Arrêt de la Cour
Sag C-249/02
Den Portugisiske Republik
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EUGFL – statens faktiske udgifter lavere end de forventede udgifter, der var meddelt Kommissionen – Kommissionens kompetence til at nedsætte de i form af forskud udbetalte beløb – en skrivelse fra en generaldirektør i Kommissionen med underretning til medlemsstaten om denne nedsættelse – retsakt, der fremkalder bindende retsvirkninger«
Sammendrag af dom
1. Annullationssøgsmål – retsakter, der kan gøres til genstand for søgsmål – begreb – retsakter, der fremkalder bindende retsvirkninger – beslutning indeholdt i en skrivelse fra Kommissionens generaldirektør for landbrug med underretning til en medlemsstat om en nedsættelse af de finansielle forskud bevilget i henhold til EUGFL – omfattet
(Art. 230 EF; Kommissionens forordning nr. 1750/1999, art. 39, stk. 3)
2. Landbrug – fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EUGFL – ensartet nedsættelse af de bevilligede finansielle forskud – beslutning indeholdt i en skrivelse fra Kommissionens generaldirektør for landbrug – delegation fra Kommissionen foreligger ikke – beslutning behæftet med kompetencemangel
(Kommissionens forretningsorden, art. 13 og 14; Kommissionens forordning nr. 1750/1999, art. 39, stk. 3)
1. Ved afgørelsen af, om foranstaltninger udgør retsakter i henhold til artikel 230 EF, skal der lægges vægt på foranstaltningens indhold, mens den form, hvori den er truffet, i denne sammenhæng principielt er irrelevant. Der foreligger retsakter eller beslutninger, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af denne artikel, når foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling.
Dette gælder for en beslutning indeholdt i en skrivelse fra Kommissionens generaldirektør for landbrug med underretning til en medlemsstat om en nedsættelse af bevilligede finansielle forskud i medfør af artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1750/1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som senest ændret ved forordning nr. 1763/2001, når nævnte beslutning udgør den eneste foranstaltning, hvori indholdet og omfanget af den anfægtede finansielle korrektion klart fastslås, mens beslutningerne vedrørende de forskud, der skal udbetales medlemsstaterne, kun oplyser det samlede beløb af månedlige forskud, som er udbetalt til hver af medlemsstaterne, og ikke indeholder noget om størrelsen af de finansielle korrektioner, som skal anvendes over for modtagerne.
2. Den beslutning, der er indeholdt i skrivelsen fra Kommissionens generaldirektør for landbrug med underretning til en medlemsstat om nedsættelse af de forskud, der var bevilget i henhold til artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1750/1999 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som senest ændret ved forordning nr. 1763/2001, er behæftet med en kompetencemangel, når udstederen ikke har handlet inden for rammerne af sine egne beføjelser til at udstede beslutningen, og Kommissionen ikke har påberåbt sig eksistensen af en retsakt, der meddeler delegation eller videredelegation, truffet på grundlag af artikel 13 eller 14 i Kommissionens forretningsorden, som ville have givet nævnte direktør kompetence.
(jf. præmis 44 og 47)
DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
11. november 2004(1)
»Landbrug – fælles landbrugspolitik – EUGFL-finansiering – statens faktiske udgifter lavere end de forventede udgifter, der var meddelt Kommissionen – Kommissionens kompetence til at nedsætte de i form af forskud udbetalte beløb – en skrivelse fra en generaldirektør i Kommissionen med underretning til medlemsstaten om denne nedsættelse – [retsakt med bindende retsvirkninger]«
I sag C-249/02,angående et annullationssøgsmål i henhold til artikel 230 EF,anlagt den 1. juli 2002,
Den Portugisiske Republik ved L. Fernandes, som befuldmægtiget, bistået af advogados C. Botelho Moniz og E. Maia Cadete, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved L. Visaggio, som befuldmægtiget, bistået af advogado N. Castro Marques, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne C. Gulmann, J.-P. Puissochet (refererende dommer), J. N. Cunha Rodrigues og R. Schintgen,
generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer,
justitssekretær: ekspeditionssekretær Múgica Arzamendi,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 1. juli 2004,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 7. september 2004,
afsagt følgende
Dom
1 I stævningen har Den Portugisiske Republik nedlagt påstand om annullation af en skrivelse af 18. april 2002 fra generaldirektøren for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers Generaldirektorat for Landbrug (herefter »den anfægtede beslutning«) om nedsættelse af de forskud, der var godkendt for regnskabsåret 2002 i henhold til artikel 39, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EFT L 214, s. 31), som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1763/2001 af 6. september 2001 (EFT L 239, s. 10, herefter »forordning nr. 1750/1999«).
Retsforskrifter
2 Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160, s. 80) foreskriver, at medlemsstaterne foretager en etablering af planer for udvikling af landdistrikterne, som dækker en periode på syv år og starter den 1. januar 2000. Disse planer skal meddeles til Kommissionen, som på baggrund af disse godkender dokumenterne vedrørende finansieringsplanen med henblik på udvikling af landdistrikterne.
3 Artikel 46 i forordning nr. 1257/1999 bestemmer:
»1. Der udarbejdes hvert år en finansieringsplan og aflægges regnskab for den støtte, som Fællesskabet yder til udvikling af landdistrikterne via EUGFL, Garantisektionen.
2. Kommissionen tildeler medlemsstaterne foreløbige bevillinger fordelt på de enkelte år på grundlag af objektive kriterier […]
3. De foreløbige bevillinger tilpasses på grundlag af de faktiske udgifter og de reviderede udgiftsoverslag, som forelægges af medlemsstaterne, idet der tages hensyn til programmernes mål og de disponible midler […]«
4 Samme forordnings artikel 47, stk. 3, har følgende ordlyd:
»Udbetaling af støtte fra EUGFL, Garantisektionen, kan ske i form af forskud til gennemførelse af programmer og i form af udbetalinger til dækning af påløbne udgifter.«
5 Det fremgår af artikel 56, andet afsnit, i forordning nr. 1257/1999, at
»[sidstnævnte forordning] anvendes i forbindelse med fællesskabsstøtte fra den 1. januar 2000«.
6 Artikel 7, stk. 1-3, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT L 160, s. 103) bestemmer:
»1. Efter høring af Fondskomitéen vedtager Kommissionen de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede beslutninger.
2. Kommissionen træffer beslutning om de månedlige forskud på konteringen af de udgifter, som de godkendte betalingsorganer har afholdt.
[…]
3. Kommissionen afslutter inden den 30. april i året efter det pågældende regnskabsår betalingsorganernes regnskaber […]
[...]«
7 I henhold til artikel 12 i samme forordning er Fondskomitéen sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og for Kommissionen. Formanden er en repræsentant for Kommissionen.
8 Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16. februar 1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL), og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2776/88 (EFT L 39, s. 5) præciserer betingelserne for, hvornår medlemsstaterne kan få dækket deres udgifter af EUGFL, Garantisektionen.
9 Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 296/96, at Kommissionen »på grundlag af de oplysninger, der er fremsendt [af medlemsstaterne], træffer […] beslutning og udbetaler de månedlige forskud på bogføringen af udgifterne […]«
10 Artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i samme forordning bestemmer:
»I forbindelse med regnskabsåret »n« tages der hensyn til de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt fra den 16. oktober i år »n-1« til den 15. oktober i år »n«.«
11 Følgende fremgår af artikel 37, stk. 1, i forordning nr. 1750/1999:
»Senest den 30. september hvert år tilsender medlemsstaterne for hvert programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne […]:
a) en opgørelse over de udgifter, der er afholdt i det indeværende regnskabsår, og over de udgifter, der skal afholdes indtil udgangen af det pågældende regnskabsår
og
b) et revideret overslag over udgifterne i de efterfølgende regnskabsår indtil udløbet af den pågældende programmeringsperiode, idet disse udgifter ikke må overstige det beløb, der er afsat til hver enkelt medlemsstat.
[…]«
12 I artikel 38, stk. 1, i forordning nr. 1750/1999 fastsættes:
»De udbetalende organer kan for den måned, der følger efter beslutningen om godkendelse af programmeringsdokumentet for udvikling af landdistrikterne, som udgift bogføre et forskud på højst 12,5% af en gennemsnitlig årlig tranche af de samlede fællesskabsmidler, der er forudset i programmeringsdokumentet […]«
13 I artikel 39, stk. 3 og 4, i forordning nr. 1750/1999 bestemmes:
»3. Hvis en medlemsstats faktiske udgifter for et givet regnskabsår ligger under en tærskel på 75% af de beløb, der er nævnt i stk. 1, nedsættes de udgifter, som kan anerkendes for det følgende regnskabsår, med en tredjedel af forskellen mellem denne tærskel og de faktiske udgifter i det pågældende regnskabsår.
Der tages ikke hensyn til denne nedsættelse ved bestemmelsen af de faktiske udgifter i det regnskabsår, som følger efter det, hvor nedsættelsen fandt sted.
4. Stk. 3 gælder ikke for den første anmeldelse af udgifter under et programmeringsdokument for udvikling af landdistrikterne […]«
14 Forordning nr. 1750/1999 finder i henhold til artikel 50 anvendelse på fællesskabsstøtte med virkning fra den 1. januar 2000.
15 Kommissionens forordning (EF) nr. 445/2002 af 26. februar 2002 – om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 1257/1999 (EFT L 74, s. 1) – træder fra sin ikrafttræden den 22. marts 2002 i stedet for forordning nr. 1750/1999, som førstnævnte forordning ophævede.
16 Artikel 47, stk. 1, i forordning nr. 445/2002 gentager bestemmelserne i artikel 37, stk. 1, i forordning nr. 1750/1999.
17 Artikel 48, stk. 1, i forordning nr. 445/2002 gengiver bestemmelserne i artikel 38, stk. 1, i forordning nr. 1750/1999.
18 Bestemmelserne i artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1750/1999 er ligeledes gengivet i artikel 49, stk. 1 og 4, i forordning nr. 445/2002.
19 Endelig gentager artikel 49, stk. 5, i forordning nr. 445/2002 bestemmelserne i artikel 39, stk. 4, i forordning nr. 1750/1999, men tilføjer imidlertid den præcisering, at den første anmeldelse af udgifter er den, som vedrører »regnskabsåret 2000«.
Faktiske omstændigheder
20 Ved beslutninger af 22. november 2000, 1. marts 2001 og 30. april 2001 godkendte Kommissionen for programmeringsperioden 2000-2006 henholdsvis planerne for udvikling af landdistrikterne for det portugisiske fastland samt for den selvstyrende region Azorerne og den selvstyrende region Madeira. Disse beslutninger indeholder en samlet vejledende finansiel oversigt, som er vedlagt som bilag, og som opregner de offentlige nationale udgifter, der er forbeholdt gennemførelsen af de foranstaltninger, som er påtænkes gennemført i henhold til planerne for udvikling af landdistrikterne og støtten fra EUGFL, Garantisektionen. Det fastsættes i hver enkelt af beslutningernes artikel 2, stk. 2, at de betalinger, som de udbetalende organer foretager fra og med den 16. oktober 1999, har virkning fra regnskabsåret 2000. I henhold til artikel 3, stk. 1, i nævnte beslutninger kan udgifterne afholdes fra og med den dag, hvor de omhandlede planer for udvikling af landdistrikterne er blevet meddelt Kommissionen, henholdsvis den 6. januar 2000, den 4. februar 2000 og den 22. februar 2000.
21 Ved skrivelse af 30. september 2000 fremlagde Den Portugisiske Republik sit overslag over udgifterne for de følgende regnskabsår i programmeringsperioden og for hvert enkelt programmeringsdokument vedrørende udvikling i landdistrikterne, jf. artikel 37, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1750/1999. I meddelelsen var det præciseret, at overslaget over udgifterne i regnskabsåret 2001, dvs. fra den 16. oktober 2000 til den 15. oktober 2001, udgjorde 281 430 000 EUR.
22 Kommissionen anførte imidlertid på baggrund af de oplysninger, som de portugisiske myndigheder havde tilsendt den hver måned, at de udgifter, som Den Portugisiske Republik faktisk havde afholdt i løbet af regnskabsåret 2001, kun havde udgjort 197 323 332,52 EUR, hvilket svarer til 70,11% af overslaget for det pågældende regnskabsår.
23 Da de faktiske udgifter for Den Portugisiske Republik, ligesom for andre medlemsstater, var lavere end tærsklen på 75% af overslaget i henhold til artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1750/1999, blev spørgsmålet om anvendelsen af de nedsættelser, der er fastsat i de nævnte bestemmelser, drøftet på Fondskomitéens møder den 22. januar og den 19. februar 2002. Referaterne fra sidstnævnte møde fastslår under punkt 6, at »de [seks] medlemsstater [som er berørt af nedsættelsen] vil blive underrettet ved skrivelse af den dag, hvor bødebeløbene bliver modregnet i deres månedlige forskud […]«.
24 Ved den anfægtede beslutning meddelte generaldirektøren for Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug Instituto Nacional de Garantia Agrícola (herefter »INGA«), der er den myndighed i Portugal, som er ansvarlig for koordineringen af udgifter afholdt af EUGFL, Garantisektionen, følgende:
»I EUGFL-regnskabsåret 2001 udgjorde de samlede udgifter, som kan tilskrives Portugal, under rubrikken 1b (udvikling i landdistrikterne) 197 323 332,52 EUR.
Imidlertid er overslaget over udgifter for 2001, som var tilsendt Kommissionen den 30. september 2000, jf. artikel 37 i forordning (EF) nr. 1750/1999, på 281 430 000 EUR.
Da de samlede udgifter ligger under tærsklen på 75% af det fremsendte overslag, finder artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1750/1999 anvendelse. Som bilag vedlægger jeg dokumentet AGRI/46059/2001 – Rev. 2, som blev drøftet i Fondskomitéen den 19. februar 2002, og hvori nærmere enkeltheder om beregningen er anført.
På baggrund af førnævnte artikel finder en nedsættelse på 4 583 055,83 EUR anvendelse på forskuddene for 2002.
Det skal tilføjes, at denne nedsættelse på 4 583 055,83 EUR af forskuddene tilskrives kapitel B01-41 (afslutning af regnskaber og nedsættelse/korrektioner i forbindelse med forskud) […]«
25 På mødet den 19. april 2002 blev Fondskomitéen hørt vedrørende de forskud, der skulle udbetales til medlemsstaterne i maj 2002, og med hensyn til de udgifter, medlemsstaterne havde afholdt i marts 2002. Spørgsmålet vedrørende anvendelsen af nedsættelserne i henhold til artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1750/1999 (nu artikel 49, stk. 4, i forordning nr. 445/2002) blev på ny behandlet. Det hedder i mødereferatets punkt 7.5.3, der har overskriften »Nedsættelse i henhold til artikel 39, stk. 3, i forordning nr. 1750/1999«:
»På anmodning af den danske delegation oplyste formanden, at Kommissionens Juridiske Tjeneste havde bekræftet, at den nævnte nedsættelse ganske rigtigt har karakter af en klassisk finansiel korrektion, som vil blive foretaget i form af en nedsættelse af de forskud, der udbetales til de berørte medlemsstater, enten i juni eller i august 2002 […]«
26 Under møderne den 22. maj 2002 og den 19. juni 2002 blev Fondskomitéen hørt vedrørende de forskud, der skulle udbetales til medlemsstaterne i henholdsvis juni og juli 2002, i relation til de udgifter, som var afholdt i april og maj 2002. Det anføres i referaterne fra disse møder, at størrelsen af forskuddene »tager højde for de korrektioner – positive og negative – der er foretaget med hensyn til de udgifter, som er meddelt af flere medlemsstater«.
27 Ved beslutning af 27. maj og 24. juni 2002, underskrevet af kommissæren for landbrug, fastsatte Kommissionen de forskud, der skulle udbetales til medlemsstaterne i april og maj 2002.
28 Endelig traf Kommissionen afgørelse om afslutning af nævnte regnskab ved beslutning 2002/461/EF af 12. juni 2002 om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2001 (EFT L 160, s. 28), truffet i medfør af artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 1258/1999.
Parternes påstande
29 Sagen er registreret på Domstolens Justitskontor den 9. juli 2002.
30 Den Portugisiske Republik har nedlagt følgende påstande:
– Den anfægtede beslutning annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
31 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
32 Der er henholdsvis indgivet replik og duplik af sagens parter, hvori de har gentaget de samme påstande.
Søgsmålet
Formaliteten
33 Kommissionen har gjort gældende, at sagen er anlagt til prøvelse af en retsakt, som ikke har bindende retsvirkninger, og som derfor ikke kan fremmes til realitetsbehandling. Kommissionen præciserer, at nedsættelsen af de månedlige forskud, der er udbetalt til Den Portugisiske Republik, er foretaget efter et tæt samarbejde mellem Kommissionen og Den Portugisiske Republik – som det har været tilfældet med samtlige medlemsstater – i Fondskomitéen, der har drøftet dette spørgsmål under møderne den 22. januar og den 19. februar 2002. På det sidste møde oplyste Kommissionens repræsentant de berørte medlemsstaters repræsentanter om de nedsættelser, de ville blive underrettet om skriftligt den dag, hvor disse nedsættelser ville blive bragt i anvendelse. Andre drøftelser blev ført om samme spørgsmål under Fondskomitéens møder den 19. april og den 22. maj 2002. Den anfægtede beslutning er kun den skrivelse, der oplyste om, at der var truffet afgørelse den 19. februar 2002. Denne skrivelse udgør ifølge Kommissionen blot en brevveksling mellem Kommissionens tjenestegrene og Den Portugisiske Republiks tjenestegrene. Skrivelsen er ifølge Kommissionen rent oplysende og har derfor ikke bindende retsvirkninger.
34 Kommissionen har præciseret, at de eneste beslutninger med bindende retsvirkninger, der kan berøre Den Portugisiske Republiks interesser, er beslutningerne af 27. maj 2002 og 24. juni 2002, som vedrører forskuddene for april og maj 2002, og hvori kommissæren for landbrug, ved delegation fra Kommissionen, gyldigt har vedtaget den anfægtede beslutning om nedsættelse af forskuddene.
35 Ved afgørelsen af, om foranstaltninger udgør retsakter i henhold til artikel 230 EF, skal der lægges vægt på foranstaltningens indhold, mens den form, hvori den er truffet, i denne sammenhæng er irrelevant. Der foreligger retsakter eller beslutninger, der kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål i medfør af artikel 230 EF, når foranstaltningerne har retligt bindende virkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling (se i denne retning dom af 11.11.1981, sag 60/81, IBM mod Kommissionen, Sml. s. 2639, præmis 9, og af 5.10.1999, sag C-308/95, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 6513, præmis 26).
36 For så vidt angår den foreliggende sag fremgår det for det første af punkt 6 i referatet af Fondskomitéens 583. møde den 19. februar 2002, som har overskriften »Information om, hvilke bøder der skal anvendes over for visse medlemsstater, som ikke har overholdt udgiftsoverslagene for udvikling af landdistrikterne for EUGFL-regnskabsåret 2001 [anvendelse af artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1750/1999]«, at Kommissionens repræsentant under mødet har hørt indsigelserne fra de seks berørte medlemsstater vedrørende Kommissionens intention om at bringe foranstaltningerne om finansiel korrektion, jf. forordningens artikel 39, i anvendelse.
37 Punkt 6 i samme referat indeholder i slutningen af første afsnit den præcisering, at »de nævnte medlemsstater vil blive underrettet skriftligt samme dag, som bødebeløbene bliver modregnet i de månedlige forskud«. Punkt 6 afsluttes med en bemærkning vedrørende den luxembourgske delegations erklæring, hvor denne »beklager«, at Kommissionen ikke »har valgt den mulighed, der består i at forlænge overgangsperioden i henhold til artikel 39 i forordning (EF) nr. 1750/1999 […] så meget desto mere, som Europa-Kommissionens vedtagelse af den luxembourgske regionale udviklingsplan blev truffet meget sent i 2000 […]«.
38 Det fremgår af punkt 6 i dette referat, at de finansielle korrektioner vil blive bragt i anvendelse på de månedlige forskud, der udbetales til visse medlemsstater, og at disse stater senere vil blive underrettet om disse finansielle korrektioner.
39 Det fremgår dernæst af ordlyden af den anfægtede beslutning, som netop er den skrivelse, hvis fremsendelse blev meddelt på Fondskomitéens møde den 19. februar 2002, at den er bestemt til at have bindende retsvirkninger. Den har som overskrift »Anvendelse af artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1750/1999 – korrektioner med hensyn til forskud«. Den indeholder følgende afsnit, hvis karakter af at være en beslutning er åbenbar, nemlig at »da de samlede udgifter ligger under tærsklen på 75% af den fremsendte overslag, finder artikel 39, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1750/1999 anvendelse. Som bilag vedlægges dokumentet AGRI/46059/2001 – Rev. 2, som blev drøftet i Fondskomitéen den 19. februar 2002, og hvori nærmere enkeltheder om beregningen er anført«.
40 Endelig bemærkes, som Den Portugisiske Republik med rette har anført, at den anfægtede beslutning er den eneste retsakt, der præciserer, at de udgifter, som skal tages i betragtning i forbindelse med regnskabsåret 2002 for Den Portugisiske Republiks vedkommende, er nedsat med 4 583 055,83 EUR, at den desuden er den eneste retsakt, der behørigt oplyser sagsøgeren om, at de faktiske udgifter ligger under 75% af udgiftsoverslaget, og at den endelig er den eneste retsakt, som ligeledes fastsætter, i hvilket budgetkapitel det nævnte beløb vil blive påført.
41 I modsætning til den anfægtede beslutning omfatter beslutningerne af 27. maj og 24. juni 2002, som vedrører de forskud, der skal udbetales til medlemsstaterne for april og maj 2002, alle medlemsstaterne, de oplyser kun det samlede beløb af månedlige forskud, som er udbetalt til hver af medlemsstaterne, og indeholder ikke noget om størrelsen af de finansielle korrektioner, der skal bringes i anvendelse over for adressaterne. Desuden har Kommissionen ikke i disse to beslutninger præciseret de forskellige finansielle korrektioner, som skulle anvendes over for Den Portugisiske Republik.
42 Den anfægtede beslutning udgør således den eneste foranstaltning, hvori indholdet og omfanget af den anfægtede finansielle korrektion klart fastslås. Den Portugisiske Republik har derfor med føje gjort gældende, at beslutningerne af 27. maj og 24. juni 2002 kun er foranstaltninger til gennemførelse af den anfægtede beslutning. Det er i øvrigt, hvad der fremgår af selve retsaktens ordlyd, idet den gav meddelelse om, at de nævnte beslutninger ville blive truffet.
43 Det fremgår af det ovenstående, at den anfægtede beslutning er den retsakt, hvorved afgørelsen af den omtvistede finansielle korrektion er truffet, og hvorved Den Portugisiske Republik blev underrettet om nævnte korrektion. Denne retsakt stifter derfor bindende retsvirkninger, hvorfor Den Portugisiske Republiks påstand om annullation skal antages til realitetsbehandling. Kommissionens afvisningspåstand kan således ikke tages til følge.
Realiteten
44 Ved første led af det første anbringende har Den Portugisiske Republik med henvisning til, at den anfægtede beslutnings udsteder savner kompetence, gjort gældende, at der ifølge almindelige forvaltningsretlige principper ikke er nogen formodningsregel med hensyn til delegation og videredelegation, som derimod udtrykkeligt skal påberåbes, når retsaktens udsteder ikke handler inden for rammerne af sine egne beføjelser. I den foreliggende sag har generaldirektøren, der har underskrevet retsakten, ikke haft fornøden egenkompetence til at vedtage denne beslutning og har ikke påberåbt sig nogen delegation eller videredelegation, som er blevet truffet i henhold til artikel 13 og 14 i Kommissionens forretningsorden.
45 Kommissionen har til støtte for, at dette første led skal forkastes, blot gjort gældende, nemlig i punkt 38 i svarskriftet og i punkt 88 i duplikken, at den anfægtede finansielle korrektion ikke blev truffet ved den anfægtede beslutning, men derimod ved beslutningerne af 27. maj og 24. juni 2002, som er vedtaget af kommissæren for landbrug i henhold til en kompetencedelegation fra Kommissionen.
46 Kommissionen har dermed ikke bestridt, at generaldirektøren, som underskrev den anfægtede beslutning, ikke ved kompetencedelegation var blevet bemyndiget til at vedtage den omtvistede foranstaltning vedrørende finansielle korrektioner.
47 Den anfægtede beslutning, der, som det fremgår af det ovenstående, er den retsakt, hvorved den finansielle korrektion blev vedtaget og meddelt de portugisiske myndigheder, er således behæftet med en kompetencemangel og må derfor annulleres. Det er herefter ufornødent at behandle de øvrige seks anbringender i stævningen.
Sagens omkostninger
48 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Den Portugisiske Republik har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, og denne har tabt sagen, bør det pålægges Kommissionen at betale sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Anden Afdeling):
1) Den beslutning, der er indeholdt i skrivelsen af 18. april 2002 fra generaldirektøren for Kommissionen for De Europæiske Fællesskabers Generaldirektorat for Landbrug, og som vedrører en nedsættelse af de forskud, der var bevilget for regnskabsåret 2002 i henhold til artikel 39, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1763/2001 af 6. september 2001, annulleres.
2) Kommissionen betaler sagens omkostninger.
Underskrifter
1 – Processprog: portugisisk. Top
Full & Egal Universal Law Academy