fastsat i artikel 77, forpligtede til at offentliggøre indvirkningen af at anvende den risikofrie rentekurve, der er fastlagt uden anvendelse af overgangsordningen for ekstrapolering, jf. artikel 77e, stk. 1, litra aa), i stedet for den relevante risikofrie rentekurve.

Uanset første afsnit finder offentliggørelseskravet imidlertid ikke anvendelse på en valuta, for hvilken et eller begge af følgende gælder:

a) 

Andelen af fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i den pågældende valuta i forhold til alle fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser overstiger ikke 5 %.

b) 

For så vidt angår fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i den pågældende valuta overstiger andelen af fremtidige cashflow, som vedrører løbetider, for hvilke den relevante risikofrie rentekurve ekstrapoleres i forhold til alle fremtidige cashflow i tilknytning til forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, ikke 10 %.

▼M13

Artikel 51a

Rapport om solvens og finansiel situation: revisionskrav

1.   For forsikrings- og genforsikringsselskaber, bortset fra små og ikkekomplekse selskaber og captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber, skal den balance, der offentliggøres som en del af rapporten om solvens og finansiel situation i overensstemmelse med artikel 51, stk. 1, eller den balance, der offentliggøres som en del af den samlede rapport om solvens og finansiel situation i overensstemmelse med artikel 256, stk. 2, litra b), underkastes revision. 2.   Uanset artikel 29c kan medlemsstaterne udvide kravet i nærværende artikels stk. 1 til også at omfatte selskaber, der er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber, captive-forsikringsselskaber og captive-genforsikringsselskaber. 3.   Medlemsstaterne kan udvide revisionskravet i stk. 1 til også at omfatte andre elementer i rapporten om solvens og finansiel situation. 4.   Revisionen udføres af en revisor eller et revisionsfirma i overensstemmelse med de gældende revisionsstandarder i henhold til artikel 26 i direktiv 2006/43/EF. Revisorer og revisionsfirmaer skal, når de udfører denne opgave, opfylde de forpligtelser for revisorer, der er fastsat i nærværende direktivs artikel 72. 5.   I medlemsstater, hvor registrerede aktuarer den 28. januar 2025 i henhold til national ret har tilladelse til at revidere forsikringsmæssige hensættelser, beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler, og relaterede elementer, kan disse registrerede aktuarer fortsætte med at foretage sådanne revisioner, forudsat at det foregår i overensstemmelse med bindende standarder, der sikrer en revision af høj kvalitet og mindst dækker området revisionspraksis, uafhængighed og intern kvalitetskontrol, når de udfører sådanne revisioner, og under opfyldelse af de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 72. 6.   Forsikrings- og genforsikringsselskaberne forelægger en særskilt rapport for tilsynsmyndigheden, herunder en beskrivelse af arten og resultaterne af revisionen, som er udarbejdet af revisoren eller revisionsfirmaet, sammen med rapporten om solvens og finansiel situation.

▼M5

Artikel 52

Oplysninger til og rapporter fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

1.  

Med forbehold af artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010 kræver medlemsstaterne, at tilsynsmyndighederne hvert år forelægger EIOPA følgende oplysninger:

a) 

det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg, som tilsynsmyndigheden har stillet krav om i det foregående år, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og angivet særskilt for:

i) 

forsikrings- og genforsikringsselskaber

ii) 

livsforsikringsselskaber

iii) 

skadesforsikringsselskaber

iv) 

forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

v) 

genforsikringsselskaber

b) 

for hver offentliggørelse fastsat i nærværende stykkes litra a), andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om efter artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis

c) 

antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaber i medlemsstaten

d) 

antallet af koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle koncerner.

▼M13

e) 

det samlede antal forsikrings- og genforsikringsselskaber opdelt efter små og ikkekomplekse selskaber og andre selskaber, som anvender forenklinger eller proportionalitetsforanstaltninger, og antallet af selskaber, der anvender specifikke proportionalitetsforanstaltninger

f) 

antallet af koncerner opdelt efter små og ikkekomplekse koncerner og andre koncerner, som anvender forenklinger eller proportionalitetsforanstaltninger, og antallet af koncerner, der anvender specifikke proportionalitetsforanstaltninger.

▼M5

2.  

EIOPA offentliggør desuden hvert år følgende oplysninger:

a) 

for alle medlemsstater som helhed: den samlede fordeling af kapitaltillæg målt som en procentdel af solvenskapitalkravet, for hver af følgende:

i) 

forsikrings- og genforsikringsselskaber

ii) 

livsforsikringsselskaber

iii) 

skadesforsikringsselskaber

iv) 

forsikringsselskaber, som udøver både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

v) 

genforsikringsselskaber

b) 

for hver medlemsstat særskilt: fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og omfattende samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i den respektive medlemsstat

c) 

andelen af kapitaltillæg, der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c), henholdsvis

d) 

for alle medlemsstater tilsammen: det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og det samlede antal af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner

e) 

for hver medlemsstat særskilt: antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af begrænsningen af tilsynsindberetning, og antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og -koncerner, der drager nytte af fritagelsen fra post til post-indberetning, jf. artikel 35, stk. 6 og 7, og artikel 254, stk. 2, samt mængden af hhv. deres kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver som procentdele af den samlede mængde af kapitalkrav, præmier, forsikringsmæssige hensættelser og aktiver for forsikrings- og genforsikringsselskaberne og -koncernerne i medlemsstaten.

▼M13

f) 

for hver medlemsstat antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber og antallet af koncerner opdelt efter henholdsvis små og ikkekomplekse selskaber eller koncerner og andre selskaber eller koncerner, som anvender forenklinger eller proportionalitetsforanstaltninger, og antallet af selskaber eller koncerner, der anvender specifikke proportionalitetsforanstaltninger.

▼M13

3.   EIOPA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen de i stk. 2 omhandlede oplysninger sammen med en rapport, der viser graden af tilsynsmæssig konvergens i anvendelsen af kapitaltillæg og i anvendelsen af proportionalitetsforanstaltninger mellem tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater. 4.   EIOPA vurderer virkningerne af anvendelsen af kriterierne fastsat i artikel 29a, stk. 1, på identifikation af små og ikkekomplekse selskaber og kriterierne fastsat i artikel 213a, stk. 1, på identifikation af små og ikkekomplekse koncerner, som minimum med hensyn til målene om beskyttelse af forsikringstagere, finansiel stabilitet og lige konkurrencevilkår. EIOPA forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 31. januar 2030. Rapporten skal, hvis det er relevant, indeholde en overvejelse af muligheden for at ændre disse kriterier.

▼B

Artikel 53

Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper

1.  

Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke offentliggør oplysninger i følgende tilfælde:

a) 

hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis oplysningerne udleveres

b) 

hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af forpligtelser over for forsikringstagerne eller enhver forbindelse med en modpart.

2.   Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører selskaberne dette i rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med en begrundelse herfor. 3.   Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug af — eller henviser til — oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller administrative bestemmelser, forudsat at disse oplysninger er af samme art og har samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 51.

▼M13

4.   Denne artikels stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1a, litra b), og stk. 1b, litra d) og e).

▼B

Artikel 54

Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af supplerende oplysninger

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om karakteren og virkningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på relevansen af de i henhold til artikel 51 og 53 offentliggjorte oplysninger.

Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:

a) 

når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne enten finder, at selskabet ikke vil være i stand til at fremlægge en realistisk kortsigtet finansieringsplan, eller ikke modtager en sådan plan inden for en frist på en måned efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret

b) 

når der konstateres væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne ikke inden for en frist på to måneder efter den dato, hvor afvigelsen blev konstateret, modtager en realistisk genoprettelsesplan.

For så vidt angår andet afsnit, litra a), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods gennemførelsen af en kortsigtet finansieringsplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykkedes at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest tre måneder efter konstateringen heraf, offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.

For så vidt angår andet afsnit, litra b), forlanger tilsynsmyndighederne, at det pågældende selskab øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og om de korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. ►C1  Hvis det trods gennemførelsen af en genoprettelsesplan, der oprindeligt blev betragtet som realistisk, ikke er lykkedes at korrigere en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet senest seks måneder efter konstateringen heraf, offentliggøres dette ◄ ved udløbet af den pågældende frist sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truffet, samt eventuelle andre planlagte korrigerende foranstaltninger.

2.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne oplysninger og forklaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke allerede kræves offentliggjort i henhold til artikel 51 og 53 og stk. 1 i denne artikel.

Artikel 55

Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse

1.   Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører systemer og strukturer, der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 51 og 53 og artikel 54, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik, der sikrer, at de oplysninger, der offentliggøres i henhold til artikel 51, 53 og 54, altid er fyldestgørende. 2.   Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan til godkendelse og offentliggøres først, når godkendelsen er givet.

▼M5

Artikel 56

Rapport om solvens og finansiel situation: delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og fristerne for den årlige offentliggørelse af oplysningerne i henhold til del 3.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne del udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, formaterne og modellerne.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼M13

EIOPA udvikler IT-løsninger til de procedurer, formater og modeller, der er omhandlet i stk. 2, herunder til instrukser.

▼B

Afdeling 4

Kvalificeret deltagelse

Artikel 57

Erhvervelser

1.   Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet, (»den påtænkte erhverver«), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller direkte eller indirekte yderligere at forøge sådan en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab med det resultat, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab, (»den påtænkte erhvervelse«), forinden skriftligt skal underrette tilsynsmyndighederne for det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret deltagelse, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF. 2.   Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forinden skriftligt skal underrette hjemlandets tilsynsmyndigheder herom med angivelse af størrelsen af vedkommendes kapitalandel efter den påtænkte opgivelse. En sådan person skal ligeledes underrette tilsynsmyndighederne om en beslutning om at formindske sin kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 30 % eller 50 %, eller at forsikrings- eller genforsikringsselskabet derved ophører med at være vedkommendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.

Artikel 58

Vurderingsperiode

1.  

Tilsynsmyndighederne anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning eller i forbindelse med eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 2 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.

Tilsynsmyndighederne har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af den i artikel 59, stk. 4 omhandlede liste (»vurderingsperioden«), til at foretage den i artikel 59, stk. 1, omhandlede vurdering (»vurderingen«).

Tilsynsmyndighederne underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.

2.  

Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

I perioden mellem tilsynsmyndighedernes anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra tilsynsmyndighedernes side om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

3.  

Tilsynsmyndighederne kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 2, andet afsnit, i indtil tredive arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er:

▼M13

a) 

beliggende eller omfattet af lovgivning uden for Unionen, eller

b) 

en fysisk eller juridisk person, der ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF ( 16 ), direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU.

▼B

4.   Beslutter tilsynsmyndighederne efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, skal de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden underrette den påtænkte erhverver skriftligt herom og begrunde denne beslutning. Med forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade tilsynsmyndigheden offentliggøre en sådan begrundelse, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom. 5.   Gør tilsynsmyndighederne ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt. 6.   Tilsynsmyndighederne kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne. 7.   Medlemsstaterne må ikke indføre krav vedrørende underretning af tilsynsmyndighederne om eller tilsynsmyndighedernes godkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.

▼M5

8.   For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at opstille en udtømmende liste over de oplysninger, som er omhandlet i artikel 59, stk. 4, som påtænkte erhververe skal vedlægge deres underretning, jf. dog artikel 58, stk. 2.

For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til denne del og tage hensyn til den fremtidige udvikling udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere tilpasningen af de i artikel 59, stk. 1, fastsatte kriterier.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første og andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

9.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af dette direktiv kan EIOPA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne for samrådet mellem de relevante tilsynsmyndigheder, jf. artikel 60.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 59

Vurdering

1.  

Ved vurderingen af den i artikel 57, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 58, stk. 2, omhandlede oplysninger vurderer tilsynsmyndighederne for at sikre en sund og forsigtig forvaltning af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på forsikrings- eller genforsikringsselskabet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle sundhed i forhold til alle de følgende kriterier:

a) 

den påtænkte erhververs omdømme

b) 

omdømmet og erfaringen hos den person, som vil lede forsikrings- eller genforsikringsselskabet som følge af den påtænkte erhvervelse

c) 

den påtænkte erhververs forsvarlige og fornuftige forvaltning især i forhold til den type forretninger, der forfølges eller påtænkes forfulgt i det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget

d) 

om forsikrings- eller genforsikringsselskabet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2002/87/EF, navnlig om den koncern, som selskabet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne samt at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem tilsynsmyndighederne

e) 

om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at der foretages eller har været foretaget hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som omhandlet i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme ( 17 ), eller gøres eller har været gjort forsøg herpå, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

2.   Tilsynsmyndighederne må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende. 3.   Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres tilsynsmyndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov. 4.   Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for tilsynsmyndighederne på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering. 5.   Har tilsynsmyndigheden modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede deltagelser i det samme forsikrings- eller genforsikringsselskab, skal den uanset artikel 58, stk. 1, 2 og 3, behandle alle de påtænkte erhververe uden forskelsbehandling.

Artikel 60

Regulerede finansielle selskabers erhvervelser

1.  

De relevante tilsynsmyndigheder arbejder i tæt samråd med hinanden, når vurderingen foretages, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

a) 

et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. ►M13  artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF ◄ , (»administrationsselskab for et investeringsinstitut«), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget

b) 

moderselskabet for et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, eller

c) 

en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget.

2.   Tilsynsmyndighederne udveksler uden unødig forsinkelse alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver tilsynsmyndighederne efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af tilsynsmyndigheden, der har meddelt tilladelse til det forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvori erhvervelsen påtænkes foretaget, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.

Artikel 61

Forsikrings- og genforsikringsselskabets underretning af tilsynsmyndighederne

Så snart forsikrings- eller genforsikringsselskabet har fået kendskab dertil, giver de hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at disse andele overskrider eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i artikel 57 og 58, stk. 1-7.

Endvidere giver forsikrings- eller genforsikringsselskabet mindst én gang årligt tilsynsmyndigheden i hjemlandet meddelelse om identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse, således som disse oplysninger bl.a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling af aktionærer eller selskabsdeltagere eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de gældende bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Artikel 62

Kvalificeret deltagelse, tilsynsmyndighedernes beføjelser

►M13  Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndigheden i hjemlandet for et selskab, hvori der besiddes eller søges en kvalificeret deltagelse, eller hvori en kvalificeret deltagelse forøges, i tilfælde af at de i artikel 57 omhandlede personers indflydelse vil kunne være til skade for en sund og forsigtig forvaltning af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, træffer de fornødne foranstaltninger for at bringe denne situation til ophør. ◄ Sådanne foranstaltninger kan bestå i f.eks. påbud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.

Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder den i artikel 57 omhandlede anmeldelsespligt.

Hvis en kapitalandel erhverves mod tilsynsmyndighedernes vilje, træffer medlemsstaterne uafhængigt af andre sanktioner følgende foranstaltninger:

1) 

de suspenderer de tilhørende stemmerettigheder, eller

2) 

de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.

Artikel 63

Stemmerettigheder

Ved anvendelsen af dette afsnit tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.

Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), i ►M13  direktiv 2014/65/EU ◄ , forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels tidligst afhændes et år efter erhvervelsen.

Afdeling 5

Tavshedspligt, informationsudveksling og fremme af tilsynsmæssig konvergens

Artikel 64

Tavshedspligt

Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for tilsynsmyndighederne, samt revisorer og eksperter, der har handlet på disse myndigheders vegne, har tavshedspligt.

Uden at dette berører tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, videregives fortrolige oplysninger, der modtages af sådanne personer i forbindelse med udøvelsen af deres hverv, ikke til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan identificeres.

Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepart, der er involveret i forsøg på at redde genforsikringsselskabet, dog videregives under civile retssager eller handelssager.

▼M13

Denne artikels stk. 1, 2 og 3 forhindrer ikke, at tilsynsmyndighederne offentliggør resultatet af stresstest, der er udført i overensstemmelse med dette direktivs artikel 34, stk. 4, eller artikel 32 i forordning (EU) nr. 1094/2010, eller fremsender resultatet af stresstest til EIOPA med henblik på EIOPA's offentliggørelse af resultaterne af stresstest på EU-plan.

▼B

Artikel 65

Informationsudveksling mellem medlemsstaternes tilsynsmyndigheder

Artikel 64 er ikke til hinder for, at tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.

▼M5

Artikel 65a

Samarbejde med EIOPA

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne samarbejder med EIOPA, for så vidt angår dette direktiv, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne omgående giver EIOPA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 66

Samarbejdsaftaler med tredjelande

Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes tilsynsmyndigheder samt med de i artikel 68, stk. 1 og 2, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande, forudsat at de oplysninger, der meddeles, er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er foreskrevet i denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved udførelsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.

Stammer de oplysninger, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland, fra en anden medlemsstat, videregives de ikke uden udtrykkelig tilladelse fra denne medlemsstats tilsynsmyndigheder og i givet fald udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse.

Artikel 67

Brug af fortrolige oplysninger

Tilsynsmyndigheder, der i henhold til artikel 64 eller 65 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og til følgende formål:

1) 

til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, særlig med hensyn til de forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet, og ledelsessystemet

2) 

til pålæggelse af sanktioner

3) 

hvis tilsynsmyndighedernes afgørelser påklages til en højere administrativ myndighed

4) 

i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til dette direktiv.

▼M5

Artikel 67a

Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser

Artikel 64 og 67 berører ikke de undersøgelsesbeføjelser, der tillægges Europa-Parlamentet ved artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

▼B

Artikel 68

Informationsudveksling med andre myndigheder

1.  

Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for følgende:

a) 

udveksling af oplysninger mellem flere tilsynsmyndigheder i den samme medlemsstat med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver

b) 

udveksling af oplysninger med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver, mellem tilsynsmyndigheder og en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme medlemsstat:

i) 

de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og andre finansieringsinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne

ii) 

de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber og i andre lignende procedurer

iii) 

personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber

▼M8

iv) 

de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de forpligtede enheder, der er anført i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 ( 18 ), artikel 2, stk. 1, nr. 1 og 2, vedrørende overholdelse af dette direktiv

▼B

c) 

udlevering til organer, der forvalter tvangslikvidationsprocedurer eller garantifonde, af de oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

De i litra b) og c), omhandlede informationsudvekslinger kan også finde sted mellem forskellige medlemsstater.

Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i artikel 64 omhandlede tavshedspligt.

▼M13

Artikel 64, stk. 1, og artikel 67 forhindrer ikke udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder og skattemyndigheder i samme medlemsstat, i det omfang en sådan udveksling er tilladt i henhold til national ret. Hvis disse oplysninger stammer fra en anden medlemsstat, må de kun udveksles efter udtrykkelig aftale med den myndighed, som oplysningerne stammer fra.

▼B

2.  

Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og en eller flere af følgende:

a) 

de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende procedurer

b) 

de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber

c) 

uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskaber, samt de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn med disse aktuarer.

Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:

a) 

oplysningerne skal bruges til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit

b) 

de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt

c) 

stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til første og andet afsnit.

3.  

Bestemmelserne i artikel 64-67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne, med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de myndigheder eller organer, der er ansvarlige for at opspore og efterforske overtrædelser af selskabsretten.

Medlemsstater, som anvender bestemmelserne i første afsnit, kræver mindst følgende betingelser opfyldt:

a) 

oplysningerne skal bruges til opsporing og efterforskning som omhandlet i første afsnit

b) 

de oplysninger, der modtages, skal underlægges den i artikel 64 fastsatte tavshedspligt

c) 

stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, og de må kun videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

Udfører de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat deres opsporings- eller efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte personer, fordi disse er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.

Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, hvilke personer oplysningerne vil blive videregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.

4.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder, personer eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 3.

Artikel 69

Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle lovgivning

Artikel 64 og 67 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende enheders vegne.

▼M5

Oplysningerne må kun videregives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold til artikel 65 og artikel 68, stk. 1, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf. artikel 33, kun må videregives, hvis de tilsynsmyndigheder, som oplysningerne stammer fra, eller tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet deres udtrykkelige samtykke.

Artikel 70

Overførsel af oplysninger til centralbanker, pengepolitiske myndigheder, tilsynsførende med betalingssystemer og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

1.  

Med forbehold af artikel 64-69 kan en kompetent myndighed sende oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af deres opgaver:

a) 

centralbanker i Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), herunder ►M13  ECB ◄ og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system

b) 

hvor det er relevant, andre nationale offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemerne samt

c) 

►M13  ESRB ◄ , når disse oplysninger er relevante for udførelsen af dets opgaver.

2.   I en nødsituation, herunder en krisesituation som omhandlet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010, tillader medlemsstaterne tilsynsmyndighederne straks at sende oplysninger til centralbankerne i ESCB, herunder ECB, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, overvågning af betalinger og clearing- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system, og ESRB, når sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af de opgaver, det har fået pålagt. 3.   Sådanne myndigheder eller organer kan også sende tilsynsmyndighederne sådanne oplysninger, som er nødvendige for dem med henblik på artikel 67. Oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er omfattet af fortrolighedsbestemmelserne i denne afdeling.

▼B

Artikel 71

Tilsynsmæssig konvergens

1.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighedernes mandat på passende vis kommer til at omfatte en Europæisk Unions dimension.

▼M5

2.  

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne under udøvelsen af deres opgaver tager hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis ved anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:

a) 

tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i EIOPA

b) 

tilsynsmyndighederne gør sig alle bestræbelser på at overholde de retningslinjer og anbefalinger, EIOPA har udstedt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og anfører en begrundelse, hvis de ikke gør det

c) 

de nationale mandater, der er tildelt tilsynsmyndighederne, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EIOBA i medfør af dette direktiv.

▼M5 —————

▼B

Afdeling 6

Revisorernes opgaver

Artikel 72

Revisorernes opgaver

▼M13

1.  

Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 2006/43/EF, og som i et forsikrings- eller genforsikringsselskab foretager den lovpligtige revision, der er omhandlet i artikel 34 eller 35 i direktiv 2013/34/EF eller artikel 73 i direktiv 2009/65/EF, eller udfører ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til tilsynsmyndighederne om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette selskab, som de har fået kendskab til under udførelsen af sit hverv, og som kan:

▼B

a) 

udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt omhandler forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af virksomhed

b) 

skade forsikrings- eller genforsikringsselskabets fortsatte drift

c) 

medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold

d) 

resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet, eller

e) 

resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.

De i første afsnit nævnte personer skal ligeledes indberette forhold eller beslutninger, som de måtte få kendskab til som led i udførelsen af et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed, som gennem kontrol har snævre forbindelser med det forsikrings- eller genforsikringsselskab, i hvilket de udfører det pågældende hverv.

2.   Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver oplysninger til tilsynsmyndighederne om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.

KAPITEL V

Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

Artikel 73

Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

1.   Forsikringsselskaber meddeles ikke tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed samtidig. 2.  

Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte at:

a) 

selskaber, der har fået tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed, ligeledes kan få tilladelse til udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag I

b) 

selskaber, der udelukkende har fået tilladelse for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, kan få tilladelse til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed.

De to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de regnskabsregler, der gælder for livsforsikringsselskaber, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at den virksomhed, der vedrører de risici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 under del A i bilag I, og som udøves af disse selskaber, for så vidt angår reglerne for likvidation ligeledes skal være underlagt de regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed. 4.   Når et skadesforsikringsselskab har økonomisk, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til et livsforsikringsselskab, skal hjemlandenes tilsynsmyndigheder påse, at de pågældende selskabers regnskaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influere på fordelingen af udgifter og indtægter. 5.  

Selskaber, som på følgende datoer udøvede såvel livsforsikrings- som skadesforsikringsvirksomhed som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed forvaltes særskilt i overensstemmelse med artikel 74:

a) 

1. januar 1981 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Grækenland

b) 

1. januar 1986 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Spanien og Portugal

c) 

1. januar 1995 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Østrig, Finland og Sverige

d) 

1. maj 2004 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

e) 

1. januar 2007 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Bulgarien og Rumænien

▼M3

ea) 

1. juli 2013 for selskaber, der er meddelt tilladelse i Kroatien

▼B

f) 

15. marts 1979 for alle andre selskaber.

Hjemlandet kan kræve af forsikringsselskaber, at de inden for en af denne medlemsstat fastsat frist ophører med samtidig udøvelse af den livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, som de udøvede på de i første afsnit nævnte datoer.

Artikel 74

Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed

1.  

Den i artikel 73 nævnte særskilte forvaltning gennemføres således, at der sker en adskillelse af livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed.

De livs- og skadesforsikredes respektive interesser må ikke tilsidesættes, og overskuddet hidrørende fra livsforsikring må kun komme de livsforsikrede til gode på samme måde, som hvis forsikringsselskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.

2.  

Uden at dette berører artikel 100 og 128, beregner de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber:

a) 

et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på livsforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber, og

b) 

et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed på skadesforsikringsområdet, der beregnes som om det pågældende selskab kun udøver denne form for virksomhed, på basis af de i stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.

3.  

Som et minimum dækker de i artikel 73, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber følgende ved hjælp af et tilsvarende beløb i anerkendte ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ :

a) 

det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring

b) 

det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.

De i første afsnit nævnte finansielle minimumsforpligtelser, der kræves opfyldt i relation til livsforsikringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed, må ikke bæres af den anden form for virksomhed.

4.   Når de i stk. 3 omhandlede finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt, og forudsat at tilsynsmyndighederne underrettes herom, kan selskabet til dækning af det i artikel 100 omhandlede solvenskapitalkrav dog anvende de eksplicitte anerkendte ►C1  elementer af kapitalgrundlaget ◄ , der fortsat står til rådighed for den ene eller anden form for virksomhed. 5.   Tilsynsmyndighederne skal ved gennemgang af resultaterne af både livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomheden påse, at kravene i stk. 1-4 overholdes. 6.  

Regnskabet føres således, at det særskilt fremgår, hvorledes resultatet for henholdsvis livsforsikring og skadesforsikring er opnået. Samtlige indtægter, bl.a. præmier, indbetalinger fra genforsikrere, finansielt udbytte, og udgifter, bl.a. forsikringsydelser, tillæg til forsikringsmæssige hensættelser, genforsikringspræmier og driftsudgifter til forsikringsvirksomheden, opdeles alt efter deres oprindelse. Poster, der er fælles for de to virksomhedsformer, opføres i regnskabet efter en fordelingsnøgle, der skal godkendes af tilsynsmyndighederne.

Forsikringsselskaberne udarbejder på grundlag af regnskabet et dokument, hvori de ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ , der medgår til dækning af hvert af de teoretiske minimumskapitalkrav som omhandlet i stk. 2, er klart identificeret i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4.

7.  

Såfremt de ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ , der henføres til en af virksomhedsformerne, ikke er tilstrækkelige til at opfylde de finansielle minimumsforpligtelser, der er omhandlet i stk. 3, første afsnit, træffer tilsynsmyndighederne over for denne virksomhedsform de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger, uanset hvilke resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.

Som en undtagelse fra stk. 3, andet afsnit, kan disse foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel af eksplicitte anerkendte ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ fra den ene virksomhedsform til den anden.

KAPITEL VI

Regler vedrørende værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser, ►C1  kapitalgrundlag ◄ , solvenskapitalkravet, minimumskapitalkravet og investeringer

Afdeling 1

Værdiansættelse af aktiver og passiver

Artikel 75

Værdiansættelse af aktiver og passiver

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, medmindre andet gælder, værdiansætter deres aktiver og passiver som følger:

a) 

aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem vidende og samtykkende parter på markedsvilkår

b) 

passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller afvikles mellem vidende og samtykkende parter på markedsvilkår.

Ved værdiansættelsen af passiver jf. litra b), foretages ingen justering for at tage hensyn til forsikrings- eller genforsikringsselskabets egen kreditværdighed.

▼M5

2.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, hvori den fastlægger de metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede værdiansættelse af aktiver og passiver. 3.  

For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til værdiansættelsen af aktiver og passiver udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

i det omfang de i stk. 2 omhandlede delegerede retsakter kræver anvendelse af internationale regnskabsstandarder som godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, overensstemmelsen mellem disse standarder og værdiansættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2

b) 

de metoder og antagelser, der skal anvendes, når noterede markedspriser enten ikke foreligger, eller når internationale regnskabsstandarder som vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1606/2002 enten midlertidigt eller permanent ikke stemmer overens med værdiansættelsesmetoden for aktiver og passiver som fastsat i stk. 1 og 2

c) 

de metoder og antagelser, der skal anvendes til værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i stk. 1, når de delegerede retsakter omhandlet i stk. 2 giver mulighed for anvendelse af alternative værdiansættelsesmetoder.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Afdeling 2

Regler vedrørende forsikringsmæssige hensættelser

Artikel 76

Almindelige bestemmelser

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstigede af forsikrings- eller genforsikringsaftaler. 2.   Værdien af de forsikringsmæssige hensættelser skal afspejle det beløb, forsikrings- og genforsikringsselskaber reelt ville skulle betale, hvis de på det givne tidspunkt skulle overdrage deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser til et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab. 3.   Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være i overensstemmelse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt tilgængelige oplysninger om forsikringsrisici (markedskonformitet). 4.   Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis. 5.   I overensstemmelse med principperne i stk. 2, 3 og 4 og under hensyntagen til principperne i artikel 75, stk. 1, beregnes forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i artikel 77-82 og artikel 86.

Artikel 77

Beregning af forsikringsmæssige hensættelser

1.   Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og et risikotillæg, jf. stk. 2 og 3. 2.  

Det bedste skøn afspejler det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige cash flows, hvor der tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige cash flows) beregnet ved hjælp af den relevante risikofri rentekurve.

Beregningen af det bedste skøn baseres på ajourførte og troværdige oplysninger og realistiske antagelser og foretages ved hjælp af passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske metoder.

Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal tage hensyn til den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for at honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb.

Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes særskilt i overensstemmelse med artikel 81.

3.   Risikotillægget beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de forsikringsmæssige hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber kan forventes at kræve for at overtage og honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. 4.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det bedste skøn og risikotillægget.

Når fremtidige cash flows forbundet med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser kan beregnes pålideligt ved hjælp af finansielle instrumenter, for hvilke der findes en troværdig og observerbar markedsværdi, bestemmes værdien af forsikringsmæssige hensættelser, som er forbundet med disse fremtidige cash flows, dog på basis af markedsværdien af disse finansielle instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke krav om særskilte beregninger af det bedste skøn og risikotillægget.

5.  

►M13  Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og risikotillægget særskilt, skal risikotillægget beregnes ved at bestemme omkostningen ved at tilvejebringe et beløb for anerkendt egenkapital, der svarer til det tidstilpassede solvenskapitalkrav, som er nødvendigt til at finansiere forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne i deres løbetid. Tilpasningen af solvenskapitalkravet består af et eksponentielt og tidsafhængigt element. ◄

Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet ►C1  med at stille det pågældende anerkendte kapitalgrundlag til rådighed ◄ (kapitalomkostningssats), er den samme for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber, og den skal tages op til revision med regelmæssige mellemrum.

Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til den relevante risikofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et beløb i ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ som fastsat i afdeling 3 svarende til solvenskapitalkravet, der er nødvendigt til støtte for forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb af disse forpligtelser, vil pådrage sig.

▼M13

6.   Kapitalomkostningssatsen i stk. 5 antages at være lig med 4,75  % fra den 30. januar 2027. Den regelmæssige revision, der er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, foretages af Kommissionen tidligst den 31. januar 2032. 7.   Hvis forsikrings- og genforsikringsaftaler omfatter finansielle optioner og garantier, skal de metoder, der anvendes til at beregne det bedste skøn, på passende vis afspejle, at nutidsværdien af cashflow fra disse aftaler kan afhænge af både det forventede udfald af fremtidige begivenheder og udviklinger og af det faktiske resultats potentielle afvigelser fra det forventede udfald i visse scenarier. 8.   Uanset stk. 7 kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er klassificeret som små og ikkekomplekse selskaber og selskaber, der har opnået forudgående tilsynsmæssig godkendelse, anvende en forsigtig deterministisk værdiansættelse af det bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser med optioner og garantier, der ikke anses for væsentlige.

▼M13

Artikel 77 a

Ekstrapolering af den relevante risikofrie rentekurve

1.  

Bestemmelsen af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2, skal gøre brug af og være i overensstemmelse med oplysninger, som stammer fra relevante finansielle instrumenter. Denne bestemmelse skal tage hensyn til relevante finansielle instrumenter med de løbetider, for hvilke markederne for disse finansielle instrumenter er dybe, likvide og gennemsigtige. For løbetider ud over det første udjævningspunkt skal den relevante risikofrie rentesats ekstrapoleres i overensstemmelse med tredje afsnit. Det første udjævningspunkt for en valuta er den længste løbetid, for hvilken følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Markederne for finansielle instrumenter med denne løbetid er dybe, likvide og gennemsigtige.

b) 

Procentdelen af udestående obligationer med denne eller en længere løbetid blandt alle udestående obligationer, der er denomineret i den pågældende valuta, er tilstrækkelig høj.

Den ekstrapolerede del af den relevante risikofrie rentekurve baseres på forwardrenter, der konvergerer jævnt fra den anvendte forwardrente ved det første udjævningspunkt til en ultimativ forwardrente.

Den ekstrapolerede forwardrente skal være lig med et vægtet gennemsnit af en likvid forwardrente og den ultimative forwardrente. Den likvide forwardrente skal baseres på en forwardrente eller et sæt af forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke det relevante finansielle instrument kan observeres på et dybt, likvidt og gennemsigtigt marked. For løbetider på mindst 40 år efter det første udjævningspunkt skal vægten af den ultimative forwardrente være mindst 77,5  %.

Den ekstrapolerede del af de relevante risikofrie rentesatser skal tage hensyn til oplysninger fra andre finansielle instrumenter end obligationer, hvor markederne for disse finansielle instrumenter er dybe, likvide og gennemsigtige.

2.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan med forbehold af deres tilsynsmyndighedens forudgående godkendelse anvende den indfasningsmekanisme, der er beskrevet i andet afsnit.

Den indfasningsmekanisme, der er omhandlet i første afsnit, består af følgende:

a) 

På den 30. januar 2027 fastsættes parametrene til bestemmelse af den hastighed, hvormed forwardrenterne konvergerer i retning af ekstrapoleringens ultimative forwardrente, således, at den risikofrie rentekurve i tilstrækkelig grad svarer til den risikofrie rentekurve på denne dato, som bestemmes i overensstemmelse med de regler for ekstrapolering, der var gældende den 29. januar 2027.

b) 

Parametrene til bestemmelse af den hastighed, hvormed forwardrenterne konvergerer i retning af ekstrapoleringens ultimative forwardrente, nedsættes lineært i begyndelsen af hvert kalenderår, således at de endelige parametre for ekstrapoleringen anvendes fra den 1. januar 2032.

Indfasningsmekanismen omhandlet i dette stykkes første afsnit berører ikke bestemmelsen af dybden, likviditeten og gennemsigtigheden på de finansielle markeder og det første udjævningspunkt, jf. stk. 1.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender dette stykkes første og andet afsnit, skal i den del af deres rapport om solvens og finansiel situation, der består af oplysninger rettet mod markedsprofessionelle, jf. artikel 51, stk. 1b, offentliggøre:

a) 

det forhold, at de anvender indfasningsmekanismen til ekstrapolering, og

b) 

en kvantificering af indvirkningen på deres finansielle situation af ikke at anvende indfasningsmekanismen.

3.   Uanset stk. 1 er det første udjævningspunkt for euroen den 28. januar 2025 ved en løbetid på 20 år.

▼M5

Artikel 77b

Matchtilpasning af den relevante risikofrie rentekurve

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan anvende en matchtilpasning på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for en portefølje af livsforsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, herunder annuiteter hidrørende fra skadesforsikrings- eller genforsikringsaftaler, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos tilsynsmyndighederne, når følgende betingelser er opfyldt:

a) 

forsikrings- eller genforsikringsselskabet har afsat en aktivportefølje bestående af obligationer og andre aktiver med tilsvarende cash flow-egenskaber til dækning af det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og bevarer denne tilknyttede portefølje over forpligtelsernes løbetid, undtagen i forbindelse med opretholdelse af beregningen af den forventede cash flow mellem aktiver og forpligtelser i situationer, hvor dette cash flow har undergået væsentlige ændringer

b) 

porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og den tilknyttede aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige aktiviteter, og den tilknyttede aktivportefølje må ikke anvendes til at dække tab, der hidrører fra selskabets øvrige aktiviteter

c) 

den tilknyttede aktivporteføljes forventede cash flow beregnes som hver af de fremtidige cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser i samme valuta, og eventuelle misforhold giver ikke anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed, som en matchtilpasning anvendes på

d) 

aftalerne bag porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser giver ikke anledning til fremtidige betalinger af præmier

e) 

de eneste forsikringsrisici i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser er longevity risk (risiko forbundet med høj alder), expense risk (udgiftsrisici), revision risk (risiko forbundet med lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand) og mortality risk (risiko forbundet med en stigning i dødelighedsintensiteten)

f) 

når forsikringsrisiciene i forbindelse med porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser omfatter mortality risk, forøges det bedste skøn over porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser ikke med mere end 5 % under et mortality risk-stress, som kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 2-5

g) 

de aftaler, der ligger til grund for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne indeholder ingen optioner for forsikringstageren eller kun en tilbagekøbsoption, hvor tilbagekøbsværdien ikke overstiger værdien af aktiverne, værdiansat i overensstemmelse med artikel 75, til dækning af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen

h) 

cash flowene for den tilknyttede aktivportefølje ligger fast og kan ikke ændres af udstederne af aktiverne eller af tredjemand

i) 

forsikrings- eller genforsikringsforpligtelserne i en forsikrings- eller genforsikringsaftale adskilles ikke i forskellige dele ved sammensætningen af porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser med henblik på dette stykke.

Uanset litra h) i første afsnit kan forsikrings- eller genforsikringsselskaber anvende aktiver, hvis cash flow er fast, bortset fra inflationsafhængigheden, forudsat at beregningen af disse aktiver indbefatter de cash flow for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er inflationsafhængige.

I tilfælde af, at udstedere eller tredjemand har ret til at ændre et aktivs cash flow på en sådan måde, at investoren modtager tilstrækkelig kompensation, således at det bliver muligt at opnå tilsvarende cash flow ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet, diskvalificerer retten til at ændre cash flow ikke aktivet fra optagelse i den tilknyttede portefølje i overensstemmelse med litra h) i første afsnit.

▼M13

Med henblik på første afsnit, nr. i), anses en gruppelivsforsikringsaftale for at være en enkelt aftale.

▼M5

2.   Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som anvender matchtilpasningen på en portefølje af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, må ikke vende tilbage til en metode, som ikke indeholder en matchtilpasning. Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke længere i stand til at overholde de i stk. 1 anførte betingelser, underretter det straks tilsynsmyndigheden og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan selskabet ikke inden for to måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betingelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasningen på sine forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser og må ikke anvende matchtilpasningen i en periode på yderligere 24 måneder. 3.   Matchtilpasningen anvendes ikke for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvis den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en volatilitetsjustering, jf. artikel 77d, eller overgangsforanstaltning for de risikofrie rentesatser, jf. artikel 308c.

Artikel 77c

Beregning af matchtilpasningen

1.  

For hver valuta beregnes matchtilpasningen i overensstemmelse med følgende principper:

a) 

matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem følgende:

i) 

den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der er anvendt på cash flows for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien i henhold til artikel 75 af den tilknyttede aktivportefølje

ii) 

den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hensyn til tidsværdien under anvendelse af den tilgrundliggende risikofrie rentekurve

b) 

matchtilpasningen skal ikke omfatte det grundlæggende spread, der afspejler forsikrings- eller genforsikringsselskabets risici

c) 

uanset litra a) skal det grundlæggende spread øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpasningen for aktiver med en kreditkvalitet, der ligger under investeringsklassens, ikke overstiger matchtilpasningen for aktiver med investeringsklassens kreditkvalitet og samme løbetid og aktivklasse

d) 

anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal være i overensstemmelse med specifikationerne i artikel 111, stk. 1, litra n).

2.  

Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), skal det grundlæggende spread

a) 

være lig med summen af følgende:

i) 

kreditspread svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiverne

ii) 

kreditspread svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet

b) 

for så vidt angår eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge under 30 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder

c) 

for så vidt angår andre aktiver end eksponeringer mod medlemsstaters centralregeringer og centralbanker, ikke ligge under 35 % af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder.

Den i første afsnit, litra a), nr. i), omhandlede sandsynlighed for misligholdelse skal baseres på langsigtede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kreditkvalitet og aktivklasse.

Hvis der ikke kan udledes nogen pålidelig kreditspread af misligholdelsesstatistikkerne som omhandlet i andet afsnit, er det grundlæggende spread lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spread over den risikofrie rentekurve, der er fastsat i litra b) og c).

Artikel 77d

Volatilitetsjustering af den relevante risikofrie rentekurve

▼M13

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab kan anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, forudsat at tilsynsmyndighederne på forhånd har godkendt dette, og hvis mindst følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Volatilitetsjusteringen for en given valuta anvendes til beregning af det bedste skøn over alle selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, der er denomineret i den pågældende valuta, hvis den relevante risikofrie rentekurve, der anvendes til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser, ikke omfatter en matchtilpasning som omhandlet i artikel 77b.

b) 

Selskabet godtgør til tilsynsmyndighedens tilfredshed, at det har indført passende procedurer for beregning af volatilitetsjusteringen i henhold til denne artikels stk. 3 og 4.

1a.   Uanset denne artikels stk. 1 kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvendte en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn omhandlet i artikel 77, stk. 2, inden den 29. januar 2026, uden forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden fortsætte med at anvende en volatilitetsjustering, forudsat at de opfylder betingelserne for forhåndsgodkendelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 fra den 30. januar 2027. 1b.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab ophører med at anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn omhandlet i artikel 77, stk. 2, hvis selskabet ikke længere opfylder betingelserne for forhåndsgodkendelse fastsat i national ret i henhold til nærværende artikels stk. 1. Når et selskab igen opfylder disse betingelser, kan det anmode tilsynsmyndighederne om forhåndsgodkendelse til at anvende en volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn i henhold til nærværende artikels stk. 1. 1c.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan med forbehold af forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndigheden anvende en selskabsspecifik justering af det risikokorrigerede spread for den valuta, der er omhandlet i stk. 3, hvis:

a) 

det risikokorrigerede spread har oversteget det risikokorrigerede spread beregnet på grundlag af selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter for de fire kvartalsmæssige rapporteringsperioder forud for rapporteringsdatoen, og

b) 

de oplysninger, der er uløseligt forbundet med selskabets relevante aktiver, og som indberettes af selskabet i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1-4, er af tilstrækkelig kvalitet, der muliggør en solid og pålidelig beregning af denne justering.

Justeringen skal svare til det laveste af 105 % og forholdet mellem det risikokorrigerede spread baseret på selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter og det risikokorrigerede spread, der er beregnet på grundlag af referenceporteføljen for den relevante valuta. Det risikokorrigerede spread, som er baseret på selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter, beregnes på samme måde som det risikokorrigerede spread, der er baseret på referenceporteføljen for den relevante valuta, men ved hjælp af selskabsspecifikke data om vægtene og den gennemsnitlige varighed af de relevante underklasser i selskabets portefølje af investeringer i gældsinstrumenter for den relevante valuta.

Hvis en justering anvendes, forhøjes volatilitetsjusteringen ikke med den makrovolatilitetsjustering, der er omhandlet i stk. 4.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber ophører straks med at anvende justeringen, hvis den øger det risikokorrigerede spread for den valuta, der er omhandlet i stk. 3, i to på hinanden følgende kvartalsmæssige rapporteringsperioder.

2.   For hver relevant valuta baseres volatilitetsjusteringen anvendt på den relevante risikofrie rentekurve på spreadet mellem den rentesats, der kan tjenes på en referenceportefølje af investeringer i gældsinstrumenter for den pågældende valuta, og satserne for den relevante grundlæggende risikofrie rentekurve for denne valuta.

Referenceporteføljen af investeringer i gældsinstrumenter for en valuta skal være repræsentativ for de aktiver, der er denomineret i den pågældende valuta, og som forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, som er denomineret i denne valuta.

3.   Størrelsen af volatilitetsjusteringen anvendt på risikofrie rentesatser for en valuta beregnes som følger:

VAcu = 85 % · CSSRcu · RCScu ,

hvor:

a) 

VAcu er volatilitetsjusteringen for en valuta cu

b) 

CSSRcu er et forsikrings- eller genforsikringsselskabs følsomhedskvotient for kreditspread for valutaen cu

c) 

RCScu er det risikokorrigerede spread for valutaen cu .

VAcu finder anvendelse på den relevante risikofrie rentekurve, som ikke udledes ved ekstrapolation i henhold til artikel 77a. Hvis den ekstrapolerede del af de relevante risikofrie rentesatser tager hensyn til oplysninger fra andre finansielle instrumenter end obligationer, jf. artikel 77a, stk. 1, finder VAcu også anvendelse på risikofrie rentesatser afledt af disse finansielle instrumenter. Ekstrapoleringen af den relevante risikofrie rentekurve baseres på disse justerede risikofrie rentesatser.

CSSRcu må ikke være negativ og må ikke være højere end 1. CSSRcu skal være under 1, hvis følsomheden af aktiverne i et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en valuta over for ændringer i kreditspreads er lavere end følsomheden af de forsikringsmæssige hensættelser i dette selskab i den pågældende valuta over for ændringer i rentesatser.

RSCcu beregnes som forskellen mellem det spread, der er omhandlet i stk. 2, og den andel af dette spread, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab eller uventet kreditrisiko eller anden risiko i relation til aktiverne.

Den andel af spreadet, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab, uventet kreditrisiko eller anden risiko, beregnes som en procentdel af spreads. Denne procentdel skal falde, efterhånden som spreads stiger, og skal mindst skelne mellem følgende tre tilfælde:

a) 

Spreads overstiger ikke deres langsigtede gennemsnit.

b) 

Spreads overstiger deres langsigtede gennemsnit, men overstiger ikke det dobbelte af deres langsigtede gennemsnit.

c) 

Spreads overstiger det dobbelte af deres langsigtede gennemsnit.

Risikokorrektionen må aldrig overstige en passende procentdel af de langsigtede gennemsnitlige spreads.

Uanset første afsnit kan forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat med en valuta, som er bundet til euroen, og som opfylder de detaljerede kriterier for justeringer for valutaer, som er bundet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som fastlagt i henhold til artikel 111, stk. 1, litra p), ved beregningen af volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser for den bundne valuta og volatilitetsjusteringen af risikofrie rentesatser for euroen beregne en fælles CSSRcu for både deres lokale valuta og euroen ved samlet at tage hensyn til aktiver og passiver denomineret i euro og deres lokale valuta.

4.   Volatilitetsjusteringen for euroen øges med en makrovolatilitetsjustering, jf. dog stk. 1c. Makrovolatilitetsjusteringen beregnes som følger:

VAEuro,macro = 85 % CSSREuro max(RCSco – 1,3 RCSEuro;0) ωco ,

hvor:

a) 

VAEuro,macro er makrovolatilitetsjusteringen for et land co

b) 

CSSREuro er et forsikrings- eller genforsikringsselskabs følsomhedskvotient for kreditspread for euroen

c) 

RCSco er det risikokorrigerede spread for landet co

d) 

RCSEuro er det risikokorrigerede spread for euroen

e) 

ωco er den landespecifikke justeringsfaktor for landet co .

CSSREuro beregnes som et forsikrings- eller genforsikringsselskabs følsomhedskvotient for kreditspread for euroen i henhold til stk. 3.

RCSco beregnes på samme måde som det risikokorrigerede spread for euroen i henhold til stk. 3, men baseres på en referenceportefølje, der er repræsentativ for de aktiver, som forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer i, for at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser for produkter, der sælges på det pågældende lands forsikringsmarked, og som er denomineret i euro.

RSCEuro beregnes som det risikokorrigerede spread for euroen i henhold til stk. 3.

Den landespecifikke justeringsfaktor, der er omhandlet i første afsnits litra e) beregnes som følger:

ωco = max(min(((RCSco*-0,6  %)/0,3  %);1);0) ,

hvor RSCco * er det risikokorrigerede spread for landet co , jf. første afsnit, litra c), multipliceret med procentdelen af investeringer i gældsinstrumenter i forhold til de samlede aktiver, som indehaves af de forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i land co .

4a.   For at beregne det spread, der danner grundlag for volatilitetsjusteringen, er det i stk. 2 og 4 omhandlede spread for hver valuta og hvert land den værdivægtede sum af det gennemsnitlige valutaspread på statsobligationer og det gennemsnitlige valutaspread på andre obligationer end statsobligationer, lån og securitiseringer Med henblik på denne beregning er de respektive vægte forholdet mellem værdien af statsobligationer, der indgår i referenceporteføljen af aktiver for den pågældende valuta eller det pågældende land, og værdien af alle aktiver, der indgår i denne referenceportefølje, og forholdet mellem værdien af andre obligationer end statsobligationer, lån og securitiseringer, der indgår i referenceporteføljen af aktiver for denne valuta eller dette land, og værdien af alle aktiver i denne referenceportefølje.

▼M5

5.   Volatilitetsjusteringen anvendes ikke for så vidt angår forsikringsforpligtelser, hvis den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn for disse forpligtelser omfatter en matchtilpasning, jf. artikel 77b. 6.   Uanset artikel 101 omfatter solvenskapitalkravet ikke risikoen for tab af basiskapitalgrundlag som følge af ændring af volatilitetsjusteringen.

Artikel 77e

Tekniske oplysninger fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

1.  

EIOPA fastlægger og offentliggør følgende tekniske oplysninger for hver relevant valuta mindst hvert kvartal:

a) 

en relevant risikofri rentekurve til at beregne det bedste skøn, jf. artikel 77, stk. 2, uden nogen matchtilpasning eller volatilitetsjustering

▼M13

aa) 

med henblik på offentliggørelserne i henhold til artikel 51, stk. 8, en relevant risikofri rentekurve uden matchtilpasning eller volatilitetsjustering og bestemt uden anvendelse af indfasningsmekanismen for ekstrapoleringen som omhandlet i artikel 77a, stk. 2

ab) 

det sæt scenarier, der skal anvendes til en forsigtig deterministisk værdiansættelse af det bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser i henhold til artikel 77, stk. 8

▼M5

b) 

for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, et grundlæggende spread for beregningen af matchtilpasningen, jf. artikel 77c, stk. 1, litra b)

▼M13

c) 

for hver relevant valuta og for hvert relevant nationalt forsikringsmarked et risikokorrigeret spread, jf. henholdsvis artikel 77d, stk. 3, og 4

▼M13

d) 

for hver relevant medlemsstat den procentdel af investeringer i gældsinstrumenter i forhold til de samlede aktiver, som besiddes af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i landet, jf. artikel 77d, stk. 4.

1a.   Hvis markederne for relevante finansielle instrumenter eller obligationer med denne løbetid er dybe, likvide og gennemsigtige, fastsætter og offentliggør EIOPA som minimum på årsbasis for hver relevant valuta og hver løbetid procentdelen af obligationer med denne eller en længere løbetid blandt alle obligationer, der er denomineret i den pågældende valuta, jf. artikel 77a, stk. 1.

▼M5

2.   ►M13  For at sikre ensartede betingelser for beregning af forsikringsmæssige hensættelser og basiskapitalgrundlag kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der for hver relevant valuta fastsætter de tekniske oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og det første udjævningspunkt i henhold til artikel 77a, stk. 1. Der kan i disse gennemførelsesretsakter gøres brug af de oplysninger, som EIOPA offentliggør i henhold til nærværende artikels stk. 1. ◄

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 301, stk. 2.

I behørigt begrundede tilfælde af særligt hastende karakter vedrørende tilgængeligheden af den relevante risikofrie rentekurve vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, efter proceduren i artikel 301, stk. 3.

3.   Såfremt de tekniske oplysninger omhandlet i stk. 1 er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2, anvender forsikrings- og genforsikringsselskaberne disse tekniske oplysninger ved beregningen af det bedste skøn i overensstemmelse med artikel 77, matchtilpasningen i overensstemmelse med artikel 77c og volatilitetsjusteringen i overensstemmelse med artikel 77d.

▼M13

For så vidt angår valutaer, hvor det i stk. 1, litra c), omhandlede risikokorrigerede spread ikke er fastsat i de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter, anvendes der ingen volatilitetsjustering på den relevante risikofrie rentekurve til at beregne det bedste skøn. For så vidt angår medlemsstater, der har euroen som valuta, og hvor det i stk. 1, litra c), omhandlede risikokorrigerede spread og den procentdel, der er omhandlet i stk. 1, litra d), ikke er fastsat i de i stk. 2 omhandlede gennemførelsesretsakter, tilføjes der ingen makrovolatilitetsjustering til volatilitetsjusteringen.

▼M13

4.   Med henblik på denne artikels stk. 2 må et første udjævningspunkt for en valuta, der er anført i en gennemførelsesretsakt, ikke ændres, medmindre en vurdering af procentdelene af obligationer med en løbetid over eller lig med en given løbetid blandt alle obligationer, som er denomineret i den pågældende valuta, viser et andet første udjævningspunkt i henhold til artikel 77a, stk. 1, og den procentdel, der er fastsat i de delegerede retsakter, som er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra b), nr. iii), i mindst to på hinanden følgende år.

▼M5

Artikel 77f

Vurdering af foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier og equity risk

1.   EIOPA rapporterer årligt og frem til den 1. januar 2021 til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om virkningen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der vedtages i medfør heraf.

Tilsynsmyndigheder forsyner årligt i samme periode EIOPA med følgende oplysninger:

a) 

tilgængeligheden af langsigtede garantier i forsikringsprodukter på deres nationale markeder og forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer

b) 

antallet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d

c) 

indvirkningen på forsikrings- og genforsikringsselskabernes finansielle stilling af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet, det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul og de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i artikel 308c og 308d, på nationalt plan og i anonymiseret form for hvert selskab

d) 

indvirkningen af matchtilpasningen, volatilitetsjusteringen, den symmetriske justeringsmekanisme for aktiekapitalkravet og det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul på forsikrings- og genforsikringsselskabernes investeringsadfærd, samt hvorvidt de tilvejebringer uberettiget kapitalfritagelse

e) 

indvirkningen af en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 4, på forsikrings- og genforsikringsselskabernes bestræbelser på at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til reduktion af risikoprofilen med henblik på at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet

f) 

såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaberne anvender overgangsforanstaltningerne i artikel 308c og 308d, hvorvidt de overholder de i artikel 308e omhandlede indfasningsplaner og udsigterne til mindre afhængighed af disse overgangsforanstaltninger, herunder foranstaltninger der er truffet, eller som forventes at blive truffet, af selskaberne og tilsynsmyndighederne under hensyntagen til de lovgivningsmæssige rammer i den pågældende medlemsstat.

2.   EIOPA forelægger, når det er hensigtsmæssigt, efter samråd med ESRB, og efter afholdelsen af en offentlig høring Kommissionen en udtalelse om vurderingen af anvendelsen af artikel 77a-77e og 106 samt artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf. Denne vurdering skal inddrage tilgængeligheden af langsigtede garantier for forsikringsprodukter, forsikrings- og genforsikringsselskabernes adfærd som langsigtede investorer og, mere generelt, den finansielle stabilitet. 3.  

Med udgangspunkt i den i stk. 2 omhandlede udtalelse forelagt af EIOPA forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 1. januar 2021 eller eventuelt tidligere. Rapporten skal navnlig undersøge virkningerne for

a) 

beskyttelsen af forsikringstagerne

b) 

de europæiske forsikringsmarkeders funktion og stabilitet

c) 

det indre marked og især konkurrencen og de lige konkurrencevilkår på de europæiske forsikringsmarkeder

d) 

i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaberne fortsat virker som langsigtede investorer

e) 

tilgængeligheden og prisfastsættelsen af annuitetsprodukter

f) 

tilgængeligheden og prisfastsættelsen af konkurrerende produkter

g) 

forsikringsselskabernes langsigtede investeringsstrategier for så vidt angår produkter, der falder ind under artikel 77b og 77c, set i forhold til andre langsigtede garantier

h) 

forbrugerpræferencer og forbrugernes risikobevidsthed

i) 

graden af diversificering af forsikrings- og genforsikringsselskabernes virksomhed og aktivporteføljer

j) 

finansiel stabilitet.

Endvidere skal rapporten tage udgangspunkt i erfaringerne med tilsynet med anvendelsen af artikel 77a-77e og 106, artikel 138, stk. 4, og artikel 304, 308c og 308d, herunder de delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i medfør heraf.

4.   Kommissionens rapport skal, hvis det er nødvendigt, være ledsaget af lovgivningsmæssige forslag.

▼B

Artikel 78

Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser

Foruden bestemmelserne i artikel 77 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til følgende elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:

1) 

alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser

2) 

inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav

3) 

alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære bonusbeløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilskrive, hvad enten disse betalinger skyldes en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under artikel 91, stk. 2.

Artikel 79

Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler

Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner indeholdt i deres forsikrings- og genforsikringsaftaler.

Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til sandsynligheden for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder betalingsafbrydelser og tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på aktuelle og troværdige oplysninger. Antagelserne skal enten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse optioner.

Artikel 80

Segmentering

Forsikrings- og genforsikringsselskaber segmenterer deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner deres forsikringsmæssige hensættelser.

Artikel 81

Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles

Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel 76-80.

Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til tidsforskellen mellem tilbagebetalinger og direkte betalinger.

Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af misligholdelse fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af sandsynligheden for misligholdelse og det gennemsnitlige tab som følge deraf (»loss-given-default«).

Artikel 82

Datakvalitet og anvendelse af approksimative størrelser, herunder individuel tilgang, til beregning af forsikringsmæssige hensættelser

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer og procedurer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige.

Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber i specifikke tilfælde ikke råder over en tilstrækkelig mængde data af tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en mængde eller en delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan der anvendes relevante approksimative størrelser, herunder individuel tilgang fra sag til sag, ved beregning af det bedste skøn.

Artikel 83

Sammenligning med hidtidige erfaringer

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de bedste skøn og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn, regelmæssigt sammenlignes med deres hidtidige erfaringer.

Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og forsikrings- og genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de nødvendige justeringer af de aktuarmæssige metoder og/eller antagelser, der benyttes.

Artikel 84

Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse

Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at deres forsikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og relevante metoder, og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.

Artikel 85

Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser

Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige hensættelser ikke er i overensstemmelse med artikel 76-83, kan tilsynsmyndighederne forlange, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige hensættelser, således at de svarer til det i henhold til disse artikler fastsatte niveau.

▼M5

Artikel 86

Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder

1.  

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) 

de aktuarmæssige og statistiske metoder til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 77, stk. 2

▼M13

aa) 

den forsigtige deterministiske værdiansættelse omhandlet i artikel 77, stk. 8, samt de betingelser, hvorunder denne værdiansættelse kan anvendes til at værdiansætte det bedste skøn over forsikringsmæssige hensættelser med optioner og garantier

▼M13

b) 

metoderne til, principper for og teknikkerne til fastlæggelse af den relevante risikofrie rentekurve, som skal anvendes til beregning af det i artikel 77, stk. 2, omhandlede bedste skøn, navnlig:

i) 

formlen for ekstrapolering omhandlet i artikel 77a, stk. 1, herunder de parametre, der bestemmer ekstrapoleringens konvergenshastighed

ii) 

metoden til bestemmelse af dybden, likviditeten og gennemsigtigheden af markeder for finansielle instrumenter omhandlet i artikel 77a, stk. 1

iii) 

de valutarelaterede procentdele, under hvilke andelen af obligationer med løbetider over eller lig med en given løbetid blandt alle obligationer betragtes som lav med henblik på artikel 77a, stk. 1

iv) 

den i artikel 77a, stk. 2, omhandlede indfasningsmekanisme

▼M5

c) 

de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed eller som summen af et bedste skøn og et risikotillæg, og de metoder, der skal anvendes i tilfælde, hvor forsikringsmæssige hensættelser beregnes som en helhed, jf. artikel 77, stk. 4

d) 

de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikotillægget, herunder fastsættelse af det anerkendte kapitalgrundlag, der er nødvendig for at kunne dække forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og kalibrering af kapitalomkostningssatsen, jf. artikel 77, stk. 5

e) 

de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med henblik på beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. artikel 80

f) 

de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige, og de specifikke tilfælde, hvor anvendelse af approksimative størrelser, herunder en individuel tilgang, til beregning af det bedste skøn som omhandlet i artikel 82 vil være hensigtsmæssig

g) 

specifikationer af kravene i artikel 77b, stk. 1, herunder de metoder, antagelser og standardparametre, der skal anvendes til beregning af det mortality riskstress, der er omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra e)

h) 

specifikationer af kravene i artikel 77c, herunder de antagelser og metoder, der skal anvendes til beregning af matchtilpasningen og det grundlæggende spread

▼M13

i) 

metoder til og antagelser med henblik på beregning af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, herunder følgende:

i) 

en formel til beregning af den følsomhedskvotient for kreditspread, der er omhandlet i artikel 77d, stk. 3 og 4

ii) 

for hver relevant aktivklasse den procentdel af spreadet, der repræsenterer den del af spreadet, der kan henføres til en realistisk vurdering af forventede tab, uventet kreditrisiko eller anden risiko, som skal beregnes, jf. artikel 77d, stk. 3; denne procentdel skal falde, efterhånden som spreads stiger, under hensyntagen til mindst følgende tre tilfælde:

1) 

Spreads overstiger ikke deres langsigtede gennemsnit.

2) 

Spreads overstiger deres langsigtede gennemsnit, men overstiger ikke det dobbelte af deres langsigtede gennemsnit.

3) 

Spreads overstiger det dobbelte af deres langsigtede gennemsnit.

Risikokorrektionen må aldrig overstige en passende procentdel af de langsigtede gennemsnitlige spreads.

▼M13

1a.   Kommissionen kan supplere dette direktiv ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a om fastlæggelse af kriterier for, at aktiver kan indgå i den i artikel 77b, stk. 1, litra a), omhandlede aktivportefølje. 1b.   Hvis det i forbindelse med den regelmæssige revision af kapitalomkostningssatsen, der er omhandlet i artikel 77, stk. 5, konkluderes, at den antagede værdi ikke længere er hensigtsmæssig, kan Kommissionen vedtage en delegeret retsakt om ændring af den antagede værdi af kapitalomkostningssatsen omhandlet i artikel 77, stk. 6. Kommissionen må kun fastsætte den antagede værdi af kapitalomkostningssatsen til et niveau, der ikke er lavere end 4 % og ikke højere end 5 %.

▼M5

2.  

For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til metoder til beregning af forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) 

de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 81 omhandlede justering, der tjener til at indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse

b) 

om nødvendigt, de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) og d) omhandlede aktuarmæssige og statistiske metoder står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber påtager sig, herunder captive-, forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼M13

2a.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af artikel 77, stk. 8, udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som angiver en metode til at fastlægge det sæt scenarier, der skal anvendes til en forsigtig deterministisk værdiansættelse af det bedste skøn over livsforsikringsforpligtelser omhandlet i nævnte stykke. EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼M5

3.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 77b udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for godkendelse af anvendelsen af en matchtilpasning, jf. artikel 77b, stk. 1.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. oktober 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Afdeling 3

▼C1

Kapitalgrundlag

▼B

Underafdeling 1

Bestemmelse af ►C1  kapitalgrundlag ◄

Artikel 87

▼C1

Kapitalgrundlag

▼B

►C1  Kapitalgrundlaget ◄ består af summen af ►C1  basiskapitalgrundlaget ◄ som omhandlet i artikel 88 og ►C1  det supplerende kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i artikel 89.

Artikel 88

▼C1

Basiskapitalgrundlag

▼B

►C1  Basiskapitalgrundlaget ◄ består af følgende:

1) 

det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat i henhold til artikel 75 og afdeling 2

2) 

efterstillet gæld.

Beløbet i nr. 1), reduceres med værdien af egne aktier, der ejes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

Artikel 89

▼C1

Supplerende kapitalgrundlag

▼B

1.  

►C1  Det supplerende kapitalgrundlag ◄ består af andre kapitalelementer end ►C1  basiskapitalgrundlaget ◄ , som kan benyttes til dækning af tab.

►C1  Det supplerende kapitalgrundlag ◄ kan omfatte følgende elementer, forudsat at de ikke er en del af ►C1  basiskapitalgrundlaget ◄ :

a) 

ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital

b) 

remburser og garantier

c) 

andre retligt bindende tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.

Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan ►C1  det supplerende kapitalgrundlag ◄ også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på sine medlemmer i form af krav om ekstrabidrag inden for de følgende 12 måneder.

▼C1

2.   Når der er blevet indbetalt eller indkaldt et element af det supplerende kapitalgrundlag, behandles dette som et aktiv og ophører med at udgøre en del af elementerne af det supplerende kapitalgrundlag.

▼B

Artikel 90

Tilsynsmyndighedernes godkendelse af ►C1  det supplerende kapitalgrundlag ◄

1.   De ►C1  elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ , der tages med i betragtning ved beregning af ►C1  kapitalgrundlaget ◄ , skal først godkendes af tilsynsmyndighederne. 2.   Det beløb, som fastsættes for hvert ►C1  element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ , skal afspejle elementets tabsabsorberingsevne og bygge på forsigtige og realistiske antagelser. Hvis et ►C1  element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ har en fast nominel værdi, skal beløbet for det pågældende element svare til dets nominelle værdi, såfremt det på passende vis afspejler elementets tabsabsorberingsevne. 3.  

Tilsynsmyndighederne skal godkende et af følgende:

a) 

et monetært beløb for hvert ►C1  element af det supplerende kapitalgrundlag ◄

b) 

en metode til beregning af størrelsen af hvert ►C1  element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ , i hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne metode fastsatte beløb gives for et bestemt tidsrum.

4.  

For hvert ►C1  element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ baserer tilsynsmyndighederne deres godkendelse på en vurdering af følgende:

a) 

de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at betale

b) 

muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements juridiske form samt de forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for indkrævningen af kapitalelementet

c) 

eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers tidligere indkaldelser af ►C1  supplerende kapitalgrundlag ◄ , forudsat at sådanne oplysninger kan bruges som pålideligt grundlag for en vurdering af det forventede udfald af fremtidige kapitalindkaldelser.

Artikel 91

Overskudskapital

1.   Overskudskapital betragtes som akkumuleret fortjeneste, som ikke er afsat til udlodning til forsikringstagerne og de begunstigede. 2.   For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes overskudskapital ikke som forsikrings- eller genforsikringspassiver, så længe denne kapital opfylder kriterierne i artikel 94, stk. 1.

Artikel 92

▼M5

Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder

1.   For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til beregningen af kapitalgrundlaget udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse af supplerende kapitalgrundlag i overensstemmelse med artikel 90.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼M13

1a.   Kommissionen supplerer dette direktiv ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på at præcisere behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 212, stk. 2, tredje afsnit, i finansierings- og kreditinstitutter for så vidt angår fastlæggelse af kapitalgrundlag, herunder tilgange til fradrag i et forsikrings- eller genforsikringsselskabs basiskapitalgrundlag af væsentlige kapitalinteresser i kredit- og finansieringsinstitutter.

Uanset fradrag af kapitalinteresser i kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet som angivet i den delegerede retsakt, der vedtages i henhold til dette stykkes første afsnit, kan tilsynsmyndighederne med henblik på fastlæggelse af basiskapitalgrundlaget, jf. artikel 88, tillade, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke fratrækker værdien af sin kapitalinteresse i et kredit- eller finansieringsinstitut, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Forsikrings- eller genforsikringsselskabet er i en af følgende situationer:

i) 

kredit- eller finansieringsinstituttet og forsikrings- eller genforsikringsselskabet tilhører samme koncern som defineret i artikel 212, der er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c), og det tilknyttede kredit- eller finansieringsinstitut er ikke omfattet af det fradrag, der er omhandlet i artikel 228, stk. 5, eller

ii) 

tilsynsmyndighederne pålægger eller tillader forsikrings- eller genforsikringsselskaber at anvende tekniske beregningsmetoder i henhold til bilag I, del II, til direktiv 2002/87/EF, og kredit- eller finansieringsinstituttet er omfattet af det samme supplerende tilsyn i henhold til nævnte direktiv som forsikrings- eller genforsikringsselskabet.

b) 

Tilsynsmyndighederne er tilfredse med niveauet for integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol, hvad angår de selskaber, der er omfattet af koncerntilsyn omhandlet i litra a), nr. i), eller af supplerende tilsyn omhandlet i litra a), nr. ii).

c) 

Kapitalinteressen i kredit- eller finansieringsinstituttet er en egenkapitalinvestering af strategisk art som fastsat i den delegerede retsakt, der vedtages i henhold til artikel 111, stk. 1, litra m).

2.  

De i stk. 1a nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter omfatter følgende:

a) 

kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:

i) 

kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, henholdsvis nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013

ii) 

investeringsselskaber som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

b) 

hybride kernekapitalinstrumenter omhandlet i artikel 52 i forordning (EU) nr. 575/2013 og supplerende kapitalinstrumenter omhandlet i nævnte forordnings artikel 63 samt hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 ( 19 ), som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i relation til de enheder, der er omhandlet i dette stykkes litra a), hvori de besidder en kapitalinteresse.

▼M5

3.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 90 udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes godkendelse af brugen af supplerende kapitalgrundlag.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. oktober 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Underafdeling 2

▼C3

Klassificering af kapitalgrundlag

▼B

Artikel 93

Karakteristika og andre faktorer, der benyttes til opdeling af ►C1  kapitalgrundlag ◄ i tiers

1.  

►C1  Elementer af kapitalgrundlaget ◄ opdeles i tre tiers. Klassificeringen af disse elementer afhænger af, om de er ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ eller ►C1  element af det supplerende kapitalgrundlag ◄ er, og i hvilket omfang de er kendetegnet ved følgende karakteristika:

a) 

elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til i fuldt omfang at absorbere tab, såvel på going concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)

b) 

elementets samlede beløb kan benyttes til at absorbere tab i tilfælde af likvidation og elementet ikke tilbagebetales til ejeren, før alle andre forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstigede personer (efterstillelse).

2.  

Ved vurderingen af, i hvilket omfang ►C1  elementer af kapitalgrundlaget ◄ er kendetegnet ved de i stk. 1, litra a) og b) nævnte karakteristika, tages der både på nuværende tidspunkt og fremover behørigt hensyn til elementets varighed, navnlig om det har en løbetid eller ej. Når et ►C1  element af kapitalgrundlaget ◄ har en løbetid, tages der hensyn til elementets relative varighed i forhold til varigheden af selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (tilstrækkelig varighed).

Derudover tages følgende faktorer i betragtning:

a) 

om elementet er behæftet med krav om eller tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb (indløsningsfrihed)

b) 

om elementet er behæftet med obligatoriske faste gebyrer (gebyrfrihed)

c) 

om elementet er behæftet med andre byrder (byrdefrihed).

Artikel 94

Hovedkriterier for opdelingen i tiers

1.   ►C1  Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 1-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2. 2.  

►C1  Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved det i artikel 93, stk. 1, litra b), nævnte karakteristikum, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.

►C1  Elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ klassificeres som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.

3.   ►C1  Elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ og ►C1  elementer af det supplerende kapitalgrundlag ◄ , der ikke falder ind under stk. 1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.

Artikel 95

Opdeling af ►C1  kapitalgrundlag ◄ i tiers

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber opdeler deres ►C1  elementer af kapitalgrundlaget ◄ efter kriterierne i artikel 94.

▼M13

Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvor det er relevant, til listen over egenkapitalelementer i artikel 97, stk. 1.

▼B

Når et ►C1  element af kapitalgrundlaget ◄ ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det af forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne klassificering skal godkendes af tilsynsmyndighederne.

Artikel 96

Klassificering af specifikke ►C1  elementer af kapitalgrundlaget ◄

▼M13

Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 95 og artikel 97, stk. 1:

1) 

Overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, klassificeres som kernekapital.

2) 

Remburser og garantier, der forvaltes af et uafhængigt forvaltningsselskab til fordel for forsikringskreditorer, og som er henholdsvis udstedt og stillet af kreditinstitutter, der har modtaget tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, klassificeres som supplerende kapital.

3) 

Fordringer, som gensidige eller gensidiglignende redersammenslutninger med variable bidrag, der udelukkende forsikrer risici i klasse 6, 12 og 17 i bilag I, del A, kan gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, klassificeres som supplerende kapital.

▼B

Fremtidige fordringer, som gensidige eller gensidiglignende sammenslutninger med variable bidrag kan gøre gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag inden for de følgende 12 måneder, og som ikke falder ind under afsnit 1, nr. 3, klassificeres i overensstemmelse med artikel 94, stk. 2, andet afsnit, som tier 2-kapital, når de i vidt omfang er kendetegnet ved de i artikel 93, stk. 1, litra a) og b), nævnte karakteristika, og der tages hensyn til faktorerne i artikel 93, stk. 2.

▼M5

Artikel 97

Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder

1.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der fastlægger en liste over de kapitalgrundlagselementer, herunder de i artikel 96 omhandlede elementer, der anses at opfylde kriterierne i artikel 94, og som samtidig for hvert enkelt kapitalgrundlagselement indeholder en præcis beskrivelse af de karakteristika, der har begrundet den pågældende klassificering. 2.   For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til klassificering af kapitalgrundlag udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender vurderingen og klassificeringen af kapitalgrundlagselementer, der ikke optræder på den i stk. 1 omhandlede liste.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1 omhandlede liste op til revision og ajourfører den i givet fald i lyset af markedsudviklingen.

▼B

Underafdeling 3

Anerkendelse af ►C1  kapitalgrundlag ◄

Artikel 98

Krav og grænseværdier gældende for tier 1, 2 og 3

1.  

For så vidt angår opfyldelse af solvenskapitalkravet er der fastsat anerkendte beløbsmæssige grænser for tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer. Disse grænser skal som minimum sikre, at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1  det anerkendte kapitalgrundlag ◄ , beløbsmæssigt udgør mere end en tredjedel af ►C1  det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄

b) 

at det anerkendte beløb for tier 3-kapitalelementer udgør mindre end en tredjedel af ►C1  det samlede anerkendte kapitalgrundlag ◄ .

2.   For så vidt angår opfyldelse af minimumskapitalkravet gælder det, at de ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ , der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som er klassificeret under tier 2, er underlagt beløbsmæssige grænser. Disse grænser skal sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i ►C1  det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ , som minimum ►C1  udgør mere end halvdelen af det samlede anerkendte basiskapitalgrundlag. ◄ . 3.   ►C1  Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel 100 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer og de anerkendte tier 3-kapitalelementer. 4.   ►C1  Det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i artikel 128 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte ►C1  elementer af basiskapitalgrundlaget ◄ , der er klassificeret under tier 2.

▼M5

Artikel 99

Delegerede retsakter om anerkendelse af kapitalgrundlag

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) 

de i artikel 98, stk. 1 og 2, omhandlede beløbsmæssige grænser

b) 

de justeringer, der skal foretages for at vise, at de kapitalgrundlagselementer, der kun kan anvendes til dækning af tab opstået inden for et særligt segment af forpligtelser eller i forbindelse med særlige risici, ikke kan overføres (afgrænsede fonde).

▼B

Afdeling 4

Solvenskapitalkrav

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser vedrørende solvenskapitalkravet ved anvendelse af standardformlen eller en intern model

Artikel 100

Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.

Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med standardformlen i underafdeling 2 eller ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.

Artikel 101

Beregning af solvenskapitalkravet

1.   Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5. 2.   Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin virksomhed som en going concern. 3.  

Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til alle kvantificerbare risici, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for. Det skal dække den eksisterende virksomhed såvel som ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder. Med hensyn til den eksisterende virksomhed skal det udelukkende dække uforudsete tab.

Det skal svare til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1  basiskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.

4.  

Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:

a) 

forsikringsrisiko inden for skadesforsikring

b) 

forsikringsrisiko inden for livsforsikring

c) 

forsikringsrisiko inden for sygeforsikring

d) 

markedsrisiko

e) 

kreditrisiko

f) 

operationel risiko.

Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men ikke risici, der følger af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.

5.   Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til virkningen af risikobegrænsende teknikker, forudsat at kreditrisikoen og andre risici forbundet med anvendelsen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i solvenskapitalkravet.

Artikel 102

Beregningshyppighed

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst én gang årligt og indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal besidde et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ , der dækker det senest indberettede solvenskapitalkrav.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte ►C1  kapitalgrundlag ◄ og solvenskapitalkravet.

Afviger et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil væsentligt fra de antagelser, der lå til grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav, genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapitalkrav og indberetter det til tilsynsmyndighederne.

2.   Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet, kan tilsynsmyndighederne forlange, at selskabet genberegner solvenskapitalkravet.

Underafdeling 2

Solvenskapitalkrav — standardformel

Artikel 103

Standardformlens sammensætning

Solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af standardformlen udgør summen af følgende:

a) 

det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104

b) 

kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107

c) 

den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 108.

Artikel 104

Det primære solvenskapitalkrav

1.  

Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV.

Det består mindst af følgende risikomoduler:

a) 

forsikringsrisiko inden for skadesforsikring

b) 

forsikringsrisiko inden for livsforsikring

c) 

forsikringsrisiko inden for sygeforsikring

d) 

markedsrisiko

e) 

modpartsrisiko.

2.   Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger til det forsikringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske karakter. 3.   De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af risikomoduler, samt kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der overholder principperne i artikel 101. 4.  

Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-værdi med et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på ét år.

Der tages, hvor det er hensigtsmæssigt, hensyn til virkningerne af diversifikationseffekter i hvert risikomoduls arkitektur.

5.   Der benyttes samme design og specifikationer for alle forsikrings- og genforsikringsselskabers risikomoduler, både med hensyn til det primære solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som omhandlet i artikel 109. 6.   For så vidt angår katastroferisici kan der, hvor det er hensigtsmæssigt, benyttes geografiske specifikationer ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring. 7.  

Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og genforsikringsselskaber, med tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en delmængde af parametrene med parametre, der er specifikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring.

Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller data, der er direkte relevante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af standardiserede metoder.

Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante.

Artikel 105

Beregning af det primære solvenskapitalkrav

1.   Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6. 2.  

Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring skal afspejle den risiko, der følger af skadesforsikringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og genforsikringsselskabers resultater i betragtning af deres eksisterende forsikrings- og genforsikringsforpligtelser samt ny virksomhed, som forventes sat i værk inden for de følgende 12 måneder.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:

a) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af skadeserstatninger (non-life premium and reserve risk)

b) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller usædvanlige begivenheder (non-life catastrophe risk).

3.  

Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring skal afspejle den risiko, der følger af livsforsikringsforpligtelser, i relation til de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

Modulet beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:

a) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller trenden eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (mortality risk)

b) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor et fald i dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af forsikringsforpligtelser (longevity risk)

c) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensiteten (disability — morbidity risk)

d) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i omkostningerne til honorering af forsikrings- og genforsikringsaftaler (life expense risk)

e) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuiteter, der skyldes lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision risk)

f) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller volatiliteten i antallet af betalingsafbrydelser, fornyelser og tilbagekøb (lapse risk)

g) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller usædvanlige begivenheder (life catastrophe risk).

4.  

Forsikringsrisikomodulet for sygeforsikring skal afspejle den risiko, der følger af indgåelsen af sygeforsikringsforpligtelser, uanset om denne virksomhed udøves på samme tekniske grundlag som livsforsikringsvirksomhed eller ej, grundet de risici, der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.

Det skal som minimum dække følgende risici:

a) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og genforsikringsaftaler

b) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i timingen, frekvensen og alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet

c) 

tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af større epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme omstændigheder.

5.  

Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i markedsprisen på finansielle instrumenter, der har indflydelse på værdien af selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis afspejle det strukturelle misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres varighed.

Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:

a) 

den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser (interest rate risk)

b) 

den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier (equity risk)

c) 

den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast ejendom (property risk)

d) 

den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til den risikofri rentekurve (spread risk)

e) 

den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency risk)

f) 

andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten manglende diversifikation af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at en enkelt værdipapirudsteder eller en gruppe af indbyrdes forbundne udstedere misligholder forpligtelser (market risk concentrations).

6.  

Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og genforsikringsselskabers modparter og debitorer uventet misligholder deres forpligtelser eller mister kreditværdighed over de følgende 12 måneder. Modpartsrisikomodulet skal omfatte risikoreducerende aftaler såsom genforsikringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere samt ethvert andet engagement, der ikke falder ind under risikomodulet »spread risk«. Der skal tages behørigt hensyn til sikkerhedsstillelse eller anden form for sikkerhed, der besiddes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet eller forvaltes for dettes regning, samt risici i forbindelse hermed.

For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede modpartsrisiko, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den pågældende modpart, uanset hvilken juridisk form selskabets forpligtelser over for modparten antager.

▼M13

7.   Kommissionen tillægges beføjelse til i overensstemmelse med artikel 301a at vedtage delegerede retsakter, der supplerer dette direktiv, for at afspejle den risiko, som kryptoaktiver udgør i markedsrisikomodulet, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, og i modpartsrisikomodulet, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 6.

Artikel 105a

Langsigtede aktieinvesteringer

1.   Uanset artikel 101, stk. 3, tillader medlemsstaterne som en del af undermodulet equity risk omhandlet i artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra b), at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i nærværende stykkes andet afsnit, anvender et kapitalkrav i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 på en specifik delmængde af aktieinvesteringer, der besiddes med et langsigtet perspektiv for øje.

Med henblik på første afsnit kan en delmængde af aktieinvesteringer behandles som langsigtede aktieinvesteringer, hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab til tilsynsmyndighedens tilfredshed godtgør, at alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Delmængden af aktieinvesteringer er tydeligt angivet og forvaltes adskilt fra selskabets øvrige aktiviteter.

b) 

Der opstilles en politik for langsigtet investeringsforvaltning for hver langsigtet aktieportefølje, som afspejler selskabets tilsagn om at besidde den samlede eksponering for aktier i delmængden af aktieinvesteringer i en periode på over fem år i gennemsnit. Selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan godkender udtrykkeligt investeringsforvaltningspolitikkerne, og disse politikker tages ofte op til revision i forhold til den faktiske forvaltning af porteføljen og indberettes i selskabets vurdering af egen risiko og solvens, jf. artikel 45.

c) 

Delmængden af aktieinvesteringer består kun af aktier, der er noteret i lande, som er medlem af EØS eller Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), eller af unoterede aktier i selskaber, der har hovedsæde i lande, som er medlem af EØS eller OECD.

d) 

Forsikrings- eller genforsikringsselskabet er løbende og i stresssituationer i stand til at undgå tvangssalg af aktieinvesteringer inden for delmængden i fem år.

e) 

Forsikrings- eller genforsikringsselskabets politikker for risikostyring, asset-liability-management og investeringer afspejler selskabets hensigt om at besidde delmængden af aktieinvesteringer i en periode, der er forenelig med kravet i litra b) og selskabets evne til at opfylde kravet i litra d).

f) 

Delmængden af aktieinvesteringer er tilstrækkeligt diversificeret på en sådan måde, at der undgås uforholdsmæssig afhængighed af en bestemt udsteder eller koncern og uforholdsmæssig akkumulering af risiko i porteføljen af langsigtede aktieinvesteringer som helhed med samme risikoprofil.

g) 

Delmængden af aktieinvesteringer omfatter ikke kapitalinteresser.

2.   Hvis der besiddes aktier i europæiske langsigtede investeringsfonde eller i visse typer institutter for kollektiv investering, herunder alternative investeringsfonde, som i de delegerede retsakter, der vedtages i henhold til dette direktiv, angives som havende en lavere risikoprofil, kan betingelserne i stk. 1 vurderes for fondene og ikke for de underliggende aktiver, der besiddes i disse fonde. 3.   Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der behandler en delmængde af aktieinvesteringer som langsigtede aktieinvesteringer i overensstemmelse med stk. 1, må ikke vende tilbage til anvendelse af en tilgang, som ikke omfatter langsigtede aktieinvesteringer.

Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der behandler en delmængde af aktieinvesteringer som langsigtede aktieinvesteringer, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, underretter det straks tilsynsmyndigheden og træffer de nødvendige foranstaltninger for igen at opfylde betingelserne.

Inden for en måned fra datoen for den første konstatering af, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, forelægger forsikrings- eller genforsikringsselskabet tilsynsmyndigheden de nødvendige oplysninger og de foranstaltninger, som selskabet skal træffe for inden for seks måneder fra datoen for den første konstatering af, at betingelserne ikke er opfyldt, igen at opfylde disse betingelser.

Hvis selskabet ikke er i stand til igen at opfylde betingelserne inden for seks måneder efter datoen for den første konstatering af, at betingelserne ikke er opfyldt, ophører det med at klassificere nogen aktieinvestering som en langsigtet aktieinvestering i overensstemmelse med denne artikel i en periode på to et halvt år, eller så længe betingelserne i stk. 1 ikke er genopfyldt, alt efter hvilken periode der er længst.

4.   Kapitalkravet for langsigtede aktieinvesteringer er lig med det tab i basiskapitalgrundlaget, som vil følge af et øjeblikkeligt fald svarende til 22 % i værdien af de investeringer, der behandles som langsigtede aktieinvesteringer. 5.  

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at supplere dette direktiv ved nærmere at præcisere:

a) 

betingelserne i nærværende artikels stk. 1, andet afsnit

b) 

de typer institutter for kollektiv investering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2

c) 

de oplysninger, der skal indgå i den rapport om solvens og finansiel situation, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, og i den regelmæssige tilsynsrapport, der er omhandlet i artikel 35, stk. 5a.

▼B

Artikel 106

Beregning af delmodulet »equity risk«: symmetrisk justeringsmekanisme

1.   Delmodulet equity risk beregnet i henhold til standardformlen skal omfatte en symmetrisk justering af aktiekapitalkravet til dækning af risikoen som følge af ændringer i aktiekurserne. 2.   Den symmetriske justering af dette standardaktiekapitalkrav, som kalibreres i henhold til artikel 104, stk. 4, og dækker risici som følge af ændringer i aktiekurserne, beregnes som en funktion af det aktuelle niveau for et relevant aktieindeks og et vægtet gennemsnitligt niveau for det pågældende indeks. Det vægtede gennemsnit beregnes over en passende periode, som skal være ens for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber.

▼M13

3.   Den symmetriske justering af standardaktiekapitalkravet, der dækker risiko som følge af ændringer i aktiekurserne, må ikke resultere i, at der anvendes et aktiekapitalkrav, som er mere end 13 procentpoint lavere eller højere end standardaktiekapitalkravet.

▼B

Artikel 107

Kapitalkrav til dækning af operationel risiko

1.   Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle risici, der ikke allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel 104. Dette krav kalibreres i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3. 2.   I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne, skal beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til de årlige omkostninger, der følger af disse forsikringsforpligtelser. 3.   I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2 nævnte skal beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage hensyn til mængden af sådanne transaktioner udtrykt i præmieindtægter og de forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse forsikrings- og genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af operationel risiko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet med disse forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.

Artikel 108

Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne

Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 103, litra c), skal afspejle den potentielle kompensation for uforudsete tab via en reduktion i de forsikringsmæssige hensættelser eller udskudte skatter eller en kombination af de to.

Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser fra forsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan påvise, at en reduktion af sådanne ydelser kan benyttes til at dække uforudsete tab, når de opstår. Den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser kan ikke være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og udskudte skatter forbundet med disse fremtidige diskretionære ydelser.

Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under ugunstige omstændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der danner grundlag for beregningen af bedste skøn.

▼M13

Artikel 109

Forenklinger af standardformlen

1.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt risikomodul eller risikoundermodul, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, som de står over for, berettiger anvendelse af en forenklet beregning.

b) 

Det vil være uforholdsmæssigt at kræve, at forsikrings- eller genforsikringsselskaberne anvender standardberegningen.

c) 

Fejlen sammenlignet med standardberegningen fører ikke til væsentlig fejlinformation om solvenskapitalkravet, undtagen i tilfælde, hvor den forenklede beregning fører til et solvenskapitalkrav, som overstiger det solvenskapitalkrav, der følger af standardberegningen.

Uanset første afsnit kan små og ikkekomplekse selskaber anvende en forenklet beregning for et specifikt risikomodul eller risikoundermodul, hvis de over for tilsynsmyndigheden mindst hvert femte år kan godtgøre, at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Hvert enkelt risikomodul eller risikoundermodul, for hvilket det er hensigten at anvende en forenklet beregning, udgør uden anvendelse af forenklingen mindre end 2 % af det primære solvenskapitalkrav.

b) 

Summen af alle risikomoduler eller risikoundermoduler, for hvilke det er hensigten at anvende en forenklet beregning, udgør uden anvendelse af forenklingen mindre end 10 % af det primære solvenskapitalkrav.

Med henblik på dette stykke kalibreres forenklede beregninger i overensstemmelse med artikel 101, stk. 3.

2.   Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab beregner solvenskapitalkravet, og et risikomodul eller risikoundermodul ikke udgør mere end 5 % af det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 103, litra a), kan selskabet anvende en forenklet beregning for dette risikomodul eller risikoundermodul i en periode på højst tre år efter denne beregning af solvenskapitalkravet, jf. dog nærværende artikels stk. 1 og artikel 102, stk. 1. 3.   Med henblik på stk. 2 må summen af andelene — i forhold til det primære solvenskapitalkrav — i hvert risikomodul eller risikoundermodul, hvor de forenklede beregninger i henhold til nævnte stykke anvendes, ikke overstige 10 %.

Andelen af et risikomodul eller risikoundermodul i forhold til det primære solvenskapitalkrav, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, er den pågældende andel som beregnet på det seneste tidspunkt, hvor risikomodulet eller risikoundermodulet blev beregnet uden anvendelse af en forenklet beregning i medfør af stk. 2.

▼M5

Artikel 109a

Harmoniserede tekniske data til standardformular:

1.   Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen udarbejder ESA'erne via Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende fordelingen af eksterne kreditvurderingsbureauers (ECAI'ers) kreditvurderinger på en objektiv skala med kreditkvalitetstrin, der anvender de trin, der er præciseret i overensstemmelse med artikel 111, stk. 1, litra n).

Det Fælles Udvalg af ESA'er forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.  

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede markedsrisikomodul, lette beregningen af det i artikel 105, stk. 6, omhandlede modpartsrisikomodul, evaluere de i artikel 105, stk. 5, omhandlede risikoreduktionsmetoder og beregne forsikringsmæssige hensættelser udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende:

a) 

lister over regionale regeringer og lokale myndigheder, mod hvilke eksponeringer behandles på samme måde som eksponeringer mod centralregeringen i det kompetenceområde, de er baseret i, forudsat at der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse eksponeringer på grund af de førstnævnte instansers beføjelser til at inddrive midler og eksistensen af særlige institutionelle ordninger, der som virkning har at reducere risikoen for misligholdelse

b) 

det i artikel 106, stk. 2, omhandlede aktieindeks i overensstemmelse med de detaljerede kriterier, der er fastsat i artikel 111, stk. 1, litra c) og o)

c) 

de justeringer, der skal foretages for valutaer, som er knyttet til euroen, i det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermodul »currency risk« i overensstemmelse med de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af undermodulet »currency risk« som fastsat i artikel 111, stk. 1, litra p).

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3.   EIOPA offentliggør tekniske oplysninger, herunder oplysninger om den symmetriske justering, jf. artikel 106, mindst kvartalsvis. 4.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel og for at lette beregningen af det i artikel 105, stk. 4, omhandlede forsikringsrisikomodul for sygeforsikring udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, under hensyntagen til de beregninger der er fremsendt af tilsynsmyndighederne i den pågældende medlemsstat, vedrørende standardafvigelser i relation til specifikke nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger truffet af medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder kriterierne i stk. 5 og eventuelle andre krav, der er fastsat i delegerede retsakter.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

5.  

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i stk. 4 finder kun anvendelse på de nationale retsakter i medlemsstater, der tillader forsikrings- og genforsikringsselskaber at dele fyldestgørelsen af forsikringskrav vedrørende sundhedsrisici imellem sig, og som opfylder følgende kriterier:

a) 

mekanismen for deling af forsikringskrav er gennemsigtig og på forhånd fuldt ud præciseret for den årlige periode, den gælder for

b) 

mekanismen for deling af forsikringskrav, antallet af forsikringsselskaber, som tager del i systemet til udligning af sygdomsrisici (HRES), og risikoegenskaberne ved den aktivitet, som HRES dækker, sikrer, at for hvert selskab, der tager del i HRES, bliver udsvingene i årlige tab ved den aktivitet, som HRES dækker, væsentligt reduceret ved hjælp af HRES, både i forhold til præmien og til reserverisikoen

c) 

den sygeforsikring, som dækkes af HRES, er obligatorisk og fungerer som et delvist eller fuldstændigt alternativ til den sygesikring, der ydes af det lovpligtige socialsikringssystem

d) 

i tilfælde af forsikringsselskabers manglende deltagelse i HRES garanterer en eller flere medlemsstaters regeringer fuldt ud at opfylde forsikringstagerens krav til den forsikringsaktivitet, som dækkes af HRES.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med henblik på fastsættelse af de ekstra krav, som de nationale retsakter skal opfylde, og metoden og kravene til beregningen af standardafvigelserne, jf. nærværende artikels stk. 4.

▼B

Artikel 110

Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for beregning af standardformlen

Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for beregningen af standardformlen, kan tilsynsmyndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at det pågældende selskab erstatter en delmængde af de parametre, der er anvendt til beregning af standardformlen, med parametre, der er specifikke for det pågældende selskab, ved beregning af risikomodulerne for livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 104, stk. 7. Disse specifikke parametre beregnes på en måde, der sikrer, at selskabet overholder artikel 101, stk. 3.

▼M5

Artikel 111

Delegerede retsakter og reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 103-109

1.  

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at præcisere følgende:

a) 

en standardformel, som er i overensstemmelse med artikel 101 og artikel 103-109

b) 

de undermoduler, der er nødvendige, eller som mere præcist dækker de risici, der falder ind under de forskellige risikomoduler, som er omhandlet i artikel 104 og eventuelle efterfølgende ajourføringer

c) 

de metoder, antagelser og standardparametre, der skal kalibreres til det i artikel 101, stk. 3, anførte konfidensniveau og benyttes ved beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, 105 og artikel 304, den symmetriske justeringsmekanisme og det hensigtsmæssige tidsrum angivet i det i artikel 106 omhandlede antal måneder samt den hensigtsmæssige strategi for integrering af den i artikel 304 omhandlede metode i solvenskapitalkravet som beregnet i henhold til standardformlen

d) 

korrelationsparametrene, herunder om nødvendigt parametrene i bilag IV og procedurerne for ajourføring af disse parametre

e) 

de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber benytter risikoreduktionsmetoder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse beregningen af solvenskapitalkravet

f) 

de kvalitative kriterier, som de i litra e) omhandlede risikoreduktionsteknikker skal opfylde for at sikre, at risikoen reelt er blevet overført til en tredjemand

fa) 

den metode og de parametre, der skal benyttes ved vurderingen af kapitalkravet til dækning af modpartsrisikoen i tilfælde af eksponeringer for centrale modparter, de parametre, der sikrer overensstemmelse med behandlingen af sådanne eksponeringer mod kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1) og 26), i forordning (EU) nr. 575/2013

g) 

de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til dækning af operationel risiko som anført i artikel 107, herunder procentsatsen omhandlet i artikel 107, stk. 3

h) 

de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers reducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde

i) 

den metode, der skal benyttes ved beregning af justeringen for de forsikringsmæssige hensættelsers eller udskudte skatters tabsabsorberende evne som omhandlet i artikel 108

j) 

den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring, som kan erstattes af selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 104, stk. 7

k) 

kriterier i relation til de standardmetoder, som skal anvendes af forsikrings- og genforsikringsselskaber til beregning af de i litra j) omhandlede selskabsspecifikke parametre, og alle de kriterier, der skal være opfyldt for at sikre, at de anvendte data er fyldestgørende, præcise og relevante, inden tilsynsmyndighederne kan give deres godkendelse

▼M13

l) 

de forenklede beregninger i forbindelse med bestemte risikomoduler og risikoundermoduler omhandlet i artikel 109, stk. 1, og i forbindelse med immaterielle risikomoduler og risikoundermoduler omhandlet i artikel 109, stk. 2, såvel som de kriterier, som forsikrings- og genforsikringsselskaber, herunder captive-forsikrings- og captive-genforsikringsselskaber, skal opfylde for at være berettigede til at benytte forenklinger, jf. artikel 109, stk. 1

m) 

den tilgang, der skal benyttes med hensyn til kvalificeret deltagelse jf. artikel 13, nr. 21), ved beregning af solvenskapitalkravet, navnlig beregning af det i artikel 105, stk. 5, omhandlede undermodul »equity risk«, under hensyntagen til den sandsynlige reduktion af volatiliteten i værdien af denne kvalificerede deltagelse som følge af disse investeringers strategiske karakter og den indflydelse, som forsikrings- og genforsikringsselskabet udøver i disse investeringsmodtagende selskaber

▼M5

n) 

hvordan eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformularen og indplaceringen af eksterne kreditvurderinger på en skala med kreditkvalitetstrin som omhandlet i artikel 109a, stk. 1, der skal være i overensstemmelse med anvendelsen af eksterne kreditvurderinger fra ECAI'er ved beregning af kapitalkrav for kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), deri

o) 

de i artikel 109a, stk. 2, litra c), omhandlede detaljerede kriterier for aktieindekset

p) 

de detaljerede kriterier for justeringer af valutaer, der er knyttet til euroen, for at lette beregningen af det i artikel 109a, stk. 2, litra d), omhandlede undermodul »currency risk«

q) 

betingelserne for en kategorisering af regionale regeringer og lokale myndigheder som anført i artikel 109a, stk. 2, litra a).

▼M13

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra c), skal metoderne, antagelserne og standardparametrene for undermodulet for renterisiko, jf. artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra a), afspejle risikoen for, at rentesatser kan falde yderligere, selv om de er lave eller negative, og beregningen af undermodulet for renterisiko skal være i overensstemmelse med ekstrapoleringen af rentesatser i henhold til artikel 77a. Uanset nærværende afsnits første punktum kræves det ved beregningen af undermodulet for renterisiko ikke, at der tages højde for risikoen for, at rentesatserne falder til niveauer under en negativ nedre grænse, hvor en negativ nedre grænse bestemmes således, at der er tilstrækkeligt lille sandsynlighed for, at rentesatserne på tværs af relevante valutaer og på tværs af løbetider ikke på noget tidspunkt ligger over den negative nedre grænse.

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra h), finder de metoder og justeringer, der skal benyttes for at afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabers reducerede mulighed for risikospredning med hensyn til afgrænsede fonde, ikke anvendelse på de porteføljer af aktiver, der ikke er afgrænsede fonde, og som er tildelt for at dække et tilsvarende bedste skøn over forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser som omhandlet i artikel 77b, stk. 1, litra a).

▼M5

2.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for tilsynsmyndighedernes godkendelse af anvendelsen af de i stk. 1, litra k), omhandlede selskabsspecifikke parametre.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. oktober 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼M13

2a.   Hvis Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til denne artikels stk. 1, første afsnit, litra c), med henblik på at supplere dette direktiv ved at præcisere de metoder, antagelser og standardparametre, der skal anvendes til beregning af undermodulet for renterisiko, jf. artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra a), med det formål at forbedre kapitalkravenes følsomhed i overensstemmelse med udviklingen i rentesatserne, kan ændringer af undermodulet for renterisiko indfases i en overgangsperiode på op til fem år. En sådan indfasning skal være obligatorisk og gælde for alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

▼M13

3.   Senest den 29. januar 2030 og derefter hvert femte år foretager EIOPA en vurdering af hensigtsmæssigheden af de metoder, antagelser og standardparametre, der anvendes ved beregning af solvenskapitalkravet på grundlag af standardformlen. Den bør navnlig tage hensyn til aktivklassers og finansielle instrumenters resultater, investorers adfærd i forbindelse med disse aktivklasser og finansielle instrumenter samt udviklingen i fastsættelse af internationale standarder inden for finansielle tjenester. Gennemgang af visse risici og visse aktivklasser kan prioriteres. På grundlag af EIOPA's vurdering fremlægger Kommissionen, hvis det er relevant, forslag om ændring af dette direktiv eller af delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i medfør heraf.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender den indfasning, der er omhandlet i denne artikels stk. 2a, skal i den del af deres rapport om solvens og finansiel situation, der består af oplysninger rettet mod markedsprofessionelle, jf. artikel 51, stk. 1b, offentliggøre:

i) 

det forhold, at de anvender den indfasning, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2a, og

ii) 

en kvantificering af indvirkningen på deres finansielle situation af ikke at anvende den indfasning, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2a.

▼M5

4.   For at sikre konsekvent harmonisering i forhold til solvenskapitalkravet udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere beløbsmæssige grænser og kriterier for godkendelse af aktiver, når disse risici ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af et undermodul.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Disse reguleringsmæssige tekniske standarder finder anvendelse på de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne. Kommissionen tager dem op til revision på baggrund af standardformlens udvikling og udviklingen på de finansielle markeder.

▼B

Underafdeling 3

Solvenskapitalkrav — komplette og partielle interne modeller

Artikel 112

Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne solvenskapitalkravet ved brug af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller partiel intern model. 2.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til beregning af et eller flere af følgende:

a) 

et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære solvenskapitalkrav som fastsat i artikel 104 og 105

b) 

kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 107

c) 

den i artikel 108 omhandlede justering.

Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og genforsikringsselskabets virksomhed eller blot på en eller flere væsentlige forretningsenheder.

3.  

I enhver ansøgning om godkendelse, skal forsikrings- og genforsikringsselskaber som et minimum vedlægge dokumentation for, at den interne model opfylder kravene i artikel 120-125.

Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene i artikel 120-125 for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.

▼M9

3a.   Tilsynsmyndighederne underretter i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1094/2010 EIOPA om ansøgninger om at benytte eller ændre en intern model. Efter anmodning fra en eller flere berørte tilsynsmyndigheder kan EIOPA i henhold til nævnte forordnings artikel 8, stk. 1, litra b), yde teknisk bistand til den eller de tilsynsmyndigheder, der har anmodet om bistand, i forbindelse med afgørelsen om ansøgningen.

▼B

4.   Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra modtagelsen af den fuldstændige ansøgning. 5.   Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets systemer til identificering, måling, overvågning, styring og rapportering af risici er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til kravene i stk. 3. 6.   Beslutter tilsynsmyndighederne at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte en intern model, skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.

▼M13

7.   Efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes godkendelse af at benytte en intern model skal forsikrings- og genforsikringsselskaber hvert andet år forelægge tilsynsmyndighederne et skøn over solvenskapitalkravet beregnet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2. Tilsynsmyndighederne kan ved en begrundet afgørelse anmode et forsikrings- eller genforsikringsselskab om hyppigere indberetning.

▼B

Artikel 113

Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller

1.  

En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder betingelserne i artikel 112 og følgende supplerende betingelser:

a) 

modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det pågældende selskab

b) 

det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets risikoprofil og er navnlig i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1

c) 

modellens design er i overensstemmelse med principperne i underafdeling 1, således at den kan integreres fuldstændigt i standardformlen til beregning af solvenskapitalkravet.

2.  

I vurderingen af en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der kun dækker visse undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings- eller genforsikringsselskabets forretningsenheder inden for et bestemt risikomodul eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange, at de pågældende forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.

Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller genforsikringsselskaber agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre undermoduler eller forretningsenheder, med det formål at sikre, at modellen dækker hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette specifikke risikomodul.

▼M5

Artikel 114

Delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende interne modeller for solvenskapitalkrav

1.  

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for at fastsætte følgende:

a) 

de tilpasninger, der skal foretages af de i artikel 120-125 fastsatte normer i lyset af den partielle interne models begrænsede anvendelsesområde

b) 

den måde, hvorpå en delvist intern model skal integreres fuldt ud i standardformlen for solvenskapitalkravet, jf. artikel 113, stk. 1, litra c), og kravene til anvendelse af alternative integrationsteknikker.

2.  

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for:

a) 

godkendelse af en intern model, jf. artikel 112, og

b) 

godkendelse af større ændringer i en intern model og ændringer i den politik, der skal følges ved ændring af en intern model, jf. artikel 115.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. oktober 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 115

Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller

Som en del af den indledende proces godkendelse af en intern model skal tilsynsmyndighederne godkende den politik, der skal følges ved ændring af forsikrings- og genforsikringsselskabets model. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan ændre deres interne model i overensstemmelse med denne politik.

Politikken skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den interne model.

Større ændringer af den interne model samt ændringer af denne politik kræver altid en forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 112.

Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i overensstemmelse med denne politik.

Artikel 116

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets ansvarsområde

Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan skal godkende den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model som omhandlet i artikel 112, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større ændringer af modellen.

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for indførelsen af systemer, der sikrer, at den interne model til stadighed fungerer korrekt.

Artikel 117

Tilbagevenden til standardformlen

Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 112 må forsikrings- og genforsikringsselskaber kun vende tilbage til at beregne hele eller en del af solvenskapitalkravet ved brug af standardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter godkendelse fra tilsynsmyndighederne.

Artikel 118

Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser

1.   Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model, ophører med at overholde betingelserne i artikel 120-125, skal de omgående enten forelægge tilsynsmyndighederne en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist, eller påvise, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af betingelserne er uvæsentlige. 2.   Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1 nævnte plan, kan tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet vender tilbage til at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.

Artikel 119

Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen

Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan tilsynsmyndighederne ved begrundet afgørelse kræve, at det pågældende selskab benytter en intern model til beregning af solvenskapitalkravet eller de relevante risikomoduler, der indgår heri.

Artikel 120

Anvendelsestest

Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-50, særlig:

a) 

deres risikostyringssystem som omhandlet i artikel 44 og deres beslutningsprocesser

b) 

deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og solvenskapital, inkl. den i artikel 45 nævnte vurdering.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed solvenskapitalkravet beregnes ved brug af den interne model, stemmer overens med den hyppighed, hvormed de benytter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.

Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models design og funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på passende vis afspejler det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.

Artikel 121

Statistiske kvalitetsstandarder

1.   Den interne model og navnlig beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling skal overholde kriterierne i stk. 2-9. 2.  

De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, baseres på passende, anvendelige og relevante aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens med de metoder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.

De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling, skal baseres på aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for tilsynsmyndighederne at begrunde de antagelser, der danner grundlag for deres interne model.

3.  

Til den interne model skal benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling mindst én gang årligt.

4.  

Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling.

Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at rangere risici være tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller en vigtig rolle i forsikrings- og genforsikringsselskabers ledelsessystem, særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallokering i overensstemmelse med artikel 120.

Den interne metode skal dække alle væsentlige risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber er udsat for. Interne modeller dækker mindst de risici, der er nævnt i artikel 101, stk. 4.

5.   Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i deres interne model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, forudsat at tilsynsmyndighederne er overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversifikationseffekter, er fyldestgørende. 6.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af risikoreduktionsteknikker i deres interne model, så længe der i den interne model tages passende højde for kreditrisikoen og andre risici forbundet med brugen af risikoreduktionsteknikker. 7.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis vurdering af de særlige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle aftalebestemte optioner, når disse er af væsentlig karakter. De vurderer også risiciene forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan gøre brug af, og de aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler. 8.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de fremtidige ledelseshandlinger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at udføre under bestemte omstændigheder.

I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid, der er nødvendig for gennemførelsen af sådanne handlinger.

9.   I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle forventede udbetalinger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten forsikringsaftalen indeholder en garanti for disse udbetalinger eller ej.

Artikel 122

Kalibreringsstandarder

1.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte en anden tidshorisont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 101, stk. 3, forudsat at de resultater, der fremkommer ved brug af den interne model, kan benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solvenskapitalkravet på en måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101. 2.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i artikel 101, stk. 3, nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af selskabernes interne modeller. 3.   Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved brug af den interne model, kan tilsynsmyndighederne tillade, at der benyttes approksimationer til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågældende selskaber kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et beskyttelsesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 101. 4.   Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører deres interne modeller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der bygger på eksterne snarere end interne data, med det formål at verificere kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikationer er i overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.

▼M13

5.  

Medlemsstaterne kan kun tillade forsikrings- og genforsikringsselskaber at tage hensyn til virkningen af kreditspreadbevægelser på volatilitetsjusteringen beregnet i henhold til artikel 77d i deres interne model, hvis:

a) 

metoden til at tage hensyn til kreditspreadbevægelsers virkning på volatilitetsjusteringen for en valuta hverken tager hensyn til en selskabsspecifik justering af det risikokorrigerede spread i henhold til artikel 77d, stk. 1c, eller, såfremt der er tale om euro, en eventuel forøgelse af volatilitetsjusteringen ved en makrovolatilitetsjustering i henhold til artikel 77d, stk. 4

b) 

solvenskapitalkravet ikke er lavere end noget af følgende:

i) 

et teoretisk solvenskapitalkrav beregnet som solvenskapitalkravet, bortset fra at virkningen af kreditspreadbevægelser på volatilitetsjusteringen tages i betragtning i overensstemmelse med den metode, som EIOPA anvender med henblik på offentliggørelse af tekniske oplysninger i henhold til artikel 77e, stk. 1, litra c)

ii) 

et teoretisk solvenskapitalkrav beregnet i overensstemmelse med dette litras nr. i), bortset fra at den repræsentative portefølje for en valuta omhandlet i artikel 77d, stk. 2, andet afsnit, fastsættes på grundlag af de aktiver, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab investerer i, i stedet for aktiverne i alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber med forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der er denomineret i denne valuta.

Med henblik på første afsnits litra b) baseres fastsættelsen af den repræsentative portefølje for en given valuta på selskabets aktiver denomineret i denne valuta og anvendt til at dække det bedste skøn over forsikrings- og genforsikringsforpligtelser denomineret i denne valuta.

▼B

Artikel 123

Fordeling af overskud og tab

Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst én gang årligt årsagerne og kilderne til overskud og tab inden for hver væsentlig forretningsenhed.

De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer årsagerne og kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af overskud og tab skal afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.

Artikel 124

Valideringsstandarder

Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller, hvilket omfatter overvågning af den interne models funktion, en gennemgang af om modelspecifikationerne fortsat er hensigtsmæssige, og testning af modellens resultater mod de hidtidige realiseringer.

Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne model, som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for tilsynsmyndighederne, at de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.

De anvendte statistiske metoder skal teste hensigtsmæssigheden af den forventede sandsynlighedsfordeling, ikke blot i sammenligning med de hidtidige tab, men også med alle væsentlige nye data og oplysninger med relation hertil.

Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en afprøvning af modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende antagelser. Den omfatter også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model, er præcise, komplette og hensigtsmæssige.

Artikel 125

Dokumentationsstandarder

Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models design og operationelle detaljer.

Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 120-124.

Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det matematiske og empiriske grundlag, den interne model bygger på.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer af deres interne model, jf. artikel 115.

Artikel 126

Eksterne modeller og data

Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra en hvilken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel 120-125.

▼M5

Artikel 127

Delegerede retsakter vedrørende artikel 120-126

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende artikel 120-126 med henblik på at fremme en bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risikoprofil og ledelse med hensyn til anvendelsen af interne modeller i hele Unionen.

▼B

Afdeling 5

Minimumskapitalkrav

Artikel 128

Almindelige bestemmelser

Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder et ►C1  anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.

Artikel 129

Beregning af minimumskapitalkravet

1.  

Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:

a) 

det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen kan gøres til genstand for en revision

b) 

det svarer til et beløb i ►C1  anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ , under hvilket forsikringstagere og begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet tillades at fortsætte sin virksomhed

c) 

den lineære funktion, der er nævnt i stk. 2, og som benyttes til beregning af minimumskapitalkravet, kalibreres til Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs ►C1  basiskapitalgrundlag ◄ ved et konfidensniveau på 85 % over en periode på et år

d) 

den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er:

▼M5

i) 

►M10  2 700 000 EUR ◄ for skadesforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber, undtagen hvis alle eller nogle af de risici, der er omfattet af en af klasserne 10-15 på listen i bilag I, del A, er dækket, i hvilket tilfælde grænsen skal være på mindst ►M10  4 000 000 EUR ◄

ii) 

►M10  4 000 000 EUR ◄ for livsforsikringsselskaber, herunder captive-forsikringsselskaber

iii) 

►M10  3 900 000 EUR ◄ for genforsikringsselskaber, undtagen for captive- genforsikringsselskaber, hvor minimumskapitalkravet skal være på mindst ►M10  1 300 000 EUR ◄

▼B

iv) 

summen af de beløb, der er anført i nr. i) og ii) for forsikringsselskaber som nævnt i artikel 73, stk. 5.

2.   Uden at dette berører stk. 3 beregnes minimumskapitalkravet som en lineær funktion af et sæt bestående af alle eller en del af følgende variabler: selskabets forsikringsmæssige hensættelser, tegnede præmier, risikovillig kapital, udskudte skatter og administrative udgifter. De benyttede variabler måles netto i forhold til genforsikring. 3.  

Minimumskapitalkravet må hverken falde til under 25 % eller overstige 45 % af selskabets solvenskapitalkrav beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2 eller 3, og inklusive ethvert kapitaltillæg, der pålægges i overensstemmelse med artikel 37, jf. dog stk. 1, litra d).

▼M5

Medlemsstaterne tillader i en periode, der slutter senest den 31. december 2017, deres tilsynsførende myndigheder at kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender procentsatserne i første afsnit udelukkende til selskabets solvenskapitalkrav, beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2.

▼B

4.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst hvert kvartal og indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.

▼M5

Ved beregningen af de i stk. 3 omhandlede grænser er selskaberne ikke forpligtet til at beregne solvenskapitalkravene hvert kvartal.

▼B

Hvis den ene af grænserne i stk. 3 er bestemmende for et selskabs minimumskapitalkrav, skal selskabet forelægge den tilsynsførende myndighed oplysninger, der i tilstrækkeligt omfang angiver grundene herfor.

▼M5

5.  

Kommissionen fremlægger senest den 31. december 2020 en rapport om medlemsstaternes regler og tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til stk. 1-4 for Europa-Parlamentet og Rådet.

▼B

Denne rapport behandler navnlig anvendelsen af og niveauet for den øvre og den nedre grænse i stk. 3 og mulige problemer, som tilsynsmyndighederne og selskaberne stilles over for i forbindelse med anvendelsen af denne artikel.

▼M5

Artikel 130

Delegerede retsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, hvori det præciseres, hvordan det i artikel 128 og 129 omhandlede minimumskapitalkrav beregnes.

▼B

Artikel 131

Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet

Uanset artikel 139 og 144 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er nævnt i henholdsvis artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i direktiv 73/239/EØF og artikel 37, 38 og 39 i direktiv 2005/68/EF den ►M5   31. december 2015  ◄ , men ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1  anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 128 senest den ►M5   31. december 2016  ◄ .

Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 128 inden for den i stk. 1 fastsatte frist, tilbagekaldes selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i henhold til national ret.

Afdeling 6

Investeringer

Artikel 132

»Prudent person«-princip

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle deres aktiver i overensstemmelse med »prudent person«-princippet som beskrevet i stk. 2, 3 og 4. 2.  

Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og genforsikringsselskaber kun i aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici, som det pågældende selskab på korrekt vis kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om og tage behørigt hensyn til i vurderingen af dets samlede solvensbehov i overensstemmelse med artikel 45, stk. 1, litra a), andet afsnit.

Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet. Derudover skal disse aktiver være lokaliseret, således at de er tilgængelige.

De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres også på en måde, der passer til arten og varigheden af forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres på en måde, der tjener alle forsikringstageres og begunstigedes interesser bedst, under hensyntagen til eventuelle forelagte forsikringsmål.

I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der forvalter deres aktivportefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst.

3.  

Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne.

Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et investeringsinstitut som defineret i ►M13  direktiv 2009/65/EF ◄ eller til værdien af aktiver, der indgår i en intern fond, der indehaves af forsikringsselskaber, og som sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af disse aktiver.

Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en anden referenceværdi end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt enten af de andele, som anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.

Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et investeringsafkast eller et andet garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige hensættelser, omfattet af bestemmelserne i stk. 4.

4.  

Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i forbindelse med andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.

Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske investeringsrisiciene eller bidrager til en mere effektiv forvaltning af porteføljen.

Investeringer og aktiver, der ikke omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes på et forsigtigt niveau.

Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en uforholdsmæssig afhængighed af et bestemt aktiv, en bestemt udsteder, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk område, dels en uforholdsmæssig akkumulering af risici i porteføljen som helhed.

Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme udsteder eller af udstedere, der tilhører den samme koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en uforholdsmæssig risikokoncentration.

▼M13

5.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal tage hensyn til den mulige makroøkonomiske udvikling og finansielle markedsudvikling, når de træffer beslutning om deres investeringsstrategi.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal også tage hensyn til indvirkningen af bæredygtighedsrisici på deres investeringer og den potentielle langsigtede indvirkning af deres investeringsbeslutninger på bæredygtighedsfaktorer, når de træffer beslutning om deres investeringsstrategi.

6.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber tager efter anmodning fra tilsynsmyndigheden hensyn til makroprudentielle betænkeligheder, når de træffer beslutning om deres investeringsstrategi, og vurderer, i hvilket omfang deres investeringsstrategi kan påvirke den makroøkonomiske udvikling og finansielle markedsudvikling og have potentiale til at blive en kilde til systemisk risiko, og lader sådanne overvejelser indgå som en del af deres investeringsbeslutninger. 7.   Med henblik på denne artikels stk. 5 og 6 har den makroøkonomiske udvikling og finansielle markedsudvikling samt makroprudentielle betænkeligheder samme betydning som i artikel 45. 8.   Når tilsynsmyndigheden beslutter, om den vil fremsætte en anmodning omhandlet i denne artikels stk. 6 til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et datterselskab, som er omfattet af koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a) og b), tager den hensyn til, om den vurdering, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 6, foretages på koncernniveau af det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, det forsikringsholdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har hovedsæde i Unionen, og omfatter det pågældende datterselskabs særlige forhold.

▼B

Artikel 133

Investeringsfrihed

1.   Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal investere i bestemte kategorier af aktiver. 2.   Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse af investeringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter. 3.   Denne artikel berører ikke medlemsstaternes krav med hensyn til begrænsning af de former for aktiver og referenceværdier, hvortil der kan være knyttet forsikringsfordele. Enhver bestemmelse af denne art kan kun finde anvendelse, hvis investeringsrisikoen bæres af en forsikringstager, som er en fysisk person, og den må ikke være mere restriktiv end bestemmelserne i ►M13  direktiv 2009/65/EF ◄ .

Artikel 134

Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver

1.  

Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, kræver medlemsstaterne ikke, at de aktiver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation til disse risici, er lokaliseret i Fællesskabet eller i en bestemt medlemsstat.

Derudover, med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 172, stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver, der medgår til dækning af disse fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.

2.   Medlemsstaterne må ikke, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser, bevare eller indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, når genforsikreren er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv.

▼M5

Artikel 135

Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende kvalitative krav

1.  

Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for at præcisere kvalitative krav på følgende områder:

a) 

identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i relation til artikel 132, stk. 2, første afsnit

b) 

identifikation, måling, overvågning og forvaltning af risici i forbindelse med investeringer i de i artikel 132, stk. 4, andet afsnit, omhandlede derivater og aktiver samt fastsættelse af, i hvilket omfang sådanne aktiver kan anses for at mindske risici eller for effektiv forvaltning af porteføljen, jf. artikel 132, stk. 4, tredje afsnit.

▼M7

2.   Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 301a, der supplerer dette direktiv ved at præcisere, under hvilke omstændigheder et forholdsmæssigt supplerende kapitalkrav kan pålægges, når kravene i artikel 5 eller 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402. ( 20 ) er blevet overtrådt, jf. dog nærværende direktivs artikel 101, stk. 3. 3.   For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til nærværende artikels stk. 2 udarbejder EIOPA i henhold til artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere metoderne til beregning af det omhandlede forholdsmæssige supplerende kapitalkrav.

Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i nærværende stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

KAPITEL VII

Forsikrings- og genforsikringsselskaber i vanskeligheder eller med uregelmæssige forhold

Artikel 136

Forsikrings- og genforsikringsselskabets identifikation og indberetning af forværringer af de finansielle vilkår

Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at identificere en forværring af de finansielle vilkår, og de indberetter omgående sådanne forværringer til tilsynsmyndighederne.

▼M13

Artikel 136a

Forværring af solvenssituation

1.   Efter en indberetning i henhold til artikel 136 eller efter en konstatering af forværrede finansielle vilkår i henhold til artikel 36, stk. 3, har tilsynsmyndighederne, hvis selskabets solvenssituation forværres, beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne forværring. 2.  

De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal stå i et rimeligt forhold til risikoen og til betydningen af de forværrede vilkår. Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe mindst følgende foranstaltninger:

a) 

krav om, at selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan ajourfører den forebyggende genopretningsplan, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1 ( 21 ), når forholdene adskiller sig fra de antagelser, der er anført i planen

b) 

krav om, at selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan træffer foranstaltninger anført i den forebyggende genopretningsplan, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv (EU) 2025/1; hvis planen er ajourført i henhold til nærværende stykkes litra a), skal de foranstaltninger, der træffes, omfatte eventuelle ajourførte foranstaltninger

c) 

krav om, at administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet for et selskab, som ikke har indført en forebyggende genopretningsplan som omhandlet i artikel 5 i direktiv (EU) 2025/1, identificerer årsagerne til den manglende opfyldelse eller sandsynligheden for manglende opfyldelse af reguleringsmæssige krav og identificerer egnede foranstaltninger til og en tidsramme for gennemførelse af disse reguleringsmæssige krav

d) 

krav om, at selskabets administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan suspenderer eller begrænser variabel aflønning og bonusser, udlodninger fra kapitalgrundlagsinstrumenter eller tilbagebetaling eller tilbagekøb af kapitalgrundlagselementer.

▼B

Artikel 137

Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser

Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke efterkommer bestemmelserne i kapitel IV, afdeling 2, kan tilsynsmyndighederne i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne efter at have underrettet værtslandenes tilsynsmyndigheder herom. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

Artikel 138

Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet

1.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter omgående tilsynsmyndighederne, så snart de konstaterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i løbet af de efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet. 2.   Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, forelægger det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk genoprettelsesplan til godkendelse hos tilsynsmyndighederne. 3.  

Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab tager de nødvendige tiltag til senest seks måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1  det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.

▼M5

4.   ►M13  I tilfælde af usædvanlige ugunstige situationer, som berører forsikrings- og genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher som erklæret af EIOPA, kan tilsynsmyndigheden for de berørte selskaber forlænge den i stk. 3, andet afsnit, omhandlede periode med en periode på højst syv år under hensyntagen til alle relevante faktorer, herunder den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser. ◄

►M13  Uden at det berører EIOPA's beføjelser i henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1094/2010, erklærer EIOPA med henblik på dette stykke efter anmodning fra den berørte tilsynsmyndighed og, hvor det er relevant, efter konsultation af ESRB, at der foreligger usædvanlige ugunstige situationer. ◄ Den pågældende tilsynsførende myndighed kan anmode herom, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde et af kravene i stk. 3. Der er tale om en usædvanlig ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, er alvorligt eller i skadelig grad berørt af en eller flere af følgende betingelser:

a) 

et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt

b) 

en situation med en vedvarende lav rente

c) 

der sker en katastrofe, der har store konsekvenser.

EIOPA vurderer regelmæssigt i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, om betingelserne i andet afsnit stadig er gældende. EIOPA erklærer i samarbejde med den pågældende tilsynsmyndighed, når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.

Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndigheden en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.

▼B

5.   Tilsynsmyndighederne kan undtagelsesvis, hvis de er af den opfattelse, at det pågældende selskabs finansielle situation vil forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over selskabets aktiver. Tilsynsmyndighederne underretter i så fald tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle trufne foranstaltninger. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

▼M13

Artikel 139

Manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet

1.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter straks tilsynsmyndighederne, hvis de konstaterer, at de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er risiko for, at de i de følgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet.

Med henblik på dette stykkes første afsnit finder kravet om underretning af tilsynsmyndigheden anvendelse, uanset om et forsikrings- eller genforsikringsselskab konstaterer, at minimumskapitalkravet ikke opfyldes, eller at der er risiko for manglende opfyldelse under beregningen af minimumskapitalkravet i henhold til artikel 129, stk. 4, eller under beregningen af minimumskapitalkravet mellem to datoer, når en sådan beregning indberettes til tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 129, stk. 4.

2.   Et forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger inden for en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder minimumskapitalkravet, eller efter at have konstateret risiko for manglende opfyldelse en realistisk kortfristet finansieringsplan til godkendelse hos tilsynsmyndigheden med henblik på inden for tre måneder efter konstateringen at genoprette det anerkendte basiskapitalgrundlag til mindst niveauet for minimumskapitalkravet eller reducere sin risikoprofil for at sikre opfyldelse af minimumskapitalkravet. 3.   Hvis der ikke indledes likvidation inden for to måneder efter modtagelsen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger, overvejer tilsynsmyndigheden i hjemlandet at begrænse eller forbyde fri rådighed over forsikrings- eller genforsikringsselskabets aktiver. Den underretter tilsynsmyndighederne i værtslandene herom. Disse myndigheder træffer efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet de samme foranstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndighed angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger. 4.   EIOPA kan udarbejde retningslinjer for de foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne bør træffe, når de konstaterer manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet eller risiko for manglende opfyldelse omhandlet i stk. 1.

▼B

Artikel 140

Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område

Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de i de tilfælde, der er nævnt i artikel 137-139 og artikel 144, stk. 2 på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstemmelse med deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på deres område; hjemlandet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.

▼M13

Artikel 141

Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår

1.   Hvis tilsynsmyndighederne anser en af de i artikel 136a, 138 og 139 omhandlede foranstaltninger for at være ineffektiv eller utilstrækkelig med hensyn til at afhjælpe forværrelsen af selskabets solvens, har tilsynsmyndighederne beføjelse til at træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte forsikringstagernes interesser i tilfælde af forsikringsaftaler eller de forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler. 2.   Disse foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til og følgelig afspejle graden og varigheden af forværringen af forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens.

▼B

Artikel 142

Genoprettelsesplan og finansieringsplan

1.  

Den i artikel 138, stk. 2, nævnte genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, nævnte finansieringsplan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation vedrørende:

a) 

anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

b) 

oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring

c) 

en prognosticeret balance

d) 

skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser og solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet

e) 

den generelle genforsikringspolitik.

2.   Hvis tilsynsmyndighederne i henhold til stk. 1 i denne artikel har krævet en genoprettelsesplan som omhandlet i artikel 138, stk. 2, eller en finansieringsplan som omhandlet i artikel 139, stk. 2, undlader de at udstede godkendelsescertifikat i henhold til artikel 39, så længe de er af den opfattelse, at forsikringstagernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte forpligtelser er i fare.

▼M5

Artikel 143

Delegerede retsakter og reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende artikel 138, stk. 4

1.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der supplerer typerne af usædvanlige ugunstige situationer og præciserer, hvilke faktorer og kriterier EIOPA skal tage i betragtning, når den erklærer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, og som de tilsynsførende myndigheder skal tage i betragtning i forbindelse med en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden i overensstemmelse med artikel 138, stk. 4. 2.   For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med artikel 138, stk. 2, artikel 139, stk. 2, og artikel 141 udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere indholdet af den i artikel 138, stk. 2, omhandlede genoprettelsesplan og den i artikel 139, stk. 2, omhandlede finansieringsplan og, for så vidt angår artikel 141, under behørig hensyntagen til at undgå procykliske virkninger.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 144

Tilbagekaldelse af tilladelse

1.  

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller genforsikringsselskab, hvis selskabet:

a) 

ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder

b) 

ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelse

c) 

groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de bestemmelser, som gælder for det.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilbagekalder en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller genforsikringsselskab, i tilfælde af, at selskabet ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne finder, at den forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende selskab ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder regnet fra det tidspunkt, hvor det blev konstateret, at minimumskapitalkravet ikke var opfyldt.

2.  

I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter tilsynsmyndighederne i hjemlandet tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater herom, og disse myndigheder træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forsikrings- eller genforsikringsselskabet i at påbegynde nye forretninger på deres område.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet træffer sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over forsikringsselskabets aktiver i medfør af artikel 140.

3.   Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal indeholde en udførlig begrundelse og meddeles det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

▼M13

4.   Hvis en tilladelse tilbagekaldes, sikrer medlemsstaterne, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab fortsat er underlagt de generelle regler og mål for forsikringstilsyn, jf. afsnit I, kapitel III, i det mindste indtil en eventuel likvidation er indledt.

KAPITEL VIIa

Makroprudentielle værktøjer

Artikel 144a

Likviditetsrisikostyring

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskabers likviditetsrisikostyring omhandlet i artikel 44, stk. 2, andet afsnit, litra d), sikrer, at de opretholder tilstrækkelig likviditet til at afvikle deres finansielle forpligtelser over for forsikringstagere og andre modparter, når disse forfalder, selv i stresssituationer. 2.   Med henblik på stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- og genforsikringsselskaber udarbejder og ajourfører en plan for likviditetsrisikostyring, der omfatter likviditetsanalyse på kort sigt og viser indgående og udgående cashflow i forhold til deres aktiver og passiver. Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne udvider forsikrings- og genforsikringsselskaber likviditetsrisikostyringsplanen til også at omfatte likviditetsanalyse på mellemlang og lang sigt. Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber udvikler og ajourfører et sæt indikatorer for likviditetsrisiko med henblik på at identificere, overvåge og imødegå potentiel likviditetsstress. 3.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger tilsynsmyndighederne planen for likviditetsrisikostyring som en del af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 35, stk. 1. 4.   Medlemsstaterne sikrer, at små og ikkekomplekse selskaber og selskaber, der har opnået forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 29d, ikke er forpligtede til at udarbejde en plan for likviditetsrisikostyring som omhandlet i nærværende artikels stk. 2. 5.   Medlemsstaterne sikrer, at hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender matchtilpasningen omhandlet i artikel 77b eller volatilitetsjusteringen omhandlet i artikel 77d, kan de kombinere planen for likviditetsrisikostyring omhandlet i nærværende artikels stk. 2 med den plan, der kræves i henhold til artikel 44, stk. 2, fjerde afsnit.

Artikel 144b

Tilsynsbeføjelser til at afhjælpe likviditetssvagheder under ekstraordinære omstændigheder

1.   Som led i den regelmæssige tilsynsproces overvåger tilsynsmyndighederne forsikrings- og genforsikringsselskabers likviditetsstilling. Hvis de identificerer væsentlige likviditetsrisici, underretter de det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab herom. Forsikrings- eller genforsikringsselskabet skal redegøre for, hvordan det agter at imødegå disse likviditetsrisici. 2.   Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at pålægge selskaber at styrke deres likviditetsstilling, når der konstateres væsentlige likviditetsrisici eller -mangler. Sådanne beføjelser anvendes, når der er tilstrækkelig dokumentation for, at der foreligger væsentlige likviditetsrisici, og når et forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke har truffet effektive afhjælpende foranstaltninger.

De foranstaltninger, som en tilsynsmyndighed træffer i henhold til dette stykke, gennemgås af tilsynsmyndigheden mindst hver sjette måned og ophører, når selskabet har truffet effektive afhjælpende foranstaltninger.

Hvor det er relevant, deler tilsynsmyndigheden dokumentationen for svagheder med hensyn til likviditetsrisici med EIOPA.

3.  

Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med enkelte selskaber, der står over for væsentlige likviditetsrisici, som kan udgøre en umiddelbar trussel mod beskyttelsen af forsikringstagere eller mod stabiliteten i det finansielle system, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til midlertidigt at:

a) 

begrænse eller suspendere udlodninger til aktionærer og andre efterstillede kreditorer

b) 

begrænse eller suspendere andre udbetalinger til aktionærer og andre efterstillede kreditorer

c) 

begrænse eller suspendere tilbagekøb og tilbagebetaling eller indløsning af kapitalgrundlagselementer

d) 

begrænse eller suspendere bonusser eller anden variabel aflønning

e) 

suspendere livsforsikringstageres indløsningsrettigheder (»indløsningsrettigheder«).

Beføjelsen til at suspendere indløsningsrettigheder må kun udøves under ekstraordinære omstændigheder, der berører selskabet, som en sidste udvej, og hvis dette er i selskabets forsikringstageres og begunstigedes kollektive interesse. Inden tilsynsmyndigheden udøver denne beføjelse, tager den hensyn til potentielle utilsigtede virkninger på de finansielle markeder og på selskabets forsikringstageres og begunstigedes rettigheder, herunder i en grænseoverskridende sammenhæng. Tilsynsmyndighederne offentliggør deres begrundelse for anvendelsen af denne beføjelse.

Anvendelsen af en af de i første afsnit omhandlede foranstaltninger må højst vare tre måneder. Medlemsstaterne sikrer, at en foranstaltning kan forlænges, såfremt de årsager, der begrunder den, stadig er til stede, og at den ikke længere anvendes, når disse årsager ikke længere gør sig gældende.

Med forbehold af artikel 144c, stk. 6, sikrer medlemsstaterne, at de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber, indtil suspensionen af indløsningsrettigheder ophæves af tilsynsmyndighederne, ikke:

a) 

foretager nogen udlodninger eller andre betalinger til aktionærer eller andre efterstillede kreditorer

b) 

foretager aktietilbagekøb eller tilbagebetaling eller indløsning af kapitalgrundlagselementer, eller

c) 

udbetaler bonusser eller anden variabel aflønning til medlemmer af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet, personer, der besidder nøgleposter, eller den øverste ledelse.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at håndhæve kravene i fjerde afsnit.

Medlemsstaterne sikrer, at organer og myndigheder med et makroprudentielt mandat, hvis de er forskellige fra tilsynsmyndighederne, underrettes behørigt og rettidigt om tilsynsmyndighedens hensigt om at gøre brug af de beføjelser, der er omhandlet i dette stykke, og er inddraget i vurderingen af de potentielle utilsigtede virkninger, der er omhandlet i andet afsnit.

Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne underretter EIOPA og ESRB, når de udøver de i dette stykke omhandlede beføjelser med henblik på at imødegå en risiko for stabiliteten i det finansielle system.

4.   Ved udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, tager tilsynsmyndighederne behørigt hensyn til de proportionalitetskriterier, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3.

Hvis EIOPA efter konsultation af ESRB finder, at den kompetente myndigheds udøvelse af de i stk. 3 omhandlede beføjelser er for vidtgående, afgiver den udtalelse til den berørte tilsynsmyndighed om, at denne tilsynsmyndigheds afgørelse bør tages op til revision. Denne udtalelse offentliggøres ikke.

5.   Ved udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 3, tager tilsynsmyndighederne hensyn til dokumentation fra tilsynsprocessen og en fremadrettet vurdering af de pågældende selskabers solvens og finansielle situation i overensstemmelse med vurderingen omhandlet i artikel 45, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b). 6.   Beføjelserne i stk. 3 kan udøves i relation til de pågældende selskaber, der driver virksomhed i en given medlemsstat, hvis de ekstraordinære omstændigheder, der er omhandlet i stk. 3, berører hele eller en betydelig del af forsikringsmarkedet.

Medlemsstaterne udpeger en myndighed, som skal udøve de beføjelser, der er omhandlet i første afsnit.

Hvis den udpegede myndighed er forskellig fra tilsynsmyndigheden, sikrer medlemsstaten en passende koordinering og udveksling af oplysninger mellem de forskellige myndigheder. Alle myndigheder skal navnlig pålægges at arbejde tæt sammen og udveksle alle oplysninger, der kan være nødvendige for en fyldestgørende udførelse af de opgaver, som er overdraget til den myndighed, der er udpeget i henhold til dette stykke.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at den i stk. 6, andet afsnit, omhandlede myndighed rettidigt underretter EIOPA og, hvis foranstaltningen træffes for at imødegå en risiko for stabiliteten i det finansielle system, ESRB om anvendelsen af de beføjelser, der er omhandlet i stk. 6.

Underretningen skal indeholde en beskrivelse af den anvendte foranstaltning, dens varighed og årsagerne til anvendelsen af beføjelsen, herunder årsagerne til, at foranstaltningen blev anset for at være effektiv og forholdsmæssig i forhold til dens negative virkninger for forsikringstagerne.

8.  

Med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA efter konsultation af ESRB retningslinjer for nærmere at præcisere:

a) 

foranstaltningerne til afhjælpning af mangler i likviditetsrisikostyringen og formen, aktiveringen og kalibreringen af beføjelser, som tilsynsmyndighederne kan udøve for at styrke selskabers likviditetsstilling, når der identificeres likviditetsrisici, som de pågældende selskaber ikke i tilstrækkelig grad har afhjulpet

b) 

eksistensen af ekstraordinære omstændigheder, der kan berettige en midlertidig suspension af indløsningsrettigheder

c) 

betingelserne for at sikre en ensartet anvendelse af den midlertidige suspension af indløsningsrettigheder som en sidste udvej i Unionen og de aspekter, der skal overvejes for at sikre en lige og tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagere i alle hjem- og værtsjurisdiktioner.

Artikel 144c

Tilsynsforanstaltninger til bevarelse af selskabers finansielle situation under ekstraordinære chok, der omfatter en hel sektor

1.   Med forbehold af artikel 141 sikrer medlemsstaterne, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe foranstaltninger til bevarelse af individuelle forsikrings- eller genforsikringsselskabers finansielle situation i perioder med ekstraordinære chok, der omfatter en hel sektor, som kan true det pågældende selskabs finansielle situation eller stabiliteten i det finansielle system. 2.  

I perioder med ekstraordinære chok, der omfatter en hel sektor, har tilsynsmyndighederne beføjelse til at pålægge selskaber med en særlig sårbar risikoprofil som minimum at træffe følgende foranstaltninger:

a) 

begrænse eller suspendere udlodninger til aktionærer og andre efterstillede kreditorer

b) 

begrænse eller suspendere andre betalinger til aktionærer og andre efterstillede kreditorer

c) 

begrænse eller suspendere aktietilbagekøb og tilbagebetaling eller indløsning af kapitalgrundlagselementer

d) 

begrænse eller suspendere bonusser eller anden variabel aflønning.

Medlemsstaterne sikrer, at de relevante nationale organer og myndigheder med et makroprudentielt mandat underrettes behørigt om den nationale tilsynsmyndigheds hensigt om at gøre brug af de beføjelser, der er omhandlet i denne artikel, og inddrages på passende vis i vurderingen af ekstraordinære chok, der omfatter en hel sektor, i overensstemmelse med dette stykke.

3.   Ved udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, tager tilsynsmyndighederne behørigt hensyn til de proportionalitetskriterier, der er omhandlet i artikel 29, stk. 3, og til eventuelle risikotolerancegrænser godkendt af selskabet og tærskler i dets risikostyringssystem. 4.   Ved udøvelsen af den beføjelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, tager tilsynsmyndighederne hensyn til dokumentation fra tilsynsprocessen og en fremadrettet vurdering af de pågældende selskabers solvens og finansielle situation i overensstemmelse med vurderingen omhandlet i artikel 45, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b). 5.   Anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, skal vare ved, så længe de årsager, der begrunder foranstaltningerne, gør sig gældende. Disse foranstaltninger gennemgås som minimum hver tredje måned og ophæves, så snart de årsager, der begrunder foranstaltningerne, ikke længere gør sig gældende. 6.   Med henblik på denne artikel suspenderes eller begrænses væsentlige koncerninterne transaktioner omhandlet i artikel 245, stk. 2, herunder koncerninterne udbytteudlodninger, kun, hvis de udgør en trussel mod koncernens eller mindst ét af koncernens selskabers solvens eller likviditetsstilling. Tilsynsmyndighederne for de tilknyttede selskaber konsulterer den koncerntilsynsførende, inden de suspenderer eller begrænser transaktioner med resten af koncernen. 7.   For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA efter konsultation af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for identifikation af ekstraordinære chok, der omfatter en hel sektor. EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 144d

Anvendelse af yderligere makroprudentielle værktøjer

1.  

For at sikre ensartet anvendelse af de makroprudentielle værktøjer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra e), artikel 132, stk. 6, og artikel 144a, stk. 2, udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder om de kriterier, som tilsynsmyndigheder skal tage hensyn til ved fastlæggelsen af, hvilke forsikrings- eller genforsikringsselskaber og forsikrings- eller genforsikringskoncerner der skal anmodes om at:

a) 

foretage de supplerende makroprudentielle analyser, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra e), under hensyntagen til de omstændigheder, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 9

b) 

medtage makroprudentielle overvejelser som en del af »prudent person«-princippet, der er omhandlet i artikel 132, stk. 6, under hensyntagen til de omstændigheder, der er omhandlet i nævnte artikels stk. 8

c) 

udarbejde og opretholde en plan for likviditetsrisikostyring, der omfatter likviditetsanalyse på mellemlang og lang sigt, i overensstemmelse med artikel 144a, stk. 2.

EIOPA forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2.   For at sikre ensartet anvendelse af de makroprudentielle værktøjer, der er omhandlet i artikel 144a, stk. 2, udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer indholdet og hyppigheden af ajourføringer af planer for likviditetsrisikostyring under hensyntagen til en eventuel kombination af planer som omhandlet i nævnte artikels stk. 5. EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3.   Med henblik på stk. 1, litra a) og b), skal de kriterier, der skal tages i betragtning, stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene og navnlig graden af indbyrdes forbindelse med finansielle markeder, forsikrings- og genforsikringsvirksomheds grænseoverskridende karakter og forsikrings- og genforsikringsselskabers investeringer. 4.   Med henblik på stk. 1, litra c), skal de kriterier, der skal tages i betragtning, stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risiciene og navnlig sammensætningen af aktiv- og passivporteføljerne, arten og variabiliteten af forsikrings- og genforsikringsforpligtelser og eksponeringen af aktivers forventede cashflow over for markedsudsving.

▼B

KAPITEL VIII

Fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser

Afdeling 1

Forsikringsselskabers etableringsret

Artikel 145

Betingelser for etablering af filial

1.  

Medlemsstaterne sikrer, at et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler hjemlandets tilsynsmyndigheder dette.

Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med en filial, også selv om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne i lighed med et agentur.

2.  

Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:

a) 

i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial

b) 

en driftsplan, hvori der mindst angives arten af den påtænkte virksomhed og filialens organisatoriske struktur

▼M13

c) 

navnet på en person, som har tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for tredjeparter

▼B

d) 

en adresse i værtslandet, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, herunder alle meddelelser til den generalbefuldmægtigede.

▼M13 —————

▼B

3.   Hvis et skadesforsikringsselskab agter at lade sin filial dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførernes ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet. 4.   I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), underretter forsikringsselskabet skriftligt tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor den pågældende filial er beliggende om den pågældende ændring senest en måned før gennemførelsen af ændringen, således at tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, kan overholde deres respektive forpligtelser i henhold til artikel 146.

Artikel 146

Meddelelse af oplysninger

1.  

Medmindre tilsynsmyndighederne i hjemlandet henset til den påtænkte etablering har grund til at nære mistillid til forsikringsselskabets ledelsessystem eller finansielle situation eller den generalbefuldmægtigedes egnethed og hæderlighed i overensstemmelse med artikel 42, skal de senest tre måneder efter modtagelsen af alle de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger videresende disse til tilsynsmyndighederne i værtslandet og underretter det berørte forsikringsselskab herom.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129.

2.  

Nægter tilsynsmyndighederne i hjemlandet at videresende de i artikel 145, stk. 2, nævnte oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet, skal dette afslag begrundes over for det berørte forsikringsselskab inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.

Et sådant afslag eller manglende svar skal kunne indbringes for domstolene i hjemlandet.

3.  

Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har tilsynsmyndighederne i værtslandet en frist på to måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele hjemlandets tilsynsmyndigheder de vilkår, som begrundet i almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne virksomhed i værtslandet. Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende forsikringsselskab disse oplysninger.

Forsikringsselskabet kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsynsmyndigheden i hjemlandet har modtaget en sådan meddelelse, eller, hvis der ikke modtages nogen meddelelse, så snart den i første afsnit nævnte frist er udløbet.

Afdeling 2

Fri udveksling af tjenesteydelser: forsikringsselskaber

Underafdeling 1

Generelle bestemmelser

Artikel 147

Forudgående meddelelse til hjemlandet

Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de risici eller forpligtelser, det har til hensigt at dække.

Artikel 148

Meddelelse fra hjemlandet

1.  

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddeler inden for en frist på en måned efter den i artikel 147 nævnte meddelelse den eller de medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskab agter at udøve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:

a) 

et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet opfylder solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnet i overensstemmelse med artikel 100 og 129

b) 

de forsikringsklasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at virke

c) 

arten af de risici eller forpligtelser, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække i værtslandet.

Samtidig underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder det berørte forsikringsselskab om denne meddelelse.

2.  

Medlemsstater, på hvis område et skadesforsikringsselskab agter at præstere tjenesteydelser og i forbindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i del A i bilag I bortset fra fragtførerens ansvar, kan kræve, at selskabet:

a) 

meddeler navn og adresse på den i artikel 18, stk. 1, litra h), nævnte repræsentant

b) 

fremlægger en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale bureau og den nationale garantifond i værtslandet.

3.  

Hvis tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 nævnte oplysninger inden for den deri fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.

Et sådant afslag eller manglende svar skal gøres til genstand for domstolsprøvelse i hjemlandet.

4.   Forsikringsselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den dato, hvor det er blevet underrettet om den i stk. 1, første afsnit, omhandlede meddelelse.

▼M13

Artikel 149

Ændringer i arten af risici eller forpligtelser

1.   Proceduren i artikel 147 og 148 finder anvendelse på enhver ændring, som et forsikringsselskab agter at foretage i de i artikel 147 omhandlede oplysninger. 2.   Hvis der sker en ændring i den virksomhed, som forsikringsselskabet udøver i henhold til den frie udveksling af tjenesteydelser, og som i væsentlig grad påvirker dets risikoprofil eller har væsentlig indflydelse på forsikringsaktiviteterne i ét eller flere værtslande, underretter forsikringsselskabet straks hjemlandets tilsynsmyndighed. Hjemlandets tilsynsmyndighed underretter uden ophold de berørte værtslandes tilsynsmyndigheder.

▼B

Underafdeling 2

Ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Artikel 150

Lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

1.   Når et skadesforsikringsselskab gennem et etableret forretningssted beliggende i en medlemsstat dækker en risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar, og som består i en anden medlemsstat, pålægger værtslandet selskabet at blive medlem af forsikringsbureauet og garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen deraf. 2.  

Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til risici, bortset fra fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, der dækkes gennem levering af tjenesteydelser. Bidraget beregnes på samme grundlag som for skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.

Beregningen foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets præmieindtægter inden for denne forsikringsklasse i værtslandet eller det antal risici inden for denne forsikringsklasse, der dækkes i nævnte medlemsstat.

3.   Værtslandet kan stille krav om, at et forsikringsselskab, der tilbyder tjenesteydelser, skal overholde den pågældende medlemsstats bestemmelser om dækning af forøgede risici, i det omfang de finder anvendelse på skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne medlemsstat.

Artikel 151

Ligebehandling af personer, der gør krav gældende

Værtslandet pålægger skadesforsikringsselskabet at sikre, at personer, der gør krav gældende som følge af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en risiko, bortset fra fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted i den pågældende medlemsstat.

Artikel 152

Repræsentant

1.  

Med henblik på artikel 151 pålægger værtslandet skadesforsikringsselskabet at udpege en repræsentant, der er bosat eller etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere virksomheden over for skadelidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav, og til at repræsentere den eller, om nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats domstole og myndigheder i forbindelse med disse krav.

Ligeledes kan det pålægges denne repræsentant at repræsentere virksomheden over for tilsynsmyndighederne i værtslandet ved kontrollen af, om der foreligger en forsikringsaftale, der dækker ansvarsforsikring for motorkøretøjer, samt om gyldigheden af denne aftale.

2.   Værtslandet må ikke pålægge repræsentanten at udføre andre aktiviteter for det skadesforsikringsselskab, der har udpeget ham, end dem, der er fastsat i stk. 1. 3.   Udpegelsen af en repræsentant betragtes ikke i sig selv som oprettelse af en filial i henhold til artikel 145. 4.   Har forsikringsselskabet ikke udpeget en repræsentant, kan medlemsstaterne godkende, at den skadebehandlingsrepræsentant, der er udpeget i henhold til artikel 4 i direktiv 2000/26/EF, varetager hvervet som den i stk. 1 i denne artikel nævnte repræsentant.

▼M9

Afdeling 2A

▼M13

Underretning, betydelig grænseoverskridende virksomhed og samarbejdsplatforme

▼M9

Artikel 152a

Underretning

1.   Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet agter at give tilladelse til et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af hvis driftsplan det fremgår, at en del af dets aktiviteter vil være baseret på den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden i en anden medlemsstat, og hvis denne driftsplan også indikerer, at disse aktiviteter kan være af relevans i forhold til værtslandets marked, underretter tilsynsmyndigheden i hjemlandet EIOPA og tilsynsmyndigheden i det pågældende værtsland deraf.

▼M13

2.   Tilsynsmyndigheden i hjemlandet underretter EIOPA og tilsynsmyndigheden i det relevante værtsland, hvis den konstaterer en forværring af de finansielle vilkår eller andre nye risici, herunder risici vedrørende forbrugerbeskyttelse, i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udøver virksomhed på grundlag af den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsretten, som kan have grænseoverskridende virkning. Tilsynsmyndigheden i værtslandet kan også underrette EIOPA og tilsynsmyndigheden i det relevante hjemland, hvis den har alvorlige og begrundede betænkeligheder med hensyn til forbrugerbeskyttelse. Tilsynsmyndighederne kan henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, hvis det ikke er muligt at finde en bilateral løsning.

▼M9

3.   Underretningerne, jf. stk. 1 og 2, skal være så detaljerede, at det er muligt at foretage en korrekt vurdering. 4.   Underretningerne, jf. stk. 1 og 2, berører ikke det tilsynsmandat, som tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet har i medfør af dette direktiv.

▼M13

Artikel 152aa

Betydelig grænseoverskridende virksomhed

1.  

Med henblik på denne afdeling er »betydelig grænseoverskridende virksomhed« forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, som udøves i et givet værtsland i henhold til etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som ikke er klassificeret som et lille og ikkekomplekst selskab, og som opfylder et af følgende krav:

a) 

Den samlede årlige bruttopræmieindtægt svarende til den virksomhed, der udøves af selskabet i dette værtsland i henhold til etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser, overstiger 15 000 000  EUR.

b) 

Den virksomhed, der udøves i henhold til etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser, anses af tilsynsmyndigheden i værtslandet for at være af relevans for værtslandets marked.

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for nærmere at præcisere de betingelser og kriterier, der skal anvendes ved fastlæggelsen af, hvilke forsikrings- eller genforsikringsselskaber der er af relevans for værtslandets marked.

EIOPA forelægger de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3.   Med henblik på stk. 1, litra b), underretter tilsynsmyndigheden i værtslandet, hvis den finder, at den virksomhed, der udøves i henhold til etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser, er af relevans for værtslandets marked, tilsynsmyndigheden i hjemlandet med angivelse af årsagerne hertil. 4.   Hvis tilsynsmyndigheden i hjemlandet er uenig i relevansen af den virksomhed, der udøves i henhold til etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser, underretter den inden for en måned tilsynsmyndigheden i værtslandet med angivelse af årsagerne hertil. I tilfælde af uenighed om relevansen af den virksomhed, der udøves i henhold til etableringsretten eller den frie udveksling af tjenesteydelser, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA og anmode om dens bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I dette tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

Artikel 152ab

Øget tilsynssamarbejde og informationsudveksling mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder i forbindelse med betydelig grænseoverskridende virksomhed

1.   I tilfælde af betydelig grænseoverskridende virksomhed samarbejder tilsynsmyndigheden i hjemlandet med tilsynsmyndigheden i værtslandet for at vurdere, om det pågældende selskab har en klar forståelse og en forsvarlig forvaltning af de risici, som det er udsat for eller kan blive udsat for i værtslandet.

Samarbejdet skal stå i et rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med den betydelige grænseoverskridende virksomhed, og skal som minimum omfatte følgende aspekter:

a) 

ledelsessystemet, herunder administrations-, ledelses- eller tilsynsorganets evne til at forstå de særlige forhold på det grænseoverskridende marked, samt risikostyringsværktøjer, etablerede interne kontroller og overholdelsesprocedurer for den grænseoverskridende virksomhed

b) 

outsourcing og distributionspartnerskaber

c) 

forretningsstrategi og behandling af forsikringskrav

d) 

forbrugerbeskyttelse.

2.   Hjemlandets tilsynsmyndighed underretter rettidigt tilsynsmyndigheden i værtslandet om resultatet af sin tilsynsproces vedrørende den betydelige grænseoverskridende virksomhed, hvis der er konstateret potentielle problemer med overholdelse af de gældende lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser i værts- eller hjemlandet eller væsentlige problemer vedrørende de aspekter, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, og disse problemer har indflydelse eller vil sandsynligvis få indflydelse på udøvelsen af virksomhed i værtslandet.

Hjemlandets tilsynsmyndighed giver tilsynsmyndigheden i det værtsland, hvor selskabet udøver betydelig grænseoverskridende virksomhed, mindst én gang om året eller oftere, hvis tilsynsmyndigheden i det pågældende værtsland anmoder herom, følgende oplysninger:

a) 

solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som indberettet af forsikrings- eller genforsikringsselskabet

b) 

det anerkendte kapitalgrundlag til dækning af henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som indberettet af forsikrings- eller genforsikringsselskabet

c) 

en angivelse af potentielle betænkeligheder hos hjemlandets tilsynsmyndighed med hensyn til forsikrings- eller genforsikringsselskabets beregning af forsikringsmæssige hensættelser samt med hensyn til de elementer, der er omhandlet i litra a) og b).

Hjemlandets tilsynsmyndighed underretter uden ophold tilsynsmyndigheden i det værtsland, hvor selskabet udøver betydelig grænseoverskridende virksomhed, hvis den inden for de næste tre måneder konstaterer en forværring af de finansielle vilkår eller en risiko for manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet.

Tilsynsmyndigheden i et værtsland, hvor et forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver betydelig grænseoverskridende virksomhed, kan rette en behørigt begrundet anmodning til tilsynsmyndigheden i det pågældende selskabs hjemland om at modtage andre oplysninger end dem, der er nævnt i første, andet og tredje afsnit, forudsat at de vedrører selskabets solvens, ledelsessystem eller forretningsmodel. Hjemlandets tilsynsmyndighed giver rettidigt disse oplysninger.

3.   Hvis hjemlandets tilsynsmyndighed ikke rettidigt giver de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, kan tilsynsmyndigheden i det pågældende værtsland henvise sagen til EIOPA og anmode om dens bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. 4.   Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udøver betydelig grænseoverskridende virksomhed, ikke opfylder eller sandsynligvis ikke vil opfylde solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet i de følgende tre måneder, kan tilsynsmyndigheden i det værtsland, hvor selskabet udøver betydelig grænseoverskridende virksomhed, anmode hjemlandets tilsynsmyndighed om sammen med den at foretage fælles kontrol på stedet af forsikrings- eller genforsikringsselskabet med anførelse af årsagerne til denne anmodning.

Hjemlandets tilsynsmyndighed accepterer eller afviser den anmodning, der er omhandlet i første afsnit, inden for en måned efter modtagelsen.

5.   Hvis hjemlandets tilsynsmyndighed er enig i at foretage fælles kontrol på stedet, indbyder den EIOPA til at deltage i denne kontrol.

Efter afslutningen af den fælles kontrol på stedet skal de berørte tilsynsmyndigheder inden for to måneder nå frem til fælles konklusioner, herunder om de mest hensigtsmæssige tilsynsforanstaltninger. Hjemlandets tilsynsmyndighed tager hensyn til disse fælles konklusioner, når den træffer afgørelse om passende tilsynsforanstaltninger.

Hvis tilsynsmyndighederne ikke kan nå frem til fælles konklusioner vedrørende den fælles kontrol på stedet, kan de hver især inden for to måneder efter udløbet af den frist, der er omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit, og uden at dette berører de tilsynsforanstaltninger og -beføjelser, som hjemlandets tilsynsmyndighed skal træffe og anvende for at afhjælpe den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet eller den manglende eller sandsynlige manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet, henvise sagen til EIOPA og anmode om dens bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. Sagen henvises ikke til EIOPA efter udløbet af fristen på to måneder, jf. dette afsnit, eller efter at der er opnået enighed mellem tilsynsmyndighederne om fælles konklusioner i overensstemmelse med nærværende stykkes andet afsnit.

Hvis en af de berørte tilsynsmyndigheder inden for den tomåneders periode, der er omhandlet i dette stykkes tredje afsnit, har henvist sagen til EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter hjemlandets tilsynsmyndighed vedtagelsen af de endelige konklusioner om den fælles kontrol på stedet og afventer en afgørelse, som EIOPA måtte træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og vedtager konklusionerne i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Alle berørte tilsynsmyndigheder skal anerkende disse konklusioner som værende endelige.

6.   Hvis hjemlandets tilsynsmyndighed afviser at foretage fælles kontrol på stedet, redegør den skriftligt over for værtslandets tilsynsmyndighed om årsagerne til denne afvisning.

Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i årsagerne til afvisning, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om dens bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010 inden for en måned efter meddelelsen om hjemlandets tilsynsmyndigheds afgørelse. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

▼M9

Artikel 152b

Samarbejdsplatforme

1.  

EIOPA kan i tilfælde af begrundede betænkeligheder med hensyn til negative virkninger for forsikringstagere på eget initiativ eller efter anmodning fra en eller flere af de relevante tilsynsmyndigheder oprette og koordinere en samarbejdsplatform for at styrke udvekslingen af oplysninger og et bedre samarbejde mellem de relevante tilsynsmyndigheder, hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskab udfører eller agter at udføre aktiviteter, som bygger på den frie udveksling af tjenesteydelser eller etableringsfriheden, hvis:

a) 

sådanne aktiviteter er af relevans i forhold til værtslandets marked

b) 

hvis der af tilsynsmyndigheden i hjemlandet er foretaget en underretning i henhold til artikel 152a, stk. 2, om en forværring af de finansielle vilkår eller andre nye risici eller

c) 

sagen er blevet henvist til EIOPA i henhold til artikel 152a, stk. 2.

2.   Stk. 1 berører ikke de relevante tilsynsmyndigheders ret til at oprette en samarbejdsplatform, hvis de alle er enige herom. 3.   Oprettelsen af en samarbejdsplatform i henhold til stk. 1 og 2 berører ikke det tilsynsmandat, som tilsynsmyndighederne i hjemlandet og i værtslandet har i medfør af dette direktiv.

▼M13

4.   Uden at det berører artikel 35 i forordning (EU) nr. 1094/2010, skal de relevante tilsynsmyndigheder på anmodning af EIOPA eller enhver tilsynsmyndighed rettidigt forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at en samarbejdsplatform kan fungere korrekt.

▼M13

5.   Kravene om øget tilsynssamarbejde og udveksling af oplysninger mellem hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 152ab finder også anvendelse på tilsynsmyndigheder, der deltager i en samarbejdsplatform, fra og med oprettelsen af samarbejdsplatformen i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller 2, og uanset om det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver betydelig grænseoverskridende virksomhed. Sådanne oplysninger deles også med EIOPA, når der oprettes samarbejdsplatforme i henhold til nærværende artikels stk. 1. 6.   Hvis to eller flere relevante myndigheder på en samarbejdsplatform er uenige om proceduren for eller indholdet af en foranstaltning, der skal træffes, eller en manglende foranstaltning over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og hvis der er alvorlige betænkeligheder med hensyn til negative virkninger for forsikringstagere, kan EIOPA efter anmodning fra enhver relevant myndighed bistå myndighederne med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Hvis der er alvorlige betænkeligheder med hensyn til negative virkninger for forsikringstagere i andre medlemsstater end hjemlandet og tegn på alvorlige mangler i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket den kompetente tilsynsmyndighed ikke har truffet nogen eller utilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger, kan EIOPA anmode hjemlandets tilsynsmyndighed om at foretage kontrol på stedet af forsikrings- eller genforsikringsselskabet. Hjemlandets tilsynsmyndighed iværksætter uden ophold kontrol på stedet og indbyder EIOPA og andre berørte tilsynsmyndigheder til at deltage heri. Artikel 152ab, stk. 5, andet, tredje og fjerde afsnit, finder anvendelse.

7.   Hvis to eller flere relevante myndigheder på en samarbejdsplatform er uenige om udveksling af oplysninger i henhold til denne artikels stk. 4 eller 5, kan EIOPA bistå dem med at nå til enighed i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1094/2010 efter anmodning fra enhver relevant myndighed. 8.   Hvis EIOPA finder det hensigtsmæssigt af hensyn til beskyttelse af forsikringstagere eller af hensyn til den finansielle stabilitet, kan den offentliggøre oplysninger om resultater, henstillinger eller foranstaltninger, der hidrører fra tilsynsarbejde inden for rammerne af samarbejdsplatformen.

Hvis EIOPA har til hensigt at offentliggøre navnet på det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, underretter den straks dette selskab om sin hensigt om at offentliggøre og giver selskabet tilstrækkelig tid til at fremsætte skriftlige bemærkninger og fremlægge alle relevante oplysninger eller argumenter for EIOPA og andre af samarbejdsplatformens tilsynsmyndigheder. EIOPA vurderer behørigt det pågældende selskabs stilling og tager behørigt hensyn hertil, når den træffer afgørelse om offentliggørelse af selskabets navn. EIOPA offentliggør ikke navnet på det pågældende selskab, hvis sådan offentliggørelse vil bringe en igangværende undersøgelse i fare eller, for så vidt det kan afgøres, forvolde det uforholdsmæssig stor skade.

▼B

Afdeling 3

Beføjelser tillagt værtslandets tilsynsmyndigheder

Underafdeling 1

Forsikring

▼M13

Artikel 153

Tidsramme og sprog i anmodninger om oplysninger

1.   Tilsynsmyndigheden i værtslandet kan kræve, at de oplysninger, som den har ret til at anmode om vedrørende den virksomhed, der udøves af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som driver virksomhed på denne medlemsstats område, forelægges af tilsynsmyndigheden i det pågældende selskabs hjemland. Disse oplysninger forelægges inden for 20 arbejdsdage efter datoen for modtagelse af anmodningen på værtslandets officielle sprog eller på et andet sprog, som værtslandets tilsynsmyndighed accepterer.

Uanset første afsnit kan den frist, der er omhandlet i nævnte afsnit, i behørigt begrundede tilfælde forlænges med 20 arbejdsdage, hvis de ønskede oplysninger ikke er umiddelbart tilgængelige for hjemlandets tilsynsmyndighed og er komplekse at indsamle.

2.   Hvis hjemlandets tilsynsmyndighed ikke forelægger oplysningerne inden for den relevante frist, der er omhandlet i stk. 1, kan værtslandets tilsynsmyndighed rette anmodningen direkte til forsikrings- eller genforsikringsselskabet. I så fald underretter værtslandets tilsynsmyndighed hjemlandets tilsynsmyndighed om anmodningen om oplysninger, inden anmodningen rettes til selskabet. Forsikrings- eller genforsikringsselskabet er forpligtet til uden ophold at give disse oplysninger.

▼B

Artikel 154

Forudgående anmeldelse og forudgående godkendelse

1.   Værtslandet må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer eller, i forbindelse med livsforsikring, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af de formularer og andre dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne. 2.   Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan værtslandet alene kræve, at ethvert forsikringsselskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på dets område, på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det agter at anvende, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at forsikringsselskabet kan udøve sin virksomhed. 3.   Værtslandet må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående anmeldelse eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

Artikel 155

Forsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler

1.   Konstaterer tilsynsmyndighederne i et værtsland, at et forsikringsselskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, stiller de krav om, at det pågældende forsikringsselskab bringer et sådant ulovligt forhold til ophør. 2.  

Foretager det pågældende forsikringsselskab sig ikke det nødvendige, giver tilsynsmyndighederne i den pågældende medlemsstat tilsynsmyndighederne i hjemlandet meddelelse herom.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder træffer snarest muligt alle nødvendige foranstaltninger med henblik på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de ulovlige forhold til ophør.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om de trufne foranstaltninger.

3.  

Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige eller ikke er gennemført i det pågældende land, fortsat overtræder de retsregler, der gælder i værtslandet, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller standse yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye forsikringsaftaler på værtslandets område.

▼M5

Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

▼B

Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødvendige for sådanne foranstaltninger, for forsikringsselskaberne.

4.   Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede foranstaltninger for at forhindre lovovertrædelser på deres område. Denne ret indebærer også mulighed for at forhindre forsikringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres område. 5.   Stk. 1, 2 og 3 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved overtrædelser på deres område. 6.   Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret forretningssted eller besidder ejendom i den pågældende medlemsstat, kan denne medlemsstats tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte de for sådanne overtrædelser fastsatte nationale administrative sanktioner over for dette forretningssted eller denne ejendom. 7.   Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6, og som omfatter begrænsninger i udøvelsen af forsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab. 8.   Forsikringsselskaber forelægger på opfordring tilsynsmyndighederne i værtslandet alle de dokumenter, der forlanges af dem med henblik på gennemførelsen af stk. 1-7, for så vidt som forsikringsselskaber, der har hovedsæde i denne medlemsstat, også er forpligtet dertil.

▼M5

9.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om antallet og arten af sager, der har ført til afslag i henhold til artikel 146 og 148, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til stk. 3 og 4 i denne artikel.

▼B

Artikel 156

Reklame

Forsikringsselskaber med hovedsæde i en medlemsstat kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel reklamere for deres ydelser i værtslandet, så længe de ikke tilsidesætter de regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.

Artikel 157

Skatter på præmier

1.  

Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende pålagt de indirekte skatter og skattelignende afgifter, hvormed forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor risikoen består eller i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Ved anvendelsen af første afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats område, med undtagelse af varer i erhvervsmæssig transit, som en risiko, der består i denne medlemsstat, selv om ejendommen og dens indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftale.

I Spanien pålægges forsikringsaftaler også de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udførelse af dets opgaver i forbindelse med godtgørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.

2.   Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 178 i dette direktiv og efter forordning (EF) nr. 593/2008, har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning. 3.   Hver medlemsstat anvender på de forsikringsselskaber, som dækker risici eller indgår forpligtelser på dens område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre opkrævning af de indirekte skatter og skattelignende afgifter i henhold til stk. 1.

Underafdeling 2

Genforsikring

Artikel 158

Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler

1.   Konstaterer tilsynsmyndighederne i en medlemsstat, at et genforsikringsselskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det pågældende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør. Samtidig forelægger de disse forhold for tilsynsmyndighederne i hjemlandet. 2.  

Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, fortsat overtræder de retsregler, der gælder for det i værtslandet, eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige, kan værtslandets tilsynsmyndigheder, efter at have givet hjemlandets tilsynsmyndigheder meddelelse herom, træffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller sanktionere yderligere overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye genforsikringsaftaler på værtslandets område.

▼M5

Desuden kan tilsynsmyndigheden i hjemlandet eller værtsmedlemsstaten henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

▼B

Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de retsdokumenter, der er nødvendige for sådanne foranstaltninger, for genforsikringsselskaberne.

3.   Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1 og 2, og som omfatter sanktioner eller begrænsninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt begrundes og meddeles det pågældende genforsikringsselskab.

Afdeling 4

Statistiske oplysninger

▼M5

Artikel 159

Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed

Forsikringsselskaberne meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, den kompetente tilsynsmyndighed i hjemlandet beløbet for præmier, skadesudgifter og provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, på følgende måde:

a) 

for skadesforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt

b) 

for livsforsikring: efter branche i overensstemmelse med den relevante delegerede retsakt.

For så vidt angår forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, undtagen fragtførerens ansvar, underretter det pågældende selskab også tilsynsmyndighederne om skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgifter.

Hjemlandets tilsynsmyndigheder forelægger inden for en rimelig frist og i samlet form de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger til tilsynsmyndighederne i de berørte medlemsstater efter anmodning fra disse.

▼B

Afdeling 5

Behandling af aftaler indgået af filialer i forbindelse med likvidation

Artikel 160

Likvidation af forsikringsselskaber

Træder et forsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller begunstigedes nationalitet.

Artikel 161

Likvidation af genforsikringsselskaber

Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med aftaler, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre genforsikringsaftaler.

KAPITEL IX

Filialer, der er etableret inden for fællesskabet, og som hører under forsikrings- eller genforsikringsselskaber med hovedsæde uden for fællesskabet

Afdeling 1

Adgang til udøvelse af virksomhed

Artikel 162

Principper for at opnå tilladelse og betingelser

1.   Medlemsstaterne gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1, første afsnit, omhandlede form for virksomhed på deres område betinget af en tilladelse for alle selskaber med hovedsæde uden for Fællesskabet. 2.  

Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende betingelser:

a) 

det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale lovgivning, det er undergivet

b) 

det opretter en filial på den medlemsstats område, hvor tilladelse søges

c) 

det forpligter sig til på filialens hjemsted at føre særskilt regnskab for den virksomhed, der udøves der, samt opbevare alle forretningsdokumenter sammesteds

d) 

det udpeger en generalagent, som skal godkendes af tilsynsmyndighederne

e) 

det råder i den medlemsstat, hvor det søger om tilladelse, over aktiver af en størrelse, der mindst er lig med halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), foreskrevne absolutte minimum for minimumskapitalkravet og deponerer en fjerdedel af dette absolutte minimum som sikkerhed

f) 

det forpligter sig til at overholde solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet i overensstemmelse med artikel 100 og 128

g) 

det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er udpeget i enhver anden medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i del A i bilag I, bortset fra fragtførerens ansvar

h) 

det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 163

i) 

det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.

3.   Med henblik på dette kapitel forstås ved »filial« en permanent tilstedeværelse på en medlemsstats område af et selskab som omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver forsikringsvirksomhed.

Artikel 163

Driftsplan for filialen

1.  

Den i artikel 162, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for filialen skal indeholde følgende:

a) 

oplysninger om arten af de risici eller forpligtelser, som selskabet har til hensigt at påtage sig

b) 

oplysninger om grundprincipperne for genforsikring

c) 

skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis af den forventede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

d) 

skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på basis af den forventede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn

e) 

oversigt over selskabets anerkendte ►C1  kapitalgrundlag ◄ og ►C1  basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet som omhandlet i kapitel VI, afdeling 4 og 5

f) 

anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og akvisitionsnettet, de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I, de midler, der står til rådighed til levering af assistancen

g) 

oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.

2.  

Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:

a) 

en prognosticeret balance

b) 

skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet

c) 

for skadesforsikringsvirksomhed:

i) 

de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige omkostninger og provisioner

ii) 

de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter

d) 

for livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen indeholde en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af genforsikring og afgivelse i genforsikring.

3.   Medlemsstaterne kan, for så vidt angår livsforsikringer, kræve, at forsikringsselskaber foretager løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et livsforsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.

Artikel 164

Overdragelse af portefølje

1.   Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etableret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsportefølje til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1  det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav. 2.   Medlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at filialer, der er etableret på deres område og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsportefølje til et forsikringsselskab med hovedsæde i en anden medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i denne medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1  det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af det i artikel 100, stk. 1, omhandlede solvenskapitalkrav. 3.  

Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at filialer, der er etableret på dens områder og omhandlet i dette kapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsportefølje til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette kapitel og etableret på en anden medlemsstats område, skal den sikre sig, at tilsynsmyndighederne i det overtagende selskabs hjemland eller i givet fald i den i artikel 167 omhandlede medlemsstat bekræfter at:

a) 

det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har ►C1  det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet

b) 

en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og

c) 

sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.

4.   Den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, såfremt denne ikke er den medlemsstat, hvor den overdragende filial er beliggende. 5.   Tilsynsmyndighederne i de hørte medlemsstater meddeler tilsynsmyndighederne i det overdragende filials hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens modtagelse. Har de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke. 6.  

En overdragelse, der tillades i henhold til stk. 1-5, skal i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består, offentliggøres som foreskrevet i den nationale lovgivning.

Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere, de forsikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Artikel 165

Forsikringsmæssige hensættelser

Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser til dækning af de på deres område indgåede forsikrings- og genforsikringsforpligtelser beregnet i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 2. Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte aktiver og passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne ►C1  kapitalgrundlaget ◄ i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 3.

Artikel 166

Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav

1.  

Hver medlemsstat pålægger de filialer, der er oprettet på dens område, at råde over ►C1  et anerkendt kapitalgrundlag ◄ , der er sammensat som beskrevet i artikel 98, stk. 3.

Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 4 og 5.

Ved beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet, både i forbindelse med skadesforsikring of i forbindelse med livsforsikring skal imidlertid kun filialens forretninger tages i betragtning.

2.   ►C1  Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ , der kræves til dækning af minimumskapitalkravet og det absolutte minimum for minimumskapitalkravet sammensættes i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4. 3.  

►C1  Det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ må ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 129, stk. 1, litra d), fastsatte absolutte minimum.

Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 162, stk. 2, litra e), medregnes i ►C1  det anerkendte basiskapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet.

4.   De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, skal op til et beløb på størrelse med minimumskapitalkravet være lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det resterende beløb, inden for Fællesskabet.

Artikel 167

Fordele for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater

1.  

Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan anmode om følgende fordele, som kun kan ydes samlet:

a) 

det i artikel 166 omhandlede solvenskapitalkrav beregnes på grundlag af den samlede virksomhed, som de udøver inden for Fællesskabet

b) 

den i artikel 162, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed stilles kun i én af disse stater

c) 

de aktiver, der dækker minimumskapitalkravet, kan i overensstemmelse med artikel 134 lokaliseres i hvilken som helst af de medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.

I de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves af samtlige filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne beregning.

2.  

Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater. I anmodningen anføres den myndighed, der fremover skal efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed. Selskabets valg af myndighed skal begrundes.

Den sikkerhed, der er omhandlet i artikel 162, stk. 2, litra e), stilles i den pågældende medlemsstat.

3.  

De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra tilsynsmyndighederne i samtlige de medlemsstater, hvor anmodningen er fremsat.

Disse fordele får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de øvrige tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet etablerede filialers solvens for så vidt angår deres samlede virksomhed.

Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger, der er nødvendige for at efterprøve den samlede solvens for filialer, der er etableret på deres område.

4.   Tilladelsen til at anvende de i medfør af stk. 1, 2 og 3 ydede fordele tilbagekaldes af samtlige berørte medlemsstater samtidig på foranledning af en eller flere af de berørte medlemsstater.

Artikel 168

Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og kriseramte selskaber

Med henblik på denne afdeling finder artikel 34 og artikel 139, stk. 3, samt artikel 140 og 141 anvendelse.

Ved anvendelsen af artikel 137-139 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i artikel 167, stk. 1, 2 og 3, omhandlede fordele, ligestilles den tilsynsmyndighed, der har til opgave at efterprøve solvensen i de filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Artikel 169

Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed

1.   De i denne afdeling omhandlede filialer må ikke samtidig udøve livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed i samme medlemsstat. 2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, som på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for virksomhed på en medlemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på betingelse af, at der i overensstemmelse med artikel 74 oprettes særskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed. 3.  

Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 73, stk. 5, andet afsnit, kræver af de selskaber, der er etableret på dens område, at de ophører med samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøvede på den i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse ligeledes finder anvendelse på de i denne afdeling omhandlede filialer, som er etableret på dens område, og som dér udøver begge former for virksomhed samtidig.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i denne afdeling omhandlede filialer, hvis hovedkontor udøver begge former for virksomhed samtidig, og som på de i artikel 73, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på en medlemsstats område udelukkende udøvede skadesforsikringsvirksomhed, kan fortsætte deres virksomhed dér. Hvis selskabet ønsker at udøve skadesforsikringsvirksomhed på dette område, må det kun udøve livsforsikringsvirksomhed gennem et datterselskab.

Artikel 170

Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater

Såfremt den i artikel 167, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen, underretter den tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor selskabet udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer hensigtsmæssige foranstaltninger.

Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens, således som den er fastsat ved det i artikel 167 omhandlede samtykke foranstalter de medlemsstater, der deltager i dette samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.

Artikel 171

Aftaler med tredjelande

Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere tredjelande, blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i denne afdeling fastsatte, med det formål på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerne og de forsikrede i medlemsstaterne.

Afdeling 2

Genforsikring

▼M5

Artikel 172

Ækvivalens i forhold til genforsikringsselskaber

1.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter til præcisering af kriterierne for vurdering af, hvorvidt et tredjelands solvensregler, som anvendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I. 2.   Hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at tredjelandets solvensregler, som anvendes på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i afsnit I i dette direktiv.

Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle afgørende ændringer af den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og af tilsynsordningen i tredjelandet.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

3.   Når det i overensstemmelse med stk. 2 er blevet fastslået, at et tredjelands solvensregler er ækvivalente med reglerne i dette direktiv, behandles genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i dette tredjeland på samme måde som genforsikringsaftaler indgået med selskaber, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv. 4.  

Uanset stk. 2, og selv hvis de i henhold til stk. 1 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst opfylder følgende kriterier:

a) 

tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende solvensregler, der kan betragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 2, inden udløbet af denne begrænsede periode, og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens

b) 

det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse

c) 

det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) omhandlede forpligtelse

d) 

det anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed

e) 

det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og tilsynsmyndighederne om samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter

f) 

det har et uafhængigt tilsynssystem, og

g) 

det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder.

Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter revideres regelmæssigt på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der omhandles i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere præcisere betingelserne fastsat i første afsnit.

5.   Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 4, første afsnit, udløber den 31. december 2020 eller på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 2, betragtes som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, alt efter hvilket tidspunkt, der er tidligst.

Denne periode kan forlænges med op til et år, såfremt det er nødvendigt for, at EIOPA og Kommissionen kan gennemføre ækvivalensvurderingen i henhold til stk. 2.

6.   Genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som værende midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4, behandles på samme måde som den i stk. 3 anførte. Artikel 173 finder ligeledes anvendelse for genforsikringsselskaber med hovedsæde i et tredjeland, hvis tilsynsordning er anerkendt som midlertidigt ækvivalent i overensstemmelse med stk. 4.

▼B

Artikel 173

Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed

Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser bevare eller indføre en ordning med bruttohensættelser, som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab beliggende i et land, hvis solvensregler betragtes som ækvivalente med reglerne i dette direktiv, jf. artikel 172.

Artikel 174

Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed

En medlemsstat må ikke på tredjelandsgenforsikringsselskaber, som påbegynder eller udøver genforsikringsvirksomhed på dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end den, der indrømmes genforsikringsselskaber med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.

Artikel 175

Aftaler med tredjelande

1.  

Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal anvendes på:

a) 

tredjelandsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet

b) 

Fællesskabsgenforsikringsselskaber, som udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.

2.  

De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv markedsadgang på basis af ækvivalens i forsigtighedsbaseret regulering for genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts område og gensidig anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De skal også bestræbe sig på at sikre:

a) 

at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber, som har hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de pågældende tredjelandes område

b) 

at tredjelandes tilsynsmyndigheder kan indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber, som har hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.

3.   Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation.

KAPITEL X

Datterselskaber af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der henhører under et tredjelands lovgivning, og sådanne selskabers erhvervelse af kapitalinteresser

▼M5

Artikel 176

Information fra medlemsstaterne til Kommissionen og EIOPA

Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder underretter Kommissionen, EIOPA og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder om enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands ret.

Der gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.

Når et selskab henhørende under et tredjelands ret erhverver kapitalinteresser i et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen, hvilket bevirker, at forsikrings- eller genforsikringsselskabet bliver et datterselskab af dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder Kommissionen, EIOPA og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom.

▼B

Artikel 177

Tredjelandes behandling af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra Fællesskabet

▼M5

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EIOPA om alle generelle vanskeligheder, som deres forsikrings- eller genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med etablering eller udøvelse af virksomhed i et tredjeland.

▼B

2.  

Kommissionen forelægger med jævne mellemrum Rådet en rapport, hvori den gennemgår behandlingen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, med hensyn til følgende:

a) 

etableringen i tredjelande af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet

b) 

deres erhvervelse af kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber i tredjelande

c) 

deres udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed

d) 

deres grænseoverskridende levering af forsikrings- eller genforsikringsydelser fra Fællesskabet til tredjelande.

Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af passende forslag eller henstillinger.

AFSNIT II

SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORSIKRING OG GENFORSIKRING

KAPITEL I

Gældende lovgivning og betingelser i direkte forsikringsaftaler

Afdeling 1

Gældende lovgivning

Artikel 178

Gældende lovgivning

Medlemsstater, der ikke er omfattet af forordning (EF) nr. 593/2008, anvender bestemmelserne i den forordning til at afgøre, hvilken lovgivning der finder anvendelse på forsikringsaftaler, der falder ind under artikel 7 i nævnte forordning.

Afdeling 2

Lovpligtig forsikring

Artikel 179

Andre forpligtelser

1.   Skadesforsikringsselskaber kan tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring på de i denne artikel fastsatte betingelser. 2.   Påbyder en medlemsstat forsikringspligt, opfylder forsikringsaftalen kun dette påbud, hvis den overholder de særlige bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat. 3.   Kræver en medlemsstat lovpligtig forsikring, og skal forsikringsselskabet meddele tilsynsmyndighederne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende over for skadelidte tredjeparter på de i denne medlemsstat fastsatte betingelser. 4.  

Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves lovpligtig forsikring, med angivelse af følgende:

a) 

de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring

b) 

de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som skadesforsikringsselskabet skal udstede til den forsikrede, når den pågældende medlemsstat kræver bevis for, at forsikringspligten er opfyldt.

En medlemsstat kan kræve, at de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger omfatter en erklæring fra forsikringsselskabet om, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de særlige bestemmelser, der gælder for denne forsikring.

Kommissionen offentliggør de i første afsnit, litra b), omhandlede oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende.

Afdeling 3

Almene hensyn

Artikel 180

Almene hensyn

Hverken den medlemsstat, hvor risikoen eller den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må forhindre forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i henhold til artikel 14, når indgåelsen af aftalen ikke er i strid med gældende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor risikoen eller forpligtelsen består.

Afdeling 4

Betingelser i forsikringsaftaler og beregning af tariffer

Artikel 181

Skadesforsikring

1.  

Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Medlemsstaterne kan kræve, at de pågældende betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal kunne forelægges, alene med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.

2.   En medlemsstat, der pålægger forpligtelse til at tegne en forsikring, kan kræve, at forsikringsselskaber meddeler tilsynsmyndighederne de almindelige og specielle betingelser i sådanne forsikringer, før de anvendes. 3.   Medlemsstaterne skal hverken opretholde eller indføre krav om forudgående meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.

Artikel 182

Livsforsikring

Medlemsstaterne må ikke stille krav om forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringsaftaler, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et livsforsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Hjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser. Disse krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin virksomhed.

Afdeling 5

Oplysninger til forsikringstagere

Underafdeling 1

Skadesforsikring

Artikel 183

Generelle oplysninger til forsikringstagere

1.  

Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal skadesforsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om følgende:

a) 

hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit

b) 

at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning forsikringsselskabet foreslår.

Forsikringsselskabet skal også underrette forsikringstageren om bestemmelserne vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.

2.   Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk person. 3.   Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består.

Artikel 184

Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser

1.  

Når en skadesforsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvilken medlemsstat hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.

Udleveres der dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i første afsnit nævnte oplysninger.

De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser gælder ikke for store risici.

2.  

Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen, dersom den er bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hovedsædet for og i givet fald på filialen af det skadesforsikringsselskab, der yder dækningen.

Medlemsstaterne kan kræve, at navn og adresse på den repræsentant for skadesforsikringsselskabet, der er nævnt i artikel 148 stk. 2, litra a), også anføres i de dokumenter, der er nævnt i dette stykkes første afsnit.

Underafdeling 2

Livsforsikring

Artikel 185

Oplysninger til forsikringstageren

1.   Inden en livsforsikringsaftale indgås, forelægges forsikringstageren mindst de i stk. 2, 3 og 4 nævnte oplysninger. 2.  

Der meddeles følgende oplysninger om livsforsikringsselskabet:

a) 

selskabets navn og juridiske form

b) 

angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hovedsæde er beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat den filial, som aftalen indgås med, er beliggende

c) 

hovedsædets adresse samt i givet fald adressen på den filial, som aftalen indgås med

d) 

en konkret henvisning til rapporten om solvens og økonomisk situation som fastlagt i artikel 51, der giver forsikringstageren let adgang til denne information.

3.  

Der meddeles følgende oplysninger vedrørende forpligtelsen:

a) 

definitionen af de enkelte garantier og optioner

b) 

aftalens løbetid

c) 

betingelserne for opsigelse af aftalen

d) 

betingelserne for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække

e) 

de nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus

f) 

en angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede garantier

g) 

oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne oplysninger viser sig hensigtsmæssige

h) 

en angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde

i) 

en angivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked aftaler

j) 

betingelser for udøvelse af opsigelsesretten

k) 

generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den pågældende type aftale

l) 

bestemmelserne vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra forsikringstagerne, de forsikrede eller de begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører retten til at anlægge retssag

m) 

den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, den lovgivning livsforsikringsselskabet foreslår.

4.   Der forelægges endvidere særlige oplysninger med henblik på at sikre, at forsikringstageren virkelig kan forstå aftalens underliggende risici, som bæres af forsikringstageren. ►C1  5.  

Forsikringstageren informeres under hele forsikringsaftalens løbetid ◄ om enhver ændring af følgende oplysninger:

a) 

de almindelige og særlige betingelser

b) 

livsforsikringsselskabets navn og juridiske form samt hovedsædets adresse og i givet fald adressen på den filial, som aftalen er indgået med

c) 

alle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), i tilfælde af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder anvendelse på den

d) 

årligt oplysninger om bonussituationen.

Når forsikringsselskabet i forbindelse med et tilbud om eller indgåelse af en kontrakt om livsforsikring forelægger tal vedrørende beløbet på potentielle betalinger, der overstiger og går ud over de kontraktmæssigt fastlagte betalinger, forsyner forsikringsselskabet forsikringstageren med en standardberegning med angivelse af den potentielle betaling på udløbsdatoen under anvendelse af præmieberegningsgrundlaget ved tre forskellige rentesatser; dette finder ikke anvendelse på ophørende forsikringer og kontrakter; forsikringsselskabet informerer klart og forståeligt forsikringstageren om, at standardberegningen kun er en beregningsmodel, der er baseret på teoretiske antagelser, og at forsikringstageren ikke kan gøre kontraktmæssige krav gældende på grundlag af standardberegningen.

▼C1

Ved forsikringer med ret til bonus underretter forsikringsselskabet én gang årligt skriftligt forsikringstageren om status for forsikringstagerens krav, herunder ret til bonus. Når forsikringsselskabet har forelagt tal om denpotentielle fremtidige udvikling af retten til bonus, underretter forsikringsselskabet endvidere forsikringstageren om forskellene mellem den faktiske udvikling og de oprindelige data.

▼B

6.  

Oplysningerne i stk. 2-5 skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning der skal anvendes.

7.   Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at livsforsikringsselskaberne giver andre oplysninger end dem, der er anført i stk. 2-5, hvis sådanne oplysninger er nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer af forpligtelsen. 8.   Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1-7 fastsættes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.

Artikel 186

Opsigelsesperiode

1.  

Medlemsstaterne sørger for, at forsikringstagere, der tegner individuelle livsforsikringer, har en frist på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt, hvor de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til at opsige aftalen.

Forsikringstagernes meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at de fremover frigøres for alle forpligtelser i henhold til den pågældende aftale.

Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter den lovgivning, der finder anvendelse på forsikringsaftalen, navnlig hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikringstageren underrettes om, at forsikringsaftalen er indgået.

2.  

Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i følgende tilfælde:

a) 

når aftalen har en løbetid på seks måneder eller derunder

b) 

når forsikringstageren på grund af sin særlige situation eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er indgået, ikke har brug for særlig beskyttelse.

Når medlemsstaterne gør brug af muligheden i første afsnit, angiver de dette i deres lovgivning.

KAPITEL II

Særlige bestemmelser vedrørende skadesforsikring

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 187

Policebetingelser

De almindelige og særlige policebetingelser omfatter ikke de betingelser, der er beregnet på i de enkelte tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.

Artikel 188

Ophævelse af monopolstillinger

Medlemsstaterne sørger for at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse af virksomhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er etableret på deres område, og som er nævnt i artikel 8.

Artikel 189

Deltagelse i nationale garantiordninger

Værtslande kan kræve, at skadesforsikringsselskaber på samme vilkår som de skadesforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse på deres område, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der skal garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjeparter betaling af erstatningsydelser.

Afdeling 2

Coassurance inden for fælleskabet

Artikel 190

Coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet

1.  

Bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse på sådan coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, der angår en eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i del A i bilag I, og som opfylder følgende betingelser:

a) 

risikoen er en stor risiko

b) 

risikoen er ved en enkelt aftale med en samlet præmie og for samme tidsrum dækket af flere forsikringsselskaber, der som coassurandører ikke hæfter solidarisk, og hvoraf et er det ledende forsikringsselskab

c) 

risikoen består inden for Fællesskabet

d) 

for at kunne dække risikoen behandles det ledende forsikringsselskab som et forsikringsselskab, der selv ville kunne dække hele risikoen

e) 

mindst en af coassurandørerne deltager i aftalen gennem sit hovedsæde eller en filial, der er etableret i en anden medlemsstat end den, hvor det ledende forsikringsselskab er etableret

f) 

det ledende forsikringsselskab varetager fuldt ud den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksomhed og fastsætter navnlig forsikringsbetingelser og tariffer.

2.   Artikel 147-152 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab. 3.   Coassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, henhører fortsat under bestemmelserne i dette direktiv, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling.

Artikel 191

Deltagelse i coassurancevirksomhed i Fællesskabet

Forsikringsselskabers ret til at deltage i coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet må ikke gøres betinget af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i denne afdeling.

Artikel 192

Forsikringsmæssige hensættelser

Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige coassurandører i henhold til de regler, der er fastsat af deres hjemlande, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat gældende praksis.

Dog skal de forsikringsmæssige hensættelser være mindst lige så store som de hensættelser, som er fastsat af det ledende forsikringsselskab i henhold til reglerne i selskabets hjemland.

Artikel 193

Statistiske oplysninger

Hjemlandene sørger for, at coassurandører råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, de deltager i, samt hvilke medlemsstater der er tale om.

Artikel 194

Behandling af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation

I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med deltagelse i en coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet.

Artikel 195

Udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder

Med henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler medlemsstaternes tilsynsmyndigheder hinanden alle nødvendige oplysninger som led i det samarbejde, der er omhandlet i afsnit I, kapitel IV, afdeling 5.

Artikel 196

Samarbejde om gennemførelse

Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder tæt med henblik på at undersøge de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling.

Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at det ledende forsikringsselskab ikke opfylder den rolle, som tilkommer det ifølge praksis inden for coassurancevirksomhed, eller fordi dækningen af de pågældende risici tydeligvis ikke kræver deltagelse af to eller flere forsikringsselskaber.

Afdeling 3

Assistance

Artikel 197

Virksomhed svarende til turistassistance

Medlemsstaterne kan lade virksomhed i form af assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under andre omstændigheder end de i artikel 2, stk. 2, omhandlede, være underlagt dette direktiv.

Gør en medlemsstat brug af denne mulighed, skal den sidestille de nævnte former for virksomhed med dem, der er klassificeret under forsikringsklasse 18 i del A i bilag I.

Stk. 2 påvirker på ingen måde de i bilag I fastsatte klassificeringsmuligheder for de former for virksomhed, der klart henhører under andre forsikringsklasser.

Afdeling 4

Retshjælpsforsikring

Artikel 198

Anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne afdeling

1.  

Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring, som er omhandlet under forsikringsklasse 17 i del A i bilag I, hvorved et forsikringsselskab mod præmiebetaling forpligter sig til at dække omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af forsikringsdækningen, blandt andet med henblik på:

a) 

at opnå erstatning for den skade, som den forsikrede har lidt, enten ved forlig eller under en civilretlig sag eller en straffesag

b) 

at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag eller en sag behandlet administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af et krav, som er rejst mod vedkommende.

2.  

Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse:

a) 

på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra brugen af søgående fartøjer, eller som har forbindelse med sådan brug

b) 

på den virksomhed, der udøves af et ansvarsforsikringsselskab i forbindelse med den forsikredes forsvar eller repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt, for så vidt denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af det pågældende forsikringsselskabs egne interesser i henhold til denne dækning

c) 

såfremt en medlemsstat foreskriver det, på den retshjælpsforsikringsvirksomhed, der udøves af et forsikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder følgende betingelser:

i) 

virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den forsikrede har sit faste opholdssted

ii) 

virksomheden indgår i en aftale, der kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.

Med henblik på første afsnit, litra c), skal det af aftalen klart fremgå, at den pågældende dækning er begrænset til de i nævnte litra omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.

Artikel 199

Særskilte aftaler

Retshjælpsdækning skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt aftale eller af et særskilt kapitel i en enkelt police med angivelse af omfanget af retshjælpsdækningen, og, hvis medlemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.

Artikel 200

Behandling af krav

1.  

Hjemlandet sikrer, at forsikringsselskaber, efter den mulighed, som medlemsstaten har valgt, eller efter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil, vedtager mindst en af de metoder til behandling af krav, der er beskrevet i stk. 2-4.

Uanset hvilken mulighed der vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at være omfattet af ækvivalente garantier i henhold til bestemmelserne i denne afdeling.

2.  

Forsikringsselskaber sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet i et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ tilknytning til førstnævnte forsikringsselskab, og som omfatter en eller flere andre forsikringsklasser henhørende under bilag I.

Forsikringsselskaber, der tegner flere forsikringsklasser, sikrer, at ingen medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden forsikringsklasse omfattet af samme selskaber.

3.  

Forsikringsselskabet overlader behandlingen af skadessager under klassen for retshjælpsforsikring til et i juridisk henseende selvstændigt selskab. Dette selskab angives i den særskilte aftale eller det særskilte kapitel, der er nævnt i artikel 199.

Er dette i juridisk henseende selvstændige selskab knyttet til et andet forsikringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed i en eller flere af de forsikringsklasser, der er anført under del A i bilag I, skal de medarbejdere i det i juridisk henseende selvstændige selskab, der beskæftiger sig med behandling af skadessager eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den samme eller en lignede aktivitet i det andet forsikringsselskab. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette krav også skal gælde for medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet.

4.   Aftalen foreskriver, at de forsikrede kan, så snart forsikringsselskabets intervention kan påberåbes, overdrage forsvaret af deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den nationale lovgivning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.

Artikel 201

Frit advokatvalg

1.  

Enhver forsikringsaftale om retshjælp skal indeholde udtrykkelig bestemmelse om at:

a) 

den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er behørigt kvalificeret i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet for at forsvare, repræsentere eller varetage hans interesser i en sag behandlet retsligt eller administrativt

b) 

de forsikrede frit kan vælge en advokat eller, hvis de foretrækker det og for så vidt den nationale lovgivning tillader dette, enhver anden behørigt kvalificeret person til at varetage deres interesser, når der foreligger en interessekonflikt.

2.   Med henblik på denne afdeling forstås ved »advokat« enhver person, der har ret til at udøve virksomhed under en af de betegnelser, der er anført i Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser ( 22 ).

Artikel 202

Undtagelse fra reglen om frit advokatvalg

1.  

Medlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra artikel 201, stk. 1, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:

a) 

forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på den pågældende medlemsstats område

b) 

forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke eller uheld, hvor et vejkøretøj er impliceret

c) 

hverken retshjælpsforsikreren eller assistanceforsikreren dækker ansvarsklasser

d) 

der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts repræsentation i en tvist varetages af totalt uafhængige advokater, når disse parter er retshjælpsforsikrede hos det samme forsikringsselskab.

2.   En undtagelse, som indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 200.

Artikel 203

Voldgift

Medlemsstaterne skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren og den forsikrede og med forbehold af enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale lovgivning fastsætte bestemmelser om voldgift eller andre procedurer, som giver tilsvarende sikkerhed for objektivitet.

Forsikringsaftalen skal indeholde bestemmelse om, at den forsikrede har ret til at bringe sådanne procedurer i anvendelse.

Artikel 204

Interessekonflikt

Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens bilæggelse, skal retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler skadessagerne, underrette den forsikrede om den i artikel 201, stk. 1, omhandlede ret og om muligheden for at anvende den i artikel 203 nævnte procedure.

Artikel 205

Ophævelse af krav om specialisering i retshjælpsforsikring

Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse, der forbyder forsikringsselskaber at udøve retshjælpsforsikring og forsikring i andre forsikringsklasser samtidig på deres område.

Afdeling 5

Sygeforsikring

Artikel 206

Sygeforsikring som alternativ til socialsikring

1.  

Medlemsstater, hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt under forsikringsklasse 2 i del A i bilag I, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale sikringsordning, kan kræve at:

a) 

aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse af almene hensyn i forbindelse med den pågældende type forsikring, som medlemsstaten har fastsat,

b) 

de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne forsikring, meddeles medlemsstatens tilsynsmyndigheder, før de anvendes.

2.  

Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal fungere på lignende måde som livsforsikring, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a) 

de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger, som gælder for den medlemsstat, hvor risikoen består, efter de matematiske metoder, der anvendes i forsikring

b) 

der afsættes hensættelser for stigende alder

c) 

forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består

d) 

aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for bestående aftaler

e) 

aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerne kan ændre deres bestående aftale til en ny aftale i henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages hensyn til deres erhvervede rettigheder.

I det i første afsnit, litra e), nævnte tilfælde skal der tages hensyn til hensættelserne for stigende alder, og der kan kun kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.

I så fald skal medlemsstatens tilsynsmyndigheder offentliggøre de i første afsnit, litra a), omhandlede sygelighedstavler og andre relevante statistiske oplysninger og sende dem til hjemlandets tilsynsmyndigheder.

Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaberne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet kræver, at det tekniske grundlag for beregningen af præmierne meddeles dens tilsynsmyndigheder, inden produktet tages i brug.

Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.

Afdeling 6

Arbejdsskadeforsikring

Artikel 207

Lovpligtig arbejdsskadeforsikring

Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for denne form for forsikring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende henhører under hjemlandets kompetence.

KAPITEL III

Særlige bestemmelser vedrørende livsforsikring

Artikel 208

Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer

Medlemsstaterne må ikke pålægge livsforsikringsselskaber, at de skal afgive en del af deres tegnede forsikringer vedrørende de i artikel 2, stk. 3, omhandlede forsikringsformer til et eller flere organer, som er fastsat ved national lov.

Artikel 209

Præmier for nye forretninger

Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være tilstrækkelige til, at livsforsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.

I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af livsforsikringsselskabets økonomiske situation, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler end præmier og afkastet heraf bliver systematisk og permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe det pågældende selskabs solvens i fare.

KAPITEL IV

Særlige bestemmelser vedrørende genforsikring

Artikel 210

Finite reinsurance

1.   Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår finite reinsurance-aftaler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan identificere, måle, overvåge, styre, kontrollere og rapportere de risici, der følger af disse aftaler eller denne virksomhed.

▼M5

2.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, hvori bestemmelserne omhandlet i nærværende artikels stk. 1 præciseres med hensyn til overvågning, forvaltning og kontrol af risici, der opstår som følge af finite reinsurance-virksomhed.

▼B

3.  

Med henblik på stk. 1 og 2 forstås ved finite reinsurance genforsikring, hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte økonomiske risiko, der opstår som følge af en betydelig overførsel af forsikrings- og timingrisiko, overstiger præmien i hele aftalens løbetid, med et begrænset, men betydeligt beløb, når mindst et af de følgende kendetegn er til stede:

a) 

eksplicit og omfattende hensyntagen til pengenes tidsværdi

b) 

aftalebestemmelser til udligning af forholdet mellem parterne med hensyn til økonomisk erfaring over tid med henblik på at opnå den tilsigtede risikooverførsel.

Artikel 211

Special purpose vehicles

1.   Medlemsstaterne tillader, at der på deres område stiftes special purpose vehicles efter forudgående tilsynsmæssig godkendelse heraf.

▼M5

2.  

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere følgende kriterier for tilsynsmyndighedernes godkendelse:

a) 

tilladelsens omfang

b) 

obligatoriske bestemmelser til indsættelse i alle udstedte aftaler

c) 

de i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed, der stilles til lederne af en special purpose vehicle

d) 

krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med kvalificeret deltagelse i en special purpose vehicle

e) 

krav til sunde administrative og regnskabsmæssige procedurer, tilstrækkelige interne kontrolmekanismer og risikostyring

f) 

krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger

g) 

solvenskrav.

2a.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved tilsynsmyndighedernes godkendelse af oprettelsen af special purpose vehicles og vedrørende de formater og modeller, der skal anvendes med henblik på stk. 2, litra f).

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. oktober 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

2b.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af artikel 211, stk. 1 og 2, kan EIOPA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne ved samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder, når der er oprettet en special purpose vehicle, som overtager risici fra forsikrings- eller genforsikringsselskaber, i en medlemsstat, som ikke er den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har opnået tilladelse.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

3.   Special purpose vehicles, der er godkendt inden den 31. december 2015, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, som har godkendt den pågældende special purpose vehicle. Enhver ny aktivitet, som er indledt af en sådan special purpose vehicle efter denne dato, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, 2 og 2a.

▼B

AFSNIT III

TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I EN KONCERN

KAPITEL I

Koncerntilsyn: definitioner, anvendelsestilfælde, -område og -niveauer

Afdeling 1

Definitioner

Artikel 212

Definitioner

1.  

I dette direktiv forstås ved:

a) 

»deltagende selskab«: et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet selskab, der besidder en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i ►M13  artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU ◄

b) 

»tilknyttet selskab«: et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et andet selskab som omhandlet i ►M13  artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU ◄

▼M13

c) 

»koncern«: en koncern af selskaber, der:

i) 

består af et deltagende selskab, dets datterselskaber, de enheder, i hvilke det deltagende selskab eller dets datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og selskaber, der forvaltes af det deltagende selskab eller dets datterselskaber i fællesskab med ét eller flere selskaber, som ikke er en del af koncernen, samt virksomheder, der er tilknyttet hinanden gennem en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, og deres tilknyttede virksomheder

ii) 

er baseret på indgåelsen aftalemæssigt eller på anden vis af en stærk og holdbar finansiel tilknytning mellem selskaberne, og som kan omfatte gensidige eller gensidiglignende foreninger, på betingelse af at:

—  et af disse selskaber gennem en centraliseret samordning udøver en faktisk bestemmende indflydelse på afgørelserne, herunder de finansielle afgørelser, i de øvrige selskaber, der er en del af koncernen, og —  oprettelsen og ophævelsen af sådanne forbindelser, hvad angår dette afsnit, er underlagt forudgående godkendelse af den koncerntilsynsførende,

når det selskab, som udfører den centraliserede samordning, betragtes som moderselskab, og de andre selskaber betragtes som datterselskaber, eller

iii) 

består af en kombination af nr. i) og ii)

▼B

d) 

»koncerntilsynsførende«: den tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for koncerntilsyn som fastsat i overensstemmelse med artikel 247

▼M5

e) 

»tilsynskollegiet«: en permanent, men fleksibel struktur for samarbejde, koordinering og lettelse af beslutningstagningen vedrørende tilsynet med en koncern

▼M13

f) 

»forsikringsholdingselskab«: et selskab, der opfylder samtlige følgende betingelser:

i) 

Selskabet er et moderselskab.

ii) 

Selskabet er ikke et kreditinstitut, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse.

iii) 

Selskabet er ikke et blandet finansielt holdingselskab eller et finansielt holdingselskab som omhandlet i artikel 4, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013.

iv) 

Mindst ét af dets datterselskaber er et forsikrings- eller genforsikringsselskab.

v) 

Selskabets hovedvirksomhed er uanset selskabets eget erklærede formål en af følgende:

1) 

at erhverve og besidde kapitalinteresser i forsikrings- eller genforsikringsselskaber

2) 

at levere accessoriske tjenesteydelser til én eller flere tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskabers hovedaktivitet

3) 

at udføre én eller flere af de aktiviteter, der er anført i bilag I, punkt 2-12 og 15, til direktiv 2013/36/EU, eller at udføre én eller flere af de tjenesteydelser eller aktiviteter, som er anført i bilag I, afsnit B, til direktiv 2014/65/EU, i forbindelse med de finansielle instrumenter, der er anført i bilag I, afsnit C, til direktiv 2014/65/EU.

vi) 

Mere end 50 % af mindst én af følgende indikatorer vedrører permanent datterselskaber, der er forsikrings- eller genforsikringsselskaber, tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, holdingselskaber for tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber eller selskaber, der leverer tjenesteydelser, som er accessoriske i forhold til hovedaktiviteten i ét eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen, samt aktiviteter, der udføres af selskabet selv, og som ikke er knyttet til erhvervelse eller besiddelse af kapitalinteresser i datterselskaber, der er forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskaber, når disse aktiviteter er af samme art som dem, der udføres af forsikrings- eller genforsikringsselskaber:

1) 

selskabets egenkapital på grundlag af dets konsoliderede stilling

2) 

selskabets aktiver på grundlag af dets konsoliderede stilling

3) 

selskabets indtægter på grundlag af dets konsoliderede stilling

4) 

selskabets personale på grundlag af dets konsoliderede stilling

5) 

enhver anden indikator, som den nationale tilsynsmyndighed anser for at være relevant

▼M13

fa) 

»holdingselskab for tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskaber«: et moderselskab, som ikke er et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF, og hvis hovedvirksomhed er at erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskaber

▼M1

g) 

»blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, og som omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsikrings- eller genforsikringsselskab

h) 

»blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i direktiv 2002/87/EF.

▼B

2.  

►M13  Med henblik på dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne også som moderselskab ethvert selskab, der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse faktisk udøver bestemmende indflydelse på et andet selskab, herunder hvis denne indflydelse udøves gennem centraliseret koordinering, hvad angår det andet selskabs beslutninger. ◄

De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.

De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettigheder eller kapital i et selskab, på hvilket der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse.

▼M13

3.   Med henblik på dette afsnit anser tilsynsmyndighederne også to eller flere selskaber, der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse forvaltes samlet, for at udgøre en koncern som defineret i stk. 1, litra c).

Hvis ikke alle af de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede selskaber har hovedsæde i samme medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at kun den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til artikel 247, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder kan konkludere, at disse selskaber udgør en koncern, hvis den mener, at selskaberne forvaltes samlet.

4.  

Når tilsynsmyndighederne konstaterer en forbindelse mellem mindst to selskaber omhandlet i stk. 2 og 3, tager de hensyn til alle følgende faktorer:

a) 

en fysisk persons eller et selskabs kontrol over eller evne til at påvirke et selskabs beslutninger, herunder finansielle beslutninger, navnlig som følge af besiddelse af kapital eller stemmerettigheder, repræsentation i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet eller at være en af de personer, der reelt driver et selskab, eller som har andre centrale, kritiske eller vigtige funktioner

b) 

et selskabs stærke afhængighed af et andet selskab eller en anden juridisk eller fysisk person på grund af forekomst af væsentlige finansielle eller ikkefinansielle transaktioner eller operationer, herunder outsourcing og deling af personale mellem selskaberne

c) 

tegn på koordinering mellem to eller flere selskaber af finansielle beslutninger eller investeringsbeslutninger, herunder fælles investeringer i tilknyttede selskaber

d) 

tegn på koordinerede og overensstemmende strategier, operationer eller processer mellem to eller flere selskaber, herunder vedrørende forsikringsdistributionskanaler, forsikringsprodukter eller -varemærker, kommunikation eller markedsføring.

5.   Hvis det på grundlag af denne artikels stk. 2 eller 3 konstateres, at der er tale om en koncern, giver den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til artikel 247, det selskab, der er udpeget som moderselskab i henhold til artikel 214, stk. 5 eller 6, og de berørte tilsynsmyndigheder en detaljeret redegørelse for de faktorer, der ligger til grund for konstateringen.

For at sikre ensartet anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at supplere eller nærmere at præcisere de faktorer, som tilsynsmyndighederne skal tage hensyn til med henblik på at konstatere en forbindelse mellem mindst to selskaber omhandlet i stk. 2 og 3. EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Afdeling 2

Anvendelsestilfælde og -område

Artikel 213

Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn

1.  

Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.

Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne selskaber, medmindre andet er fastsat i dette afsnit.

▼M13

2.  

Medlemsstaterne sikrer, at koncerntilsyn finder anvendelse, når en koncern omfatter et af følgende:

a) 

forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskab, i overensstemmelse med artikel 218-258

b) 

forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, i overensstemmelse med artikel 218-258

c) 

forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Unionen, eller et tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskab, i overensstemmelse med artikel 260-263

d) 

forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet forsikringsholdingselskab, i overensstemmelse med artikel 265.

▼M1

3.   I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller det forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, enten er et tilknyttet selskab under eller selv er en tilsynspligtig enhed eller et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 244 i dette direktiv eller af tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 i dette direktiv eller beslutte ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn. 4.   Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af en tilsvarende bestemmelse i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige berørte kompetente myndigheder beslutte kun at anvende bestemmelserne i direktiv 2002/87/EF på det pågældende blandede finansielle holdingselskab. 5.   Er et blandet finansielt holdingselskab for så vidt angår risikobaseret tilsyn omfattet af tilsvarende bestemmelser i dette direktiv og i ►M13  direktiv 2013/36/EU ◄ , kan den koncerntilsynsførende efter fælles overenskomst med den konsoliderende tilsynsmyndighed i bank- og investeringsservicesektoren beslutte kun at anvende bestemmelserne i det direktiv, som relaterer til den mest betydningsfulde sektor, jf. artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF. 6.   Den koncerntilsynsførende skal informere Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 ( 23 ), (EBA), og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 ( 24 ) (EIOPA) om de beslutninger, der træffes i henhold til stk. 4 og 5. EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), oprettet ved forordning (EU) nr. 1095/2010 ( 25 ), (ESMA) udvikler gennem Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (Det Fælles Udvalg) retningslinjer, der tager sigte på at samordne tilsynspraksis, og udarbejder udkast til forskriftsmæssige tekniske standarder, som de forelægger Kommissionen senest tre år efter vedtagelsen af retningslinjerne.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede forskriftsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.

▼M13

Artikel 213a

Anvendelse af proportionalitetsforanstaltninger på koncernniveau

1.  

Koncerner som defineret i artikel 212, der er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213, stk. 2, litra a) og b), klassificeres af deres koncerntilsynsførende som små og ikkekomplekse koncerner efter proceduren i nærværende artikels stk. 2, hvis de umiddelbart forud for en sådan klassificering opfylder alle følgende kriterier på koncernniveau for de seneste to regnskabsår:

a) 

Hvis mindst ét forsikrings- eller genforsikringsselskab inden for koncernen ikke er et skadesforsikringsselskab, skal alle følgende kriterier være opfyldt:

i) 

Undermodulet for renterisiko, jf. artikel 105, stk. 5, andet afsnit, litra a), beregnet på grundlag af konsoliderede data overstiger ikke 5 % af koncernens konsoliderede forsikringsmæssige hensættelser uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, jf. artikel 76, undtagen selskaber, på hvilke metode 2, jf. artikel 233, finder anvendelse.

ii) 

Koncernens samlede konsoliderede forsikringsmæssige hensættelser fra livsforsikringsvirksomhed uden fradrag af de beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, er ikke højere end 1 000 000 000  EUR.

b) 

Hvis mindst ét forsikrings- eller genforsikringsselskab inden for koncernen ikke er et livsforsikringsselskab, skal alle følgende kriterier være opfyldt:

i) 

Den gennemsnitlige combined ratio for skadesforsikringsvirksomhed uden genforsikring (combined ratio net of reinsurance) for de seneste tre regnskabsår er under 100 %.

ii) 

Den årlige bruttopræmieindtægt for koncernen overstiger ikke 100 000 000  EUR.

iii) 

Summen af de årlige bruttopræmieindtægter i klasse 5-7, 11, 12, 14 og 15 i bilag I, del A, overstiger ikke 30 % af de samlede årlige præmieindtægter for koncernens skadesforsikringsvirksomhed.

c) 

Den årlige bruttopræmieindtægt fra den virksomhed, der udøves af forsikrings- og genforsikringsselskaber inden for koncernen, som har hovedsæde i andre medlemsstater end den koncerntilsynsførendes medlemsstat, er lavere end en af følgende tærskler:

i) 

20 000 000  EUR

ii) 

10 % af koncernens samlede årlige bruttopræmieindtægt.

d) 

Den årlige bruttopræmieindtægt fra den virksomhed, der udøves af koncernen i andre medlemsstater end den koncerntilsynsførendes medlemsstat, er lavere end en af følgende tærskler:

i) 

20 000 000  EUR

ii) 

10 % af koncernens samlede årlige bruttopræmieindtægt.

e) 

Summen af følgende overstiger ikke 20 % af de samlede investeringer beregnet på grundlag af konsoliderede data:

i) 

markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5

ii) 

den del af modpartsrisikomodulet, der er omhandlet i artikel 105, stk. 6, og som svarer til eksponeringer mod securitiseringer, derivater, tilgodehavender hos mæglere og andre investeringsaktiver, som ikke er omfattet af undermodulet »spread risk«

iii) 

ethvert kapitalkrav, der finder anvendelse på investeringer i immaterielle aktiver, som ikke er omfattet af markedsrisikomodulet og modpartsrisikomodulet.

f) 

Den genforsikring, som koncernens selskaber accepter, overstiger ikke 50 % af koncernens samlede årlige bruttopræmieindtægt.

g) 

Den forskel, der er omhandlet i artikel 230, stk. 1, hvis metode 1 anvendes, i artikel 233, stk. 1, hvis metode 2 anvendes, eller artikel 233a, stk. 1, hvis en kombination af metoderne anvendes, er positiv.

h) 

Hvis metode 2 eller en kombination af metode 1 og 2 anvendes, er hvert selskab, som metode 2 anvendes på, et lille og ikkekomplekst selskab.

Kriterierne i første afsnit, litra a), nr. i), og litra e) finder ikke anvendelse på koncerner, hvor kun metode 2 anvendes.

2.   Artikel 29b finder tilsvarende anvendelse på det endelige moderforsikrings- eller modergenforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab. 3.   Koncerner, som er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a) og b), i mindre end to år, tager kun hensyn til det seneste regnskabsår, når de vurderer, om de opfylder kriterierne i nærværende artikels stk. 1. 4.  

Følgende koncerner må aldrig klassificeres som små og ikkekomplekse koncerner:

a) 

koncerner, der er finansielle konglomerater som omhandlet i artikel 2, nr. 14), i direktiv 2002/87/EF

b) 

koncerner, hvor mindst ét datterselskab er et selskab omhandlet i artikel 228, stk. 1

c) 

koncerner, der anvender en godkendt partiel eller komplet intern model til beregning af deres koncernsolvenskapitalkrav.

5.   Artikel 29c, 29d og 29e finder tilsvarende anvendelse. 6.  

Kommissionen supplerer dette direktiv ved i overensstemmelse med artikel 301a at vedtage delegerede retsakter, der præciserer:

a) 

kriterierne i stk. 1, herunder tilgangen til beregning af den sum, der er omhandlet i nævnte stykkes første afsnit, litra e)

b) 

den metode, der skal anvendes ved klassificering af koncerner som små og ikkekomplekse koncerner, og

c) 

betingelserne for tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilbagetrækning af godkendelse af, at proportionalitetsforanstaltninger anvendes af koncerner, der ikke er klassificeret som små og ikkekomplekse koncerner.

Artikel 213b

Hindringer for koncerntilsyn

1.  

I de i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde sikrer et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab:

a) 

at de interne ordninger og fordelingen af opgaver inden for koncernen er tilstrækkelige til at overholde bestemmelserne i dette afsnit og navnlig er effektive med hensyn til at:

i) 

koordinere alle forsikringsholdingselskabets eller det blandede finansielle holdingselskabs datterselskaber, herunder om nødvendigt gennem en passende fordeling af opgaver blandt disse datterselskaber

ii) 

forhindre eller håndtere konflikter internt i koncernen, og

iii) 

håndhæve de koncernpolitikker, som er fastlagt af forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab, i hele koncernen

b) 

at den organisatoriske opbygning af den koncern, som forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er en del af, ikke hæmmer eller på anden måde forhindrer effektivt tilsyn med koncernen og dens datterforsikrings- og dattergenforsikringsselskaber, idet der navnlig tages hensyn til:

i) 

den stilling, som forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab indtager i en koncern med flere niveauer

ii) 

aktionærstrukturen, og

iii) 

den rolle, som forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har i koncernen.

2.   Hvis betingelserne i stk. 1, litra a), ikke er opfyldt, har den koncerntilsynsførende beføjelse til at kræve, at forsikringsholdingselskabet eller de blandede finansielle holdingselskaber ændrer de interne ordninger og opgavefordelingen inden for koncernen.

Hvis betingelserne i denne artikels stk. 1, litra b), ikke er opfyldt, træffer den koncerntilsynsførende passende tilsynsforanstaltninger over for forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab for at sikre eller genoprette, alt efter tilfældet, kontinuitet og integritet i koncerntilsynet og opfyldelse af kravene i dette afsnit. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at tilsynsmyndighederne, når de fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til artikel 247, har beføjelse til at pålægge et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab at strukturere koncernen på en sådan måde, at den relevante tilsynsmyndighed effektivt kan udøve koncerntilsyn. Tilsynsmyndighederne må kun udøve denne beføjelse under ekstraordinære omstændigheder efter konsultation af EIOPA og, hvor det er relevant, andre berørte tilsynsmyndigheder og skal begrunde dette over for forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab.

3.   I de tilfælde, der er omhandlet i dette direktivs artikel 213, stk. 2, litra a) og b), hvor en koncerns organisatoriske struktur, der består af selskaber, som er indbyrdes forbundne gennem en forbindelse, jf. artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, og deres tilknyttede selskaber, eller som er identificeret på grundlag af nærværende direktivs artikel 212, stk. 3, er af en sådan art, at den hæmmer eller forhindrer effektivt tilsyn med koncernen eller forhindrer koncernen i at overholde dette afsnit, skal der træffes passende tilsynsforanstaltninger over for koncernen for at sikre eller genoprette, alt efter tilfældet, kontinuitet og integritet i koncerntilsynet og overholdelse af dette afsnit. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at tilsynsmyndighederne, når de fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til nærværende direktivs artikel 247, har beføjelse til at kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med hovedsæde i Unionen, eller at der etableres et selskab i Unionen, som gennem en centraliseret koordinering reelt udøver bestemmende indflydelse på beslutningerne, herunder finansielle beslutninger, i de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der indgår i koncernen. I så fald har dette forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab eller det selskab, der reelt udøver centraliseret koordinering, ansvaret for overholdelse af bestemmelserne i dette afsnit.

▼B

Artikel 214

Anvendelsesområde for koncerntilsyn

▼M13

1.   Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213 indebærer ikke, at tilsynsmyndighederne har pligt til at spille en tilsynsrolle over for det enkelte tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskab eller blandede forsikringsholdingselskab.

Udøvelsen af koncerntilsyn kan udelukkende med henblik på at sikre overholdelse af dette afsnit indebære, at tilsynsmyndighederne direkte fører tilsyn med og udøver tilsynsbeføjelser over for forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber.

▼B

2.  

Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i koncerntilsynet som omhandlet i artikel 213, når:

a) 

selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for videregivelsen af de nødvendige oplysninger, jf. dog artikel 229

b) 

selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsynet, eller

c) 

det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage det pågældende selskab.

Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til første afsnit, litra b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning.

Når den koncerntilsynsførende ikke mener, at et forsikrings- eller genforsikringsselskab bør medtages i koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), konsulterer den de øvrige kompetente myndigheder, inden der træffes en afgørelse.

Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncerntilsynet, jf. første afsnit, litra b) eller c), kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor det pågældende selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i koncernen, om enhver oplysning, der kan fremme tilsynet med det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

▼M13

Ved vurderingen af, om et selskab er af ringe betydning set ud fra formålene med koncerntilsyn, jf. første afsnit, litra b), sikrer den koncerntilsynsførende, at følgende betingelser er opfyldt:

a) 

Selskabets størrelse målt i samlede aktiver og forsikringsmæssige hensættelser er lille i forhold til andre selskaber i koncernen og koncernen som helhed.

b) 

Udelukkelse af selskabet fra koncerntilsyn vil ikke have væsentlig indvirkning på koncernsolvensen.

c) 

De kvalitative og kvantitative risici, herunder risici hidrørende fra koncerninterne transaktioner, som selskabet udgør eller kan udgøre for hele koncernen, er uvæsentlige.

3.   Hvis udelukkelse af ét eller flere selskaber fra koncerntilsyn i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 vil resultere i et tilfælde, der ikke udløser anvendelse af koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c), konsulterer den koncerntilsynsførende EIOPA og, hvor det er relevant, andre berørte tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om udelukkelse. En sådan afgørelse må kun træffes under ekstraordinære omstændigheder og begrundes behørigt over for EIOPA og, hvor det er relevant, de andre berørte tilsynsmyndigheder. Den koncerntilsynsførende vurderer mindst én gang om året på ny, om vedkommendes afgørelse fortsat er hensigtsmæssig. Hvis det ikke længere er tilfældet, underretter den koncerntilsynsførende EIOPA og, hvis det er relevant, de andre berørte tilsynsmyndigheder om, at vedkommende vil påbegynde udøvelse af koncerntilsyn.

Inden den koncerntilsynsførende udelukker et endeligt moderselskab fra koncerntilsyn i henhold til stk. 2, første afsnit, litra b), konsulterer vedkommende EIOPA og, hvor det er relevant, andre berørte tilsynsmyndigheder og vurderer indvirkningen af udøvelse af koncerntilsyn på niveauet for et mellemliggende deltagende selskab på koncernens solvens. En sådan udelukkelse er navnlig ikke mulig, hvis den vil medføre en væsentlig forbedring af koncernens solvens.

For at sikre en sammenhængende og konsekvent anvendelse af dette stykke udsteder EIOPA retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1094/2010 for nærmere at præcisere de i dette stykkes første afsnit omhandlede ekstraordinære omstændigheder eller de tilfælde, hvor det kan være berettiget at udelukke et endeligt moderselskab, herunder forsikringsholdingselskaber, fra koncerntilsyn.

4.   Omfanget af en koncern, på hvilken koncerntilsyn finder anvendelse i henhold til artikel 213, stk. 2, fastlægges i henhold til artikel 212, jf. dog nærværende artikels stk. 2 og 3.

Hvis en koncern, der er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c), fastlægges i henhold til artikel 212, stk. 2 og 3, og hvis et moderselskab eller et datterselskab i denne koncern også er det endelige deltagende selskab i en anden koncern, jf. artikel 212, stk. 1, litra c), anses denne anden koncern for at være omfattet af den koncern, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 212, stk. 2 og 3.

Tilsynsmyndighederne kan anvende artikel 212, stk. 2 og 3, til at udvide omfanget af en koncern, jf. artikel 212, stk. 1, litra c).

5.   Hvis en koncern, der fastlægges i henhold til artikel 212, stk. 3, er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c), udpeger koncernen et af de selskaber, der forvaltes samlet, som det moderselskab, der har ansvaret for overholdelse af dette afsnit. De øvrige i artikel 212, stk. 3, første afsnit, omhandlede selskaber betragtes som datterselskaber. 6.   Hvis udpegelsen af moderselskab i overensstemmelse med denne artikels stk. 5 vil medføre betydelige hindringer for udøvelse af koncerntilsyn, navnlig i tilfælde, hvor selskabets hovedsæde ikke er etableret på den medlemsstats område, hvor den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til artikel 247, er beliggende, eller hvis udpegelsen vil medføre, at koncernen ikke er i stand til effektivt at overholde dette afsnit, sikrer medlemsstaterne, at den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende, har beføjelse til efter høring af andre berørte tilsynsmyndigheder at kræve, at der udpeges et andet moderselskab. Beslutningen om at udpege et andet moderselskab begrundes behørigt af den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende, over for koncernen og over for de andre berørte tilsynsmyndigheder.

Hvis en koncern, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 212, stk. 3, og som er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c), ikke udpeger et moderselskab i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5, udpeger den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til artikel 247, efter høring af de andre berørte tilsynsmyndigheder et moderselskab, som vil være ansvarligt for at overholde dette afsnit. De øvrige selskaber i en sådan koncern betragtes som datterselskaber.

Ved udpegelsen af moderselskab i overensstemmelse med dette stykkes første eller andet afsnit tager den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til artikel 247, hensyn til følgende faktorer:

a) 

størrelsen af hvert selskabs forsikringsmæssige hensættelser

b) 

hvert selskabs årlige bruttopræmieindtægter

c) 

hvert selskabs antal tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

Tilsynsmyndighederne vurderer mindst én gang om året, om udpegelsen fortsat er hensigtsmæssig. Hvis dette ikke er tilfældet, udpeger den tilsynsmyndighed, der fungerer som koncerntilsynsførende i henhold til artikel 247, et andet moderselskab efter høring af de andre berørte tilsynsmyndigheder. Dette andet moderselskab har ansvaret for overholdelse af bestemmelserne i dette afsnit.

▼B

Afdeling 3

Anvendelsesniveauer

Artikel 215

Det endelige moderselskab på fællesskabsniveau

▼M1

1.   Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), selv er et datterselskab under et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et andet forsikringsholdingselskab eller et andet blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, finder artikel 218 til 258 kun anvendelse på det endelige moder-forsikringsselskab eller -genforsikringsselskab, -forsikringsholdingselskab eller det endelige blandede finansielle moderholdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen. 2.   Når det i stk. 1 omhandlede endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, er et datterselskab under et selskab, der er underlagt supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den koncerntilsynsførende, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det endelige moderselskab være omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 244, tilsyn med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 245 eller ikke at udøve nogen af disse former for tilsyn.

▼B

Artikel 216

Det endelige moderselskab på nationalt niveau

▼M1

1.   Når det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som det endelige moderselskab på unionsniveau som omhandlet i artikel 215, kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter konsultation af den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på unionsniveau, at udøve koncerntilsyn med det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab på nationalt niveau.

▼M5

I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).

Artikel 218-258 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog nærværende artikels stk. 2-6.

▼B

2.   Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige moderselskab på nationalt niveau til et eller flere afsnit i kapitel II. 3.   Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau ►C1  være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, anerkendes valget af metode, der træffes af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 220 ◄ med hensyn til det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat. 4.  

Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215 i overensstemmelse med artikel 231 eller 233, stk. 5, har fået tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber ►C1  på basis af en intern model, anerkendes denne afgørelse som endelig, og den anvendes af ◄ tilsynsmyndigheden i den berørte medlemsstat.

I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det endelige moderselskab på nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens solvenskapitalkrav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller den tilsynsførende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet at beregne koncernens solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.

▼M5

Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den koncerntilsynsførende. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).

▼B

5.   Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige moderselskab på nationalt niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab ikke i overensstemmelse med artikel 236 eller 243 indgive en ansøgning om tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmelserne i artikel 238-239. 6.   Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som omhandlet i stk. 1, fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan træffes eller opretholdes, når det endelige moderselskab på nationalt niveau er et datterselskab under det endelige moderselskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 215 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 237 eller 243 har opnået en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i artikel 238 og 239.

▼M5

7.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.

▼B

Artikel 217

Moderselskab beliggende i flere medlemsstater

1.  

Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en afgørelse som omhandlet i artikel 216, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, hvor et andet tilknyttet endeligt moderselskab på nationalt niveau er beliggende, med henblik på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.

Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første afsnit, udøves der ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt moderselskab som omhandlet i artikel 216, der er beliggende i andre medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første afsnit er beliggende.

▼M5

I så fald begrunder tilsynsmyndighederne deres aftale over for både den koncerntilsynsførende og det endelige moderselskab på fællesskabsniveau. Den koncerntilsynsførende underretter tilsynskollegiet i overensstemmelse med artikel 248, stk. 1, litra a).

▼B

2.   Artikel 216, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

▼M5

3.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer, under hvilke omstændigheder den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede afgørelse kan træffes.

▼B

KAPITEL II

Finansiel situation

Afdeling 1

Koncernsolvens

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 218

Tilsyn med koncernsolvens

1.   Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III. 2.   Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1  et anerkendt kapitalgrundlag ◄ , der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med underafdeling 2-4. 3.   Medlemsstaterne påser i det i artikel 213, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i besiddelse af ►C1  et anerkendt kapitalgrundlag ◄ , der hele tiden mindst svarer til koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med underafdeling 5. 4.   Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med kapitel III. Artikel 136 og artikel 138, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse. 5.   Så snart det deltagende selskab har konstateret og underrettet den koncerntilsynsførende om, at koncernen ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko for, at den i løbet af de efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde kravet, underretter den koncerntilsynsførende de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet, der analyserer koncernens situation.

▼M1

Artikel 219

Beregningshyppighed

1.   Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 218, stk. 2 og 3, foretages mindst én gang årligt, af det deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet eller af det blandede finansielle holdingselskab.

Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens moderselskab ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det selskab i koncernen, der udpeges af den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resultaterne af beregningen for den koncerntilsynsførende.

2.   Forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle holdingselskab udøver løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede solvenskapitalkrav, genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter det rapporteres til den koncerntilsynsførende.

Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende kræve en ny beregning af solvenskapitalkravet.

▼B

Underafdeling 2

Valg af beregningsmetode og generelle principper

Artikel 220

Valg af metode

1.   Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske principper og en af metoderne ►M13  i artikel 221-233a ◄ . 2.  

Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i artikel 230, 231 og 232.

▼M13

Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder, når disse påtager sig rollen som koncerntilsynsførende med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter konsultation af de øvrige berørte tilsynsmyndigheder og koncernen selv at beslutte at anvende metode 2 på denne koncern i henhold til artikel 233 og 234 eller en kombination af metode 1 og 2 i henhold til artikel 233a og 234, når det ikke vil være hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.

▼M13

3.   Uden at det berører behandlingen af de selskaber, der er omhandlet i artikel 228, stk. 1, kan tilsynsmyndighederne kun beslutte at anvende metode 2 i henhold til nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, på forsikrings- og genforsikringsselskaber, tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskabers holdingselskaber.

▼B

Artikel 221

Medtagelse af den forholdsvise andel

1.  

Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende selskab besidder i sine tilknyttede selskaber.

Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende elementer:

a) 

hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de konsoliderede regnskaber, eller

b) 

hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det deltagende selskab.

Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af et tilstrækkeligt ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages datterselskabets samlede solvensunderskud i betragtning, uanset den anvendte metode.

Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en kapitalandel, helt klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at datterselskabets solvensunderskud medregnes forholdsmæssigt.

▼M13

1a.   Uanset denne artikels stk. 1 forstås ved »forholdsvis andel« udelukkende med henblik på artikel 228, og uanset om metode 1 eller 2 anvendes, den andel af den tegnede kapital, som et deltagende selskab direkte eller indirekte besidder i et tilknyttet selskab.

▼B

2.  

Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i betragtning i følgende tilfælde:

a) 

når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en koncern

b) 

når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte besiddelse af stemmerettigheder eller kapital i et datterselskab betragtes som en deltagelse, fordi der efter denne myndigheds opfattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse på dette selskab

c) 

når en tilsynsmyndighed har fastslået, at et selskab er moderselskab for et andet selskab, fordi det efter tilsynsmyndighedens opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse på det andet selskab.

▼M13

d) 

når en tilsynsmyndighed har fastslået, at to eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber udgør en koncern i henhold til artikel 212, stk. 3, eftersom de forvaltes samlet.

▼B

Artikel 222

Eliminering af dobbelt anvendelse af et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄

1.  

Dobbelt anvendelse af et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i betragtning ved beregningen, er ikke tilladt.

Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen, såfremt anvendelsen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:

a) 

værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1  det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber

b) 

værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1  det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab

c) 

værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af ►C1  det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

2.  

Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:

a) 

overskudskapital, der falder ind under artikel 91, stk. 2, i et tilknyttet livsforsikrings- eller livsgenforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen

b) 

tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen.

Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:

i) 

tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det deltagende selskab

ii) 

tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

iii) 

tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det samme deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.

3.   Finder tilsynsmyndighederne, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer, der kan indgå i ►C1  det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan disse elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvenskapitalkravet for det tilknyttede selskab.

▼M13

4.   Summen af kapitalgrundlaget omhandlet i stk. 2 og 3 må ikke overstige bidraget fra det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab til koncernens solvenskapitalkrav.

▼B

►C1  5.   Ethvert anerkendt kapitalgrundlag i et tilknyttet ◄ forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, skal kun medtages i beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndigheden, der er ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.

▼M13

6.   Med henblik på artikel 230, stk. 1, artikel 233, stk. 2, og artikel 233a, stk. 1, litra a), anses et kapitalgrundlagselement, der er udstedt af et deltagende selskab, ikke for at være byrdefrit som omhandlet i artikel 93, stk. 2, andet afsnit, litra c), hvis indehaveren af dette element ikke kan nægtes tilbagebetaling heraf, når et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, som er et datterselskab, afvikles.

▼B

Artikel 223

Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern

1.  

Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab og et af følgende:

a) 

et tilknyttet selskab

b) 

et deltagende selskab

c) 

et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.

2.   Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, når det pågældende ►C1  kapitalgrundlag ◄ hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet tilknyttet selskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab. 3.   Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tilknyttet selskab herunder besidder andele i eller yder lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte besidder et ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.

Artikel 224

Værdiansættelse

Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 75.

Underafdeling 3

Anvendelse af beregningsmetoder

Artikel 225

Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber

Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber ved beregningen af koncernsolvensen.

Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til det tilknyttede forsikringsselskabs solvenskapitalkrav og ►C1  det anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i denne anden medlemsstat.

▼M1

Artikel 226

▼M13

Mellemliggende holdingselskaber

▼M1

1.   Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som gennem et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, tages der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs situation.

Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende forsikringsholdingselskab eller mellemliggende blandede finansielle holdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1  kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.

▼C2

2.   Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller et mellemliggende blandet finansielt holdingselskab besidder efterstillet gæld eller andet anerkendt kapitalgrundlag, der er begrænset i overensstemmelse med artikel 98, godkendes det som anerkendt kapitalgrundlag op til de i artikel 98 fastsatte grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte kapitalgrundlag i forhold til koncernens solvenskapitalkrav.

Ethvert anerkendt kapitalgrundlag, som besiddes af et mellemliggende forsikringsholdingselskab eller mellemliggende blandet finansielt holdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 90, hvis det besiddes af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, kan kun medtages i beregningen af koncernsolvensen, hvis det er blevet behørigt godkendt af den koncerntilsynsførende.

▼M13

3.   Med henblik på stk. 1 og 2 behandles holdingselskaber for tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber også som forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

▼M5

Artikel 227

Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskabers ækvivalens

1.   Udelukkende ved beregningen i overensstemmelse med artikel 233 ►M13  og 233a ◄ af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, behandles tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskabet som et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab.

Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og anvender solvensregler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI, kan medlemsstaterne dog fastsætte bestemmelser om, at beregningen for så vidt angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.

2.   Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 4 eller 5, foretages kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet som minimum er ækvivalente, af den koncerntilsynsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget initiativ. EIOPA bistår den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Den koncerntilsynsførende konsulterer, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 3. Den koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I, kapitel VI, fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.

Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med andet afsnit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

3.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer kriterierne for en vurdering af, hvorvidt reglerne for solvens i et tredjeland er ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI. 4.   Hvis de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010, vedtage delegerede retsakter, der fastslår at det pågældende tredjelands tilsynsordning er ækvivalent med det, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.

Disse delegerede retsakter tages regelmæssigt op til revision for at tage hensyn til eventuelle betydelige ændringer i tilsynsordningen i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

5.  

Uanset stk. 4, og selv hvor de i henhold til stk. 3 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA for den periode, der er omhandlet i stk. 6, i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastslår, at de solvensregler, som et tredjeland anvender på selskaber med hovedsæde i det pågældende tredjeland, er midlertidigt ækvivalente med reglerne i afsnit I, kapitel VI, hvis:

a) 

det kan påvises, at tredjelandet har eller kan vedtage og anvende solvensregler, som kan betragtes som ækvivalente i overensstemmelse med stk. 4

b) 

tredjelandet anvender solvensregler, der er risikobaserede og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning og gennemsigtighed

c) 

tredjelandets ret i princippet tillader samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder

d) 

tredjelandet har et uafhængigt tilsynssystem, og

e) 

tredjelandet har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der er omhandlet i første afsnit.

6.  

Den periode for midlertidig ækvivalens, der er anført i stk. 5, er på ti år, medmindre en af følgende situationer opstår inden periodens udløb:

a) 

at den delegerede retsakt er blevet tilbagekaldt, eller

b) 

der i overensstemmelse med stk. 4 er vedtaget en delegeret retsakt om, at det pågældende tredjelands tilsynsordning anses for at være ækvivalent med den, der er fastlagt i afsnit I, kapitel VI.

Midlertidig ækvivalens kan forlænges med yderligere perioder på ti år, såfremt kriterierne i stk. 5 fortsat opfyldes. Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 301a bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Kommissionen tager regelmæssigt sådanne delegerede retsakter op til revision. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse afgørelser. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet om enhver revision, der gennemføres, og sender konklusionerne til Europa-Parlamentet.

7.   Hvis der er vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 5 om, at et tredjelands tilsynsordning er midlertidigt ækvivalent, skal det pågældende tredjeland anses for at være ækvivalent for så vidt angår stk. 1, andet afsnit.

▼M13

Artikel 228

Behandling af specifikke tilknyttede selskaber fra andre finansielle sektorer

1.  

Uanset hvilken metode der anvendes i overensstemmelse med dette direktivs artikel 220, tager et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab med henblik på beregning af koncernsolvens hensyn til bidraget til koncernens anerkendte kapitalgrundlag og koncernens solvenskapitalkrav fra følgende selskaber:

a) 

kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller investeringsselskaber som defineret i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 2)

b) 

administrationsselskaber for investeringsinstitutter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF og investeringsselskaber, der er godkendt i henhold til nævnte direktivs artikel 27, forudsat at de ikke har udpeget et administrationsselskab i henhold til nævnte direktiv

c) 

forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU ( 26 )

d) 

andre selskaber end regulerede selskaber, som udøver én eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2013/36/EU, hvis disse aktiviteter udgør en betydelig del af deres samlede aktivitet

e) 

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser som defineret i artikel 6, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/2341.

2.  

Bidraget til en koncerns anerkendte kapitalgrundlag fra de selskaber, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, beregnes som summen af den forholdsvise andel af hvert selskabs kapitalgrundlag, hvor dette kapitalgrundlag beregnes som følger:

a) 

for hvert tilknyttet selskab omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), i overensstemmelse med de relevante sektorregler som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF

b) 

for hvert tilknyttet selskab omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra l), i direktiv 2009/65/EF

c) 

for hvert tilknyttet selskab omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra ad), i direktiv 2011/61/EU

d) 

for hvert tilknyttet selskab omhandlet i denne artikels stk. 1, litra d), i overensstemmelse med de relevante sektorregler som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF, hvis det var en reguleret enhed i henhold til nævnte direktivs artikel 2, nr. 4)

e) 

for hvert tilknyttet selskab omhandlet i denne artikels stk. 1, litra e), den faktiske solvensmargen beregnet i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv (EU) 2016/2341.

Med henblik på dette stykkes første afsnit tages der ikke hensyn til størrelsen af hvert tilknyttet selskabs kapitalgrundlag svarende til reserver og andre elementer, der ikke kan udloddes, og som den koncerntilsynsførende har identificeret som havende en reduceret tabsabsorberingsevne, samt præferenceaktier, efterstillede gensidige medlemskonti, efterstillede forpligtelser og udskudte skatteaktiver, som indgår i det kapitalgrundlag, der overstiger kapitalkravene beregnet i overensstemmelse med stk. 3, medmindre det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er i stand til at godtgøre til den koncerntilsynsførendes tilfredshed, at disse elementer kan stilles til rådighed til dækning af koncernens solvenskapitalkrav. Ved bestemmelsen af sammensætningen af det beløb, der overstiger kapitalgrundlaget, tager det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab hensyn til, at bestemte krav for visse tilknyttede selskaber kun skal opfyldes med egentlig kernekapital eller hybrid kernekapital som omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013.

3.  

Bidraget til en koncerns solvenskapitalkrav, hvad angår de i stk. 1 omhandlede tilknyttede selskaber, beregnes som summen af den forholdsvise andel af kapitalkravet eller det teoretiske kapitalkrav for hvert tilknyttet selskab. Dette kapitalkrav eller teoretiske kapitalkrav beregnes som følger:

a) 

for tilknyttede selskaber som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a), i overensstemmelse med følgende:

i) 

for hvert investeringsselskab, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav i henhold til forordning (EU) 2019/2033, summen af kravet i nævnte forordnings artikel 11, de specifikke kapitalgrundlagskrav omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 ( 27 ), eller de lokale kapitalgrundlagskrav i tredjelande

ii) 

for hvert kreditinstitut den højeste af følgende:

1) 

summen af det krav, der er fastsat i artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav til imødegåelse af andre risici end risikoen for overdreven gearing omhandlet i artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, det kombinerede bufferkrav defineret i nævnte direktivs artikel 128, nr. 6), eller de lokale kapitalgrundlagskrav i tredjelande

2) 

summen af de krav, der er fastsat i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, herunder de foranstaltninger, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 458 og 459, de specifikke kapitalgrundlagskrav til imødegåelse af risikoen for overdreven gearing, jf. artikel 104 i direktiv 2013/36/EU, kravet om en gearingsgradbuffer i artikel 92, stk. 1a, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller de lokale kapitalgrundlagskrav i tredjelande, for så vidt som disse krav skal opfyldes ved hjælp af kernekapital

b) 

for hvert tilknyttet selskab, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra b), i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv 2009/65/EF

c) 

for hvert tilknyttet selskab, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), i overensstemmelse med artikel 9 i direktiv 2011/61/EU

d) 

for hvert tilknyttet selskab, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra d), det kapitalkrav, som det tilknyttede selskab ville skulle opfylde i henhold til de relevante sektorregler som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF, hvis det var en reguleret enhed, jf. nævnte direktivs artikel 2, nr. 4)

e) 

for hvert tilknyttet selskab, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra e), den obligatoriske solvensmargen beregnet i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv (EU) 2016/2341 eller de samlede kapitalkrav pålagt i henhold til national ret i de medlemsstater, hvor det tilknyttede selskab er registreret eller meddelt tilladelse, alt efter hvad der er højest.

4.   Hvis flere tilknyttede selskaber som omhandlet i denne artikels stk. 1 udgør en koncerndel, der er underlagt et kapitalkrav på konsolideret niveau i overensstemmelse med et af direktiverne eller en af forordningerne i denne artikels stk. 3, herunder hvis et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller et blandet finansielt holdingselskab er datterselskab i en koncern, kan den koncerntilsynsførende kræve, at disse tilknyttede selskabers bidrag til koncernens anerkendte kapitalgrundlag beregnes som den forholdsvise andel af denne koncerndels kapitalgrundlag i stedet for at anvende nærværende artikels stk. 2, litra a)-e), på hvert enkelt selskab, der tilhører koncerndelen. I så fald beregner det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab også disse tilknyttede selskabers bidrag til koncernens solvenskapitalkrav som den forholdsvise andel af denne koncerndels kapitalkrav i stedet for at anvende nærværende artikels stk. 3, litra a)-e), på hvert enkelt selskab, der tilhører koncerndelen. Samtlige finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013 samt accessoriske servicevirksomheder som defineret i nævnte stykkes nr. 18), der indgår i koncerndelen, skal medtages i beregningen af koncerndelens kapitalgrundlag og kapitalkrav.

Med henblik på dette stykkes første afsnit finder denne artikels stk. 2 og 3 anvendelse på den specifikke koncerndel på grundlag af dens konsoliderede situation som defineret i enten artikel 4, stk. 1, nr. 47), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 4, stk. 1, nr. 11), i forordning (EU) 2019/2033 eller på grundlag af dens konsoliderede stilling, alt efter tilfældet.

5.   Uanset stk. 1-4 tillader medlemsstaterne deres tilsynsmyndigheder, når disse påtager sig rollen som koncerntilsynsførende for en bestemt koncern, efter anmodning fra et deltagende selskab eller på eget initiativ at beslutte at trække enhver deltagelse, jf. stk. 1, litra a)-d), fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i koncernsolvensen for det deltagende selskab.

▼B

Artikel 229

Manglende nødvendige informationer

Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er nødvendige for beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som vedrører et tilknyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ►C1  fra det kapitalgrundlag, der kan indgå i koncernsolvensen. ◄

Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som ►C1  kapitalgrundlag ◄ , der kan indgå i koncernsolvensen.

▼M13

Hvis det i stk. 1 omhandlede fradrag ville forbedre koncernens solvens i forhold til en situation, hvor selskabet fortsat indgår i beregningen af koncernsolvensen, må fradraget ikke foretages.

Artikel 229a

Forenklede beregninger

1.   Med henblik på artikel 230 kan den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige berørte tilsynsmyndigheder tillade, at et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab anvender en forenklet tilgang til kapitalinteresser i tilknyttede selskaber, som er uvæsentlige.

Anvendelse af den forenklede tilgang omhandlet i første afsnit på ét eller flere tilknyttede selskaber skal begrundes behørigt af det deltagende selskab over for den koncerntilsynsførende under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af det eller de tilknyttede selskabers risici.

Medlemsstaterne pålægger det deltagende selskab årligt at vurdere, om det stadig er berettiget at anvende den forenklede tilgang, og i sin rapport om koncernsolvens og finansiel situation på koncernniveau som omhandlet i artikel 256, stk. 1, at offentliggøre en liste over og størrelsen af de tilknyttede selskaber, der er omfattet af den forenklede tilgang.

2.   Med henblik på stk. 1 skal det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab til den koncerntilsynsførendes tilfredshed godtgøre, at anvendelsen af den forenklede tilgang på kapitalinteresser i ét eller flere tilknyttede selskaber er tilstrækkelig forsigtig til at undgå undervurdering af de risici, der hidrører fra dette eller disse selskaber, ved beregningen af koncernsolvens.

Hvis den forenklede tilgang anvendes på et tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskab, der har hovedsæde i et land, som ikke er ækvivalent eller midlertidigt ækvivalent, jf. artikel 227, må den forenklede tilgang ikke resultere i et bidrag fra det tilknyttede selskab til koncernens solvenskapitalkrav, der er lavere end dette tilknyttede selskabs kapitalkrav som fastsat af det pågældende tredjeland.

Den forenklede tilgang finder ikke anvendelse på et tilknyttet tredjelandsforsikrings- eller tredjelandsgenforsikringsselskab, hvis det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab ikke har pålidelige oplysninger om kapitalkravet som fastsat i det pågældende tredjeland.

3.   Med henblik på stk. 1 anses tilknyttede selskaber for uvæsentlige, når den bogførte værdi for hvert selskab udgør mindre end 0,2  % af koncernens aktiver beregnet på grundlag af konsoliderede data, og summen af den bogførte værdi for alle sådanne selskaber udgør mindre end 0,5  % af koncernens aktiver beregnet på grundlag af konsoliderede data.

▼B

Underafdeling 4

Beregningsmetoder

Artikel 230

Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering

▼M13

1.   Beregning af koncernsolvens for et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab foretages på grundlag af de konsoliderede regnskaber.

Koncernsolvensen for et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem følgende:

a) 

summen af anerkendt kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af konsoliderede data og bidraget til koncernens anerkendte kapitalgrundlag fra tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, hvor dette bidrag beregnes i overensstemmelse med artikel 228, stk. 2 eller 4

b) 

summen af solvenskapitalkravet på koncernniveau beregnet på grundlag af konsoliderede data og bidraget til koncernens solvenskapitalkrav fra tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, hvor dette bidrag beregnes i overensstemmelse med artikel 228, stk. 3 eller 4.

Med henblik på dette stykkes andet afsnit medtages kapitalandele i tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 228, stk. 1, ikke i de konsoliderede data.

Afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1, 2 og 3, og afdeling 4, underafdeling 1, 2 og 3, finder anvendelse på beregning af kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet og af solvenskapitalkravet på koncernniveau på grundlag af konsoliderede data.

▼B

2.  

Koncernens solvenskapitalkrav, der er baseret på konsoliderede regnskabsoplysninger (koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på basis af enten standardformlen eller en godkendt intern model på en måde, der er i overensstemmelse med de generelle principper i henholdsvis afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.

Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:

a) 

det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav som omhandlet i artikel 129

b) 

den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber.

▼M13

c) 

den forholdsvise andel af de lokale kapitalkrav, hvor tilladelsen vil blive inddraget, for tilknyttede tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber.

▼B

Dette minimum dækkes af et ►C1  anerkendt basiskapitalgrundlag ◄ som fastsat i artikel 98, stk. 4.

Principperne i artikel 221-229 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

▼M13

Hvis det anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af konsoliderede data overstiger solvenskapitalkravet på koncernniveau beregnet på grundlag af konsoliderede data, og koncernens konsoliderede minimumssolvenskapitalkrav ikke er opfyldt, finder artikel 138, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse, mens artikel 139, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse. Med henblik på dette afsnit læses »solvenskapitalkrav« i artikel 138 som »koncernens konsoliderede minimumssolvenskapitalkrav.«

▼M5

Artikel 231

Koncernintern model

1.   Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om tilladelse til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav og solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber på basis af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på at beslutte, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og vilkår for en sådan tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den koncerntilsynsførende.

▼M9

Den koncerntilsynsførende underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet, herunder EIOPA, om modtagelsen af ansøgningen og forelægger straks disse medlemmer den fuldstændige ansøgning, herunder de oplysninger, som selskabet har indgivet. Efter anmodning fra en eller flere berørte tilsynsmyndigheder kan EIOPA i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 1094/2010 yde teknisk bistand til den eller de tilsynsmyndigheder, der har anmodet om bistand, i forbindelse med afgørelsen om ansøgningen.

▼M5

2.   De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning. 3.   Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 omhandlede periode på seks måneder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndigheder.

EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på seks måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.

►M9  Den koncerntilsynsførende træffer den endelige afgørelse, hvis EIOPA ikke træffer en afgørelse som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1094/2010. ◄ Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden på seks måneder anses for at være forligsfasen som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.

4.   EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der sikrer ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles beslutninger.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

5.   Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den koncerntilsynsførende et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse. 6.   Vedtages der ingen fælles afgørelse senest seks måneder efter den koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige berørte tilsynsmyndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder.

Den koncerntilsynsførende fremsender et dokument med afgørelsen, som anfører den fulde begrundelse, til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

►C1  Afgørelsen anerkendes som endelig og anvendes ◄ af de kompetente tilsynsmyndigheder.

7.   Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, som den har tilsyn med, afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for den interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne tilsynsmyndighed, så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende løsning på de mangler, tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af en sådan intern model.

Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden undtagelsesvis kræve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på basis af standardformlen som omhandlet i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 2. Tilsynsmyndigheden kan i overensstemmelse med artikel 37, stk. 1, litra a) og c), beslutte at lægge et kapitaltillæg til det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af standardformlen.

Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet afsnit over for både forsikrings- eller genforsikringsselskabet og de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet.

EIOPA kan udstede retningslinjer for at sikre en konsekvent og sammenhængende anvendelse af dette stykke.

▼B

Artikel 232

Kapitaltillæg på koncernniveau

▼M5

Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til tilfælde, hvor ►M13  de i artikel 37, stk. 1, litra a)-e), omhandlede ◄ omstændigheder kan opstå på koncernniveau, navnlig hvor:

▼B

a) 

en specifik risiko på koncernniveau ikke på tilstrækkelig vis er dækket er standardformlen eller den interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte

b) 

et kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber er pålagt af de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 37 og 231, stk. 7.

Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.

▼M5

Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

▼B

Artikel 233

Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering

1.  

Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:

a) 

koncernens aggregerede anerkendte ►C1  kapitalgrundlag ◄ som omhandlet i stk. 2

▼M13

b) 

værdien i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab af tilknyttede selskaber som omhandlet i artikel 220, stk. 3, og i artikel 228, stk. 1, og koncernens aggregerede solvenskapitalkrav som omhandlet i nærværende artikels stk. 3.

▼B

2.  

Koncernens aggregerede anerkendte ►C1  kapitalgrundlag ◄ er summen af følgende:

a) 

►C1  kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab

▼M13

b) 

det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i kapitalgrundlaget til dækning af solvenskapitalkravet for hvert tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

▼M13

c) 

bidraget til koncernens anerkendte kapitalgrundlag fra tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, hvor dette bidrag beregnes i overensstemmelse med artikel 228, stk. 2 eller 4.

▼B

3.  

Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:

a) 

solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab

▼M13

b) 

den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for hvert tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab

▼M13

c) 

bidraget til koncernens solvenskapitalkrav fra tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, hvor dette bidrag beregnes i overensstemmelse med artikel 228, stk. 3 eller 4.

▼B

4.   Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt eller delvis indebærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber i det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab værdien af et sådant indirekte ejerskab, idet der tages hensyn til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b), og stk. 3, litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i ►C1  kapitalgrundlaget ◄ til dækning af henholdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber og solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber.

▼M1

5.   Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber på basis af en intern model.

▼B

6.  

Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens aggregerede solvenskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til enhver specifik risiko, der forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket ind, fordi den er vanskelig at værdiansætte.

Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens aggregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til koncernens aggregerede solvenskapitalkrav.

▼M5

Artikel 37, stk. 1-5, sammen med delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder fastsat i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

▼M13

Artikel 233a

Kombination af metode 1 og 2

1.  

Koncernsolvensen for et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er forskellen mellem:

a) 

summen af følgende:

i) 

for selskaber, på hvilke metode 1 anvendes, det anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af konsoliderede data

ii) 

for hvert tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, på hvilke metode 2 anvendes, den forholdsvise andel af det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab

iii) 

bidraget fra tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, beregnet i overensstemmelse med artikel 228, stk. 2 eller 4, og

b) 

summen af følgende:

i) 

for selskaber, på hvilke metode 1 anvendes, koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav beregnet i overensstemmelse med artikel 230, stk. 2, på grundlag af konsoliderede data

ii) 

for hvert tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, på hvilke metode 2 anvendes, den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet

iii) 

bidraget fra tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, beregnet i overensstemmelse med artikel 228, stk. 3 eller 4.

2.   Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), nr. i), og litra b), nr. i), medtages kapitalandele i tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, ikke i de konsoliderede data. 3.   Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), nr. i), og litra b), nr. i), medtages kapitalandele i tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 220, stk. 3, på hvilke metode 2 anvendes, ikke i de konsoliderede data.

Med henblik på denne artikels stk. 1, litra b), nr. i), medtages værdien af kapitalandele i selskaber omhandlet i artikel 220, stk. 3, på hvilke metode 2 anvendes, ud over den forholdsvise andel af deres eget solvenskapitalkrav i de konsoliderede data ved beregning af aktivers og passivers følsomhed over for ændringer i valutakursers niveau eller volatilitet (valutarisiko). Værdien af disse kapitalandele antages dog ikke at være følsomme over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i aktiers markedskurs (equity risk).

4.   Artikel 233, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse med henblik på nærværende artikels stk. 1, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii). 5.   Artikel 231 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af en ansøgning om tilladelse til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav — såvel som solvenskapitalkravet for forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen — på grundlag af en intern model, indgivet af et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller i fællesskab af et forsikringsholdingselskabs tilknyttede selskaber. 6.   Koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med artikel 230, stk. 2.

Koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav dækkes af det anerkendte basiskapitalgrundlag som fastsat i overensstemmelse med artikel 98, stk. 4, beregnet på grundlag af konsoliderede data. Med henblik på denne beregning medtages kapitalandele i tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, ikke i de konsoliderede data.

Principperne i artikel 221-229a finder tilsvarende anvendelse med henblik på at fastslå, om et sådant anerkendt kapitalgrundlag er egnet til at dække koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav. Artikel 139, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

Hvis det anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet beregnet på grundlag af konsoliderede data overstiger solvenskapitalkravet på koncernniveau beregnet på grundlag af konsoliderede data, og koncernens konsoliderede minimumssolvenskapitalkrav ikke er opfyldt, finder artikel 138, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse, mens artikel 139, stk. 1 og 2, ikke finder anvendelse. Med henblik på dette afsnit læses »solvenskapitalkrav« i artikel 138 som »koncernens konsoliderede minimumssolvenskapitalkrav«.

7.   De berørte tilsynsmyndigheder tager ved fastlæggelsen af, om det i denne artikels stk. 1, litra b), nr. ii), beregnede beløb på passende vis afspejler koncernens risikoprofil med hensyn til selskaber omhandlet i artikel 220, stk. 3, på hvilke metode 2 anvendes, særligt hensyn til eventuelle specifikke risici, der findes på koncernniveau, og som ikke vil være tilstrækkeligt dækket, fordi de er vanskelige at kvantificere.

Hvis koncernens risikoprofil med hensyn til de i artikel 220, stk. 3, omhandlede selskaber, på hvilke metode 2 anvendes, afviger betydeligt fra de antagelser, der ligger til grund for koncernens aggregerede solvenskapitalkrav, jf. artikel 233, stk. 3, kan der pålægges et kapitaltillæg til det beløb, der er beregnet i nærværende artikels stk. 1, litra b), nr. ii).

Artikel 37, stk. 1-5, finder sammen med de delegerede retsakter og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 37, stk. 6, 7 og 8, tilsvarende anvendelse.

Artikel 233b

Langsigtede aktier på koncernniveau

Hvis metode 1 eller en kombination af metoder anvendes, kan deltagende forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber anvende artikel 105a på en undergruppe af aktieinvesteringer.

Kommissionen supplerer dette direktiv ved i overensstemmelse med artikel 301a at vedtage delegerede retsakter, der præciserer:

a) 

den tilgang, der skal benyttes ved vurdering af opfyldelse af betingelserne omhandlet i artikel 105a, stk. 1, og ved beregning af værdien af aktier, der behandles som langsigtede aktieinvesteringer, hvis metode 1 eller en kombination af metoder anvendes

b) 

de oplysninger, der skal indgå i rapporten om solvens og finansiel situation på koncernniveau som omhandlet i artikel 256, stk. 1, eller den samlede rapport om solvens og finansiel situation som omhandlet i artikel 256, stk. 2, og i den regelmæssige tilsynsrapport på koncernniveau som omhandlet i artikel 256b, stk. 1, eller den samlede regelmæssige tilsynsrapport som omhandlet i artikel 256b, stk. 2.

▼M13

Artikel 234

Delegerede retsakter om tekniske principper og metoder fastsat i artikel 220-229, om den forenklede tilgang fastsat i artikel 229a og om anvendelse af 230-233a

Kommissionen supplerer dette direktiv ved i overensstemmelse med artikel 301a at vedtage delegerede retsakter, der præciserer:

a) 

de tekniske principper og metoder, der er fastsat i artikel 220-229

b) 

de tekniske detaljer i den forenklede tilgang, der er fastsat i artikel 229a, stk. 1, samt de kriterier, på grundlag af hvilke tilsynsmyndighederne kan godkende anvendelse af den forenklede tilgang

c) 

anvendelsen af artikel 230-233a, der afspejler den økonomiske karakter af specifikke retlige strukturer.

Kommissionen kan supplere dette direktiv ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a, som præciserer de kriterier, på grundlag af hvilke den koncerntilsynsførende kan godkende anvendelse af den forenklede tilgang fastsat i artikel 229a, stk. 2.

▼B

Underafdeling 5

▼M1

Tilsyn med koncernsolvensen for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab

Artikel 235

Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab

1.   Når forsikrings- eller genforsikringsselskaber er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab i overensstemmelse med artikel 220, stk. 2, til artikel 233. 2.   Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1  kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet.

▼B

Underafdeling 6

Tilsyn med koncernsolvensen for koncerner med centraliseret risikostyring

Artikel 236

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser

Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 238 og 239 finder anvendelse på ethvert forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, når følgende betingelser er opfyldt:

a) 

datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet en afgørelse som omhandlet i artikel 214, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der udøves af den koncerntilsynsførende på moderselskabsniveau i overensstemmelse med dette afsnit

b) 

moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter datterselskabet, og tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af datterselskabet for at være sund og forsigtig

c) 

moderselskabet har modtaget den i artikel 246, stk. 4, afsnit 3, nævnte godkendelse

d) 

moderselskabet har modtaget den i artikel 256, stk. 2, nævnte godkendelse

e) 

moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel 238 og 239, og der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med proceduren i artikel 237.

▼M5

Artikel 237

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen

1.   I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel 238 og 239 arbejder de kompetente tilsynsmyndigheder sammen inden for tilsynskollegiet i fuldt samarbejde med henblik på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og betingelser for en sådan tilladelse.

En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den tilsynsmyndighed, som har godkendt datterselskabet. Denne tilsynsmyndighed underretter de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og forelægger dem den fuldstændige ansøgning omgående.

2.   De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om ansøgningen senest tre måneder efter datoen for alle tilsynskollegiets medlemmers modtagelse af den fuldstændige ansøgning. 3.   Hvis en af tilsynsmyndighederne inden for den i stk. 2 omhandlede periode på tre måneder har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter den koncerntilsynsførende sin afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de berørte tilsynsmyndigheder.

EIOPA træffer afgørelse inden for en frist på en måned. Efter udløbet af perioden på tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA.

►M9  Den koncerntilsynsførende træffer den endelige afgørelse, hvis EIOPA ikke træffer en afgørelse som omhandlet i nærværende stykkes andet afsnit i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1094/2010. ◄ Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Perioden på tre måneder anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning.

4.   EIOPA kan udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i stk. 2 omhandlede fælles beslutningsproces med hensyn til de i stk. 1 omhandlede ansøgninger om tilladelser med henblik på at lette fælles afgørelser.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

5.   Har de kompetente tilsynsmyndigheder truffet en fælles afgørelse i henhold til stk. 2, fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, et dokument til ansøgeren med den fulde begrundelse. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. 6.   Træffes der ingen fælles afgørelse af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 2 fastsatte periode på tre måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse i forhold til ansøgningen.

Den koncerntilsynsførende tager i løbet af den periode behørigt hensyn til følgende:

a) 

eventuelle synspunkter og forbehold hos de berørte myndigheder

b) 

eventuelle forbehold fra de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse og indeholder en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra de forbehold, som de øvrige tilsynsførende myndigheder har givet udtryk for. Den koncerntilsynsførende fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder. Den fælles afgørelse anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

▼B

Artikel 238

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af solvenskapitalkravet

1.   Med forbehold af artikel 231 beregnes datterselskabets solvenskapitalkrav som beskrevet i stk. 2, 4 og 5 i denne artikel. 2.   Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er godkendt på koncernniveau i overensstemmelse med artikel 231, og når den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller i særlige tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge selskabet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel. Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet. 3.  

Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan den pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i særlige tilfælde foreslå den koncerntilsynsførende at erstatte en del af de parametre, der anvendes i beregningsmetoden, med parametre, der er specifikke for disse selskaber, i forbindelse med beregningen af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og sygeforsikring, jf. artikel 110, eller i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den koncerntilsynsførende at fastsætte et kapitaltillæg til dette datterselskabs solvenskapitalkrav.

Tilsynsmyndigheden drøfter sit forslag med de andre medlemmer af tilsynskollegiet og meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både datterselskabet og tilsynskollegiet.

▼M5

4.   Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at nå til enighed om forslaget fra den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, og om andre mulige foranstaltninger.

Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

5.   Når der ikke er enighed mellem den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende, kan hver tilsynsførende inden for en måned efter forslaget fra den tilsynsførende myndighed henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning. Perioden på en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2. i denne forordning. Sagen henvises ikke til EIOPA efter udløbet af den i dette afsnit omhandlede periode på en måned, eller efter at kollegiet er nået til enighed i overensstemmelse med stk. 4 i denne artikel.

Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse.

Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.

Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.

▼B

Artikel 239

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: manglende opfyldelse af solvens- og minimumskapitalkravet

1.  

I tilfælde af manglende overholdelse af solvenskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i artikel 138 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den genoprettelsesplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest seks måneder efter den første konstatering af manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte ►C1  det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ eller forbedre sin risikoprofil for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens forslag vedrørende godkendelse af genoprettelsesplanen ►C1  senest fire måneder efter datoen, hvor manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet først blev konstateret. ◄

Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv afgørelse om hvorvidt genoprettelsesplanen skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.

2.  

Konstaterer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, i overensstemmelse med artikel 136 en forværring af de finansielle betingelser, underretter den straks tilsynskollegiet om de foreslåede foranstaltninger. Med undtagelse af nødsituationer skal de foranstaltninger, der planlægges, drøftes i tilsynskollegiet.

Tilsynskollegiet gør alt, hvad der står i dets magt, for at opnå enighed om tilsynsmyndighedens foreslåede foranstaltninger senest en måned efter der er givet meddelelse herom.

Opnås der ikke enighed, træffer den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, selv en afgørelse om hvorvidt de foreslåede foranstaltninger skal godkendes under behørigt hensyn til de andre tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet og disses synspunkter og forbehold.

3.   I tilfælde af manglende overholdelse af minimumskapitalkravet og med forbehold af bestemmelserne i artikel 139 fremsender den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet straks tilsynskollegiet den kortfristede finansieringsplan, som er forelagt af datterselskabet, med henblik på senest tre måneder efter den manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet først blev konstateret på ny at afsætte ►C1  det fornødne anerkendte kapitalgrundlag ◄ til dækning af minimumskapitalkravet eller forbedre risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder minimumskapitalkravet. Tilsynskollegiet skal også underrettes om alle foranstaltninger, der træffes for at håndhæve minimumskapitalkravet på datterselskabsniveau.

▼M5

4.  

Den tilsynsførende myndighed og den koncerntilsynsførende kan i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010 henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand, når de ikke er enige om et af følgende:

a) 

godkendelsen af genoprettelsesplanen, herunder en eventuel forlængelse af tilbagebetalingsperioden, inden for den firemåneders periode, der er omhandlet i stk. 1, eller

b) 

godkendelsen af de foreslåede foranstaltninger inden for den i stk. 2 omhandlede periode på en måned.

I sådanne tilfælde kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel, og træffe sin afgørelse inden en måned efter en sådan henvisning.

Sagen henvises ikke til EIOPA:

a) 

efter udløbet af perioderne på henholdsvis fire og en måned som omhandlet i første afsnit

b) 

efter at der er opnået enighed i tilsynskollegiet i overensstemmelse stk. 1, andet afsnit, eller stk. 2, andet afsnit

c) 

i tilfælde af nødsituationer som omhandlet i stk. 2.

Perioden på henholdsvis fire eller en måned anses for at være forligsperioden i henhold til artikel 19, stk. 2, i nævnte forordning.

Den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, udsætter sin afgørelse og afventer en eventuel afgørelse fra EIOPA i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning og træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.

Afgørelsen anfører den fulde begrundelse, som den er baseret på.

Afgørelsen meddeles til datterselskabet og tilsynskollegiet.

▼B

Artikel 240

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et datterselskab

1.  

Bestemmelserne i artikel 238 og 239 finder ikke længere anvendelse når:

a) 

betingelsen i artikel 236, litra a) ikke længere er opfyldt

b) 

betingelsen i artikel 236, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen ikke inden for en passende periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde betingelsen

c) 

betingelserne i artikel 236, litra c) og d), ikke længere er opfyldt.

Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed og moderselskabet, når det som omhandlet i første afsnit, litra a), efter konsultation af tilsynskollegiet besluttes ikke længere at lade datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.

Moderselskabet er i forbindelse med artikel 236, litra b), c) og d), ansvarlig for at sikre, at betingelserne løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den koncerntilsynsførende og datterselskabets tilsynsførende, når betingelsen ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.

Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang årligt på eget initiativ, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den koncerntilsynsførende foretager ligeledes denne kontrol efter anmodning fra den kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige betænkninger med hensyn til, hvorvidt disse betingelser fortsat er opfyldt.

Når der ved kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser inden for en rimelig frist.

Når den koncerntilsynsførende efter konsultation af tilsynskollegiet finder, at planen som omhandlet i tredje eller femte afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for den aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 236, litra b), c) og d), ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed herom.

2.   Ordningen i artikel 238 og 239 finder igen anvendelse, når moderselskabet forelægger en ansøgning og opnår en positiv afgørelse i henhold til proceduren i artikel 237.

▼M5

Artikel 241

Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: delegerede retsakter

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for at præcisere følgende:

a) 

de kriterier til vurdering af, hvorvidt betingelserne i artikel 236 er opfyldt

b) 

de kriterier til vurdering af, hvad der skal betragtes som nødsituationer, jf. artikel 239, stk. 2

c) 

de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af oplysninger, udøvelsen af deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i overensstemmelse med artikel 237-240.

▼B

Artikel 242

Revisionsklausul

▼M5

1.   Kommissionen foretager senest den 31. december 2017 en bedømmelse af anvendelsen af afsnit III, navnlig i forhold til samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i tilsynskollegiet og disses funktionsdygtighed samt tilsynspraksisserne i forbindelse med fastsættelse af kapitaltillæg, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af forslag til ændringer af dette direktiv.

▼B

2.  

Kommissionen foretager senest den ►M5   31. december 2018  ◄ en bedømmelse af fordelene ved at styrke koncerntilsyn og kapitalforvaltning inden for en koncern af forsikrings- eller genforsikringsselskaber, herunder en henvisning til KOM(2008)0119 og betænkningen fra Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg om dette forslag af 16. oktober 2008 (A6-0413/2008). Denne bedømmelse omfatter mulige foranstaltninger til forbedring af god grænseoverskridende ledelse af forsikringskoncerner, navnlig hvad angår risikostyring og kapitalforvaltning. Kommissionen tager i sin bedømmelse blandt andet højde for nye tiltag og fremskridt vedrørende:

a) 

en harmoniseret ramme for tidlig indgriben

b) 

fremgangsmåder inden for centraliseret risikostyring i koncerner og koncerninterne modellers funktionsdygtighed, herunder gennemførelse af stresstest

c) 

koncerninterne transaktioner og risikokoncentrationer

d) 

egenskaber ved diversifikations- og koncentrationseffekter set over tid

e) 

en retligt bindende ramme for mægling i tilsynstvister

f) 

en harmoniseret ramme for aktivers overførbarhed, insolvens- og likvidationsprocedurer, hvilket overflødiggør de relevante nationale selskabsretlige forhindringer for aktivers overførbarhed

g) 

et ensartet beskyttelsesniveau for forsikringstagere og de begunstigede i virksomheder inden for samme koncern, navnlig i krisesituationer

h) 

en harmoniseret og tilstrækkeligt finansieret fælles EU-løsning for forsikringsgarantiordninger

i) 

en harmoniseret og retligt bindende ramme mellem kompetente myndigheder, centralbanker og finansministerier om krisestyring og -løsning samt finansiel byrdefordeling, som bringer tilsynsbeføjelserne på linje med det finansielle ansvar.

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der i relevant omfang ledsages af forslag til ændringer af dette direktiv.

▼M1

Artikel 243

Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab

Artikel 236-242 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab.

▼B

Afdeling 2

Risikokoncentration og koncerninterne transaktioner

Artikel 244

Tilsyn med risikokoncentration

1.   Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse med stk. 2 og 3 i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.

▼M1

2.   Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på koncernniveau, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.

De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.

Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i første afsnit nævnte risikokoncentrationer.

▼B

3.  

Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen den type risici, som forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om.

Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder definerer eller udtaler sig om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke koncern og dens risikostyringsstruktur.

▼M13

For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal indberettes, pålægger den koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige berørte tilsynsmyndigheder og koncernen passende grænseværdier baseret på solvenskapitalkrav, forsikringsmæssige hensættelser, anerkendt kapitalgrundlag og andre kvantitative eller kvalitative risikobaserede kriterier, der anses for passende, eller en kombination heraf.

▼B

I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den koncerntilsynsførende især den eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.

▼M5

4.   Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af en væsentlig risikokoncentration. 5.   For at sikre konsekvent harmonisering hvad angår tilsyn med risikokoncentration udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 3 at præcisere identificeringen af en væsentlig risikokoncentration og fastsættelsen af passende tærskelværdier.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

6.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA med henblik på stk. 2 udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende skemaerne og modellerne i forbindelse med indberetning af disse risikokoncentrationer.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 245

Tilsyn med koncerninterne transaktioner

1.   Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne artikels ►M13  stk. 2, 3 og 3a ◄ i denne artikel samt artikel 246 og kapitel III.

▼M1

2.   Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang årligt at aflægge rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion mellem forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncernen, herunder dem, der er gennemført med en fysisk person med tætte forbindelser til et selskab inden for koncernen, medmindre artikel 215, stk. 2, finder anvendelse.

Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne transaktioner rapporteres så hurtigt som praktisk muligt.

De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af forsikringsholdingselskabet, det blandede finansielle holdingselskab eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.

Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.

▼B

3.   Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som forsikrings- og genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under alle omstændigheder skal rapportere om. Artikel 244, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

▼M13

3a.   Ud over koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 13, nr. 19), kan tilsynsmyndighederne med henblik på nærværende artikels stk. 2 og 3, hvis det er berettiget, pålægge koncerner også at indberette koncerninterne transaktioner, der involverer andre selskaber end forsikrings- og genforsikringsselskaber, tredjelandsforsikrings- og tredjelandsgenforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber.

▼M5

4.   Kommissionen vedtager i forbindelse med nærværende artikels stk. 2 og 3 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a med hensyn til definitionen af væsentlige koncerninterne transaktioner. 5.   For at sikre konsekvent harmonisering med hensyn til tilsyn med koncerninterne transaktioner kan EIOPA i forbindelse med stk. 3 udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere identificeringen af væsentlige koncerninterne transaktioner.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

6.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelse af denne artikel kan EIOPA i forbindelse med stk. 2 udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne, skemaerne og modellerne i forbindelse med indberetning af koncerninterne transaktioner.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Afdeling 3

Risikostyring og intern kontrol

Artikel 246

Tilsyn med ledelsessystemet

▼M13

1.   Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på koncernniveau. En koncerns ledelsessystem skal omfatte deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, moderforsikringsholdingselskaber, blandede finansielle moderholdingselskaber samt alle tilknyttede selskaber inden for koncernen som omhandlet i artikel 212, der er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c). En koncerns ledelsessystem skal også omfatte alle selskaber, der forvaltes af et deltagende selskab eller dets datterselskaber i fællesskab med ét eller flere selskaber, der ikke indgår i samme koncern.

Risikostyringssystemet og det interne kontrolsystem og rapporteringsprocedurerne gennemføres konsekvent i alle datterselskaber, der er omfattet af koncerntilsyn i medfør af artikel 213, stk. 2, litra a) og b), jf. dog nærværende stykkes første afsnit, således at disse systemer og rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.

Medlemsstaterne sikrer, at administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet for det endelige moderforsikrings- eller modergenforsikringsselskab, det forsikringsholdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, der har hovedsæde i Unionen, eller det udpegede moderselskab i overensstemmelse med artikel 214, stk. 5 eller 6, har det endelige ansvar for, at den koncern, som er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c), overholder de love, forskrifter og administrative bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv. Administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet for hvert forsikrings- og genforsikringsselskab i koncernen har fortsat ansvaret for, at det selv opfylder alle krav, jf. artikel 40 og artikel 213, stk. 1, andet afsnit.

Risikostyringssystemet skal mindst dække al forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, der udøves i koncernen, samt væsentlig ikkeforsikringsvirksomhed. Det skal også dække risiciene i forbindelse med den virksomhed, som koncernen er eller kan blive udsat for, og deres indbyrdes afhængighed.

▼B

2.  

De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:

a) 

passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at identificere og måle alle væsentlige risici samt opnå et passende forhold mellem ►C1  det anerkendte kapitalgrundlag ◄ og de pågældende risici

b) 

gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og forvaltning af de koncerninterne transaktioner og risikokoncentration.

▼M13

Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab overvåger regelmæssigt virksomheden i sine tilknyttede selskaber, herunder tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1, og ikkeregulerede selskaber. Denne overvågning skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, som de tilknyttede selskaber skaber eller kan skabe på koncernniveau.

Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab skal have skriftlige politikker på koncernniveau og sikre de skriftlige politikkers overensstemmelse med koncernpolitikkerne for alle regulerede selskaber inden for koncernen. Det sikrer også, at koncernpolitikker gennemføres på konsekvent vis af alle regulerede selskaber inden for koncernen.

▼B

3.   Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer og rapporteringsprocedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.

▼M1

4.  

Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at foretage vurderingen som omhandlet i artikel 45 på koncernniveau. ►M13  Vurderingen af egen risiko og solvens, der foretages på koncernniveau, skal dække al forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, der udøves i koncernen, samt væsentlig ikkeforsikringsvirksomhed. Den skal også dække risiciene i forbindelse med den virksomhed, som koncernen er eller kan blive udsat for, og deres indbyrdes afhængighed. Den er underlagt tilsyn, som udøves af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med kapitel III. ◄

Såfremt solvenssituationen for koncernen beregnes i overensstemmelse med metode 1 som omhandlet i artikel 230, forelægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab den koncerntilsynsførende oplysninger, der gør det muligt at forstå forskellen mellem summen af solvenskapitalkravene for alle koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber og koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.

Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at foretage enhver vurdering i henhold til artikel 45 på koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen på samme tid samt udarbejde et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.

▼B

Inden en godkendelse gives i overensstemmelse med tredje afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.

Når koncernen vælger at anvende muligheden i tredje afsnit, fremlægger den det pågældende dokument for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig. Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de pågældende datterselskaber fra forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 45 er opfyldt.

▼M13

5.   Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab at sikre, at koncernen har solide ledelsesordninger, der omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og adskillelse af opgaver inden for koncernen. Koncernens ledelsessystem skal tilstræbe at forebygge interessekonflikter eller, hvis dette ikke er muligt, at håndtere dem.

De personer, der reelt driver en forsikrings- eller genforsikringskoncern, anses for at være de personer, der reelt driver moderselskabet omhandlet i stk. 1, tredje afsnit.

Medlemsstaterne kræver, at et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab fastlægger, hvilke personer der har ansvaret for andre nøglefunktioner i forsikrings- eller genforsikringskoncernen, som er underlagt koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c). Det administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, tredje afsnit, har ansvaret for de aktiviteter, der udøves af disse personer.

Hvis de personer, der reelt driver en forsikrings- eller genforsikringskoncern eller har ansvaret for andre nøglefunktioner, også er de personer, der reelt driver ét eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller andre tilknyttede selskaber eller har ansvaret for andre nøglefunktioner i et af disse selskaber, sikrer det deltagende selskab, at rollerne og ansvarsområderne på koncernniveau er klart adskilt fra dem, der gælder på niveauet for det enkelte selskab.

KAPITEL IIa

Makroprudentielle regler på koncernniveau

Artikel 246a

Likviditetsrisikostyring på koncernniveau

1.   Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber at udarbejde og ajourføre en plan for likviditetsrisikostyring på koncernniveau, der omfatter likviditetsanalyse på kort sigt, og når den koncerntilsynsførende anmoder herom, som også omfatter likviditetsanalyse på mellemlang og lang sigt. Artikel 144a finder tilsvarende anvendelse. 2.   Uanset artikel 144a sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- eller genforsikringsdatterselskaber, der er omfattet af koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a) og b), er undtaget fra udarbejdelse og ajourføring af en plan for likviditetsrisikostyring på individuelt niveau, når planen for likviditetsrisikostyring i henhold til nærværende artikels stk. 1 omfatter de pågældende datterselskabers likviditetsstyring og likviditetsbehov.

Medlemsstaterne stiller krav om, at hvert enkelt forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af undtagelsen i første afsnit, indgiver de dele af planen for likviditetsrisikostyring, der omfatter hele koncernens situation og deres egen situation, til sin tilsynsmyndighed.

3.   Uanset stk. 2 kan tilsynsmyndighederne kræve, at et forsikrings- eller genforsikringsdatterselskab udarbejder og ajourfører en plan for likviditetsrisikostyring på individuelt niveau, når de opdager en specifik likviditetssvaghed, eller hvis planen for likviditetsstyring på koncernniveau ikke indeholder passende oplysninger, som den tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, kræver, at sammenlignelige selskaber fremlægger med henblik på at overvåge deres likviditetsstilling. 4.   For at sikre en konsekvent anvendelse af denne artikel udarbejder EIOPA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere indholdet og hyppigheden af ajourføringen af planen for likviditetsrisikostyring på koncernniveau. EIOPA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 29. januar 2026.

Kommissionen tillægges beføjelse til supplere dette direktiv ved at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 246b

Andre makroprudentielle regler

Artikel 144b og 144c finder tilsvarende anvendelse på niveauet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.

▼B

KAPITEL III

Foranstaltninger til fremme af koncerntilsyn

Artikel 247

Den koncerntilsynsførende

1.   En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn (den koncerntilsynsførende) udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder. 2.  

Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af denne tilsynsmyndighed.

I alle andre tilfælde, jf. dog stk. 3, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver:

a) 

når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt det pågældende selskab

▼M1

b) 

når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab af følgende tilsynsmyndighed:

i) 

når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

ii) 

når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har samme forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og når et af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat

iii) 

når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes et forsikrings- eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater, af tilsynsmyndigheden for forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum

iv) 

når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit hovedsæde i Unionen, har samme forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen af disse selskaber er blevet godkendt i medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, af tilsynsmyndigheden for det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er godkendt i denne medlemsstat, eller

v) 

når koncernen ikke har noget moderselskab eller i alle andre tilfælde der ikke er omhandlet i nr. i) til iv), af den tilsynsmyndighed, der har godkendt forsikrings- eller genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum.

▼M5

3.   De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde efter anmodning fra en af de øvrige tilsynsmyndigheder træffe en fælles afgørelse om at fravige kriterierne i stk. 2, når anvendelsen heraf ville være uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens struktur og den relative størrelse af forsikrings- og genforsikringsselskabets aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som koncerntilsynsførende.

Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der indledes drøftelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser finder højst sted én gang årligt.

De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles afgørelse om valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er indgivet anmodning om drøftelse. Tilsynsmyndighederne indhenter udtalelse fra koncernen, inden de træffer afgørelse.

Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og anfører den fulde begrundelse.

4.   Hvis en af de kompetente tilsynsmyndigheder inden for den i stk. 3, tredje afsnit, omhandlede tremåneders periode har forelagt sagen for EIOPA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010, udsætter de pågældende tilsynsmyndigheder deres fælles afgørelse og afventer en afgørelse fra EIOPA, som denne kan træffe i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i denne forordning, og træffer deres fælles afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Afgørelsen anerkendes som bestemmende og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder. Den tremåneders periode anses for at være forligsperioden som omhandlet i artikel 19, stk. 2, i den pågældende forordning. 5.   EIOPA træffer afgørelse inden for en måned efter den i stk. 4 omtalte forelæggelse. Efter udløbet af de tre måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere henvises til EIOPA. Den udpegede koncerntilsynsførende fremsender den fælles afgørelse til koncernen og til tilsynskollegiet og anfører den fulde begrundelse. 6.   Træffes der ingen fælles afgørelse, varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den tilsynsmyndighed, der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel. 7.   EIOPA underretter mindst én gang årligt Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2, 3 og 6.

I tilfælde af væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af kriterierne i stk. 2 og 3 i denne artikel vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der præciserer disse kriterier yderligere.

▼B

8.   Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at udøve tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse myndigheder.

Artikel 248

Den koncerntilsynsførendes og andre tilsynsførendes rettigheder og pligter — Tilsynskollegiet

1.  

Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn omfatter:

a) 

samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige oplysninger i »going concern«-situationer og nødsituationer, herunder formidling af oplysninger af betydning for en tilsynsmyndigheds tilsynsopgave

b) 

tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation

c) 

vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens, risikokoncentration og koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 218-245

d) 

vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 246 og af, hvorvidt medlemmerne af det deltagende selskabs administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan opfylder kravene i artikel 42 og 257

e) 

planlægning og samordning gennem regelmæssige møder, der afholdes mindst én gang årligt, eller gennem lignende af tilsynsaktiviteterne i »going concern«-situationer og nødsituationer i samarbejde med de kompetente tilsynsmyndigheder, samtidig med at der tages højde for karakteren, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til virksomheden i alle de selskaber, som er en del af koncernen

f) 

andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den koncerntilsynsførende i henhold til dette direktiv eller som følge af anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for validering af enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 231 og 233 og styring af proceduren for tilladelse til anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i artikel 237-240.

2.  

Med henblik på at fremme de i stk. 1 omhandlede opgaver omkring koncerntilsynet etableres et tilsynskollegium under forsæde af den koncerntilsynsførende.

Tilsynskollegiet sikrer, at samarbejdet, udvekslingen af oplysninger og konsultationen mellem tilsynskollegiets tilsynsmyndigheder gennemføres effektivt i henhold til afsnit III med henblik på at fremme konvergensen mellem deres respektive afgørelser og aktiviteter.

▼M5

Hvis den koncerntilsynsførende ikke udfører de i stk. 1 omhandlede opgaver, eller hvis medlemmerne af tilsynskollegiet ikke samarbejder i det i det nævnte stykke foreskrevne omfang, kan de berørte tilsynsførende myndigheder henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

▼M5

3.  

Tilsynskollegiet består af den koncerntilsynsførende, tilsynsmyndighederne i alle de medlemsstater, hvor datterselskabernes hovedsæder er beliggende, og EIOPA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Tilsynsmyndighederne for betydelige filialer og tilknyttede selskaber skal også have mulighed for at deltage i tilsynskollegiet. Deres deltagelse har dog alene til formål at sikre målsætningen om en effektiv informationsudveksling.

For at tilsynskollegiet kan fungere effektivt, kan det blive nødvendigt at lade et begrænset antal tilsynsmyndigheder heri udføre visse opgaver.

4.  

Uanset de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, baseres tilsynskollegiernes oprettelse og funktion på samordningsaftaler indgået af den koncerntilsynsførende og de andre berørte tilsynsmyndigheder.

▼M5

Er der uenighed om samordningsaftalerne, kan ethvert medlem af tilsynskollegiet forelægge sagen for EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel. Den koncerntilsynsførende træffer sin endelige afgørelse i overensstemmelse med EIOPA's afgørelse. Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.

▼M9 —————

▼B

5.  

Med forbehold af foranstaltninger, der vedtages i medfør af dette direktiv, angiver samordningsordningerne, jf. stk.4, procedurerne for:

a) 

beslutningsprocessen for de kompetente tilsynsmyndigheder i overensstemmelse med artikel 231, 232 og 247

b) 

den i denne artikels stk. 4 og artikel 218, stk. 5, omhandlede konsultation.

▼M5

Med forbehold af de rettigheder og pligter den koncerntilsynsførende og de andre tilsynsmyndigheder gives med dette direktiv, kan der med samordningsordningerne overlades yderligere opgaver til den koncerntilsynsførende, de andre tilsynsmyndigheder eller EIOPA, hvor dette ville føre til et mere effektivt tilsyn med koncernen og ikke være til hinder for tilsynskollegiets medlemmers tilsynsaktiviteter inden for deres respektive ansvarsområder.

▼B

Samordningsordningerne kan desuden indeholde præciseringer vedrørende:

a) 

konsultation af de kompetente tilsynsmyndigheder som nævnt navnlig i artikel 213-217, 219-221, 227, 244-246, 250, 256, 260 og 262

b) 

samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.

▼M5

6.   EIOPA udsteder retningslinjer for tilsynskollegiernes operationelle funktion på grundlag af grundige gennemgange af deres arbejde med henblik på at vurdere graden af konvergens mellem disse. En sådan gennemgang foretages mindst hvert tredje år. Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende fremsender oplysningerne om tilsynskollegiernes funktion og om eventuelle vanskeligheder, der måtte være relevante for disse gennemgange, til EIOPA.

For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne kan EIOPA udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere tilsynskollegiernes operationelle funktion baseret på de retningslinjer, der henvises til i første afsnit.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

7.   For at sikre konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere samordningsordningerne for koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af stk. 1-6.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

8.   Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter for så vidt angår definitionen af »betydelig filial«.

▼B

Artikel 249

Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder

1.  

Myndighederne med ansvar for tilsyn med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt samarbejde, navnlig når et forsikrings- eller genforsikringsselskab har finansielle vanskeligheder.

▼M5

Med det formål at sikre, at tilsynsmyndighederne, herunder den koncerntilsynsførende, råder over de samme relevante oplysninger, uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er etableret i samme medlemsstat, udveksler de sådanne oplysninger for at muliggøre og gøre det lettere for de øvrige myndigheder at udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå udveksler de kompetente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende omgående alle relevante oplysninger, så snart de bliver tilgængelige, eller udveksler oplysninger på anmodning. Oplysningerne i dette afsnit omfatter, men er ikke begrænset til, oplysninger om koncernens og tilsynsmyndighedernes handlinger og oplysninger, som koncernen har stillet til rådighed.

▼M1

Den koncerntilsynsførende forelægger den pågældende tilsynsmyndighed og EIOPA, oplysninger om koncernen i overensstemmelse med artikel 19, artikel 51, stk. 1, og artikel 254, stk. 2, navnlig med hensyn til gruppens juridiske, ledelsesmæssige og organisatoriske struktur.

▼M5

1a.   Hvis en tilsynsmyndighed ikke har fremsendt relevant information, eller en samarbejdsanmodning om navnlig udveksling af relevant information er blevet afvist eller ikke imødekommet inden for to uger, kan tilsynsmyndighederne henvise sagen til EIOPA.

Hvis sagen henvises til EIOPA, kan EIOPA med forbehold af artikel 258 i TEUF handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

2.  

Myndighederne med ansvar for tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern og den koncerntilsynsførende indkalder hver især øjeblikkelig til et møde mellem alle de tilsynsmyndigheder, der deltager i koncerntilsyn, i hvert fald i følgende tilfælde:

a) 

når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet eller minimumskapitalkravet i et forsikrings- eller genforsikringsselskab

b) 

når de får kendskab til en tungtvejende tilsidesættelse af solvenskapitalkravet på koncernniveau beregnet på grundlag af konsoliderede data eller det aggregerede koncernsolvenskapitalkrav i overensstemmelse med hvilken beregningsmetode anvendes, jf. afsnit III, kapitel II, afdeling 1, underafdeling 4

c) 

når der er eller har været tale om særlige omstændigheder.

▼M5

3.  

For at sikre en konsekvent harmonisering i forbindelse med samordningen og udvekslingen af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA med forbehold af artikel 301b udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, hvori fastsættes:

a) 

de oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og formidles til andre tilsynsmyndigheder eller videregives til den koncerntilsynsførende af de andre tilsynsmyndigheder

b) 

de oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en passende grad af konvergens i tilsynspraksis.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

4.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med samordningen og udvekslingen af informationer mellem tilsynsmyndighederne udarbejder EIOPA et udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne og skemaerne i forbindelse med indgivelse af oplysninger til den koncerntilsynsførende samt proceduren for samarbejde og informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder som omhandlet i denne artikel.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 250

Konsultation mellem tilsynsmyndigheder

1.  

Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige tilsynsmyndigheders tilsynsopgaver, og med forbehold af artikel 248, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder hinanden inden for tilsynskollegiet med hensyn til følgende:

a) 

ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes godkendelse eller tilladelse

b) 

afgørelsen om forlængelse af tilbagebetalingsperioden i henhold til artikel 138, stk. 3 og 4

c) 

større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som tilsynsmyndighederne har iværksat, herunder pålæg af kapitaltillæg til solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsninger i brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.

Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af første afsnit, litra b) og c).

Tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer en afgørelse på grundlag af oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder.

2.   Med forbehold af artikel 248 kan en tilsynsmyndighed beslutte at undlade at konsultere andre tilsynsmyndigheder, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne forringe det resultat, der tilsigtes med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige tilsynsmyndigheder herom.

▼B

Artikel 251

Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder

Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et moderselskab har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel 247, til at anmode det pågældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af sine samordningsrettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 248, og til at fremsende disse oplysninger.

Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 254, stk. 2, som allerede er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den koncerntilsynsførende så vidt muligt den pågældende myndighed med henblik på at forhindre dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder, der er involveret i tilsynet.

Artikel 252

Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber

Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten ►M13  et kreditinstitut som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013 eller et investeringsselskab som defineret i direktiv 2014/65/EU ◄ eller begge direkte eller indirekte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab, etableres der et nært samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder og de myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.

Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med dette afsnit.

Artikel 253

Tavshedspligt og fortrolighed

Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i artikel 249-252.

Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre myndigheder i henhold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne i artikel 295.

Artikel 254

Adgang til oplysninger

1.   Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af koncerntilsynet, og deres tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at udveksle oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af koncerntilsyn.

▼M5

2.  

Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn skal have adgang til enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af det pågældende selskab. Artikel 35, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.

Den koncerntilsynsførende kan begrænse den regelmæssige tilsynsindberetning med en frekvens, der er kortere end et år, på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af begrænsningen i henhold til artikel 35, stk. 6, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed.

Den koncerntilsynsførende kan meddele fritagelse fra post til post-indberetning på koncernniveau, når alle forsikrings- eller genforsikringsselskaber i koncernen drager fordel af fritagelsen i henhold til artikel 35, stk. 7, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, der knytter sig til koncernens virksomhed og målsætningen om finansiel stabilitet.

▼B

De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en koncern for at opnå de nødvendige oplysninger, når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af koncerntilsyn, allerede er blevet anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en passende tidsfrist.

▼M13

3.   Det deltagende forsikrings- og genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet og det blandede finansielle holdingselskab forelægger den koncerntilsynsførende de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, på årsbasis inden for 22 uger efter afslutningen af selskabets regnskabsår og, hvis de i denne artikel omhandlede oplysninger kræves kvartalsvis, senest 11 uger efter udgangen af hvert kvartal.

▼B

Artikel 255

Kontrol af oplysninger

1.  

Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten selv eller ved personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel 254 omhandlede oplysninger hos:

a) 

forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn

b) 

tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

c) 

moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab

d) 

tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs moderselskab.

2.  

Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne vedrørende et selskab, som er del af en koncern og er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i denne anden medlemsstat om at få verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er tilsynspligtigt eller ej.

De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en auditor eller anden sagkyndig foretage denne eller ved at tillade den myndighed, der har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsynsførende informeres herom.

Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i verifikationen, hvis den ikke selv foretager den.

▼M5

Hvis en anmodning til en anden tilsynsmyndighed om at foretage en kontrol i overensstemmelse med dette stykke er blevet afvist inden for to uger, eller hvis tilsynsmyndigheden i praksis er ude af stand til at udøve sin ret til at deltage i overensstemmelse med tredje afsnit, kan den anmodende myndighed henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

I overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1094/2010 er EIOPA berettiget til at deltage i undersøgelser på stedet, såfremt de udføres i fællesskab af to eller flere tilsynsmyndigheder.

▼B

Artikel 256

Rapport om koncernens solvens og finansielle situation

▼M13

1.   Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvens og finansiel situation på koncernniveau. Denne rapport skal indeholde oplysninger om koncernen rettet til andre markedsprofessionelle, jf. artikel 51, stk. 1b. Artikel 51, 53, 54 og 55 finder tilsvarende anvendelse.

Medlemsstaterne sikrer, at de deltagende forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, inden for 24 uger efter afslutningen af selskabets regnskabsår.

▼M1

2.  

Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin godkendelse, beslutte at fremlægge en enkelt rapport om dets solvens og finansiel situation, der omfatter følgende:

a) 

oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1

▼M13

b) 

oplysninger om ethvert datterselskab i koncernen, som skal kunne identificeres individuelt, herunder begge dele af rapporten om solvens og finansiel situation, og som skal offentliggøres i overensstemmelse med artikel 51, 53, 54 og 55.

▼M1

Inden godkendelsen gives i overensstemmelse med første afsnit, konsulterer den koncerntilsynsførende medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til disses synspunkter og forbehold.

▼B

3.   Indeholder rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som tilsynsmyndigheden, der har godkendt et datterselskab inden for koncernen, har pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne udeladelse har væsentlig betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågældende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.

▼M13

4.   Kommissionen supplerer dette direktiv ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a om nærmere præcisering af, hvilke oplysninger der skal offentliggøres i den samlede rapport om solvens og finansiel situation omhandlet i nærværende artikels stk. 2, og rapporten om solvens og finansiel situation på koncernniveau omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

▼M5

5.   For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen i forbindelse med rapporten om solvens, koncernsolvens og finansiel situation udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne og modellerne samt midlerne i forbindelse med offentliggørelsen af den i denne artikel omhandlede rapport om solvens, gruppesolvens og finansiel situation.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Artikel 256a

Koncernstruktur

Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber årligt at offentliggøre den juridiske form samt ledelses- og organisationsstrukturen, herunder en beskrivelse af alle datterselskaber, væsentlige tilknyttede virksomheder og betydelige underafdelinger i koncernen, på koncernniveau.

▼M13

Artikel 256b

Regelmæssig koncerntilsynsrapport

1.   Medlemsstaterne kræver, at deltagende forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber hvert år indgiver en regelmæssig tilsynsrapport på koncernniveau til den koncerntilsynsførende. Artikel 35, stk. 5a, første afsnit og andet afsnit, litra a), finder tilsvarende anvendelse.

Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indgiver de oplysninger, der er omhandlet i denne artikel, årligt eller mindre hyppigt inden for 24 uger efter afslutningen af deres regnskabsår.

2.  

Et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab kan med forbehold af den koncerntilsynsførendes godkendelse indgive en samlet regelmæssig tilsynsrapport, der omfatter følgende:

a) 

oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1

b) 

oplysninger om datterselskaber i koncernen, der skal kunne identificeres individuelt, og som indberettes i overensstemmelse med artikel 35, stk. 5a, og ikke må resultere i færre oplysninger end de oplysninger, der ville blive givet af forsikrings- og genforsikringsselskaber, som indgiver en regelmæssig tilsynsrapport, jf. artikel 35, stk. 5a.

Inden godkendelse gives i overensstemmelse med første afsnit, hører den koncerntilsynsførende medlemmerne af tilsynskollegiet og tager behørigt hensyn til deres eventuelle synspunkter og forbehold. Manglende enighed mellem de berørte nationale tilsynsmyndigheder skal begrundes behørigt. Hvis den samlede regelmæssige tilsynsrapport i henhold til dette stykke godkendes af tilsynskollegiet, indgiver hvert enkelt forsikrings- og genforsikringsselskab den samlede regelmæssige tilsynsrapport til tilsynsmyndigheden. Hver tilsynsmyndighed har beføjelse til at kontrollere den del af den samlede regelmæssige tilsynsrapport, der er specifik for det relevante datterselskab.

3.   Hvis den indgivne samlede regelmæssige tilsynsrapport ikke er tilfredsstillende for de nationale tilsynsmyndigheder, kan den i stk. 2 omhandlede godkendelse trækkes tilbage. 4.   Indeholder rapporten omhandlet i stk. 2 ikke oplysninger, som den tilsynsmyndighed, der har godkendt et datterselskab inden for koncernen, kræver, at sammenlignelige selskaber indgiver, og hvis denne udeladelse er væsentlig, har den berørte tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det pågældende datterselskab at indberette de nødvendige yderligere oplysninger. 5.   Hvis den tilsynsmyndighed, der har godkendt et datterselskab i koncernen, konstaterer manglende overholdelse af artikel 35, stk. 5a, eller anmoder om ændringer eller præciseringer vedrørende den samlede regelmæssige tilsynsrapport, underretter den også tilsynskollegiet, og den koncerntilsynsførende indgiver samme anmodning til det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab. 6.   Kommissionen supplerer dette direktiv ved i overensstemmelse med artikel 301a at vedtage delegerede retsakter for nærmere at præcisere, hvilke af de i nærværende artikel omhandlede oplysninger der skal indberettes.

Artikel 256c

Rapport om solvens og finansiel situation: krav om revision

1.   Medlemsstaterne sikrer, at et deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i en koncern underkastes et krav om revision af koncernbalancen, der offentliggøres som en del af rapporten om solvens og finansiel situation på koncernniveau som omhandlet i artikel 256, stk. 1, eller som en del af den samlede rapport om solvens og finansiel situation som omhandlet i artikel 256, stk. 2. 2.   Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab indgiver en særskilt rapport med angivelse af forsikringstypen samt resultaterne af revisionen, som er udarbejdet af revisionsfirmaet, til koncerntilsynsmyndigheden sammen med rapporten om solvens og finansiel situation på koncernniveau som omhandlet i artikel 256, stk. 1, eller den samlede rapport om solvens og finansiel situation som omhandlet i artikel 256, stk. 2. 3.   Når der foreligger en samlet rapport om solvens og finansiel situation som omhandlet i artikel 256, stk. 2, skal de revisionskrav, der pålægges et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, være opfyldt, og det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab indgiver den i artikel 51a, stk. 6, omhandlede rapport til tilsynsmyndigheden for det pågældende selskab. 4.   Artikel 51a finder tilsvarende anvendelse.

▼M13

Artikel 257

Egnetheds- og hæderlighedskrav til personer, der reelt driver et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, eller som har andre nøglefunktioner

Medlemsstaterne kræver, at de personer, der reelt driver et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, og i givet fald de personer, der har ansvaret for andre nøglefunktioner, er egnede og hæderlige, så de kan udøve deres hverv.

Artikel 42 finder tilsvarende anvendelse.

▼B

Artikel 258

Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger

▼M1

1.  

Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene som omhandlet i artikel 218-246, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen alligevel er i fare for at blive kritisk, eller når de koncerninterne transaktioner eller risikokoncentrationerne udgør en fare for forsikrings- eller genforsikringsselskabernes finansielle situation, skal de nedenstående vedtage passende foranstaltninger for at genoprette situationen hurtigst muligt:

a) 

den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab

b) 

tilsynsmyndighederne for så vidt angår forsikrings- eller genforsikringsselskaberne.

Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikrings- eller genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan træffe for så vidt angår forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, jf. dog stk. 2.

De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner om nødvendigt deres foranstaltninger.

▼M13

2.   Tilsynsmyndighederne tillægges alle tilsynsbeføjelser til at træffe foranstaltninger vedrørende forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som er nødvendige for at sikre, at koncerner, der er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra a), b) og c), opfylder alle kravene i dette afsnit. Disse beføjelser omfatter de generelle tilsynsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 34.

Uden at det berører nationale strafferetlige bestemmelser, pålægger medlemsstaterne sanktioner over for eller vedtager foranstaltninger vedrørende forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, der overtræder love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af dette afsnit, eller vedrørende de personer, som i praksis driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne arbejder tæt sammen for at sikre, at sådanne sanktioner eller foranstaltninger er effektive, navnlig når et forsikringsholdingselskabs eller blandet finansielt holdingselskabs centraladministration eller hovedforretningssted ikke befinder sig i samme medlemsstat som dets hovedsæde.

▼M13

2a.   Hvis den koncerntilsynsførende har fastslået, at betingelserne i artikel 213b, stk. 1, ikke er opfyldt eller ikke længere er opfyldt, træffes der passende tilsynsforanstaltninger over for forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab for at sikre eller genoprette, alt efter hvad der er relevant, kontinuitet og integritet i koncerntilsynet og opfyldelse af kravene i dette afsnit. I tilfælde af et blandet finansielt holdingselskab skal tilsynsforanstaltningerne navnlig tage hensyn til virkningerne på det finansielle konglomerat som helhed såvel som på dets tilknyttede regulerede selskaber. 2b.  

Med henblik på denne artikels stk. 1 og 2a sikrer medlemsstaterne, at de tilsynsforanstaltninger, der kan anvendes på forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som minimum omfatter følgende:

a) 

suspension af udøvelse af de stemmerettigheder, der er knyttet til datterforsikrings- eller dattergenforsikringsselskabernes aktier, som indehaves af forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab

b) 

udstedelse af påbud eller sanktioner over for forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab eller medlemmerne af disse selskabers administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan

c) 

afgivelse af instrukser eller udstikning af retningslinjer til forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab om at overføre kapitalinteresserne i dets datterforsikrings- og dattergenforsikringsselskaber til dets aktionærer

d) 

midlertidig udpegelse af et andet forsikringsholdingselskab, blandet finansielt holdingselskab eller forsikrings- eller genforsikringsselskab inden for koncernen som ansvarlig for at sikre opfyldelse af kravene i dette afsnit

e) 

begrænsning af eller forbud mod udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer

f) 

krav om, at forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber afhænder eller nedbringer kapitalandele i forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller andre tilknyttede selskaber omhandlet i artikel 228, stk. 1

g) 

krav om, at forsikringsholdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber uden ophold forelægger en plan om at vende tilbage til overholdelse.

Den koncerntilsynsførende konsulterer de andre berørte tilsynsmyndigheder og EIOPA, inden vedkommende træffer nogen af de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, hvis disse foranstaltninger berører selskaber, der har hovedsæde i mere end én medlemsstat.

▼M5

3.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter for samordningen af de i nærværende artikels stk. 1 og 2 omhandlede tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.

Artikel 259

Rapportering fra EIOPA

1.   EIOPA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med artikel 50 i forordning (EU) nr. 1094/2010. 2.  

EIOPA aflægger bl.a. rapport om alle relevante og signifikante erfaringer fra tilsynsaktiviteterne og samarbejdet mellem de tilsynsførende inden for rammerne af afsnit III, og navnlig:

a) 

processen i forbindelse med udnævnelsen af den koncerntilsynsførende, antallet af koncerntilsynsførende og deres geografiske spredning

b) 

tilsynskollegiernes arbejde, navnlig inddragelsen af tilsynsmyndigheder og disses engagement, når de ikke er koncerntilsynsførende.

3.   Med henblik på stk. 1 i denne artikel kan EIOPA ligeledes rapportere om de vigtigste erfaringer fra de i artikel 248, stk. 6, omhandlede gennemgange, hvor dette er relevant.

▼B

KAPITEL IV

Tredjelande

▼M5

Artikel 260

Moderselskaber uden for Unionen: kontrol af ækvivalens

1.   De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 213, stk. 2, litra c), anførte tilfælde, om de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab har sit hovedsæde uden for Unionen, er underlagt et tilsyn, som udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det, der foreskrives i dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 213, stk. 2, litra a) og b).

Er der ikke vedtaget delegerede retsakter i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, 3 eller 5, foretages denne kontrol af den tilsynsmyndighed, som ville være koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i artikel 247, stk. 2, fandt anvendelse (»den fungerende koncerntilsynsførende«), efter anmodning fra moderselskabet eller et af de forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Unionen, eller på eget initiativ, medmindre Kommissionen tidligere har konkluderet, at det pågældende tredjelands ordning er ækvivalent. EIOPA bistår den fungerende koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Denne fungerende koncerntilsynsførende konsulterer i denne forbindelse, bistået af EIOPA, de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder, inden der træffes afgørelse om ækvivalens. Denne afgørelse træffes i overensstemmelse med de kriterier, der er vedtaget i henhold til stk. 2. Den fungerende koncerntilsynsførende træffer ingen afgørelse i forbindelse med et tredjeland, som modsætter sig en eventuel tidligere truffet afgørelse for så vidt angår dette tredjeland, undtagen hvis dette måtte være nødvendigt for at tage hensyn til betydelige ændringer i den i afsnit I fastsatte tilsynsordning og i tilsynsordningen i tredjelandet.

Hvis tilsynsmyndighederne er uenige i den afgørelse, der er truffet i overensstemmelse med tredje afsnit, kan de henvise sagen til EIOPA og anmode om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1094/2010 senest tre måneder efter meddelelsen om den tilsynsførendes afgørelse. I så fald kan EIOPA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

2.   Kommissionen kan i overensstemmelse med artikel 301a vedtage delegerede retsakter, der præciserer kriterierne for vurderingen af, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit. 3.   Hvis de kriterier, der er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2, er opfyldt af et tredjeland, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i dette tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit.

Sådan en delegeret retsakt skal regelmæssigt tages op til revision for at tage hensyn til eventuelle ændringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande og alle andre regelændringer, der kan få indflydelse på afgørelsen om ækvivalens.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

4.   Har Kommissionen ikke vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 eller 5, finder artikel 262 anvendelse. 5.  

Uanset stk. 3, og selv hvis de i stk. 2 fastlagte kriterier ikke er opfyldt, kan Kommissionen i overensstemmelse med artikel 301a og bistået af EIOPA i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1094/2010 for en begrænset periode vedtage delegerede retsakter, der fastsætter, at den tilsynsordning, som et tredjeland anvender på selskaber, hvis moderselskab har hovedsæde uden for Unionen pr. 1. januar 2014, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, hvis det pågældende tredjeland mindst opfylder følgende kriterier:

a) 

tredjelandet har forpligtet sig over for Unionen til at vedtage og anvende en tilsynsordning, som kan betragtes som ækvivalent i overensstemmelse med stk. 3, inden udløbet af denne begrænsede periode, og til at påbegynde processen for vurdering af ækvivalens

b) 

det har udarbejdet et arbejdsprogram til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

c) 

det har allokeret tilstrækkelige ressourcer til opfyldelse af den i litra a) anførte forpligtelse

d) 

det anvender en tilsynsordning, der er risikobaseret og opstiller kvantitative og kvalitative solvenskrav samt krav vedrørende tilsynsindberetning, gennemsigtighed og koncerntilsyn

e) 

det har indgået skriftlige aftaler med EIOPA og de tilsynsførende myndigheder om samarbejde og udveksling af fortrolige oplysninger af tilsynsmæssig karakter som fastlagt i artikel 13, stk. 10

f) 

det har et uafhængigt tilsynssystem

g) 

det har indført tavshedspligt for alle, der handler på vegne af dets tilsynsmyndigheder, navnlig ved informationsudveksling mellem EIOPA og tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 13, stk. 10.

Alle delegerede retsakter vedrørende midlertidig ækvivalens skal tage højde for rapporter fra Kommissionen i overensstemmelse med artikel 177, stk. 2. Disse delegerede retsakter tages op til regelmæssig revision på grundlag af årlige statusrapporter fra det pågældende tredjeland, som fremlægges for og vurderes af Kommissionen en gang om året. EIOPA bistår Kommissionen i vurderingen af disse statusrapporter.

EIOPA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over alle de tredjelande, der henvises til i første afsnit.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a og yderligere præcisere betingelserne i første afsnit. Delegerede retsakter kan også omfatte tilsynsmyndigheders beføjelse til at pålægge yderligere tilsynsmæssige rapporteringskrav i løbet af perioden med midlertidig ækvivalens.

6.   Den begrænsede periode, der er omhandlet i stk. 5, udløber den 31. december 2020 eller på den dato, hvor tilsynsordningen i det pågældende tredjeland, i overensstemmelse med stk. 3, betragtes som værende ækvivalent med det, der er fastlagt i dette afsnit, alt efter hvilken dato der er tidligst.

Denne periode kan forlænges med højst endnu et år, såfremt EIOPA og Kommissionen har brug for denne tid til at gennemføre ækvivalensvurderingen med henblik på anvendelsen af stk. 3.

7.   Når der vedtages en delegeret retsakt om, at tilsynsordningen i et tredjeland er midlertidigt ækvivalent, i overensstemmelse med stk. 5, anvender medlemsstaterne artikel 261, medmindre der er et forsikrings- eller genforsikringsselskab beliggende i en medlemsstat, der har en samlet balance, der overstiger balancesummen for den modervirksomhed, der ligger uden for Unionen. I så fald varetages den koncerntilsynsførendes opgaver af den fungerende koncerntilsynsførende.

▼B

Artikel 261

Moderselskaber uden for Fællesskabet: ækvivalens

1.   Når der forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 forlader medlemsstaterne sig i overensstemmelse med stk. 2 på det ækvivalente koncerntilsyn, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredjelandet. 2.   Artikel 247-258 finder tilsvarende anvendelse på samarbejdet med tilsynsmyndigheder i tredjelande.

▼M1

Artikel 262

Moderselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland: manglende ækvivalens

▼M13

1.  

I mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260, eller hvis en medlemsstat ikke anvender artikel 261 i tilfælde af midlertidig ækvivalens i overensstemmelse med artikel 260, stk. 7, anvender denne medlemsstat over for forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern som defineret i artikel 212, og som er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra c), en af følgende:

a) 

artikel 218-235 og artikel 244-258 analogt

b) 

en af metoderne fastsat i stk. 3.

▼M1

De generelle principper og metoder i artikel 218 til 258 finder anvendelse på forsikringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.

Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles moderselskabet som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår ►C1  anerkendt kapitalgrundlag ◄ til dækning af solvenskapitalkravet og et af følgende:

a) 

et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 226, når det drejer sig om et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab

b) 

et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i artikel 227, når det drejer sig om et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

▼M13

2.   Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre metoder, der sikrer passende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår i en koncern som defineret i artikel 212, og som er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra c). Disse metoder skal godkendes af den koncerntilsynsførende, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 247, efter konsultation af de øvrige berørte tilsynsmyndigheder.

De metoder, der er omhandlet i første afsnit, skal gøre det muligt at opfylde målsætningerne for koncerntilsyn som anført i dette afsnit. Disse målsætninger skal omfatte følgende:

a) 

bevarelse af kapitalallokeringen og sammensætningen af kapitalgrundlag for forsikrings- og genforsikringsselskaber og forebyggelse af en væsentlig koncernintern etablering af kapital, hvis en sådan koncernintern etablering af kapital finansieres af provenuet fra gæld eller andre finansielle instrumenter, der ikke betragtes som kapitalgrundlagselementer af moderselskabet

b) 

vurdering og overvågning af de risici, der hidrører fra selskaber både i og uden for Unionen, og begrænsning af risikoen for afsmitning fra disse selskaber og fra andre ikkeregulerede selskaber på forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncernen og på den koncerndel, hvis endelige moderselskab er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, der har hovedsæde i Unionen, jf. artikel 215, hvis en sådan koncerndel findes.

De i første afsnit omhandlede metoder skal begrundes behørigt, dokumenteres og meddeles de øvrige berørte tilsynsmyndigheder, EIOPA og Kommissionen.

▼M13

3.  

Med henblik på denne artikels stk. 2 kan de berørte tilsynsmyndigheder navnlig anvende én eller flere af følgende metoder på forsikrings- og genforsikringsselskaber, forsikringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der indgår i en koncern, som er underlagt koncerntilsyn i henhold til artikel 213, stk. 2, litra c):

a) 

udpegelse af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har ansvaret for at opfylde kravene i dette afsnit, hvis de forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår i koncernen, ikke har et fælles moderselskab i Unionen

b) 

krav om etablering af et forsikringsholdingselskab med hovedsæde i Unionen eller et blandet finansielt holdingselskab med hovedsæde i Unionen, hvis de forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår i koncernen, ikke har et fælles moderselskab i Unionen, og anvendelse af dette afsnit på forsikrings- og genforsikringsselskaber i den koncern, der ledes af det pågældende forsikringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab

c) 

i tilfælde, hvor flere forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår i koncernen, udgør en koncerndel, hvis moderselskab har hovedsæde i Unionen, ud over anvendelse af dette afsnit på denne koncerndel yderligere foranstaltninger eller yderligere krav, herunder de krav, der er omhandlet i dette afsnits litra d), e) og f), og skærpet tilsyn med risikokoncentration, jf. artikel 244, og med koncerninterne transaktioner, jf. artikel 245, med henblik på at nå målsætningen i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra b)

d) 

krav om, at medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet for det endelige moderselskab i Unionen er uafhængigt af det endelige moderselskab uden for Unionen

e) 

forbud mod, begrænsning af, restriktioner for, overvågning af eller krav om forudgående anmeldelse af transaktioner, herunder udbytteudlodninger og kuponudbetalinger vedrørende efterstillet gæld, hvis sådanne transaktioner udgør eller kan udgøre en trussel mod den finansielle situation eller solvenssituationen for forsikrings- og genforsikringsselskaber inden for koncernen og på den ene side involverer et forsikrings- eller genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab med hovedsæde i Unionen eller et blandet finansielt holdingselskab med hovedsæde i Unionen og på den anden side et selskab, der tilhører koncernen og har hovedsæde uden for Unionen; hvis den koncerntilsynsførende i Unionen ikke er en af tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab har hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende i Unionen disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater med henblik på at give dem mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger

f) 

krav om oplysninger om solvens og finansiel situation, risikoprofil og risikotolerancegrænser for moderselskaber med hovedsæde uden for Unionen, herunder, hvor det er relevant, rapporter om de emner, der forelægges administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i eller tilsynsmyndighederne for disse tredjelandsmoderselskaber.

▼B

Artikel 263

Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer

▼M1

Når moderselskabet som omhandlet i artikel 260 selv er et datterselskab under et forsikringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, der har sit hovedsæde i et tredjeland, eller under et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende kontrollen som omhandlet i artikel 260 over for det endelige moderselskab, der er et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

Tilsynsmyndighederne kan imidlertid i mangel af ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 260 foretage en ny kontrol på et lavere niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsikringsselskaber, uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab, et tredjelands blandede finansielle holdingselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.

▼B

I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 260, stk. 1, andet afsnit, sin afgørelse over for koncernen.

Artikel 262 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 264

Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder

1.  

Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet skal udøves på:

a) 

forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i et tredjeland, og

b) 

tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 213 med hovedsæde i Fællesskabet.

2.  

De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre:

a) 

at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesskabet, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og

b) 

at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på deres område, og som har datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere medlemsstater.

3.   Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger, jf. dog artikel 391, stk. 1 og 2, i traktaten.

KAPITEL V

Blandede forsikringsholdingselskaber

Artikel 265

Koncerninterne transaktioner

1.   Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber er et blandet forsikringsholdingselskab, at tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsikrings- eller genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og dets tilknyttede selskaber.

▼M13

1a.   Medlemsstaterne sikrer navnlig, at hvis moderselskabet for ét eller flere forsikrings- eller genforsikringsselskaber er et kreditinstitut, et investeringsselskab, et finansieringsinstitut, et administrationsselskab for et investeringsinstitut, en FAIF, en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse eller et ikkereguleret selskab, der udøver én eller flere af aktiviteterne omhandlet i bilag I til direktiv 2013/36/EU, udøver de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med disse forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis disse aktiviteter udgør en betydelig del af moderselskabets samlede virksomhed, generelt tilsyn med transaktioner mellem disse forsikrings- eller genforsikringsselskaber og moderselskabet og dets tilknyttede selskaber.

▼B

2.   Artikel 245, 249-255 og 258 finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 266

Samarbejde med tredjelande

Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 264 tilsvarende anvendelse.

AFSNIT IV

SANERING OG LIKVIDATION AF FORSIKRINGSSELSKABER

KAPITEL I

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 267

Anvendelsesområde for dette afsnit

Dette afsnit finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation af:

a) 

forsikringsselskaber

b) 

de på Fællesskabets område beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber.

▼M13

Med henblik på direktiv (EU) 2025/1 finder bestemmelserne i dette afsnits kapitel I, II og IV i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 26, stk. 3, og udøvelse af de afviklingsbeføjelser, der er omhandlet i nævnte direktivs afsnit III, kapitel IV, anvendelse på genforsikringsselskaber og de enheder, som er omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, litra b)-e).

Nærværende direktivs artikel 270 og 272 finder ikke anvendelse, hvis artikel 63 i direktiv (EU) 2025/1 finder anvendelse.

▼B

Artikel 268

Definitioner

1.  

I dette afsnit forstås ved:

▼M13

a) 

»kompetente myndigheder«: de administrative eller retslige myndigheder i medlemsstaterne, som er kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger eller likvidation, eller en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv (EU) 2025/1 med hensyn til saneringsforanstaltninger, der træffes i henhold til nævnte direktiv

▼B

b) 

»filial«: en permanent tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets af et forsikringsselskab, som udøver forsikringsvirksomhed

▼M13

c) 

»saneringsforanstaltninger«: foranstaltninger, der indebærer indgriben fra de kompetente myndigheders side, som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle situation, og som berører andre parters end selve forsikringsselskabets bestående rettigheder, herunder betalingsstandsning eller tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringer, anvendelse af de afviklingsværktøjer, der er omhandlet i artikel 26, stk. 3, i direktiv (EU) 2025/1, og udøvelse af afviklingsbeføjelser omhandlet i nævnte direktivs afsnit III, kapitel IV

▼B

d) 

»likvidation«: en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs aktiver realiseres, og at provenuet heraf i givet fald udloddes blandt kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og som nødvendigvis indebærer en eller anden form for indgriben fra de kompetente myndigheder, herunder afslutning af den kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende foranstaltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er frivillig eller tvungen

e) 

»administrator«: enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder med henblik på at administrere saneringsforanstaltninger

f) 

»likvidator«: en person eller ethvert organ, som er udpeget af de kompetente myndigheder eller af et forsikringsselskabs vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer

g) 

»forsikringskrav«: et beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede, forsikringstagere, begunstigede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og som følger af en forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b) og c), i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, herunder et beløb, som er hensat til disse personer, når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af ukendte faktorer.

Den præmie, som et forsikringsselskab skylder som følge af, at den i første afsnit, litra g), nævnte forsikringsaftale eller transaktion ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i overensstemmelse med den lov, der finder anvendelse på en sådan aftale eller transaktion, inden indledningen af likvidationen, betragtes også som et forsikringskrav.

2.  

Med henblik på anvendelsen af dette afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i forbindelse med de i medlemsstaterne beliggende filialer af tredjelandsforsikringsselskaber forstås ved:

a) 

»hjemland«: den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i overensstemmelse med artikel 145-149

b) 

»tilsynsmyndigheder«: tilsynsmyndighederne i hjemlandet

c) 

»kompetente myndigheder«: de kompetente myndigheder i hjemlandet.

KAPITEL II

Saneringsforanstaltninger

Artikel 269

Vedtagelse af saneringsforanstaltninger Lovgivning, der finder anvendelse

1.   Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om saneringsforanstaltninger for et forsikringsselskab, herunder for dets filialer. 2.   Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet. 3.   Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative bestemmelser og procedurer, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292. 4.   Saneringsforanstaltninger truffet i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning har uden videre fuld retsvirkning i hele Fællesskabet, også over for tredjepart i andre medlemsstater, uanset om de andre medlemsstaters lovgivning ikke indeholder bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, alternativt, at betingelserne for at anvende dem ikke er opfyldt. 5.   Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har retsvirkning i hjemlandet.

Artikel 270

Underretning af tilsynsmyndighederne

De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i hjemlandet om enhver afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de vedtager sådanne foranstaltninger og ellers umiddelbart derefter.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater om afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder om de mulige konkrete følger af de pågældende foranstaltninger.

Artikel 271

Offentliggørelse af afgørelser om saneringsforanstaltninger

1.  

Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger, skal hjemlandets kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person, som i hjemlandet er bemyndiget dertil, offentliggøre afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de procedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag af det dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i Den Europæiske Unions Tidende.

Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 270, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres område på en måde, de finder passende.

2.   Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndighed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf. artikel 269, stk. 3, og i givet fald den udpegede likvidator. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres. 3.   Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om offentliggørelse i stk. 1 og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne, medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet eller den dér gældende lov fastsætter andet. 4.  

Stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne udelukkende berører rettigheder, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer, medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, medmindre andet er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på saneringsforanstaltningerne.

De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de i første afsnit nævnte parter skal underrettes i overensstemmelse med den lovgivning, der finder anvendelse.

Artikel 272

Underretning af kendte kreditorer Ret til at anmelde fordringer

1.   Kræver hjemlandets lovgivning, at en fordring skal anmeldes for at blive anerkendt, eller foreskriver den, at kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat skal underrettes om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder eller administratoren ligeledes de kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 281 og artikel 283, stk. 1. 2.   Giver hjemlandets lovgivning kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i denne medlemsstat ret til at anmelde deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne, nyder kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat samme rettighed i overensstemmelse med artikel 282 og artikel 283, stk. 2.

KAPITEL III

Likvidation

Artikel 273

Indledning af likvidation Underretning af tilsynsmyndighederne

1.   Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En sådan afgørelse kan træffes, uden at der eller efter at der er vedtaget saneringsforanstaltninger. 2.   En afgørelse om indledning af likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater, vedtaget i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning anerkendes uden videre i hele Fællesskabet og får retsvirkning dér, så snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indledes. 3.  

De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks hjemlandets tilsynsmyndigheder om afgørelsen om at indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.

Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige konkrete følger af den pågældende likvidation.

Artikel 274

Lovvalg

1.   Afgørelsen om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, likvidationsbehandlingen og dennes retsvirkninger er underlagt hjemlandets lovgivning, medmindre andet er fastsat i artikel 285-292. 2.  

Hjemlandets lovgivning fastlægger mindst følgende:

a) 

hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til aktiver, som er erhvervet af forsikringsselskabet efter indledningen af likvidationen

b) 

forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser

c) 

på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning

d) 

likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i

e) 

likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt, bortset fra verserende retssager som omhandlet i artikel 292

f) 

de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal forholdes med hensyn til fordringer, som er opstået efter indledningen af likvidationen

g) 

reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer

h) 

reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen, samt hvilke rettigheder de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse efter indledningen af likvidationen på grundlag af en tinglig rettighed eller ved modregning

i) 

betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved tvangsakkord

j) 

kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen

k) 

hvilken part der skal betale omkostninger og udgifter i forbindelse med likvidationen, og

l) 

reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade for samtlige kreditorer.

Artikel 275

Behandling af forsikringskrav

1.  

Medlemsstaterne påser, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod forsikringsselskabet på en eller begge af følgende måder:

a) 

med hensyn til aktiver, som medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser, skal forsikringskrav have absolut forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, eller

b) 

med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver skal forsikringskrav have forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:

i) 

fordringer fra arbejdstagere, som følger af arbejdsaftaler og arbejdsforhold

ii) 

skattekrav fra offentlige organer

iii) 

fordringer fra sociale sikringsordninger

iv) 

fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.

2.   Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i forbindelse med likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får forrang for forsikringskrav, jf. dog stk. 1. 3.   Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), kræver, at forsikringsselskaberne udarbejder og ajourfører et særligt register i overensstemmelse med artikel 276.

Artikel 276

Særligt register

1.   Et forsikringsselskab skal på sit hovedsæde føre et særligt register over de aktiver, som modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning. 2.  

Udøver et forsikringsselskab både livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed, skal selskabet på sit hovedsæde føre et særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.

Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed og dække de risici, som er opført under forsikringsklasse 1 og 2 i del A i bilag I, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.

3.   De samlede opførte aktiver — værdiansat i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet — skal til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser. 4.   Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af forpligtelserne, anføres dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i stk. 3 nævnte samlede beløb. 5.  

Behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i artikel 275, stk. 1, litra a), afgøres i henhold til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor artikel 286, 287 eller 288 finder anvendelse på dette aktiv, dersom:

a) 

det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjepart uden at opfylde betingelserne i stk. 4

b) 

et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for en kreditor eller en tredjepart, eller

c) 

en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring.

6.  

Er der først indledt en likvidation, kan sammensætningen af de aktiver, der er opført i registeret i overensstemmelse med stk. 1-5, ikke ændres, og der kan heller ikke foretages ændringer i registrene, bortset fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.

Dog skal likvidatorerne til de pågældende aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene præmieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse mellem indledningen af likvidationen og tidspunktet for betalingen af forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af forsikringsporteføljen har fundet sted.

7.   Er provenuet af de realiserede aktiver mindre end den værdi, hvortil de er opført i registrene, skal likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes tilsynsmyndigheder.

Artikel 277

Subrogation til en garantifond

Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i forsikringskreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af bestemmelserne i artikel 275, stk. 1.

Artikel 278

Privilegerede krav knyttet til aktiver

De medlemsstater, som vælger metoden i artikel 275, stk. 1, litra b), forlanger af ethvert forsikringsselskab, at de sikrer, at fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav i henhold til artikel 275, stk. 1, litra b), og som er registreret i forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventuel likvidation modsvares af aktiver.

Artikel 279

Inddragelse af tilladelsen

1.   Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab, inddrages selskabets tilladelse efter proceduren i artikel 144, undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i stk. 2 omhandlede aktiviteter. 2.  

Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente myndigheder, kan uanset inddragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt dette er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.

Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og skal foregå under kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.

Artikel 280

Offentliggørelse af afgørelser om likvidation

1.  

Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af den kompetente myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af likvidationen i overensstemmelse med de procedurer for offentliggørelse, som gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om afgørelsen om indledning af likvidationen, jf. artikel 273, stk. 3, kan sikre, at en sådan afgørelse offentliggøres på deres område på en måde, de finder passende.

2.   Den i stk. 1 nævnte offentliggørelse skal indeholde oplysninger om hjemlandets kompetente myndighed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.

Artikel 281

Underretning af kendte kreditorer

1.   Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder, straks og individuelt ved en skriftlig meddelelse alle kendte kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat. 2.  

Den i stk. 1 omhandlede underretning skal omfatte frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknytning til disse frister, hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringer og andre foranstaltninger.

Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer eller tinglig sikkerhed skal anmelde deres fordring.

Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om likvidationens generelle følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne ophører med at have virkning, og de forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen eller transaktionen.

Artikel 282

Ret til at anmelde fordringer

1.   Kreditorer, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder, med sædvanlig bopæl, hjemsted eller hovedsæde i en anden medlemsstat end hjemlandet har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive skriftlige bemærkninger til fordringerne. 2.   Fordringer fra alle de i stk. 1 nævnte kreditorer behandles på samme måde og med samme rangorden som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i hjemlandet. De kompetente myndigheder handler derfor uden forskelsbehandling på fællesskabsplan. 3.  

Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en genpart af eventuel dokumentation til den kompetente myndighed og anføre følgende:

a) 

fordringens art og størrelse

b) 

hvornår fordringen er opstået

c) 

om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig sikkerhed eller et ejendomsforbehold

d) 

eventuelt hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.

Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i henhold til artikel 275.

Artikel 283

Sprog og form

1.  

Underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.

Til dette formål benyttes en formular med en af følgende overskrifter på alle Den Europæiske Unions officielle sprog:

a) 

»Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes« eller

b) 

når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til fordringerne, »Opfordring til at indgive bemærkninger til en fordring. Angivne frister skal overholdes«.

Har en kendt kreditor et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 281, stk. 1, omhandlede meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kreditors sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende.

2.  

Kreditorer hvis sædvanlige bopæl, hjemsted eller hovedsæde er beliggende i en anden medlemsstat end hjemlandet, kan anmelde deres fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det eller et af de officielle sprog i denne medlemsstat.

I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af bemærkninger til fordringen være forsynet med overskriften »Anmeldelse af fordring« eller »Indgivelse af bemærkninger til en fordring« på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.

Artikel 284

Regelmæssig underretning af kreditorer

1.   Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om likvidationens forløb. 2.   Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder om at blive underrettet om likvidationens forløb.

KAPITEL IV

Fælles bestemmelser

Artikel 285

Virkninger for visse aftaler og rettigheder

Uanset artikel 269 og 274 afgøres virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation som følger:

a) 

ved arbejdsaftaler og arbejdsforhold udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller arbejdsforholdet

b) 

ved aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende, og

c) 

ved forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et offentligt register, udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registeret føres.

Artikel 286

Tredjeparts tinglige rettigheder

1.   Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors eller en tredjeparts tinglige ret til fysiske eller immaterielle formuegenstande, løsøre eller fast ejendom — såvel specifikke aktiver som en række uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning — som tilhører forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig på en anden medlemsstats område. 2.  

Rettigheder efter stk. 1 omfatter mindst:

a) 

retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre af provenuet eller udbyttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast ejendom

b) 

eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen eller ved overdragelse til sikkerhed

c) 

retten til at forlange aktivet udleveret eller kræve erstatning af enhver, som besidder eller anvender det mod rettighedshaverens vilje

d) 

retten til at oppebære afkastet af et aktiv.

3.   Retten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1, som er noteret i et offentligt register og kan gøres gældende over for tredjepart, sidestilles med en tinglig rettighed. 4.   Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 274, stk. 2, litra l).

Artikel 287

Ejendomsforbehold

1.   Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som køber et aktiv, berører ikke en sælgers rettigheder, som bygger på et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunktet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt. 2.   Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab, som sælger et aktiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller annullering af salget og forhindrer ikke køberen i at erhverve ejendomsretten til det solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt. 3.   Stk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 274, stk. 2, litra l).

Artikel 288

Modregning

1.   Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en kreditors ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når den lovgivning, der gælder for forsikringsselskabets fordring, tillader en sådan modregning. 2.   Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 274, stk. 2, litra l).

Artikel 289

Regulerede markeder

1.   Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation for de rettigheder og forpligtelser, som henholdsvis tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det pågældende marked, jf. dog artikel 286. 2.   Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 274, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse på det pågældende marked.

Artikel 290

Handlinger, som kan skade kreditorerne

Artikel 274, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt af en handling, som er til skade for alle kreditorerne, kan godtgøre, at denne handling er undergivet lovgivningen i en anden medlemsstat end hjemlandet, og at denne lovgivning i det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for at anfægte denne handling.

Artikel 291

Beskyttelse af erhvervende tredjepart

Følgende lovgivning finder anvendelse, når et forsikringsselskab ved en retshandel indgået efter vedtagelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en likvidation mod modydelse afhænder:

a) 

ved fast ejendom: lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende

b) 

ved skibe eller luftfartøjer, som kræves noteret i et offentligt register: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret føres

c) 

ved værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i et register eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en værdipapircentral, der er reguleret af en medlemsstats lovgivning: lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kontoen eller værdipapircentralen føres eller administreres.

Artikel 292

Verserende retssager

Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et aktiv eller en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor retssagen verserer.

Artikel 293

Administratorer og likvidatorer

1.  

Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af den afgørelse, hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest udstedt af hjemlandets kompetente myndigheder.

Den medlemsstat, i hvilken administratoren eller likvidatoren ønsker at handle, kan forlange en oversættelse til det eller et af de officielle sprog i den pågældende medlemsstat. Der stilles ikke krav om en formel bekræftelse af denne oversættelse eller andre lignende formaliteter.

2.  

Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle de beføjelser, de kan udøve på hjemlandets område.

Desuden kan der efter hjemlandets lovgivning udpeges personer til at bistå eller repræsentere administratorerne og likvidatorerne under saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og specielt med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i disse lande.

3.  

Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal administratorer eller likvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, i hvilke de ønsker at handle, især for så vidt angår bestemmelserne om realisering af formuegenstande og underretning af ansatte.

Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre voldgiftsspørgsmål eller bilægge tvister.

Artikel 294

Notering i offentligt register

1.  

Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den behørige bemyndigelse i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning eller afgørelsen om indledning af en likvidation noteret i ethvert relevant offentligt register, som føres i de øvrige medlemsstater.

Foreskriver en medlemsstat obligatorisk notering, træffer den i første afsnit omhandlede myndighed eller person de nødvendige foranstaltninger til, at tinglysningen eller registreringen kan finde sted.

2.   Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.

Artikel 295

Tavshedspligt

Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i artikel 270, 273 og 296 fastlagte procedurer, er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt som fastlagt i artikel 64-69, dog med undtagelse af de retslige myndigheder, som er omfattet af de gældende nationale bestemmelser.

Artikel 296

Behandling af filialer af tredjelandsforsikringsselskaber

Når et tredjelandsforsikringsselskab har filialer i mere end én medlemsstat, behandles hver filial individuelt med hensyn til anvendelsen af dette afsnit.

De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på at samordne deres aktioner.

Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.

AFSNIT V

ANDRE BESTEMMELSER

Artikel 297

Ret til domstolsprøvelse

Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et forsikrings- eller genforsikringsselskab i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan gøres til genstand for domstolsprøvelse.

Artikel 298

Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen

1.   Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af dette direktiv. 2.   Kommissionen og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder arbejder snævert sammen med henblik på at lette tilsynet med forsikrings- og genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskeligheder, der måtte opstå ved anvendelsen af dette direktiv. 3.  

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv.

Kommissionen og tilsynsmyndighederne i de pågældende medlemsstater gennemgår disse problemer så hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmæssig løsning.

Artikel 299

Euro

Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er den modværdi i national valuta, som skal tages i betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i oktober samme år, på hvilken der foreligger modværdier af euro i alle Fællesskabets valutaer.

Artikel 300

Revision af beløb udtrykt i euro

▼M5

Beløb udtrykt i euro i dette direktiv revideres hvert femte år ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentuelle ændring i samtlige medlemsstaters almindelige harmoniserede forbrugerprisindeks, som offentliggøres af Kommissionen (Eurostat), begyndende den 31. december 2015 indtil revisionstidspunktet, og rundes op til et multiplum af 100 000 EUR.

▼B

Er ændringen siden sidste revision mindre end 5 %, revideres beløbene ikke.

Kommissionen offentliggør de således reviderede beløb i Den Europæiske Unions Tidende.

Medlemsstaterne gennemfører de reviderede beløb senest 12 måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

▼M5

Artikel 301

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/9/EF ( 28 ). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011. 2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. 3.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 4.

Artikel 301a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2.   Delegationen af beføjelser som omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 23. maj 2014.

▼M13

Delegationen af beføjelser omhandlet i artikel 29, 105, 105a, 213a, 233b, 256b og 304e tillægges Kommissionen for en periode på fire år fra den 28. januar 2025.

▼M13

Den i første og andet afsnit omhandlede delegation af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

Kommissionen aflægger en rapport om de delegerede beføjelser senest seks måneder inden udløbet af hver periode på fire år.

▼M13

3.   Den i artikel 17, 29, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 105, 105a, 109a, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 213a, 216, 217, 227, 233b, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 256b, 258, 260, 304e og 308b omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

▼M5

4.   Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet samtidigt herom.

▼M13

5.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17, 29, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 105, 105a, 109a, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 213a, 216, 217, 227, 233b, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 256b, 258, 260 eller 308b træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. 5a.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 304e træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på en måned fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med en måned på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

▼M5

Artikel 301b

Indledende bestemmelse om reguleringsmæssige tekniske standarder

1.   Indtil den 24. maj 2016 skal Kommissionen, når den for første gang vedtager de reguleringsmæssige tekniske standarder i henhold til artikel 50, 58, 75, 86, 92, 97, 111, 135, 143, 244, 245, 248 og 249, følge proceduren i artikel 301a. Ændringer af sådanne delegerede retsakter eller, efter overgangsperioden udløb, enhver ny reguleringsmæssig teknisk standard vedtages i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010. 2.   Delegationen af beføjelser i stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) nr. 1094/2010. 3.   EIOPA kan inden den 24. maj 2016 forelægge Kommissionen udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling på de finansielle markeder af de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 17, 31, 35, 37, 50, 56, 75, 86, 92, 97, 99, 109a, 111, 114, 127, 130, 135, 143, 172, 210, 211, 216, 217, 227, 234, 241, 244, 245, 247, 248, 256, 258, 260 og 308b.

Disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder skal være begrænset til de tekniske aspekter af de i første afsnit omhandlede delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

▼B

Artikel 302

Underretninger foretaget, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft

Den vurderingsprocedure, der anvendes i forbindelse med påtænkte erhvervelser, som der i henhold til artikel 57 er givet underretning om til de kompetente myndigheder, inden de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 57-63 sættes i kraft, gennemføres efter gældende national lovgivning i medlemsstaterne på tidspunktet for underretningen.

▼M6 —————

▼B

Artikel 304

Løbetidsbaseret »equity risk«-delmodul

1.  

Medlemsstaterne kan tillade livsforsikringsselskaber, der yder:

a) 

arbejdsmarkedsrelaterede pensioner i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2003/41/EF, eller

b) 

pensionsydelser, der udbetales ved pensionsalderens indtræden eller forventede indtræden, såfremt de præmier, der er indbetalt for disse ydelser, er forbundet med et skattefradrag, der tildeles forsikringstagerne i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, der har godkendt selskabet,

hvor:

i) 

alle aktiver og passiver svarende til virksomheden afgrænses, forvaltes og organiseres adskilt fra forsikringsselskabets andre aktiviteter uden mulighed for overførsel

ii) 

selskabets aktiviteter for så vidt angår litra a) og b), i forbindelse med hvilke den i dette stykke omhandlede metode finder anvendelse, kun udføres i den medlemsstat, hvor selskabet er godkendt, og

iii) 

den gennemsnitlige løbetid for de passiver, der svarer til virksomheden, og som indehaves af selskabet, overstiger et gennemsnit på 12 år,

at anvende et »equity risk«-delmodul fra solvenskapitalkravet, der er afstemt ved at anvende en Value-at-Risk-værdi i et tidsrum, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskabs investeringer i aktier med et konfidensniveau, som sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svarende til det, der er fastsat i artikel 101, såfremt den i denne artikel omhandlede metode kun anvendes med henblik på de i nr. i) omhandlede aktiver og passiver. Ved beregningen af solvenskapitalkravet tages der fuldt ud højde for disse aktiver og passiver med henblik på bedømmelse af diversifikationseffekterne uanset behovet for at beskytte interesserne for forsikringstagere og begunstigede i andre medlemsstater.

Metoden i første afsnit benyttes kun — med tilsynsmyndighedernes godkendelse — hvis såvel solvens- og likviditetsstillingen som det pågældende selskabs strategier, processer og rapporteringsprocedurer for forvaltningen af aktiver og passiver er i stand til løbende at sikre, at den kan indehave aktieinvesteringer i en periode, der svarer til den typiske ihændehaverperiode for det pågældende selskab investeringer i aktier. Selskabet skal over for tilsynsmyndigheden kunne godtgøre, at denne forudsætning er til stede med det nødvendige konfidensniveau til at give forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau svarende til niveauet i artikel 101.

Forsikrings- og genforsikringsselskaber må ikke vende tilbage til anvendelse af metoden i artikel 105 undtagen under behørigt begrundede omstændigheder og med tilsynsmyndighedernes godkendelse.

▼M13

2.   Fra den 30. januar 2027 kan livsforsikringsselskaber fortsat kun anvende den tilgang, der er omhandlet i stk. 1, på aktiver og passiver, for hvilke tilsynsmyndighederne har godkendt anvendelse af det løbetidsbaserede »equity risk«-undermodul før den 30. januar 2027.

▼M12

Artikel 304b

Adgang til oplysninger på det fælles europæiske adgangspunkt

1.   Fra den 10. januar 2030 sikrer medlemsstaterne, at forsikrings- eller genforsikringsselskaber, når de offentliggør oplysninger som omhandlet i dette direktivs artikel 51, stk. 1, og artikel 256, stk. 1, samtidig indsender disse oplysninger til det relevante indsamlingsorgan, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, med det formål at gøre dem tilgængelige på det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 ( 29 ).

Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:

a) 

Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859 eller, hvis det er påkrævet i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 4), i nævnte forordning.

b) 

Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som oplysningerne vedrører

ii) 

forsikrings- eller genforsikringsselskabets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

forsikrings- eller genforsikringsselskabets størrelse efter kategori som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra d), i nævnte forordning

iv) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

v) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

2.   Med henblik på stk. 1, litra b), nr. ii), pålægger medlemsstaterne forsikrings- eller genforsikringsselskaber at erhverve en identifikator for juridiske enheder. 3.   Senest den 9. januar 2030 udpeger medlemsstaterne med henblik på at gøre de i denne artikels stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på ESAP mindst ét indsamlingsorgan som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 og underretter ESMA herom. 4.   Fra den 10. januar 2030 skal de oplysninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 25a, gøres tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 EIOPA. EIOPA udtrækker disse oplysninger af de oplysninger, som den kompetente myndighed har meddelt i overensstemmelse med artikel 25a i dette direktiv, med henblik på oprettelse af den liste, der er omhandlet i artikel 25a i dette direktiv.

Nævnte oplysninger skal opfylde følgende krav:

a) 

Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859.

b) 

Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som oplysningerne vedrører

ii) 

hvis en sådan findes, forsikrings- eller genforsikringsselskabets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

5.   Fra den 10. januar 2030 sikrer medlemsstaterne, at de oplysninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 271, stk. 1, og artikel 280, stk. 1, gøres tilgængelige på ESAP. Med henblik herpå er indsamlingsorganet som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2023/2859 den kompetente myndighed.

Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne opfylder følgende krav:

a) 

Oplysningerne skal indsendes i et dataekstraherbart format som defineret i artikel 2, nr. 3), i forordning (EU) 2023/2859.

b) 

Oplysningerne skal ledsages af følgende metadata:

i) 

alle navnene på det forsikrings- eller genforsikringsselskab, som oplysningerne vedrører

ii) 

hvis en sådan findes, forsikrings- eller genforsikringsselskabets identifikator for juridiske enheder som præciseret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra b), i forordning (EU) 2023/2859

iii) 

typen af oplysninger som klassificeret i henhold til artikel 7, stk. 4, litra c), i nævnte forordning

iv) 

angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

6.  

Med henblik på at sikre den effektive indsamling og forvaltning af oplysninger, der indsendes i overensstemmelse med stk. 1, udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som præciserer følgende:

a) 

eventuelle andre metadata, som skal ledsage oplysningerne

b) 

struktureringen af data, som indgår i oplysningerne

c) 

de oplysninger, for hvilke det maskinlæsbare format er påkrævet, og, i sådanne tilfælde, hvilket maskinlæsbart format der skal anvendes.

Med henblik på litra c) vurderer EIOPA fordele og ulemper ved forskellige maskinlæsbare formater og foretager passende praktiske afprøvninger.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i nærværende stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

7.   EIOPA vedtager om nødvendigt retningslinjer for at sikre, at de metadata, der indsendes i overensstemmelse med stk. 6, første afsnit, litra a), er korrekte.

▼M13

Artikel 304c

Rapport om bæredygtighedsrisici

1.   EIOPA vurderer efter konsultation af ESRB på grundlag af tilgængelige data og resultaterne fra den platform for bæredygtig finansiering, der er omhandlet i artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 ( 30 ), og EBA i forbindelse med dens arbejde i henhold til mandatet i artikel 501c, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, om en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver eller aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, er berettiget. EIOPA vurderer navnlig de potentielle virkninger af en særlig tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver og aktiviteter, som i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, eller som i væsentlig grad er forbundet med skade på sådanne mål for beskyttelsen af forsikringstagere og den finansielle stabilitet i Unionen, herunder aktiver relateret til fossile brændstoffer.

EIOPA forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 1. marts 2025. Rapporten skal i relevant omfang tage hensyn til en mulig risikobaseret tilsynsmæssig behandling af eksponeringer vedrørende aktiver og aktiviteter, som i væsentlig grad er forbundet med miljømæssige eller sociale mål, eller som i væsentlig grad er forbundet med skade på sådanne mål. Rapporten ledsages af en vurdering af indvirkningen af denne mulige risikobaserede tilsynsmæssige behandling af sådanne eksponeringer på forsikrings- og genforsikringsselskaber.

2.   EIOPA gennemgår mindst hvert femte år med hensyn til naturkatastroferisiko omfanget og kalibreringen af standardparametrene for undermodulet for skadesforsikring ved katastroferisiko i solvenskapitalkravet omhandlet i artikel 105, stk. 2, tredje afsnit, litra b). Med henblik på disse gennemgange tager EIOPA hensyn til den seneste tilgængelige relevante dokumentation om klimavidenskab og relevansen af risici, hvad angår de risici, som forsikres af forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender standardformlen til beregning af undermodulet for skadesforsikring ved katastroferisiko i solvenskapitalkravet.

Den første gennemgang i henhold til første afsnit skal være afsluttet senest den 29. januar 2027.

Hvis EIOPA i forbindelse med en gennemgang i henhold til første afsnit finder, at der på grund af anvendelsesområdet for eller kalibreringen af standardparametrene for undermodulet for skadesforsikring ved katastroferisiko er en betydelig uoverensstemmelse mellem den del af solvenskapitalkravet, der vedrører naturkatastrofer, og den faktiske naturkatastroferisiko, som forsikrings- og genforsikringsselskaber står over for, forelægger EIOPA en udtalelse om naturkatastroferisiko for Kommissionen.

En udtalelse om naturkatastroferisiko, der forelægges Kommissionen i henhold til tredje afsnit, skal tage hensyn til omfanget eller kalibreringen af standardparametrene for undermodulet for skadesforsikring ved katastroferisiko i solvenskapitalkravet for at kunne afhjælpe den konstaterede afvigelse, og den ledsages af en vurdering af de foreslåede ændringers indvirkning på forsikrings- og genforsikringsselskaber.

3.   EIOPA vurderer, om og i hvilket omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber vurderer deres væsentlige eksponering for risiko vedrørende tab af biodiversitet som led i den vurdering, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1. EIOPA vurderer efterfølgende, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber tager behørigt hensyn til disse risici. EIOPA forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 30. juni 2025.

EBA, EIOPA og ESMA udarbejder i det fælles udvalg, der er omhandlet i artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010, retningslinjer for at sikre, at konsekvens, langsigtede overvejelser og fælles standarder for vurderingsmetoder integreres i stresstestning af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici. Det fælles udvalg offentliggør disse retningslinjer senest den 10. januar 2026. EBA, EIOPA og ESMA undersøger i dette fælles udvalg, hvordan sociale og ledelsesmæssige risici kan integreres i stresstestning.

Artikel 304d

Gennemgang med hensyn til adskillelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed og kapitalbuffere

1.   EIOPA vurderer, om kravet om adskillelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, der er omhandlet i artikel 73, stk. 1, stadig er berettiget. EIOPA vurderer navnlig virkningerne af at opretholde og de potentielle virkninger af at ophæve kombinationsforbuddet, i det mindste med hensyn til beskyttelse af forsikringstagere, potentiel krydssubsidiering mellem livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed, markedseffektivitet og konkurrencedygtighed. Med henblik på vurderingen tager EIOPA hensyn til de tilsynsmæssige erfaringer med blandede selskaber. EIOPA forelægger Kommissionen en rapport om sine resultater senest den 31. januar 2028. 2.   EIOPA overvåger indtil 31. januar 2032 bidraget til koncernens solvenskapitalkrav omhandlet i dette direktivs artikel 228, stk. 3, litra a), nr. ii), fra det kombinerede bufferkrav for tilknyttede kreditinstitutter som defineret i artikel 128, nr. 6), i direktiv 2013/36/EU. Med henblik herpå samarbejder EIOPA med EBA og aflægger rapport til Kommissionen om eventuelle resultater.

Artikel 304e

Forlængelse af frister under ekstraordinære omstændigheder

1.   I tilfælde af en ekstraordinær sundhedskrise, naturkatastrofe eller anden ekstrem hændelse vurderer EIOPA på eget initiativ eller efter anmodning fra én eller flere tilsynsmyndigheder eller fra Kommissionen, om en sådan ekstraordinær sundhedskrise, naturkatastrofe eller anden ekstrem hændelse i væsentlig grad påvirker forsikrings- og genforsikringsselskabers driftsmæssige kapacitet og forhindrer dem i at indgive oplysninger inden for de frister, der er fastsat i artikel 35b, stk. 1, 2 og 3, artikel 51, stk. 7, artikel 254, stk. 3, artikel 256, stk. 1, og artikel 256b, stk. 1. I forbindelse med denne vurdering arbejder EIOPA tæt sammen med de relevante tilsynsmyndigheder for at fastslå indvirkningen af den ekstreme hændelse på evnen til at indgive oplysninger inden for de frister, der er fastsat i disse bestemmelser.

EIOPA forelægger sin vurdering for Kommissionen uden unødig forsinkelse og senest én uge efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning.

Hvis EIOPA finder, at en ekstraordinær sundhedskrise, naturkatastrofe eller anden ekstrem hændelse i væsentlig grad påvirker forsikrings- og genforsikringsselskabers driftsmæssige kapacitet og forhindrer dem i at overholde de frister, der er fastsat i artikel 35b, stk. 1, 2 og 3, artikel 51, stk. 7, artikel 254, stk. 3, artikel 256, stk. 1, og artikel 256b, stk. 1, offentliggør EIOPA såvel som de relevante tilsynsmyndigheder disse oplysninger på deres respektive websteder.

Kommissionen kan forlænge disse frister ved hjælp af en delegeret retsakt vedtaget i overensstemmelse med denne artikel.

2.  

For at sikre lige konkurrencevilkår i forbindelse med anvendelsen af stk. 1 kan Kommissionen supplere dette direktiv ved at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a for individuelle ekstreme hændelser, som:

a) 

fastlægger anvendelsesområdet for forlængelse af frister under hensyntagen til de forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er påvirket af hændelsen

b) 

fastsætter ekstraordinære forlængede frister for indberetning, som kan være op til ti uger længere end dem, der er fastsat i artikel 35b, stk. 1, 2 og 3, artikel 51, stk. 7, artikel 254, stk. 3, artikel 256, stk. 1, og artikel 256b, stk. 1, og

c) 

præciserer, hvilke oplysninger omhandlet i artikel 35b, stk. 1, 2 og 3, artikel 51, stk. 7, artikel 254, stk. 3, artikel 256, stk. 1, og artikel 256b, stk. 1, der skal indberettes inden for sådanne forlængede frister.

Hvis EIOPA ikke har forelagt en vurdering i overensstemmelse med stk. 1, indhenter Kommissionen EIOPA's synspunkter, alt efter tilfældet, inden den vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikel.

▼B

AFSNIT VI

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

KAPITEL I

Overgangsbestemmelser

Afdeling 1

Forsikring

Artikel 305

Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger

1.   Medlemsstaterne kan fritage skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte kravene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og som den 31. juli 1978 endnu ikke havde nået en årlig indbetaling af præmier eller bidrag på det seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF nævnte minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det regnskabsår, i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne garantifond. På grundlag af resultaterne af den i artikel 298, stk. 2, nævnte undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen, hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.

▼M13 —————

▼B

4.   Efter anmodning fra de skadesforsikringsselskaber, der opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 4 og 5, ophæver medlemsstaterne restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser, deponering eller sikkerhedsstillelse.

Artikel 306

Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber

1.   Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i filialmedlemsstaten gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 145 og 146. 2.   Artikel 147 og 148 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab, der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

Afdeling 2

Genforsikring

Artikel 307

Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF

En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i direktiv 2005/68/EF om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF indtil den 10. december 2008.

Artikel 308

Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber

1.  

Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i overensstemmelse med bestemmelserne i den medlemsstat, hvor de har hovedsæde, har opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirksomhed inden den 10. december 2005, anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel 14.

De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af genforsikringsvirksomhed og kravene i artikel 18, stk. 1, litra b) og d) til g), artikel 19, 20 og 24 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3 og 4.

2.   Medlemsstaterne kan dog indrømme de i stk. 1 omhandlede genforsikringsselskaber, der den 10. december 2005 ikke opfyldte bestemmelserne i artikel 18, stk. 1, litra b), artikel 19 og 20 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3 og 4, indtil den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.

▼M5

Afdeling 3

Forsikring og genforsikring

▼M13 —————

▼M5

Artikel 308b

Overgangsforanstaltninger

1.  

Uden at det berører artikel 12 er forsikrings- og genforsikringsselskaber, der den 1. januar 2016 ophører med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler og udelukkende forvalter deres eksisterende portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, ikke underlagt afsnit I, II og III i dette direktiv indtil de datoer, der er fastsat i stk. 2, hvis:

a) 

virksomheden har godtgjort over for tilsynsmyndigheden, at den vil afslutte sin virksomhed inden den 1. januar 2019, eller

b) 

virksomheden er omfattet af saneringsforanstaltninger, som fastsat i afsnit IV, kapitel II, og en administrator er udpeget.

2.  

Forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der falder ind under:

a) 

stk. 1, litra a), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2019 eller fra en tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af afslutning af virksomhedens aktiviteter

b) 

stk. 1, litra b), skal være omfattet af afsnit I, II og III i dette direktiv fra den 1. januar 2021 eller fra en tidligere dato, hvis tilsynsmyndigheden ikke er tilfreds med de fremskridt, der er gjort i retning af afslutning af virksomhedens aktiviteter.

3.  

Forsikrings- og genforsikringsselskaber er kun omfattet af overgangsforanstaltningerne i stk. 1 og 2, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) 

virksomheden er ikke del af en koncern, eller hvis den er, ophører alle de virksomheder, der er en del af koncernen, med at indgå nye forsikrings- eller genforsikringsaftaler.

b) 

virksomheden forelægger sin tilsynsmyndighed en årsberetning om, hvilke fremskridt der er gjort i forbindelse med afslutning af dens aktiviteter.

c) 

virksomheden har meddelt sin tilsynsmyndighed, at den anvender overgangsforanstaltningerne.

Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at et selskab kan operere i overensstemmelse med afsnit I, II og III i dette direktiv.

4.   Medlemsstaterne udarbejder en liste over de berørte forsikrings- og genforsikringsselskaber og videregiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.

▼M13 —————

▼M5

9.  

Uanset artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 1-basiskapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:

a) 

var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først

b) 

pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 50 % af den faktiske solvensmargen i henhold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2005/68/EF

c) 

ikke ellers ville være klassificeret under tier 1 eller tier 2 i overensstemmelse med artikel 94.

10.  

Med forbehold af artikel 94 skal grundlæggende kapitalgrundlagselementer inkluderes i tier 2-basiskapitalgrundlaget i op til ti år efter den 1. januar 2016, forudsat at disse elementer:

a) 

var udstedt før den 1. januar 2016 eller før datoen for ikrafttrædelsen af den i artikel 97 omhandlede delegerede retsakt, alt efter hvilken dato der kommer først,

b) 

pr. 31. december 2015 kunne anvendes til at dække op til 25 % af den faktiske solvensmargen i henhold til love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i medfør af artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF, artikel 1 i direktiv 2002/13/EF, artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2005/68/EF.

▼M7 —————

▼M13

12.   Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 sikrer medlemsstaterne, at de standardparametre, der skal anvendes til beregning af undermodulet for koncentration af markedsrisici og undermodulet for spread risk i overensstemmelse med standardformlen, er de samme for så vidt angår eksponeringer for medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, som er indgået før den 1. januar 2023 og denomineret og finansieret i en hvilken som helst medlemsstats nationale valuta, som dem, der ville finde anvendelse på sådanne eksponeringer, der er denomineret og finansieret i deres nationale valuta.

▼M5

13.  

Uanset artikel 100, artikel 101, stk. 3, og artikel 104 skal de standardparametre, der skal benyttes for aktier, som selskabet købte før eller på den 1. januar 2016, til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse med standardformlen, uden den mulighed, der fastsættes i artikel 304, beregnes som det vægtede gennemsnit af:

a) 

den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse med artikel 304, og

b) 

den standardparameter, der benyttes til beregning af undermodulet »equity risk« i overensstemmelse med standardformlen uden den i artikel 304 fastsatte mulighed.

Vægtningen for den parameter, der anføres i første afsnit, litra b), skal i slutningen af hvert år som minimum øges lineært fra 0 % i løbet af det år, der begynder den 1. januar 2016, til 100 % den 1. januar 2023.

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 301a delegerede retsakter, der yderligere præciserer de kriterier, der skal opfyldes, herunder de aktier, der skal være omfattet af overgangsforanstaltningen.

For at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af denne overgangsperiode udarbejder EIOPA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende procedurerne for anvendelsen af dette stykke.

EIOPA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i fjerde afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010.

14.   Uanset artikel 138, stk. 3, og uden at det berører stk. 4 i samme artikel, gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den obligatoriske solvensmargen, der er omhandlet i henholdsvis artikel 16a i direktiv 73/239/EØF, artikel 28 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 37, 38 eller 39 i direktiv 2005/68/EF, som gældende i henhold til medlemsstatens lovgivning dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310, men ikke opfylder solvenskapitalkravet i det første år af gennemførelsen af dette direktiv, kræver tilsynsmyndighederne, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger til at afsætte det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet inden den 31. december 2017.

Det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hver tredje måned tilsynsmyndigheden en situationsrapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt for at skabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.

Den i første afsnit omhandlede forlængelse annulleres, hvis situationsrapporten viser, at der ikke er sket betydelige fremskridt i retning af en genskabelse af det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller en reduktion af risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet, mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og datoen for forelæggelsen af situationsrapporten.

▼M6

15.   Såfremt hjemlande på datoen for nærværende direktivs ikrafttræden anvendte bestemmelser som omhandlet i artikel 4 i direktiv (EU) 2016/2341, kan disse hjemlande frem til den 31. december 2022 fortsat anvende de love og administrative bestemmelser, som de havde vedtaget for at overholde artikel 1-19, 27-30, 32-35 og 37-67 i direktiv 2002/83/EF i den udgave, som var gældende pr. 31. december 2015.

Hvis et hjemland fortsat anvender de pågældende love og administrative bestemmelser, beregner forsikringsselskaberne i det pågældende hjemland deres solvenskapitalkrav som summen af følgende:

a) 

et teoretisk solvenskapitalkrav vedrørende deres forsikringsvirksomhed, beregnet uden arbejdsmarkedsrelateret pensionsvirksomhed i henhold til artikel 4 i direktiv (EU) 2016/2341

b) 

solvensmargenen vedrørende den arbejdsmarkedsrelaterede pensionsvirksomhed beregnet i henhold til de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget for at overholde artikel 28 i direktiv 2002/83/EF.

Senest den 31. december 2017 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvorvidt perioden omhandlet i første afsnit bør forlænges under hensyn til de ændringer i EU-retten eller national ret, som følger af nærværende direktiv.

▼M5

16.   Medlemsstaterne kan give det endelige moderforsikrings- eller genforsikringsselskab tilladelse til i en periode indtil den 31. marts 2022 at ansøge om godkendelse af en intern koncernmodel for en del af en koncern, hvor både selskabet og det endelige moderselskab er etableret i den samme medlemsstat, og hvis denne del udgør en særskilt del med en væsentlig anden risikoprofil end resten af koncernen. 17.   ►M13  Uanset artikel 218, stk. 2 og 3, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i nærværende artikels stk. 9-12 og 15 samt i artikel 308c, 308d og 308e tilsvarende anvendelse på koncernniveau.

Når en forsikrings- eller genforsikringskoncern eller et af dens datterselskaber eller genforsikringsselskaber anvender overgangsforanstaltningen på de risikofrie rentesatser omhandlet i artikel 308c eller overgangsforanstaltningen på forsikringsmæssige hensættelser omhandlet i artikel 308d, offentliggør det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab som en del af sin rapport om koncernens solvens og finansielle situation, jf. artikel 256, og ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 308c, stk. 4, litra c), og i artikel 308d, stk. 5, litra c), en kvantificering af indvirkningen på selskabets finansielle situation ud fra den antagelse, at det kapitalgrundlag, der hidrører fra anvendelse af disse overgangsforanstaltninger, ikke effektivt kan gøres tilgængelige til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende selskab, for hvilket koncernens solvens beregnes.

Når en forsikrings- eller genforsikringskoncern i væsentlig grad er afhængig af, at de overgangsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 308c og 308d, anvendes således, at det giver et forkert billede af koncernens faktiske solvens, selv om koncernens solvenskapitalkrav ville blive opfyldt uden anvendelse af disse overgangsforanstaltninger, har den koncerntilsynsførende beføjelse til at træffe passende foranstaltninger, herunder mulighed for at reducere det kapitalgrundlag, der hidrører fra anvendelse af de overgangsforanstaltninger, og som kan anses for at kunne dække koncernens solvenskapitalkrav. ◄

Uanset artikel 218, stk. 2, 3 og 4, finder overgangsbestemmelserne som omhandlet i denne artikels stk. 14 tilsvarende anvendelse på koncernniveau, samt i de tilfælde hvor de deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern overholder den korrigerede solvens, som er omhandlet i artikel 9 i direktiv 98/78/EF, men ikke overholder koncernens solvenskapitalkrav.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 301a vedrørende fastsættelse af ændringerne i koncernsolvensen, når de i nærværende artikels stk. 13 omhandlede overgangsbestemmelser finder anvendelse, og som vedrører:

a) 

eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt kapitalgrundlag og af kapital, der er skabt inden for en koncern, som fastsat i artikel 222 og 223

b) 

værdiansættelsen af aktiver og passiver som fastsat i artikel 224

c) 

anvendelsen af beregningsmetoderne på tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber som fastsat i artikel 225

d) 

anvendelsen af beregningsmetoderne på mellemliggende forsikringsholdingselskaber som fastsat i artikel 226

e) 

metoderne til beregning af koncernsolvens som fastsat i artikel 230 og 233

f) 

beregningen af koncernsolvenskapitalkravet som fastsat i artikel 231

g) 

fastsættelsen af kapitaltillæg som fastsat i artikel 232

h) 

principperne for beregning af koncernsolvensen for et forsikringsholdingselskab som fastsat i artikel 235.

Artikel 308c

Overgangsforanstaltning vedrørende risikofrie renter

1.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres tilsynsmyndighed, anvende en overgangsjustering på den relevante risikofrie rentekurve, for så vidt angår tilladelige forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser.

▼M13

1a.  

Efter den 30. januar 2027 godkender tilsynsmyndighederne kun en overgangsjustering af den relevante risikofrie rentekurve i følgende tilfælde:

a) 

I en periode på 18 måneder forud for godkendelsen fandt reglerne i dette direktiv for første gang anvendelse på et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der anmoder om godkendelse efter at være blevet udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel 4.

b) 

I en periode på seks måneder forud for godkendelsen blev et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der anmoder om godkendelse, meddelt tilladelse til at acceptere en portefølje af forsikrings- eller genforsikringsaftaler, hvor det overdragende forsikrings- eller genforsikringsselskab anvendte overgangsjusteringen på den relevante risikofrie rentekurve for så vidt angår den pågældende portefølje af aftaler forud for overdragelsen.

▼M5

2.  

For hver enkelt valuta beregnes justeringen som en del af forskellen mellem:

a) 

renten som fastsat af forsikrings- eller genforsikringsselskabet i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i direktiv 2002/83/EF på den sidste dato for anvendelse af nævnte direktiv

b) 

den årlige effektive rente, beregnet som den enkelte diskonteringssats, der anvendt på cash flows for porteføljen af tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser giver en værdi svarende til værdien af det bedste skøn for porteføljen af forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, hvor der tages hensyn til tidsværdien under anvendelse af den relevante risikofrie rentekurve, jf. artikel 77, stk. 2.

Såfremt medlemsstaterne har vedtaget love og administrative bestemmelser i henhold til artikel 20, stk. 1, punkt B, litra a), nr. ii), i direktiv 2002/83/EF, fastsættes den rente, der er omhandlet i litra a) i første afsnit af dette stykke, ved hjælp af de metoder, der anvendes af forsikrings- eller genforsikringsselskabet, på den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF.

Den del, der er omhandlet i første afsnit, falder lineært ved slutningen af hvert år fra 100 % i det år, der begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.

Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, skal den relevante risikofrie rentekurve, der er omhandlet i litra b), være den i artikel 77d fastsatte justerede relevante risikofrie rentekurve.

3.  

De tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser omfatter kun forsikrings- eller genforsikringsforpligtelser, der opfylder følgende krav:

a) 

de aftaler, hvorfra forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne hidrører, blev indgået før den første dato for anvendelsen af dette direktiv, bortset fra fornyelse af aftaler på eller efter denne dato

b) 

indtil den sidste dato for anvendelse af direktiv 2002/83/EF, de forsikringsmæssige hensættelser for forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne blev fastsat i overensstemmelser med de love og administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 20 i nævnte direktiv på den sidste dato for anvendelse heraf

c) 

artikel 77b finder ikke anvendelse på forsikrings- og genforsikringsforpligtelserne.

4.  

Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:

a) 

ikke medtage de tilladelige forsikrings- og genforsikringsforpligtelser i beregningen af den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering

b) 

ikke anvende artikel 308d

▼M13

c) 

som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, der består af oplysninger rettet til markedsprofessionelle, jf. artikel 51, stk. 1b, offentliggøre alt det følgende:

i) 

det forhold, at de anvender overgangsjusteringen på den risikofrie rentekurve

ii) 

en kvantificering af indvirkningen på deres finansielle situation af ikke at anvende denne overgangsforanstaltning

iii) 

hvis selskabet ville opfylde solvenskapitalkravet uden anvendelse af denne overgangsforanstaltning, en begrundelse for dens anvendelse

iv) 

en vurdering af selskabets afhængighed af denne overgangsforanstaltning og, hvor det er relevant, en beskrivelse af de foranstaltninger, som selskabet har truffet eller planlagt for at mindske eller fjerne afhængigheden.

▼M5

Artikel 308d

Overgangsforanstaltning vedrørende forsikringsmæssige hensættelser

1.   Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan, såfremt der er indhentet forhåndsgodkendelse hos deres tilsynsmyndighed, anvende et fradrag på de forsikringsmæssige hensættelser. Dette fradrag kan anvendes på det i artikel 80 omhandlede niveau for homogene risikogrupper.

▼M13

1a.  

Efter den 30. januar 2027 godkender tilsynsmyndighederne kun et overgangsfradrag i forsikringsmæssige hensættelser i følgende tilfælde:

a) 

I en periode på 18 måneder forud for godkendelsen fandt reglerne i dette direktiv for første gang anvendelse på et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der anmoder om godkendelse efter at være blevet udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde i henhold til artikel 4.

b) 

I en periode på seks måneder forud for godkendelsen accepterede et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der anmoder om godkendelse, en portefølje af forsikrings- og genforsikringsaftaler, hvor det overdragende forsikrings- eller genforsikringsselskab anvendte overgangsjusteringen på den relevante risikofrie rentekurve for så vidt angår den pågældende portefølje af aftaler forud for overdragelsen.

▼M5

2.  

Overgangsfradraget svarer til en del af forskellen mellem følgende to beløb:

a) 

de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, beregnet i overensstemmelse med artikel 76 på den første dato for dette direktivs anvendelse

b) 

de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som vedtages i henhold til artikel 15 i direktiv 73/239/EØF, artikel 20 i direktiv 2002/83/EF og artikel 32 i direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310.

Den maksimale del, der kan fratrækkes, falder lineært ved udgangen af hvert år fra 100 % i det år, der begynder den 1. januar 2016, til 0 % den 1. januar 2032.

Såfremt forsikrings- og genforsikringsselskaber på den første dato for anvendelsen af dette direktiv anvender den i artikel 77d omhandlede volatilitetsjustering, beregnes det i litra a) omhandlede beløb med volatilitetsjusteringen på denne dato.

3.   Efter forhåndsgodkendelse fra eller på initiativ af tilsynsmyndigheden kan de forsikringsmæssige hensættelser, herunder i givet fald beløbet på volatilitetsjusteringen, der anvendes til at beregne det i stk. 2, litra a) og b) omhandlede overgangsfradrag, genberegnes hver 24. måned eller hyppigere, hvis selskabets risikoprofil har ændret sig væsentligt. 4.   Det i stk. 2 omhandlede fradrag kan begrænses af tilsynsmyndigheden, hvis anvendelsen af det kan medføre en reduktion af de krav til de finansielle midler, der gælder for selskabet, i forhold til dem, der beregnes i overensstemmelse med love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til direktiv 73/239/EØF, direktiv 2002/83/EF og direktiv 2005/68/EF dagen før disse direktiver ophæves i henhold til nærværende direktivs artikel 310. 5.  

Forsikring- og genforsikringsselskaber, der anvender stk. 1, skal:

a) 

ikke anvende artikel 308c

b) 

såfremt de ikke opfylder solvenskapitalkravet uden at anvende overgangsfradraget, hvert år forelægge deres tilsynsmyndighed en rapport med en redegørelse for de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med hensyn til ved afslutningen af den i stk. 2 omhandlede overgangsperiode at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller reducere deres risikoprofil for at sikre, at de igen opfylder solvenskapitalkravet

▼M13

c) 

som del af deres rapport om deres solvens og finansielle situation, der består af oplysninger rettet til markedsprofessionelle, jf. artikel 51, stk. 1b, offentliggøre alt det følgende:

i) 

det forhold, at de anvender overgangsfradraget på de forsikringsmæssige hensættelser

ii) 

en kvantificering af indvirkningen på deres finansielle situation af ikke at anvende dette overgangsfradrag

iii) 

hvis selskabet ville opfylde solvenskapitalkravet uden anvendelse af dette overgangsfradrag, en begrundelse for dets anvendelse

iv) 

en vurdering af selskabets afhængighed af dette overgangsfradrag og, hvor det er relevant, en beskrivelse af de foranstaltninger, som selskabet har truffet eller planlagt for at mindske eller fjerne afhængigheden.

▼M5

Artikel 308e

Indfasningsplan for overgangsforanstaltninger vedrørende risikofrie renter og forsikringsmæssige hensættelser

▼M13

Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der anvender de i artikel 77a, stk. 2, artikel 111, stk. 1, andet afsnit, eller artikel 308c eller 308d omhandlede overgangsforanstaltninger, underretter tilsynsmyndigheden, så snart de bemærker, at de ikke vil kunne opfylde solvenskapitalkravet uden at anvende disse overgangsforanstaltninger. Tilsynsmyndigheden kræver, at det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.

▼M5

Senest to måneder efter at have konstateret, at solvenskapitalkravet ikke kunne opfyldes uden anvendelse af disse overgangsforanstaltninger, forelægger det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab tilsynsmyndigheden en indfasningsplan med angivelse af de planlagte foranstaltninger til at etablere et niveau for det anerkendte kapitalgrundlag, der opfylder solvenskapitalkravet, eller til at reducere dets risikoprofil for at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Det berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab kan ajourføre indfasningsplanen i løbet af overgangsperioden.

De berørte forsikrings- eller genforsikringsselskab forelægger hvert år en rapport for deres tilsynsmyndighed med angivelse af de foranstaltninger, der er truffet, og det fremskridt, der er gjort, med henblik på at sikre opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden. Tilsynsmyndighederne tilbagekalder godkendelsen af anvendelsen af overgangsforanstaltningen, hvis denne situationsrapport viser, at det er urealistisk at opnå opfyldelse af solvenskapitalkravet ved udgangen af overgangsperioden.

▼M13

Artikel 308f

Forsikrings- og genforsikringsselskaber offentliggør i den del, der er rettet mod markedsprofessionelle, af rapporten om deres solvens og finansielle situation, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, den kombinerede indvirkning på deres finansielle situation af ikke at anvende indfasningen og overgangsforanstaltningerne i artikel 77a, stk. 2, artikel 308c og 308d og, hvor det er relevant, artikel 111, stk. 1, andet afsnit.

▼B

KAPITEL II

Afsluttende bestemmelser

Artikel 309

Gennemførelse

▼M5

1.  

Medlemsstaterne gennemfører og offentliggør de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 4, 10, 13, 14, 18, 23, 26-32, 34-49, 51-55, 67, 68, 71, 72, 74-85, 87-91, 93-96, 98, 100-110, 112, 113, 115-126, 128, 129, 131-134, 136-142, 144, 146, 148, 162-167, 172, 173, 178, 185, 190, 192, 210-233, 235-240, 243-258, 260-263, 265, 266, 303 og 304 samt bilag III og IV senest den 31. marts 2015. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

▼M2

De i første afsnit omhandlede love og administrative bestemmelser anvendes fra den ►M4   1. januar 2016  ◄ .

▼B

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen fastsættes af medlemsstaterne.

▼M13 —————

▼B

2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 310

Ophævelse

Direktiv 64/225/EØF, 73/239/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 78/473/EØF, 84/641/EØF, 87/344/EØF, 88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF, 2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra ►M4   1. januar 2016  ◄ , dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anvendelse af direktiverne berøres heraf.

Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv og læses i overensstemmelse med den i bilag VII anførte sammenligningstabel.

▼M5

Artikel 310a

EIOPA's personale og ressourcer

EIOPA vurderer de personale- og ressourcebehov, der opstår som følge af overtagelsen af dens beføjelser og opgaver i overensstemmelse med dette direktiv, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i forbindelse hermed.

▼M5

Artikel 311

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

▼M13 —————

▼M5

Artikel 1, 2, 3, 5-9, 11, 12, 15, 16, 17, 19-22, 24, 25, 33, 57-66, 69, 70, 73, 145, 147, 149-161, 168-171, 174-177, 179-184, 186-189, 191, 193-209, 267-300, 302 og 305-308, 308b, samt bilag I og II, V, VI og VII finder anvendelse fra den 1. januar 2016.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter samt reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder inden den i stk. 3 anførte dato.

▼B

Artikel 312

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

BILAG I

SKADESFORSIKRINGSKLASSER

A.   Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

1.   Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):

—  fastsatte ydelser —  skadeserstatninger —  kombinationer —  passagerers tilskadekomst.

2.   Sygdom:

—  fastsatte ydelser —  skadeserstatninger —  kombinationer.

3.   Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)

Alle skader på:

—  motordrevne landkøretøjer —  ikke-motordrevne landkøretøjer.

4.   Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer

Alle skader på jernbanekøretøjer.

5.   Kaskoforsikring for luftfartøjer

Alle skader på luftfartøjer.

6.   Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder

Alle skader på:

—  flodfartøjer —  indsøfartøjer —  havfartøjer.

7.   Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)

Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.

8.   Brand og naturkræfter

Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af:

—  brand —  eksplosion —  storm —  naturkræfter bortset fra storm —  kerneenergi —  jordskred.

9.   Andre skader på ejendom

Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, bortset fra dem, der er anført i klasse 8.

10.   Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer

Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

11.   Ansvarsforsikring for luftfartøjer

Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

12.   Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder

Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens ansvar).

13.   Almindelig ansvarsforsikring

Ethvert ansvar, der ikke er anført under klasse 10, 11 og 12.

14.   Kredit:

—  almindelig insolvens —  eksportkredit —  salg på afbetaling —  hypotekforsikring —  landbrugsforsikring.

15.   Kaution:

—  direkte kaution —  indirekte kaution.

16.   Diverse økonomiske tab:

—  arbejdsløshedsrisici —  incassotab (almindeligt) —  dårligt vejr —  tab af fortjeneste —  vedblivende almindelige omkostninger —  uforudsete handelsudgifter —  tab af salgsværdi —  husleje- eller indtægtstab —  andre indirekte handelstab —  andre ikke forretningsmæssige økonomiske tab —  andre økonomiske tab.

17.   Retshjælpsforsikring

— Retshjælpsforsikring.

18.   Assistance

Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejse, under fravær fra deres bopæl eller deres sædvanlige opholdssted.

B.   Benævnelse af den tilladelse, der gives samtidig for flere klasser

Følgende navne benyttes om tilladelser, som samtidig omfatter nedenstående klasser:

▼C1

a) 

klasserne 1 og 2: »ulykke- og sygeforsikring«

▼B

b) 

klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10: »motorkøretøjsforsikring«

c) 

klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12: »sø- og transportforsikring«

d) 

klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11: »luftfartsforsikring«

e) 

klasserne 8 og 9: »brand og andre skader på ejendom«

f) 

klasserne 10, 11, 12 og 13: »ansvarsforsikring«

g) 

klasserne 14 og 15: »kredit og kaution«

h) 

alle klasser: den af medlemsstaterne valgte benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

BILAG II

LIVSFORSIKRINGSKLASSER

I. 

Livsforsikringsformer som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i), ii) og iii), undtagen de i punkt II og III omhandlede

II. 

Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab. Forsikring, som kommer til udbetaling ved fødsel

III. 

Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. i) og ii)

IV. 

»Permanent health insurance« som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv)

V. 

Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i)

VI. 

Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii)

VII. 

Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) og iv)

VIII. 

De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. v)

IX. 

De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).

BILAG III

SELSKABSFORMER

A.   Skadesforsikringsselskabsformer:

1) 

i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verzekeringsvereniging«, »société coopérative/coöperatieve vennootschap«, »société mutualiste/maatschappij van onderlinge bijstand«

2) 

i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«

3) 

i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«

4) 

i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«

5) 

i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«, »Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«

6) 

i Republikken Estland: »aktsiaselts«

7) 

i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«

8) 

i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«

9) 

i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«

10) 

i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale«, »institution de prévoyance régie par le Code rural«, »mutuelle regie par le Code de la Mutualité«

▼M3

10a) 

for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«

▼B

11) 

i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«

12) 

i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«

13) 

i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas kooperatīvā biedrība«

14) 

i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«

15) 

i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »association d'assurances mutuelles«, »société coopérative«

16) 

i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«, »külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«

17) 

i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«

18) 

i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«

19) 

i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«

20) 

i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«

21) 

i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«

22) 

i Rumænien: »societãți pe acțiuni«, »societăți mutuale«

23) 

i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«

24) 

i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«

25) 

i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosakeyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«

26) 

i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsföreningar«

▼M13 —————

▼M5

28) 

under alle omstændigheder og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001 ( 31 )

29) 

for så vidt den pågældende medlemsstat giver mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksomhedsform kan tage form af et skadesforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 ( 32 ).

▼B

B.   Livsforsikringsselskabsformer:

1) 

i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verzekeringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«

2) 

i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«, »взаимозастрахователна кооперация«

3) 

i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«, »družstvo«;

4) 

i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)«

5) 

i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«, »öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«

6) 

i Republikken Estland: »aktsiaselts«

7) 

i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly Societies Acts«

8) 

i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«

9) 

i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«

10) 

i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de prévoyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«, »mutuelles régies par le code de la mutualité«

▼M3

10a) 

for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«, »društvo za uzajamno osiguranje«

▼B

11) 

i Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«

12) 

i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο«

13) 

i Republikken Letland: »apdrošināšanas akciju sabiedrība«, »savstarpējās apdrošināšanas kooperatīvā biedrība«

14) 

i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«

15) 

i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »association d'assurances mutuelles«, »société coopérative«

16) 

i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »biztosító egyesület«, »külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe«

17) 

i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija b »responsabbilta« limitata«

18) 

i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«

19) 

i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«

20) 

i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«

21) 

i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«

22) 

i Rumænien: »societăți pe acțiuni«, »societăți mutuale«

23) 

i Republikken Slovenien: »delniška družba«, »družba za vzajemno zavarovanje«

24) 

i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«

25) 

i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosakeyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«

26) 

i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidiga försäkringsbolag«, »understödsföreningar«

▼M13 —————

▼M5

28) 

under alle omstændigheder og som alternativ til de livsforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr. 2157/2001

29) 

for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksomhedsform kan tage form af et livsforsikringsselskab og som alternativ til de skadesforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i forordning (EF) nr. 1435/2003.

▼B

C.   Genforsikringsselskabsformer:

1) 

i Kongeriget Belgien: »société anonyme/naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle/onderlinge verzekeringsvereniging«, »société coopérative/cooperatieve vennootschap«

2) 

i Republikken Bulgarien: »акционерно дружество«

3) 

i Den Tjekkiske Republik: »akciová společnost«

4) 

i Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«

5) 

i Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«, »Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«

6) 

i Republikken Estland: »aktsiaselts«

7) 

i Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«

8) 

i Den Hellenske Republik: »ανώνυμη εταιρία«, »αλληλασφαλιστικός συνεταιρισμός«

9) 

i Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«

10) 

i Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de prévoyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«, »mutuelles régies par le code de la mutualité«

▼M3

10a) 

for Republikken Kroatien: »dioničko društvo«

▼B

11) 

i Den Italienske Republik: »società per azioni«

12) 

i Republikken Cypern: »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με μετοχές«, »εταιρεία περιορισμένης ευθύνης με εγγύηση«

13) 

i Republikken Letland: »akciju sabiedrība«, »sabiedrība ar ierobežotu atbildību«

14) 

i Republikken Litauen: »akcinė bendrovė«, »uždaroji akcinė bendrovė«

15) 

i Storhertugdømmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »association d'assurances mutuelles«, »société coopérative«

16) 

i Republikken Ungarn: »biztosító részvénytársaság«, »biztosító szövetkezet«, »harmadik országbeli biztosító magyarországi fióktelepe«

17) 

i Republikken Malta: »limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà limitata«

18) 

i Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«

19) 

i Republikken Østrig: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«

20) 

i Republikken Polen: »spółka akcyjna«, »towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych«

21) 

i den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«

22) 

i Rumænien: »societate pe actiuni«

23) 

i Republikken Slovenien: »delniška družba«

24) 

i Republikken Slovakiet: »akciová spoločnosť«

25) 

i Republikken Finland: »keskinäinen vakuutusyhtiö/ömsesidigt försäkringsbolag«, »vakuutusosakeyhtiö/försäkringsaktiebolag«, »vakuutusyhdistys/försäkringsförening«

26) 

i Kongeriget Sverige: »försäkringsaktiebolag«, »ömsesidigt försäkringsbolag«

▼M13 —————

▼M5

28) 

under alle omstændigheder og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1)-27) og 29), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i forordning (EF) nr. 2157/2001

29) 

for så vidt den pågældende medlemsstat åbner mulighed for, at et andelsselskabs juridiske virksomhedsform kan tage form af et genforsikringsselskab og som alternativ til de genforsikringsselskaber, der er angivet i punkt 1)-28), kan et selskab tage form af et europæisk andelsselskab som defineret i forordning (EF) nr. 1435/2003.

▼B

BILAG IV

STANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET (SCR)

1.   Beregning af det primære solvenskapitalkrav

Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 104, stk. 1, beregnes på følgende måde:

hvor SCRi betegner risikomodul i, SCRj betegner risikomodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

—  SCR non-life betegner risikomodulet for skadesforsikringer —  SCR life betegner risikomodulet for livsforsikringer —  SCR health betegner risikomodulet for sygeforsikringer —  SCR market betegner markedsrisikomodulet —  SCR default betegner risikomodulet for »modparts misligholdelse«.

Faktoren Corr i,j betegner den post, der er fastlagt i række i og i kolonne j i den følgende korrelationsmatrix:

j

i

Marked

Misligholdelse

Liv

»Health«

Skade

Marked

1

0,25

0,25

0,25

0,25

Misligholdelse

0,25

1

0,25

0,25

0,5

Liv

0,25

0,25

1

0,25

0

»Health«

0,25

0,25

0,25

1

0

Skade

0,25

0,5

0

0

1

2.   Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer

Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 105, stk. 2, beregnes på følgende måde:

hvor SCRi betegner delmodul i, SCRj betegner delmodul j, og hvor »i, j« betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

—  SCR nl premium and reserve betegner delmodulet »non-life premium and reserve risk« —  SCR nl catastrophe betegner delmodulet »non-life catastrophe risk«.

3.   Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer

Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 105, stk. 3, beregnes på følgende måde:

hvor SCRi betegner delmodul i, SCRj betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

—  SCR mortality betegner delmodulet »mortality risk« —  SCR longevity betegner delmodulet »longevity risk« —  SCR disability betegner delmodulet »disability — morbidity risk« —  SCR life expense betegner delmodulet »life expense risk« —  SCR revision betegner delmodulet »revision risk« —  SCR lapse betegner delmodulet »lapse risk« —  SCR life catastrophe betegner delmodulet »life catastrophe risk«.

4.   Beregning af markedsrisikomodulet

Markedsrisikomodulets struktur

Markedsrisikomodulet, jf. artikel 105, stk. 5, beregnes på følgende måde:

hvor SCRi betegner delmodul i, SCRj betegner delmodul j, og hvor »i,j« betyder, at summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af i og j. I beregningen erstattes SCRi og SCRj af følgende:

—  SCR interest rate betegner delmodulet »interest rate risk« —  SCR equity betegner delmodulet »equity risk« —  SCR property betegner delmodulet »property risk« —  SCR spread betegner delmodulet »spread risk« —  SCR concentration betegner delmodulet »market risk concentrations« —  SCR currency betegner delmodulet »currency risk«.

BILAG V

GRUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER, JF. ARTIKEL 159

1. 

ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)

2. 

bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra fragtførerens ansvar, præciseres senere)

3. 

brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)

4. 

luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)

5. 

almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)

6. 

kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)

7. 

øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).

BILAG VI

DEL A

Ophævede direktiver med ændringer

(jf. artikel 310)

Rådets direktiv 64/225/EØF

 

(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)

 

Tiltrædelsesakten af 1973, artikel 29, bilag I, punkt III, nr. G.1

 

(EFT L 73 af 27.3.1972, s. 89)

 

Rådets første direktiv 73/239/EØF

 

(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)

 

Tiltrædelsesakten af 1994, artikel 29, bilag I, nr. XI.B, artikel 29, bilag I, nr. XI.B.II.1

 

(EFT C 241 af 29.8.1994, s. 197)

 

(som erstattet ved Rådets afgørelse 95/1/EF)

 

(EFT L 1 af 1.1.1995, s. 1)

 

Tiltrædelsesakten af 2003, artikel 20, bilag II, nr. 3.1

 

(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 335)

 

Tiltrædelsesakten af 1985, artikel 26, bilag I, nr. II.c.1.a

 

(EFT L 302 af 15.11.1985, s. 156)

 

Rådets direktiv 76/580/EØF

kun artikel 1

(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)

Rådets direktiv 84/641/EØF

kun artikel 1 til 14

(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)

Rådets direktiv 87/343/EØF

kun artikel 1 og bilag

(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)

Rådets direktiv 87/344/EØF

kun artikel 9

(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)

Rådets andet direktiv 88/357/EØF

kun artikel 9, 10 og 11

(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)

Rådets direktiv 90/618/EØF

kun artikel 2, 3 og 4

(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)

Rådets direktiv 92/49/EØF

kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 13, 14, 17, 18, 24, 32, 33 og 53

(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF

kun artikel 1, 2, stk. 2, tredje led, og artikel 3, stk. 1

(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF

kun artikel 8

(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF

kun artikel 1

(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF

kun artikel 22

(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF

kun artikel 4

(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF

kun artikel 57

(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF

kun artikel 1 og bilagets punkt I

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)

Rådets direktiv 73/240/EØF

 

(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)

 

Rådets direktiv 76/580/EØF

 

(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)

 

Rådets direktiv 78/473/EØF

 

(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)

 

Rådets direktiv 84/641/EØF

 

(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)

 

Rådets direktiv 87/344/EØF

 

(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)

 

Rådets andet direktiv 88/357/EØF

 

(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)

 

Rådets direktiv 90/618/EØF

kun artikel 5 til 10

(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)

Rådets direktiv 92/49/EØF

kun artikel 12, stk. 1, og artikel 19, 23, 27, 30, stk. 1, 34, 35, 36, 37, 39, stk. 1, 40, stk. 1, 42, stk. 1, 43, stk. 1, 44, stk. 1, 45, stk. 1, og 46, stk. 1

(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF

kun artikel 9

(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF

kun artikel 3

(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)

Rådets direktiv 92/49/EØF

 

(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF

kun artikel 1, andet led, 2, stk. 1, første led, artikel 4, stk. 1, 3 og 5, og artikel 5, andet led

(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF

kun artikel 2

(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF

kun artikel 24

(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF

kun artikel 6

(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF

kun artikel 58

(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF

kun artikel 1

(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF

 

(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF

kun artikel 28

(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF

kun artikel 7

(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF

kun artikel 59

(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF

 

(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF

 

(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)

 

Rådets direktiv 2004/66/EF

kun bilagets punkt II

(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF

kun artikel 8

(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF

kun artikel 60

(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF

kun artikel 1 og bilagets punkt 3

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF

kun artikel 2

(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF

kun artikel 1

(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF

 

(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF

kun artikel 4

(EUT L 247 af 21.9.2007, s. 1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/19/EF

kun artikel 1

(EUT L 76 af 19.3.2008, s. 44)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/37/EF

kun artikel 1

(EUT L 81 af 20.3.2008, s. 1)

DEL B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 310)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

Anvendelsesfrist

64/225/EØF

26. august 1965

 

73/239/EØF

27. januar 1975

27. januar 1976

73/240/EØF

27. januar 1975

 

76/580/EØF

31. december 1976

 

78/473/EØF

2. december 1979

2. juni 1980

84/641/EØF

30. juni 1987

1. januar 1988

87/343/EØF

1. januar 1990

1. juli 1990

87/344/EØF

1. januar 1990

1. juli 1990

88/357/EØF

30. december 1989

30. juni 1990

90/618/EØF

20. maj 1992

20. november 1992

92/49/EØF

31. december 1993

1. juli 1994

95/26/EF

18. juli 1996

18. juli 1996

98/78/EF

5. juni 2000

 

2000/26/EF

20. juli 2002

20. januar 2003

2000/64/EF

17. november 2002

 

2001/17/EF

20. april 2003

 

2002/13/EF

20. september 2003

 

2002/83/EF

17. november 2002, 20. september 2003, 19. juni 2004 (afhængigt af den pågældende bestemmelse)

 

2002/87/EF

11. august 2004

 

2004/66/EF

1. maj 2004

 

2005/1/EF

13. maj 2005

 

2005/14/EF

11. juni 2007

 

2005/68/EF

10. december 2007

 

2006/101/EF

1. januar 2007

 

2008/19/EF

Ikke relevant

 

2008/37/EF

Ikke relevant

 

BILAG VII

SAMMENLIGNINGSTABEL

Direktiv 73/239/EØF

Direktiv 78/473/EØF

Direktiv 87/344/EØF

Direktiv 88/357/EØF

Direktiv 92/49/EØF

Direktiv 98/78/EF

Direktiv 2001/17/EF

Direktiv 2002/83/EF

Direktiv 2005/68/EF

Direktiv 2007/44/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1, stk. 1

 

 

 

Artikel 2

 

Artikel 1, stk. 1

Artikel 2, første punktum

Artikel 1, stk. 1

 

Artikel 1, artikel 2, stk. 2, artikel 2, stk. 3 og artikel 267

Artikel 1, stk. 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 2

Artikel 1, stk. 3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 2, nr. 1, litra a)-c)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 2, nr. 1, litra d)

 

 

 

 

 

 

Artikel 3, stk. 4

 

 

Artikel 3

Artikel 2, nr. 1, litra e)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 2, nr. 2, litra a)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 5, nr. 1)

Artikel 2, nr. 2, litra b)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 5, nr. 2)

Artikel 2, nr. 2, litra c)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 5, nr. 3)

Artikel 2, nr. 2, litra d)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 5, nr. 4)

Artikel 2, nr. 3, første — fjerde afsnit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 6

Artikel 2, nr. 3, femte afsnit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 4

Artikel 3, stk. 1, første og andet afsnit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 4, stk. 5

Artikel 3, stk. 2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 7

Artikel 4, første punktum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 8, første punktum

Artikel 4, litra a)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 8, nr. 2)

Artikel 4, litra b)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 4, litra c)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 8, nr. 3)

Artikel 4, litra e)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 4, litra f)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 8, nr. 1)

Artikel 4, litra g)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 8, nr. 4)

Artikel 5, litra a)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 5, litra b)

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra o)

 

 

—

Artikel 5, litra c)

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra p)

 

 

Artikel 134, stk. 1

Artikel 5, litra d)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

►M5  Artikel 13, nr. 27 ◄

Artikel 6

 

 

 

Artikel 4

 

 

Artikel 4

Artikel 3

 

Artikel 14, stk. 1, og stk. 2, litra a) og b)

Artikel 7, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

 

 

 

Artikel 5, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

 

 

Artikel 5, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

 

 

Artikel 15, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

Artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra a)

 

 

 

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra a)

 

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 3, første afsnit

Artikel 7, stk. 2, andet afsnit, litra b)

 

 

 

Artikel 5, stk. 2, andet afsnit, litra b)

 

 

 

 

 

—

Artikel 8, stk. 1, litra a)

 

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra a)

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra a)

Bilag I

 

Bilag IIIA og B

Artikel 8, stk. 1, litra a), sidste afsnit

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 5, stk. 2

 

Artikel 17, stk. 2

Artikel 8, stk. 1, litra b)

 

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra b)

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra b)

Artikel 6, litra a)

 

Artikel 18, stk. 1, litra a)

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 6, litra a)

 

Artikel 18, stk. 1, litra b)

Artikel 8, stk. 1, litra c)

 

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra c)

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra c)

Artikel 6, litra b)

 

Artikel 18, stk. 1, litra c)

Artikel 8, stk. 1, litra d)

 

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra d)

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra d)

Artikel 6, litra c)

 

Artikel 18, stk. 1, litra d)

Artikel 8, stk. 1, litra e)

 

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra e)

 

 

Artikel 6, stk. 1, litra e)

Artikel 6, litra d)

 

►C1  Artikel 18, stk. 1, litra g) ◄

Artikel 8, stk. 1, litra f)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

►C1  Artikel 18, stk. 1, litra h) ◄

Artikel 8, stk. 1, andet til fjerde afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 6, stk. 2)

Artikel 7

 

Artikel 19

Artikel 8, stk. 1a

 

 

 

 

 

 

Artikel 6, stk. 3

Artikel 8

 

Artikel 20

Artikel 8, stk. 2

 

 

 

Artikel 6, stk. 2

 

 

Artikel 6, stk. 4

 

 

Artikel 18, stk. 2

Artikel 8, stk. 3, første afsnit

 

 

 

Artikel 6, stk. 3, første afsnit

 

 

Artikel 6, stk. 5, tredje afsnit

Artikel 9, stk. 1

 

Artikel 21, stk. 4

Artikel 8, stk. 3, andet afsnit

 

 

 

Artikel 6, stk. 3, andet afsnit, og artikel 29, første afsnit, første punktum

 

 

Artikel 6, stk. 5, første afsnit

Artikel 9, stk. 2

 

Artikel 21, stk. 1, første afsnit

Artikel 8, stk. 3, tredje afsnit

 

 

 

Artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, og artikel 29, andet afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 21, stk. 2

Artikel 8, stk. 3, fjerde afsnit

 

 

 

Artikel 6, stk. 3, fjerde afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 21, stk. 3

Artikel 8, stk. 4

 

 

 

Artikel 6, stk. 4

 

 

Artikel 6, stk. 6

Artikel 10

 

Artikel 22

Artikel 9, litra a)-d)

 

 

 

Artikel 7, litra a)-d)

 

 

Artikel 7, litra a)-d)

Artikel 11, stk. 1, litra a), c), d) og e)

 

Artikel 23, stk. 1, litra a), c), d) og e)

Artikel 9, litra e) og f)

 

 

 

Artikel 7, litra e) og f)

 

 

 

Artikel 11, stk. 2, litra a) og b)

 

Artikel 23, stk. 2, litra e)

Artikel 9, litra g) og h)

 

 

 

Artikel 7, litra g) og h)

 

 

Artikel 7, litra f) og g)

Artikel 11, stk. 2, litra c) og d)

 

Artikel 23, stk. 2, litra a) og d)

Artikel 10, stk. 1

 

 

 

Artikel 32, stk. 1

 

 

Artikel 40, stk. 1

 

 

Artikel 145, stk. 1, første afsnit

Artikel 10, stk. 2, første afsnit

 

 

 

Artikel 32, stk. 2, første afsnit

 

 

Artikel 40, stk. 2

 

 

Artikel 145, stk. 2

Artikel 10, stk. 2, andet afsnit

 

 

 

Artikel 32, stk. 2, andet afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 145, stk. 3

Artikel 10, stk. 3

 

 

 

Artikel 32, stk. 3

 

 

Artikel 40, stk. 3

 

 

Artikel 146, stk. 1 og 2

Artikel 10, stk. 4

 

 

 

Artikel 32, stk. 4

 

 

Artikel 40, stk. 4

 

 

Artikel 146, stk. 3

Artikel 10, stk. 5

 

 

 

Artikel 32, stk. 5

 

 

Artikel 40, stk. 5

 

 

Artikel 146, stk. 3, andet afsnit

Artikel 10, stk. 6

 

 

 

Artikel 32, stk. 6

 

 

Artikel 40, stk. 6

 

 

Artikel 145, stk. 4

Artikel 11

 

 

 

Artikel 33

 

 

 

 

 

—

Artikel 12

 

 

 

Artikel 56

 

 

Artikel 9

Artikel 13

 

Artikel 25, andet afsnit

Artikel 12a

 

 

 

 

 

 

Artikel 9a

Artikel 14 og artikel 60, stk. 2

 

Artikel 26

Artikel 13, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

 

 

 

Artikel 9, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

 

 

Artikel 10, stk. 1, første punktum og stk. 2, første afsnit

Artikel 15, stk. 1, første afsnit, og stk. 2

 

Artikel 30, stk. 1 og stk. 2, første afsnit

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit

 

 

 

Artikel 9, stk. 2, andet afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 2, andet afsnit

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 10, stk. 1, andet og tredje punktum

Artikel 15, stk. 1, andet afsnit

 

Artikel 30, stk. 3

Artikel 13, stk. 2, tredje afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 10, stk. 2, andet afsnit

Artikel 60, stk. 3

 

Artikel 32, stk. 1

Artikel 13, stk. 3

 

 

 

Artikel 9, stk. 3

 

 

Artikel 10, stk. 3

Artikel 15, stk. 4

 

—

Artikel 14

 

 

 

Artikel 10

 

 

Artikel 11

Artikel 16

 

Artikel 33

Artikel 15, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, andet afsnit

 

 

 

Artikel 17

 

 

Artikel 20, stk. 1-3, og stk. 4, andet afsnit

Artikel 32, stk. 1 og 3

 

Artikel 76-86

Artikel 15, stk. 3, første afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 20, stk. 4, første afsnit

Artikel 32, stk. 2

 

Artikel 134, stk. 2, og artikel 173

Artikel 15a

 

 

 

Artikel 18

 

 

 

Artikel 33

 

—

Artikel 16

 

 

 

 

 

 

Artikel 27

Artikel 35 og 36 og artikel 60, stk. 8

 

Artikel 87-99

Artikel 16a

 

 

 

 

 

 

Artikel 28

Artikel 37-39 og artikel 60, stk. 9

 

Artikel 100-127

Artikel 17, stk. 1

 

 

 

 

 

 

Artikel 29, stk. 1

Artikel 40, stk. 1

 

Artikel 128 og artikel 129, stk. 1, litra a)-c), og stk. 2

Artikel 17, stk. 2

 

 

 

 

 

 

Artikel 29, stk. 2

Artikel 40, stk. 2

 

Artikel 129, stk. 1, litra d)

Artikel 17a

 

 

 

 

 

 

Artikel 30

Artikel 41

 

—

Artikel 17b

 

 

 

 

 

 

Artikel 28 og 28a

Artikel 60, stk. 10

 

—

Artikel 18

 

 

 

 

 

 

Artikel 31

 

 

—

Artikel 14

 

 

 

 

 

 

Artikel 11

Artikel 16

 

Artikel 33

Artikel 19, stk. 2

 

 

 

Artikel 11, stk. 2

 

 

Artikel 13, stk. 2

Artikel 17, stk. 2

 

Artikel 35

Artikel 19, stk. 3, første afsnit og andet afsnit, litra a) og b)

 

 

Artikel 10

Artikel 11, stk. 3, første afsnit og andet afsnit, litra a) og b)

 

 

Artikel 13, stk. 3, første afsnit og andet afsnit, litra a) og b)

Artikel 17, stk. 3 og stk. 4, første afsnit, litra a) og b)

 

Artikel 34, stk. 1-3, og 5-7

Artikel 19, stk. 3, andet afsnit, litra c)

 

 

Artikel 10

Artikel 11, stk. 3, andet afsnit, litra c)

 

 

Artikel 13, stk. 3, andet afsnit, litra c)

Artikel 17, stk. 4, første afsnit, litra c)

 

Artikel 34, stk. 8

Artikel 19, stk. 3, tredje afsnit

 

 

Artikel 10

Artikel 11, stk. 3, tredje afsnit

 

 

Artikel 13, stk. 3, tredje afsnit

Artikel 17, stk. 4, andet afsnit

 

Artikel 35, stk. 2, litra b)

Artikel 20, stk. 1

 

 

 

 

 

 

Artikel 37, stk. 1

Artikel 42, stk. 1

 

Artikel 137

Artikel 20, stk. 2, første afsnit

 

 

 

Artikel 13, stk. 2, første afsnit

 

 

Artikel 37, stk. 2, første afsnit

Artikel 42, stk. stk. 2, første afsnit

 

—

Artikel 20, stk. 2, andet afsnit

 

 

 

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit

 

 

Artikel 37, stk. 2, andet afsnit

Artikel 42, stk. stk. 2, andet afsnit

 

Artikel 138, stk. 5

Artikel 20, stk. 3, første afsnit

 

 

 

Artikel 13, stk. 3, første afsnit

 

 

Artikel 37, stk. 3, første afsnit

Artikel 42, stk. stk. 3, første afsnit

 

—

Artikel 20, stk. 3, andet afsnit

 

 

 

Artikel 13, stk. 3, andet afsnit

 

 

Artikel 37, stk. 3, andet afsnit

Artikel 42, stk. stk. 3, andet afsnit

 

Artikel 139, stk. 3

Artikel 20, stk. 4

 

 

 

Artikel 13, stk. 4

 

 

 

 

 

—

Artikel 20, stk. 5

 

 

 

Artikel 13, stk. 2, andet afsnit, og stk. 5

 

 

Artikel 37, stk. 2, andet afsnit, og stk. 5

Artikel 42, stk. 2, andet afsnit, og stk. 4

 

Artikel 138, stk. 5

Artikel 20a, stk. 1, første afsnit, første punktum

 

 

 

 

 

 

Artikel 38, stk. 1, første punktum

Artikel 43, stk. 1

 

Artikel 138, stk. 2, og artikel 139, stk. 2

Artikel 20a, stk. 1, første afsnit, andet punktum, litra a)-e)

 

 

 

 

 

 

Artikel 38, stk. 1, andet punktum, litra a)-e)

Artikel 43, stk. 2, litra a)-e)

 

Artikel 142, stk. 1

Artikel 20a, stk. 2

 

 

 

 

 

 

Artikel 38, stk. 2

 

 

Artikel 141

Artikel 20a, stk. 3

 

 

 

 

 

 

Artikel 38, stk. 3

Artikel 43, stk. 4

 

Artikel 140, stk. 2

Artikel 20a, stk. 4

 

 

 

 

 

 

Artikel 38, stk. 4

Artikel 43, stk. 5

 

—

Artikel 20a, stk. 5

 

 

 

 

 

 

Artikel 38, stk. 5

Artikel 43, stk. 6

 

Artikel 142, stk. 2

Artikel 21

 

 

Artikel 11, stk. 1

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 22, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og d)

 

 

 

Artikel 14

 

 

Artikel 39, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og d)

Artikel 44, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og d)

 

Artikel 14, stk. 1, litra a), b) og c)

Artikel 22, stk. 1, andet afsnit, første punktum

 

 

 

 

 

 

Artikel 39, stk. 1, andet afsnit, første punktum

Artikel 44, stk. 1, andet afsnit

 

Artikel 14, stk. 2, første afsnit

Artikel 22, stk. 1, andet afsnit, andet punktum

 

 

 

 

 

 

Artikel 39, stk. 1, andet afsnit, første punktum

 

 

Artikel 14, stk. 2, andet afsnit

Artikel 22, stk. 2

 

 

 

 

 

 

Artikel 39, stk. 2

Artikel 44, stk. 2

 

Artikel 14, stk. 3

Artikel 23, stk. 1

 

 

 

 

 

 

Artikel 51, stk. 1

 

 

Artikel 162, stk. 1

Artikel 23, stk. 2, litra a)-g)

 

 

 

 

 

 

Artikel 51, stk. 2

 

 

Artikel 162, stk. 2, litra a)-f) og h)

Artikel 23, stk. 2, litra h)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 162, stk. 2, litra g)

Artikel 24, første afsnit, første punktum

 

 

 

 

 

 

Artikel 54, første afsnit, første punktum

 

 

Artikel 165, første punktum

Artikel 24, første afsnit, andet punktum, og tredje afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 54, første afsnit, andet punktum, og tredje afsnit

 

 

—

Artikel 25

 

 

 

 

 

 

Artikel 55

 

 

Artikel 166

Artikel 26

 

 

 

 

 

 

Artikel 56

 

 

Artikel 167

Artikel 27, første afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 52, stk. 2, første afsnit

 

 

Artikel 168, første afsnit

Artikel 27, andet afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 52, stk. 2, andet afsnit

 

 

Artikel 168, andet afsnit

Artikel 28

 

 

 

 

 

 

Artikel 52, stk. 3

 

 

Artikel 170

Artikel 28a

 

 

 

Artikel 53

 

 

Artikel 53

 

 

Artikel 164

Artikel 29

 

 

 

 

 

 

Artikel 57

 

 

Artikel 171

Artikel 29a

 

 

 

 

 

 

Artikel 58

 

 

Artikel 176, første til tredje afsnit

Artikel 29b, stk. 1 og 2

 

 

 

 

 

 

Artikel 59, stk. 1 og 2

Artikel 52, stk. 1 og 2

 

Artikel 177, stk. 1 og 2

Artikel 29b, stk. 3-6

 

 

 

 

 

 

Artikel 59, stk. 3-6

Artikel 52, stk. 3 og 4

 

—

Artikel 30, stk. 1 og stk. 2, litra a)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 30, stk. 2, litra b)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 305, stk. 1

Artikel 30, stk. 4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 305, stk. 2

Artikel 30, stk. 5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 305, stk. 4

Artikel 31

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 32

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 33

 

 

Artikel 28

 

 

 

Artikel 62

Artikel 54, stk. 2

 

Artikel 298, stk. 2 og 3

Artikel 34

Artikel 9

 

Artikel 29

 

Artikel 11, stk. 5

 

Artikel 6, stk. 5, fjerde afsnit

 

Artikel 6

—

Artikel 35

Artikel 10

Artikel 10

Artikel 32

Artikel 57, stk. 1

Artikel 11, stk. 1-3

Artikel 31, stk. 1 og 2

Artikel 69, stk. 1-4

Artikel 64, stk. 1

Artikel 7, stk. 1

Artikel 309, stk. 1

Artikel 36

Artikel 11

Artikel 11

Artikel 33

Artikel 57, stk. 2

Artikel 11, stk. 4

Artikel 31, stk. 3

Artikel 70

Artikel 64, stk. 2

Artikel 7, stk. 2

Artikel 309, stk. 2

Artikel 37

 

 

Artikel 34

 

 

 

 

 

 

—

Artikel 38

Artikel 12

Artikel 12

Artikel 35

Artikel 58

Artikel 13

Artikel 33

Artikel 74

Artikel 66

Artikel 9

Artikel 312

Bilag, del A

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 2, andet afsnit, og bilag I, del A

Bilag, del B

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag I, del A og B

Bilag, del C

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 16

Bilag, del D

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—

 

Artikel 1, stk. 1, første afsnit

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 190, stk. 1

 

Artikel 1, stk. 1, andet afsnit

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 190, stk. 2

 

Artikel 1, stk. 2

 

 

 

 

 

 

 

 

—

 

Artikel 2, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 190, stk. 1

 

Artikel 2, stk. 2

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 190, stk. 3

 

Artikel 3

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 191

 

Artikel 4, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 192, første og andet afsnit

 

Artikel 4, stk. 2

 

 

 

 

 

 

 

 

—

 

Artikel 5

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 193

 

Artikel 6

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 195

 

Artikel 7

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 194

 

Artikel 8

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 196

 

 

Artikel 1

 

 

 

 

 

 

 

—

 

 

Artikel 2

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 198

 

 

Artikel 3, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 199

 

 

Artikel 3, stk. 2, første afsnit, første punktum

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 200, stk. 1, første afsnit

 

 

Artikel 3, stk. 2, litra a)-c)

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 200, stk. 2-4

 

 

Artikel 3, stk. 3

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 200, stk. 1, andet afsnit

 

 

Artikel 4

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 201

 

 

Artikel 5

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 202

 

 

Artikel 6

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 203

 

 

Artikel 7

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 204

 

 

Artikel 8

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 205

 

 

Artikel 9

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 2

 

 

 

Artikel 1

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 2, litra a), b) og e)

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 2, litra c)

 

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra c)

Artikel 2, stk. 1, litra e)

 

—

 

 

 

Artikel 2, litra d)

 

 

 

 

 

 

Artikel 13, nr. 13

 

 

 

Artikel 2, litra f)

Artikel 1, litra e)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra h)

 

 

—

 

 

 

Artikel 3

 

 

 

Artikel 1, litra b), andet punktum

 

 

Artikel 145, stk. 1, andet afsnit

 

 

 

Artikel 4

 

 

 

 

 

 

Artikel 187

 

 

 

Artikel 6

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 7, stk. 1), litra a)-e)

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 7, stk. 1, litra f)

Artikel 27

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 7, stk. 1, litra g), og artikel 7, stk. 3

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 8, stk. 1 og 2

 

 

 

 

 

 

Artikel 179, stk. 1 og 2

 

 

 

Artikel 8, stk. 3

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 8, stk. 4, litra a) og c)

Artikel 30, stk. 1

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 8, stk. 4, litra d)

 

 

 

 

 

 

Artikel 179, stk. 3

 

 

 

Artikel 8, stk. 5

 

 

 

 

 

 

Artikel 179, stk. 4

 

 

 

Artikel 12

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 12a, stk. 1-3

 

 

 

 

 

 

Artikel 150

 

 

 

Artikel 12a, stk. 4, første afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 151

 

 

 

Artikel 12a, stk. 4, andet til sjette afsnit

 

 

 

 

 

 

Artikel 152

 

 

 

Artikel 14

Artikel 34

 

 

Artikel 41

 

 

Artikel 147

 

 

 

Artikel 16, stk. 1, første og andet afsnit

Artikel 35

 

 

Artikel 42

 

 

Artikel 148

 

 

 

Artikel 16, stk. 1, tredje afsnit

Artikel 35

 

 

 

 

 

Artikel 148, stk. 2

 

 

 

Artikel 17

Artikel 36

 

 

Artikel 43

 

 

Artikel 149

 

 

 

Artikel 26

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 27

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 31

 

 

 

 

 

 

Artikel 299

 

 

 

Artikel 31

 

 

 

Artikel 68, stk. 2

 

 

Artikel 300

 

 

 

Bilag I

Artikel 23

 

 

Bilag II

 

 

—

 

 

 

Bilag 2 A

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Bilag 2 B

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

Artikel 5, 9, 10 og 11

 

 

 

 

 

 

—

 

 

 

 

Artikel 1, litra a)

Artikel 1, litra a)

Artikel 2, litra a)

Artikel 1, stk. 1, litra a)

 

 

Artikel 13, nr. 1)

 

 

 

 

Artikel 1, litra b)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra b)

Artikel 2, stk. 1, litra d)

 

Artikel 13, nr. 11)

 

 

 

 

Artikel 1, litra c)

 

Artikel 2, litra e)

Artikel 1, stk. 1, litra e)

Artikel 2, stk. 1, litra f)

 

Artikel 13, nr. 8), litra a)

 

 

 

 

Artikel 1, litra d)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra f)

Artikel 2, stk. 1, litra g)

 

—

 

 

 

 

Artikel 1, litra f)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra i)

Artikel 2, stk. 1, litra i)

 

Artikel 13, nr. 18)

 

 

 

 

Artikel 1, litra g)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra j)

Artikel 2, stk. 1, litra j)

 

Artikel 13, nr. 21), artikel 24, stk. 2, og artikel 63

 

 

 

 

Artikel 1, litra h)

Artikel 1, litra d)

 

Artikel 1, stk. 1, litra k)

Artikel 2, stk. 1, litra k)

 

Artikel 13, nr. 15)

 

 

 

 

Artikel 1, litra i)

Artikel 1, litra e)

 

Artikel 1, stk. 1, litra l)

Artikel 2, stk. 1, litra l)

 

Artikel 13, nr. 16)

 

 

 

 

Artikel 1, litra j)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra m)

 

 

Artikel 13, nr. 22)

 

 

 

 

Artikel 1, litra k)

Artikel 1, litra k)

Artikel 2, litra h)

Artikel 1, stk. 1, litra n)

Artikel 2, stk. 1, litra m)

 

Artikel 13, nr. 10)

 

 

 

 

Artikel 1, litra l)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra r)

Artikel 2, stk. 1, litra n)

 

Artikel 13, nr. 17)

 

 

 

 

Artikel 1, litra l), underlitra a)

Artikel 1, litra f)

 

Artikel 1, stk. 1, litra r), nr. i)

Artikel 2, stk. 1, litra n), nr. i)

 

Artikel 13, nr. 20)

 

 

 

 

Artikel 1, litra l), underlitra b)

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra r), nr. ii)

Artikel 2, stk. 1, litra n), nr. ii)

 

Artikel 13, nr. 18)

 

 

 

 

Artikel 3

 

 

 

 

 

Artikel 188

 

 

 

 

Artikel 8

 

 

 

Artikel 12

 

Artikel 24, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 12, stk. 2

 

 

Artikel 14, stk. 1

Artikel 18

 

Artikel 39, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 12, stk. 3-6

 

 

Artikel 14, stk. 2-5

 

 

Artikel 39, stk. 2-6

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 1 og 2

 

 

Artikel 15, stk. 1 og 2

Artikel 19, stk. 1

 

Artikel 57

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 3

 

 

Artikel 15, stk. 3

Artikel 22

 

Artikel 61

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 4

 

 

Artikel 15, stk. 4

Artikel 23

 

Artikel 62

 

 

 

 

Artikel 15a

 

 

Artikel 15a

Artikel 19, stk. 2-8

 

Artikel 58, stk. 1-7

 

 

 

 

Artikel 15b

 

 

Artikel 15b

Artikel 19a

 

Artikel 59

 

 

 

 

Artikel 15c

 

 

Artikel 15c

Artikel 20

 

Artikel 60

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 1

 

 

Artikel 16, stk. 1

Artikel 24

 

Artikel 64

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 2

 

 

Artikel 16, stk. 2

Artikel 25

 

Artikel 65

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 3

 

 

Artikel 16, stk. 3

Artikel 26

 

Artikel 66

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 4

 

 

Artikel 16, stk. 4

Artikel 27

 

Artikel 67

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 5

 

 

Artikel 16, stk. 5

Artikel 28, stk. 1

 

Artikel 68, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 5b, første til fjerde afsnit

 

 

Artikel 16, stk. 7, første til fjerde afsnit

Artikel 28, stk. 3, første til fjerde afsnit

 

Artikel 68, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 5b, femte afsnit

 

 

Artikel 16, stk. 7, femte afsnit

Artikel 28, stk. 3, femte afsnit

 

Artikel 68, stk. 4

 

 

 

 

Artikel 16

 

 

 

 

 

Artikel 66

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 5c

 

 

Artikel 16, stk. 8

Artikel 29

 

Artikel 70

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 5a

 

 

Artikel 16, stk. 6

Artikel 28, stk. 2

 

Artikel 68, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 16a, stk. 1, litra a)

 

 

Artikel 17, stk. 1, litra a)

Artikel 31, stk. 1, første afsnit

 

Artikel 72, stk. 1, litra a)-c)

 

 

 

 

Artikel 16a, stk. 1, litra b)

 

 

Artikel 17, stk. 1, litra b)

Artikel 31, stk. 1, andet afsnit

 

Artikel 72, stk. 1, andet afsnit

 

 

 

 

Artikel 16a, stk. 2

 

 

Artikel 17, stk. 2

Artikel 31, stk. 2

 

Artikel 72, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 20

 

 

Artikel 22

 

 

—

 

 

 

 

Artikel 21

 

 

Artikel 23

Artikel 34, stk. 1-3

 

—

 

 

 

 

Artikel 22

 

 

Artikel 24

Artikel 34, stk. 4

 

—

 

 

 

 

Artikel 25

 

 

 

 

 

—

 

 

 

 

Artikel 28

 

 

Artikel 33

 

 

Artikel 180

 

 

 

 

Artikel 29

 

 

 

 

 

Artikel 181, stk. 1 og 3

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 2

 

 

 

 

 

Artikel 181, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 31

 

 

 

 

 

Artikel 183

 

 

 

 

Artikel 38

 

 

Artikel 44

 

 

Artikel 153

 

 

 

 

Artikel 39, stk. 2 og 3

 

 

Artikel 45

 

 

Artikel 154

 

 

 

 

Artikel 40, stk. 2

 

 

Artikel 46, stk. 1

 

 

Artikel 155, stk. 8

 

 

 

 

Artikel 40, stk. 3

 

 

Artikel 46, stk. 2

 

 

Artikel 155, stk. 1

 

 

 

 

Artikel 40, stk. 4, 6-8 og 10

 

 

Artikel 46, stk. 3, 5-7 og 9

 

 

Artikel 155, stk. 2, 4-6 og 9

 

 

 

 

Artikel 40, stk. 5

 

 

Artikel 46, stk. 4

 

 

Artikel 155, stk. 3

 

 

 

 

Artikel 40, stk. 9

 

 

Artikel 46, stk. 8

 

 

Artikel 155, stk. 7

 

 

 

 

Artikel 41

 

 

Artikel 47

 

 

Artikel 156

 

 

 

 

Artikel 42, stk. 2

 

 

Artikel 48

 

 

Artikel 160

 

 

 

 

Artikel 43, stk. 2 og 3

 

 

 

 

 

Artikel 184

 

 

 

 

Artikel 44, stk. 2

 

 

Artikel 49

 

 

Artikel 159 og bilag V

 

 

 

 

Artikel 45, stk. 2

 

 

 

 

 

Artikel 189

 

 

 

 

Artikel 46, stk. 2, første til tredje afsnit

 

 

Artikel 50, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2

 

 

Artikel 157

 

 

 

 

Artikel 47-50

 

 

 

 

 

—

 

 

 

 

Artikel 51

 

 

Artikel 64

Artikel 56

 

—

 

 

 

 

Artikel 51, sidste led

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 4

Artikel 58, stk. 8

 

 

 

 

Artikel 52

 

 

 

 

 

—

 

 

 

 

Artikel 54

 

 

 

 

 

Artikel 206

 

 

 

 

Artikel 55

 

 

 

 

 

Artikel 207

 

 

 

 

Artikel 24 og 26

 

 

 

 

 

—

 

 

 

 

Artikel 12, stk. 1, artikel 19, artikel 33, artikel 37, artikel 39, stk. 1, artikel 40, stk. 1, artikel 42, stk. 1, artikel 43, stk. 1, artikel 44, stk. 1, artikel 45, stk. 1, og artikel 46, stk. 1

 

 

 

 

 

—

 

 

 

 

 

Artikel 1, litra b)

 

 

 

 

Artikel 13, nr. 3)

 

 

 

 

 

Artikel 1, litra c)

 

Artikel 1, stk. 1, litra s)

Artikel 2, stk. 1, litra c)

 

Artikel 13, nr. 4)

 

 

 

 

 

Artikel 1, litra g)

 

 

 

 

Artikel 212, stk. 1, litra a)

 

 

 

 

 

Artikel 1, litra h)

 

 

 

 

Artikel 212, stk. 1, litra b)

 

 

 

 

 

Artikel 1, litra i)

 

 

Artikel 59, stk. 2, litra a), underlitra i)

 

►C1  Artikel 212, stk. 1, litra f) ◄

 

 

 

 

 

Artikel 1, litra j)

 

 

Artikel 59, stk. 2, litra a), underlitra j)

 

►C1  Artikel 212, stk. 1, litra g) ◄

 

 

 

 

 

Artikel 1, litra l)

 

 

Artikel 59, stk. 2, litra b)

 

Artikel 13, nr. 6)

 

 

 

 

 

Artikel 2

 

 

Artikel 59, stk. 3

 

Artikel 214, stk. 1

 

 

 

 

 

Artikel 3

 

 

Artikel 59, stk. 3

 

Artikel 214, stk. 1 og stk. 2, første og andet afsnit

 

 

 

 

 

Artikel 4

 

 

Artikel 59, stk. 3

 

Artikel 247, stk. 1

 

 

 

 

 

Artikel 5, stk. 1

 

 

Artikel 59, stk. 4

 

Artikel 246

 

 

 

 

 

Artikel 5, stk. 2

 

 

 

 

Artikel 254, stk. 1

 

 

 

 

 

Artikel 6

 

 

Artikel 59, stk. 5

 

Artikel 254, stk. 2, og artikel 255, stk. 1 og 2

 

 

 

 

 

Artikel 7

 

 

Artikel 59, stk. 5

 

Artikel 249, stk. 1, og artikel 252 og 253

 

 

 

 

 

Artikel 8

 

 

Artikel 59, stk. 5

 

Artikel 245 og 246 og artikel 258, stk. 1

 

 

 

 

 

Artikel 9

 

 

Artikel 59, stk. 6

 

Artikel 218 og 219 og artikel 258, stk. 1

 

 

 

 

 

Artikel 10

 

 

Artikel 59, stk. 7

 

Artikel 218 og 219, artikel 258, stk. 1, og artikel 260-263

 

 

 

 

 

Artikel 10a

 

 

Artikel 59, stk. 8

 

Artikel 264

 

 

 

 

 

Artikel 10b

 

 

 

 

Artikel 257

 

 

 

 

 

Artikel 12

Artikel 32

Artikel 73

Artikel 65

Artikel 8, stk. 1

Artikel 311

 

 

 

 

 

Bilag I

 

 

Artikel 59, stk. 9, og bilag II

 

Artikel 213-215 og 218-246

 

 

 

 

 

Bilag II

 

 

Artikel 59, stk. 9, og bilag II

 

Artikel 215-217 og 220-243

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 2

 

 

 

Artikel 267

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra b)

 

 

 

Artikel 268, stk. 1, litra b)

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra c)

 

 

 

Artikel 268, stk. 1, litra c)

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra d)

 

 

 

Artikel 268, stk. 1, litra d)

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra f)

 

Artikel 2, stk. 1, litra h)

 

Artikel 13, nr. 9)

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra g)

 

 

 

Artikel 268, stk. 1, litra a)

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra i)

 

 

 

Artikel 268, stk. 1, litra e)

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra j)

 

 

 

Artikel 268, stk. 1, litra f)

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, litra k)

 

 

 

Artikel 268, stk. 1, litra g)

 

 

 

 

 

 

Artikel 3

 

 

 

—

 

 

 

 

 

 

Artikel 4

 

 

 

Artikel 269

 

 

 

 

 

 

Artikel 5

 

 

 

Artikel 270

 

 

 

 

 

 

Artikel 6

 

 

 

Artikel 271

 

 

 

 

 

 

Artikel 7

 

 

 

Artikel 272

 

 

 

 

 

 

Artikel 8

 

 

 

Artikel 273

 

 

 

 

 

 

Artikel 9

 

 

 

Artikel 274

 

 

 

 

 

 

Artikel 10

 

 

 

Artikel 275

 

 

 

 

 

 

Artikel 11

 

 

 

Artikel 277

 

 

 

 

 

 

Artikel 12

 

 

 

Artikel 278

 

 

 

 

 

 

Artikel 13

 

 

 

Artikel 279

 

 

 

 

 

 

Artikel 14

 

 

 

Artikel 280

 

 

 

 

 

 

Artikel 15

 

 

 

Artikel 281

 

 

 

 

 

 

Artikel 16

 

 

 

Artikel 282

 

 

 

 

 

 

Artikel 17

 

 

 

Artikel 283

 

 

 

 

 

 

Artikel 18

 

 

 

Artikel 284

 

 

 

 

 

 

Artikel 19

 

 

 

Artikel 285

 

 

 

 

 

 

Artikel 20

 

 

 

Artikel 286

 

 

 

 

 

 

Artikel 21

 

 

 

Artikel 287

 

 

 

 

 

 

Artikel 22

 

 

 

Artikel 288

 

 

 

 

 

 

Artikel 23

 

 

 

Artikel 289

 

 

 

 

 

 

Artikel 24

 

 

 

Artikel 290

 

 

 

 

 

 

Artikel 25

 

 

 

Artikel 291

 

 

 

 

 

 

Artikel 26

 

 

 

Artikel 292

 

 

 

 

 

 

Artikel 27

 

 

 

Artikel 293

 

 

 

 

 

 

Artikel 28

 

 

 

Artikel 294

 

 

 

 

 

 

Artikel 29

 

 

 

Artikel 295

 

 

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 1

 

 

 

Artikel 268, stk. 2

 

 

 

 

 

 

Artikel 30, stk. 2

 

 

 

Artikel 296

 

 

 

 

 

 

Bilag

 

 

 

Artikel 276

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra d)

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra g)

 

 

Artikel 13, nr. 14)

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 1, litra q)

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 2

Artikel 2, stk. 3

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1

 

 

Artikel 2, stk. 3

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 3, nr. 2)-3) og 8)

 

 

Artikel 9

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 3, nr. 5) og 7)

 

 

Artikel 10

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 3, nr. 6)

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 5, stk. 2, andet og tredje afsnit

 

 

Artikel 15, stk. 2, tredje afsnit og stk. 3, andet afsnit

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 6, stk. 5, første og andet afsnit

 

 

Artikel 21, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 7, litra e)

 

 

Artikel 23, stk. 2, litra f)

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 8

Artikel 12

 

Artikel 24, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 12

 

 

Artikel 208

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 16, stk. 9

Artikel 30

 

Artikel 69

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 18, stk. 1-6

 

 

Artikel 73

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 18, stk. 7

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 1, første afsnit, første led

 

 

Artikel 74, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

►C1  Artikel 19, stk. 1, første afsnit, andet led ◄

 

 

Artikel 74, stk. 3, andet afsnit

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, samt stk. 2 og 3

 

 

Artikel 74, stk. 4-7

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 21

 

 

Artikel 209

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 25

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 26

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 32

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 34

 

 

Artikel 182

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 35

 

 

Artikel 186

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 36, stk. 1

 

 

Artikel 185, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 36, stk. 2

 

 

Artikel 185, stk. 4, første punktum

 

 

 

 

 

 

 

Bilag III A

 

 

Artikel 185, stk. 6

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 36, stk. 3

 

 

Artikel 185, stk. 7

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 41

 

 

Artikel 147

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 42, stk. 1-3

 

 

Artikel 148, stk. 1, 3 og 4

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 43

 

 

Artikel 149

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 45

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 48

 

 

Artikel 160

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 49

 

 

Artikel 159

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 51, stk. 2, litra a)-g)

 

 

Artikel 162, stk. 2, litra a)-e), g) og h)

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 51, stk. 3 og 4

 

 

Artikel 163

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 52, stk. 1

 

 

Artikel 169

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 55, stk. 1 og 2

 

 

Artikel 166, stk. 1 og 2

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 56

 

 

Artikel 167

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 59, stk. 1 og 2

Artikel 52, stk. 1 og 2

 

Artikel 177, stk. 1 og 2

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 59, stk. 3 og 6

Artikel 52, stk. 3 og 4

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 60, stk. 1

 

 

Artikel 305, stk. 2, andet og tredje afsnit

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 60, stk. 2

 

 

Artikel 305, stk. 3

 

 

 

Artikel 31

 

 

 

Artikel 61

 

 

Artikel 43

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 65

Artikel 55

 

Artikel 301, stk. 1 og 3

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 66

 

 

Artikel 308

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 67

Artikel 53

 

Artikel 297

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 68, stk. 1

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 71

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 72

 

 

Artikel 310

 

 

 

 

 

 

 

Bilag I

 

 

Bilag II

 

 

 

 

 

 

 

Bilag III

 

 

Artikel 185, stk. 2, litra a)-c), stk. 3 og stk. 5, første afsnit

 

 

 

 

 

 

 

Bilag IV

 

 

—

 

 

 

 

 

 

 

Bilag V

 

 

Bilag VI

 

 

 

 

 

 

 

Bilag VI

 

 

Bilag VII

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, stk. 2, litra d)

 

Artikel 11

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1, litra a)

 

Artikel 13, nr. 7)

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1, litra b)

 

—

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1, litra h)

 

Artikel 13, nr. 9)

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1, litra o)

 

Artikel 13, nr. 25)

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1, litra p)

 

Artikel 13, nr. 26)

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 1, litra q)

 

Artikel 210, stk. 3

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 2, stk. 2

 

—

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 4, stk. 2

 

Artikel 15, stk. 5

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 5, stk. 1, første afsnit og stk. 2

 

Artikel 17, stk. 1 og 2, og bilag IIIC

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 9, nr. 1

 

Artikel 21, stk. 4

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 11, stk. 1, litra b)

 

Artikel 23, stk. 1, litra b)

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 15, stk. 3

 

Artikel 32, stk. 2

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 21

 

—

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 45

 

—

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 46

 

Artikel 211, stk. 1 og 2

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 47

 

Artikel 158

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 48

 

Artikel 161

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 50

 

Artikel 175

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 51

 

Artikel 176

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 54, stk. 1

 

Artikel 298, stk. 1

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 61

 

Artikel 308

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 62

 

Artikel 12

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 63

 

Artikel 307

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 57-60 og bilag II

 

—

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 1, nr. 4, artikel 2, nr. 4, og artikel 4, nr. 6

Artikel 58, stk. 8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Artikel 8, stk. 2

Artikel 312

( 1 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).

( 2 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).

( 3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

►M13  ( 4 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349). ◄

►M13  ( 5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1). ◄

( 6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).

( 7 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

( 8 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 og direktiv 2013/36/EU og (EU) 2019/1937 (EUT L 150 af 9.6.2023, s. 40).

( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

( 10 )  EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38.

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 1).

( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/881 af 17. april 2019 om ENISA (Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed), om cybersikkerhedscertificering af informations- og kommunikationsteknologi og om ophævelse af forordning (EU) nr. 526/2013 (forordningen om cybersikkerhed) (EUT L 151 af 7.6.2019, s. 15).

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

( 15 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

( 17 )  EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).

( 19 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).

( 20 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).

( 21 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2025/1 af 27. november 2024 om et regelsæt for genopretning og afvikling af forsikrings- og genforsikringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 og forordning (EU) nr. 1094/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2017/1129 (EUT L, 2025/1, 8.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/1/oj).

( 22 )  EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.

( 23 )  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12.

( 24 )  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48.

( 25 )  EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84.

( 26 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).

( 27 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).

( 28 ) Kommissionens afgørelse 2004/9/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34).

( 29 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2859 af 13. december 2023 om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til offentligt tilgængelige oplysninger med relevans for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (EUT L, 2023/2859, 20.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2859/oj).

( 30 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

( 31 )  EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.

( 32 ) Rådets forordning (EF) nr. 1435/2003 af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab (SCE) (EUT L 207 af 18.8.2003, s. 1).

Top

Full & Egal Universal Law Academy