DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE FAELLESSKAB RETNINGSLINJER FOR ET NYT RAMMEPROGRAM FOR FAELLESSKABETS FORSKNING OG TEKNOLOGISKE UDVIKLING 1987- 1991

ARCHIVES HISTORIQUES
DE LA COMMISSION



COLLECTION RELIEE DES
DOCUMENTS "COM"




COM (86) 129



Vol. 1986/0043

Disclaimer
Conformément au règlement (CEE, Euratom) n° 354/83 du Conseil du 1er février 1983
concernant l'ouverture au public des archives historiques de la Communauté économique
européenne et de la Communauté européenne de l'énergie atomique (JO L 43 du 15.2.1983,
p. 1), tel que modifié par le règlement (CE, Euratom) n° 1700/2003 du 22 septembre 2003
(JO L 243 du 27.9.2003, p. 1), ce dossier est ouvert au public. Le cas échéant, les documents
classifiés présents dans ce dossier ont été déclassifiés conformément à l'article 5 dudit
règlement.
In accordance with Council Regulation (EEC, Euratom) No 354/83 of 1 February 1983
concerning the opening to the public of the historical archives of the European Economic
Community and the European Atomic Energy Community (OJ L 43, 15.2.1983, p. 1), as
amended by Regulation (EC, Euratom) No 1700/2003 of 22 September 2003 (OJ L 243,
27.9.2003, p. 1), this file is open to the public. Where necessary, classified documents in this
file have been declassified in conformity with Article 5 of the aforementioned regulation.
In Übereinstimmung mit der Verordnung (EWG, Euratom) Nr. 354/83 des Rates vom 1.
Februar 1983 über die Freigabe der historischen Archive der Europäischen
Wirtschaftsgemeinschaft und der Europäischen Atomgemeinschaft (ABI. L 43 vom 15.2.1983,
S. 1), geändert durch die Verordnung (EG, Euratom) Nr. 1700/2003 vom 22. September 2003
(ABI. L 243 vom 27.9.2003, S. 1), ist diese Datei der Öffentlichkeit zugänglich. Soweit
erforderlich, wurden die Verschlusssachen in dieser Datei in Übereinstimmung mit Artikel 5
der genannten Verordnung freigegeben.
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOM(86) 129 endelig udg.
Bruxelles,den 2k marts 1986.
DET VIDENSKABELIGE OG TEKNOLOGISKE FÆLLESSKAB
Retningslinjer for et nyt rammeprogram for Fællesskabets
forskning og teknologiske udvikling 1987-1991
(fedi;elelse fra Kommissionen til Rådet og Europa Parlamentet)
KGM(86) 12; endelig udg.
- I -
Det videnskabelige og teknologiske Fællesskab:
Retningslinjer for et nyt rammeprogram for Fællesskabets forskning og
teknologiske udvikling 1987-1991
RESUME
1. Et Europa med nye kort på hinden
Europa tager udfordringen op.
I en verden, der er præget af en accelererende innovationsproces, af
en produktivitet, der bliver mere verdensomspændende, af udvikling
inden for tjenesteydelser og endvidere af vækst i forsvarsprogrammerne
og rumfartens betydning for nationernes teknologiske udvikling,
organiserer Europa sig. 1985 var kendetegnet af lanceringen af
Teknologifællesskabet, af EUREKA-initiativet og ved stadfæstelsen, i
den europæiske fælles akt, af aktiviteterne inden for forskning og
teknologisk udvikling.
I dag forelægger Kommissionen sine retningslinjer for det nye ramme­
program for forskning og teknologisk udvikling 1987-1991.
2. Hvad medfører fællesskabsdimensionen for Europas forskning og tekno­
logiske udvikling?
Den succes og anseelse, som f.eks. programmerne ESPRIT, RACE og BRITE
har opnået, bygger på bevidstheden om den værditilvækst, som
Fællesskabets forskning og teknologisk udvikling giver mulighed for.
I Fællesskabet kan der opnås bedre samvirke mellem indsats og
kompetence. Fællesskabet fremmer således opnåelsen af stordrifts­
fordele og kritiske masser, og det skaber de differentierings-
muligheder, der er nødvendige for en hurtig og omkostningskrævende
tekni sk-vi dens kåbe tig udvikling.
Fællesskabsaktionen skaber grobund for øget kreativitet og samarbejde
blandt forskere og industridrivende i strategiske programmer og
prioriterede og betydningsfulde projekter.
Fællesskabsrammen er et bindeled mellem den teknologiske indsats og
det store europæiske marked. Den vil i 1992 medføre åbne offentlige
indkøb på grundlag af standarder og en fælles politik med hensyn til
industriel ejendomsret.
Fællesskabet tildeler forskningen ressourcer, som hidrører fra dets
budgetinstrumenter. I løbet af de kommende måneder vil der til supple­
ring heraf blive foreslået nye finansieringstekniske ordninger, som er
afpasset efter forskernes og de industridrivendes særlige behov.
Fællesskabsrammen indebærer også forbindelse med en dynamisk handels­
politik, der virker som en forlængelse og en støtte for forskernes og
de industridrivendes indsats.
Endelig udgør Fællesskabet en sammenhængende ramme, der gør det muligt
at optimere medlemsstaternes indsats, udnytte deres specifikke
potentiel, undgå dobbeltarbejde, alt sammen til fordel for hele
Fællesskabet og dets enkelte regioner.
- II -
3. Et nyt institutionaliseret grundlag for forskning og teknologisk ud­
vikling
Med den europæiske fælles akt har udviklingen af Fællesskabets
teknisk-videnskabelige strategi flet et nyt politisk grundlag og
retsgrundlag.
Fællesskabets FTU-aktioner gennemfares ved en sammenkædning af pro­
grammer på tre niveauer:
- et flerårigt rammeprogram, der vedtages med enstemmighed, og som
danner grundlag for en ligevægtig og samlet udvikling af Fælles­
skabets aktioner,
- særprogrammer, der vedtages med kvalificeret flertal, og som
indeholder beskrivelse af de enkelte mål, tilskynder til samarbejde
mellem samtlige berørte parter og står åbne for tredjelandes del­
tagelse,
- supplerende programmer, hvori der kun deltager de medlemsstater, der
måtte ønske det.
4. Hvilke prioriteter skal der fastsættes for fællesskabsaktionen?
I dokumentet om retningslinjerne foreslås syv aktionslinjer, som er
afpasset efter de nye krav i 1990'erne.
Aktionslinjerne, der hovedsagelig tager sigte på at Øge Europas kon­
kurrencedygtighed på verdensmarkedet, berige livskvaliteten og reali­
sere forskernes Europa, omfatter syv emner:
- ressourceforvaltning (hovedsagelig landbrugsressourcer),
- energiforvaltning,
- industriens og servicefagenes konkurrencedygtighed (informations­
teknologi, telekommunikation __ .),
- livskvalitet (Europa mod kræften, bekæmpelse af AIDS, sikkerhed,
miljøbeskyttelse ...),
- videnskab og teknik i udviklingens tjeneste,
- Europas videnskabelige og tekniske potentiel,
- generel støtte til den videnskabelige og tekniske udvikling (inno­
vation, videnskabelige net, automatisk oversættelse__ ).
Kommissionen går ind for en væsentlig forøgelse af aktiviteterne i
forbindelse med industriens og dens tjenesters konkurrencedygtighed
ikke blot på grund af den verdensomspændende teknisk-videnskabelige
udvikling, men også på grund af det stigende pres fra den ydre
udfordring, som vor verdensdel står over for.
For så vidt angår energiforvaltningen, håber Kommissionen at konsoli­
dere Europas førende position på verdensplan inden for termonuklear
fusionsenergi, der jo er et af de områder, hvor bestræbelserne på
europæisk plan er fuldstændig integreret.
Med hensyn til de øvrige aspekter anbefales en forholdsvis kraftig
ændring af retningslinjerne for energiforskningen. Kommissionen mener
imidlertid, at den aktuelle og endnu uforudselige udvikling i olie­
priserne ikke må føre til opgivelse af denne form for forskning, som
fortsat vil være en betydelig faktor i forbindelse med spredningen af
Fællesskabets forsyningskilder og begrænsningen af dets energiforbrug.
- I I I -
Derudover undersriger Kommissionen muligheden for på listen over de
aktioner, der skal gennemfrires i det kommende rammeprogram, at medtage
aktiviteter i forbindelse med udnyttelse af rummet og luftfartens
udvikling.
Udfordringens omfang og Fællesskabets mulighed for at modstå den
kræver en væsentlig forrigelse af Fællesskabets og de nationale,
offentlige såvel som private, finansieringsmidler, som stilles til
rådighed for forskning og teknologi.. Kommissionen mener på sin side,
at der er behov for en samlet ramme på omkring 10 mio ECU til
gennemfrireIsen af det kommende rammeprogram for 1987-1991. Selv om det
vil betyde en betydelig forrigelse i forhold til det budget, der er
tildelt det nuværende rammeprogram, udgrir dette belrib mindre end 5% af
medlemsstaternes samlede udgifter til forskning i Iribet af samme
periode.
Nye gennemfrireIsesbestemmeIser for Fællesskabets forskning
Kommissionen udtaler sig, med henblik på det kommende rammeprogram,
til fordel for en betydelig stigning omfanget af aktioner med
omkostningsdeling, af ESPRlT-typen, i forhold til direkte aktioner,
som gennemfrires på Det fælles Forskningscenter, hvis rolle og opgave
vil blive taget op til fornyet overvejelse i en nært forestående med­
delelse.
Endvidere vil der til supplering af de bestemmelser, der allerede
gælder for Fællesskabets forskning og teknologiske udvikling, blive
udarbejdet nye gennemfrireIsesbestemme'lser, som for oprettelsen af
fællesforetagender eller lancering af supplerende programmer, som
fastsat i den europæiske fælles akt.
Kommissionen er rede til at undersrige muligheden for at indfrire
smidige strukturer af agenturtypen, som kan skabe en berriringsflade
mellem Fællesskabets prioriteter og politik på den ene side og
deltagernes specifikke behov på den anden side.
Endelig vil Fællesskabets budgetbidrag blive suppleret med en række
faciliteter som frilge af Kommissionens nye finansieringstekniske
initiativer, navnlig for markedsorienterede teknologiske F&U-projekter
med industrielt sigte som for eksempel EUREKA-projekterne.
Et åbent og ukompliceret teknologifæl lesskab
Teknologifællesskabet kan ikke isolere sig inden for dets geografiske
og institutionelle grænser.
Det vil åbne sig udadtil og styrke sit internationale samarbejde i
lighed med det, der er sket inden for termonuklear fusionsenergi.
På det rent europæiske plan går Kommissionen ind for en uddybning af
forholdet til Den europæiske Rumorganisation, CERN, Den europæiske
fond for Videnskab og Europarådet.
- IV -
Det bilaterale samarbejde med EFTA-landene har faet en ny dimension
efter indgåelsen af rammeaftaler om videnskabeligt og teknisk
samarbejde, som allerede er undertegnet eller ligger klar til
undertegnelse.
En betydningsfuld plads i gennemføreIsen af rammeprogrammet tildeles
videreførelsen af COST-samarbejdet, hvori der deltager flere stater,
som ikke er medlemmer af EF.
Endelig støtter Kommissionen EUREKA-initiativet. Den er af den opfat­
telse, at Fællesskabets programmer og EUREKA-projekterne, fordi de
supplerer hinanden, udgør en helhed, der stiler mod samme mål, nemlig
forbedring af industriens internationale konkurrenceevne, øget
beskæftigelse og velstand i Europa.
Derfor kan Fællesskabet, og navnlig Kommissionen, yde flere forskel­
lige bidrag til EUREKA for at gøre dette initiativ så frugtbart som
muligt:
- Samarbejde med EUREKA-projekter,
- udstationering af kvalificeret personale i EUREKA-sekretariatet,
- tilrettelæggelse af industri fora,
- tilvejebringelse af et informationssystem, som udvikles inden for
ESPRIT,
- adgang til det store marked,
- nye egnede institutionelle og finansielle rammer.
7. Morgendagens rammeprogram for 1987-1991
Efter den drøftelse, der i de kommende uger vil finde sted i Rådet og
Europa-Parlamentet om disse retningslinjer, vil Kommissionen i juli
forelægge sit formelle forslag til rammeprogram for forskning og
teknologisk udvikling 1987-1991.
- 1 -
INDHOLDSFORTEGNELSE
I. Indledning
II. Formålet med dokumentet
III. Den nuværende situation og fremtidsperspektiverne: Europa i inter­
national sammenhæng
IV. Den indre udfordring: gennemførelse af Det videnskabelige og tekno­
logiske Fællesskab
1. Udvælgelseskriterier
2. Aktionslinjer
3. Finansiel ligevægt
V. Oprettelse af Det videnskabelige og teknologiske Fællesskab
1. Generel ramme
2. Forberedelses-, gennemførelses-, finansierings- og evaluerings-
metoder
A. eksisterende gennemførelsesmetoder - FFC's rolle
B. Nye metoder
C. Evaluering af resultaterne
3. Ledsageforanstaltninger
4. Et åbent og ukompliceret teknologi fæl lesskab
- EUREKA
- COST
VI. Konklusioner
Bilag I : Oversigt over fællesskabsaktioner
Bilag II : Gennemgang af de enkelte fællesskabsaktioner
- 2 -
Det videnskabelige og teknologiske Fællesskab
I. Indledning
Det europæiske Fællesskabs medlemsstater er i dag nødsaget til at tage
fat på en stor og vigtig opgave: den konkrete gennemførelse af et
videnskabeligt og teknologisk fællesskab.
Ved løsningen af denne opgave drejer det sig bestemt ikke om at se bort
fra de frugtbare muligheder, der er for at samarbejde med tredjelande.
Tværtimod indebærer de forslag, Kommissionen her forelægger, i sig selv
en åbning af fællesskabsaktionerne over for europæiske tredjelande og en
styrkelse af mulighederne for samarbejde - på lige fod - med de store
partnere uden for Europa.
Fællesskabet kan nemlig fastlægge og vedtage en forsknings- og
teknologisk udviklingsstrategi af kontinentale dimensioner.
Den europæiske dimension er virkningsfuld over for de betydelige
omkostninger og de stigende udgifter til FTU, på grund af de stoi
driftsfordele og differentieringsmuligheder denne dimension indebærer,
samtidig med at der opnås bedre samvirke inden for indsats og kompetence
på de videnskabelige og tekniske områder, der er i rivende udvikling.
Fællesskabsrammen giver mulighed for, i en større strategisk helhed, at
optimere de forskellige foranstaltninger, der er nødvendige for at
gennemføre en indbyrdes supplerende forbedring af Europas økonomiske
konkurrencedygtighed og teknisk-videnskabe1 ige grundlag, nemlig:
- samarbejde mellem forskere og industridrivende i strategiske programmer
og prioriterede og betydningsfulde projekter, således at de far del i
resultaterne med færre omkostninger,
- oprettelse af et stort og banebrydende indre marked med en sammen­
hængende politik på områderne standardisering, åbning af markeder,
industriel ejendomsret, konkurrence osv.,
- fremskaffelse af rimelige finansielle midler ved hjælp af eksisterende
finansieringsinstrumenter og nye finansieringstekniske ordninger,
- samarbejde med henblik på at planlægge, etablere og anvende komplekse
og dyre infrastrukturer (telekommunikation og omspændende viden­
skabelige værktøjer og arbejde),
- opnåelse af en større sammenhæng til gavn for de mest ugunstigt
stillede regioner eller befolkningsgrupper ved hjælp af de strukturelle
fonde i tilknytning til gennemførelsen af Fællesskabets økonomiske og
samfundsmæssige mål.
- 3 -
- anvendelse af den fælles politik, der føres inden for handels­
forbindelser med tredjelande, til at indtage fælles standpunkter ved de
store internationale drøftelser,
- udvikling inden for undervisning og uddannelse baseret pi et snævert
samarbejde mellem EF's universiteter og industrivirksomheder og på nyt
udstyr og nye systemer, således at tilpasningen til de forestående
forandringer i de faglige kvalifikationskrav lettes, og der opnås til­
strækkelig ekspertise til at beherske den nye teknologi.
Selv om det hidtil har syntes vanskeligt eller endog illusorisk at
oprette et videnskabeligt og teknologisk fællesskab, kan det nu lade sig
gøre.
I realiteten befinder Fællesskabet sig, nu da det er udvidet til at
omfatte 12 medlemsstater, i en ny politisk, økonomisk og handelsmæssig
situation.
Det europæiske Råd godkendte og tilsluttede sig på mødet i Milano
(28.-29. juni 1985) Kommissionens memorandum om et europæisk tekno­
logifæl lesskab.
Den principerklæring, der blev vedtaget I Hannover (november 1985), har
klart placeret EUREKA-initiativet og de heraf følgende projekter i
forlængelse af fællesskabsaktionerne og de multilaterale europæiske
FU&D-akt i oner med henblik på at udnytte disse aktioner industrielt.
Endvidere er der allerede eller vil der inden længe blive indgået
rammeaftaler om videnskabeligt og teknisk samarbejde mellem Fællesskabet
og flere europæiske tredjelande (Østrig, Sverige, Schweiz, Norge og
Fin land).
Endvidere har kapitlerne om det indre marked samt om forskning og
teknologisk udvikling i den europæiske fælles akt åbnet mulighed for
samtidig og samordnet udvikling af Fællesskabets politik på det
videnskabelige, teknologiske, industrielle og kommercielle område.
Den internationale udvikling, der har fundet sted såvel inden for økonomi
som inden for videnskab og teknologi (luftfart, rumfart, store militære
programmer) (1), bekræfter efter Kommissionens opfattelse, at gennem­
førelsen af en fornyet og storstilet videnskabelig og teknisk EF-strategi
nu både er nødvendig og gennemførlig.
Nødvendig, fordi de økonomiske stormagters videnskabelige og teknologiske
kapacitet i løbet af dette årti i høj grad vil være afgørende for deres
evne til at sikre vækst og beskæftigelse.
(1) Jf. kapitel III i dette dokument.
- 4 -
Gennemførlig pa grund af det snævre samarbejde og det tillidsfulde klima,
der i de seneste Ir er opnået mellem virksomheder og videnskabelige
organisationer inden for Fællesskabet samt mellem disse og Kommissionen,
navnlig inden for programmerne ESPRIT, RACE, og BRITE.
Og gennemførlig, fordi Fællesskabet udgør en velorganiseret ramme, hvor
de nødvendige midler kan samles og investeres; samordnet udnyttelse af de
menneskelige og finansielle ressourcer, ensartet og målrettet forøgelse
af midlerne fra medlemsstaterne og Fællesskabet.
- 5 -
II· Formalet med dokumentet
I Rådets resolution af 25. juli 1983 vedrørende godkendelse - for så vidt
angår principper, emneområder og udvælgelseskriterier for aktionerne - af
rammeprogrammet for Fællesskabets teknisk-videnskabelige aktiviteter for
1984-1987 fastsættes det, at dette program skal tages op til fornyet
overvejelse "senest i 1985".
I løbet af 1985 har forskningsspørgsmålet været genstand for utallige
drøftelser og initiativer på europæisk plan: Det europæiske Råds møde i
Milano, ministerkonferencen om EUREKA, regeringskonferencen i Luxembourg,
på denne baggrund mener Kommissionen, som den navnlig bebudede i sin
meddelelse om et europæisk teknologi fæl lesskab (2), at der nu bør
foretages en sådan revision "for snarest at nå frem til en formulering og
vedtagelse af 2. rammeprogram for 1987-1991".
Formålet med nærværende dokument er at skitsere de generelle
retningslinjer for dette program for 1987-1991 samt veje og midler til
dets gennemførelse.
Kommissionen ønsker på grundlag af dette dokument - som ikke er
Kommissionens formelle forslag og på ingen måde foregriber det endelige
indhold, at indhente udtalelser og standpunkter fra Fællesskabets
institutioner, navnlig med hensyn til:
- de videnskabelige og tekniske retningslinjer, der skal vælges
- prioriteter og vægtfordeling
- størrelsen af de finansielle midler, der skal afsættes for perioden
1987-1991.
Under hensyntagen til disse drøftelser og konklusionerne heraf vil
Kommissionen udarbejde sit formelle forslag til rammeprogrammet for
1987-1991 og forelægge det for Rådet og Parlamentet i juli 1986.
(2) K0MC85) 530 endelig udg. af 30.9.1985.
- 6 -
III. Den nuværende situation og fremtidsperspektiverne: Europa i Inter­
national sammenhæng
I løbet af de seneste år har de europæiske stater - til trods for
vedvarende og foruroligende svagheder, som senere vil blive analyseret -
ikke blot vist, at de er forsvarsbevidste i en alvorlig krisesituation,
men også, at de er i stand til som sammenslutning og/eller i kraft af
hele deres samarbejde at indtage en magtposition, som er uden sidestykke
i hele verden.
Europa er fortsat verdens stærkeste handelsmagt, idet mere end en tredje­
del af verdenshandelen faktisk går via Europa. Det europæiske Fællesskab,
som navnlig har den frieste økonomi i verden, har en grænseoverskridende
samhandel pa 40% af dets industriproduktion og 25 til 30% af dets brutto­
nationalprodukt, mod tal af en størrelsesorden fra 10 til 20% i USA og
Japan.
Europa har - takket være EMS - været i stand til at opretholde en
særdeles mærkbar valutastabilitet over for den ustabile dollar og mange
andre ustabile udenlandske valutaer.
Ud over stigende kontrol med inflationen har de europæiske lande, ved at
lade virksomhederne få større andel i værditiIvæksten, opnået en langsom,
men reel, stigning i investeringerne og øget produktivitet. Denne stig­
ning er højere end f.eks. i USA.
Pa forskellige verdensmarkeder har Europa ydet præstationer, der kan
sammenlignes med de præstationer, som en farlig handelspartner som Japan,
har ydet (navnlig i OPEC-zonen). på energiområdet har Europa ydet en
betydelig indsats, som på 10 år har formindsket afhængigheden af olie fra
65 til 45%, medens Japans afhængighed til sammenligning er forblevet på
over 60%.
Endelig understreger den europæiske succes på de videnskabelige og tekno­
logiske områder (Airbus, Ariane, CERN, JET, ESPRIT, RACE ...) værdien og
effektiviteten af Europas FU&D-potent i e l .
Naturligvis må man ved denne meget hastige oversigt over enkelte positive
europæiske data ikke glemme de negative realiteter, som også og vel i
endnu højere grad bekræfter nødvendigheden af en offensiv europæisk
strategi pa forsknings- og innovationsområdet, som er koncentreret om
konkurrenceevnen pa verdensmarkedet, og som via dette midlertidige mål
skal munde ud i øget beskæftigelse.
Sammen med de store industrilande konfronteres Fællesskabets medlemslande
med partnere, hvis videnskabelige og tekniske potentiel og dynamisme er
betydelig og undertiden slet ikke kan sammenlignes med medlemsstaternes.
De økonomiske vilkår, der var fremherskende i 70'erne, sætter endnu deres
tydelige præg pa udviklingen i de europæiske landes teknisk-viden-
skabelige politik, selv om et vist økonomisk genopsving begynder at blive
føleligt.
- 7 -
I et klima, hvor løsningen af arbejdsløshedsproblemet har været, og
stadig er, en af de ting, der optager de fleste europæiske regeringer
mest, har den teknisk-videnskabelige politik som regel ikke været
prioriteret højest, og finansieringen heraf har konstant været underlagt
streng tilbageholdenhed trods de nære forbindelser, der hersker mellem
teknologi, vækst og beskæftigelse.
Denne tendens vendte heldigvis ved slutningen af 70'erne, idet de fleste
regeringer har indset, at en kraftig F&U er af stor betydning for
økonomisk vækst. Opmærksomheden skal navnlig henledes på tendensen til
først og fremmest at støtte anvendt forskning og forskning rettet mod
økonomiske mål. I de fleste europæiske lande stiler den tek-
nisk-videnskabelige politik således i stadig højere grad mod at fremme
innovationen og bedre forbindelserne mellem grundforskning og industriel
forskning.
Imidlertid må omfanget af den indsats, der skal gøres, dvs. den indsats,
der må planlægges for fremtiden, ikke undervurderes. Faktisk eksisterer
der ikke ém europæisk stat - uanset dennes størrelse - der for øjeblikket
alene kan klare den teknologiske udfordring. For at bedømme, hvor stor en
indsats der skal gøres, er det nødvendigt at foretage en nøjagtig
evaluering af fem forhold, der har kendetegnet de seneste år:
- innovationsprocessens acceleration, dvs. den øgede internationale
konkurrence frembragt af innovation. Dennes intensitet er af afgørende
betydning for nye teknologier, produkter og processer, som udvikles med
støtte fra forskningsprogrammer af betydeligt omfang. Derfor bør de
europæiske stater sørge for, at der sker en væsentlig forøgelse af
deres finansielle indsats inden for F&U, hvis de ikke vil overhales
uigenkaldeligt i det nuværende innovationskapløb;
- udbredelsen i alle erhvervs- og samfundsmæssige aktiviteter, der er i
rivende udvikling (edb, bioteknik, materialer);
- produktivitetens stadig stigende tendens til at blive mere
verdensomspændende er en tendens med alvorlige konsekvenser, som også
kan observeres inden for videnskabens og teknologiens verden, og som
vil kunne medføre en opløsning af Europa imod medlemsstaternes vilje;
- den stigende "immaterielle" aktivitet, som giver sig udslag i en hurtig
udvikling af brugen af tjenesteydelser. Nationernes rigdom bygger og
vil i en overskuelig fremtid i endnu højere grad komme tit at bygge på
tjenesteydelser af høj kvalitet: produktionstjenester, finansielle
tjenester, kommunikations- og informationstjenester, distribution,
uddannelse, forskning osv.
- endelig, og måske især, på kort og mellemlang sigt, væksten i
forsvarsprogrammerne og deres følger for det nuværende forsknings-,
videnskabs- og tekno logi system i verden. Der er faktisk en tendens til,
at den traditionelle grænse mellem civil forskning og militær forskning
udviskes. De store forsvarsprogrammer får et dobbelt videnskabeligt og
teknologisk formål.
- 8 -
I disse store forsvarsprogrammer fokuseres F&U-indsatsen på visse
nøgleområder, som telekommunikation, højenergifysik, store regne­
maskiner, avancerede materialer og rumfart. De omsættes, i mange tande,
til omfattende kontrakter med store industrigrupper (som ofte har en
specialiseret F&U-struktur inden for militære anvendelsesformål).
Tilsvarende opsluger de en betydelig og voksende del af forsk­
ningspotentiellet både i arbejdskraft og finansielt.
Det sidste punkt bør der ses nærmere på og navnlig med USA som eksempel.
Statens rolle bliver i dag mere og mere tungtvejende gennem forsvars­
ministeriets (DOD) F&U-budgetter. Den betydelige stigning i De forenede
Staters F&U-udgifter har direkte tilknytning til dette lands militære
programmer. Det sidste store fremstød faldt sammen med det strategiske
forsvarsinitiativ - SDI. Den relative del af budgettet, der går til mili­
tær F&U i forhold til de offentlige udgifter i USA - nemlig 40 mia $ af
57 mia $ i 1986 - er på nogle få år steget fra 50 til 70%.
Ud over den generelle fremskyndende virkning, som sådanne finansielle
indsprøjtninger har på den teknologiske udvikling, betrædes der med de
pågældende programmer ofte fuldstændig nye og originale forskningsveje
(der tjener både civile og militære formål), som danner grundlag for
morgendagens produktioner og tjenesteydelser. Endvidere er disse
programmer udformet med henblik på modernisering af systemer og ikke blot
af komponenter eller enkeltprodukter, hvilket vil blive en vigtig
konkurrencemæssig faktor i fremtiden. De bevillinger, der er afsat til
sådanne programmer, udgør i øvrigt en direkte støtte til de
industrivirksomheder, som gennemfører programmerne.
Endelig skal De forenede Staters seneste forskningsindsats ses på
baggrund af mulighederne for at gøre forskningen verdensomspændende,
under en vis kontrol, fordi den fører til oprettelse af samarbejdsnet
både for forskningen og for den teknologiske udvikling.
Der er her tale om kendsgerninger, som der skal tages hensyn til ved ind­
førelsen af en FTU-ordning i Fællesskabet. Der er fare for, at spred­
ningen af medlemsstaternes indsats i lang tid vil være til hinder for, at
Fællesskabet far de fornødne ressourcer til at opnå væsentlige gennembrud
på områder, der er lige så vigtige i europæernes øjne. Der er endvidere
fare for, at europæernes rolle herved reduceres til at være
underleverandører til projekter, som de ikke har midler til at orientere
efter deres egne interesser.
Udvides sammenligningen til at omfatte Fællesskabets medlemsstater mod
resten af verden - selv om det er vanskeligt at forudsige udviklingen på
mellemlang og lang sigt i industrilandenes teknisk-videnskabelige politik
- kan der ligeledes påvises visse tendenser.
- 9 -
Ud fra analysen af disse tendenser, som er observeret i det sidste tiår
med hensyn til de offentlige udgifter til F&U, kan det anslås, at de
offentlige bevillinger, som Fællesskabets 12 medlemsstater vil afsætte
til FU&D bliver på omkring 230 mia ECU (3) i perioden 1987-1991, og at
disse staters samlede interne udgifter (4) til F&U i samme periode bliver
på 460 mia ECU. (Dette samlede skrin dækker i virkeligheden, som anfrirt
senere i dette dokument, over en sammenlagt indsats, der er meget
uligeligt fordel over Fællesskabets stater). I Iribet af samme periode vil
de nationale udgifter til F&U i USA være på omkring 1 000 mia ECU og i
Japan på 330 mia ECU (efter et skrin, der er baseret på ekstrapolering af
tal leveret af OECD for de sidste ti år).Fæl lesskabets indsats på
F&U-området ligger således et sted imellem Japan, hvis teknologiske
indsats ikke behriver yderligere omtale, og USA.
Der er endvidere grund til at nuancere denne påstand ved at sammenligne
disse tre regioners rikonomiske vægt. med hensyn til BNP ses det, at dette
i de sidste år stort set var det samme i EF og i USA, medens Japans var
omkring 50% mindre. Hvis der gås ud fra, at denne tendens holder sig
indtil 1991, vil De Tolvs 460 mia ECU således skulle sammenlignes med 660
mia ECU for Japan (altså forudsat et tilsvarende BNP).
Denne tankegang hævdes ikke at være fejlfri, men den grir det dog muligt
at underbygge den dynamiske strategi, som Japan og USA har fastlagt for
deres fremtidige forskning og udvikling.
Det bemærkes også, at Fællesskabet, i forhold til dets handelspartnere,
ikke længere indtager nogen klart frirende position. I USSR bemærkes det
navnlig, at de samlede udgifter til F&U i 1983 udgjorde 26 mia rubler,
dvs. 38 mia ECU, sammenholdt med De Tolvs udgifter på 55 mia ECU. Hvis
disse tendenser holder, vil De Tolvs udgifter på 460 mia ECU i perioden
1987-1991 svare til omkring 320 mia ECU i USSR. Det er i rivrigt hrijst
sandsynligt, hvis man baserer sig på dokumenterne fra den 26. kongres, at
Sovjetunionens indsats bliver strirre, og det skal i denne forbindelse
bemærkes, at der er sket en betydelig forrigelse af antallet af forskere,
som siden 1965 er mere end tredoblet, og som sikkert vil indhente
antallet af amerikanske forskere i 1987. Endvidere skal nævnes
undertegnelsen den 18. december 1985 af rammeprogrammet for
COMECON-medlemsstaternes videnskabelige og tekniske fremskridt indtil år
2000, som er et både omfattende og storstilet program.
Endelig grir flere nationer sig efterhånden gældende på det teknisk­
videnskabelige område: Kina, Brasilien, Indien, Mexico, Korea ...,
hvilket yderligere forstærker den internationale konkurrence baseret på
innovation.
(3) De opstillede skrin er alle udtrykt i Lribende priser.
(4) Såvel offentlige som private nationale udgifter til forskning og
udvikling. Den offentlige finansierings procentdel af de samlede
F&U-bevi 11 i nger er på omkring 50% i De Tolv, 22% i japan og 52% i
USA.
- 10 -
Det er derfor i denne generelle sammenhæng vigtigt at give Europa kraft,
virkningsfuld fremtræden og kapacitet i den internationale konkurrence.
Det er efter Kommissionens opfattelse af afgørende betydning, at der nu
skabes et grundlag, et videnskabeligt og teknologisk system, som er i
stand til at klare de ydre og indre udfordringer.
Med hensyn til Fællesskabets aktiviteter som helhed finder Kommissionen
derfor, at det er absolut nødvendigt, at forskningen og den teknologiske
udvikling gives en ny stor tidsalder, og at disse områder i stigende grad
gives en fortrinsstilling på budgettet.
- 11 -
IV. Den indre udfordring: gennemfareLse af Det euopæiske videnskabelige
og teknologiske Fællesskab
Stillet over for den teknisk-videnskabelige konkurrence fra omverdenen
risikerer Europa - denne uensartede samling af "aldrende lande i en
verden der stadig forynges" - trods de betydelige aktiver, det råder
over, at glide i baggrunden, hvis det ikke i tilstrækkelg grad udnytter
sine aktiver, herunder navnlig Fællesskabets dimension og dynamik.
Alle Kommissionens analyser, hvis konklusioner i stor udstrækning får
tilslutning fra ikke blot Europa-Parlamentet og Det økonomiske og sociale
Udvalg, men også de forskningspolitiske ledere i de enkelte lande og
repræsentanterne for de videnskabelige og industrielle kredse, peger på
Det europæiske Fællesskab som grundlaget for og kernen i et sådant
forehavende.
Det er Kommissionens opfattelse, at der må gøres en samtidig indsats på
tre fronter:
a) virkeliggørelse af det indre marked, som skal være funktionsdygtigt i
1992. Gennemførelsen heraf bør give alle medlemsstaterne mulighed for,
i forbindelse med avancerede teknologier, at kombinere åbningen af de
offentlige indkøb og adgangen til den tilsvarende videnskabelige og
tekniske viden. En politik, der viser nye veje for offentlige indkøb,
og den fælles FU&D-politik skal derfor betragtes i sammenhæng;
b) anvendelse af nye finansieringstekniske metoder, som skal give mulig­
hed for en optimal udnyttelse af offentlig og privat finansiering;
c) fortsættelse og videreudvikling af en strategi for forskning og tekno­
logisk udvikling, som i de kommende år må fastlægges ud fra følgende
hovedmål:
- styrkelse af det videnskabelige og teknologiske grundlag for den
europæiske industri og udvikling af dens internationale konkurrence­
evne (underafdeling V, afsnit VI, i fællesakten).
- styrkelse af Fællesskabets økonomiske og sociale samhørighed. Alle
medlemsstater og alle regioner i Fællesskabet skal drage fordel af
virkningerne af rammeprogrammet og de dertil knyttede særprogrammer
og deltage i den udviklingsproces, som disse programmer vil
iværksætte.
I forbindelse med denne udvikling bør alle til rådighed stående
midler som EFRU, IMP og de øvrige finansielle instrumenter (Social­
fonden, EUGFL, udviklingssektionen ...) kombineres med nye lånein­
strumenter.
- generel forbedring af livskvaliteten i Fællesskabet (dette mål,
hvorunder der grupperer sig mangfoldige foranstaltninger af betyd­
ning for sundheden, sikkerheden, miljøet osv., skal på en gang sup­
plere og understøtte temaet "teknologisk og industriel konkurrence­
evne") .
- 12 -
Det forekommer helt nødvendigt, hvis disse mål skal nås, at sikre en
mærkbar forøgelse af de offentlige og private finansieringsmidler i
medlemsstaterne og en betydelig vækst i Fællesskabets bevillinger til
teknisk-videnskabeLige formal, samt
de forskellige deltagere i den
(industrien, universiteter ...).
en udbygning af samarbejdet mellem
teknisk-videnskabelige udvikling
På nationalt plan forekommer udgifterne til FU&D faktisk endnu
temmelig begrænsede, idet de i gennemsnit kun udgør 2% af BNI, mens
denne andel f.eks. i USA allerede har nået 2,8% (5) og i Japan skulle
nå 3% ved årtiets udgang. Det må dog noteres, at der er betydelige
forskelle mellem medlemsstaterne. De 2% af BNI, de i gennemsnit afsæt­
ter til forskningen, dækker over, at de enkelte landes indsats varie­
rer mellem 0,35% og 2,4%.
Det er de enkelte landes opgave at fastlægge, under hvilke former
denne forøgelse skal ske - ved at øge de offentlige midler eller ved
at tilskynde til en styrket indsats i industriforskningen.
Pa fællesskabsplan ligger indsatsen også stadig på et beskedent
niveau, både i absolutte tal og som procentdel af Fællesskabets budget
(ca. 3% af Fællesskabernes almindelige budget og 2,5% af de enkelte
landes offentlige F&U-budgetter tilsammen). I betragtning af de igang­
sættende og koordinerende virkninger. Fællesskabets finansielle
interventioner på F&U-området har, bør der stilles væsentligt flere
midler til rådighed med det formål at opnå en optimal udnyttelse af
Fællesskabets og dets medlemsstaters ressourcer.
Disse hovedmål skal danne rammen om arbejdet på inden for De Tolv at
fremme et videnskabeligt og teknologisk system, som gør det muligt at
gennemføre en afbalanceret, men selektiv udvikling, idet denne
selektivitet dog ikke må føre til udelukkelse af visse områder, der
henhører under Fællesskabets kompetence (undervisning og uddannelse,
opbygning af forskernes Europa, landbrug, industri, bevaring- og
forbedring af miljøet, sundhed, sikkerhed osv.).
Denne udvikling må hvile på en udvælgelse af foranstaltninger, der
medfører maksimal udnyttelse af den værditiIvækst, som fællesskabs­
dimensionen bidrager med. Denne værditiIvækst fra Fællesskabet kommer
konkret til udtryk i følgende fordele:
- deling af udgifterne,
- deling af de videnskabelige risici (fælles fastlæggelse af mål cg
metoder, forøgelse af de videnskabelige fremgangsmåder),
- udvidelse af kompetenceområder og menneskelige ressourcer,
- forøgelse af F&U-akti viteternes effektivitet (mere ambitiøse projek­
ter, hurtigere resultater, der forbedrer den videnskabelige og indu­
strielle, konkurrenceevne),
- igangsættelse af supplerende foranstaltninger, som er en forud­
sætning for projekternes heldige gennemførelse.
5) Det kan her bemærkes, at forslaget til det amerikanske forbunds­
budget for F&U i 1987 beløber sig til 63 mia $ mod 57 mia $ i 1986
(heraf 42 mia til DOD og 4,8 mia alene til SDI).
- 13 -
1. Udvælge Lsesk ri ter i er
Hvis de enkelte tiltag og programmer skal kunne bidrage til denne fælles
værditi Lvækst (og således adskille sig fra de tiltag, der kan tænkes
gennemført pa regionalt eller nationalt plan eller inden for andre
internationale eller multilaterale instanser), må de efter Kommissionens
opfattelse udvælges på grundlag af en række præcise kriterier:
- De skal have et sådant omfang, at de enkelte medlemsstater ikke eller
kun vanskeligt selv kan afse de nødvendige midler.
- De skal byde på indlysende fordele i form af større effektivitet og
nedbringelse af omkostningerne som følge af deling af opgaverne og
mobilisering af tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer.
- De skal gøre det muligt at opnå betydelige resultater for Fællesskabet
som helhed i kraft af deres komplementære forhold til de opgaver, der
tages op på nationalt plan, og som følge af de foreliggende problemers
dimensioner, navnlig i geografisk henseende.
- De skal skabe en frugtbar grobund for international udveksling og
kreativitet.
- De skal enten i kraft af deres finansielle størrelse eller deres
igangsættende eller stimulerende virkning udgøre "den kritiske masse" i
forhold til de igangværende eller fremtidige, nationale eller multi­
laterale aktiviteter.
- De skal bidrage til at gennemføre Fællesskabets politik, herunder
navnlig tilvejebringelsen af det store marked.
Disse seks grundkriteri er støtter eller supplerer hinanden, og udelukker
under alle omstændigheder ikke hinanden.
2. Aktionslinjer
Pa grundlag af de ovenfor fremlagte generelle betragtninger og under
hensyntagen til de opstillede kriterier foreslår Kommissionen, at
Fællesskabets videnskabelige og teknologiske strategi for perioden
1987-1991 opbygges omkring syv grundlæggende aktionslinjer, inden for
hvilke prioritering og programvalg vil blive foretaget.
Ved disse valg bør der efter Kommissionens opfattelse gives forrang til
aktiviteter, der fremmer:
- den internationale konkurrenceevne,
- livskvaliteten,
- virkeliggørelsen af forskernes Europa.
En første, skitse til de videnskabelige og tekniske retningslinjer, der
skal gælde for disse forskellige aktioner i perioden 1987-1991, og et
overslag over de beløb, det vil være rimeligt at bevilge til dem, er
anført i bilag II. Viderebearbejdningen og uddybningen af disse retnings­
linjer vil foregå sideløbende med udarbejdelsen af det formelle forslag
til det nye rammeprogram, men aktionernes indhold vil i detaljer blive
beskrevet i forslagene til særprogrammer.
- 14 -
LISTE OVER FÆLLESSKABSAKTIONER
1. Ressourceforvaltning
1.1. Landbrugs- og fi sker i ressourcer
1.2. Rastoffer
2. Energiforvaltning
2.1. Fusionsenergi
2.2. Nuklear fission
2.3. Fossile, nye og vedvarende energikilder samt rationel
anvendelse af energi
3. Industriens og tjenesternes konkurrencedygtighed
3.1. Informationsteknologi
3.2. Telekommunikationsteknologi
3.3. Integration af informations- og telekommunikations­
teknologier til nye anvendelser og tjenester af fælles
interesse
3.4. Samarbejde om grundforskning inden for informations­
teknologi
*
3.5. Teknologier for fremstillingsindustri og specielle teknolo­
gier
3.6. Bioteknologi og agro-industriel teknologi
3.7. Materialevidenskab og -teknologi
3.8. Havforskning og -teknologi
*
3.9. Transport
*
3.10 Videnskabelige standarder, referencematerialer og metoder
4. Livskvalitet
4.1. Sundhed
4.2. Sikkerhed
4.3. Miljøbeskyttelse
5. Videnskab og teknik i udviklingens tjeneste
6. Europas videnskabelige og tekniske potentiel -
Forskernes Europa
7. Generel støtte til den videnskabelige og tekniske udvikling
7.1. Innovat i on
7.2. Kommunikations- og informationsnet samt videnskabelige
databaser
7.3. Sprogproblemer
7.4. Prognoser, vurdering og statistiske redskaber
7.5. Internationalt samarbejde
- 15 -
De videnskablige og tekniske retningslinjer i bilag II kan sammenfattes
på følgende måde:
Aktionslinje 1 : Ressourceforvaltning
For landbrugsressourcernes vedkommende drejer det sig om - på linje med
de perspektiver, der er trukket op i Kommissionens grønbog - at styrke
den hidtidige F&U-indasts. I denne sektor er det særlig vigtigt at sam­
ordne de nationale aktiviteter. Der bør sikres en tæt forbindelse med de
tiltag inden for bioteknologi og agroindustriel teknologi, der er
behandlet andetsteds (3.6.).
For fiskeressourcernes vedkommende bør Fællesskabets længe udsatte
aktivitet endelig sættes i gang i forbindelse med nye aktiviteter, der
skal udvikles inden for havforskning og havteknologi.
For råstoffernes vedkommende bygger de foreslåede tiltag i det væsentlige
på - og styrker selektivt - den indsats, Rådet gav retningslinjer for i
december 1985.
Aktionslinje 2 : Energiforvaltning
Fusionsenergien er et af de områder, hvor de europæiske bestræbelser er
stærkest integreret. Der er her tale om langsigtet forskning, hvis
resultater vil kunne bestemme og sikre Fællesskabets energiforsyning.
Dertil kræves der en vedvarende og stabil indsats for offentlige midler,
for det er vigtigt, at den nuværende succes ikke trues af svigtende
finansiering.
Inden for nuklear fission vil hovedparten blive lagt på sikkerheds­
aspekterne ved udnyttelsen af denne energikilde. Forvaltning og oplagring
af radioaktivt affald, reaktorsikkerhed i forbindelse med standard­
iseringsspørgsmålene og sikkerhedskontrol med fissile materialer
(safeguards) er områder, hvor værdien af fællesskabsarbejde slår fuldt ud
igennem.
For så vidt angår fossile, nye og vedvarende energikilder samt rationel
anvendelse af energi, må der tages hensyn til evalueringen af teknikkerne
pa dette område, herunder for visses vedkommende deres udviklingsgrad, og
til Fællesskabets udvidelse. Derfor er der foretaget en forholdsvis
kraftig omlægning af disse aktiviteter. Men den aktuelle og fortsat
uforudsigelige udvikling i olieprisen må imidlertid ikke flire til, at
dette tema forlades, for det er stadig et vigtigt element i spredningen
af Fællesskabets forsyningskilder og nedbringelsen af dets energiforbrug.
Aktionslinje 3 : Industriens og servicefagenes konkurrencedygtighed
Det er indlysende, at dette område må blive et af de højt prioriterede i
betragtning af Fællesskabets samfundsøkonomiske situation, den interna­
tionale udvikling inden for videnskab og teknologi og den stadig stærkere
udfordring fra omverdenen. På dette område kan Fællesskabets rolle vise
sig at få afgørende betydning ved at stimulere, begunstige eller støtte
alle former for samarbejde mellem stater og mellem brancher.
- 16 -
Informationsteknologien har med iværksættelsen af ESPRIT taget et bemær­
kelsesværdigt opsving inden for Fællesskabets forskning og udvikling. Det
gælder nu om at styrke den igangværende indsats under hensyntagen til den
værdifulde erfaring fra det første program og til Japans og USA's
skærpede indsats på dette område. Opmærksomheden vil i særlig grad blive
rettet mod programmelområdet, som på én gang udgør en fælles teknologi
inden for IT&I og et nøgleelement for udviklingen af
anvende Isesmuligheder.
Også for telekommunikationens vedkommende er der opstået en bevidsthed
om, at det er nødvendigt at gøre en indsats på fællesskabsplan pa grund
af emnets tværnationale dimension og betydningen af de nye tjenester, der
tilbydes som følge af udviklingen af avancerede telenet og -terminaler.
RACE skal udgøre Europas svar på de aktuelle muligheder og mangler. Ud
over de specifikt teknisk motiverede aktiviteter er det vigtigt, at
Europa beskæftiger sig med integration af informations- og telekommuni-
kati onstekno logi er til nye anvendelser og tjenester af fælles interesse.
Uddannelse og transport er eksempler pa sadanne anvendelsesområder af
fælles interesse, hvor opmærksomheden over for samfundsmæssige problemer
i øvrigt kommer til udtryk, som f.eks. i IRIS-initiativet. Her drejer det
sig navnlig om at sørge for, at de enkelte landes aktiviteter indgår i et
snævert samarbejde.
Desuden foreslås det på et mere generelt plan end det teknologiske at
iværksætte et samarbejde om grundforskning inden for informationstekno-
logi for at si kre, at der hele tiden tilføres ny viden inden for et
område i hurtig udvikling.
Genoplivning af de traditionelle industrigrene ved hjælp af ny teknik er
der blevet lagt særlig vægt på i Europa, og BRITE-programmets succes
viser, at Fællesskabets initiativ på dette punkt modsvarer et ægte behov.
På grundlag af de indhøstede erfaringer er der udstukket nye retnings­
linjer for de tiltag, der tager sigte på teknologier for fremstillings­
industrien og specielle teknologier.
Også bioteknologien har nu vist sit enorme potentiel til omformning af
aktiviteterne inden for flere traditionelle industrigrene, som f.eks. den
kemiske eller den farmaceutiske industri. Dette er begrundelsen for
Kommissionens forslag om at styrke tiltagene inden for bioteknologi og
sætte nye tiltag i gang på området agro-industriel teknologi. Disse
tiltag skal udvikles i snæver sammenhæng med programmet for landbrugs-F&U
for her at udnytte resultaterne af den bioteknologiske forskning.
Teknologisk vil vi i fremtiden i høj grad være afhængige af, om vi beher­
sker materialeteknikken. På dette område er udfordringen fra den ameri­
kanske og japanske udvikling særlig stor. Det synes nødvendigt at sam­
ordne indsatsen og opbygge net på fællesskabsplan, og derfor stilles der
forslag om nye aktiviteter inden for materialevidenskab og -teknologi.
Havforskning og havteknologi er genstand for talrige forskelligartede
arbejder i størstedelen af medlemsstatene. Kommissionen finder det
berettiget at gennemføre en fællesskabsaktion inden for dette omfattende
område, da det udstyr, der skal anvendes er meget dyrt, og vejer tungt pa
de enkelte landes budgetter. Desuden vil det eksisterende udstyr
(havundersøgelsesskibe, undervandsfartøjer osv.) kunne udnyttes optimalt,
og den supplerende ekspertise, der findes i medlemsstaterne, vil kunne
udnyttes i fællesskab. Forskningsresultaterne vil kunne udnyttes ved
- 17 -
gennemførelsen af de fælles politikker, der vil kunne ydes udviklings­
landene bistand, og anerkendelsen af fælles standarder vil kunne bidrage
til udviklingen af det interne marked.
Transportområdet er et særligt egnet område for en tværnational indsats.
Fællesskabets F&U-bestræbe Iser på dette område har hidtil været begrænset
til nogle få COST-akti oner, hvis værdi i øvrigt anerkendes, men indsatsen
fortjener at blive styrket. Virkeliggørelsen af det interne marked er et
af de afgørende mål for Fællesskabet i de kommende år. Hvis dette mål
skal nås, må der tages mangfoldige initiativer, hvoriblandt udarbejdelsen
af fælles standarder indtager en særlig vigtig plads. Men forud for
etableringen af normer og standarder går der ofte et forskningsarbejde,
som, hvis det gennemføres i fællesskab, letter vedtagelsen af normer og
standarder, der anerkendes af alle, og derfor stilles der nye Jorslag til
videreførelse og styrkelse af Fællesskabets indsats på området viden­
skabelige standarder, referencematerialer og -metoder, navnlig under Det
fælles Forskningscenter.
Aktionslinje 4 : Livskvalitet
Den vægt, der lægges på industriens og servicefagenes konkurrenceevne, må
imidlertid ikke aflede Fællesskabets opmærksomhed fra målet om forbedring
af befolkningens livskvalitet.
Som tidligere præciseret, mener Kommissionen tværtimod, at det er nødven­
digt at være særlig opmærksom på gennemførelsen af denne målsætning, og
dette både på grund af dens direkte samfundsøkonomiske betydning, dens
virkning for samfundets accept af de nye teknikker og de iværksatte
forskningsarbejders virkninger for befolkningens velfærd.
Aktiviteterne foreslås samlet om tre hovedlinjer:
- Sundhed: Her skal aktiviteterne inden for epidemiologi og opstilling af
fælles normer styrkes. Endvidere skal der udvikles særlige tiltag i
forbindelse med kræft og AIDS.
- Sikkerhed: I den senere tid har flere uheld på industrianlæg bl.a.
understreget betydningen af at styrke sikkerheden pa anlæg med
potentielt stor risiko ved forbedret videnskabelig analyse.
- Miljøbeskyttelse: På dette område er problemernes tværnationale
karakter iøjnefaldende, og en indsats fra Fællesskabets side dermed
særlig hensigtsmæssig. Denne indsats skal ligge i forlængelse af de
linjer, der i forvejen er lagt, navnlig inden for Fællesskabets
milj øpoli t i k.
Aktionslinje 5 : Videnskab og teknik i udviklingens tjeneste
Det er i Europas interesse at være opmærksom på den tredje verdens
problemer. Videnskab og teknologi er en vigtig udviklingsfaktor.
Fællesskabets indsats på dette område må videreføres og styrkes under
hensyntagen til både Fællesskabets og modtager landenes særlige karak­
teristika.
Især er det vigtigt at gennemføre et snævert samarbejde mellem de euro­
pæiske laboratorier og institutterne i de mest fremskredne udviklings­
lande. Med udgangspunkt i dette samarbejde må der gennemføres specifikke
eller regionale tiltag til fordel for de mindst begunstigede lande,
navnlig ved styrkelse eller opbygning af lokale strukturer for videnskab
og teknologi.
- 18 -
Aktionslinje 6 : Forskernes Europa
Vitaliteten og kreativiteten i det videnskabelige og teknologiske
fællesskab afhænger i første række af kvaliteten af de mennesker og
grupper, som igangsætter og varetager den teknologiske forskning og
udvikling. Forskermobilitet, styrkelse af videnskabelige og tekniske
kommunikationsnet, uddannelse, omskoling, optimal udnyttelse af eksiste­
rende eller kommende store videnskabelige instrumenter - er altsammen
emner, som fra nu af gør støtte og initiativer pi fællesskabsplan nødven­
dige. De foreslåede nye retningslinjer indbefatter disse elementer.
Aktionslinje 7 : Generel støtte til den videnskabelige og tekniske
udvi kling
Fællesskabets forskning, udvikling og teknologiske demonstration kan kun
udvikle sig i en kontekst, et miljø, som sikrer udfoldelsesmulighederne.
Derfor overvejer Kommissionen i det nye rammeprogram at medtage tiltag,
der skal sikre disse udfoldelsesmuligheder.
Der er tale om tiltag på følgende områder:
~ Innovation og udnyttelse af resultaterne af Fællesskabets aktiviteter:
hele Fællesskabets F&u-indsats bør kunne nyde godt af en forbedret
innovationsmekanisme, der sikrer, at F&U-resultaterne udnyttes af de
samfundsøkonomiske beslutningstagere.
~ Kommunikations- og informationsnet samt videnskabelige databaser: en
sadan infrastruktur er absolut nødvendig for oprettelsen af forskernes
Europa, og den tekniske udvikling gør det nu muligt at fremkalde
synergi mellem geografisk adskilte F&u-organisationer. Dermed øges
forsknings- og udviklingsarbejdets kvalitet og effektivitet, og over­
førselsprocesserne fremskyndes.
* *
*
Det skal bemærkes, at Kommissionen har undersøgt muligheden for at
medtage emnerne udnyttelse af rummet og luftfartsteknologisk udvikling i
listen over aktioner i det kommende rammeprogram.
Med hensyn til rummet gælder det om at undersøge, i hvilken udstrækning
Fællesskabet kunne spille en stigende rolle på det videnskabelige, tek­
nologiske og industrielle plan med fuld respekt for den kompetence, der
tilkommer de europæiske og nationale organisationer med speciale i rum-
forskningsaktiviteter, heriblandt navnlig Den europæiske Rumorganisation.
Denne rolle kunne bestå i at anspore til samfundsøkonomisk udnyttelse af
de teknikker, der med så stort held er udviklet på europæisk plan. Inden
for rammerne af tiltagene vedrørende dels telekommunikation, dels
teledetektion anvendt på områderne landbrugsressourcer, udvikling og
miljøbeskyttelse er^en sådan udnyttelse allerede iværksat. Kommissionen
arbejder fortsat pa at identificere andre områder inden for rumforsk'
ningen, hvor en indsats fra Fællesskabets side kunne være værdifuld.
- 19 -
Inden for Luftfartsteknik fortsætter overvejelserne om, hvorvidt det
ville være betimeligt at foreslå et specifikt tiltag på fællesskabsplan.
En første oversigt over dette punkt er medtaget i bilag I under
overskriften transport.
Det er klart, at Fællesskabet både ved udvælgelsen af de teknisk-viden-
skabelige retningslinjer og afsættelsen af de finansielle midler, der
anses for nødvendige for at programmerne kan gennemføres over en femårs
periode (jf. nedenfor), til enhver tid må kunne foretage de tilpasninger,
som de politiske, økonomiske og teknisk-videnskabelige forhold tilsiger.
Det er navnlig vigtigt, at der kan tages hensyn til den indsats, der
gøres for at fremskynde opdagelses- og fornyelsesprocessen.
Det er derfor påkrævet, at der i udkastet til afgørelse om rammepro­
grammet for 1987-1991 indføjes en ændringsklausul, så denne form for til­
pasning kan finde sted.
3. Finansiel ligevægt
3.1. For hvert af disse FTU-tiltag er der anført en anslået beløbsramme i
bilag I. Disse tal afspejler forskellen med hensyn til iværksæt­
telsesgrad for de skitserede målsætninger. Beløbsrammerne kombineres
derefter på forskellig måde alt efte den indbyrdes prioritering af
tiltagene, hvilket resulterer i Kommissionens nuværende overslag på
i alt 9 mia ECU i løbende priser for rammeprogrammets 5-årige
løbetid. Oveni dette beløb lægges der en reserve på 15%, så det
samlede beløb bliver 10,35 mia ECU.
Reserven skal give mulighed for at finansiere de tiltag, som
Kommissionen kan blive foranlediget til at stille forslag om som
følge af den politiske og teknisk-videnskabelige udvikling, og som
det er umuligt at indkredse på dette tidspunkt.
Kommissionen er klar over, at det er nødvendigt at gennemføre en
gradvis forøgelse af F&U-udgifterne. Der vil blive taget hensyn til
dette behov ved udarbejdelsen af udviklingsprofilen for forplig­
telsesbevillingerne og betalingsbevillingerne i perioden 1987-1991.
3.2. Det er stort set umuligt at foretage en direkte sammenligning mellem
den tilstræbte finansielle ligevægt for de skitserede hovedgrupper
for 1987-1991 og de tilsvarende tal i det foregående rammeprogram,
idet selve strukturen i rammeprogrammet er en anden. I rammepro­
grammet 1984-1987 tilstræbtes der finansiel ligevægt mellem de
målsætninger, hvortil FU&D-aktionerne bidrog med forskellig vægt.
F.eks. bidrog programmet for ikke-nukleare energier både til
emneområdet "bedre forvaltning af energiressourcer" (74%), emneom­
rådet "fremme af industriens konkurrenceevne" (16%), samt i mindre
udstrækning (under 5%) til de øvrige emneområder i det første
rammeprogram. I den nye struktur søges der direkte finansiel
ligevægt mellem de enkelte aktioner, der fordeler sig på et eller
flere F&U-programmer. Alligevel er det i det følgende skema meget
generelt forsøgt vist, hvorledes udviklingen vil kunne forløbe for
de relative prioriteter inden for de forskellige emneområder, som
fællesskabsaktionen omfatter.
- 20 -
Akt i ons Linjer
December 1985
Situation Ramme- Gennemføret- Rammeprogram
1982 program sesgrad i 1987-1991
84-87 december 1985
af rammeprogram
84-87
- Landbrugs- og
fiskeressourcer,
råstoffer
- Energi
- Industriens
konkurrenceevne
- Livskvalitet
- V/T i udviklingens
tjeneste
- Europas V/T
potentiel
- Generel støtte til
den V/T udvikling
3,3%
65,4%
16,9%
9,7%
0,7%
4 %
5,6%
47,2%
28,2%
10,3%
4 %
2,3%
2,4%
2,6%
47,3%
35,7%
10,5%
1,7%
1,6%
0 , 6%
2 %
21 %
60 %
7,5%
1,5%
5 %
3 %
100 % 100 % 100 % 100 %
- 21 -
V. Oprettelse af det videnskabelige og teknologiske Fællesskab
1. Generel ramme
Med den europæiske fælles akt har udviklingen af Fællesskabets
teknisk-videnskabelige strategi fået et nyt politisk grundlag og
retsgrundlag.
Ifølge den fælles akt sætter Fællesskabet sig som mål at styrke det
videnskabelige og teknologiske grundlag for den europæiske industri og
at fremme udviklingen af dens internationale konkurrenceevne.
Fællesskabsaktionen inden for forskning og teknologisk udvikling
gennemfares ved sammenkædning af programmer på tre niveauer:
- et flerårigt rammeprogram, der vedtages med enstemmighed, og som
danner grundlag for en ligevægtig og samlet udvikling af Fælles­
skabets aktioner,
- særprogrammer, der vedtages med kvalificeret flertal, og som
indeholder en beskrivelse af de enkelte mal, tilskynder til
samarbejde mellem samtlige berørte parter (virksomheder,
forskningscentre) og står åbne for tredjelandes deltagelse,
- supplerende programmer, som kun visse medlemsstater deltager i.
Under afventning af medlemsstaternes ratifikation af ^fællesakten
baseres Kommissionens forslag til rammeprogram 1987-1991 på artiklerne
EØF 235 og EKSF 7.
For så vidt angår særprogrammerne vil de programmer, som henhører
under EØF, blive vedtaget i overensstemmelse med den fremgangsmåde,
der er fastlagt i den europæiske fælles akt: ved Rådets afgørelse med
kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen i samarbejde med
Europa-Parlamentet; de programmer, som henhører under Euratom, vil
blive vedtaget efter en lignende fremgangsmåde, bortset fra, at
Parlamentet her kun vil blive hørt.
Aktiviteterne inden for forskning, udvikling og demonstration vil i
deres helhed blive fremlagt eller omtalt i rammeprogrammet. I den
tekst, som skal vedtages enstemmigt af Rådet, vil dog ikke forekomme:
- de særprogrammer, som henhører under EKSF-traktaten, idet disse vil
blive vedtaget af Kommissionen,
- energidemonstrat ionsprojekter, da disse projekter tager sigte pa at
demonstrere besparelser i forbindelse med produkter eller processer,
som udarbejdes i FTU-aktionernes senere led og således i forlængelse
af Fællesskabets forskningsaktioner.
2. Forberedelses-, gennemførelses-, finansierings- og evalueringsmetoder
Ved selve forberedelsen af rammeprogrammet regner Kommissionen med ud
over de grundlæggende høringer af Europa-Parlamentet, Det økonomiske
og sociale Udvalg og CREST i vid udstrækning at basere sig pa
udtalelser fra forskellige rådgivende udvalg under Kommissionen (CST,
CODEST, IRDAC, ESPRIT-udva!. get, osv.).
- 22 -
I disse udvalg findes repræsentanter for videnskabelige og tekniske
kredse, for industrien, fagforeninger forbrugersammenslutninger osv.;
efter Kommissionens opfattelse er alle interesserede "aktørers"
deltagelse af væsentlig betydning for at definere Fællesskabets
teknisk-videnskabelige strategi, så den bedst tilpasses de behov og
forhåbninger, som kommet til udtryk.
A. Eksisterende gennemførelsesmetoder - FFC's rolle
For at sikre iværksættelsen af de i rammeprogrammet indeholdte
aktioner har Kommissionen til hensigt både at udnytte samtlige
eksisterende metoder og præcisere en række nye metoder, som specielt
den europæiske fælles akt åbner mulighed for.
En oversigt over de nuværende metoder (direkte aktioner, aktioner med
omkostningsdeling, samordnede aktioner, demonstrationsprojekter),
hvori de foretrukne metoder i forbindelse med hver aktion er angivet,
findes i vedlagte tabel.
Metoden aktioner med omkostningsdeling er klart den mest benyttede i
de fleste tilfælde. Da den indebærer en samling af industriens eller
de nationale forskningsinstitutters og Fællesskabets ressourcer,
betyder den en optimal udnyttelse af Europas begrænsede midler.
Med hensyn til de direkte aktioner ma der tilføjes en kommentar
vedrørende FFC's fremtidige rolle: For gennemførelsen af
rammeprogrammet vil Kommissionen benytte sig af FFC for de aktioners
vedkommende, som bedst egner sig til denne metode. Det er på grundlag
af de nuværende generelle retningslinjer i rammeprogrammet at
Kommissionen nu er i færd med at udarbejde det nye FFC-program for
tidsrummet 1987-1991, og sideløbende hermed fremlægger et dokument om
retningslinjerne for den kommende udvikling af FFC. Disse
retningslinjer er baseret på en generel vurdering, som for nylig er
gennemført af FFC's videnskabelige råd. Det er klart, at FFC's opgave
først og fremmest er forskning med henblik på at opstille normer og
standarder, dvs. udvikle den videnskabelige og tekniske viden, som de
lovgivende myndigheder behøver for at kunne fastsætte normer og
standarder på et solidt og neutralt grundlag. Der er her tale om et
forhold, som spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af det indre
marked. FFC har endvidere til opgave at forske i teknologisk sikkerhed
og miljøbeskyttelse, hvor dets arbejde især drejer sig om den opnåede
sagkundskab og om eksisterende forsøgsanlæg.
FFC's nuværende forskning omfatter allerede en række projekter, som
svarer nøje til dets opgaver, men som bør videreudvi kles i det
fremtidige program. Der er i forhold til den nuværende situation
fastsat en programudvidelse, som berører Fællesskabets aktioner i
forbindelse med "Industriens og servicefagenes konkurrencedygtighed"
og "Livskvalitet". Derimod skal FFC's arbejde vedrørende "Energi­
forvaltning" reduceres. Disse ændringer betegner et betydeligt spring
i forhold til det nuværende program. Evalueringsrapporten for nylig
fra det videnskabelige råd viser, at FFC er i stand til at leve op til
disse ændringer.
- 23 -
For at dette mål kan nås, ml FFC indgå som led i Fællesskabets forsk­
ningssammenhæng. Kommissionen har, stadig med udgangspunkt i
evalueringsrapportens konklusioner, til hensigt at træffe foran­
staltninger, som både skal sikre en bedre integration mellem de
forskellige forskningsmetoder og sikre en bedre kontakt mellem FFC,
industrien og de nationale forskningsorganer. Den regner desuden med
at øge FFC-forskernes mobilitet og at skabe det nødvendige grundlag
for at øge antallet af besøgende videnskabsmænd og stipendiater fra
medlems landene.
B. Nye metoder
Foruden de hidtidige forvaltnings- og finansieringsmetoder ønsker
Kommissionen at kunne benytte en række nye metoder, som bade er mere
fleksible og mere hensigtsmæssige i forhold til det foreslåede
kompleks af nye aktioner. En del af disse nye metoder er allerede
blevet fastsat eller er til behandling i Kommissionens tjenestegrene.
Her kan nævnes de nye metoder, som vil kunne tages i brug meget
hurtigt:
1. Fæl lesforetagender. Det drejer sig her om en udvidet, men samtidig
tilpasset og forenklet udgave af ordningen i EKSF-traktaten og
EØF-traktaten (med eller uden Fællesskabets, samtlige medlemsstaters
og eventuelle tredjelandes deltagelse).
2.Supplerende programmer, sådanne programmer, som allerede har været
benyttet eller benyttes inden for Euratom, kan for fremtiden
opstilles under henvisning til EØF-traktaten. Disse programmer,
hvortil der eventuelt kan ydes beløb over Fællesskabets budget,
udarbejdes og gennemføres udelukkende af de interesserede
medlemsstater og finansieres ved nationale bidrag.
3. Fællesskabets deltagelse som minoritetspartner i nationale^ og
mult inationafe aktioner eller projekter. Ved hjælp af en sadan
metode kan Fællesskabet, mod en vis finansiel støtte, deltage i
aktioner eller projekter, som har Fællesskabets interesse.
4. Fællesskabets budgetbidrag vil blive suppleret med en række
faciliteter som følge af Kommissionens nye finansieringstekniske
initiativer, navnlig for markedsorienterede teknologiske F&U-
projekter med industrielt sigte som f.eks. EUREKA-projekterne.
5. Endelig er Kommissionen - stadigvæk som et supplement til de
eksisterende metoder - rede til at undersøge muligheden for at
indføre smidige strukturer af agenturtypen, som kan skabe en
berøringsflade mellem Fællesskabets prioriteter og politik pa den
ene side og operatørernes specifikke behov på den anden side.
Samordnede
aktioner
LISTE OVER FÆLLESSKABSAKTIONER
1. Ressourceforvaltning
1.1. Landbrugs- og fiskeriressourcer
1.2. Rastoffer
2. Energi forvaltn i ny
2.1. Fusionsenergi
2.2. Nuklear fission
2.3. Fossile,, nye og vedvarende energikilder samt rationel
anvendelse af energi
3. Industriens og tjenesternes konkurrencedygtighed
3.1. Informationsteknologi
3.2. Telekommunikationsteknologi
3.3. Integration af informations- og telekommunikations­
teknologier til nye anvendelser og tjenester af fælles
interesse
3.4. Samarbejde om grundforskning inden for informations­
teknologi
*
3.5. Teknologier for fremstillingsindustri og specielle
teknologier
3.6. Bioteknologi og agro-industriel teknologi
3.7. Materialevidenskab og -teknologi
3.8. Havforskning og -teknologi
*
3.9. Transport
*
3.10 Videnskabelige standarder, referencematerialer og metoder
4. Livskvalitet
4.1. Sundhed
4.2. Sikkerhed
4.3. Miljdbeskyttelse
5. Videnskab og teknik i udviklingens tjeneste
6. Europas videnskabelige og tekniske potentiel -
Forskernes Europa
7. Generel stòtte til den videnskabelige og tekniske udviklir
7.1. Innova t i on
7.2. Kommunikations- og informationsnet samt videnskabelige
databaser
7.3. Sprogproblemer
7.4. Prognoser, vurdering og statistiske redskaber
7.5. Internationalt samarbejde
Tegnforklaring: Denne aktion vil blive gennemført
X : delvis
XX : i betydelig grad
XXX : hovedsagelig
efter den plgildende metode.
Aktioner med
omkostnings­
deling
Det fælles
Forsknings­
center
Supplerende
programmer
Bemærkninger
XX
X X X
X X X
X X X
X X X
X X X
X X X
X X
X X X
X X X
X X X
x x ( i ! (1) Afsnit.vedr. tele-
detektion
X X
X X X
(2)
X X
X X X
X X X
X X X
X X X
X X X
X X X
(2) afsnit vedr. styffer
og materialer pa F F C
i 3.10. Fastsættes
senere.
- ?5 -
C· Evaluering af resultaterne
For at fuldstændiggøre alle disse metoder agter Kommissionen endelig -
pi grundlag af erfaringer indhøstet gennem flere år - at styrke
systemet til evaluering af sine forskningsprogrammer og deres
resultater.
Specielt vil den evaluering , foretaget af uafhængige eksperter, som
allerede har fundet sted for talrige fællesskabsaktiviteters
vedkommende (FFC, programmer for vedvarende energi, midtvejsrapporten
om ESPRIT osv.), blive systematiseret og gjort til noget regelmæssigt
tilbagevendende for samtlige F&U-programmer.
3. LedsageforanstaItninger
Til gennemførelse af FU&D-programmerne kan der desuden benyttes en
række ledsageforanstaltninger. Som eksempler herpå kan allerede
nævnes:
- samtlige initiativer, som tager sigte på oprettelse af det store
indre marked (normer og standarder, fri bevægelighed for varer og
kapital, harmonisering af afgiftsmæssige foranstaltninger). Specielt
har Kommissionen inden for rammenre af sin konkurrencepolitik til
hensigt at lette indgåelsen af F&U-aftaler inden for industrien og
udnyttelsen af resultaterne heraf. Kommissionen vil ved anvendelsen
af Fællesskabets konkurrenceregler stille sig gunstigt til
statsstøtte til FTU.
- Visse initiativer, som mere specielt interesserer de stater eller
regioner i Fællesskabet, hvis videnskabelige og tekniske udvikling
kræver en særlig indsats.
Som nævnt ovenfor er det i hovedsagen ved en konkret udmøntning af
rammeprogrammet i en række egnede særprogrammer, at man sikrer en
afbalanceret udvikling i samtlige Fællesskabets medlemsstater og
regioner.
Som et supplement hertil kan man tænke sig at gøre brug af EFRU og
af IMP for visse infrastrukturprojekters vedkommende samt oprettelse
af nye finansieringsmetoder, som både vil kunne opfylde kravet om
støtte til infrastrukturprojekter og behovene hos små og mellemstore
vi rksomheder.
I øvrigt har Kommissionen allerede fremlagt andre forslag såsom
programmet til udvikling af visse ugunstigt stillede regioner i
Fællesskabet gennem bedre adgang til avancerede telekommunika­
tionstjenester (programmet STAR KOM(85) 836 endelig udg.). Endvidere
undersøger Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med program­
merne for forsknings- og udviklingsaktioner med omkostningsdeling
mulighederne for at tilknytte laboratorier eller virksomheder i
mindre udviklede regioner til forsknings- og udviklingsinstitutter i
de fællesskabslande, der i teknisk-videnskabelig henseende er længst
fremme, og dette inden for områder, hvor sammenslutninger af denne
art giver mulighed for nyttige "krydsbefrugtninger".
- Iværksættelse af foranstaltninger, som tager sigte på de små og mel­
lemstore virksomheder og har til formal at inddrage dem i Fælles­
skabets aktivitet og sætte den i stand til at drage fordel af det
store marked.
- 26 -
på det videnskabelige og teknologiske omride bør Fællesskabet gøre
sig klart, at de avancerede industrielle økonomier er inde i en fase
med omfattende teknologiske ændringer, hvor de små og mellemstore
virksomheder ofte er dem, som bedst er i stand til af indføre en
nyskabende politik og fastholde et h«Sjt konkurrenceniveau gennem
innovation. De nyskabende små og mellemstore virksomheder vil sikre
Europa en plads i den nye internationale arbejdsdeling og en
udbredelse af en konkurrencedygtig teknologi. Fællesskabet bør
ligeledes påse, at der sikres et passende mi lj
et net af sunde, dynamiske og nyskabende små og mellemstore
europæiske virksomheder. Kommissionen vil i nær fremtid forelægge
Rådet en meddelelse specielt viet denne aktionsform.
- Endelig ved øget støtte til uddannelse og efteruddannelse af
forskere. Det bør understreges, at kun initiativer til fordel for
færdiguddannede forskere og videnskabsmænd kan komme i betragtning
under dette rammeprog ram for videnskabelige og tekniske fælles­
skabsaktiviteter. Disse initiativer gar saledes ud over
anvendelsesområdet for programmet COMETT (Community Programme for
Education and Training in Technology), som for sit vedkommende
hovedsageligt tager sigte pa en supplerende uddanne Ise af
studerende, pædagoger, ingeniører og teknikere, for så vidt angar
udviklingen af nye teknologier, idet dette program udgør et
nødvendigt supplement til de planlagte aktioner inden for
rammeprogrammet for teknologisk forskning og udvikling.
4. Et åbent og ukompliceret teknologifæl lesskab
Styrkelsen af Fællesskabets FTU-aktion indebærer på ingen måde, at
Fællesskabet isolerer sig på det teknisk-videnskabelige plan inden for
sine geografiske og institutionelle grænser. Denne styrkelse bør
tværtimod ledsages af en udvidelse af samarbejdet pa internationalt
plan, navnlig på et område som termonuklear fusion og dette specielt
på europæisk plan.
- De snævre forbindelser, som er oprettet med Den europæiske^Fond for
Videnskab, Den europæiske Rumorganisation, CERN og Europarådet, bør
opretholdes om ikke forstærkes, navnlig via gennemførelsen af
samordnede projekter.
- Det bilaterale samarbejde med EFTA-landene vil fa en ny dimension
efter indgåelsen af rammeaftaler om videnskabeligt og teknisk
samarbejde, som allerede er undertegnet eller ligger klar til
undertegnelse. EFTA-landene, der allerede er_ti Iknyttet adskillige
fællesskabsprogrammer, som gennemføres savel i medfør af
EURATOM-traktaten (fusion, radioaktivt affald) som i medfør af
EØF-traktaten (miljø, råstoffer), bør fremover styrke deres
samarbejde med Fællesskabet inden for adskillige sektorer såsom
telekommunikation, informationsteknologi, fremstillingsteknologi og
materialer.
- Endelig bør forbindelserne til to multilaterale samarbejdsini­
tiativer - det ene ganske nyt, EUREKA, det andet langt ældre, COST -
gøres til genstand for en ganske særlig opmærksomhed i forbindelse
med udarbejdelsen af det nye rammeprogram. På det nuværende stadium
af overvejelserne kan man skitsere følgende forbindelser mellem
fællesskabsaktionen og de to initiativer.
- 27 -
EUREKA
EUREKA-initiativet er et udtryk for den politiske vilje hos
regeringerne i 18 europæiske stater og hos Kommissionen til i
fællesskab at tage udfordringerne op i forbindelse med udviklingen
af nye teknologier og deres indarbejdelse i den industrielle
i nnovationsproces.
26 projekter i samarbejde mellem industrier i flere forskellige
stater, og hvoraf Fællesskabet deltager i adskillige, er blevet
iværksat, siden de europæiske udenrigs- og forskningsministre,
forsamlet i Hannover den 5. og 6. november 1985, vedtog den
principerklæring, hvori specielt er defineret målsætningerne og
betingelserne for iværksættelsen af dette initiativ, som blev
lanceret på den europæiske teknologikonkres i Paris den 17. juli.
1985 efter at være endeligt godkendt på Det europæiske Råds maide i
Milano den 28. og 29. juni 1985.
I denne erklæring præciseres det, at "EUREKA-projekterne ikke har
til formål at erstatte det eksisterende teknologiske samarbejde -
såsom de europæiske fællesskabsprogrammer - og heller ikke dettes
videreudvikling. Formålet er tværtimod at forlænge eller supplere
dette samarbejde.
Medens Fællesskabet således fortsætter med at opstille videnska­
belige og teknologiske programmer, hvis udformning bygger på mål,
kriterier og prioriteringer, som fastsættes i samarbejde med med­
lemsstaternes regeringer og industrier, udfdres EUREKA-projekterne
hovedsagelig på grundlag af særlige initiativer fra de virksom­
heder, som dnsker at deltage. Disse virksomheder sikrer projekt­
styringen, herunder som oftest også projekternes finansiering.
Disse projekter drejer sig fdrst og fremmest om en fælles udvikling
af markedsrelevante avancerede teknologier eller af infrastrukturer
af tværnational interesse.
Kommissionen har stdttet dette initiativ lige fra begyndelsen ud
fra den opfattelse, at fællesskabsprogrammerne og de projekter, som
er udgået heraf, samt EUREKA-projekterne - administreret på en
sammenhængende måde og i symbiose - eftersom de supplerer hinanden
- vil kunne udgøre en helhed, som vil være i stand til at nå de
mål, som er fælles for disse to kategorier, nemlig at dge
produktiviteten og konkurrenceevnen hos de europæiske industrier og
nationale dkonomier på verdensmarkedet og således bidrage til
udviklingen af en bedre beskæftigelsessituation.
Det må her understreges, at der i De europæiske Fællesskabers
almindelige budget for regnskabsåret 1986 figurerer et nyt kapitel
78 om "udgifter til det europæiske Fællesskabs deltagelse i
videnskabelige og teknologiske projekter af fællesskabsinteresse -
EUREKA og andre."
Kommissionen finder, at Fællesskabet bbr yde flere forskellige
bidrag til EUREKA for at g«Sre dette initiativ så frugtbart som
muligt.
- Det drejer sig ftfrst og fremmest om dets eksperters aktive del­
tagelse i udarbejdelsen af metoder, som er under drdftelse, til
iværksættelsen af projektet, og dets principielle tilslutning til
at udstationere kvalificeret personale i EUREKA-sekretariatet.
- 28 -
Det drejer sig endvidere om sammen med Irland at stille
informationskommunikationssystemet EUROKOM, som er udviklet inden
for rammerne af ESPRIT, til rådighed.
- Det drejer sig om deltagelse i tilrettelæggelsen af industrifora
som dem om galliumarsenid og om bioteknologi.
- Det drejer sig om Fællesskabets direkte deltagelse i visse
EUREKA-projekter, som er anerkendt som værende af fællesskabs-
i nteresse.
- Det drejser sig endvidere om Fællesskabets samarbejde om
EUREKA-projekter, som skal ses i direkte forlængelse af det
arbejde, som er udf«5rt inden for rammerne af fællesskabsprojekter
(f.eks.: på amorft silicium, programmelportabilitet, membraner,
miljd, forskningsnet osv.).
- Det drejer sig om det bidrag, som Fællesskabet vil kunne yde til
samarbejdet inden for forskningen gennem skabelsen af et stort
indre marked, som ikke blot vil sikre fællesskabsprogrammerne men
også EUREKA-projekterne de bedste betingelser for økonomisk
udnyttelse i praksis.
- Det drejer sig endelig om fremover at stille fleksible institu­
tionelle og finansielle rammer til rådighed som allerede nævnt
ovenfor, som egner sig for de EUREKA-projekter, hvis
iværksættelse er af fællesskabsinteresse.
Forbindelser med COST
Kommissionen har ved flere lejligheder understreget sin interesse i
at udvikle COST-samarbejdet. Dette samarbejde, som blev oprettet i
1971 og bygger på en fleksibel procedure og et varierende
samarbejde mellem forskellige stater, heriblandt europæiske stater
udenfor Fællesskabet, der afhængigt af deres særlige interesser
deltager i et udvidet Europas teknisk-videnskabelige arbejde, har
gjort det muligt at udfare en lang række forskellige
teknisk-videnskabelige aktioner.
Siden COST blev oprettet, har dette samarbejdes udviklingsrammer
imidlertid ændret sig betydeligt. Fællesskabets udvidelse fra 6 til
12 medlemsstater, det varierende spektrum, som dækkes af Fælles­
skabets forsknings- og udviklingsprogrammer, tredjelandes voksende
deltagelse i disse programmer, de styrkede forbindelser, som
navnlig efter Luxembourg-deklarationen i 1984 opstod mellem
Fællesskabet og EFTA-landene, og EUREKA-initiativet, som blev taget
i 1985, er altsammen faktorer, der ikke kan lades ude af
betragtning, når COST's fremtid planlægges.
Det drejer sig således om for fremtiden at sikre et samvirke mellem
fællesskabsprogrammer, COST-akti oner og EUREKA-projekter. I hele
dette udvalg af aktionsformer, som tilbydes Europa, synes COST at
være særlig velegnet til:
- meget specielle aktioner, som er tidsbegrænsede og dårligt kan
indgå i Fællesskabets store, strategiske programmer, som i
dvrigt, selv om de fdiger EUREKAs omvendte metode (bottom-up),
heller ikke kan indpasses i EUREKA, fordi deres forbindelse med
markedet er for fjern;
- 29 -
- aktioner, som gælder nicheomrader, der ikke eller kun i ringe
grad omfattes af Fællesskabets programmer, f.eks. transport og
akvakultur.
Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og de dvrige
COST-lande fortsat drdfte de retningslinjer, der skal fastlægges
for COST i de kommende Ir. COST b«Sr have en fremtrædende plads i
forbindelse med udarbejdelsen af det nye rammeprogram.
- 30 -
Konklusioner
Alle de rådgivende organer (CREST, CODEST, IRDAC, CGC,
ESPRIT-udvalget, osv.), som er blevet spurgt, har med deres første,
omend uformelle udtalelse bekræftet Kommissionen i dennes
opfattelse: et europæisk videnskabeligt og teknologisk fællesskab
kan og bør oprettes.
Der er ligeledes brug for at iværksætte en omfattende indsats, som
inddrager samtlige aktørers deltagelse (offentlige forsknings- og
udviklingscentre, store virksomheder, små og mellemstore
virksomheder, nationale og fællesskabsadministrationer, som er
egnede til at gå sammen om gennemførelsen af denne målsætning).
Blandt alle disse mange aktiviteter, som må gennemføres, og
initiativer, som må tages, er det nødvendigt i de kommende måneder
at præcisere fællesskabsaktionen, dvs. den del, som må sikres i
fællesskab.
Som grundlag for den europæiske teknisk-videnskabelige strategi er
rammeprogrammet for Fællesskabets videnskabelige og tekniske
aktiviteter 1987-1991 det redskab, hvormed gennemførelsen skal ske.
Derfor ønsker Kommissionen med udgangspunkt i dette dokument - som
ikke udgør Kommissionens formelle forslag, og som på ingen måde
foregriber dettes indhold - sammen med fællesskabsinstitutionerne at
drøfte og opnå disses stillingtagen til:
- generelle retningslinjer for videnskab og teknologi,
- prioriteringer og vægtfordeling,
- finansieringsmidler og stigningstakt for både forpligtelser og
betalinger.
På baggrund af disse drøftelser og deres konklusioner vil
Kommissionen vedtage sit formelle forslag ud fra dets videnskabelige
og budgetmæssige aspekter og forelægge det for Rådet og Parlamentet
i juli 1986.
BILAG I
OVERSIGT OVER FÆLLESSKABSAKTIONER
Beløbsramme
i mio ECU *
1. Ressourceforvaltning
1.1. Landbrugs- og fiskeriressourcer 90- 180
1.2. Råstoffer 60- 90
2. Energiforvaltning
2.1. Fusionsenergi 1060-1200
2.2. Nuklear fission 600- 700
2.3. Fossile, nye og vedvarende energikilder samt rationel
anvendelse af energi 250- 350
3. Industriens og tjenesternes konkurrencedygtighed
3.1. Informationsteknologi 2200
3.2. Telekommunikationsteknologi 1000
3.3. Integration af informations- og telekommunikations­
teknologier til nye anvendelser og tjenester af fælles
interesse 700- 900
3.4. Samarbejde om grundforskning inden for informations­
teknologi 40- 50
★
3.5. Teknologier for fremstillingsindustri og specielle
teknologier 600- 900
3.6. Bioteknologi og agro-industriel teknologi 350- 460
3.7. Materialevidenskab og -teknologi 200- 300
3.8. Havforskning og -teknologi p.m.**
*
3.9. Transport 50- 80***
*
3.10 Videnskabelige standarder, referencematerialer
og metoder 300- 350
4. Li vskva l i tet
4.1. Sundhed 140- 160
4.2. Sikkerhed 230- 280
4.3. Miljøbeskyttelse 285- 320
5. Videnskab og teknik i udviklingens tjeneste 100- 200
6. Europas videnskabelige og tekniske potentiel-
Fo'rskernes Europa 400- 500
7. Generel støtte til den videnskabelige og tekniske
udvi kling
7.1. Innovation 80- 150
7.2. Kommunikations- og informationsnet samt videnskabelige
databaser 20
7.3. Sprogproblemer 80- 100
7.4. Prognoser, vurdering og statistiske redskaber 30- 35
7.5. Internationalt samarbejde 50- 60
Supplerende programmer (der ikke finansieres over
Fællesskabets egne indtægter) identificeret på
nuværende tidspunkt HFR 100
* Kommissionen vil i juli 1986 fremlægge et formelt forslag inden for
sine videnskabelige og budgetmæssige muligheder og set i lyset af
drøftelserne med fællesskabsinstitutionerne.
** Det til sin tid vedtagne beløb tages fra reserven.
*** Den eventuelle luftfartsaktion ikke medregnet. Beløbet hertil tages
fra reserven.
GENNEMGANG AF DE ENKELTE FÆLLESSKABSAKTIONER
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
LISTE OVER FÆLLESSKABSAKTIONER
1. RessourceforvaLtning
1.1. Landbrugs- og fiskeriressourcer
1.2. Råstoffer
2. Energiforvaltning
2.1. Fusionsenergi
2.2. Nuklear fission
2.3. Fossile, nye og vedvarende energikilder samt rationel
anvendelse af energi
3. Industriens og tjenesternes konkurrencedygtighed
3.1. Informationsteknologi
3.2. Telekommunikationsteknologi
3.3. Integration af informations- og telekommunikations­
teknologier til nye anvendelser og tjenester af fælles
interesse
3.4. Samarbejde om grundforskning inden for informations­
teknologi
★
3.5. Teknologier for fremstillingsindustri og specielle
teknologi er
3.6. Bioteknologi og agro-industriel teknologi
3.7. Materialevidenskab og -teknologi
3.8. Havforskning og -teknologi
*
3.9. Transport
3.10 Videnskabelige standarder, referencematerialer og metoder 3.10-1
4. Livskvalitet 4.1-1
4.1. Sundhed 4.1-1
4.2. Sikkerhed 4.2-1
4.3. Miljøbeskyttelse 4.3-1
5. Videnskab og teknik i udviklingens tjeneste 5 - 1
6. Europas videnskabelige og tekniske potentiel -
Forskernes Europa 6 - 1
7. Generel støtte til den videnskabelige og tekniske udvikling 7.1-1
7.1. Innovation 7.1-1
7.2. Kommunikations- og informationsnet samt videnskabelige
databaser 7.2-1
7.3. Sprogproblemer 7.3-1
7.4. Prognoser, vurdering og statistiske redskaber 7.4-1
7.5. Internationalt samarbejde 7.5-1
1.1-1
1.1-1
1.2-1
2. 1-1
2.1-1
2 . 2-1
2.3-1
3 - 1
3.1- 1
3.2- 1
3.3- 1
3.4- 1
3.5- 1
3.6- 1
3.7- 1
3.8- 1
3.9- 1
1.1- 1
1. RESSOURCEFORVALTNING
1.1. Landbrugs- og fiskeressourcer
1.1.1. Landbrugsressourcer
a. Fællesskabsaktionerne inden for landbrugsforskning må af funda­
mentale årsager og i almenhedens interesser stile mod en mere
effektiv udnyttelse af de menneskelige og finansielle ressourcer,
der er afsat til landbruget:
- søge at undgå uhensigtsmæssigt dobbeltarbejde ved hjælp af bedre
koordinering /
- stimulere udviklingen af et landbrugsvidenskabeligt fællesskab i
Europa j
- bringe forskningsindsatsen på linje med kravene inden for den
fælles landbrugspolitik.
Denne politik står over for en række udfordringer, som vil få
indvirkning på dens udvikling i fremtiden, nemlig overskuds­
produktion af de vigtigste landbrugsprodukter, heraf følgende pres
på priserne, behov for levnedsmidler af høj kvalitet, behovet for
at finde afsætningsmarkeder for ikke-fødevarer, behovet for at
stabilisere landbrugsbefolkningen i visse regioner ved hjælp af
indtægter, som ikke hidrører fra landbrug, bekymringen med hensyn
til miljørisici forårsaget af visse moderne dyrkningsmetoder osv.
Fællesskabets landbrugsforskning må tage hensyn til disse
udfordringer og stræbe efter at udvikle forskningsaktioner, som
giver mulighed for at forebygge de vanskeligheder, som de
uundgåeligt vil indebære for landbruget og den fælles
landbrugspolitik.
b. Fællesskabets forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter
vil blive baseret på fire hovedretningslinjer:
1. Effektive produktionsmetoder: ved plante- (herunder skovbrug) og
kvægavl, integrering med industriaktiviteter på tidligere og
senere trin (se tilsvarende henvisning under det "agroindu-
strielle" afsnit), energiudnyttelse, integreret biologisk
kontrol, ny teknologi inden for agronomi og, på alle områder,
anvendelse af informationsteknologi.
2. Anvendelse af jordbund og vand: forringelse af jordbunden og
frugtbarhed, alternative anvendelsesformål, vandforvaLtning og
udviklingen af avancerede teknologier (herunder navnlig
teledetekti on og relevante informationsteknologier).
3. Regional balance: integreret udvikling på landet (navnlig i
middelhavsområdet), særlige problemer i mindre gunstigt stillede
områder, variation.
4. Udnyttelse og kvalitet af landbrugsprodukter: forskning
vedrørende traditionelle produkter, nye produkter og afledte
produkter til brug som levnedsmidler eller til industrielle
formal, forbedring af produkternes næringsværdi.
1.1 - 2
Disse retningslinjer, som i det store og hele afspejler de
muligheder, der er blevet drøftet i Den stående komité for
Landbrugsforskning med henblik pi koordineringen af
landbrugsforskningen i Det europæiske Fællesskab, må også
afvejes i nøje sammenhæng med aktionerne inden for "bioteknologi
og agro-industriel teknologi" (se punkt 3.6.).
På alle disse områder indebærer fællesskabsdimensionen særlige
fordele ved at skabe mulighed for at dele omkostningerne ved
prækonkurrencemæssig og generel forskning og formidle
forskningsresultaterne; eller den skaber mulighed for forskning
på områder, hvor den nationale indsats er utilstrækkelig. På
områder som harmonisering af metodologi og analysemetoder er det
af afgørende betydning, at der sker en konsekvent standardi­
sering.
c. I den foreslåede indsats er der taget hensyn til de tidligere
års erfaring (det 3. program løber fra 1984 til 1988, og beløber
sig til 30 mio ECU), men det afspejler også såvel virkningen af
de nye teknologiske værktøjer som udviklingen af nye prioriteter
inden for landbrugspolitikken. Således har f.eks. jordbundskort­
lægningen fået nye betydning med det stigende behov for at
anvende jorden til nye formål, og de regionale behov i
forbindelse med landbruget i middelhavsområdet har fået større
betydning på grund af de nye medlemsstater.
d. Det er tanken, at de fleste af de foreslåede aktioner skal
gennemføres ved omkostningsdeling, herunder også videnskabelig
stimulering. Demonstrationsprojekter er også et uomgængeligt led
af hensyn til en hensigtsmæssig udnyttelse og spredning af
resultaterne. Pa visse områder kan der blive brug for samordnede
aktioner. FFC vil bidrage gennem sine teledetektionsaktiviteter.
e. For at nå et mindstemål af effektivitet skønnes det, at der skat
afsættes midler på mellem 60 og 150 mio ECU i perioden
1987-1991. Visse af disse emneområder er omfattet af forskning
under traktatens artikel 41, svarende til et beløb på 100 mio
ECU.
1.1.2. Fiskeriressourcer
a. Fiskeriproduktionen er en vigtig kilde til førsteklasses
proteiner i Fællesskabet, men selv om produktionen i EF nu er af
en størrelsesorden på omkring 6 mio tons, har Fællesskabet
underskud. Målet med Fællesskabets fiskeripolitik er derfor at
øge produktionen overalt, hvor dette er muligt, uden at det går
ud over fiskebestandene, og at udnytte det landede materiale
noget bedre. Der er et betydeligt potentiel for anvendelse af
nye metoder til ressourceforvaltning, for at begrænse
affaldsmængden og for at øge produktionen fra visse områder, der
hidtil kun har været ofret forholdsvis ringe opmærksomhed.
b. Siden udarbejdelsen af den fælles fiskeripolitik har forskningen
været en integrerende del af Fællesskabets strategi. Der kan
ikke være nogen tale om at udskille forskningen fra de øvrige
elementer, der tilsammen udgør den politik, der føres med hensyn
til Fællesskabets fiskeri. Bortset fra denne kendsgerning er der
al mulig grund til at prioritere fiskeriforskningen højt inden
for den fælles fiskeripolitik. Dette er blevet endnu vigtigere,
efter af Fællesskabet er udvidet til også at omfatte Spanien og
Portugal, hvor fiskeriet er af særlig betydning. Det er klart,
at hvis fiskeriet i Fællesskabet skal anvendes rationelt, må der
tages stort hensyn til fiskeriets samfundsøkonomiske aspekter.
Samtidig er der også en række forskningsområder, der er af
særlig stor betydning for Fællesskabet, det gælder navnlig:
- forvaltning af fiskeressourcer: vurdering af bestandenes
størrelse ved hjælp af moderne teknik (herunder
teledetekti on), biologiske modeller, hvor der tages hensyn til
vekselvirkningerne arterne imellem, tværfaglige metoder
(biologisk, teknisk og samfundsøkonomisk) til forvaltningen af
fiskeriet;
- fangstmetoder: bedre fiskeudstyr og -metoder;
- akvakultur: vækst, overleven og fodring af de avlede arter
(fisk, bløddyr og krebsdyr), diagnose og behandling af
sygdomme, genetisk forskning med henblik på formering af
yngel, der er egnet til opdræt;
- produktionsprocesser: nedkøling, sterilisering, oplagring,
optimal anvendelse af småfisk og biprodukter, kontrol med og
forbedring af Levnedsmiddelkvaliteten.
De vigtigste kriterier, ddr skal tages hensyn til ved
udvælgelsen af forskningsemner, er, som allerede nævnt i det
ovenstående, de krav, der gør sig gældende på Fællesskabets
marked, og behovet for at bevare fiskebestandene for fremtiden.
Hidtil har Fællesskabet ikke gennemført nogen betydningsfuld
aktion på forskningsområdet, men denne situation skal der rådes
bod på med den forventede iværksættelse af et flerårigt
forskningsprogram, som Kommissionen har udarbejdet, og som nu er
til behandling i Rådet. Programmet skal gennemføres på to måder.
For det første vil Fællesskabet finansiere investeringer, som
flere medlemsstater foretager i samarbejde, og for det andet vil
det yde støtte til og samordne udveksling af forskere,
offentliggørelse af data og tilrettelæggelse af symposier og
seminarer. Der vil endvidere kunne iværksættes et samarbejde med
tredjelande via COST-procedurer, navnlig inden for akvakultur.
Disse aktiviteter kræver midler fra Fællesskabet på omkring
30 mio ECU på en femårig basis.
1.2 - 1
1.2. Ristoffer
( • ff ')1.2.1. Non-fuel mineraler'- '
a. Selv om Spaniens og Portugals tiltrædelse af Fællesskabet vil
medføre yderligere store mineralreserver, vil underskudet på
EF1 s handelsbalance for så vidt angår primære mineralske
råstoffer (12 000 mio ECU i 1984) fortsat være stort for en
række strategiske og kritiske metaller (dog faldende for uædle
metaller). Denne situation gør det nødvendigt at fremme
udnyttelsen af Fællesskabets egne primære og sekundære
(genbrugs) ressourcer og at øge omkostningsbesparelserne. Det er
endvidere vigtigt, at mineindustrien og den metal lurgi ske sektor
bevarer deres konkurrenceevne på hele verdensmarkedet. Disse mål
kan ikke nås uden en rimelig forskningsindsats.
Markedet for råstoffer er cyklisk. I stor udstrækning bør offentligt
finansieret forskning derimod være konstant, navnlig i betragtning af,
at eksperterne forudsiger en ændring i opadgående retning på lang sigt
i forhold til den nuværende lavkonjunktur.
b. I forskningen vedrørende primære råstoffer skal der lægges særlig vægt
pa problemer af fælles interesse inden for efterforskning (forbe­
redelse af principper og metoder med henblik pa fremtidig genoptagelse
af efterforskningsaktiviteter), mineteknik (bedre rentabilitet for
eksisterende miner og udvikling af avanceret teknologi til fremtidige
miner) og oparbejdning af malme (behandling af komplekse, lavlødige og
ildfaste malme samt malme, der indeholder metaller til avancerede
materialer).. Et samlet mål er at nedskære investeringer og driftsom­
kostninger.
Forskningen på disse områder kan drage stor fordel^ af en koordineret
fremgangsmåde med deltagelse fra flere lande. Hovedårsagerne til denne
opfattelse er, at
- samme former for forekomster og for miner er spredt over hele
Fællesskabet, _ 0
- moderne driftsprincipper mere og mere kommer til at hvile pa
kombineret behandling af data fra flere forskellige^ discipliner og
navnlig på udviklingen inden for højteknologiske ornrådej-; dette vil
kunne overstige den ekspertisekapacitet, der er til rådighed i den
enkelte medlemsstat, o
- moderniseringen af oparbejdningsanlæg og af miner kun kan opnas
gennem fælles forskning, således at arbejdet kan fa et rimeligt
omfang, og der kan ske en passende formidling af resultaterne til
industrien.
Andre mulige retningslinjer: _ _____
- forskning i ressourcer på havbunden, navnlig inden for den
eksklusive økonomiske 200 milezone (EEZ),
- kontinentale lithosfæreunder søge Iser med henblik på grundforskning i
malmkoncentrerende processer (idet der skal knyttes forbindelser
mellem nationale og internat ionale programmer). Her overstiger
undersøgelsesområdet klart hver enkelt medlemsstats muligheder.
(*) bortset fra stål, der er omfattet af EKSF-foranstaItninger
1.2 - 2
Pa området sekundære råstoffer fremgår fælLesskabsdimensionen af
- ligheden i de problemer, som alle medlemsstater står overfor,
- behovet for at sprede forskningsresultaterne overalt i industrien og
således fremme innovationer på et område, der er i rivende udvikling,
- hensynene til miljøbeskyttelse.
For eksempel vil nye materialer såsom særlige legeringer og
kompositmaterialer blive mere og mere anvendt inden for industrigrene,
der har en høj teknologisk udvikling, og vil skulle genanvendes.
Forskning i genanvendelse af by- og industriaffald (plast, glas, papir
og organisk materiale) vil blive koncentreret omkring den økonomiske
genvinding af materialer, som er konkurrencedygtige på markedet over
for primære kilder.
c. Med hensyn til den nuværende indsats, som har givet opmuntrende
resultater i evalueringsrapporten, ser den forventede tendens i den
fremtidige forskning således ud:
- inden for efterforskning: mindre vægt på uædle metaller og mere på
de mineraler, der er behov for til nye materialer og teknologier,
- inden for mineteknik: vægt på robotteknik, bjergartsknusning,
transport og underjordisk sikkerhed,
inden for oparbejdning af mineraler: vægt på udvikling af avancerede
teknikker og på nye flotationsmidler.
d. Det meste af den EF-støttede forskning skal gennemføres ved hjælp af
kontrakter med omkostningsdeling i projekter, hvori der deltager
virksomheder og/eller forskningsorganisationer i mindst to
medlemsstater.
En del af midlerne skal afsættes til koordineringsaktiviteter, enten
for emner, som allerede er undersøgt i det nationale program, eller
for at opnå fælles metoder og standarder.
1.2.2. Træ
a. Som det atter blev fastslået for nylig på SILVA-konferencen (Paris,
1986) overgås handelsbalanceunderskuddet for træ og trævarer med
17 000 mio ECU om året kun af olieprodukter. Og dog har de 12
medlemsstater store skovressourcer, på mindst 53 mio ha, men de
indbringer langt fra, hvad de virkelig kunne, af en række forskellige
tekniske, sociale og økonomiske grunde.
Skove er nyttige pa andre omrader. Ud fra træproduktionen regulerer de
vandressourcer, forebygger jorderosion, reducerer luftforurening og er
til uvurderlig glæde for befolkningen, uanset om de ligger tæt ved
bycentre eller i fjerne områder. De trues imidlertid af menneskeskabte
fjender (forurening, brand), sygdomme (insektangreb, svampe og vira),
meteorologiske fænomener (tørke, blæst) og fortrængen på grund af
urbani sering.
Plantning af skove på arealer, som landbruget må give afkald på i den
nærmeste fremtid, vil kræve omhyggelig forvaltning, hvis det skal være
rentabelt og for at undgå store økonomiske tab.
Forskningen vil kunne yde et betydeligt bidrag til løsningen af mange
problemer i europæisk skovbrug.
1.2 - 3
De træforbrugende industrier ml også tilskyndes til at udvikle og
anvende de mest avancerede teknologier for at opnå den bedste
udnyttelse af de basisprodukter, der ofte er af forholdsvis ringe
kvalitet, og konkurrere bedre med deres større, vertikalt integrerede
amerikanske og skandinaviske modparter.
b. Fællesskabsstøttet forskning på dette område er berettiget og
nødvendig for at gøre noget ved problemer af fælles interesse.
Lignende former for klima og jordbund findes spredt over hele
Fællesskabet. De samme træsorter og økotyper findes eller skal
indføres. Sygdomme spreder sig uhindret over nationale grænser og det
samme er tilfældet med forurenende stoffer og storme eller tørke.
Problemerne med udnyttelse af skovbrugsprodukter er ensartede.
Fællesskabets koordinerede forskning er også motiveret ved, at det kan
danne et forsvarligt teknisk grundlag for udviklingen af Fællesskabets
politik på forskellige områder (miljøbeskyttelse, udvikling af mindre
gunstigt stillede områder, integrerede middelhavsprogrammer og mere
specifikke skovbrugsaktioner osv.).
For at være så effektiv som mulig bør denne forskning integreres for
hele skovbruget og træbranchen lige fra frøproduktion til slutbrug af
træ og andre skovbrugsprodukter, herunder problemer som genetisk
forædling, træfysiologi, sygdoms- og forureningsbeskyttelse,
anvendelse af træ som fiberråvare og kemisk råstof.
c. Den EF-forskning, der er gennemført siden 1982, har gjort det muligt
for europæiske specialister at arbejde tæt sammen og også at opnå en
række patenter og industrielle anvendelser på områder som savning,
papirmassefremstilling, genbrugspapir osv. (det er maske værd at lægge
mærke til, at Sverige og Schweiz har sluttet sig til dette program).
Den fremtidige forskning vil udnytte de opnåede resultater og lægge
mere vægt på fællesprojekter af fælles interesse. Medens der ret
hurtigt kan opnås resultater i den teknologiske udvikling, gar det
meget langsommere med skovbrugsproduktion som sådan, og her er det af
afgørende betydning, at indsatsen er kontinuerlig.
d. Fællesskabets forskning på dette område gennemføres hovedsagelig ved
hjælp af kontrakter med omkostningsdeling med forskningsorganer og
industrivirksomheder, men koordineringen af nationale programmer ma
udvides meget i forhold til, hvad der hidtil er sket.
•k k
k
e. I bet raatning af den betydning, som denne aktion har ior mange
medlemsstater, herunder navnlig de nye, og for at opnå en betydelig
virkning, anslås det, at der bør afsættes midler til denne aktion ved­
rørende råstoffer på omkring 60 til 90 mio ECU for perioden 1987-1991.
En sådan indsats vil svare til omkring 5-7% af finansieringen af dette
forskningsområde i medlemsstaterne.
ENERGIFORVALTNING
2.1 - 1
1. Fusionsenergi
P§ Lang sigt rummer fusionsenergien et LcSfte om en ny, miljøvenlig
elfremstillingsproces på grundlag af en praktisk talt uudtømmelig
brændselskilde, og dette er fortsat et relevant og stærkt argument for
at satse energisk på den videre udvikling af denne energiform. Om et
par årtier kunne fusionsenergien yde et stort bidrag til at mindske
Europas økonomiske, økologiske og politiske sårbarhed.
Vejen mod reaktorprototypen (DEMO, som skal påvise fusionsenergiens
økonomiske gennemførlighed) går først via påvisningen af fusionens
videnskabelige gennemførlighed (som forhåbentlig bliver foretaget af
JET og tilsvarende udenlandske anlæg i begyndelsen af halvfemserne) og
dernæst via påvisningen af fusionens teknologiske gennemførlighed
(hvilket skal opnås ved hjælp af NET, næste europæiske torus, og
tilsvarende anlæg; NET befinder sig i øjeblikket i skifteprojek­
teringsfasen) .
Allerede i dag har fusionsenergi et stort indhold af højteknologi.
JET, de specialiserede maskiner under opførelse eller i drift hos de
associerede laboratorier og komponentudviklingen med henblik på NET
udgør i sig selv demonstrationer af højteknologi og frembringer
biprodukter (navnlig inden for teknologien for superledende magneter,
robotteknikken og mikrobølgesystemer med høj effekt) til gavn for
andre videnskabsgrene og europæiske industribrancher. Industriens
rolle forventes at vokse betydeligt, når detailprojekteringsfasen
sætter ind for NET.
Fællesskabets fusionsprogram er, som det hedder i gentagne rådsafgør-
elser, "et samarbejde på lang sigt, som dækker al virksomhed i med­
lemsstaterne inden for kontrolleret termonuklear fusion. Det skal til
sin tid føre til fremstilling i fællesskab af prototyper med henblik
på industriel produktion og markedsføring."
Den lange, vanskelige vej mod kommerciel fusionsenergi gør det sammen
med de store omkostninger og den videnskabelige usikkerhed ved dette
forehavende nødvendigt at arbejde på grundlag af et velintegreret
program i stor skala. I Europa samles alle aktiviteterne i medlems­
staterne (plus Sverige og Schweiz) under ét fælles program, som
støttes af Kommissionen. Dette arbejdsfællesskab gør Europa til en
tiltrækkende partner for internationalt samarbejde (USA, Japan, USSR,
Canada osv.) og har ikke blot øget værdien af de enkelte projekter,
men er værdifuldt i sig selv, som det f.eks. viser sig gennem JET,
oprettelsen af NET-gruppen og gennem personalets mobilitet.
Fusionsarbejdet har i perioden 1987-91 følgende hovedmål:
. at etablere det nødvendige fysiske og teknologiske grundlag for
detailprojekteringen af NET, hvilket foruden styrkelse af
teknologiprogrammet indebærer fuld udnyttelse af JET og af flere
mellemstore, specialiserede tokamakker, som enten allerede eksiste­
rer eller er under opførelse,
. at påbegynde detailprojekteringen af NET, muligvis i 1989/90,
. at udforske visse alternative udviklingsgrenes reaktorpotentiel
(stellarator og pinch med omvendt felt).
2.1 - 2
c. De videnskabelige og tekniske resultater af det europæiske program
placerer Europa i frontlinjen af den verdensomspændende forskning i
mangetisk indesluttet fusion. JET er verdens farende fusions­
eksperiment; det nåede de første mål for grundydelsesfasen inden for
de fastlagte tids- og budgetrammer og tog dermed et respektindgydende
skridt henimod påvisningen af fusionsenergiens videnskabelige gennem­
førlighed. De mellemstore europæiske maskiner yder vigtige bidrag til
fusionsforskningens fremskridt og til JET's fremtidige succes. Desuden
er Europa i spidsen for forskningen i stellaratorer og pinches med
omvendt felt - konfigurationer, der udgør alternativer til tokamakken.
Alle disse maskiner er bygget af europæisk industri (f.eks. er over
98% af JET-kontrakterne målt i omkostninger placeret inden for
Europa), som også allerede har fået betroet en række langsigtede
udviklingsarbejder (f.eks. højfrekvens- og højeffektgeneratorer).
Henimod 1989/90 skulle der ske et kvalitativt og kvantitativt spring i
inddragelsen af industrien, idet der da skulle kunne træffe afgørelse
om at påbegynde detaitprojekteringen af NET.
d. Fusionsprogrammet er således lagt til rette, at det gennemføres af de
relevante nationale institutioner og samordnes af Kommissionen inden
for associeringssystemet. Alle fusionsaktiviteter i medlemsstaterne
(plus Sverige og Schweiz) og i FFC er integreret i "det europæiske
program".
Fusionsarbejdet gennemføres inden for rammerne af tre aktionsmader,
hvoraf de to første er aktioner med omkostningsdeling:
- JET (et fællesforetagende),
- det generelle program (associeringerne, NET og teknologi),
- FFC (teknologi, koncentreret om fusionssikkerhed, herunder tntium-
håndterings laboratori et, materialer og støtte til NET).
e. På grundlag af et analytisk overslag over omkostningerne ved de
enkelte elementer i de overfor skitserede aktiviteter anslas behovet
for fællesskabsmidler til mellem 1 060 og 1 200 mio ECU, hvilket om­
fatter både det egentlige fusionsprogram og FFC's fusionsaktiviteter.
Det egentlige fusionsprogram omfatter de aktiviteter, der er indeholdt
i Rådets afgørelse af marts 1985.
-2. Nuklear fission
. Udviklingen af nuklear fissionsenergi er en af de vigtigste måder,
hvorpå Fællesskabets afhængighed af importerede fossile
brændstoffer, som f.eks. olie, kan nedbringes gennem spredning af
energikilderne. I det lange Irib kan fissionsenergi i kraft af
avanceret teknik - især hurtige formeringsreaktorer - betragtes som
en praktisk talt vedvarende energikilde. Derfor er en fortsat
resolut indsats for kerneenergi stadig et væsentligt led i Europas
energi politik.
Det strategiske mål om dget spredning af energikilderne og
formindsket energimæssig afhængighed af import skal kunne forenes
med målsætningen om beskyttelse af befolkningen og miljriet. Det er
derfor nridvendigt at fdige en tostrenget fremgangsmåde:
samtidig med at sikkerhed og miljrimæssige fordele af den
nuværende generation af nuklear teknologi skal opretholdes og
bestyrkes,
- brir yderligere fremskridt og fornyelser hen imod mere ydedygtige
systemer sikres gennem enhver tænkelig teknologisk forbedring.
Den foreslåede FU&D vil blive gennemfrirt efter frilgende hoved­
retningslinjer:
Problemer i forbindelse med reaktorsikkerhed - herunder de
problemer, der rejses af den fuldt udviklede
letvandsreaktorindustri - grir ikke holdt ved grænserne: den
gradvise harmonisering af sikkerhedskrav og -kriterier må
nridvendigvis viderefrires og fastholdes på fællesskabsplan med
henblik på at yde en ligevægtig og tilfredsstillende beskyttelse af
befolkn ingen/medarbej derne/milj riet og med henblik på at stritte
samhandelens udvikling. Hovedindsatsen vil blive rettet mod
letvandsreaktorernes sikkerhed og pålidelighed (herunder feed-back
fra ældre anlæg), analyse af uheldsprocesser og kredslribsintegritet
i hurtige formeringsreaktorer samt konvergens med hensyn til
kodekser og standarder.
Arbejdet i forbindelse med forvaltning af radioaktivt affald vil
blive gjort til genstand for særlig opmærksomhed. Problemerne med
håndtering af radioaktivt affald omfatter en kombination af
sociale, juridiske, administrative, finansielle og tekniske
sprirgsmal, som ma Irises i en og samme sammenhæng. Indsatsen vil
efterhånden blive koncentreret om demonstration af sikre
affaldsdeponeringsmuligheder med henblik på at nå frem til en
europæisk konsensus og en harmoniseret politik på dette område i
Fællesskabet.
Andre mere teknisk prægede problemer vedrrirer nedlukningsarbejdet.

relevante teknologier med sigte på en harmoniseret fremgangsmåde og
politik i Fællesskabet.
Kommissionen er selv sikkerhedskontrolmyndighed (Euratom-traktatens
kapitel VII) og har gennemfrirt FU&D til stritte for denne institu­
tionelle opgave. Transport og håndtering af nukleare materialer vil
fa riget omfang i den kommende tid, efterhånden som reaktorer og
andre nukleare anlæg, der nu er under opfrirelse, sættes i drift.
Kommissionen må derfor fortsætte udviklingen af metoder og
teknikker til at leve op til kravene om tilsyn med det stadigt
stigende antal af stadig mere forskellige anlæg.
Endelig kunne Fællesskabet gøre en indsats for at støtte de
medlemsstater, der er i gang med at udvikle avancerede reaktorer og
systemer og deres brændseIskredsløb.
Forskning og udvikling inden for fissionsenergi stiller ifølge sagens
natur krav om kontinuitet. Dog ventes det, at der vil ske følgende æn­
dringer i vægtfordelingen:
F&U i reaktorsikkerhed vil alt i alt blive skåret ned, navnlig på om­
rådet letvandsreaktorer. Kommissionen vil fremme overførsel af ei—
faringer og metoder fra dette område til andre potentielt farlige
industriaktiviteter.
Hvad angår forvaltning af radioaktivt affald, vil der blive skåret ned
på grundlæggende F&U, men F&U rettet mod demonstration af sikre
deponeringsmuligheder vil stige stærkt, så den samlede indsats for­
øges.
På området nedlukning af nukleare anlæg vil indsatsen udvikle sig på
lignende måde som inden for forvaltning af radioaktivt affald.
F&U vedrørende sikkerhedskontrol vil blive forøget en smule.
Støtte til udviklingen af reaktorsystemer og deres brændselskredsløb
er et praktisk talt helt nyt aktivitetsområde, hvor der hovedsageligt
sigtes mod demonstration.
Tiltagene inden for reaktorsikkerhed, radioaktivt affald og sikker­
hedskontrol vil blive gennemført både via FFC’s aktiviteter og gennem
omkostni ngsdeli ngskontrakter.
Inden for nedlukning af nukleare anlæg vil der udelukkende blive
arbejdet gennem aktioner med omkostningsdeling.
Tiltag til støtte for udvikling af reaktorsystemer og deres
brændselskredsløb vil i det væsentlige blive gennemført i form af
supplerende programmer og/eller fællesforetagender.
Hvis Fællesskabets indsats skal få nogen væsentlig betydning, skønnes
det, at der i perioden 1987-1991 vil blive behov for bevillinger på
mellem 600 og 700 mio ECU til støtte for FU&D inden for ovennævnte
områder. Dette svarer til 5-10% af medlemsstaternes samlede indsats.
Men fordi Fællesskabets indsats er selektiv (dvs. koncentreret om
sikkerhedsrelaterede spørgsmål og ikke bredt ud over hele spektret af
aktiviteter i medlemsstaterne) vil fællesskabsmidlernes procentvise
andel inden for de foreslåede aktiviteter blive højere.
Supplerende programmer til støtte for udviklingen af reaktorsystemer
og deres brændselskredsløb vil komme oven-: dette beløb.
2.3 - 1
2.3. Fossile, nye og vedvarende energikilder samt rationel anvendelse af
energi
a. Betydningen af de energiteknologier, der henhører under dette tiltag,
hidrører direkte fra Fællesskabet energistrategi (*) og dens mål­
sætninger, der er opstillet med henblik på at nå det generelle mål:
stigende forsyningssikkerhed og faldende energiimport. For så vidt
angår de her omhandlede teknologier, kræver disse målsætninger for det
første et øget bidrag fra fast brændsel og fra nye og vedvarende
energikilder inden århundredets^ udgang og en nedskæring af energi­
efterspørgselsintensiteten på 20 til 25% frem til midten af 90'erne.
Uanset hvordan forholdene på energimarkedet udvikler sig på kort sigt,
bør Fællesskabet gøre en indsats, der er afpasset med henblik på at nå
disse målsætninger på mellemlang sigt og med henblik på at støtte den
langsigtede energistrategi.
En af forudsætningerne for at gennemfare disse målsætninger er at ud­
vikle et bredt spektrum af banebrydende energiteknikker til anvendelse
i alle økonomiske sektorer. Heri ligger der en stor forskningsmæssig
og industriel udfordring, fordi fremtidens energiteknikker ikke blot
skal være konkurrencedygtige med hensyn til deres direkte omkost­
ninger, men også når deres iboende miljømæssige konsekvenser tages i
betragtning, hvilket navnlig er væsentligt i forbindelse med fossile
brændstoffer.
De nuværende forhold på oliemarkedet vil sandsynligvis - selv om de
ikke forventes at vare ved særlig længe - medføre en nedgang i offent­
lige og private udgifter til energiforskning inden for de områder, der
er dækket af dette tiltag. Dette ville påvirke mange industrielle og
andre laboratorier, hvis tilskyndelse til innovation menes at ligge i
energimæssige forhold. Det fremtidige marked for de berørte teknikker
ligger i størrelsesordenen mange milliarder ECU om året.
b. Kommissionen mener, at europæiske forskningslaboratorier og europæisk
industri fortsat bør stimuleres til at forberede sig på at erobre en
væsentlig andel af dette marked - både inden for EF, i andre industri­
aliserede lande og i udviklingslandene. Dette indebærer, at Fælles­
skabet fortsat støtter fælles finansiering af samarbejdsprojekter,
samordning af forskning og prøvning samt udvikling af normer og stan­
darder. Dette angår ikke kun en række af de velkendte, traditionelle
energiområder, men også - og i endnu højere grad - en hel række "tvær­
gående" felter, hvor der er identificeret et særligt behov. Som eksem­
pel på disse tværgående felter kan nævnes: forbrændingsforskning,
sensorteknikker, fototronik, energiteknik osv.
Værdien af dette EF-tiltag vil først og fremmest bestå i samordningen
af arbejdet på at realisere Fællesskabets energistrategi, i den støtte
til europæisk industris konkurrenceevne, der ligger i optimal ud­
nyttelse af ekspertise og finansielle ressourcer, og i at oprettelsen
af et reelt indre marked for energiteknikker fremmes. Det er
nødvendigt, at der tages behørigt hensyn til Fællesskabets nylige
udvidelse og til de særlige behov for forsknings- og udviklingsmæssig
støtte i visse medlemsstater.
(*}drøftes for tiden i Rådet
2.3 - 2
c. Medens øjebliksbilledet af Fællesskabets F&U i 1987 vil være bestemt
af de igangværende aktiviteter, vil Fællesskabets forskning i anden
del af perioden 1987-1991 følge nedenstående retningslinjer:
Videreførelse (og nyorientering under hensyntagen til resultaterne og
evalueringen heraf) af tiltagene vedrørende:
- solenergi (muligvis slået sammen med et byggeteknisk program)/
- biomasseenergi
- energibesparelse,
- udnyttelse af fast brændsel,
- udnyttelse og anvendelse af kulbrinter,
- nye energibærere (muligvis slået sammen med delprogrammet vedrørende
kulbrinter),
- analyse af energisystemer.
Igangværende F&U vedrørende geotermisk energi vil gradvis - afhængigt
af medlemsstaternes behov - blive afviklet, mens højteknologisk
arbejde på områderne efterforskning, instrumentering og teknikker til
udnyttelse af hede, tørre klippeformationer udføres i forbindelse med
andre, nye særskilte aktiviteter). Kapitlet om solenergi vil muligvis
hovedsagelig handle om "passiv solenergi", dataindsamling og
afprøvning. Forskning i vindenergi bør bringes til ophør. Energibe­
sparelse kan tænkes koncentreret om visse meget avancerede teknikker
(batterier, forureningsfrie biler og brændstofceller) og om vigtige
tværgående felter (forbrændingsforskning, sensorteknikker osv.).
Som allerede påpeget skal der møbleres om pa mange af ovennævnte
tiltag (med bistand fra CGC) for at koncentrere indsatsen om meget
specifikke målsætninger vedrørende avanceret teknologi (f.eks. pa
området fast brændsel: forureningsfri anvendelse af kul) og om de
tværgående felter. Denne ommøblering kan også føre til, at der med­
tages særskilte kapitler om:
- solcelleteknologi og -systemer,
- bioethanol,
- avanceret byggeteknik (energibesparelse og solarkitektur).
Herudover bør der tages fat på et helt nyt område:
- dybtliggende gas og dybdegeologi (herunder muligvis teknikker til
udnyttelse af hede, tørre klippeformationer).
Det skal understreges, at valget mellem de forskellige muligheder, der
her er ridset op, såvel som det mere detaljerede indhold i hvert
tiltag, bør fastlægges i samråd med det relevante CGC-udvalg og i
lyset af de første resultater af det tredje forsknings- og
udviklingsprogram for ikke-nuklear energi og de dertil svarende
FFC-aktioner, efterhånden som de fremkommer.
d. Størstedelen af arbejdet pa dette omrade vil blive gennemført ved
kontraktforskning. De specifikke aktiviteter vedrørende standarder og
afprøvning (solenergi, bygninger og besparelser) vil blive gennemført
på FFC (eller under FFC's tilsyn), og visse andre aktiviteter kunne
gennemføres via (forstærkede) samordnede aktioner.
2.3 - 3
e. Det skannes, at der til forskningen inden for dette område er behov
for fæl Lesskabsbevi llinger på mellem 250 og 350 mio ECU i perioden
1987-1991. Dette beløb svarer til mellem 7 og 12% af medlemsstaternes
samlede udgifter på samme område.
Endelig bør det nævnes, at der herudover gennemføres energidemonstr
tionsprojekter og kulforskning inden for rammerne af EKSF-traktaten.
3 - 1
3. INDUSTRIENS OG TJENESTERNES KONKURRENCEDYGTIGHED
Informations- og telekommunikationsteknologien og
dens anvendelse
(Indledning til punkt 3.1., 3.2., 3.3. og 3.4.)
1. Pa grund af sit præg af alment anvendelig hjælpefunktion, der kan
sættes ind overalt, spiller informations- og telekommunikations­
teknologien (IT&T) en væsentlig rolle i alle videnskabelige,
økonomiske og sociale aktiviteter. Præstationer inden for dette omrade
vil få stor indflydelse på Europas socio-økonomiske valgmuligheder.
2/3 af BNP og 55% af arbejdsstyrken kan allerede registreres som
beskæftiget med informationsaktiviteter (registrering, behandling,
transmission, oplagring, salg) og er således afhængige af præstationer
inden for IT&T. Konkurrencen mellem verdens økonomiske regioner vil i
høj grad afhænge af, om de er i stand til at udnytte IT&T så effektivt
og betids, at de kan nå deres økonomiske og sociale mål.
Da udnyttelse af IT&T forøger dygtigheden og dermed også samtlige
produktionsfaktorers effektivitet, er disse teknologier særlig
hensigtsmæssige i Europa, hvor de knappe naturressourcer må udnyttes
bedst muligt, hvor industriproduktionens voksende negative indflydelse
på miljøet skal afhjælpes, og hvor der må gøres den bedst mulige brug
af de forholdsvis betydelige videnskabelige aktiver og færdigheder.
IT&T indebærer betydelige muligheder for at skabe nye produkter,
processer og tjenesteydelser og således sætte ind mod økonomiske
problemer, men åbner også, hvad der måske er mere vigtigt, nye veje,
når det gælder behandling af vigtige sociale problemer i forbindelse
med sundhedspleje, trafiksikkerhed, voksenundervisning og meget andet.
USA, Japan og en række andre lande øger stadig deres bestræbelser på
IT&T-området ved at finansiere store projekter som INS, 5. generations
datamater og SDI eller ved at skabe gunstige betingelser, som
stimulerer forskningssamarbejdet mellem universiteterne og virksom­
hederne.
2. Fællesskabet, dets institutioner og instrumenter er særlig velegnede
som grundlag for udvikling af forskningsaktiviteter inden for IT&T.
Forskning og teknologisk udvikling inden for denne sektor er især
præget af følgende forhold:
- de betydelige midler, forskningen og udviklingen kræver for at kunne
følge med. Den europæiske og amerikanske halvlederindustri ma bruge
ca. 7-10% af sin årlige omsætning på forskning og udvikling.
- den teknologiske udviklings voksende hastighed (afstanden mellem to
teknologiske generationer er kommet helt ned pa ca. 2 ar).
- de forholdsvis få menneskelige ressourcer (et begrænset antal
specialister inden for områder, som præges af meget hurtige
ændr i nger).
3 - 2
- det voksende behov for tværfaglige fremgangsmåder.
- de vellykkede fornyelser, der er opnået ved arbejde i små
grupperinger som f.eks. universiteter, små og mellemstore
virksomheder, osv.
De problemer, denne situation frembyder (vanskeligheden ved at bringe
forsknings- og udviklingsudgifterne ned under et minimum på ca. 5-10%
af verdensmarkedets værdi, hard konkurrence mellem virksomhederne,
alvorlige teknologiske og økonomiske risici), kan løses på
fællesskabsplan ved samordnede aktioner, som indebærer mulighed for:
- at opstille fælles mål og strategier,
- at samle de knappe menneskelige og økonomiske ressourcer og derpå
foretage en arbejdsdeling,
- at udnytte stordriftens fordele (europæiske IT&T-virksomheder må i
procent af deres omsætning afsætte 2-3 gange så meget til forskning
og udvikling som deres amerikanske og japanske konkurrenter, men får
alligevel meget dårligere resultater,
- at udvide forskningsområderne og de teknologiske muligheder, der
undersøges ,
- at optræde med en samordnet og konsekvent indsats, når det gælder
standardisering og lignende foranstaltninger,
- at stimulere dygtighed og dygtighedscentre over hele Europa, således
som alle medlemsstaters deltagelse i ESPRIT har vist.
3. For at imødegå denne udfordring og udnytte Fællesskabets fordele må de
aktioner, som er blevet påbegyndt i de seneste år videreføres og
udbygges, ligesom deres teknologiske grundlag skal styrkes, så der kan
opstå et frugtbart samvirke og skabes gunstige betingelser for at
omsætte dem til praksis.
Denne proces kræver en række særlige samordnede aktioner med sigte på en
række nøglefaktorer eller nøglepunkter, som er nært forbundet med
h i nanden:
- yderligere styrkelse af det teknologiske grundlag,,
bedre udnyttelse af industriens forsknings— og udviklingskapaciteter
ved samarbejde og arbejdsdeling,
- bidrag til oprettelse af et fælles marked for IT&T-produkter, udstyr og
anvendelser ved øget indsats til fordel for standardisering,
attestering og åbning af offentlige indkøb,
stimulering af efterspørgslen ved hjælp af infrastrukturprojekter og
pilotprojekter og ved at skabe gunstige betingelser for omfattende
spredning og udnyttelse af nye anvendelser,
- formidling af teknologi til ugunstigt stillede områder,
- forbedring af uddannelsesniveauet.
3 - 3
4. Med hensyn til den teknologiske side kan indhold, rækkevidde og
målsætninger i de aktioner, som gælder IT&T og dens anvendelse,
udarbejdes efter følgende monster:
- forudgående undersøgelse af den påtænkte aktions strategiske
betydning for Europa,
- fastlæggelse af aktionens hovedfaktorer og opstilling af de senere
retningslinjer for den, begge dele i samarbejde med de berørte
partnere,
- fastsættelse af en definitionsfase, hvori de nøjagtige mål
fastlægges og de hertil krævede menneskelige og økonomiske
ressourcer fastslås,
- konstant vurdering af aktionerne og årlig revision af arbejdsplanen.
De foreslåede aktioner i rammeprogrammet 1987-1991 skal bygge på
tidligere aktioner, navnlig følgende:
- Mikroelektronikprogrammet.
- Det flerårige datamatikprogram.
- ESPRIT-fase I (påbegyndt i 1984).
- RACE-definitionsfasen (indledt i 1985).
På baggrund af de vurderinger, som i samråd med industrien, videnskaben
og de nationale administrationer er blevet foretaget af disse programmer,
skulle det nye rammeprogram komme til at omfatte videreførelse af
følgende:
- ESPRIT I og ESPRIT II efter anbefaling fra Rådet, fra midtvejsrapporten
(efteråret 1985) og fra industrien. For ESPRIT II's vedkommende vil der
blive lagt større vægt på teknologisk integration og på mere ambitiøse
og mere koncentrerede projekter, herunder også øget opmærksomhed over
for de avencerede anvendelsers fælles teknologiske behov.
- RACE-definitionsfase og RACE-hovedfase. RACE-hovedfasen (som indledes i
1987) gælder det teknologiske grundlag, de prækonkurrentielle udvik­
linger og det specifikations- og standardiseringsarbejde, som er
forudsætningen for en gradvis indførelse af en integreret bredbånds-
kommuni kations inf rastruktur og af bredbåndskommunikationstjenester.
- Teoretisk forskning, som skal styrke det europæiske samarbejde om
IT&T-grundforskning.
Der vil desuden blive lagt større vægt på at udvikle nye anvendelser i
samarbejde med de respektive brugere og ved samvirke mellem parallelle
udviklinger.
Blandt de supplerende aktioner (som omfatter nogle af de syv områder i
IRIS-initiativet) med sigte på vigtige mål af fælles interesse er
benyttelse af ITST til støtte for:
- uddannelse og undervisning. Man vii l således kunne overvinde nogle af de
afstandsmæssige og adgangsmæsssige probLemer i forbindelse med
uddannelse (DELTA).
3 - 4
- trafiksikkerhed, trafikregulering og mobil kommunikation. Disse
problemer kan behandles ved at udnytte samvirket mellem parallelle
teknologiske udviklinger og således nå frem til en integreret Irisning,
som vil være yderst fordelagtig, når det gælder omkostninger og infra-
strukturbehov (DRIVE).
- biodatamatik og medicinsk datamatik. Der vil her være omkostnings­
mæssige fordele ved i tide systematisk at indfyre og integrere
avanceret IT&T (BICEPS).
Andre områder, hvor der er mulighed for fællesskabsaktion, er i færd med
at blive undersrigt, og der vil muligvis blive fremsat aktionsforslag i
Iribet af de næste to år. Blandt disse områder er
- laboratorieudstyrsteknologi (for at forbedre forsknings- og udviklings­
produktiviteten) og rikonomisk teknologi, som kan grire rikonomiske
transaktioner hurtigere og sikrere
- andre områder, som bidrager til de sociale mål i Europa.
Mikroelektronikprogrammet og datamatikprogrammet vil blive fulgt op inden
for ESPRIT.
De foreslåede aktioner vil blive udformet som programmer med omkostnings­
deling, og deres udfrirelse vil ske efter nrije samordning med nationale og
mellemstatslige aktiviteter.
Overslag over de nridvendige midler vil blive foretaget i samråd med de
respektive deltagere og medlemsstaternes administrationer. Pa det
nuværende, forberedende stadium kan den finansielle indsats, hvis det
antages, at de nuværende fremgangsmåder benyttes, anslås til et sted
mellem 3 940 og 4 150 mio ECU i Iribet af 5 år. Dette belrib svarer til
nogle få procent af de enkelte medlemsstaters samlede indsats.
Da Fællesskabets bestræbelser i dette tilfælde drejer sig om nrigleområder
af strategisk betydning og om at styrke det teknologiske samarbejde, vil
de få en forstærkende virkning og frembringe resultater, der vil stå
rigeligt mål med de forholdsvis begrænsede bevillinger, som rinskes på
Fællesskabets budget.
3.1 - 1
1. Informationsteknologi
Denne aktion dækker ESPRIT-programmet, hvis formål er at drage fordel
af fællesskabsdimensionen for at
- udvide teknologigrundlaget inden for informationsteknologier pi det
prækonkurrencemæssige plan ved at udvide omfanget og anvende stor­
driftens fordele med henblik på at kunne imødekomme verdensmarkedets
krav i 90'erne på en tilfredsstillende måde,
- forbedre anvendelsen af videnskabelig og industriel F&U gennem
samarbejdsbestræbeiser,
- bane vej for bredt accepterede internationale IT-standarder, og
- fremme teknologioverførslen inden for IT-sektoren med særlig vægt på
små og mellemstore virksomheders behov.
Programmet er netop blevet gennemgået af et uafhængigt organ på højt
plan (ESPRIT-revisionspanel). Resultaterne af denne gennemgang, som
viser, at ESPRIT er veletableret og godt på vej til at nå de
opstillede mål, er blevet sendt til Rådet og Parlamentet (K0M(85) 616
endelig udg.). Endvidere er det årlige arbejdsprogram under ESPRIT
noget enestående for dette program, som sikrer at det til stadighed
vurderes.
I overensstemmelse med henstillingerne fra ESPRIT-revisionspanelet og
som et resultat af en omfattende konsultering af industri eksperter er
man nået til enighed om omfanget og indholdet af programmet for 1987
og fremefter efter følgende retningslinjer:
1. Mikroelektronik og ydre enheder:
- Siliciumteknologi. Siliciumteknologi udgør grundlaget for industrien
for integrerede kredsløb, og siliciumbaserede komponenter har været
grunden til den dramatiske formindskelse af omkostningerne ved
elektronisk udstyr, som er sket i de senere år og vil fortsætte i
fremtiden. Specifikke teknologiske mål vil være f.eks. 4 mio
transistorer på en chip under anvendelse af 0.,5 my-teknologier
3-dimensional integration.
- Sammensatte halvledere. Anvendelsen af sammensatte halvledere til
kredsløb med høj hastighed forventes i stigende grad at få betydning
for kommende edb- og telekommunikationssystemer såvel som i andre
anvendelser. Europa har mulighed for at blive en betydelig
leverandør af sammensatte halvlederkomponenter. For at sikre en
tilstrækkelig europæisk kapacitet på dette område kræves en
betydelig forøgelse af det nuværende F&U-niveau.
- Datamatstøttet konstruktion (CAD). Tilstedeværelsen af CAD for
’integration i meget stor målestok er fortsat en afgørende faktor for
en heldig gennemførelse af bestræbelserne inden for mikroelektronik.
I kommende CAD-projekter vil man drage fordel af de hidtil opnåede
resultater i ESPRIT og vil navnlig koncentrere sig om højt ydende
systemer, afprøvningsaspekter såvel som standardiseringsaspekter.
- Ydre enheder. Ydre enheder tegner sig for en stedse voksende andel
af de samlede omkostninger ved IT-systemer. En større teknologisk
indsats som svar på kommende markedskrav kræver specielt omfattende
F&U-bestræbelser inden for magnetisk, optisk og optisk-magnetisk
lagring, printere, følere og displays.
3.1 - 2
Informat i onsbehandlingssysterner :
- Systemkonstruktion og -arkitekturer. Det overordnede mal er at
sikre, at IT-industrien har de~ nødvendige faciliteter^ til
frembringelse af højkvalitetssystemer både hurtigt og pa en
økonomisk tilfredsstillende måde. Systemer af en lignende
kompleksitet som de i 1985 udviklede systemer skulle i løbet af 10
år kunne udvikles med 10% af de ressourcer, som er nødvendige til
udvikling af systemerne i dag. endvidere vil nye arkitekturer for
IT-systemer blive udviklet og analyseret med henblik pa deres
pålidelighed og ydeevne.
- Videnbehandling. Anvendelsen af videnbaserede systemer forventes at
resultere i et kvalitativt spring i kommende anvendelser af IT.
Samarbejdsniveauet for generisk forskning på dette område ma opret­
holdes for i tilfredsstillende grad at kunne opfylde de konkurrence­
mæssige krav i 90'erne.
- Signalbehandling. Evnen ti L at kunne behandle tale og komplekse
bi lieder forventes at være en vigtig ny egenskab ved kommende IT-
systemer. F&U inden for dette område vil derfor dreje sig om
kontinuerlig talegenkendelse med stort ordforråd og om avancerede
billedbehandlingssystemer.
Integration af IT til applikationssystemer:
- IT-støttesystemer. Dette er et område, som drejer sig om de
grundlæggende IT-teknologier for kontor, produktion, andre
erhvervsanvendelser og den private sektor. Det omfatter f.eks. F&U
vedrørende arbejdsstationer, 1/0-delsystemer for anvendelser med
bredt spektrum, menneske/maskine-grænseflader og grænseflader med
det fysiske miljø. Dets mulige indvirkning på markedskravene på
mellemlang sigt forventes at være specielt relevante.
- Fabriksautomatisering. IT-anvendelser i produktionsmiljøer er af den
allerstørste betydning for europæisk økonomi. Blandt de vigtigste
målsætninger vil være oprettelsen af åbne systemarkitekturer, fremme
af CAD/CAM-systeme r o g styresystemer på fabriksgulvet. F&U-niveauet
på dette område må øges betydeligt.
- Integrerede IT-systemer omfatter teknologi integrationsprojekter, som
bygger pa forskellige teknologier, og som er orienterede mod
udvalgte anvendelser.
Foranstaltninger med henblik på udbredelsen af resultaterne af
F&U-projekter vil få voksende betydning for, at aktionen gør yderli­
gere fremskridt.
En omfattende deltagelse af små og mellemstore virksomheder i aktionen
anses for at være af vital betydning for at sikre og stimulere dens
nyskabende karakter, hvilket er en forhåndsbetingelse for opfyldelsen
af de overordnede målsætninger.
3.1 - 3
Forventede resultater:.
- at sætte europæisk informationsteknologi industri i stand til med
held at leve op til de konkurrencemæssige krav pi verdensmarkedet i
90'erne/
- udbredelse af disse teknologier gennem de forskellige sektorer af
vor økonomi, således at det fører til produkt-, proces- og service-
mæssige nyskabelser.
Motivation for EF-aktion :
- en fælles anvendelse af ressourcer og arbejdskraft er nødvendig for
at konkurrere med de omfattende offentlige programmer i USA og
Japan,
- en koordineret fremgangsmåde er ligeledes nødvendig for at udvikle
fælles standarder og tilskynde til industrielt samarbejde i Europa.
Repræsentanter for industrien anslår på nuværende tidspunkt den
nødvendige generelle indsats for gennemførelse af det ovenfor
beskrevne arbejde til 30 000 mand/år, som må investeres gradvis fra
1987 og fremefter. Disse skøn må konsolideres nærmere i de kommende
måneder. En sådan indsats vil svare til ca. 2 200 mio ECU i fælles­
skabsbidrag. '
3.2 - 1
3.2. Telekommunikationsteknologi
a. Forholdet mellem pris og ydeevne hos telekommunikationstjenester
spiller en afgørende rolle for europæiske økonomiers konkurrenceevne
på det frembrydende globale marked. For at fastholde en stærk position
og kunne indtage en lederstilling i overgangsfasen frem imod en fuld
digitalisering vil det være nødvendigt for Europa i tide at investere
i de avancerede telekommunikationsteknologier og udnytte sine
ressourcer optimalt.
Forskningsinstitutionerne for EF-telematikindustrien og telekommunika­
tionsselskaber har i 1984 opnået bred enighed om målsætningen:
INDFØRELSE I HELE FÆLLESSKABET AF INTEGRERET BREDBÅNDSKOMMUNIKATION
(IBC) I 1995 UNDER HENSYNTAGEN TIL FREMKOMSTEN AF INTEGREREDE DIGITAL­
TJENESTENET (ISDN)
og har udarbejdet de fælles krav for:
F&U inden for avancerede kommunikationsteknologier i Europa (RACE)
som tager sigte på at tilvejebringe det teknologiske grundlag for en
gradvis indførelse af IBC-infrastruktur og -tjenester i Fællesskabet.
RACE udmærker sig ved flere faser eller stadier af forpligtelser, som
svarer til en gradvis forbedret definition af målsætninger og krav.
Specielt:
En definitionsfase (besluttet i 1985) til gennemførelse af det
nødvendige indledende arbejde for at få F&U-hovedprogrammet nøjagtigt
rettet mod kommende funktionskrav tit nettet, terminalområdet og
fremtidige anvendelser samt vurderingen af de vigtigste teknologiske
valgmuligheder.
Fase I (1987-1991) vil omfatte følgende mål:
- det teknologiske grundlag for IBC,
- den prækonkurrencemæssige udvikling, som er nødvendig for
tilvejebringelsen af forsøgsudstyr og -tjenester til IBC-demon-
st rat i on,
- støtte for arbejdet i CEPT og CCITT med formuleringen af fælles
forslag for specifikationer og standarder.
Fase II (1991-1996) vil - afhængigt af resultatet af fase I - som
hovedmål have udviklingen af det teknologiske grundlag for udvidet
IBC-udstyr og -tjenester udover 1995.
b. Omfang (fase I)
1. Specifikke systemaspekter:
Første del vil dreje sig om systemkonstruktionsaspektet af IBC og vil
udforske systemarkitektur, brugermiljøer, net-delsystemer samt emner i
forbindelse med drift og vedligeholdelse. I denne forbindelse vil der
blive taget hensyn til ISDN og alternative bærer-begreber og
blandinger.
3.2 - 2
Arbejdet vil dreje sig om tre nært beslægtede men klart adskilte
områder:
- udforskning og identifikation af IBC-systemudvikling,
- identifikation og specifikation af funktionskrav, som tjener som
målsætning for F&U på niveauerne for delsystemer og basisteknologi,
- specifikation af den nødvendige verifikation og afprøvning, førend
der overvejes en udvikling i fuld målestok, dvs. definition af kra­
vene for demonstration og forsøg.
2. Forskning af krav hos brugere og tjenesteleverandører:
Forståelsen af kravene hos brugere og tjenesteleverandører er en
hovedbetingelse for udformning og konstruktion af kommende infrastruk­
turen og tjenester. Nogle krav kan vurderes på grundlag af tidligere
erfaring med tilstrækkelig nøjagtighed til at tjene som retningslinjer
for den tekniske udvikling. Men nye tjenester og driftsudformninger
for brugere og tjenesteleverandører kræver omhyggelig forskning. Dette
er i sig selv en betydelig tværdisciplinær F&U-indsats.
De hidtidige erfaringer med indførelsen af nye kommunikationstjenester
viser klart risikoen ved at adskilte teknisk forskning fra markeds-,
anvendelses- og brugerorienteret forskning. Del 2 er derfor blevet ud­
formet med henblik på at tage sig af forbindelsen mellem brugere og
tjenesteleverandører på den ene side og de udviklingsteknologiske
valgmuligheder på den anden side.
3. Præstations- og støtteteknologier;
Denne del drejer sig om de tre hovedfamitier af teknologier, som de
efterfølgende generationer af IBC-implementering vil blive bygget på:
- elektroniske komponenter anvendt til kommunikation,
- optik og Optoelektronik, samt
- konstruktionsværktøjer for kommunikationssystemer.
Målet for F&U inden for disse områder vil være at fremme ydeevnen i
forbindelse med deres anvendelser i telekommunikation, dvs.
- ydeevnen med hensyn til båndbredde og kompleksitet,
- systemkompatibilitet, dvs. egnethed for standardisering, og
- livscyklusomkostninger, herunder kvalitet, pålidelighed og ved­
ligeholdelse.
Selv om hovedindsatsen under del 3 foregår på basisteknologiplanet, er
visse delsystemovervejelser medtaget implicit, eftersom visse
komponenter (f.eks. mikroprocessorer) med hensyn til kompleksitet i
sig selv udgør delsystemer.
4. Målrettet kommunikationsprogrammel:
Denne del handler om programmel F&U-områder, som er specielle for an­
vendelsen inden for telekommunikation. Det forventes, at der vil blive
gjort fremskridt inden for programmelteknologi, som er sigtet med
nationale programmer og med ESPRIT, og at arbejdet inden for RACE kan
drage fordel heraf.
3.2 - 3
Der vil kræves en betydelig indsats for at udvikle passende værktøjer,
som samtidig vil kunne opfylde de drifts- og forvaltningsmæssige
specifikationer for telekommunikation. Dette gælder specielt IBC, som
vil kræve en meget omfattende, kompleks og funktionelt rig
programmel-implementering.
5. Terminalteknologi:
At være i besiddelse af en højtydende og billig IBC-teknologi er en
væsentlig forhåndsbetingelse for indførelsen af bredbåndstjenester,
men er utilstrækkeligt, medmindre der sideløbende gøres store
fremskridt med forbedringen af forholdet mellem pris og ydeevne inden
for terminaIteknologi.
Nar det kommer til stykket er hensigten med IBC at betjene publikum
som helhed, dvs. at IBC ikke kan opfattes kun som specialiserede
tjenester for forretningsverdenen, som maske er rede til at betale
forholdsvis høje systemomkostni nge r. Førend IBC opnar en høj
gennemslagskraft og bred accept, ma omkostningerne mindskes
væsent ligt.
Terminaludstyr med de rigtige egenskaber, som muliggør en let og
brugervenlig anvendelse, og med det rigtige forhold mellem pris og
ydeevne vil kræve større teknologiske fremskridt og langvarige
bestræbelser i betydeligt omfang. Teknologi af denne art kan ikke
forventes automatisk at blive resultatet af anvendelser i
forretningsverdenen.
I del 5 defineres den F&U, som synes pi passende måde at kunne
opfylde behovet hos det brede publikum med et tilstrækkeligt lavt
omkostningsniveau.
c. Hovedsigtet med RACE vil være på verdensmarkedet at opnå en stærk om
ikke ledende position for Fællesskabets telekommunikations- og
serviceindustrier inden for bredbåndskommunikation og at fremskynde
fremkomsten af et stærkt og konkurrencedygtigt fællesskabsmarked for
telekommunikationsudstyr og -tjenester. Fase I vil resultere i et
fælles teknologisk grundlag og bidrage til en sammensmeltning af tek­
niske og driftsmæssige specifikationer, hvilket er af afgørende
betydning for fremkomsten af et marked omfattende hele Fællesskabet
for bredbåndsinfrastrukturer, udstyr og tjenester.
d. Det mål at forsyne Europas økonomier i 1990'erne med telekommuni­
kationstjenester, som er førende med hensyn til forholdet mellem om­
kostninger og ydeevne, kan kun nås ved i fuldt omfang at gøre brug af
europæiske trumfer inden for teknologi, industriel kapacitet, menne­
skelige ressourcer, markeder og finansiering. En samordnet fremgangs­
måde indebærer fordele i en målestok og et omfang, som kan sammen­
lignes med forholdene hos Europas vigtigste konkurrenter. Inves­
teringerne i forbindelse med denne udvikling er sa omfattende, at de
går langt ud over, hvad selskaber og industri, som investerer pa de
nationale markeder, kan tilbyde.
RACE-programmet, som vil blive gennemført med deltagelse af samtlige
medlemsstater, vil på afgørende vis hjælpe med til at udnytte Europas
betydelige teknologiske sagkundskab inden for områder som opto-elek-
tronik, avancerede halvledere og programmel for multi-tjeneste-bred-
båndstelekommunikationssystemer. Dette vil opfylde erhvervslivets
3.2 - 4
behov inden for hele Fællesskabet for billig, pålidelig og sikker
data-, tale- og billedkommunikation såvel som stille en lang række
forskellige kommunikations- og underholdningstjenester til rådighed
for private brugere.
e. I 1984 gennemførte telekommunikationsindustrien og -selskaberne en
planlægningsøvelse, hvori man fastslog størrelsen af den præ-kon-
kurrencemæssige indsats, som ville indebære en betydelig fordel i fæl­
lesskabsmålestok. Denne planlægningsøvelse førte til et niveau på ca.
14 000 mand/år gennem 5 år. Ministerrådet vedtog i juli 1985 en
definitionsfase, hvor man vil definere målestokken for og omfanget af
den indsats, der skal gøres i hovedfasen. På dette grundlag og under
forudsætning af en fællesskabsfinansiering på 50% fører denne vur­
dering til et skøn på 1 000 mio ECU.
Ministerrådet besluttede sig i juli 1985 for en 18-maneders
definitionsfase, hvor man yderligere vil definere målestokken for og
omfanget af de bestræbelser, som skal iværksættes i forbindelse med
denne aktion.
3.3 - 1
3.3. Integration af informations- og telekommunikationsteknologier til
nye anvendelser og tjenester af fælles interesse
Fremskridt inden for informationsteknologi og telekommunikation (IT&T) er
hurtigt i færd med at ændre de samfundsøkonomiske vilkår og grundlaget
for verdensøkonomien. Dette åbner nye muligheder for at løse nuværende og
kommende sociale probelemer inden for alle sider af tilværelsen.
Fordelene ved denne forandring vil bero på, i hvor høj grad man er i
stand til at mestre disse teknologier og på, at deres bevidste anvendelse
og valget af dem styres af samfundsmæssige behov og ønsker. En positiv
udnyttelse af disse nye muligheder kræver en veltilrettelagt og
systematisk fremgangsmåde, som inddrager de pågældende hovedaktører,
eftersom traditionelle sektorer i de fleste tilfælde i denne forbindelse
undergår dybtgående forandringer.
Udover den direkte anvendelse af IT&T vil systemintegrationen med andre
teknologier, som fører til nye anvendelser og tjenester, indebære meget
betydelige muligheder for fremtiden både m.h.t. økonomiske muligheder og
m.h.t. bidrag til de sociale mål i Europa.
A. Systemintegration af IT&T med
- oplæring og undervisning giver mulighed for at realisere avancerede
åbne indlæringsformer, som ikke blot vil forsyne uddannelses­
samfundet med udvidede værktøjer, men også fjerne begrænsningerne
for adgang til at lære (DELTA);
- trafiksikkerhed og mobil kommunikation rummer store muligheder for
at mindske antallet af trafikulykker, forbedre trafikafviklingen og
dermed transportøkonomien (DRIVE);
- bioinformatik og medicinsk informatik kan udvikles til i betydelig
grad yderligere at forbedre forskning, diagnostik og sundheds­
forvaltning (BICEPS);
- laboratorieteknologi åbner mulighed for en omfattende produkti­
vitetsforbedring at forskning, udvikling og eksperimentering (PERT);
- finansieringsteknologi giver mulighed for fremskridt hen imod
realiseringen af finansieringstjenester og markeder omfattende hele
Fællesskabet samt en mindskelse af forbrydelser (DIME).
Baggrund og metode for udarbejdelse af aktionerne:
Identifikationen af disse aktioner er et resultat af rådslagningen
mellem de respektive aktører og er angivet i K0M(85) 350 og
K0M(85) 530 "Det teknologiske Europa" som områder, hvor Kommissionen
er ved at udvikle forslag til handlingsplaner. Nogle af målsætningerne
er blevet bekræftet inden for rammerne af IRIS som svarende også til
den samfundspolitiske opfattelse af fællesskabsprioriteter.
Metoden til udarbejdelse af disse aktioner følger en sammenhængende
trinvis udvikling:
1) en indledende analyse inden for huset af betydningen og den
sandsynlige "merværdi" af en fællesskabsfremgangsmåde, som vil
resultere i identifikationen af overordnede målsætninger og ret­
ningslinjer;
3.3 - 2
2) undersøgelse og defjnition af de detaljerede målsætninger og den
optimale fremgangsmåde for en effektiv anvendelse af de samlede
fællesskabsressourcer sammen med de pågældende hovedaktører;
3) udarbejdelse af forslag for samordnede aktioner, hvor
fællesskabsforanstaltningerne bringes ind i deres rette sammenhæng
med nationale og internationale aktiviteter;
4) iværksættelse af en definitionsfase, som skal tjene til en
systematisk udvikling af de forskellige hovedaktørers aktion;
5) implementering, herunder en periodisk gennemgang og vurdering af
udviklinger, som måtte kræve en tilpasning af målsætninger og
fremgangsmåde;
6) en fortløbende kritisk vurdering og tilpasning i lyset af de
erfaringer, som gøres i forbindelse med implementeringen.
Det første skridt sker på grundlag af Fællesskabets prioriteter og
Rådets og Parlamentets politiske retningslinjer for IT&T-området.
På det andet trin vil hver aktion blive systematisk gennemgået, også
med støtte af erfaring udefra. De bedst kvalificerede organisationer
identificeres via indkaldelse af tilbud i De Europæiske Fællesskabers
Tidende.
Tredje trin omtales som "planlægningsøvelse" og består af en syste­
matisk involvering af hovedaktørerne i udviklingen af aktions­
forslagene.
Definitionsfasen udgør det sidste trin forud for implementeringen af
aktionen. Den består af det indledende arbejde, som måtte være
nødvendigt for at verificere målsætninger, fremgangsmåde og vurdering
af behovene for at realisere dem.
Med implementeringen går man i gang med de vurderingsopgaver, som
omfatter både eksterne ændringer, dvs. behov, state-of-the-art osv.
såvel som fremskridt i projekter, som udgør aktionen. Med intervaller
på et år vil arbejdsprogram og ressourcetildeling systematisk blive
taget op til ny vurdering.
På et passende stadium af implementeringen vil en uafhængig gennemgang
hjælpe Rådet og Parlamentet med at vurdere aktionen i lyset af dens
målsætninger.
For hvert af de nedenfor beskrevne områder er det angivet, hvilket
stadium, der er nået.
B. Andre aktioner, som mere specifikt tager sigte på sociale mål, vil
blive identificeret i løbet af de kommende måneder i overensstemmelse
med de retningslinjer, som blev udstukket i forbindelse med forsk­
ningsministrenes drøftelse af IRIS på deres møde i Rådet i december
1985. I denne forbindelse vil der blive iværksat indledende under­
søgelser til udforskning af fællesskabsinitiativer inden for priori­
terede områder, som beskæftiger sig med målsætninger som:
- bedre sundhed,
- sikrere livsvilkår.
3.3 - 3
- apparater i hjemmet,
- forbedring af tjenester og faciliteter for landbefolkninger.
* *
★
Det skønnede ressourcebehov er udledt af detaljerede arbejdsplaner,
hvorfor det på dette indledende stadium ikke er muligt at opstille på­
lidelige tal. Men baseret på foreløbige vurderinger kan Fællesskabets
bidrag anslås til at ligge på mellem 700 og 900 mio ECU.
3.3 - 4
DELTA (Developing European J-earning through Technical Advance)
a. En veluddannet befolkning kan med rette betragtes som Europas største
enkelte fortrin. Med de hurtige forandringer i menneskets aktiviteter
stiger betydningen af vedvarende uddannelse livet igennem, og dermed
behovet for at udbygge den offentlige uddannelse i retning af større
fleksibilitet og en bedre tilpasning til elevers og læreres behov. De
fremskridt, der er sket inden for informations- og tele­
kommunikationsteknologien åbner mulighed for at overvinde problemer i
forbindelse med afstand og adgang og økonomiske muligheder for
realisering af de avancerede principper bag åben undervisning (dvs. en
undervisningsmetode, hvor barrierer i forbindelse med formaliteter,
geografiske afstande og tid er af mindre betydning).
Herudover repræsenterer undervisningsteknologien store fremtidige
muligheder på verdensmarkedet for Fællesskabets udstyrs- og tjeneste-
branche samt for lærerkræfterne.
Hensigten med DELTA er at samordne den udvikling af udstyr, systemer
og værktøjer til avanceret åben undervisning, som Fællesskabets
industri og højere læreanstalter skal varetage. Denne aktion skal
samle de potentielle brugere og producenter af systemer for åben
undervisning og udstyr i forbindelse hermed pa fællesskabsniveau,
således at Fællesskabet kan opnå de besparelser, der er forbundet med
stordrift og alsidighed, i modsætning til nu. DELTA vil desuden drage
fordel af samspillet med igangværende aktioner inden for
informationsteknologien (ESPRIT-programmet) og telekommunikation
(RACE-programmet).
Programmet belyser, hvilket teknologisk arbejde, der skal udføres for
at nå frem til følgende målsætninger:
1988-90: fjernelse af afstands- og adgangsvanskeligheder, i
vid udstrækning på basis af eksisterende
infrastrukturer, systemer, udstyr og teknologi.
1990-95:
1995-2000:
udbygget adgang til og håndtering af information
på basis af den gradvise digitalisering af IT&T,
suppleret med specifikke undervisningsorienterede
faci li teter.
intelligente undervisningshjælpemidler baseret på
faciliteter udviklet i forbindelse med datamater
af femte generation og integreret bredbårdskommu-
ni kation (IBC).
b. Omfang :
1. Tværfaglig samordning af nuværende og fremtidige behov inden for
underv i sni ngsstøtte:
Gennem en koordineret udvikling kan man nå frem til en bedre
forståelse af behov og muligheder med henblik pa etablering af
synergi, arbejdsdeling og samarbejde i hele Fællesskabet, saledes
at de disponible ressourcer kan udnyttes bedre.
For at kunne fremhjælpe denne proces og optimere anvendelsen af
Fællesskabets ressourcer samt koncentrere forskningsarbejdet er det
nødvendigt med en systematisk analyse og evaluering af
konstruktionen af undervisningssystemet og dets funktioner. Dette
skal ske gennem udarbejdelse af en referencemodel for
undervisningssystemer.
3.3 - 5
2. F&U inden for undervisningsteknologi og systemer:
Dette indebærer en systematisk udvikling af de faciliteter, der er
specifikke for elevens, forfatterens og lærerens behov. Der bliver
i programmet lagt særlig vægt på bedre leverance til eleven,
kommunikation mellem elever og vej ledere/lærere, nem udarbejdelse
af undervisningsmaterialet samt det generelle systems økonomi og
styring.
3. Afprøvning og validering:
Den væsentlige betydning af menneskelige faktorer inden for dette
område kræver, at der foretages en grundig afprøvning af
undervisningsteknologien og undervisningsprincipperne i alle
udviklingsfaser. Det påregnes i programmet, at der oprettes en
satellitbaseret åben afprøvningsfacilitet, hvortil der er adgang
fra hele Fællesskabet.
4. Tilvejebringelse af driftskompatibilitet:
Dersom der skal skabes en acceptabel økonomi og tilvejebringes
fleksibilitet i anvendelsen er det nødvendigt med driftskompati­
bilitet mellem flere forskellige medier. Dette kræver ud over det
igangværende standardiseringsarbejde inden for IT&T en opgave­
specifik udvikling af standarder og konventioner til at lette
fremskridtet inden for dette område.
5. Tilvejebringelse af gunstige vilkår:
Selv om undervisningsteknologier er potentielt meget attraktiv og
giver mulighed for fordelagtige løsninger, så vil hele denne proces
blive forsinket, medmindre specifikke ledsagende foranstaltninger
vedtages for at sænke adgangsbarrieren.
c. DELTA vil hjælpe med til at fremme nye teknikker, faciliteter og
redskaber for undervisningsstøtte, herunder realisering af de nye
principper bag åben undervisning. Programmet vil give uddannere og
undervisere den nødvendige teknologi til at mindske problemer i
forbindelse med afstand og adgang.
d. Inden for dette område, der kun er i sin vorden, er menneskelige
ekspertressourcer sjældne og tyndt fordelt over hele Fællesskabet.
Bortset fra nødvendigheden af at sætte ekstra ind på at udnytte de
muligheder, der er ved at fremstå inden for anvendelsen af
undervisningsteknologien, vil det også være nødvendigt at
koncentrere arbejdet gennem samordning og arbejdsdeling inden for
en fast ramme af målsætninger og foranstaltninger. Industriens
muligheder kommer til at afhænge af, om der kan skaffes rimelige
markedsstørrelser inden for Fællesskabets rammer. DELTA kan
betragtes som et redskab for bedre anvendelse af ressourcer og
tilvejebringelse af industriel støtte.
e. De ressourcer, der skønnes nødvendige, vil blive anført på et
senere tidspunkt.
DRIVE (Dedicated Road Safety Systems and intelligent Vehicles in
Europe)
55 000 mennesker bliver hvert år dræbt og 1,8 million kvæstet på
vejene i Fællesskabet. Disse ulykker påfrirer samfundet store
omkostninger, og det er blevet anslået, at der hvert i år kunne
spares 3,2 mia ECU, hvis man benyttede informations- og^ telekom­
munikationsteknologi med henblik på at forhindre bilsammenstrid.
Desuden har trafiksikkerheden talrige indirekte fdiger af ’betydning
for livskvaliteten og rikonomien og er ikke blot et sprirgsmal om
overbelastede færdselsårer.
De seneste fremskridt inden for IT&T har efterhånden skabt nye og
mere rentable muligheder for at forbedre trafiksikkerheden og
samfærdselsreguleringen i almindelighed.
Omfang:
DRIVE skal dreje sig om anvendelsesorienteret forskning og
udvikling, som især tager sigte på systemkonstruktion og system­
integration.
1. Ulykkesforebyggende systemer:
Inden for dette område drejer det sig om at integrere en række
forskellige elektroniske delsystemer, som alle er relevante for
trafiksikringen, i et samlet færdselskontrol- og trafikregulerings-
system.
2. Kommunikationssystemer i befordringsmidler:
I Iribet af det næste tiår vil mobiltelefon i stadig strirre grad
blive standardudstyr i befordringsmidler. Den infrastruktur, som
skabes med henblik på denne tjeneste, kan samtidig være til stritte
for trafiksikkerheden og trafikreguleringen.
3. Færdselskontrol og trafikregulering:
Benyttelsen af IT&T som led i en integreret anvendelse vil skabe
betydelige fremskridt, når det drejer sig om at undgå for stor tra-
fiktæthed, når det gælder trafikdirigering i byerne, færdselsom­
lægning i tilfælde af trafikpropper eller om at skaffe fri bane i
nridsituationer.
. DRIVE skal danne det grundlag, hvorpå de europæiske industrier og
administrationer sammen kan udvikle de teknologiske midler, hvormed
frilgende mål kan nås:
- en betydelig reduktion af de alvorlige trafikulykker,
- betydelige og omfattende besparelser, som forudsætning for en
tidlig udvikling og indfrirelse af denne teknik.
3.3 - 7
d. Forbedring af trafiksikkerheden er et fælles mil for alle
medlemsstater, og en deling af omkostningerne ved udvikling af nye
midler, hvormed trafiksikkerhed og færdselskommunikation kan
forbedres, er klart til fordel for bide borgerne og den berørte
industri. Vejen for en sådan udvikling banes af den forskning og
udvikling, som skal udføres inden for rammerne af DRIVE.
e. I 1987 planlægges en definitionsfase, hvori hovedprogrammet, som
forventes iværksat i 1988, skal forberedes. Det bliver siledes
muligt at konstatere helt nøjagtigt, hvilket arbejde der med størst
fordel kan udføres på fællesskabsplan og supplere det arbejde, som
udføres i medlemsstaterne.
Overslaget over de nødvendige midler angives på et senere stadium i
denne aktions udvikling.
3.3 - 8
BICEPS (Bio-Informatics Collaborative European Programme and Strategy)
a. Den stadige vækst i udgifterne i sundhedssektoren er blevet et stort
problem. I Det europæiske Fællesskab er de samlede udgifter tit
socialforsorg siden 1975 steget med 27% i faste priser og tegner sig
nu for mere end en fjerdedel af BNP. Af de samlede udgifter pa 720 mia
ECU anvendes mere end 75%, dvs. 540 mia ECU, til sygepleje og
ældreforsorg. I takt med at den forventede levealder vokser, vil sand­
synligvis også kravet om yderligere forbedringer i sundhedssektorens
kvalitet og omkostningseffektivitet vokse.
Inden for BICEPS udvikles der IT&T til imødekommelse af
sundhedssektorens særlige behov og anvendelsen heraf inden for
medicinsk og bioteknologisk FUD&T.
b. Omfang;
1. Medicinsk informatik:
En yderligere forbedring i sundhedsplejen og en bedre økonomi på dette
område vil afhænge af udviklingen pa mange forskellige omrader. Et af
de områder, hvor der kan gøres fremskridt, hviler på en konsekvent
anvendelse af IT&T-potentiellet. Anvendelsen af denne nye teknologi
til forskellige funktioner kan medføre meget betydelige forbedringer i
sundhedssektoren med hensyn tit kvalitet, disponibilitet og omkost
ningseffektivitet.
2. Bio-informatik:
En betydelig del af sundhedsudgifterne går til lægemidler og medicinsk
forskning. Pa dette område afhænger udviklingen i bioteknologi og
medicinsk forskning i høj grad af bio-informatik.
BICEPS omfatter derfor både medico-informatik og bio-informatik.
Der er forbindelser med andre af Fællesskabets aktioner, nemlig
ESPRIT, RACE og handlingsprogrammet for bioteknologi, savel som med
aktioner i medlemsstaterne.
Resultaterne af BICEPS ventes at ville medføre en hurtig udvikling af
avancerede teknikker både tit brug i sundhedssektoren og i medi-
cinsk/bioteknologisk FUD&T.
d ESPRIT giver resultater i form af generel informationsteknologi, hvor
på de specifikke bestræbelser inden for bio-informatik og medico-
informatik kan bygge. IT-industrien samarbejder allerede pa EF plan.
Dette giver gode muligheder for at samle den foreliggende sagkundskab
og industriens kapacitet til støtte for arbejdet pa dette omrade. Der
er endvidere betydelige fordele ved arbejdsdeling og samarbejde, bade
med hensyn til at fremskynde udviklingen og indsamle erfaringer,
hvilket er af afgørende betydning, hvor der skal skabes tillid til den
nye teknologi hos lægestanden.
c ,
3.3 - 9
e. Der er planlagt en definitionsfase for 1987 med sigte på at forberede
hovedprogrammet, der ventes gennemført i 1988. Dette vil give mulighed
for en nøjagtig tilrettelæggelse af arbejdet, således at fælles­
skabsdimensionen udnyttes bedst muligt, og således at arbejdet supple­
rer den indsats, der gøres i de enkelte medlemsstater.
Udgiftsoverslagene vil blive angivet på et senere stadium i
forberedelsen af denne aktion.
3.3 - 10
PERT (Professional Electronics and Research Technology)
a. Fællesskabets F&U-produktivitet, og her navnlig inden for højtekno-
logiomrider ligger betydeligt under produktiviteten i USA og Japan,
som i de senere Ir har gjort enorme fremskridt i så henseende, baseret
pi en konsekvent anvendelse af avanceret IT&T.
Formålet med PERT er at forbedre Fællesskabets F&U-produktivitet, så
den kommer på linje med eller blive bedre end produktiviteten hos dets
vigtigste konkurrenter.
b. Omfang:
1. Forvaltning af informationsressourcer i laboratoriemiljøet:
Forvaltningen af informationsressourcer er et af de centrale problemer
i laboratoriearbejdet. Avancerede teknikker, som udnytter de seneste
fremskridt inden for IT&T, giver muligheder for store forbedringer.
Men laboratoriebetingelserne og forskellige behov kræver en
systematisk indsats for udvikling af kompatible komponenter og
delsystemer, som kan vekselvirke for at opfylde en lang række
betingelser. Dette udgør en af hovedopgaverne i system-F&U,
systemkonstruktion og systemintegration.
2. Datafangst:
En hurtig indsamling af data og en foreløbig behandling af disse er
nøglefaktorer for fremskyndelse af teknologiske analyser. Nye
teknikker, som udnytter de seneste fremskridt i udviklingen af følere
og inden for IT&T, giver mulighed for udvikling af mere alsidige
komponenter for disse behov.
3. Informationsfortolkning:
Screening og alternativ fortolkning af teknologiske data, begreber og
betingelser kræver i stigende grad forfinede værktøjer til fortolkning
og simulation. Selv om disse værtøjer er udviklet til tekniske formål,
er deres anvendelse til udformning og fortolkning af forsøg stadig i
det indledende stadium. PERT vil udvikle generaliserede
laboratorieværktøjer og videnskabelige værktøjer for disse funktioner.
Dette indebærer udviklingen af videnbaserede brugervenlige
applikationer til fortolkningen af information.
c. PERT skal resultere i en betydelig forbedring af produktiviteten af
teknologisk F&U og tilvejebringelsen af højtydende værktøjer til at
fremskynde de industrielle udviklingsprocesser.
d. Foruden at være et problem, som er fælles for alle medlemsstater, er
investering og specialister på dette område forholdsvis begrænsede. En
fremgangsmåde med arbejdsdeling og samarbejde vil ikke blot forbedre
chancerne for hvert enkelt projekt; men som følge af systemernes
indbyrdes afhængighed vil samvirke og krydsbefrugtning være betydelig.
Dette vil kunne opnås inden for en fællesskabsaktion, som er defineret
i fællesskab sammen med hovedaktørerne.
3.3 - 11
e. For 1987 er planlagt en definitionsfase til forberedelse af
hovedprogrammet, som efter planen skal implementeres i 1988. Dette vil
muliggøre en nøjagtig formulering af det arbejde, som giver den
største fordel på fællesskabsplan, og supplere arbejde udført i de
enkelte medlemsstater.
Et skøn over de nødvendige ressourcer vil blive givet på et senere
stadium af forberedelsen af denne aktion.
3.3 - 12
DIME (Dovelopment of Integrated Monetary Electronics)
a. De fleste finansielle transaktioner udfares allerede ved elektronisk
overførsel, og elektronisk tyveri overstiger langt omfanget af
røverier. Dette og udviklingen for nylig med anvendelse af IT&T til
implementering af specielle finansieringsteknologier såsom "smart
card" (mikrocomputer på et kreditkort) er tegn på fremkomsten af
"electronic cash" og større forandringer af den måde, hvorpå borgerne
modtager og giver penge ud.
Med en konsekvent udvikling af de teknologier, som nu er inden for
rækkevidde, vil man kunne udvikle "personaliserede elektroniske
penge", som kun vil kunne anvendes af den lovlige ejer, dvs. fjerne
risikoen fo r uautoriseret brug eller tyveri. Almindelige bankrøverier
vil snart kunne være en ting, som hører fortiden til.
Endvidere vil det omtalte "smart card" være i stand til at opfylde
talrige andre funktioner inden for alle områder af tilværelsen, som
kræver legitimation.
Hensigten med DIME er at udføre forskning i anvendelsen af IT&T til
finansieringstjenester og andre tjenester med det formål at tage
føringen i udviklingen af "personaliserede elektroniske penge" og
udviklingen af "smart card technology", som egner sig til at være et
generelt anvendt værktøj for kreditgivning og legitimation.
b. Omfang:
1. Intelligente kreditbeviser:
Anvendelsen af penge beror i hovedsagen på evnen til at kunne
fremskaffe "bevis for at have kredit". Inden for det konventionelle
pengesystem opnås dette ved autoriserede pengesedler. I den senere tid
er der tillige indført kreditkort, som kan opfattes som første
generation af personaliserede penge. Men denne udvikling er langt fra
tilendebragt. Hjertet i "personaliserede elektroniske penge" vil meget
vel kunne være en "mikrodatamat på noget, der ligner et kort". Dette
kort vil benytte sig af indehaverens personlige karakteristika som
f.eks. fingeraftryk for at være beskyttet mod uretmæssig brug. På
kortet vil der kunne oplagres et hvilket som helst kreditbeløb, som
indehaveren måtte ønske at anbringe på det, og som ved betaling af det
tilsvarende beløb vil blive fratrukket kortet som fra en konto.
Principperne for, hvorledes dette kan gøres, er relativt enkle, men
den tekniske gennemførelse*med den grad af pålidelighed, som kræves
for en generel anvendelse, nødvendiggør en systematisk forsknings- og
udviklingsteknologi af betydeligt omfang.
Meget af den samme teknologi vil også kunne blive til gavn for talrige
andre legitimationsfunktioner. For at undgå en overdreven udbredelse
af forskellige kortsystemer og operationer vil det være nødvendigt med
en forskning, som fastslår den optimale fremgangsmåde.
/
3.3 - 13
2. Modforanstaltninger mod forfalskning:
Pengesedler og selv kreditkort er i stigende grad udsat for
forfalskning. I forbindelse med udviklingen af "nye kreditformer" er
dette problem af den største vigtighed. Muligheden af en "mikrodatamat
på et kort" er i det store og hele tilstrækkelig, men implementeringen
af modforanstaltninger må være i overensstemmelse med kortets
funktioner, og af de talrige valgmuligheder, som foreligger, må de
mest praktiske identificeres og udforskes.
Resultatet af DIME skulle blive et solidt teknologisk grundlag for
indførelsen i Europa af "personali serede penge", hvilket mindsker
muligheden for, at penge stjæles, og gør det stort set umuligt at
forfalske dem.
Beskyttelsen af penge og personlig ejendom og sikkerhed er en
målsætning, som alle borgere og deres regeringer i hele Fællesskabet
deler. For fuldt ud at udnytte fordelen ved en sådan ny
finansieringsteknologi vil det endvidere være af væsentlig betydning,
at den kan anvendes i hele Fællesskabet. I betragtning af den
nødvendige investering til terminaludstyr og målsætningen om et sundt
økonomisk grundlag vil størrelsen af fællesskabsmarkedet være en
afgørende faktor.
For 1987 er der planlagt en definitionsfase til forberedelse af det
hovedprogram, som forudses implementeret i 1988. Dette vil muliggøre
en nøjagtig formulering af det arbejde, som giver den største fordel
på fællesskabsplan, og som vil supplere det arbejde, som udføres i de
enkelte medlemsstater.
Skøn over de nødvendige ressourcer vil blive givet på et senere
stadium af forberedelsen af denne aktion.
3.4 - 1
3.4. Samarbejde om grundforskning inden for informationsteknologi
a. Denne aktion omfatter forskningssamarbejde og samordnede aktioner med
det formal at forbedre udnyttelsen af videnskabelige kapaciteter inden
for datalogi gennem samarbejdsbestræbelser.
b. Det forventes, at universiteter og forskningsinstitutter vil arbejde
aktivt med på industriprojekter, men tilbage bliver nødvendigheden af,
at nuværende og kommende bestræbelser inden for prækonkurrencemæssig
forskning med kommerciel anvendelse bør suppleres ved at give
forskning af IT en mere fundamental rolle uden øjeblikkelig direkte
anvendelse. Grundforskning er ligeledes en vigtig bestanddel i
oplæringen af højt kvalificeret arbejdskrjift, som der er et stort
behov for inden for IT såvel som i anden industri. Denne form for
forskning udføres naturligvis hovedsageligt ved universiteter og i
offentlige eller private forskningsinstitutter.
En positiv made blev anvist af
anbefalede, at et af programmets
institutioners geografiske isolation.
ESPRIT-revisionspanelet, som
fordele bliver at bryde visse
Revisionspanelet foreslog, at nogle fa udvalgte europæiske ekspert-
centre inden for IT blev tilskyndet til at blive internationalt
orienterede.
sådanne centre bør helst baseres på eksisterende aktiviteter og bør
ligeledes bygge på bestræbelser udviklet på europæisk plan, navnlig
inden for rammerne af COST-aktiviteter i tilknytning til datalogi.
Kommissionen ville kunne støtte en sådan forskning inden for områder
af strategisk interesse, forudsat at:
- den europæiske dimension blev sikret ved et ambitiøst fælles
arbejdsprogram, godkendt af et panel på højt plan bestående af
førende eksperter,
- de bedste organisationer på dette område (maksimalt 4 eller 5) ville
være tilstrækkeligt motiverede af opgaven til at være villige til at
arbejde på dette fælles arbejdsprogram på rimelig måde.
Arbejdet bør koncentreres stærkt om lovende udvalgte forsknings­
områder, som endnu ikke har nået det modne stadium, og hvor
fællesskabsaktionen derfor skulle kunne være en væsentlig til­
skyndelse. Disse områder vil f.eks. kunne omfatte:
- molekylær elektronik;
- specielle sektorer inden for kognitive videnskaber og kunstig
i nte11 i gens;
- specielle sektorer af faststoffysik anvendt på IT (amorft silicium,
optisk-magneti sk forskning osv.).
3.4 - 2
c. Forventede resultater:
- at sætte euorpæisk IT-videnskab i stand til at udvikle ekspertise
inden for sektorer af strategisk betydning via en "kritisk
masse"-i ndsats;
- forbedre anvendelsen af videnskabelige F&U-kapaciteter inden for IT
gennem samarbejdsbestræbelser og samordnede aktioner.
d. Begrundelse for en EF-aktion: sparsomme og spredte ressourcer ml
koordineres og rettes mod "kritisk masse"-bestræbelser.
e. Det anslås, at et fællesskabsbidrag på mellem 40 og 50 mio ECU vil
være nødvendigt over en 5-årig periode.
3.5 - 1
3.5. Teknologier for fremstillingsindustri og specielle teknologier
a. I de senere år har der begyndt at vise sig et nyt opsving i europæisk
industri. teknologi e r en afgørende faktor for at fastholde dette
opsving. I 1990'erne vil denne faktors betydning vokse yderligere
stillet over for konkurrencen fra USA, Japan og andre stiLlehavslande.
Alle sektorer vil få brug for højteknologi, og intet steds er dette i
højere grad tilfældet end i sektorer som motorkøretøjer, kemikalier,
tekstiler, beklædning, skibsbygning, byggeri og møbler, som
beskæftiger over 25 millioner mennesker - næsten 70% af arbejdsstyrken
inden for Fællesskabets industri - og som i alle lande fortsat vil
være den største bidragyder til den del af bruttonationalproduktet,
som industrien tegner sig for.
Skillelinjen vil i stigende grad ikke længere gå mellem sektorer som
elektronik og de såkaldte modne industrier, men uanset sektor mellem
dem, som gør fuld brug af de nyeste teknologier, og dem som ikke gør
det. Mulighederne for forandring er størst i sektorer, som indtil nu
har været de langsomste til at absorbere ny teknologi, og det er
derfor disse industrier, som bestræbelserne må koncentreres om, og
hvor tilskyndelsen via fællesskabsprogrammer vil bære frugt.
Problemet består ikke kun i udviklingen af passende nye teknologier
(specielt tværfaglige teknologier) på det præ-konkurrencemæssige
stadium og deres anvendelse, men også i behovet for at anvende
forskningsressourcer mere effektivt gennem et samarbejde tværs over
grænserne.
Blandt de vigtigste prioriteter, som støttes af regeringerne i USA og
Japan, er forskningsprojekter af tværfaglig art inden for nye
produktionsteknologier og inden for de tekniske aspekter af nye
materialer. F.eks. er der i USA tale om forskningscentre med
samarbejde mellem universiteter og industri inden for områder som
polymer-fremstilling, svejsning, processtyring og tribologi og i Japan
om F&U-projekter vedrørende basisteknologier for de kommende
industrier, som alle årligt modtager adskillige hundrede millioner
dollars fra staten. Endvidere er det velkendt, at det amerikanske
forsvarsministerium og NASA begge fortsætter med at støtte forskning
på disse områder i stor målestok, hvilket har haft en hurtig
indvirkning på industrien, og der er ligeledes tale om en konstant
strøm af tekniske oplysninger. Disse programmer er et tydeligt
vidnesbyrd om den strategiske betydning, disse tande tillægger disse
teknologier.
b. BRITE fortsætter sin udvikling i konstant og fortsat nært samrad med
industrien, og de områder, som for øjeblikket har den højeste
prioritet, men som til stadighed bliver taget op til fornyet
gennemgang sammen med industrien, er:
- forbedring af styrken og den iboende pålidelighed over tange tidsrum
hos konstruktionsmaterialer og komponenter,
- en formindskelse af forringelsen af materialer gennem korrosion,
slid, biologisk nedbrydning osv.;
- mekaniske systemers tribologi,
3.5 - 2
- Laserteknologi til fremstillingsformil,
- samlingsteknikker: nye og forbedrede svejseteknikker og limning,
- nye afprøvningsmetoder, herunder ikke-destruktiv afprøvning,
on-line-afprøvning og datamatstøttet afprøvning,
- avancerede konstruktions- og fremstillingsteknikker, navnlig dem,
som er egnede for små og mellemstore virksomheder og for
specialiserede industriformål,
- membramvidenskab og -teknologi,
- katalyse og partikelteknologi,
- specifikke anvendelser af avancerede materialer (se også 3.7 for
kompetencegivende F&U af materialer)
- anvendelser af nye teknologier i fremstillingsprocesser med spe­
cielle problemer, f.eks. produktionsprocesser, som indebærer anven­
delse af bøjelige materialer.
Fremstillingsindustriens reaktion på den første indkaldelse af forslag
har bekræftet dens interesse for et præ-konkurrencemæssigt forsknings­
samarbejde med sigte på:
- at forbedre koordinationen af arbejdet, som ellers udføres
uafhængigt i flere forskellige medlemsstater af industrien og andre
organisationer,
- at hjælpe med til et grænseoverskridende samarbejde mellem
forskellige industrisektorer og mellem industri og universiteter.
Deltagelsesbetingelserne (deltagere fra mere end én medlemsstat med
mindst én deltager fra industrien, 50% deltagelse fra industriens side
i omkostningerne) har sikret de foreslåede projekters industrielle
natur og deres generelt høje kvalitet.
Der indkom 559 projekter, som næsten alle var af stor interesse og af
høj kvalitet (med gennemsnitligt 4 deltagere i hvert projekt, hvoraf
kun 102 kunne accepteres på grund af de budgetmæssige begrænsninger.
Dette udgør en alt for høj skuffelsesprocent og vil kunne afholde
firmaer - navnlig små og mellemstore virksomehder - fra at deltage.
Trods intensive oplysningskampagner havde mange firmaer ikke hørt om
BRITE i tide til at forberede første runde, og Spaniens og Portugals
medlemsskab vil øge antallet af potentielle deltagere. Det vil ikke
være nogen overraskelse, hvis antallet af forslag i anden runde af
BRITE bliver adskillige gange større end i første runde.
I betragtning af behovet for at skabe en europæisk grænseoverskridende
samarbejdsi nfrastruktur for fremstillingsindustri og imødekomme den
internationale konkurrence vil en større forøgelse af budgettet være
nødvendig for den anden indkaldelse af forslag (IRDAC har tilrådet, at
der for den anden runde bliver tale om mindst 300 mio ECU).
c. Til sin tid skulle projekter af BRITE-typen blive selvfinansierende og
samarbejde inden for et Fællesskab med ny vitalitet blive en naturlig
og accepteret fremgangsmåde uden støtte fra fællesskabsmidler. Der vil
dog ikke desto mindre sandsynligvis være behov for en kontinuerlig
støtte til BRITE langt ind i 1990'erne.
Det er derfor planen at udvikle en opfølgning (revideret BRITE) i
nært samråd med industrien.
Erfaringen med første og anden runde af BRITE vil gøre det muligt at
uddybe og koncentrere den strategiske fremgangsmåde gennem et
dybtgående engagement i nye områder, herunder:
- problemet med at bringe nye teknologier, som opstår inden for mange
sektorer, frem til fremstillingen af en lang række nye eller
teknologisk forbedrede produkter, herunder møber, tekstiler,
papirbaserede produkter, værktøjsmaskiner osv.,
- anvendelse og anvendelsesmetoder for nye materialer ved at inddrage
alle aspekter, som er nødvendige for et tilfredsstillende økonomisk
resultat, såsom design, håndtering, fremstilling, inspektion,
standarder og oplæring.
Denne aktivitet vil sandsynligvis omfatte en række pilot- og
demonstrationsprojekter. IRDAC har allerede forklaret behovet for
samarbejdsprojekter baseret på et "pilotdemonstrationsanlæg" eller en
"demonst rat i onsfabri k"-fremgangsmåde for at tilskynde til en bredere
indførelse af de nye teknologier i europæisk industri. Endvidere vil
der for mange BRITE-projekters vedkommende i løbet af få år være et
behov for opfølgningsaktioner for i større eller fuld skala at påvise
de udviklede processers teknologiske og økonomiske levedygtighed.
Det anslåede nødvendige beløb til disse aktiviteter for det tidsrum,
der regnes med i rammeprogrammet, vil ligge pa mellem 600 og 900 mio
ECU.
Forskning og pilotdemonstrationer til fordel for stålsektoren (nye og
forbedrede produktionsprocesser og forbedrede stålegenskaber og
fabrikationsprocedurer) vil fortsat blive støttet over EKSF-budgettet.
3.6 - 1
3.6. Bioteknologi og agro-industriel teknologi
3.6.1. Bioteknologi
a. Ligesom i rammeprogrammet for 1984-1987 betragtes bioteknologi som en
specifik aktion som følge af den store indflydelse, anvendelsen af
moderne biologi på landbrug og industri vil have på en række tradi­
tionelle økonomiske faktorer. Ca. 40% af fremstillingen i en in­
dustrielt udviklet økonomi er af biologisk oprindelse, og der gøres nu
- eller ventes gjort inden udgangen af dette århundrede - meget
betydelige fremskridt på dette område (udvikling af nye kulturplanter,
fremstilling af vacciner, lægemidler og kemikalier med høj merværdi,
udvikling af metoder til behandling, forarbejdning, ekstraktion,
dekontaminering ... ).
b. De vigtigste årsager til Fællesskabets ret svage position inden for
moderne bioteknologi er blevet påvist (K0M(83) 672) og kan tilskrives
den opsplittede og spredte forskningsindsats, mangelen på videnskabs-
mænd med avanceret uddannelse, der kan imødekomme behovet for F&U
inden for bioteknologi, og mangelen på et miljø, der kan støtte en
hurtig udvikling af moderne bioteknologi i Fællesskabet. Formålet med
de foreslåede aktiviteter er, at der på de vigtigste områder af bio­
teknologien tilvejebringes en tværnational dimension for de isolerede
bestræbelser, der gøres i de forskellige medlemsstater, med henblik
opa:
- at fremme opgaveorienteret forskning og udbygning af
F&U-infrastrukturerne på de områder, hvor der er påvist betydelige
flaskehalse, som kun kan kommes hurtigt til livs ved en forening af
de sagkundskaber og faciliteter, der er spredt over hele Fælles­
skabet;
- at tilrettelægge disse spredte sagkundskaber og faciliteter i et
avanceret EF-uddanneIsesnet, som unge videnskabsmænd i de enkelte
medlemsstater kan få fuldt udbytte af.
De områder af bioteknologisk F&U, hvor Fællesskabets indsats
med henblik på tværnational forskning og uddannelse bør
koncentreres på grundlag af forskningsaktioner med
omkostningsdeling og uddannelseskontrakter, er følgende:
- Databanker: modelopstilling af biologiske strukturer,
processer og systemer.
- Samlinger af biotisk materiale.
- Enzymteknik og protein-design,
- Genteknik.
- Fysiologi, genetik og molekylær biologi, for så vidt angår
arter af betydning for landbrug og industri (et område af
betydning for langsigtede innovationer inden for
bioteknologi, og som ikke indgår i det løbende
handlingsprogram for forskning vedrørende bioteknologi
(1985-89)),
- Teknologi med hensyn til in vitro-dyrkning af celler og væv.
- Udvikling af in vitro-tests inden for farmakologi og
toksikologi.
- Risikovurdering i forbindelse med moderne bioteknologi.
- at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne om en effektiv
gennemførelse af Fællesskabets prioriteter, som, ud over forskning og
uddannelse samt selve samarbejdet, omfatter: landbrugsråvarer, for­
skriftsmæssige ordninger, intellektuel ejendomsret og demonstrations­
aktiviteter.
De ovennævnte forslag fra Kommissionen er i virkeligheden en videre­
førelse og udbygning af arbejdet inden for rammerne af programmet for
biomolekylær teknik (april 82 - marts 86) og handlingsprogrammet for
forskning vedrørende bioteknologi (1985-1989). Resultaterne af pro­
grammet for biomolekylær teknik og iværksættelsen i 1985 af handlings­
programmet for forskning vedrørende bioteknologi har vist, at EF-
forskning og -uddannelse i bioteknologi er mulig og gavnlig. Der er
rundt omkring i Europa oprettet tværnationale laboratorienet pi højt
videnskabeligt plan, som gennemfører fælles forskningsarbejde med
henblik pi fjernelse af vigtige flaskehalse til hinder for nyskabende
anvendelser, og som tilbyder en lang række tjenesteydelser og
uddannelsesfaciliteter, der er tilpasset de komplekse krav, moderne
bioteknologi stiller. En yderligere indsats i perioden 1987-1991 skal
udbygge aktiviteterne i dette store, tværfaglige og polyvalente
"forskningsinstitut uden vægge", der er forgrenet i hele Fællesskabet;
og der er, nu da grundlaget for et tværnationalt net er fast
forankret, behov for en langt mere aktiv stimulering af samarbejdet på
EF-plan mellem universiteterne og industrien. En vigtig opgave i denne
sammenhæng vil være videreførelsen og udbygningen af Fællesskabets
langsigtede forskning med henblik på at udvikle nye kulturplanter, der
er tilpasset Fællesskabets industrielle behov, og fremme nyskabende
teknologier med hensyn til industriens anvendelse af råvarer fra land­
bruget .
Hvad samordningen angår, må det arbejde, der blev påbegyndt i 1985 med
henblik på at vurdere den strategiske betydning af den nye udvikling
inden for bioteknologi og med henblik på at fremme den nødvendige
sammenhæng mellem de forskellige områder af Fællesskabets politik, der
berører eller berøres af bioteknologien, videreføres og udbygges, sam­
men med udviklingen af den nødvendige samordning mellem medlems­
staternes og Fællesskabets aktiviteter inden for bioteknologi.
Aktionen omfatter foranstaltninger, der skal udføres som forsk­
ningsaktioner med omkostningsdeling, uddannelsesaktioner og samordnede
aktioner.
6.2. Agro-industriel teknologi
Udviklingen inden for moderne biologi og bioteknologi har øget og vil
fortsat øge landbrugets produktivitet. I hele verden har i-landene
udsigt til voksende overskud og deraf følgende alvorlige økonomiske og
politiske problemer i forbindelse med afsætning af disse overskud
medmindre de kan finde nye anvendelser for landbrugsjorden og nye
udveje til at anvende landbrugsprodukterne. Fremskridt inden for dyre-
og plantegenetik, inden for anvendelsen af de videnskabelige resul­
tater i landbrugsbedrifterne og inden for omdannelse og forædling af
landbrugsprodukterne, navnlig på grundlag af bioteknologi, udvider
rækken af de kildematerialer og industriprodukter, der kan udvindes af
landbruget. Denne udvikling er særlig nødvendig i Europa som følge af
det europæiske landbrugs produktivitet. Området for nye innovationer
udvides, efterhånden som vi øger vores forståelse af plantegenetik og
-fysiologi, mikrobiel og cellulær metabolisme, enzymologi og gærings­
processer. Landbrugets fremtid i EF vil i stadig højere grad afhænge
af, at landbrugsproduktionen udnyttes til andet end levnedsmidler.
F o r at udnytte disse nye muligheder er der behov for en helheds-
orienteret fremgangsmåde, og gennemførligheden heraf bør udvikles og
demonstreres på overbevisende måde gennem undersøgelses-, pilot- og
demonstrationsaktiviteter. Valget af konkrete aktiviteter vil i de
fleste tilfælde finde sted på grundlag af markedsorienterede
betragtninger, men de pågældende industrier må arbejde sammen i snæver
tilknytning til forskningslaboratorierne og de landbrugssagkyndige.
Der vil blive søgt igangsat forsknings-, udviklings- og pilot/demon-
strationsaktiviteter på tre områder:
- Industriens input til landbruget.
- Nye produkt- og/eller produktionsmuligheder på grundlag af agro­
industriel teknologi.
- Levnedsmidlernes konkurrencedygtighed med hensyn til kvalitet og
produktion.
Fællesskabets indflydelse på landbrugspolitikken, betydningen af en
helhedsorienteret indfaldsvinkel, inden for hvilken der kræves et
positivt (eller i hvert fald ikke-hindrende) politisk miljø på
europæisk plan, og det ønskelige i en forening af den europæiske sag­
kundskab - alt dette viser værdien af, at disse initiativer gennem­
fares inden for en fællesskabsramme.
. Programmet vedrørende biomolekylær teknik (1982-1986) er koncentreret
om landbrug og levnedsmiddelindustri og har ført til betydelige
fremskridt inden for plantegener og enzymologi; dette arbejde videre­
føres i handlingsprogrammet vedrørende bioteknologi. Men hvis disse og
andre gennembrud på det præ-konkurrencemæssige plan skal bidrage til
virkeliggørelsen af de socio-økonomiske målsætninger, kræves der ny­
skabelser i grænseområdet mellem landbrug og industri. Resultater pa
andre områder (f.eks. energidemonstrationsprojekter) viser værdien af
og behovet for at sprede innovationsbestræbelserne på denne måde. I de
hidtidige EF-forskningsprogrammer vedrørende bioteknologi har der ikke
været foranstaltninger af denne art, skønt betydningen af en sådan
systematisk fremskyndelse i stadig højere grad erkendes bade i
medlemsstaternes nationale programmer og af vore vigtigste industri-
konkurrenter.
De foreslåede aktioner er tænkt som aktioner med omkostningsdeling (op
til 50% af de samlede omkostninger) og skal gennemføres i snævert
samarbejde med landbrugsforskningsaktionerne. Industrien vil blive
anmodet om medfinansiering og samarbejde.
* *
*
Fællesskabets bidrag til finansiering af disse aktiviteter vil
formodentlig andrage mellem 350 og 460 mio ECU. Herved vil de forskel­
lige medlemsstaters indsats på de vigtigste områder af bioteknologien
kunne få en tværnational dimension; der vil årligt kunne indledes tre
agro-industriel le projekter pr. medlemsstat i hvert af de sidste fire
år af den planlagte periode.
3.7 - 1
3.7. MateriaLevidenskab og -teknologi
a. Avancerede materialer er allerede, og vil fortsat være det i frem­
tiden, afgørende elementer i næsten alle vigtige fremstillings­
industrier. De videnskabelige og tekniske fremskridt i forbindelse med
materialer vil få betydelig indflydelse på udbyttet inden for sektorer
som motorkøretøjer, rumfart, skibsbygning, jernbaner, elektronik,
telematik, byggeri, energiproduktion, biomedicin og mange andre.
Dette område omfatter en tang række emner såsom metaller, plast,
keramik, beton, glas elektroniske materialer og kompositmaterialer.
Tilsvarende er de egenskaber, der skal forbedres, også utallige: meka­
nisk styrke, let, stiv, billig, fleksibel, elektriske og magnetiske
egenskaber, høj- eller lavtemperaturrelaterede egenskaber osv.
Dette områdes store økonomiske betydning kan bedst belyses af følgende
tal: den værditiIvækst, der er frembragt af materialeindustrierne i
alle OECD's medlemslande, kan anslås til omkring 500 billioner $, og
det tilsvarende antal beskæftigede tit 20 mio.
Det er ved hjælp af avancerede materialer og deres rationelle
anvendelse, at fabrikkerne skal kunne øge produkternes ydeevne og
således gøre dem mere konkurrencedygtige. Avancerede materialer vil
også bidrage til rationel anvendelse af råstoffer og energi og til
kontrol med og begrænsning af forurening.
b. Europa har tabt en del terræn til USA og Japan. Skønt der findes mate­
rialelaboratorier med stor anseelse i Europa, er deres innovations­
kapacitet dalende. Denne manglende evne til at holde tridt med
udviklingen inden for avancerede materialer har visse lighedspunkter
med det, der er sket inden for informationsteknologi. Europas kreative
tankegang svinder ind og de europæiske laboratorier er mindre effek­
tive end deres oversøiske partnere. 4 ud af 5 patenter vedrørende
materialer anmeldes af amerikanske og japanske selskaber, og hoved­
parten af de højteknologiske materialer, der kan fås i Europa, er
enten fremstillet med licens eller importeret (kulfibre, særlige
polymerer osv.)
Ingen enkelt medlemsstat har råd til de ressourcer, der er nødvendige
for at blive konkurrencedygtige over hele spektret af avancerede
materialer. En fællesskabsaktion er påkrævet for at tilskynde til
arbejdsdeling og forening af finansielle og arbejdskraftmæssige res­
sourcer på europæisk plan. Kun ved at begrænse dobbeltarbejde og deles
om store forskningsfaciliteter og -udstyr kan Europa holde tridt med
de oversøiske konkurrenter.
Effektiv anvendelse af avancerede materialer er af afgørende betydning
for den europæiske industris produkter. Udvikling af forbedrede
materialer og udvikling af forbedrede teknikker til materiale-
udnyttelse medvirker til at nå dette mål. Skønt disse aktiviteter
generelt er. adskilte, må de gennemføres under en fortsat snæver
vekselvirkning. Derfor gennemføres arbejdet inden for materiale­
videnskab og -teknologi og arbe.det inden for teknologier til
fremstillingsindustrien nu, som det også vil være tilfældet i
fremtiden, i snævert samråd.
c. Det tidligere materialeforskningsprogram for erstatning og teknisk
keramik var temmeligt lille. Det var begrænset til de grundlæggende
aspekter ved erstatning af strategiske metaller som chrom, cobalt og
wolfram og til undersøgelse af teknisk keramik med hensyn til
fremstilling af keramisk pulver og karakterisering.
3.7 - 2
I en fællesskabsaktion, som skal sti i et rimeligt forhold til
udfordringerne, bliver det nødvendigt at se på følgende omfattende
række avancerede materialer, som er lovende med hensyn til forbedrende
eller nye ydelser, funktioner og anvendelser.
grundforskning (forståelse af egenskaber
teknologisk F&U vedrørende midler til
karakterisering og produktion af disse
itet og procesteknik, pålidelighed,
Arbejdet kommer til at dække
og fænomener) så vel som
bearbejdning, afprøvning,
materialer:
- teknisk keramik: pulverkval
skørhed, formgivning;
- P°lymerer: navnlig undersøgelse
store termomekaniske egenskaber,
blandinger og ledende polymerer;
af nye former for polymerer med
stort stabilitetsområde, polymer-
~ kompositmaterialer og fibre: yderligere udvikling af kompositmate-
rialer med organisk matrix og højstyrkefibre, optimering af kompo­
sitmaterialer med metallisk matrix og med keramiske fibre, specielle
kompositmaterialer med amorf, glasagtig eller elastisk matrix, græn­
sefladefænomener mellem matrix og fibre;
- avancerede metal legeringer: lette og hårde metal legeringer, magneti­
ske legeringer, pulverteknik (hurtig størkning), netagtig formgiv­
ning;
~ elektronisk materialevidenskab: omfattende særlige halvledere
(II/VI, amorfe, organiske osv.) samt biomaterialer (detaljeret
arbejde skal defineres i relation til de aktiviteter, der er
beskrevet under punkt 3.1 og 3.4) /
- amorfe og uordnede materialer: særlige materialer omfattende glas,
glasagtige materialer, ukrystallinske faste stoffer som amorfe
metal legeringer fremstillet ved hurtig køling.
Andre områder, som vil kunne komme på tale på fællesskabsniveau,
afhængigt af de ressourcer der er til rådighed omfatter: superledende
materialer, avancerede byggematerialer og biomaterialer.
Et EF-pilotlaboratorium med integrering af udstyr til syntese af
avancerede materialer og forskning i procesteknik bør oprettes ved
FFC. Dette ion/laser/elektron-støberi skulle virke som demonstra­
tionsprojekt åben for industriens deltagelse og for forskere fra alle
medlemsstater.
Mere specifikke retningslinjer og fordelingen af fællesskabsressourcer
mellem grundlæggende forskning og teknologisk F&U og mellem de
forskellige materialegrupper, materialer til specifikke funktions­
mæssige anvendelser og processerne vil blive defineret og gennemgået
pa grundlag af økonomiske studier og undersøgelser vedrørende nye
muligheder og industriens krav under hensyntagen til de nationale
aktiviteter.
3.7 - 3
d. Det meste af forskningen vil blive gennemfart ved hjælp af projekter
med omkostningsdeling med en gennemsnitlig stritte fra Fællesskabet på
50%.
Samordnede projekter vil også kunne komme på tale, hvor det findes
hensigtsmæssigt, til fremme af udveksling af oplysninger og erfaringer
mellem veletablerede forskerhold fra forskellige medlemsstater.
Fællesskabet vil også fremme udviklingen af databaser, uddannelse af
forskere og overfrirsel af viden via konferencer og symposier.
e. I betragtning af den strategiske betydning af materialeforskning for
den europæiske industri, brir Fællesskabets F&U-indsats riges væsentligt
for at skabe strirre strategisk sammenhæng i den nationale indsats, som
stadig er for opsplittet og for at holde tridt med den massive indsats
i USA og Japan.
Den skrinnede fornridne indsats i perioden 1987-1991 anslås til mellem
200 og 300 mio ECU. En sådan indsats svarer til omkring 20% af
medlemsstaternes nuværende indsats (undtagen militær forskning).
3.8 - 1
3.8. Havforskning og -teknologi
a. Oceanerne er den sidste grænse, den mindst udforskede del af vores
planet. De dækker 70% af jordklodens overflade, og mennesket har fra
tidernes morgen anvendt dem til at nå andre kontinenter og som kilde
til fide og andre ressourcer. Det er imidlertid først for nylig, at
man fuldt ud har forstået den mangeartede rolle, havene spiller.
De spiller en fundamental rolle i klimaets mekanismer, de indeholder
levende ressourcer til levnedsmidler, foder, gødningsstoffer og
lægemidler; fastlandssoklerne indeholder store kulbrintereserver, og
dybhavsbunden er en mulig kilde til mineraler. Havvand er i sig selv
en opløsning af mange kemikalier, der kan udnyttes af mennesket. Havet
er endvidere slutrecipienten for affald fra menneskets aktiviteter, og
dette kan true havets ligevægt. Havets evne til at absorbere
carbondioxid fra atmosfæren kan være afgørende for, hvorvidt mennesket
vil forårsage en uoprettelig og ugunstig ændring af klimaet.
Den øgede forståelse af havmiljøets betydning for mennesket har for
nylig resulteret i, at mange lande har forberedt og vedtaget
havretten.
Det er vigtigt for EF at indhente bedre viden om de omgivende have med
henblik på bedre at kunne beskytte og udnytte dem. Der gøres således
allerede en betydelig forskningsindsats inden for havforskning og
-teknologi i medlemsstaterne i såvel civilt som militært regi. Det
anslås, at de offentlige F&U-udgifter (eksklusive militærudgifter) på
dette område nu andrager omkring 400-500 mio ECU pr. år. Dette ligger
på linje med USA's finansiering af ikke-militær forskning, medens
Japan bruger omkring 200 mio ECU på denne forskning.
Der er nu tegn på, at mange nationale forskningsprogrammer genvurderes
eller revideres, eller at der snart vil blive iværksat nye integrerede
programmer. En koordinering på EF-plan forekommer således yderst
belej lig.
Flere forskellige grunde taler for en specifik EF-aktion (*) på dette
omfattende område: der anvendes omfattende eller kostbart udstyr, som
er for belastende for et enkelt lands ressourcer; bedre fælles
udnyttelse af de eksisterende faciliteter (undersøgelsesfartøjer,
undervandsbåde osv.); den sagkundskab og kompetence, der findes i de
forskellige medlemsstater, er komplementær; forskningsresultaterne kan
anvendes til gennemførelse af Fællesskabets politik; støtte til
udviklingslandene; bidrag til udviklingen af det interne marked på
grundlag af en accept af fælles normer og standarder osv. Dette er
således i høj grad et område for EF-samarbejde.
(*) Der er for indeværende flere løbende eller foreslåede EF-forsknings-
programmer, der til dels vedrører havet: miljøbeskyttelse, tele-
detektion, navigation, materialer, energi, fiskeri, strålings­
beskyttelse, deponering af radioaktivt affald osv., men der findes
ingen integreret aktion.
3.8 - 2
b. Inden for havforskning vil målsætningerne være:
1. Bedre kendskab til og forståelse af medlemsstaternes økonomiske
zone (i fysisk, kemisk, biologisk og geologisk henseende).
Regionale oceanografiske projekter skulle omfatte Middelhavet, Det
østlige Atlanterhav, Den engelske Kanal og Nordsøen samt Østersøen.
Udviklingslandene kunne få støtte til lignende undersøgelser af
deres økonomiske zone.
2. Det videnskabelige grundlag for forvaltning og beskyttelse af
kystfarvandene, med hensyn til hvilke medlemsstaterne har fælles
problemer og bekymringer.
3. Et bidrag til forståelsen af de arktiske og antarktiske egne.
Inden for havteknologi (som bl.a. kan bidrage til løsning af
ovennævnte problemer) vil målsætningerne kunne være:
1. Fælles udvikling af den næste generation af havinstrumentering
(farvandsafmærkningssystemer, akustik under vandet, ubemandede
undervandsfartøjer, autonome apparater til forureningsovervågning
osv.).
2. Fremme af konstruktionen af et dybhavsboreskib, hvilket ville give
Europa kapacitet på dette område.
En række supplerende og mindre kostbare initiativer kunne ligeledes
gennemføres til støtte for Europas havforskning og -teknologi, som
f.eks.:
1. Oprettelse af et registreringskontor med henblik på at optimere
udnyttelsen af skibe og andet kostbart udstyr til dybhavsforskning,
såsom de eksisterende forsknings-undervandsfartøjer og faciliteter
til undersøgelse af store havøkosystemer ("mesokosmos'er") osv.
2. Uddannelse af videnskabeligt personale i de oceanografiske
discipliner, herunder videnskabsmænd fra udviklingslandene.
3. Udvikling af databaser vedrørende havforskning og -teknologi.
4. Erhvervelse af begrænset deltagelse i store, mobile eller
faststående faciliteter, med henblik på at skaffe adgang hertil for
de medlemsstater, som ikke har deltaget i den oprindelige
finansiering heraf.
En mere indgående definition af EF-akti viteterne indebærer yderligere
høringer af regeringsmyndigheder, industrien og de videnskabelige
kredse, eventuelt ved hjælp af "tilkendegivelse af mulige
aktiviteter".
3.8 - 3
I betragtning af medlemsstaternes betydelige aktiviteter pi dette
omrade vil aktionen formodentlig blive gennemfart pi grundlag af
(udbyggede) samordnede aktioner, aktioner med omkostningsdeling samt
eventuelt begrænset deltagelse og fællesforetagender.
Omfanget af det beldb, der kræves til en effektiv aktion på EF-plan,
vil blive fastsat pa et senere tidspunkt, inden Kommissionens formelle
forslag forelægges. Beldbet vil blive trukket fra den reserve, der er
nævnt i oversigtstabellen.
9. Transport
9.1. Generel aktion
Medlemsstaternes forskningsaktiviteter vedrørende nye ^transport-
teknikker har givet resultater, der placerer Fællesskabet pa linje med
de mest avancerede industrilande.
Disse resultater er imidlertid ofte opnået pa^ grundlag af indbyrdes
konkurrerende forskningsprogrammer, som maske ^ netop har været
stimulerende, men som, hvad udnyttelsen angår, har uheldige
vi rkninger:
-projekter, der tager sigte pi offentlig service, eller som er
oeregnet til bundne markeder, har store vanskeligheder med at finde
anvendelse på fællesskabsplan eller i resten af verden. Dette gælder
f.eks. skinnetransport med høj hastighed og bytransport: o
- projekter med normalt kommercielt sigte har indtil de seneste ar
ført til konkurrencedygtige resultater på verdensplan, men lider nu
under virkningerne af krisen og vil blive udsat for en voksende
international konkurrence. Dette er navnlig tilfældet med
vejtransport og søtransport.
De projekter, der er iværksat på grundlag af internationalt
samarbejde, har derimod - efter de kommercielle skuffelser med^visse
teknisk set vellykkede resultater, som imidlertid har været dårligt
tilpasset tit markedsvilkårene - kunnet forsyne transportsektoren med
produkter, der imødekommer dens behov. Dette er navnlig tilfældet med
AIRBUS-programmet.
Det synes således påkrævet, at Fællesskabets teknologiske kapital pa
transportområdet befries for den nationale opsplitning, der oftest
præger den. Denne opsplitning går ud over forskningens produktivitet
og anvendelsen af dens resultater. Fællesskabets transportkapacitet
O
ma:
- tilpasse sig de nye krav med hensyn til samhandelen i EF og med den
øvrige verden (ændringer i transportnettene, virkningerne af de nye
teknikker, kvalitative og kvantitative ændringer i trafikstrømmene),
- være i overensstemmelse med de økonomiske konjunkturer og det
omgivende samfund,
- være en sektor, der er konkurrencedygtig i Fællesskabet og over for
tredjelande, og dermed udgør et marked, der støtter Fællesskabets
industri for transportmateriel og -udstyr.
b. Den fælles transportpolitik tager sigte på, at Fællesskabets
transportsystem bestrider sine funktioner med anvendelse af alle
mulige transportmidler, uden at nogen heraf favoriseres eller
forfordeles. De på grundlag af traktaten udarbejdede regler er
formuleret med dette sigte.
Men det er forskningens opgave at sikre en langsigtet tilpasning af
transportsystemet til behovene.
3.9 - 2
I denne forbindelse er ændringerne og stigningen i efterspørgslen og i
konjunkturerne samt hindringerne og indflydelsen fra andre sektorer af
stor og stadig voksende betydning.
Forskningsbestræbelserne bør derfor tage sigte på:
. med hensyn til sporbundet transport:
automatisering af trafikovervågningen, styring af signaler og
sporudstyr,
- simulering af togdrift,
~ planlægning af aflastning, støjnedbringelse og køretøjernes
aerodynamik,
- den lineære motor,
- virkningerne for passagererne (f.eks. gennemkørsel af tunneller)
og pa miljøet (f.eks. støj, synlige gener),
. med hensyn til vejtrafik:
- analyse af færdelsulykker,
- forbedring af sikkerheden for tunge køretøjer til gods- og
passagerbefordring,
- optimering af det eldrevne køretøj/
. med hensyn til søtransport:
- forvaltning af skibet, dettes vedligeholdelse, dets funktioner,
dets tilstand, den billigste rute,
-metodologi med hensyn til skibets konfiguration og adfærd,
skrogets ruhed, fremdriftsmodstand,
- udvikling af nye skibstyper og alternative fremdrivningsapparater,
der imødekommer de kommercielle behov,
- forvaltning af trafikken på havet,
- systemet menneske/skib,
. med hensyn til lufttransport:
- de i kabinen anvendte materialers antændelighed og toksicitet,
- rationalisering og modernisering af kontrollen med lufttrafikken.
Aktioner på fællesskabsplan finder anvendelse;
- enten som supplement til medlemsstaternes aktioner, når der findes
sideløbende programmer i de forskellige lande, og der er behov for
samordning med henblik på større effektivitet og fremme af
resultaternes formidling og eventuelt standardisering heraf;
eller nar der kræves en fællesskabsdimension, fordi omkostnings­
niveauet er for højt, incitamenterne utilstrækkelige som følge af
lovgivningen eller de kommercielle udsigter, eller fordi anvendelsen
er af betydning for Fællesskabet.
c. Skønt Fællesskabet ikke har iværksat nogen F&U-programmer på
transportområdet, har en række aktioner vedrørende transport kunnet
give et erfaringsgrundlag:
- COST-aktioner vedrørende transport;
- Fællesskabets samordnede aktion, COST 301, vedrørende navigations-
hjælpesystemer for skibsfarten;
3.9 - 3
- projekter vedrørende transport i programmerne for ikke-nuklear
energi og demonstrationsprogrammerne for energibesparelser.
Heraf følger behovet for:
- at kunne anvende enten aktioner med omkostningsdeling eller
samordnede aktioner, alt efter det enkelte tilfælde,
- eventuelt at associere tredjelande, der deltager i COST,
- at undersøge muligheden for et supplerende program for et vist antal
aktioner.
Transportforskningen er af meget forskelligt omfang fra medlemsland
til medlemsland, der er derimod en aktiv forskning i visse
tredjelande, der geografisk set er af betydning for Fællesskabets
transport, såsom Schweiz, Østrig eller de nordiske lande; til
forskning af denne art kræves der til tider betydelige finansielle
midler, men i en lang række tilfælde er der først og fremmest behov
for nye impulser, stimulation eller blot samordning.
d. En generel forskningsaktion med et budget på 50-80 mio ECU ville kunne
betyde en yderst nyttig impuls i transportsektoren. På området
færdselssikkerhed suppleres aktionen med et specifikt projekt
vedrørende anvendelsen af informations- og telekommunikationsteknologi
(jf. "DRIVE"-projektet under punkt 3.3.).
3.9.2. Luftfartsteknologi
a. Den europæiske luftfartsindustri er af stor betydning for EF-landenes
økonomi. Denne industri konstruerer og fremstiller en meget lang række
forskellige fastvingefly og helikoptere. Der eksporteres betydelige
mængder af fly, motorer og udstyr. Industrien er en førende udvikler
og bruger af avancerede design-teknikker, materialer og
fremstillingsmetoder. Ud over den direkte fordel af avanceret teknolo­
gi for industrien selv, overfører den betydelige teknologiske fordele
til andre industri grene - på områder som f.eks. kompositmaterialer,
samleteknikker osv.
Den kommercielle succes for et luftfartsprodukt afhænger i afgørende
grad af kvaliteten af den anvendte design- og fremstillingsteknotogi.
Al disponibel avanceret teknologi udnyttes således rutinemæssigt;
videreudvikling af teknologien er kostbar, ikke blot som følge af
forfinelsen af teknologien som sådan, men også som følge af den store
omhu, der gøres for at kontrollere den nye teknologis egnethed fra et
sikkerhedsmæssigt synspunkt.
På trods af de store omkostninger i forbindelse med teknologisk
videreudvikling er udviklingshastigheden på verdensmarkedet høj. Selv
om europæisk forskning fortsat yder betydelige bidrag til
luftfartsteknologien, er den meget omfattende amerikanske
luftfartsforskning i afgørende grad bestemmende for den teknologiske
udvikling på dette område. Den amerikanske luftfartsforskning
finansieres delvis af industrien, men nyder derudover fordel af en
meget stor statsstøtte i forbindelse med NASA's og
forsvarsministeriets programmer. Omfanget af de amerikanske
forskningsaktiviteter, både generelt og i forbindelse med
3.9 - 4
betydningsfulde programmer som f.eks. SDI og det transatmosfæriske
overlydsfly, er af en sådan art, at den teknologiske udvikling overgår
den europæiske luftfartsindustris kapacitet (der støttes af de
nationale regeringsprogrammer), således at den har vanskeligt ved at
holde sig pa højde med det mest avancerede teknologiske stade.
b. Kommissionen mener, at der til udbedring af denne situation kræves
aktioner pa europæisk plan. At skulle bero på licenser eller import af
amerikansk teknologi synes ikke at være et acceptabelt grundlag for
industriens fremtidige udvikling pa lang sigt. At Idse problemet ved
at øge medlemslandenes støtteprogrammer synes heller ikke at være et
effektivt middel. Af disse grunde mener Kommissionen, at der nu bør
tages skridt til a^t gennemgå hele den europæiske Ifutfartsindustris
forskningsbehov på længere sigt med henblik på udvikling af et har­
moniseret program for forskningsbehovene på mellemlang og lang sigt.
Den meget positive erfaring med de forvaltningsfremgangsmåder, der er
anvendt i ESPRIT og BRITE-programmet, hvor industrien i høj grad
deltager i fastlæggelsen og ledelsen af programmerne, bør tages i
betragtning i denne forbindelse. Det er endnu ikke muligt at fremsætte
konkrete forslag om udarbejdelsen af en aktion, eftersom der kræves
yderligere samråd med industrien og med medlemsstaternes myndigheder.
c. Skal denne aktion have de tilsigtede virkninger, må den i omfang svare
til en anselig del af den nuværende luftfartsforskning. Dette ville
for Fællesskabet som helhed betyde et aktivitetsniveau svarende til
nogle hundrede mio ECU pr. år. Fællesskabets bidrag hertil skulle i så
fald trækkes fra den finansreserve, der er nævnt i oversigtstabellen.
3.10 - 1
3.10 Videnskabelige standarder, referencemateriaLer og metoder
a. Yderligere harmonisering og standardisering er en af de vigtigste
målsætninger på flere omrader af F ae llesskabets politik, nemlig
gennemførelsen af det interne marked, energi, forbrugerbeskyttelse,
landbrug, miljø og sundhed.
Ud over behovet for harmonisering af skrevne standarder er der behov
for at bevise et produkts kvalitet og dets overensstemmelse med en
standard eller forskrift (hertil kræves der prøvning, målinger og
analyser). Der er endvidere behov for forskning og databaser for at
fremme og lette udformningen af skrevne standarder.
I alle medlemsstaterne findes der en metrologi-service.^Denne fungerer
som et videnskabeligt organ på højt plan, der forestar standardise­
ringen af de mest grundlæggende enheder^og sikrer, at der er enighed i
landet som helhed med hensyn til alle malinger.
Tilvejebringelsen af en sådan grundlæggende metrologi-infrastruktur,
der er nødvendig for den industrielle udvikling, bliver i alle landene
- også i USA og Japan - betragtet som en offentlig service.
Problemer af denne art er imidlertid ofte af tværnational karakter, og
Fællesskabet kan på grund af sin neutralitet spille en væsentlig rolle
i løsningen af divergenser, navnlig ved at bruge den know-how, der er
udviklet i dets laboratorier, og ved at koordinere de bestræbelser,
der gøres i medlemsstaternes offentlige og industrielle laboratorier.
b. Fællesskabets aktioner på dette område er fordelt på tre felter:
1. Programmet for Fællesskabets referencebureau har skabt effektive
midler til samarbejde mellem de metrologiske institutter i
Fællesskabet, hvilket har medført, at et stort antal måletekniske
problemer er blevet løst via de mere end 80 arbejdsprojekter, der er
gennemført indtil nu. Dette samarbejde vil blive udbygget, navnlig
med henblik på udvikling af de målemetoder, den nye teknologi
kræver.
Inden for BCR-programmet vil der Ligeledes - på de områder, der ikke
dækkes af de nationale myndigheder - etableres samarbejde, der først
og fremmest skal føre til forbedringer i analysemetoderne og
fremstilling af hjælpemålemetoder, der anerkendes på EF-plan. Det
vi l på denne måde være muligt at sikre "sporbarheden ^af analyser og
prøvninger på så vanskelige og forskelligartede områder som f.eks.
sundhed, miljø og levnedsmidler samt naturligvis til imødekommelse
af industriens behov.
Ønsket om yderligere standardisering med henblik pa gennemførelsen
af det interne marked og andre foranstaltninger samt indførelsen af
ny teknologi vil øge efterspørgslen efter denne form for service.
2. Programmet vedrørende referencemålinger og -materialer vil blive
videreført i Fællesskabets egne fremragende laboratorier i Geel, i
samarbejde med tilsvarende store institutioner i EF og i tredjelan­
dene, med henblik på at opstille nukleare data, hovedsagelig med
3.10 - 2
hensyn til neutroninducerede reaktioner, hvor dette behøves til
anvendelser i forbindelse med nuklear fusion og fission. Herudover
vil en betydelig del af arbejdet med malinger og referencematerialer
vedrøre radioaktive kilder, neutronf lux og -doser, target-materialer
og analyser af fissile materialer og isotopforbindelser. Geel vil
endvidere udnytte sin erfaring på kerneenergiområdet med henblik på
øget samarbejde med BCR på andre områder.
i.FFC's aktiviteter vedrairende materialer og strukturer, der udføres i
Petten og Ispra, vil blive udvidet i overensstemmelse med det
stigende behov for dget pålidelighed og standardisering. Vægten vil
blive lagt på udvikling af pålidelighedsmetoder, modeller og
praksis-kodekser i forbindelse med industrielle strukturer og på
forskning og databaser vedrørende materialers adfærd under ekstreme
driftsbetingelser, således at der kan opstilles standarder.
Der vil i stigende grad blive indført samarbejde med Fællesskabets
aktioner med omkostningsdeling (f.eks. BRITE og EURAM) og med
laboratorier i medlemslandene.
c. De nødvendige fællesskabsbevillinger til gennemførelse af denne aktion
anslås til mellem 300 og 350 mio ECU.
4.1 - 1
4. LIVSKVALITET
4.1. Sundhed
a. De enkelte medlemsstater er, med deres årelange erfaringer og
omfattende ressourcer, i første række ansvarlige for beskyttelsen af
indbyggernes helbred, men de bliver i stadig større grad overbelastet
af sundhedssektorens stigende omkostninger, som ikke kan styres pa
nationalt plan.
De samlede udgifter anslås nu til årligt at overstige 150 mia ECU i
Fællesskabet, hvoraf mindre end 1% (ca. 1,2 mia ECU) anvendes til
forskning i medicin og sundhedsvæsen. Forskning udelukkende på
nationalt plan har imidlertid vist sig at være utilstrækkelig.
Eftersom de fleste nationale programmer udgøres af en^ lang række
forholdsvis små projekter, der udføres af forholdsvis sma og spredte
forskerhold, er der absolut behov for koordinering af samarbejdet.
Navnlig vil en EF-indsats, bestående i en forening af de^mere eller
mindre knappe nationale sagkundskaber på avancerede omrader (såsom
anvendelse af moderne bioteknologi, medico-informatik, avanceret medi­
cinsk teknologi) og i fælles udforskning af nye veje for FU&D, skabe
et virkeligt nyskabende potentiel, der kan løse vigtige problemer i
sundhedssektoren, effektivt begrænse denne sektors udgifter og bidrage
til den industrielle udvikling.
b. Fællesskabets indsats vil blive koncentreret på tre vigtige FU&D-
-områder:
Samordning af forskning i medicin og sundhedsvæsen:
. Vigtige sundhedsproblemer, der er fælles for samtlige medlemsstater,
ved henholdsvis at inkludere nye mål, nemlig KRÆFT (opfølgning af
Luxembourg-topmødet) og AIDS (pa anmodning af Europa-Parlamentet),
og videreføre andre mål med hensyn til aldersbetingede (herunder
invaliditet) og miljø- og livsstilbetingede sundhedsproblemer.
. Forbedring og fælles anvendelse af sundhedsressourcerne, omfattende
både FU&D inden for medicinsk teknologi og forskning vedrørende
sundhedstjenester (forskning vedrørende sygepleje og organisation).
En sådan indsats vil give et højt udbytte pa grundlag af omkostnings­
beskedne investeringer på EF-plan (f.eks. elektrokardiografi:
forbedringer i fremgangsmåden, der resulterer i en omkostnings­
reduktion på kun 10% vil betyde en besparelse pa 100 mio ECU pr. ar!).
Udvikling af diagnosticering og nye behandlingsmetoder: Malet med
dette nye projekt er at fremme anvendelsen af moderne^bioteknologi pa
det medicinske omrade, navnlig med henblik ^pa meget ^tidlig
sygdomsdiagnose og nye behandlingsmetoder. FU&D pa dette omrade vil
hovedsagelig blive rettet mod bedre kendskab til menneskets genomer,
immunitetsteknologi (kan anvendes på kræft, autoimmune sygdomme, in­
fektioner), gensplejsningsmetoder, der giver mulighed for at reparere
DNA-defekter (f.eks. medfødte genetisk betingede sygdomme) og
industriel fremstilling af diagnose-udstyr (f.eks. til AIDS).
En sådan EF-indsats vil fylde forskellige huller i den videnskabelige
og teknologiske viden (huller, som ^ forhindrer en fuldstændig
udnyttelse af den moderne bioteknologi pa det medicinske omrade);: en
sådan indsats vil endvidere fremme europæisk tværnationalt samarbejde,
fremskynde udnyttelsen af allerede anvendelige teknologier og samtidig
begunstige et europæisk videnskabeligt miljø, som kan skabe et stort
innovationspotentiel med lovende økonomiske udsigter.
4.1 - 2
Forbedring af arbejdsmedicinen er en permanent opgave i henhold til
EKSF-traktaten. Aktiviteterne i tilknytning hertil tager sigte på at
påvise sundhedsproblemer og erhvervssygdomme, der skyldes kul- og
stålindustriens særlige miljø. Disse aktiviteter omfatter forskning
vedrørende kroniske sygdomme, såsom åndedrætslidelser, fysiopatologi
samt andre lidelser hos arbejderne i stålværker, forkoksningsanlæg,
kul- og jernminer, såsom problemer med ryggen, hudsygdomme osv. Målet
er at forbedre helbredstilstanden i EKSF-industrien yderligere ved at
påvise forbindelserne mellem erhvervssygdomme og arbejdsmiljø og ved
at udvikle forebyggende foranstaltninger, metoder til tidlig opdagelse
samt afbødende foranstaltninger.
Erhvervssygdomme er en vigtig dødsårsag, både blandt minearbejdere og
arbejdere i forkoksningsanlæg samt i jern- og stålindustrien, og er
derfor et problem i hele Fællesskabet.
Forskning vedrørende medicin og sundhedsvæsen omfatter to nye mål
(kræft og AIDS), medens de permanente mål vil undergå visse
forandringer med hensyn til deres videnskabelige og tekniske indhold
(adskillige projekter afsluttes, andre omdirigeres, og nogle
tilføjes). Det samlede antal projekter vil således stige fra de
nuværende 30 til mere end 70. Erfaringerne fra tidligere har bekræftet
betydningen af gradvis samordning, og samtlige evalueringsrapporter
har vist samordningens videnskabelige, medico-sociale og økonomiske
værdi.
Diagnosticering og nye behandlingsmetoder er et nyt projekt baseret på
tidligere erfaringer fra bioteknologi-programmerne, hvilket giver
tiltro til dette projekts effektivitet.
Det tredje område omfatter permanente aktiviteter i henhold til EKSF-
traktaten.
Forskningen vedrørende medicin og sundhedsvæsen vil blive gennemført
på grundlag af metoden med samordnet aktion, idet der ydes øget støtte
til centraliserede faciliteter; forskningen i diagnosticering og nye
behandlingsmetoder gennemføres på grundlag af aktioner med omkost­
ningsdeling (eller marginalomkostningsdeling), og den arbejds­
medicinske forskning på basis af kontrakter.
Fællesskabsressourcer til støtte for FU&D på ovennævnte områder i
perioden 1987-1991 anslås til mellem 140 og 160 mio ECU. Hertil kommer
forskning i arbejdsmedicin, der dækkes af EKSF-budgettet.
Til sammenligning kan det nævnes, at de årlige forskningsomkostninger,
som afholdes af medlemsstaterne på området medicin og sundhedsvæsen,
alene anslås til over 200 mio ECU i 1987 og til over 400 mio ECU i
1990; samordningen omfatter således 25% af de samlede nationale
aktiviteter.
4.2 - 1
4.2. Sikkerhed
a.Ingen menneskelig virksomhed er risikofri. Folk er udsat for en lang
række risici knyttet til alle tilværelsens aspekter: fysiske risici fra
forskellige menneskelige aktiviteter og naturkræfterne, kemiske risici
fra akutte og kroniske giftstoffer og endog biologiske risici. Red den
teknologiske udvikling opstår der endvidere nye risikofaktorer, og
kontrollen hermed bliver stadig mere kompleks. Pi denne baggrund er
offentlighedens bekymring og interesse for at bevare et sikkert miljø
stadig voksende.
Mange af sikkerhedsproblemerne er af samme art i hele Fællesskabet,
hvorfor der kan udvikles og anvendes fælles løsninger. En fællesskabs­
taktik er ofte den bedste løsning, når der kræves betydelige
investeringer i tid, penge og indsats, og når forskningsresultaterne skal
omsættes effektivt i praksis.
b. Den foreslåede indsats vil blive koncentreret om udvalgte sikkerheds­
problemer, såsom risiciene ved industrielle og andre menneskelige
aktiviteter, brande, specielle teknologier i farlige miljøer samt
naturlige risici. Tidlig forebyggelse vil være højt prioriteret.
1. Karakteristisk for mange industriaktiviteter er, at de rejser en
lang række forskellige sikkerhedsproblemer, som kræver en betydelig
indsats og sagkundskab og i mange tilfælde hensyntagen til aspekter
af bl.a. social og juridisk art. En helhedsorienteret behandling af
sikkerhedsproblemerne - hvorved miljømæssige· og andre forhold samt
de teknologiske fremskridt kan tages med i betragtningerne,
efterhånden som de bliver kendt - spiller en stadig større rolle.
Indsatsen vil blive koncentreret om teknologiske risici af
potentielt stor betydning, erhvervsgrupper, der er udsat for større
risici end den øvrige befolkning, og om betydelige
risikofaktorer, der er fælles for flere industrigrene:
. Forskningen vedrørende større teknologiske risici vil blive
rettet mod forståelse, forebyggelse og afbødning af følgerne af
alvorlige kemiske og petrokemiske uheld. Problemet med at
forebygge og afbøde sådanne uheld er fælles for hele den kemiske/
petrokemiske sektor. Der er derfor behov for passende
EF-forskrifter og støtte til forskningen. EF-direktivet
vedrørende risikoen for større uheld i forbindelse med en række
industrielle aktiviteter er et første skridt i denne retning.
. Forbedring af arbejdssikkerheden i kul- og jern/stål-industrien
er en permanent opgave i henhold til EKSF-traktaten. Pa dette
område kræves der yderligere samordningsarbejde på EF-plan til
støtte for den praktiske anvendelse af forskningsresultaterne.
. Baggrunden for aktiviteterne vedrørende strålingsbeskyttelse er
Kommissionens forpligtelse til at fremme vor viden pa dette
område i henhold til Euratom-traktaten og forskellige direktiver.
Videnskabelig støtte er af betydning for vurdering, forvaltning
og politisk evaluering af problemerne i forbindelse med
strålingsrisici, hvilket i hele Fællesskabet er et problem, der
har offentlighedens interesse.
4.2 - 2
2. Næsten 80% af alle uheld sker i det private miljø, dvs. i
forbindelse med aktiviteter i hjemmet, fritidsaktiviteter, sport
osv. De heraf følgende udgifter til forsikring og sygepleje m.v.,
omfatter flere dusin milliarder ECU pr. år, hvortil skal føjes
betydelige produktionstab.
Der er ikke hidtil iværksat EF-aktioner for at nedbringe disse
udgifter, medens der i USA og Japan er igangsat aktiviteter på
dette område.
Den foreslåede forskning vil blive koncentreret om fjernelse af
risici i det private miljø, med særlig vægt på uheld i forbindelse
med nye former for udstyr i hjemmet; relevante databanker;
beskyttelse af forbrugerne mod farlige produkter; særlige produkter
til ældre, handicappede, børn osv.
3. De samlede udgifter i forbindelse med brande i EF er anslået til
gennemsnitligt næsten 1% af BNP. Medens brandbekæmpelsesteknikkerne
generelt er vel udviklede, er metoderne til optimering af
beskyttelsen stadig på et rent empirisk stadium.
Den foreslåede forskning vedrørende brandsikkerhed bør kunne
resultere i en videnskabeligt baseret indfaldsvinkel og udvikling
af relevante konstruktionsberegningsmetoder. Arbejdet vil blive
koncentreret om tre områder: forskning med henblik på harmonisering
og forskriftsmæssig regulering, grundlæggende brandforskning og
anvendt brandforskning.
4. Fjernhåndteringsteknologi giver mulighed for at udvide menneskets
adgang til verdens naturressourcer og dets muligheder for produktiv
virksomhed i fjendtlige eller farlige miljøer. Af sådanne farlige
områder kan nævnes anlæg i nøgleindustrier (hvor der håndteres
radioaktive, biologisk aktive, giftige eller brandbare materialer)
samt rummet og havene. Der er endvidere offentlige serviceydelser
med hensyn til brandbekæmpelse osv.
Et anslået EF-marked for denne teknologi på 500 mio ECU/år fra
1990, hvor omkring 1/3 vil være dækket af kerneenergi, er tii­
st række l i g^ stort til at tjene som springbræt til et verdensmarked,
men kun såfremt F&U-indsatsen koncentreres og bruger-orienterede
demonstrationer samordnes.
De foreslåede foranstaltninger vil blive koncentreret om de tre
mest relevante problemområder: demonstration af prototyper (som
hver skal være typisk for en anvendelseskategori), uddannelse af
brugere og teknikere samt tilgrundliggende forskning.
5. Selv om Ødelæggende naturkatastrofer indtræffer lokalt, vil de
økonomiske konsekvenser heraf blive fordelt på hele Fællesskabet.
Nogle farer, som f.eks. jordskælv, er endvidere fælles for flere
forskellige EF-lande, således at veje og midler til tidlig
alarmering og effektiv forebyggelse og afbødning af konsekvenserne
er et omrade, der er egnet for EF-samarbejde på en tværfaglig basis
og samordnet indførelse af nye foranstaltninger. EF-samarbejde er
derfor særlig hensigtsmæssig på områder, hvor der er behov for at
oprette midler til hurtig udveksling af oplysninger på grundlag af
datalagring og grænseoverskridende overvågningsnet.
4.2 - 3
Forskningen vedrørende naturkatastrofer i EF vil blive koncentreret
om udvalgte, men typiske og hyppige tildragelser, såsom jordskælv,
storme, oversvømmelser og skovbrande, som ventes at kunne forårsage
stadig større tab og skade i tæt befolkede områder. Der bør
endvidere tages hensyn til forringelsen af landressourcerne som
følge af tørke i økologisk og samfundsmæssigt sårbare områder.
c. F,U&D vedrørende sikkerhed kræver kontinuitet. Der ventes følgende
udvi kli n g :
Det igangværende program vedrørende teknologiske og industrielle
risici vil blive udbygget.
Indsatsen med hensyn til arbejdssikkerhed omfatter permanente
aktiviteter i henhold til EKSF-traktaten.
Hvad angår forskningsarbejdet vedrørende strålingsbeskyttelse, vil
projekter af mere grundlæggende karakter gradvis blive indskrænket,
samtidig med at der vil blive lagt øget vægt på scenarier over
udsættelse for stråling fra det omgivende miljø og i forbindelse
med uheld, følgerne heraf for mennesker og samfund og begrænsning
af udsættelsen ved hjælp af risikovurdering og optimering, til
støtte for EF's grundlæggende sikkerhedsstandarder.
De samordnede forskningsaktioner vedrørende risici i privatmil­
jøet, brandsikkerhed og særlige teknologier til farligt miljø er
nye initiativer.
Det løbende forskningsprogram vedrørende klimatologi og naturlige
risici omfatter undersøgelser af mekanismerne i og virkningerne af
visse ekstreme klimaforhold og af jordskælv, de hidtidige
bevillinger hertil har imidlertid været helt utilstrækkelige.
d. Arbejdet vil blive fordelt på grundlag af den disponible
sagkundskab og med henblik på det størst mulige udbytte:
Forskningsarbejdet vedrørende større teknologiske risici vil blive
udført på grundlag af forskning i FFC, aktioner med omkostnings­
deling og samordnede aktioner, medens forskningen vedrørende
arbejdssikkerhed udføres via kontrakter og forskningen vedrørende
strålingsbeskyttelse i form af aktioner med omkostningsdeling.
Arbejdet med risici i det private miljø vil hovedsagelig blive
udført på grundlag af aktioner med omkostningsdeling og i mindre
grad af FFC, medens forskningen vedrørende brandsikkerhed udføres
via samordnede aktioner og aktioner med omkostningsdeling;
forskning vedrørende særlige teknologier for farlige miljøer og
vedrørende naturlige risici gennemføres i form af aktioner med
omkostningsdeling.
e. Den fornødne fællesskabsstøtte for F,U&D på ovennævnte sikkerheds-
relaterede områder i perioden 1987-1991 anslas til mellem 230 og
280 mio ECU. Til dette beløb skal lægges forskning vedrørende
arbejdssikkerhed, der dækkes af EKSF-budgettet.
Det anslås, at forskningen vedrørende strålingsbeskyttelse vil
omfatte en betydelig del (35 til 45%) af hele den pågældende
nationale forskning (som i EF-12 anslås til 80-100 mio ECU/ar) i
samarbejde med næsten alle de nationale ekspertcentre. Forskningen
vedrørende særlige teknologier til farlige miljøer og vedrørende
naturlige risici vil kunne tegne sig for mellem 5 og 10% af
medlemsstaternes udgifter på disse omrader.
4.3 - 1
4.3. Mi LjØbeskyttelse
a. Bevare og forbedre miljøet erkendes nu overalt som en absolut
nødvendighed for at sikre menneskets overlevelse og dets materielle og
psykologiske velvære. Langsigtet økonomisk udvikling er betinget af
bevarelse og fornuftig anvendelse af naturressourcerne. Udsigten til
klimaændringer og følgerne heraf er ligeledes af yderste vigtighed.
Der lægges ligeledes stadig større vægt på beskyttelse og bevarelse af
vor kulturel le arv.
De pågældende problemer er hovedsagelig grænseoverskridende. Miljø­
politikkens økonomiske følger har gjort det absolut nødvendigt at give
den en fællesskabsdimension. Der er behov for videnskab og teknologi
som sundt grundlag for bestemmelser såvel som nødvendige teknikker til
at udbedrede Iler forebygge miljøskader. Ved at sætte miljømæssigt høje
kvalitetsmål anspores der til teknisk innovation. Industrien foran-
lediges tilsat udvikle miljømæssigt sikrere teknologier, som kan finde
afsætning både hjemme og i udlandet.
b. Fællesskabssamarbejde inden for miljøforskning er således særdeles
hensigtsmæssigt, eftersom det støtter en af Fællesskabets vigtigste
politikker, der skal hvile på et grundlag af solid videnskabelig og
teknisk viden. Medens EF-forskning på dette omfattende og forskel­
ligartede område ikke bør, og ikke kan, erstatte nationale bestræ­
belser, som ofte er meget omfattende, bør det derimod koordinere dem,
supplere dem og vurdere de opnåede resultater. EF-forskningen kan i
store internationale projekter (såsom epidemiologiske oversigter)
ligeledes mobilisere ekspertise, færdigheder og udstyr, som er spredt
over hele Fællesskabets territorium.
EF's miljøforskning skal have tre mål:
- løse øjeblikkelige problemer omkring forberedelse eller gennemførel­
se af gældende akter i EF's miljøpolitik,
bestemme og undersøge miljøspørgsmål, som vil dukke op i en over­
skuelig fremtid i betragtning af den ofte lange virkeliggørelsestid,
der er nødvendig for at opnå resultater,
udvikle den grundlæggende forståelse for økologiske processer og for
klimasystemet.
Det bør understreges, at miljøproblemer ikke blot kræver en tværfaglig
(heraf ofte international) indfaldsvinkel til løsning heraf, men at de
pa grund af deres omfattende økonomiske følger også er af altafgørende
betydning for ressourceplanlægning i en integreret økonomisk enhed så­
som EF.
4.3 - 2
c. EF's miljøforskning blev påbegyndt i 1972 og har givet mange nyttige
resultater, hvilket et evalueringspanel for nylig bevidnede. (Forsk­
ningsevalueringsrapport nr. 14, 1985). Disse resultater er blevet
anvendt ved udformningen af miljøpolitiske foranstaltninger.
I årenes løb har forskningen udviklet sig fra at beskæftige sig med
udbedring af skader til snarere at dreje sig om forebyggelse såvel som
mere fundamentale anliggender. Følgelig er forskningsindsatsen ved­
rørende de direkte virkninger af de vigtigste forurenende stoffer,
hvorom der nu findes en betydelig videnmængde, blevet reduceret bety­
deligt og er nu begrænset til ganske få uløste problemer.
For tidsrummet 1987-1991 foreslås det at udføre forskning under denne
overskrift inden for miljø, klimatologi og kulturgoder.
1, Miljøforskning vil navnlig dreje sig om:
- detektion, måling, analyse og overvågningsteknikker vedrørende
en lang række forurenende stoffer og miljøforhold (herunder
teledetekt i on)/
- de forurenende stoffers virkninger for sundhed og økosystemer
(f.eks. følgerne af "sur nedbør") og for kulturarven (bygninger,
monumenter)/
- vurdering af følgerne af menneskets virksomhed for
miljøkvaliteten, såsom afprøvning og vurdering af kemikamier/
- belysning af grundprincipperne i miljøprocesser
(økosystemforskning, bio-geokemiske kredsløb)/
- udvikling af teknologier til nedbringelse og forebyggelse af
forurening samt affaldsforvaltning^
- genetablering af forringet miljø, navnlig beskadigede
økosystemer.
2. Klimatologi-forskning vedrører en yderst vigtig del af menneskets
miljø, eftersom vor høst, vandressourcer, sundhed og energi
afhænger heraf. Den bør sigte mod en tilbundsgående forståelse af
klimasystemet, og mod udvikling af teknikker til klimaforudsigelse
og til vurdering af økologiske og samfundsmæssige følger af
klimaændringer, såsom den der måtte indfinde sig i løbet af det
næste århundrede på grund af den opvarmning, der opstar ved
luftens stadig større indhold af CO-,, som igen er forårsaget af
afbrænding af fossilt brændsel.
I begge tilfælde bringer Spaniens og Portugals tiltrædelse til
Fællesskabet nye eller intensiverede miljøproblemer med sig
(f.eks. vandbevarelse, ørkendannelse), som må tages i betragtning.
4.3 - 3
3·. Forskning vedrørende beskyttelse og bevarelse af kulturgoder er
ikke begrænset til den allerede nævnte vurdering af forureningens
virkninger for materialer, men sigter ligeledes på at opstille
metoder til forebyggelse af skader, fjernelse af den
menneskeskabte forøgelse af naturens forfald og at undersøge
metoder til restaurering af uerstattelige kulturgenstande.
Vægten, der hidtil har været lagt på historiske bygninger og frit
tilgængelige monumenter, skal udvides til offentlige samlinger af
kunst, tryk og bøger samt arkæologiske genstande osv.
d. EF1 s miljøbeskyttelsesforskning omfatter EF's egne aktioner, kontrakt­
forskning og samordnede aktioner. Opgaver tildelt FFC i denne hense­
ende er normalt opgaver af central art, såsom oprettelse af databaser
(f.eks. ECDIN om miljøkemikalier), referencemålinger til miljøover­
vågning (f.eks. Centrallaboratoriet for Luftforureningsmålinger),
tilrettelæggelse af fælles eksperimenter i marken osv. Samordnede
aktioner, som involverer adskillige europæiske ikke-medlemsstater
inden for COST-systemet, udføres om emner, hvorom der findes et
betydeligt program på nationalt plan. Kontrakter med omkostningsdeling
er det instrument, der anvendes til at udfylde huller i forskningen og
til at stimulere samarbejdet mellem forskningsorganisationer i
medlemsstaterne.
e. Udtrykt i penge bør EF-indsatsen udgøre en betydelig del af det samle­
de beløb, der gives ud inden for Fællesskabet (EF + nationale program­
mer) for at sikre en effektiv koordinering på europæisk plan ved hjælp
af supplerende forskningskontrakter og samordnede
aktioner. En procentsats på ca. 15% af de samlede offentlige udgifter
iQ Fæl lesskabet til miljøforskning forekommer passende til at nå dette
mål.
På baggrund af disse betragtninger skønnes det, at EF-midler til
miljøforskning burde være af størrelsesordenen mellem 285 og 320 mio
ECU for tidsrummet 1987-1991.
5 - 1
5. VIDENSKAB OG TEKNIK I UDVIKLINGENS TJENESTE
a. Den planlagte aktion vedrørende videnskabelig og teknisk udvikling i
tidsrummet 1987-1991 følger Fællesskabets første program "Videnskab og
teknik i udviklingens tjeneste 1983-1986" (*). Dette program var det
første initiativ, som tog sigte på ved hjælp af et veltilrettelagt
forsknings- og udviklingsprogram at inddrage videnskab og teknologi i
løsningen af den tredje verdens problemer.
Den nye fællesskabsaktion vil fortsat spille en vigtig rolle for
fornyelsen af Europas tropiske forskning, der har været i tilbagegang,
siden de tidligere kolonier opnåede deres uafhængighed. Der skal i den
nye aktion desuden tages hensyn til, at den tredje verdens
forskningsinstitutter skal have mulighed for en vellykket og mere
omfattende deltagelse i de forskningsprojekter, som interesserer dem.
b. Aktionen omfatter forskning inden for to hovedområder:
1. Tropisk og subtropisk landbrug, herunder:
- fødevareproduktion: udvikling af spiselige afgrøder, som er
modstandsdygtige over for ugunstige naturforhold (tørke, sygdom,
skadedyrsangreb osv.), bedre forvaltning af foder ressourcer,
fiskeri og husdyrbesætning (husdyrgenetik, veterinærmedicin),
- skovbrug: arter, som er tilpasset fugtige og tørre zoner,
- jordbundsbevarelse og jordbundsfornyelse: beskyttelse mod ørken­
dannelse, forbedring af vandressourcer,
- forbedring af driftssystemerne, idet der tages hensyn til land­
befolkningens behov og til bevarelse af naturressourcerne,
- afgrødebehandlingsteknologi og produktforarbejdning med henblik
på levnedsmidler og foder.
Til støtte for disse aktiviteter vil der blive benyttet moderne
teknikker som f.eks. fjernmåling eller teknikker, der er tilpasset
de lokale behov (navnlig når det gælder energiforsyning i
landdi st ri kterne).
2. Tropisk medicin, sundhed og ernæring, herunder:
- smitsomme tropesygdomme (forebyggelse, diagnose, behandling) og
ikke-smitsomme tropesygdomme (som f.eks. hæmoglobinose),
- sundhedsordninger og befolkningen: socio-økonomisk forskning, som
udføres med befolkningens hjælp med henblik på at oprette
sundhedsordninger, demografiske undersøgelser og oversigter,
anvendt befolkningsforskning i forbindelse med økosystemer,
- tværfaglig forskning, som omfatter ernæringens landbrugsmæssige,
soci o-økonomi ske og medicinske aspekter og drejer sig om
problemer i forbindelse med underernæring, fejlernæring og føde-
varetoksikologi ,
(*) EFT nr. L 352 af 14.12.1982.
5 - 2
Den allerede udførte og planlagte forskning inden for de her nævnte
sektorer bidrager til konsolidering af Fællesskabets udviklings-,
videnskabs- og teknologipolitik. Videnskab og teknologi betragtes som
vigtige udviklingsredskaber, der på længere sigt vil gøre udvik­
lingslandene til virkelige partnere for EF-medlemsstaterne.
Navnlig skaber den fællesskabsstøttede forskning i tropemedicin
muligheder for at udvikle diagnosticeringsredskaber og fremstille
egnede medicinalvarer og vacciner, hvormed de hyppigste sygdomme kan
bekæmpes, således at Fællesskabets humanitære, politiske og økonomiske
stilling i verden forbedres. Og landbrugsforskningen kan på baggrund
af Fællesskabets aktion ikke blot gøre regning på Europas genetiske
ressourcer men også på dem, der i stor udstrækning stadig er til
rådighed i udviklingslandene.
Denne fællesskabsaktion har desuden betydning på grund af de uddan­
nelsesmuligheder, den indebærer, det gælder ikke blot de muligheder,
den tilbyder folk fra udviklingslandene, men også dem, den giver unge
europæiske videnskabsmænd.
Endvidere betyder aktionen, ligesom EF's andre forsknings- og udvik­
lingsprogrammer, at overlapning mellem nationale og internationale
foretagender undgås, og resultaterne får således større mening og
videre anvendelse.
c. Den nye aktion dækker stort set de samme sektorer, som indgik i det
første program for videnskab og teknik i udviklingens tjeneste
1983-1986. En vurdering af forskningspotentiellet, hvis omfang kan
anslås på: grundlag af de ca. 2 000 forslag, der indløb som svar på
indkaldelserne til det første program, og en undersøgelse af de
foreløbige resultater af de ca. 430 indgående forskningskontrakter,
har gjort det muligt at opstille forskningsprioriteter for den nye
aktion. Under selve udførelsen skal der bl.a. tages hensyn til
følgende:
- der skal lægges større vægt på at stimulere udviklingslandenes
forskningsaktiviteter, således at der i disse lande opstår viden­
skabelig og teknologisk kapacitet, eller således at den forbedres,
- på grundlag af hensigtsmæssige kontraktprocedurer skal udviklings­
landene udstyres med passende infrastrukturen og videnskabeligt
appa ratur,
- samarbejdet mellem videnskabsmændene skal forbedres, og der skal
oprettes associative net,
- uddannelsesfaciliteterne skal udvides, laboratorierne skal have
mulighed for at udveksle videnskabsmænd og/eller udstationere ek­
sperter i forbindelse med projekter, som kræver kvalificeret bistand^,
- forskningsresultaterne skal søges anvendt med større effektivitet
til gavn for udviklingslandenes befolkning.
5 - 3
d. Aktionen vil blive gennemført ved hjælp af kontrakter med omkost­
ningsdeling mellem Kommissionen, udviklingslandenes institutter og
medlemsstaterne. Der kan imidlertid arrangeres samordnede aktioner,
navnlig når det gælder oprettelse af associative net.
e. Overslaget over de finansielle ressourcer, den nye aktions gennem­
førelse menes at kræve, er baseret på følgende:
- det forskningspotentiel, navnlig udviklingslandene kunne opvise
under det første program,
- aktionens samordnede indflydelse på medlemsstaternes bilaterale og
multilaterale aktiviteter (7-8% af de nationale forsknings- og
udvi klingsaktiviteter),
- indflydelsen på Fællesskabets udviklingspolitiske aktiviteter.
På baggrund af disse forhold og i betragtning af det udvidede grundlag
(12 medlemsstater), skulle de samlede finansielle midler kunne beløbe
sig til mellem 100 og 200 mio ECU for tidsrummet 1987-1991. Udvidelsen
kræver en øget indsats, hvis der i forbindelse med udførelsen af den nye
aktion skal kunne skabes en fælles politik og en fælles struktur, men
der vil samtidig kunne drages fordel af historiske bånd mellem de to nye
medlemsstater og de latinamerikanske lande.
6 - 1
6. EUROPAS VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE POTENTIEL
Forskerens Europa
a. At forbedre Fællesskabets videnskabelige og tekniske konkurrenceevne
ved at nedbryde europæisk videnskabs opdeling i båse og opbygge sandt
"forskerens Europa" - dette er et hovedkrav for Fællesskabets
samfundsøkonomiske udvikling på længere sigt.
b. Stillet over for kravet om at styrke deres evne til at forske og
producere opfindelser har medlemsstaterne iværksat foranstaltninger
for at stimulere den videnskabelige og tekniske kreativitet både pa
nationalt og på internationalt plan. Men disse foranstaltninger, som
ofte tager sigte på enkelte aktivitetsfelter (som f.eks.
molekylærbiologi) eller udelukkende er forbundet med specifikke
forskningsemner, og som i de fleste tilfælde kun berører et enkelt
eller to lande, modsvarer trods deres ubestridelige værdi kun delvis
Fællesskabets og dets medlemsstaters ustandseligt skiftende behov.
Derfor er det nødvendigt at styrke og udvikle den eksisterende vifte
af foranstaltninger med en multinational indsats.
Det forekommer derfor mest hensigtsmæssigt at sætte ind på
fællesskabsplan for at nå dette mål. Moderne videnskab og teknologi
stiller krav om en mangfoldighed af synspunkter og indbyrdes
supplerende fremgangsmåder, ofte af tværfaglig art, hvilket på sin
side kræver synergi mellem mennesker og ideer og nødvendiggør
forskningsgrupper af en vis "kritisk størrelse". Dette indebærer som
en nødvendig forudsætning den størst mulige "geografiske kontekst",
som f.eks. EF.
Under disse omstændigheder foreslår Kommissionen, at dens indsats
udvikles ad to hovedlinjer:
1. Forskere:
Reduktion af administrative og sociale hindringer for forskernes
mobili tet.
Forskeruddannelse, udvikling af specialer, supplerende forskerud­
dannelse.
Udvikling af intra-europæisk videnskabeligt og teknisk samarbejde
og forskermobilitet.
Fastholdelse af og støtte til dygtige forskere i Europa.
2. Faciliteter:
Optimering af udviklingen og udnyttelsen af større videnskabelige
og tekniske anlæg.
Fjernelse af hindringer for og ydelse af støtte til den frie
omsætning med videnskabeligt og teknisk udstyr.
Denne vej har Kommissionen fulgt med sin "plan til stimulering af det
europæiske videnskabelige og tekniske samarbejde 1985-1988", som
fulgte efter forsøgsarbejdet fra 1983-1984.
Til dato er omkring 650 forskergrupper i Fællesskabet blevet knyttet
sammen på denne måde om 265 fælles projekter, og snesevis af "viden­
skabelige net" er blevet oprettet takket være Fællesskabets indsats,
hvilket af alle berørte kredse betegnes som en succes.
Dette resultat har vakt stor interesse ikke blot i medlemsstaterne,
hvoraf nogle nu selv har igangsat lignende aktiviteter pa nationalt
plan, men også i internationale organisationer som Europarådet og i
europæiske tredjelande (Østrig, Finland, Norge, Sverige og Schweiz).
Nogle af disse har officielt ladet vide, at de ønsker at deltage, og i
overensstemmelse med det mandat, Radet vedtog i marts 1985, er der
indledt forhandlinger om betingelserne, navnlig de finansielle
betingelser, for en sådan deltagelse.
Opmuntret af denne succes og af den interesse, den har vakt, foreslår
Kommissionen nu, at der bygges videre på de hidtil gennemførte
aktiviteter. Her mener Kommissionen, at der navnlig bør lægges vægt pa
de sociale og kulturelle aspekter af "forskernes Europa" og på, at
Fællesskabets potentiel med hensyn til større videnskabelige og
tekniske anlæg udnyttes fuldt ud.
Fremgangsmåder:
1. Forskere:
Kommissionen foreslår at ledsageforanstaltninger af administrativ
og reguleringsmæssig art identificeres og gennemføres bade for at
fjerne hindringer og for at støtte mobiliteten.
Endvidere er det hensigten, at der skal etableres forskellige typer
af incitamenter i form af finansiel støtte (forskningsstøtte, labo-
ratoriesamarbejde, udviklingskontrakter, sektorstipendier, avance­
rede kurser samt videnskabelige præmier og priser) for at fremme
uddannelse, videnskabeligt og teknisk samarbejde, forskermobilitet
og fastholdelse af dygtige forskere i Europa.
2. Faciliteter:
Det er Kommissionens vurdering, at det ville være hensigtsmæssigt,
om Fællesskabet tilvejebragte støttemidler, således at forskere i
EF kunne gøre gratis brug af et større videnskabeligt og teknisk
anlægs tid og forsøgsapparatur. Til gengæld kunne anlægget takket
være Fællesskabets bidrag gennemgå en tilpasning, blive udstyret
med særlige muligheder og opnå en mere økonomisk drift.
Med henblik på til sidst at inddrage 5% af de europæiske forskere i
tværnationalt samarbejde af denne art mener Kommissionen, at der bør
sættes et mål på 2,5% af forskerne (10 000 personer) for 1991.
For at nå dette mål kan det på grundlag af de hidtil indhøstede
erfaringer skønnes, at der vil være behov for mellem 400 og 500 mio
ECU for hele perioden 1987-1991 (svarende til 0,2% af de budgetterede
offentlige F&U-udgifter for De Tolv i samme periode.
7.1 - 1
7. GENEREL STØTTE TIL DEN VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE UDVIKLING
7.1. Innovation
Det europæiske Rad har understreget betydningen af at styrke det
videnskabelige og teknologiske fundament under europæisk industri og
fremme dens internationale konkurrenceevne.
Med dette formål foreslår Kommissionen, at hele innovationsprocessen i
Fællesskabet stimuleres gennem en indsats på to specifikke felter:
- en forbedret spredning og udnyttelse af resultaterne af Fællesskabets
aktiviteter inden for forskning, demonstration og teknologisk udvikling
(FDTU),
- et strategisk program for tværnationale foranstaltninger til fremme af
innovation og teknologioverførsel (SPRINT).
7.1.1. Spredning og udnyttelse af FDTU-resultater
a. De foreslåede ændringer til EØF-traktaten bekræfter udtrykkeligt, at
"udbredelse og udnyttelse af resultaterne af aktiviteterne vedrørende
forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet" er
en af de fire indbyrdes forbundne typer foranstaltninger. Fællesskabet
skal iværksætte på det teknologiske område.
Inden for rammerne af et marked, der omfatter hele EF, vil forbedret
spredning og udnyttelse af resultaterne medføre en stigning i den
generelle videnskabelige og tekniske viden, en almindelig forbedring
af den økonomiske konkurrenceevne og et voksende antal nyskabte
arbejdspladser i hele det udvidede Fællesskab. En række undersøgelser
peger på, at denne indsats - selv med de knappe ressourcer, der hidtil
har været til rådighed - direkte og indirekte allerede har ført til
oprettelse af omkring 3 000 faste arbejdspladser, og det ved en udgift
pr. arbejdsplads, der ligger væsentligt lavere end sædvanligt i både
den offentlige og den private sektor. Omkring halvdelen af disse nye
arbejdspladser har forbindelse med tværnationale aktiviteter.
b. Denne tværgående foranstaltning vil blive gennemført som en tre­
strenget indsats til fordel for alle regioner.
1. En indsats for spredning af alle Fællesskabets FDTU-resultater,
herunder:
. gennemgang og indgivelse af samt forsvar for patenter for at
sikre, at materiale, der kan udnyttes, bliver beskyttet,
. oversættelse af Fællesskabets FDTU-resultater til flere sprog og
tilvejebringelse af passende midler til spredning heraf i
videnskabelige kredse, blandt offentlige og private beslutnings­
tagere og i offentligheden i almindelighed.
2. En indsats for udnyttelse af FFC's F&U-resultater: markedsmæssig
evaluering af FFC's opfindelser, støtte til bygning af prototyper
og pilotanlæg, søgning efter industrielle partnere til udnyttelse
eller videreudvikling, tildeling af licenser samt offentlig omtale.
7.1 - 2
3. En indsats for udnyttelse af resultaterne af alle andre FDTU-
aktiviteter, hvori Fællesskabet som sådan er inddraget (aktioner
med omkostningsdeling, herunder demonstrationsprojekter, COST,
EUREKA, samarbejdsaftaler med tredjelande osv.) med henblik på
. at sikre korrekt udnyttelse af resultaterne gennem overholdelse
af de relevante juridiske og kontraktmæssige forpligtelser til
beskyttelse, udnyttelse og licensgivning i Fællesskabets
interesse,
. at tilbyde selektiv og prækonkurrencemæssig stritte pi områderne
beskyttelse, udnyttelse og licensgivning, begrænset til visse
typer kontrahenter (helt eller delvis offentligt ejede forsk­
ningscentre, små og mellemstore virksomheder samt universiteter),
forudsat at arbejdet har tværnational karakter eller ikke i
tilstrækkelig grad kan få stritte fra nationale foranstaltninger,
og at der ved hjælp af licensafgifter er srirget for
tilbagebetaling af Fællesskabets finansielle stritte.
Kommissionens tjenestegrene har erfaret, at disse opgaver varetages
langt bedre, hvis specialiserede tjenester for beskyttelse af
opfindelser, spredning af oplysninger og udnyttelse af forsknings­
resultater stilles til rådighed for de enkelte forsknings­
programmer.
Denne eksisterende tværgående foranstaltning kunne styrkes betydeligt
for en beskeden udgift set i forhold til det samlede forskningsbudget,
og de gavnlige virkninger heraf ville langt overstige disse omkost­
ninger«
De programmer, der er anfrirt under b) vil - navnlig af grunde, der har
at grire med kompetence, effektiv udnyttelse af bevillinger og reglerne
for budgettet - blive gennemfrirt af Kommissionens specialiserede tje­
nestegrene (som brir styrkes i passende omfang) i nært samarbejde med
ledere af FDTU-programmerne, forskere og opfindere, i egnede tilfælde
med teknisk stritte fra FFC samt med bistand fra eksterne eksperter,
der arbejder under kontrakt. Projekter for udnyttelse af resultater,
hvortil der kræves videreudvikling af opfindelser eller realisering af
demonstrationsanlæg, vil blive gennemfrirt af eksterne virksomheder i
henhold til kontrakt med Kommissionen.
1.2. Strategisk program for tværnationale foranstaltninger til fremme
af innovation og teknologioverfrirsel (SPRINT)
I de foreslåede ændringer af EØF-traktaten bekræftes det, at
"Fællesskabet sætter sig som mål at styrke det videnskabelige og
teknologiske grundlag for den europæiske industri og at fremme
udviklingen af dens internationale konkurrenceevne. I dette rijemed
opmuntrer Fællesskabet virksomhederne, herunder de mindre og
mellemstore virksomheder, forskningscentrene og universiteterne, i
deres indsats for forskning og teknologisk udvikling; det stritter
deres samarbejdsbestræbelser, idet det i særdeleshed sriger at grire det
muligt for virksomhederne fuldt ud at udnytte mulighederne i
Fællesskabets indre marked ...".
Derfor stilles der forslag om en tværgående foranstaltning med det
formål at udvikle en europæisk infrastruktur til stritte for innovation
og teknologioverfrirsel, som navnlig vil være til gavn for små og
mellemstore virksomheder.
7.1 - 3
Det er pavist, at små og mellemstore virksomheder ikke er i stand til
effektivt at udnytte forskningsresultaterne og udvikle nye produkter
og processer uden stritte i en infrastruktur, der på tværs af nationale
grænser giver dem adgang til den finansiering, den viden, den brede
vifte af rådgivningstjenester osv., som de har behov for. Det er i
denne forbindelse værd at huske på, at det også er påvist, at det
strirste innovationspotentiel netop findes i små og mellemstore
vi rksomheder.
Det er derfor fuldt ud i de små og mellemstore virksomheders
interesse, at denne infrastruktur kommer til at omfatte hele
Fællesskabet, fordi dette sætter dem i stand til at drage fordel af
det europæiske indre markeds strirrelse.
Dette tiltag består af tre dele:
1. Oprettelse af "personlige kontaktnet", dvs. oprettelse af tværna­
tionale forbindelser mellem de forskellige formidlere, der besidder
den viden, små og mellemstore virksomheder har brug for:
specialister i teknologioverfrirsel, handelskamre, teknologiforvalt­
ningskonsulenter, markedsfriringskonsulenter, formidlere af risiko­
villig kapital osv.
2. Udvikling af "instrumenter", der grir det muligt for små og mellem­
store vi rksomheder (eller de formidlere, der arbejder for dem) uden
vanskeligheder at opfylde deres behov for viden fra alle
medlemsstater: teknologi konferencer, systemer, hvor der kan hentes
oplysninger om teknikker, der kan fås licens på, om forskningslabo­
ratorier, der kan yde bistand, om hvilke tekniske standarder og
specifikationer der skal overholdes i de enkelte lande, om
forskningsrapporter, der udgives på nationalt plan, og som
indeholder oplysninger, der ville kunne udnyttes af industrien osv.
3. Systematisk samordning mellem medlemsstaterne af de foranstalt­
ninger, der skal træffes pa nationalt plan for at fremme forskning,
udvikling og teknologioverfrirsel ikke blot med det formål at sætte
de enkelte medlemsstater i stand til at drage fordel af hinandens
erfaringer, men også for at fremkalde ideer til nye foran­
staltninger, der kan iværksættes på fællesskabsplan.
Det er hensigten,^ at denne foranstaltning skal være en viderefrirelse
af det frirste treårige eksperiment, Ministerrådet traf afgrirelse om
den 25. november 1983, vedrrirende en "plan for transnational udvikling
af infrastruktur til stritte for innovation og teknologioverfrirsel".
Kommissionen har arbejdet ud fra denne plan i over to år. Erfaringerne
herfra bekræfter, at "infrastrukturmetoden" er afgrirende. Samtidig er
det blevet særdeles klart, at de vigtigste elementer i denne
infrastruktur er de tværnationale "personlige kontaktnet" og et
effektivt system for samordning mellem medlemsstaterne.
Det brir papeges, at denne samordning, foruden at den frirer til
udveksling af erfaringer, leverer feedback til "planen" og giver
stridet til, at der iværksættes nye specifikke foranstaltninger på
iællesskabsplan.
7.1 - 4
Denne foranstaltning kræver både, at
forundersøgelser eller pilotprojekter,
tværnational virksomhed i fuld skala pi
omkostningsdeling.
* *
★
Det skønnes, at gennemførelsen af disse aktiviteter vil stille krav om
finansielle ressourcer på mellem 80 og 150 mio ECU fordelt over
rammeprogrammets gyldighedsperiode. Yderligere midler til aktiviteter
i forbindelse med spredning og udnyttelse af forskningsresultater vil
komme fra enkeltprogrammer.
der gennemføres en række
og at der iværksættes
grundlag af kontrakter med
7.2 - 1
7.2. Kommunikations- og informationsnet samt videnskabelige databaser
a. Etableringen af kommunikations- og informationsnet, der omfatter hele
Europa, er et afgørende element på flere områder:
1. Styrkelse af den europæiske forskningsinfrastruktur:
Grundlæggende, teknologisk og teknisk forskning kræver gode edb-
baserede kommunikationsmedier, som kan hjælpe forskerne med
- selv om de befinder sig vidt forskellige steder at arbejde
effektivt ved hjælp af bedre og hurtigere adgang til relevante
informationskilder samt bedre kommunikation med andre forskere og
- at styrke grundforskningskapaciteten i Europa for at udnytte den
hurtigere end vores konkurrenter.
Oprettelsen af et europæisk integreret datamatnet skulle give
stødet til opdyrkning af forskernes bevidsthed om telekommuni­
kationens muligheder og intensivere samarbejdet mellem adskilte
nationale forskningsgrupper.
2. Forbedring af innovationsprocessen og -hastigheden, stimulering af
den industrielle udnyttelse af industriens resultater gennem de
forbindelser og broer, der oprettes mellem universiteter, indu­
strielle forskningscentre, standardiseringsspecialister og markeds-
føri ngsfolk.
3. Konsekvent gennemførelse af fælles europæiske standarder. (Desuden
skulle et europæisk datamatnet kunne modtage EARN-medlemmer, nar
EARN-nettet ikke længere støttes af IBM-midler.)
b. Målet er at tilvejebringe en fælles integreret infrastruktur for
datamatkommunikat ion med tilknyttede tjenester ved anvendelse af
offentlige datanet og oprettelse af indbyrdes forbindelser mellem
datamater og personer på universiteter såvel som akademiske, statslige
og industrielle forskningscentre. Dette vil gøre det muligt at
udveksle data, programmel, meddelelser og forskningsresultater over
hele Europa og at være fælles om udnyttelsen af store og dyre
ressourcer, som f.eks. viden-databaser, superdatamater, specialiserede
servicecentre for ekspertsystemer og kunstig intelligens.
Denne infrastruktur vil bygge på indsatsen for at udvikle og
gennemføre OSI-standarder og udbygge hurtige kommunikationstjenester
og/eller bredbåndstjenester i EF (inden for rammerne af ESPRIT og
RACE).
RARE-sammenslutningen (Réseaux Associés pour la Recherche Européenne),
som er oprettet i Kommissionens regie, sigter mod at tilvejebringe en
netinfrastruktur af høj kvalitet ved at udnytte de datatjenester, der
drives af teleselskaberne, til at støtte de forskningsmæssige og
akademiske bestræbelser på europæisk grundlag.
Det europæiske Forskningsnet (European Research Network - ERN) er et
andet vigtigt europæisk projekt, som Kommissionen er partner i, og som
har et lignende formål. Kommissionen drøfter i øjeblikket internt, i
hvilket omfang den skal deltage og bidrage.
Begrundelse for en EF-indsats:
- udnyttelse af hele EF's formåen inden for forskning og udvikling og
bidrag til oprettelsen af det europæiske forskerfællesskab,
- nødvendigheden af samordnet udvikling og gennemførelse af fælles
standarder (i samarbejde med CEPT),
- betydelige besparelser i forhold til en mangfoldighed af inkom­
patible nationale net opbygget med samme formål,
- forbedring af teknologioverførslen i hele Europa, herunder også til
små og mellemstore virksomheder og ugunstigt stillede regioner ved
at nedbryde geografiske hindringer for adgang til viden.
I denne meget foreløbige fase kunne man forestille sig et bidrag fra
Fællesskabet på omkring 20 mio ECU. Et første skøn over de faktiske
udgifter fra de forskellige nationale programmer i Fællesskabet ligger
i størrelsesordenen 80 mio ECU om aret.
Dertil kommer, at en del af det arbejde, der ikke indebærer FDTU,
gennemføres inden for rammerne af andre programmer, som f.eks. INSIS
og handlingsplanen for standardisering inden for informationsteknologi
og telekommunikation.
7.3 - 1
7.3. Sprogproblemer
a. Sproget er det vigtigste medium for menneskelig kommunikation og for
registrering af viden. For Fællesskabet med dets ni officielle sprog
opstår der to problemtyper, som begge er afgørende for dets succes,
måske endda for dets overlevelse:
- Flersprogethed: medlemmernes nationale og kulturelle identitet er
uadskilleligt forbundet med deres nationale (og regionale) sprog.
Det er derfor en pligt for Fællesskabet at sørge for, at alle
medlemmer kan kommunikere med Fællesskabets institutioner og med
hinanden på deres egne sprog uden diskrimination. Dette kræver
hurtige, billige og pålidelige oversættelses- og tolketjenester,
hvilket kun er opnåeligt ved omfattende anvendelse af avanceret
informationsteknik. Kun hvis sprogbarriererne overvindes effektivt
kan Europa håbe på at undgå både ekstern og intern sproglig og
kulturel kolonialisme, med alle de økonomiske følger heraf, og på at
give alle medlemmer lige muligheder.
- Sprogforståelse: Fællesskabets og dets medlemmer gør en betydelig
indsats for at indhente efterslæbet inden for avanceret informa­
tionsteknik, som anerkendes som en af hovedfaktorerne i fremtidig
økonomisk vækst. Avanceret informationsbehandling er et højt
prioriteret område inden for den informationstekniske forskning. Det
omfatter bl.a. videntekniske ekspertsystemer og skriftlig og
mundtlig kommunikation mellem menneske og maskine. Eftersom langt
størstedelen af al menneskelig viden registreres og kommunikeres på
naturligt sprog, afhænger teknikkens succes i sidste ende af vores
evne til at gøre denne informationskilde tilgængelig for avancerede
informationssystemer og til at meddele den foreliggende viden til
brugerne på deres eget sprog.
Vores konkurrenter i USA og Japan lægger stor vægt på forståelse af
naturligt sprog i deres respektive IT-programmer. Sammen med
materiellet eksporterer de i stigende omfang komponenter, der opererer
med naturligt sprog (mest på engelsk), som f.eks. tekstbehandlings­
anlæg, databaser, ta legeneratorer osv. På spil står ikke blot
Fællesskabets konkurrenceevne i den hurtigt voksende sprogbranche, men
i sidste ende dets særlige identitet. Den flersprogede dimension og
den hidtidige indsats både på fællesskabsplan og i de enkelte lande
har givet Europa et vist forspring frem for konkurrenterne på dette
område. Dette forspring må fastholdes og forøges gennem en samordnet
indsats fra alle berørte parter.
b. Det langsigtede mål for et forsknings- og udviklingsprogram på
fællesskabsniveau (samordnet med nationale programmer) er at udvikle
metoder, redskaber, teknikker, videnbaser og systemprototyper, som kan
komme til at danne grundlaget for udviklingen af en selvstændig og
stærk europæisk sprogbranche. Hovedmotiveringen for en indsats fra
Fællesskabets side er den omstændighed, at de grundproblemer, der skal
løses - som f.eks. analyse og syntese af skrevet og talt sprog,
sammenføjning af sprogmoduler og informationssystemer osv. - i stor
udstrækning er fælles for alle sprog og kræver fælles løsninger. Disse
fælles metoder og redskaber bør anvendes af medlemsstaterne (i
samarbejdsprojekter) til at skabe en- og flersprogede analyse- og
syntesemoduler, som derefter kan integreres i en mangfoldighed af
(prototypen) anvendelsessystemer.
7.3 - 2
Mange af problemerne stiller krav om en langsigtet grundlæggende
forskningsindsats og vil sandsynligvis ikke blive Idst fuldt ud i
dette århundrede, men for arbejdet i perioden 1987-1991 er der
fastlagt følgende konkrete hovedlinjer:
- Færdiggørelse inden 1990 af en første prototype på et flersproget
oversættelsessystem (EUROTRA), som kan operere med alle officielle
fællesskabssprog inden for et begrænset emneområde og med et
begrænset antal teksttyper. EUROTRA blev godkendt af Rådet i
november 1982 (5 1/2 år, 16 mio ECU). Efter Spaniens og Portugals
tiltrædelse har Kommissionen foreslået, at programmet forlænges med
1 1/2 år og tilføres yderligere bevillinger på 11 mio ECU for at
dække stigningen i antallet af sprog fra 7 ti l 9 (og antallet af
sprogpar fra 42 til 72).
- Støtte til industriel udvikling af et automatisk oversættelses-
system, som kan anvendes inden for mange forskellige områder og.
miljøer (fællesskabsinstitutioner, industri, handel, tjenesteydel­
ser, information og dokumentation). Forberedelsen af dette program
bør starte i 1988 og programmet selv i 1990 (EUROTRA II).
- Udvikling af metoder og redskaber til genanvendelse af leksikalske
ressourcer i datamatiserede anvendelser og udarbejdelse af
standarder for leksikalske og terminologiske data (LEXTERM). Denne
foranstaltning bør også omfatte støtte til opbygning af nationale
terminologier på områder, hvor de savnes (forberedelsesfase 1987,
udføre Ise 1989).
- Langsigtet grundlæggende forskning med henblik på næste generation
af maskinoversættelsessystemer af høj kvalitet og andre systemer til
behandling af naturligt sprog. Denne forskning bør omfatte
avancerede semantiske metoder, faglig ekspertviden, følgeslutnings-
teknikker, sammenkobling af sprogbehandlingsmoduler med informa­
tions- og ekspertsystemer, taleanalyse og talesyntese (EUROTRA III).
c. EUROTRA-projektets organisering som et decentraliseret samarbejde har
vist sig hensigtsmæssigt, idet det fungerede som en stimulerende og
katalyserende faktor. Men den afslørede også, at forskningen og
udviklingen inden for sprogproblemer på nationalt plan var præget af
en vis strukturel svaghed, som i et par tilfælde førte til betydelige
forsinkelser med igangsætningen af de nationale bidrag til programmet.
Navnlig er målorienteret kontraktforskning utilstrækkeligt organiseret
i mange af medlemsstaterne, og fremtidige programmer bør bidrage til
at forbedre strukturerne og til at uddanne fagfolk.
d. Alle projekter tænkes gennemført som aktioner med omkostningsdeling.
Projekter, der overvejende er forskningsorienterede, bør finansieres
af den offentlige sektor (bidrag fra Fællesskabet og medlemslandene),
medens der til projekter med en klar udviklingskomponent bør forventes
bidrag fra den private sektor.
e. Den samlede indsats skønnes at løbe op i omkring 280 mio ECU, hvortil
Fællesskabet skulle bidrage med mellem 80 og 100 mio ECU, medlemssta­
terne med 80 mio ECU og den private sektor med 110 mio ECU. Dette
niveau for Fællesskabets indsats ville udgøre mellem 15 og 20% af den
nuværende samlede offentlige indsats fra medlemsstaternes side.
7.4 - 1
7.4. Prognoser, vurdering og statistiske redskaber
7.4.1. Prognoser (FAST)
a. Prognosticering og vurdering af de følger, Langsigtede videnskabelige
og teknologiske ændringer har på medlemsstaternes økonomiske og
sociale udvikling, er et af Kommissionens vigtigste redskaber, når det
gælder om at opstille nye mål og nye prioriteter inden for teknologisk
forskning og udvikling.
b. Under udførelsen af FAST II er der opstået en helt ny generation af
forsknings- og udviklingsprogrammer og forsknings- og udviklingsaktio­
ner (ESPRIT, RACE, BRITE, CUBE, STIMULATION ...), hvorved Kommis­
sionens mulighed for at analysere langsigtede videnskabelige og
teknologiske udviklinger og på denne baggrund fastlægge strategiske
retningslinjer er blevet forøget.
Desuden er der andre af Kommissionens tjenestegrene (navnlig general­
direktoratet for beskæftigelse, sociale anliggender og uddannelse),
som beskæftiger sig mere indgående og mere systematisk med de
teknologiske ændringer og deres økonomiske og sociale følger. Hertil
kommer, at Europa-Parlamentet i 1985 besluttede at oprette et
parlamentskontor for vurdering af videnskabelige og teknologiske valg.
FAST-programmet vil således ikke længere være det eneste organ i
Kommissionen og Fællesskabets institutioner, hvor der foretages
prognosticering og vurdering af videnskabelige og teknologiske
spørgsma l.
Også i medlemstaterne vises der fra både de udøvende (regeringerne) og
lovgivende (parlamenterne) myndigheders side fornyet interesse for
analyse af den videnskabelige og teknologiske udviklings langsigtede
samfundsmæssige følger.
Disse nye udviklinger kræver derfor:
1. at FAST-programmets særlige rolle styrkes
2. at der lægges nye retningslinjer for FAST's forskningsmetoder og
arbejdsområder.
c. Ad 1. Styrkelse af FAST-programmets særlige rolle på baggrund af de
nye forhold i Kommissionen og de seneste udviklinger i
medlemsstaterne.
Det vil sige:
- øget vægt på hele spektret af teknologiske "familier",
herunder navnlig muligheden for på længere sigt at integrere
dem (IT-udstyr og bioteknologi, optoelektronik, IT-automati-
sering og udstyr osv.) og på de følger, dette vil få for
Europas forsknings- og udviklingsstruktur, dets industri og
uddannelsessystemer
7.4 - 2
- diget indsats for at vurdere fdigerne af nye videnskabsområder
og nye teknologianvendelser
- øget vægt på "netværksmetoden", når det drejer sig om at samle
de prognoser og analyser, som udarbejdes i Kommissionen,
fællesskabsinstitutionerne og medlemsstaterne, og om at sam­
menarbejde resultaterne til videnskabs- og teknologipolitiske
valgmuligheder.
Ad 2. Fastlæggelse af nye retningslinjer for forskningsmetoder og
arbejdsområder:
Det vil s i g e :
- forbedring og variering af de egentlige redskaber (informa­
tionsdatabaser, hjælpefunktioner og ad hoc europæiske "obser­
vationsposter"), således at ændringerne i det videnskabelige
og teknologiske system bedre kan observeres og analyseres.
- større opmærksomhed over for langtidsfaktorer og dynamiske
faktorer i forbindelse med fornyelses-, overførsels- og
spredningsprocesser
- mere systematiske undersøgelser af verdensudviklingen og
videnskabens og teknologiens problemer og perspektiver på
baggrund af den voksende internationalisering af økonomien,
teknologien og forskningen og udviklingen
- styrkelse af forbindelserne med producenter og brugere af nye
anvendelser inden for videnskab og teknologi i nøje samarbejde
med IRIS.
d. Arbejdet vil blive udført som aktion med omkostningsdeling, således
som det har været tilfældet, lige siden FAST blev påbegyndt.
e. Det beløb, som kræves til denne aktion i tidsrummet 1987-91, anslås
til mellem 15 og 18 mio ECU.
7.4.2. Vurdering
a. En nøje gennemgang af de videnskabelige aktiviteter er nødvendig, ikke
blot for at udvikle en mere effektiv videnskabspolitik men også for at
sikre, at samfundet som sådant, i en periode med voksende
ansvarlighedskrav, får den nødvendige sikkerhed for, at de offentlige
midler, som bruges på forskning, bidrager effektivt til
virkeliggørelse af de sociale og økonomiske mål. Fællesskabet og dets
medlemsstater har opstillet. Den voksende bevidsthed om forskningens
og udviklingens betydning for den økonomiske vækst har desuden ført
til en stigende anerkendelse af det værdifulde i at foretage en
vurdering af forskningen og udviklingen. Beviset herpå er den
interesse, som vises af medlemsstaterne og af en række internationale
organisationer, som f.eks. FN og OECD.
b. I tidsrummet 1987-91 vil Kommissionen fortsat følge principperne i den
aktionsplan for vurdering af Fællesskabets forskning og udvikling, som
blev godkendt af Rådet den 28. juni 1983. Vurderingen gælder hver
7.4 - 3
enkelt aktivitet og udføres tilstrækkelig tidligt til, at den kan
danne grundlag for udarbejdelsen af det næste program. Den anvendte
metode bygger pi "jævnbyrdig vurdering", som foretages af eksterne,
uafhængige ekspertgrupper, idet kvantitative indikatorer dog også
inddrages, når det er muligt.
For at denne aktivitet kan udføres effektivt, vil Kommissionen fremme
forskning på dette område i Fællesskabet og fortsætte sine
bestræbelser på at udvikle formålstjenlige vurderingsmetoder og for at
oprette et vurderingsnet for hele Fællesskabet.
c. Vurderingsteknikkerne vil blive præget af, at der i Fællesskabets
forskning og udvikling lægges stadig større vægt på programmer, som
bidrager til den industrielle konkurrencedygtighed. Det betyder, at
der vil blive gjort en særlig indsats for at analysere alle forhold,
som bidrager til industriel fornyelse og konkurrencedygtighed.
Flere medlemsstater har gentagne gange understreget, at vurderingen af
Socio-økonomiske følger er yderst vigtig. En gennemgribende behandling
af dette forhold kræver, at vurderingen foretages på et mere
omfattende grundlag, end det hidtil har været tilfældet.
d. Det beløb, som kræves til vurderingsaktiviteter i tidsrummet 1987-91,
anslås til mellem 10 og 12 mio ECU.
7.4.3. Statistiske redskaber
a. Det er af afgørende betydning, at prognoserne og vurderingerne kan
støtte sig på omfattende statistiske databaser. En sådan støtte består
ikke blot af dataene selv, men bør også søge at inddrage
datairidsamlernes og databrugernes ekspertise. Støtten bør udvikles som
videnbaserede ekspertsystemer. Formålet med sådanne systemer er at
forbedre de statistiske informationers produktivitet ved at øge deres
værdi for brugerne.
b. Denne aktivitet bør omfatte en tilbundsgående undersøgelse af de
grundlæggende problemer i forbindelse med konstruktion af ekspert­
systemer på det statistiske område, forslag til standarder, som skal
sikre, at fremtidigt arbejde inden for dette områder er kompatibelt,
samt fuldstændige prototypesystemer, som er konstrueret til brug inden
for udvalgte områder. Foruden de særlige resultater på det statistiske
område vil der blive gjort mere alment anvendelige erfaringer, som vil
have betydning, når det gælder den mere generelle forskning i
udvikling af ekspertsystemer.
En fællesskabsindsats, som kan skabe det almindelige samlingsgrundlag,
er nødvendig for at koordinere og styrke de bestræbelser, der nu
udføres spredt af nogle få medlemsstater, og for at udvikle fælles
standarder, hvormed ensartet brug af disse nye redskaber kan fremmes.
c. Denne nye fællesskabsaktivitet bør udføres ved hjælp af projekter med
omkostningsdeling og vil kræve et beløb på henved 5 mio ECU i tidsrum­
met 1987-91. Dette svarer til 5-10% af medlemsstaternes finansielle
indsats på dette område.
7.5 - 1
7.5. Internationalt samarbejde
a. En mere aktiv videnskabelig indsats i udviklingslandene er ved at
blive et vigtigt led i Fællesskabets strategi. Her kan en
hensigtsmæssig linje kun fastlægges på grundlag af en udførlig viden
om de pågældende partneres behov. En virkelig overførsel af teknologi
til udviklingslandene kan kun finde sted, hvis samarbejdet mellem
Europa og disse lande udbygges.
Øgede videnskabelige forbindelser med alle lande fører økonomiske
muligheder med sig ved at åbne nye eksportmarkeder, og samtidig kan
der ydes større bistand, efterhånden som de fattigere befolkninger
udvikler sig.
De enkelte lande i Europa har et bemærkelsesværdigt videnskabeligt og
teknologisk potentiel til deres rådighed. Imidlertid vil kun en samlet
indsats sætte Fællesskabet i stand til at besvare udviklingslandenes
voksende krav om samarbejde.
Videnskabeligt og teknisk samarbejde bliver i stadig større grad
hovedhjørnestenen i de samarbejdsaftaler, Fællesskabet indgår med
tredjelande. De industrialiserede lande, navnlig EFTA-landene, nærer
et stærkt ønske om at gå sammen med Fællesskabet for at øge deres
videnskabelige potentiel og for at kunne udnytte de ressourcer, en
forskningsindsats kræver, rationelt.
Udviklingslandene ser på deres side hen til Fællesskabet for at få den
videnskabelige og tekniske bistand, som er så nødvendig for at fremme
udvi kli ngen.
b. Der blev i 1984 på grundlag af beskedne bevillinger iværksat en
fællesskabsaktion til støtte for videnskabeligt og teknisk samarbejde
med industrialiserede lande og udviklingslande, nærmere betegnet
ikke—associerede tredjelande. Disse videnskabelige og tekniske
aktioner tager sigte på at styrke samarbejdet inden for andre dele af
Fællesskabets politik ved at give det en mere generel ramme.
Formålene med internationalt videnskabs- og teknologisamarbejde og de
metoder, det udføres efter, er forskellige, alt efter om arbejdet
gælder udviklingslande eller industrialiserede lande.
1. For udviklingslandenes vedkommende tager disse aktioner sigte at
supplere forsknings- og udviklingsprogrammet "videnskab og tekno­
logi for udvikling" (se pkt. 5) eller forberede fremtidige forsk­
nings- og udviklingsprogrammer.
Dette mål skal først og fremmest nås ved hjælp af følgende:
- hjælp til udarbejdelse af forskningsprogrammet^
- uddannelse af videnskabsmænd,
- udveksling af oplysninger,
- afholdelse af fælles seminarer, workshops og konferencer,
- oprettelse af forskningsnet mellem institutter i Europa og den
tredje verden,
- fælles forskning.
2. Videnskabeligt og teknologisk samarbejde med industrialiserede
lande tager derimod fortrinsvis sigte på at øge udvekslingen af
oplysninger og videnskabeligt personale mellem Fællesskabet og
disse lande. Formålet hermed er:
- at øge forskningskapaciteten,
- at reducere forskningsomkostningerne,
- at undgå overlapning mellem forskningsaktiviteter,
- at koordinere det pågældende arbejde.
De vigtigste af de aktioner, som udfares til dette formål, er
folgende:
- udveksling af oplysninger,
- seminarer, workshops,
- afholdelse af fælles møder,
- besøg, uddannelses- og orienteringsophold,
- fælles projekter og udveksling af forskere.
Hvor det drejer sig om europæiske lande uden for EF, suppleres
disse aktioner ved direkte deltagelse i Fællesskabets forsknings-
og udviklingsprogrammer.
De områder, som omfattes af dette nye initiativ, er yderst forskellige
og varierer alt efter behov og fælles interesser. Landbrug, miljø og
ny teknologi er de sektorer, hvor det største antal forskningsaktioner
er blevet påbegyndt, navnlig i udviklingslandene. Samarbejdet med
industrialiserede lande koncentrerer sig derimod om mere avancerede
teknologier og grundforskning.
Samarbejdsemnerne fastlægges i samråd med partnerne, og finansieringen
deles efter gensidig aftale. Delingen afhænger normalt af det pågæl­
dende lands udvikling, navnlig dets videnskabelige udvikling, og dets
finansielle kapacitet. For nogle udviklingslandes vedkommende (Kina,
ASEAN-staterne, Indien, Brasilien, Mexico osv.) er finansieringen, i
alt fald til at begynde med, næsten udelukkende blevet overtaget af
Fællesskabet.
Tendensen er imidlertid nu, at bistand skal afløses af virkeligt
samarbejde, og at udviklingslandene skal påtage sig en vis procentdel
af omkostningerne i forbindelse med de pågældende forsknings­
aktiviteter. Dette betyder bl.a., at det antal aktiviteter, som kan
udføres, bliver større.
Det vigtigste administrative og budgetmæssige grundlag, hvorpå
udvidelse af dette internationale samarbejde skal bygge, er oprettelse
af fælles fonde med vore partnere og afslutning af rammekontrakter.
For at efterspørgslen på videnskabeligt samarbejde, som utvivlsomt vil
vokse betydeligt, ikke mindst i forbindelse med den seneste
associering af latinamerikanske lande (og som følge af Spaniens og
Portugals indtræden i Fællesskabet), kan efterkommes, må der stilles
betydelige bevillinger til rådighed. Hvis en fællesskabsaktion, som
tager hensyn til de behov, der skal opfyldes, og de mål, der skal nås,
skal kunne være af nogen betydning, må der for tidsrummet 1987-91
kunne påregnes et anslået beløb på mellem 50 og 60 mio ECU.


Full & Egal Universal Law Academy