RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
19. februar 2004
Sag T-19/03
Spyridoula Konstantopoulou
mod
De Europæiske Fællesskabers Domstol
»Tjenestemænd – generel udvælgelsesprøve – ikke adgang til de mundtlige prøver«
Fuldstændig gengivelse på fransk II - 0000
Angående: Påstand om annullation af udvælgelseskomitéens afgørelse af 23. oktober 2002 om ikke at give sagsøgeren adgang til de mundtlige prøver i forbindelse med den almindelige udvælgelsesprøve nr. CJ/LA/14.
Udfald: De Europæiske Fællesskabers Domstol frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – afslag på ansøgning – begrundelsespligt – rækkevidde – overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 6)
2. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes kvalifikationer – udvælgelseskomitéens skøn – afgørelse om ikke-optagelse på egnethedslisten – begrundelsespligt – rækkevidde
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)
3. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – vurdering af ansøgernes kvalifikationer – udvælgelseskomitéens skøn – domstolskontrol – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 5)
4. Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – nærmere bestemmelser for og indhold af prøverne – bedømmelsesmetoder – udvælgelseskomitéens skøn – domstolskontrol – grænser
(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)
1. Pligten til at begrunde en bebyrdende afgørelse har til formål dels at give afgørelsens adressat oplysninger, der er tilstrækkelige til at fastslå, om afgørelsen er korrekt, dels at muliggøre en domstolskontrol.
Hvad angår afgørelser truffet af en udvælgelseskomité må hensynet til opfyldelsen af begrundelsespligten dog afvejes med hensynet til en overholdelse af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde. Princippet er til hinder for, dels at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes. Der må herefter ved kravet om, at en udvælgelseskomités afgørelser skal begrundes, tages hensyn til karakteren af det pågældende arbejde.
En udvælgelseskomités arbejde består i almindelighed af mindst to adskilte stadier, nemlig for det første vurderingen af ansøgningerne for at udskille de ansøgere, der skal gives adgang til udvælgelsesprøven, og for det andet vurderingen af ansøgernes egnethed til at beklæde stillingerne med henblik på at opstille en liste over egnede ansøgere. Hvad angår det andet stadium af udvælgelseskomitéens arbejde er dette først og fremmest af sammenlignende karakter og er af denne grund omgærdet med den fortrolighed, der er forbundet med en udvælgelseskomités arbejde.
De bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomitéen fastlægger forud for prøverne, er en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer. Sådanne kriterier har til formål i ansøgernes interesse at sikre en vis ensartethed i forbindelse med komitéens bedømmelser, navnlig i tilfælde, hvor der er et stort antal ansøgere. Disse kriterier er derfor på samme måde som komitéens bedømmelser omfattet af princippet om den fortrolige karakter af udvælgelseskomitéens arbejde.
Udvælgelseskomitéens sammenlignende bedømmelser afspejles i de karakterer, som komitéen giver ansøgerne. Disse karakterer er udtryk for de vurderinger, der anlægges af de enkelte ansøgere. Når henses til den fortrolighed, der bør være forbundet med udvælgelseskomitéens arbejde, udgør en meddelelse om de for de forskellige prøver opnåede karakterer en tilstrækkelig begrundelse af komitéens afgørelser. En begrundelse af denne art strider ikke mod ansøgernes rettigheder. En sådan begrundelse gør det muligt at få kendskab til den vurdering, der er blevet anlagt af ansøgernes præstationer, og skaber grundlag for, at ansøgerne i givet fald kan få klarlagt, at de ikke har opnået det antal point, der efter meddelelsen om udvælgelsesprøven kræves for at få adgang til visse prøver eller til samtlige disse.
(jf. præmis 26-33)
Henvisning til: Domstolen, 26. november 1981, sag 195/80, Michel mod Parlamentet, Sml. s. 2861, præmis 22; Domstolen, 4. juli 1996, sag C-254/95, Parlamentet mod Innamorati, Sml. I, s. 3423, præmis 23-25 og 28-32; Retten, 25. juni 2003, sag T-72/01, Pyres mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 63, 65 og 66.
2. Henset til, at udvælgelseskomitéen har et vidt skøn ved bedømmelsen af resultaterne af prøver i forbindelse med en udvælgelsesprøve, kan en udvælgelseskomité, når den begrunder, hvorfor en ansøger ikke har bestået en prøve, ikke være forpligtet til nærmere at angive, hvilke af ansøgernes svar der var fundet at være utilstrækkelige, eller til at forklare, hvorfor disse svar var fundet utilstrækkelige. Det er ikke nødvendigt at angive en så detaljeret begrundelse.
(jf. præmis 34)
Henvisning til: Retten, 14. juli 1995, sag T-291/94, Pimley-Smith mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 209, og II, s. 637, præmis 63 og 64; Retten, 27. marts 2003, sag T-33/00, Martínez Páramo m.fl. mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 52.
3. De vurderinger, som en udvælgelseskomité foretager, når den bedømmer ansøgernes kundskaber og kvalifikationer, har karakter af en sammenligning. Disse vurderinger samt de afgørelser, hvorved udvælgelseskomitéen fastslår, at en ansøger ikke har bestået en prøve, er udtryk for en værdiladet vurdering af ansøgerens præstation ved prøven. De indgår derfor i det vide skøn, som tilkommer en udvælgelseskomité, og kan ikke efterprøves af Fællesskabets retsinstanser, medmindre der er sket en åbenbar tilsidesættelse af de regler, som gælder for udvælgelseskomitéens arbejde.
(jf. præmis 43)
Henvisning til: Pimley-Smith mod Kommissionen, præmis 63; Retten, 17. september 2003, sag T-233/02, Alexandratos og Panagiotou mod Rådet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis.
4. Udvælgelseskomitéen har et vidt skøn med hensyn til de nærmere bestemmelser for og det detaljerede indhold af prøverne i en udvælgelsesprøve. Fællesskabets retsinstanser kan kun efterprøve de nærmere bestemmelser vedrørende en prøves forløb i det omfang, det er nødvendigt for at sikre ligebehandling af ansøgerne og objektivitet i valget mellem disse. Det tilkommer kun Fællesskabets retsinstanser at efterprøve det detaljerede indhold af en prøve, såfremt denne går ud over den i meddelelsen om udvælgelsesprøven fastsatte ramme eller ikke er i overensstemmelse med formålet med prøven eller udvælgelsesprøven.
Det samme gælder hvad angår de bedømmelsesmetoder, som udvælgelseskomitéen har valgt. De kan som følge heraf kun efterprøves i det omfang, det er nødvendigt for at sikre ligebehandling af ansøgerne og objektivitet i valget mellem disse.
(jf. præmis 48 og 60).
Henvisning til: Domstolen, 24. marts 1988, sag 228/86, Goossens mod Kommissionen, Sml. s. 1819, præmis 14; Retten, 7. februar 2002, sag T-193/00, Felix mod Kommissionen, Sml. Pers. A-1, s. 23, og II, s. 101, præmis 35; Retten, 30. september 2003, sag T-214/02, Martínez Valls mod Parlamentet, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis.
Top