Avis juridique important
DOMSTOLENS DOM AF 21. FEBRUAR 1991. - HCM DAALMEIJER MOD BESTUUR VAN DE SOCIALE VERZEKERINGSBANK. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: CENTRALE RAAD VAN BEROEP - NEDERLANDENE. - SOCIAL SIKRING - BESTEMMELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES. - SAG C-245/88.
Samling af Afgørelser 1991 side I-00555
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
1. Social sikring af vandrende arbejdstagere - lovvalgsregler - faellesskabsbestemmelser vedroerende tjenestemaend - finder ikke anvendelse paa en tjenestemand, der er ophoert med erhvervsmaessig virksomhed og har taget bopael i en anden medlemsstat uden at vaere beskaeftiget - retsvirkninger - anvendelse af bopaelsbetingelser for tilknytning til en medlemsstats sociale sikringsordning
[Raadets forordning nr. 1408/71, art. 13, stk. 2, litra d)]
2. Social sikring af vandrende arbejdstagere - tilknytning til en social sikringsordning - opnaaelse af status som lovpligtigt forsikret - anvendelse af national lovgivning
Sammendrag1. Artikel 13, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1408/71, der skal loese de lovvalgskonflikter, der kan opstaa, naar en person ikke har bopael og beskaeftigelse i samme medlemsstat, finder ikke anvendelse paa en person, der endeligt er fratraadt en medlemsstats tjeneste og derefter sammen med sin aegtefaelle har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen erhvervsmaessig virksomhed eller paa andet grundlag er omfattet af en social sikringsordning.
Bopaelsbetingelser i national ret, der er afgoerende for, om en person er tilknyttet en social sikringsordning, kan anvendes i et saadant tilfaelde, idet en saadan bopaelsbestemmelse ikke kan tilsidesaettes ved en direkte eller analog anvendelse af bestemmelserne i forordning nr. 1408/71.
2. Det maa afgoeres efter reglerne for tilknytning til en social sikringsordning og saaledes den paagaeldende nationale lovgivning, om det forhold, at en person modtager ydelser i anledning af, at hans seneste beskaeftigelse er ophoert, medfoerer, at han tillaegges status som lovpligtigt forsikret, naar han endeligt er ophoert med erhvervsmaessig virksomhed og har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor han ikke udoever nogen erhvervsmaessig virksomhed eller paa andet grundlag er omfattet af en social sikringsordning.
Dommens præmisser1 Centrale Raad van Beroep, Utrecht, har ved kendelse af 31. august 1988, indgaaet til Domstolen den 2. september s.aa., i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt tre praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som affattet ved Raadets forordning nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6).
2 Spoergsmaalene er rejst under en sag mellem Daalmeijer og Sociale Verzekeringsbank (herefter benaevnt "SVB") vedroerende beregning af Daalmeijer' s alderdomspension.
3 Daalmeijer, der er nederlandsk statsborger, har vaeret ansat som tjenestemand i det nederlandske Forsvarsministerium, senest i Beograd fra august 1969 til 1. maj 1974. Foer da havde han gjort tjeneste i Frankrig, Belgien og Nederlandene. Daalmeijer har fra maj 1974 modtaget en pension i henhold til Uitkeringswet gewezen militairen (nederlandsk lov om sociale ydelser til tidligere ansatte ved militaeret) og fra den 5. oktober 1982, hvor han fyldte 65 aar, har han modtaget en alderdomspension i henhold til Algemene Ouderdomswet (nederlandsk lov om almindelig alderdomspension - herefter benaevnt "AOW").
4 Denne alderdomspension blev ved SVB' s afgoerelse af 22. marts 1983 nedsat med et beloeb svarende til de perioder (otte, henholdsvis femten aar), hvor Daalmeijer og hans hustru ikke anses for at have vaeret forsikrede i henhold til den nederlandske lov, fordi de ikke havde bopael i Nederlandene.
5 Denne afgoerelse blev delvis annulleret ved dom afsagt af Raad van Beroep, Amsterdam. Daalmeijer har anket denne dom. Han har til stoette for anken anfoert, at Raad van Beroep fejlagtigt har anerkendt lovligheden af, at pensionen er blevet nedsat svarende til perioden fra 1. maj 1974 til 5. oktober 1982, hvor han og hans hustru havde bopael i Frankrig.
6 Det bemaerkes, at nedsaettelsen foelger af AOW' s artikel 6, stk. 1, der lyder saaledes:
"Enhver person, som er fyldt 15 aar, men ikke 65 aar, er forsikret i henhold til bestemmelserne i denne lov, saafremt vedkommende
a) har bopael i Nederlandene
b) uden at have bopael i Nederlandene har loennet beskaeftigelse i riget og som foelge heraf er paalignet skat."
7 Centrale Raad van Beroep, hvortil sagen er paaanket, har besluttet af udsaette sagen og forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
"1) Er en (forhenvaerende) tjenestemand ifoelge artikel 13, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1408/71 omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis tjeneste han senest har vaeret beskaeftiget, selv om han og hans hustru har taget bopael paa en anden medlemsstats omraade, hvor ingen af dem - reelt og effektivt - har udoevet beskaeftigelse i den i artikel 13, stk. 2, forudsatte betydning, og hvor de heller ikke paa anden maade ifoelge denne bestemmelse har vaeret omfattet af denne medlemsstats lovgivning?
2) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende, kan bopaelskravet i henhold til AOW' s artikel 6, stk. 1, litra a), da goeres gaeldende over for den paagaeldende, for saa vidt angaar den periode, hvor han (og hans hustru) har haft bopael i en anden medlemsstat end den, i hvis tjeneste han senest har vaeret beskaeftiget, og i hvilken han under den senest udoevede beskaeftigelse ifoelge national ret maa anses for at have opretholdt sin bopael?
3) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares benaegtende, og/eller det andet spoergsmaal besvares bekraeftende, hvorledes skal spoergsmaalene da besvares, saafremt den i foerste spoergsmaal naevnte tjenestemand i den periode, hvor han havde bopael i en anden medlemsstat end Nederlandene, fra Nederlandene modtog ydelser i anledning af, at hans seneste beskaeftigelse her i landet var ophoert (hvilke ydelser i oevrigt ifoelge national ret ikke indebar forsikring i henhold til AOW)?"
8 Vedroerende den nederlandske lovgivning, de relevante faellesskabsbetemmelser og de skriftlige indlaeg, der er indgivet til Domstolen, henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.
9 Den forelaeggende ret oensker med det foerste og andet spoergsmaal i det vaesentlige oplyst, om en medlemsstats lovgivning - og navnlig de bopaelsbetingelser heri, der er afgoerende for, om en person er omfattet af den sociale sikringsordning - i henhold til artikel 13, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1408/71 finder anvendelse paa en person, der endeligt er fratraadt en medlemsstats tjeneste og derefter sammen med sin aegtefaelle har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen virksomhed eller paa andet grundlag er omfattet af en social sikringsordning.
10 Det bemaerkes i denne forbindelse, at med forbehold af saerlige regler for soefolk er personer, der er omfattet af forordning nr. 1408/71, i henhold til forordningens artikel 13, stk. 1, alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spoergsmaalet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgoeres efter bestemmelserne i forordningens afsnit II.
11 Det maa fastslaas, at Daalmeijer er omfattet af anvendelsesomraadet for forordning nr. 1408/71, idet det fremgaar af forordningens artikel 2, stk. 3, at den "finder anvendelse paa tjenestemaend og paa personer, der efter den lovgivning, som skal anvendes, ligestilles med tjenestemaend, for saa vidt de paagaeldende er eller har vaeret omfattet af en medlemsstats lovgivning, paa hvilken denne forordning finder anvendelse".
12 Imidlertid finder ingen af bestemmelserne i afsnit II i forordning nr. 1408/71 anvendelse i det foreliggende tilfaelde. Daalmeijer befinder sig ikke i nogen af de situationer, der er beskrevet i artikel 13, stk. 2, litra a), b), c) eller e), eller artikel 14-17. Med hensyn til artikel 13, stk. 2, litra d), hvorefter tjenestemaend og dermed ligestillede personer med forbehold af artikel 14-17 er "omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskaeftiget", bemaerkes, at denne bestemmelse ikke vedroerer personer, der endeligt er ophoert med erhvervsmaessig virksomhed.
13 Sidstnaevnte bestemmelse skal saaledes loese de lovvalgskonflikter, der kan opstaa, naar en person ikke har bopael og beskaeftigelse i samme medlemsstat. Saadanne lovvalgskonflikter kan imidlertid ikke opstaa for arbejdstagere og selvstaendige erhvervsdrivende, der endeligt er ophoert med erhvervsmaessig virksomhed.
14 Det foelger heraf, at de bopaelsbetingelser, der er afgoerende for, om en person er tilknyttet den nationale sociale sikringsordning, kan anvendes i tilfaelde som det foreliggende i modsaetning til, hvad der gaelder, saafremt en medlemsstats lovgivning finder anvendelse i henhold til lovvalgsreglerne i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1408/71 (jf. dom af 3.5.1990, sag C-2/89, Kits van Heijningen, Sml. I, s. 1755).
15 Det bemaerkes i denne forbindelse, at det fremgaar af Domstolens praksis, at det henhoerer under lovgivningen i den enkelte medlemsstat at fastsaette vilkaarene for retten eller forpligtelsen til at vaere tilsluttet en social sikringsordning eller en bestemt gren af en saadan, herunder ogsaa betingelserne for medlemskabets ophoer, idet der dog ikke herved maa ske en forskelsbehandling mellem indenlandske statsborgere og statsborgere fra andre medlemsstater (jf. bl.a. dom af 24.9.1987, sag 43/86, de Rijke, Sml. s. 3611, praemis 12).
16 Endvidere bemaerkes, at den omhandlede bopaelsbestemmelse ikke kan tilsidesaettes ved en direkte eller analog anvendelse af bestemmelserne i forordning nr. 1408/71.
17 Foerste og andet spoergsmaal maa derfor besvares saaledes, at artikel 13, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1408/71 ikke finder anvendelse i tilfaelde, hvor en person endeligt er fratraadt en medlemsstats tjeneste og derefter sammen med sin aegtefaelle har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen erhvervsmaessig virksomhed eller paa andet grundlag er omfattet af en social sikringsordning.
18 Med hensyn til tredje spoergsmaal bemaerkes, at spoergsmaalet om, hvorvidt en person skal betragtes som forsikret i henhold til en social sikringsordning, fordi han modtager ydelser i anledning af, at hans seneste beskaeftigelse er ophoert, maa afgoeres efter reglerne for tilknytning til denne ordning og saaledes efter den nationale lovgivning, der finder anvendelse.
19 Det tredje spoergsmaal maa herefter besvares saaledes, at i den i spoergsmaal 1 omhandlede situation er den paagaeldende nationale lovgivning afgoerende for, om det forhold, at vedkommende modtager ydelser i anledning af, at hans seneste beskaeftigelse er ophoert, medfoerer, at han tillaegges status som lovpligtigt forsikret.
Afgørelse om sagsomkostningerSagens omkostninger
20 De omkostninger, der er afholdt af den nederlandske regering og af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
AfgørelsePaa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal, som er forelagt af Centrale Raad van Beroep ved kendelse af 31. august 1988, for ret:
1) Artikel 13, stk. 2, litra d), i Raadets forordning (EOEF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet, som affattet ved Raadets forordning (EOEF) nr. 2001/83 af 2. juni 1983 (EFT L 230, s. 6), finder ikke anvendelse i tilfaelde, hvor en person endeligt er fratraadt en medlemsstats tjeneste og derefter sammen med sin aegtefaelle har taget bopael i en anden medlemsstat, hvor vedkommende ikke udoever nogen erhvervsmaessig virksomhed eller paa andet grundlag er omfattet af en social sikringsordning.
2) I den i spoergsmaal 1 omhandlede situation er den paagaeldende nationale lovgivning afgoerende for, om det forhold, at vedkommende modtager ydelser i anledning af, at hans seneste beskaeftigelse er ophoert, medfoerer, at han tillaegges status som lovpligtigt forsikret.
Top