Avis juridique important
DOMSTOLENS DOM AF 18. MAJ 1994. - CODORNIU SA MOD RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION. - ANNULLATIONSSOEGSMAAL - FORORDNING - FYSISKE OG JURIDISKE PERSONER - BETINGELSER FOR ANTAGELSE TIL REALITETSBEHANDLING - BETEGNELSE AF MOUSSERENDE VINE - BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF BENAEVNELSEN "CREMANT". - SAG C-309/89.
Samling af Afgørelser 1994 side I-01853
svensk specialudgave side I-00141
finsk specialudgave side I-00177
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
1. Annullationssoegsmaal ° fysiske og juridiske personer ° retsakter som beroerer dem umiddelbart og individuelt ° forordning, hvorefter anvendelsen af benaevnelsen "crémant" forbeholdes mousserende vine der produceres i to bestemte medlemsstater ° indehaver af et varemaerke, hvori denne benaevnelse indgaar og benyttes traditionelt for mousserende vine fremstillet i en anden medlemsstat
(EOEF-traktaten, art. 173, stk. 2)
2. Landbrug ° faelles markedsordning ° forskelsbehandling af producenter eller forbrugere ° betegnelse og praesentation af vine ° anvendelse af benaevnelsen "crémant" forbeholdt mousserende kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsomraade, der er fremstillet paa grundlag af en saerlig metode i to medlemsstater ° forbud mod anvendelse af benaevnelsen paa vine, der er fremstillet paa grundlag af samme metode i en anden medlemsstat, hvor den dog traditionelt er blevet benyttet ° ulovlighed
[EOEF-traktaten, art. 7, stk. 1, og art. 40, stk. 3, andet afsnit; Raadets forordning nr. 3309/85, art. 6, stk. 5a, litra b), og Raadets forordning nr. 2045/89, art. 1, nr. 2, litra c)]
Sammendrag1. Ud fra de i traktatens artikel 173, stk. 2, opstillede kriterier, har en forordningsbestemmelse, hvorefter anvendelsen af benaevnelsen "crémant" forbeholdes mousserende kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsomraade, der er fremstillet paa saerlig maade i to medlemsstater, efter sin art og raekkevidde almengyldig karakter, idet den finder anvendelse paa de paagaeldende erhvervsdrivende i almindelighed, men dette udelukker dog ikke, at den individuelt vil kunne beroere visse af dem. Saaledes er en virksomhed, der er hjemmehoerende i en tredje medlemsstat, som fremstiller og markedsfoerer mousserende kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsomraade, og som lang tid foer vedkommende forordnings vedtagelse i denne stat har registreret et ordmaerke, hvori denne benaevnelse indgaar, og har benyttet det baade foer og efter registreringen, i en situation, der i forhold til naevnte forordningsbestemmelse adskiller det fra alle andre erhvervsdrivende, idet denne bestemmelse hindrer det i at anvende sit ordmaerke.
2. Det i traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, indeholdte principielle forbud mod forskelsbehandling af Faellesskabets producenter eller forbrugere, som ogsaa omfatter forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet, jf. artikel 7, stk. 1, i traktaten, kraever, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre der foreligger en objektiv begrundelse herfor. Heraf foelger, at betingelserne for produktion eller forbrug kun kan vaere forskellige, saafremt der foreligger objektive kriterier herfor, som sikrer en forholdsmaessig fordeling af fordele og ulemper mellem de beroerte, uden at der sondres mellem medlemsstaternes territorier.
Artikel 1, nr. 2, litra c), i forordning nr. 2045/89, hvorved der indsaettes et stk. 5a, litra b), i artikel 6, i forordning nr. 3309/85 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af mousserende vine og vine tilsat kulsyre, hvorefter anvendelsen af benaevnelsen "crémant" forbeholdes vine, der er fremstillet i to medlemsstater, hvorved anvendelsen af naevnte benaevnelse for mousserende vine, der er fremstillet paa samme maade i en tredje medlemsstat, og som saelges under et i sidstnaevnte stat registreret ordmaerke, hvori denne benaevnelse indgaar, behandler ens situationer forskelligt. Det forhold, at denne benaevnelse er forbeholdt vine, der er fremstillet i to medlemsstater, kan ikke gyldigt begrundes med, at der har vaeret tale om en udnyttelse af benaevnelsen paa traditionelt grundlag, idet der herved laegges hindringer i vejen for en traditionel udnyttelse af benaevnelsen for vine af samme type i den tredje medlemsstat, eller med, at en angivelse af navnet paa et dyrkningsomraade forekommer sammen med den omhandlede benaevnelse, idet denne foerst og fremmest tildeles paa grundlag af fremstillingsmetoden, men ikke paa grundlag af dyrkningsomraadet. Denne forskelsbehandling er altsaa ikke objektivt begrundet, og naevnte bestemmelse skal derfor annulleres.
Dommens præmisser1 Ved staevning indgivet til Domstolens Justitskontor den 9. oktober 1989 har selskabet Codorníu SA (herefter benaevnt "Codorníu") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, anlagt sag med paastand om annullation af artikel 1, nr. 2, litra c), i Raadets forordning (EOEF) nr. 2045/89 af 19. juni 1989 om aendring af forordning (EOEF) nr. 3309/85 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelse og praesentation af mousserende vine og vine tilsat kulsyre (EFT L 202, s. 12), for saa vidt som der herved er indsat et stykke 5a, litra b), i artikel 6 i Raadets naevnte forordning (EOEF) nr. 3309/85 af 18. november 1985 (EFT L 320, s. 9).
2 Raadet vedtog forordning nr. 3309/85 med hjemmel i artikel 54, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 337/79 af 5. februar 1979 om den faelles markedsordning for vin (EFT L 54, s. 1), hvorefter der skal fastsaettes almindelige regler for betegnelser og praesentation af vinavlsprodukter.
3 I forordning nr. 3309/85 gennemfoeres der en sondring mellem de obligatoriske angivelser, der er noedvendige for at identificere mousserende vin, og de valgfrie angivelser, som har til formaal at praecisere et produkts saerlige kendetegn eller give det en tilstraekkelig specifik beskrivelse i forhold til de oevrige produkter inden for samme kategori, der konkurrerer med det paa markedet. Selv om det i princippet blev overladt til de beroerte parter selv at vaelge, hvilke angivelser de oenskede at anvende, blev der for at skabe forudsaetninger for fortsat loyal konkurrence paa markedet for mousserende vine udstedt specielle regler for anvendelsen af visse saerlige prestigegivende valgfrie angivelser, der kan tilfoere et produkt en oeget vaerdi.
4 Ifoelge artikel 6, stk. 4, foerste afsnit, i forordning nr. 3309/85, som aendret ved artikel 1, nr. 2, litra d), i naevnte forordning nr. 2045/89, kan benaevnelserne "gaering paa flaske efter den traditionelle metode", "traditionel metode", "klassisk metode" eller "klassisk traditionel metode" samt oversatte benaevnelser for disse udtryk kun anvendes som betegnelse for mousserende kvalitetsvine fra et bestemt dyrkningsomraade (herefter benaevnt "mkvbd"), der opfylder de i stk. 4, andet afsnit, opstillede betingelser. Efter dette andet afsnit kan en af de omhandlede benaevnelser kun anvendes paa en vin, saafremt denne er gjort mousserende ved en paafoelgende gaering paa flaske, i mindst ni maaneder fra cuvéens fremstilling uden afbrydelse er forblevet i kontakt med baermen og har befundet sig i samme virksomheds anlaeg og er skilt fra baermen ved degorgering.
5 Forordning nr. 2045/89 indeholder bestemmelser til udfyldning af forordning nr. 3309/85, navnlig for saa vidt angaar de former for mkvbd, der er omhandlet i Raadets forordning (EOEF) nr. 823/87 af 16. marts 1987 om kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsomraader (EFT L 84, s. 59).
6 I foerste betragtning til forordning nr. 2045/89 udtales det, at der for at lette salget af visse mousserende vine boer gives fabrikanten stoerre valgmuligheder med hensyn til oplysninger paa etiketten, hvorved det praeciseres, at der er tale om mousserende kvalitetsvin, som er fremstillet ved gaering paa flaske efter den traditionelle metode.
7 Ifoelge tredje betragtning til forordning nr. 2045/89 skulle angivelsen "crémant" forbeholdes visse mkvbd, der fremstilles i Frankrig og i Luxembourg, for at beskytte denne traditionelle angivelse, der i disse to medlemsstater anvendes som betegnelse for produkttyper af ganske bestemt herkomst.
8 I overensstemmelse hermed er der ved artikel 1, nr. 2, litra c), i forordning nr. 2045/89 (herefter benaevnt "den anfaegtede bestemmelse") i artikel 6 i forordning nr. 3309/85 blevet indsat et nyt stk. 5a, der har foelgende ordlyd:
"Med hensyn til mkvbd, som opfylder de i stk. 4, andet afsnit, fastsatte betingelser, forbeholdes benaevnelserne:
...
b) 'crémant' mkvbd, fremstillet i Frankrig eller i Luxembourg:
° som den medlemsstat, hvori fremstillingen har fundet sted, har tildelt denne benaevnelse, idet benaevnelsen er forbundet med navnet paa det bestemte dyrkningsomraade, og
° som er fremstillet under overholdelse af de saerlige regler, der er fastsat af den paagaeldende medlemsstat vedroerende disse vines fremstilling.
Benaevnelsen 'crémant' paa fransk eller i oversaettelse kan dog igennem fem produktionsaar anvendes til betegnelse af en mousserende vin, der traditionelt betegnes saaledes pr. 1. september 1989."
9 Forordning nr. 2045/89 traadte i kraft den 1. september 1989, jf. forordningens artikel 2.
10 Codorníu er et spansk selskab, der producerer og forhandler mkvbd. Selskabet er indehaver af det spanske ordvaremaerke "Gran Crémant de Codorníu", som det har anvendt som betegnelse for en af dets mkvbd siden 1924. Codorníu er Faellesskabets stoerste producent af mkvbd, som udtrykket "crémant" indgaar i betegnelsen af. Andre producenter i Spanien anvender ogsaa benaevnelsen "Gran Crémant" som betegnelse for deres mkvbd.
11 Codorníu er af den opfattelse, at den anfaegtede bestemmelse er ulovlig og har derfor anlagt naervaerende sag.
12 Raadet har paastaaet sagen afvist under henvisning til artikel 91, stk. 1, foerste afsnit, i Domstolens procesreglement. Domstolen har ved kendelse af 5. december 1990 i medfoer af procesreglementets artikel 91, stk. 4, henskudt formalitetsspoergsmaalet til afgoerelse i forbindelse med sagens realitet.
13 Domstolen har ved kendelse af 31. januar 1990 givet Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for sagsoegtes paastande, jf. procesreglementets artikel 93, stk. 1 og 2.
Formaliteten
14 Raadet har til stoette for afvisningspaastanden gjort gaeldende, at det ikke vedtog den omtvistede bestemmelse paa grundlag af forhold, der saerligt vedroerte et bestemt antal producenter, men paa grundlag af et politisk valg for vinmarkedet, der tog sigte paa et bestemt produkt. I henhold til den omtvistede bestemmelse er anvendelsen af benaevnelsen "crémant" forbeholdt mkvbd, der er produceret paa saerlig maade i visse medlemsstater. Der er derfor tale om en regel, der finder anvendelse paa en objektivt bestemt situation og skaber retsvirkninger for en kreds af personer, som er bestemt paa almen og abstrakt maade.
15 Raadet har gjort gaeldende, at Codorníu kun er beroert af den omtvistede bestemmelse som producent af mkvbd, der benytter benaevnelsen "crémant", ligesom enhver anden producent, der befinder sig i samme situation. Selv om det teoretisk kunne afgoeres, hvor mange eller hvilke producenter af mousserende vine der benyttede benaevnelsen "crémant" paa tidspunktet for denne bestemmelses vedtagelse, har den akt, denne bestemmelse tilhoerer, forordningskarakter for saa vidt som den finder anvendelse ud fra en i akten fastlagt objektiv retlig eller faktisk situation, der haenger sammen med dens formaal.
16 Codorníu har derimod gjort gaeldende, at den omtvistede bestemmelse reelt er en beslutning, der er udstedt i form af en forordning. Bestemmelsen er ikke almengyldig, men gaelder en ganske bestemt producentgruppe, der ikke kan aendres. Der er tale om de producenter, der pr. 1. september 1989 traditionelt benyttede benaevnelsen "crémant" som betegnelse for deres mousserende vine. Den omtvistede bestemmelse er for denne gruppe overhovedet ikke en almengyldig bestemmelse. Desuden foerer bestemmelsen direkte til, at Codorníu ikke kan anvende betegnelsen "Gran Crémant", og dermed mister 38% af sin omsaetning. Ved dette tab individualiseres Codorníu i forhold til alle andre erhvervsdrivende, jf. traktatens artikel 173, stk. 2. Codorníu goer gaeldende, at Domstolen tidligere under lignende omstaendigheder har anerkendt, at et annullationssoegsmaal, der er anlagt af en fysisk eller juridisk person til anfaegtelse af en forordning, skal admitteres (jf. dom af 16.5.1991, sag C-358/89, Extramet Industrie SA mod Raadet, Sml. I, s. 2501).
17 Det bemaerkes, at fysiske eller juridiske personer efter traktatens artikel 173, stk. 2, kan anlaegge sag med paastand om annullation af en forordning, saafremt de af soegsmaalet omhandlede forordningbestemmelser i realiteten udgoer en beslutning, der beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt.
18 Ifoelge Domstolens praksis mister en retsakt ikke sin almengyldighed og dermed sin karakter af forordning, fordi det er muligt at fastlaegge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som den paa et givet tidspunkt finder anvendelse paa, naar det er ubestridt, at den anvendes paa grundlag af objektive faktiske og retlige omstaendigheder, som er fastlagt i akten, og som er relevante i forhold til dens formaal (jf. som den sidste afgoerelse herom dom af 29.6.1993, sag C-298/89, Gibraltar mod Raadet, Sml. I, s. 3607, praemis 17).
19 Selv om den omtvistede bestemmelse efter sin art og raekkevidde og ud fra de i traktatens artikel 173, stk. 2, opstillede kriterier har almengyldig karakter, idet den finder anvendelse paa de paagaeldende erhvervsdrivende i almindelighed, kan det dog ikke udelukkes, at visse erhvervsdrivende vil kunne vaere individuelt beroert af den.
20 Fysiske og juridiske personer vil kun kunne paastaa, at de beroeres individuelt, saafremt den omtvistede bestemmelse rammer dem paa grund af visse egenskaber, som er saerlige for dem, eller paa grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre (jf. dom af 15.7.1963, sag 25/62, Plaumann mod Kommissionen, Sml. 1954-1964, s. 411).
21 Det maa imidlertid fastslaas, at Codorníu i 1924 i Spanien registrerede ordmaerket "Gran Crémant de Codorníu", som det traditionelt har benyttet baade foer og efter registreringen. Den omtvistede bestemmelse hindrer Codorníu i at udnytte sit ordmaerke, idet benaevnelsen "crémant" alene forbeholdes de franske og luxembourgske producenter.
22 Heraf foelger, at Codorníu har godtgjort, at der foreligger en situation, der i forhold til den omtvistede bestemmelse adskiller dette selskab fra alle andre erhvervsdrivende.
23 Raadets afvisningspaastand kan derfor ikke tages til foelge.
Realiteten
24 Codorníu har til stoette for annullationspaastanden fremfoert flere anbringender om tilsidesaettelse af bestemmelser i traktaten, nemlig paa den ene side af artikel 7, stk. 1, og artikel 40, stk. 3, andet afsnit, og paa den anden side af artikel 3, litra f), og artikel 42, stk. 1, og har desuden gjort gaeldende, at der foreligger en tilsidesaettelse af proportionalitets- og lighedsprincippet samt magtfordrejning og vaesentlige formelle mangler.
25 Codorníu har i forbindelse med det foerste anbringende gjort gaeldende, at enhver differentiering i behandlingen af samme vare skal grundes paa objektive kriterier. Og mkvb, der opfylder kravene ifoelge artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 3309/85, er i alle tilfaelde samme vare. En eneret til at anvende benaevnelsen"crémant", der blot er en frivillig angivelse af den metode, der er benyttet for at fremstille en mkvbd, kan ikke forbeholdes Frankrig og Luxembourg paa grundlag af objektive kriterier. Den omtvistede bestemmelse er derfor udtryk for en forskelsbehandling, der er i strid med traktatens artikel 7, stk. 1, og artikel 40, stk. 3, andet afsnit.
26 I den forbindelse bemaerkes foerst, at det i traktatens artikel 40, stk. 3, andet afsnit, indeholdte principielle forbud mod forskelsbehandling af Faellesskabets producenter eller forbrugere, som ogsaa omfatter forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet, jf. artikel 7, stk. 1, i traktaten, kraever, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke behandles ens, medmindre der foreligger en objektiv begrundelse herfor. Heraf foelger, at betingelserne for produktion eller forbrug kun kan vaere forskellige, saafremt der foreligger objektive kriterier herfor, som sikrer en forholdsmaessig fordeling af fordele og ulemper mellem de beroerte, uden at der sondres mellem medlemsstaternes territorier (jf. navnlig dom 13.12.1984, sag 106/83, Sermide, Sml. s. 4209, praemis 28).
27 Ifoelge den omtvistede bestemmelse kan benaevnelsen "crémant" i forbindelse med navnet paa et bestemt dyrkningsomraade kun anvendes om de mkvbd, der er fremstillet i Frankrig og Luxembourg, og som opfylder de i artikel 6, stk. 4, andet afsnit, i forordning nr. 3309/85 fastsatte betingelser og er fremstillet under overholdelsen af de saerlige regler, der af disse to medlemsstater er fastsat vedroerende disse vines fremstilling.
28 Herefter maa benaevnelsen "crémant" antages ikke i foerste raekke at vedroere mkvbd' s oprindelse, men derimod vinens fremstillingsmetode og navnlig den i artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 3309/85 omhandlede metode. De mkvbd, der saelges under det spanske ordmaerke "Gran Crémant de Codorníu", opfylder de i den omtvistede bestemmelse fastsatte betingelser, og denne bestemmelse behandler foelgelig ens situationer forskelligt.
29 Det maa derfor undersoeges, om denne behandling er objektivt begrundet.
30 Herved bemaerkes, at tildelingen af eneret paa benaevnelsen "crémant" er begrundet i oensket om at beskytte en angivelse, der traditionelt anvendes i Frankrig og Luxembourg om produkter, der har en ganske bestemt oprindelse.
31 Det staar fast, at de foerste nationale regler, hvorefter benaevnelsen "crémant" kunne benyttes som "traditionel angivelse" i Frankrig og i Luxembourg, blev udstedt i 1975. Codorníu har imidlertid i al fald fra 1924 paa traditionelt grundlag udnyttet sit ordmaerke, der omfatter ordene "Gran Crémant" som betegnelse for en mkvbd.
32 Paa baggrund heraf kan det forhold, at benaevnelsen "crémant" er forbeholdt mkvbd, der er fremstillet i Frankrig eller i Luxembourg, ikke gyldigt begrundes med, at der har vaeret tale om en udnyttelse af benaevnelsen paa traditionelt grundlag, idet der herved laegges hindringer i vejen for Codorníu' s udnyttelse af naevnte maerke, der ogsaa sker paa traditionelt grundlag.
33 Kommissionen har imidlertid anfoert, at ordlyden af den omtvistede bestemmelse, hvorefter benaevnelsen "crémant" skal efterfoelges af en angivelse af navnet paa det dyrkningsomraade, mkvbd' en er fremstillet i, viser, at benaevnelsen "crémant" ikke vedroerer fremstillingsmetoden for en mkvbd, men derimod dens oprindelse.
34 I den forbindelse bemaerkes, at benaevnelsen "crémant" ifoelge den omtvistede bestemmelse faktisk foerst og fremmest tildeles paa grundlag af fremstillingsmetoden, idet angivelsen af dyrkningsomraadet kun tjener til at angive mkvbd' ens oprindelse. De saaledes benaevnte vines oprindelse praeciseres faktisk ved at blive forbundet med navnet paa et bestemt dyrkningsomraade i overensstemmelse med den paagaeldende medlemsstats bestemmelse herom.
35 Der er altsaa ikke blevet givet nogen objektiv begrundelse for en forskelsbehandling. Den omtvistede bestemmelse skal derfor annulleres.
36 Det findes paa baggrund af det ovenfor anfoerte ufornoedent at tage stilling til Codorníu' s oevrige anbringender.
Afgørelse om sagsomkostningerSagens omkostninger
37 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at erstatte sagens omkostninger. Da Raadet for Den Europaeiske Union har tabt sagen, boer det tilpligtes at erstatte sagens omkostninger. I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 4, foerste afsnit, betaler intervenienten, Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, sine egne omkostninger.
AfgørelsePaa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1) Artikel 1, nr. 2, litra c), i Raadets forordning (EOEF) nr. 2045/89 af 19. juni 1989 om aendring af forordning (EOEF) nr. 3309/85 om fastsaettelse af almindelige regler for betegnelser og praesentation af mousserende vine og vine tilsat kulsyre annulleres, for saa vidt som der derved indsaettes et stk. 5a, litra b), i artikel 6 i Raadets forordning (EOEF) nr. 3309/85 af 18. november 1985.
2) Raadet for Den Europaeiske Union betaler sagens omkostninger.
3) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber betaler sine egne omkostninger.
Top