Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. maj 1992. Pesquerias De Bermeo SA og Naviera Laida SA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Fiskeri - EUR-Lex Document 61990CJ0258

Avis juridique important

|61990J0258

DOMSTOLENS DOM (ANDEN AFDELING) AF 7. MAJ 1992. - PESQUERIAS DE BERMEO SA OG NAVIERA LAIDA SA MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - FISKERI - PROJEKTER VEDROERENDE FORSOEGSTOGTER - KOMMISSIONENS BESLUTNING OM, AT ET PROJEKT IKKE OPFYLDER BETINGELSERNE FOR AT OPNAA FAELLESSKABSSTOETTE I HENHOLD TIL RAADETS FORORDNING (EOEF) NR. 4028/86. - FORENEDE SAGER C-258/90 OG C-259/90.

Samling af Afgørelser 1992 side I-02901

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord

++++

1. Fiskeri ° faelles strukturpolitik ° forsoegsfiskeri ° faellesskabsstoette ° Kommissionens frist for at traeffe beslutning om tilskyndelsespraemie ° ikke af praeceptiv karakter

(Raadets forordning nr. 4028/86, art. 16, stk. 3; Kommissionens forordning nr. 1871/87, art. 3, stk. 2)

2. Fiskeri ° faelles strukturpolitik ° forsoegsfiskeri ° faellesskabsstoette ° Kommissionens beslutning ° skoensbefoejelse ledsaget af sagsbehandlingsgarantier ° begrundelsespligt

[Raadets forordning nr. 4028/86, art. 13 og art. 14, stk. 1 og 2, litra c)]

3. Faellesskabsret ° principper ° beskyttelse af den berettigede forventning ° graenser ° sektoren for forsoegsfiskeri ° faellesskabsinstitutionernes skoensbefoejelse

(Raadets forordning nr. 4028/86, art. 16, stk. 3)

4. Ansvar uden for kontraktforhold ° betingelser ° retsstridighed ° skade ° aarsagsforbindelse

(EOEF-traktaten, art. 215, stk. 2)

Sammendrag

1. Det fremgaar saavel af opbygningen af forordning nr. 4028/86 ° om faellesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne ° som af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1871/87 ° om gennemfoerelsesbestemmelser til naevnte forordning for saa vidt angaar foranstaltninger til tilskyndelse af forsoegsfiskeri ° at den frist paa to maaneder efter forelaeggelse af et forsoegsfiskeriprojekt, som Kommissionen ifoelge artikel 16, stk. 3, i forordning nr. 4028/86 har til at traeffe beslutning om at yde en tilskyndelsespraemie, ikke er praeceptiv.

2. Naar Kommissionen skal traeffe beslutning i medfoer af artikel 14 i forordning nr. 4028/86 om ydelse af faellesskabsstoette til et projekt vedroerende et forsoegsfiskeritogt, jf. samme forordnings artikel 13, har den et vidtraekkende skoen ved bedoemmelsen af, om de betingelser, der stilles for at yde finansiel stoette, er opfyldt, navnlig betingelsen om, at projektet skal vedroere fiskeriomraader, hvis anslaaede fiskepotentiel paa laengere sigt sandsynliggoer en stabil og rentabel udnyttelse. Denne skoensbefoejelse indebaerer af fundamental betydning en overholdelse af de garantier, som faellesskabsretten giver med hensyn til den administrative sagsbehandling. Til disse garantier hoerer bl.a. pligten til tilstraekkeligt at begrunde beslutninger. En begrundelse skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, og saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret.

3. De erhvervsdrivende kan ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelsen af en bestaaende situation, som kan aendres ved beslutninger truffet af faellesskabsinstitutionerne inden for rammerne af deres skoen. Dette gaelder paa et omraade som f.eks. forsoegsfiskerisektoren, hvis formaal indebaerer en bestandig tilpasning, bl.a. efter resultaterne af de tidligere fiskeritogter. Foelgelig kan de erhvervsdrivende ikke paaberaabe sig nogen berettiget forventning om at opnaa tilskyndelsespraemier til projekter under paaberaabelse af, at saadanne praemier er ydet til tidligere togter. De kan ej heller stoette en saadan forventning paa, at den tomaanedersfrist, som Kommissionen ifoelge artikel 16, stk. 3, i forordning nr. 4028/86 har til at traeffe beslutning om ydelse af en praemie, er udloebet, eftersom denne frist dels ikke er praeceptiv, og eftersom det dels ikke kan antages, at dens udloeb bevirkede, at ansoegerne blev berettiget til den finansielle stoette, der er indfoert ved naevnte forordning.

4. Faellesskabets ansvar uden for kontraktforhold i medfoer af traktatens artikel 215, stk. 2, forudsaetter opfyldelse af en raekke betingelser vedroerende retsstridigheden af den adfaerd, som institutionerne haevdes at have udvist, og eksistensen af en skade samt vedroerende aarsagsforbindelsen mellem den paagaeldende institutions adfaerd og den paaberaabte skade.

Dommens præmisser

1 Ved to staevninger indleveret til Domstolens Justitskontor den 23. august 1990 har aktieselskaberne Naviera Laida (herefter benaevnt "Naviera") og Pesquerias De Bermeo (herefter benaevnt "Pesquerias"), der har hjemsted i Las Arenas-Guecho (Spanien), anlagt sag, hvorunder de nedlaegger flere paastande. Den foerste paastand, der stoettes paa EOEF-traktatens artikel 173, stk. 2, tager sigte paa annullation af Kommissionens beslutninger EXP/ES/1/90 og EXP/ES/2/90 af 6. juni 1990, hvori det fastslaas, at projekterne for forsoegstogter i det sydvestlige Atlanterhav ikke opfylder de fornoedne betingelser for at opnaa finansiel faellesskabsstoette i medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 4028/86 af 18. december 1986 om faellesskabsforanstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeri- og akvakulturstrukturerne (EFT L 376, s. 7). Ifoelge den anden paastand paastaas Kommissionen tilpligtet at anerkende, at sagsoegerne i medfoer af artikel 15 i samme forordning havde ret til finansiel faellesskabsstoette til de paagaeldende projekter for forsoegstogter. Ifoelge den tredje paastand, der stoettes paa EOEF-traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2, paastaar sagsoegerne erstatning for de tab, de skal have lidt paa grund af vedtagelsen af de omtvistede beslutninger.

2 Den 14. februar 1990 indgav Naviera og Pesquerias gennem de spanske myndigheder til Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber to ansoegninger om tilskyndelsespraemie til to projekter for forsoegsfiskeri med fartoejerne "Geminis" og "Ceres" i det sydvestlige Atlanterhav.

3 De to fartoejer paabegyndte disse togter henholdsvis den 15. februar 1990 i Montevideo (Uruguay) og den 22. februar 1990 i Punta Arenas (Chile).

4 Kommissionen anerkendte modtagelsen af ovennaevnte ansoegninger den 7. marts 1990.

5 Den 24. april 1990 udtalte Kommissionen i Den Staaende Fiskeristrukturkomité (herefter benaevnt "komitéen"), der er omhandlet i artikel 16 i ovennaevnte forordning nr. 4028/86, at den for saa vidt angik aaret 1990 ikke laengere fandt det hensigtsmaessigt at beskaeftige sig med saadanne togter i de omraader i det sydvestlige Atlanterhav, hvortil der tidligere var foretaget togter. Kommissionen byggede denne erklaering paa, at den mellem 1987 og 1989 havde ydet 42 tilskyndelsespraemier, hvoraf 25 til togter til det samme omraade i det sydvestlige Atlanterhav og fiskeri efter de samme arter, som var omhandlet i Naviera' s og Pesquerias' ansoegninger. Ved skrivelser af 25. april 1990 underrettede Kommissionen de paagaeldende om, at der ikke laengere ville blive ydet tilskyndelsespraemier til forsoegstogter til det sydvestlige Atlanterhav.

6 I loebet af maj maaned tilkendegav Naviera og Pesquerias i to skrivelser, at deres ansoegninger var indgivet den 14. februar 1990, og at Kommissionen havde anerkendt modtagelsen af dem den 7. marts 1990. Af Kommissionens skrivelser af 25. april 1990 fremgaar ifoelge sagsoegerne, at de beslutninger, der skulle traeffes i medfoer af forordning nr. 4028/86, endnu ikke var blevet truffet trods udloebet af tomaanedersfristen i artikel 16, stk. 3, i denne forordning.

7 Den 6. juni 1990 vedtog Kommissionen de to omtvistede beslutninger, der er rettet til saavel Kongeriget Spanien som Pesquerias og Naviera. I artikel 1 i begge disse beslutninger konstaterer Kommissionen, at forsoegsfiskeritogter til det sydvestlige Atlanterhav ikke opfylder de fornoedne betingelser for at opnaa finansiel faellesskabsstoette i medfoer af forordning nr. 4028/86. Anden og tredje betragtning til de omtvistede beslutninger lyder som foelger:

"Faellesskabets fiskere kender forekomsterne i dette omraade; ogsaa resultaterne af togterne i det paagaeldende omraade kendes, og der er ikke grundlag for et forsoegstogt med henblik paa at vurdere, om regelmaessig og varig udnyttelse af fiskeressourcerne i dette omraade vil vaere rentabel.

Foelgelig opfylder dette forsoegstogt ikke betingelserne for finansiel faellesskabsstoette, navnlig ikke betingelserne i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EOEF) nr. 4028/86."

8 Det skal paapeges, at Kommissionen den 7. november 1989 havde ydet tilskyndelsespraemier til forsoegstogter, der var gennemfoert af de samme fartoejer, nemlig "Geminis" og "Ceres" i de samme omraader af det sydvestlige Atlanterhav med fiskeri efter de samme arter, som var omhandlet i de omtvistede beslutninger.

9 I medfoer af artikel 1 i ovennaevnte forordning nr. 4028/86 kan Kommissionen yde finansiel faellesskabsstoette til visse former for aktivitet, bl.a. omlaegning af fiskerierhvervet, ved gennemfoerelse af forsoegstogter. Denne stoette ydes med henblik paa at lette strukturudviklingen inden for fiskerisektoren inden for rammerne af retningslinjerne for den faelles fiskeripolitik.

10 Ifoelge artikel 13 i ovennaevnte forordning forstaas ved

"forsoegstogt enhver form for fiskeri i erhvervsmaessigt oejemed, der foregaar i et givet omraade med henblik paa at vurdere, om regelmaessig og varig udnyttelse af fiskeressourcerne i dette omraade vil vaere rentabel".

11 I artikel 14, stk. 2 og 3, i forordning 4028/86 hedder det:

"2. Ydelse af faellesskabsstoette er betinget af, at de i stk. 1 omhandlede projekter desuden:

a) ...

b) ...

c) vedroerer fiskeriomraader, hvis anslaaede fiskepotentiel paa laengere sigt sandsynliggoer en stabil og rentabel udnyttelse, ...

d) ...

3. Et projekt kan omfatte flere paa hinanden foelgende togter, som skal finde sted i samme fiskeriomraade med henblik paa at skabe grundlag for en stabil og varig udnyttelse af dette omraade."

12 I medfoer af artikel 16 i ovennaevnte forordning indgives projekter vedroerende forsoegstogter til Kommissionen via den eller de paagaeldende medlemsstater og efter indstilling fra denne eller disse. I artikel 16, stk. 3, hedder det:

"Kommissionen traeffer inden to maaneder efter forelaeggelsen af et projekt beslutning om ydelse af den i artikel 15 omhandlede praemie. Denne beslutning meddeles modtageren og den eller de paagaeldende medlemsstater. De oevrige medlemsstater underrettes herom inden for rammerne af Den Staaende Fiskeristrukturkomité, ..."

13 Ifoelge bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1871/87 af 16. juni 1987 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 4028/86 for saa vidt angaar foranstaltninger til tilskyndelse til forsoegsfiskeri (EFT L 180, s. 1) er ydelse af tilskyndelsespraemie betinget af, at togterne foerst begyndes efter datoen for registreringen af stoetteansoegningen i Kommissionen.

14 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder og retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Annullationspaastandene

15 Til stoette for annullationspaastandene har Naviera og Pesquerias foerst i det vaesentlige gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat tomaanedersfristen ifoelge artikel 16, stk. 3, i forordning nr. 4028/86, dernaest at den ikke har overholdt de i denne forordning fastsatte betingelser for, at der kan opnaas finansiel faellesskabsstoette til et forsoegstogt, og tilsidesat sin begrundelsespligt, samt endelig, at den har kraenket princippet om den berettigede forventning.

Anbringendet om tilsidesaettelse af tomaanedersfristen

16 Naviera og Pesquerias finder, at Kommissionen i medfoer af ovennaevnte artikel 16, stk. 3, er forpligtet til at traeffe beslutning om ydelse af en tilskyndelsespraemie til et projekt for et forsoegstogt inden udloebet af to maaneder efter forelaeggelsen. Dersom Kommissionen vedtager en beslutning efter udloebet af denne frist, er der tale om et retsstridigt forhold, der kan medfoere annullation. I oevrigt kan Kommissionen ved saadanne beslutninger efter fristens udloeb kun yde den finansielle faellesskabsstoette, hvorom der er ansoegt.

17 Kommissionen er af den opfattelse, at den i ovennaevnte artikel 16, stk. 3, omhandlede frist paa to maaneder ikke er praeceptiv, men kun vejledende. Fra udloebsdatoen kan ansoegere om praemie anvende de retsmidler, som traktaten hjemler dem med henblik paa at afhjaelpe institutionens passivitet. Under alle omstaendigheder paavirker manglende overholdelse af fristen ikke indholdet af en beslutning vedroerende en ansoegning om tilskyndelsespraemie til et forsoegstogt.

18 I denne henseende skal det foerst fastslaas, at forordning nr. 4028/86 ikke indeholder nogen saerlig bestemmelse om foelgerne af, at Kommissionen ikke overholder den i artikel 16, stk. 3, i denne forordning omhandlede frist.

19 Det skal dernaest bemaerkes, at det foelger af det formaal, som ovennaevnte forordning tillaegger Kommissionens beslutninger vedroerende ydelse af tilskyndelsespraemier, at denne frist ikke er praeceptiv.

20 Forordning nr. 4028/86 indeholder nemlig ingen bestemmelse, der begrunder den antagelse, at den forbedring af fiskerimulighederne uden for de farvande, der er omfattet af faellesskabsreglerne, som fremhaeves i fjerde og ellevte betragtning til denne forordning, er betinget af, at fristen ifoelge artikel 16, stk. 3, i forordning nr. 4028/86 iagttages.

21 I oevrigt bekraeftes det ved bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, i ovennaevnte forordning nr. 1871/87, at den paagaeldende frist ikke er praeceptiv. I medfoer af disse bestemmelser kan ansoegeren om en tilskyndelsespraemie paabegynde forsoegstogtet allerede dagen efter registreringen af hans ansoegning, altsaa laenge foer Kommissionen har truffet beslutning, og foer udloebet af den paagaeldende tomaanedersfrist. En ansoeger, der benytter sig af denne mulighed, handler paa egen risiko i betragtning af, at Kommissionen kan beslutte at afslaa ansoegningen om stoette.

22 Under disse omstaendigheder kan der ikke gives sagsoegerne medhold i anbringendet om, at Kommissionen har tilsidesat tomaanedersfristen ifoelge artikel 16, stk. 3, i forordning nr. 4028/86.

Anbringenderne om tilsidesaettelse dels af bestemmelserne om gennemfoerelse af forordning nr. 4028/86, dels af begrundelsespligten

23 I denne henseende har Naviera og Pesquerias gjort gaeldende, at deres ansoegninger for 1990 paa samme maade som deres ansoegninger for 1989 opfyldte samtlige de betingelser, der kraeves ifoelge forordning nr. 4028/86, herunder navnlig den i forordningens artikel 14, stk. 2, litra c), omhandlede betingelse. For at man saaledes paa laengere sigt kan forudse en stabil og rentabel udnyttelse, kraeves der flere paa hinanden foelgende togter i medfoer af stk. 3 i denne artikel. I oevrigt har Kommissionen som begrundelse for sin naegtelse af at yde tilskyndelsespraemier bygget paa kriterier, der er fastsat efter datoen for udloebet af den i artikel 16, stk. 3, i ovennaevnte forordning omhandlede frist. Endelig er den i EOEF-traktatens artikel 190 omhandlede begrundelsespligt tilsidesat ved de omtvistede beslutninger, idet disse ikke indeholder nogen forklaring vedroerende de kriterier, der saaledes er lagt til grund.

24 Kommissionen finder, at den, foer den traeffer en beslutning om at yde finansiel stoette til et forsoegstogt, maa vurdere de tekniske data i projektet ved at se det paa baggrund af de generelle og komplekse rammer inden for fiskerisektoren. Med henblik paa denne vurdering har den en skoensmaessig befoejelse, som den ikke har overskredet ved at tage hensyn til resultaterne af tidligere forsoegstogter, der er foregaaet i det sydvestlige Atlanterhav. Som det fremgaar af begrundelsen for de omtvistede beslutninger, opfyldte de paagaeldende projekter ikke visse af de betingelser, der kraeves opfyldt med henblik paa at yde praemie. I oevrigt foelger det ikke af ovennaevnte artikel 14, stk. 3, hvori det hedder, at et projekt kan omfatte flere paa hinanden foelgende togter i et bestemt omraade med henblik paa at vurdere rentabiliteten af en stabil og varig udnyttelse af fiskeressourcerne i omraadet.

25 Paa dette punkt skal det foerst fastslaas, at der ifoelge artikel 13 i ovennaevnte forordning nr. 4028/86 ved forsoegstogt forstaas enhver form for fiskeri i erhvervsmaessigt oejemed, der foregaar i et givet omraade med henblik paa at vurdere, om regelmaessig og varig udnyttelse af fiskeressourcerne i dette omraade vil vaere rentabel. Kommissionen kan saaledes kun yde finansiel stoette til et saadant projekt, saafremt det vedroerer dels et klart fastlagt omraade og findes i omraader, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1, i ovennaevnte forordning nr. 4028/86, og dels fiskeriomraader, hvis anslaaede fiskepotentiel paa laengere sigt sandsynliggoer en stabil og rentabel udnyttelse i medfoer af stk. 2, litra c), i samme artikel. Naar Kommissionen skal traeffe beslutning i medfoer af artikel 14 i forordning nr. 4028/86, har den et vidtraekkende skoen ved bedoemmelsen af, om de betingelser, der stilles for at yde finansiel stoette, er opfyldt.

26 Der skal herefter henvises til, at det i Domstolens praksis, jf. dom af 21. november 1991 (sag C-269/90, TU-Muenchen, Sml. I, s. 5469, praemis 14 og 26), antages, saafremt faellesskabsinstitutionerne har et saadant skoen, maa der laegges stor vaegt paa overholdelsen af de garantier, som faellesskabsretten giver med hensyn til den administrative sagsbehandling. Disse garantier omfatter bl.a. kravet om, at afgoerelsen skal vaere forsynet med en tilstraekkelig begrundelse. Begrundelsen skal klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den faellesskabsmyndighed, der har udstedt den anfaegtede retsakt, har lagt til grund, dels saaledes at de beroerte personer kan faa kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, for at de kan forsvare deres rettigheder, dels saaledes at Domstolen kan udoeve sin proevelsesret.

27 Herved skal det for det foerste fastslaas, at Kommissionen i betragtningerne til de omtvistede beslutninger af 6. juni 1990 har tilkendegivet, at Faellesskabets fiskere kender forekomsterne i det paagaeldende fiskeriomraade, at resultaterne af togterne i dette omraade er kendt af de paagaeldende erhvervsdrivende, og at der ikke er grundlag for et forsoegstogt med henblik paa at vurdere, om regelmaessig og varig udnyttelse af fiskeressourcerne i dette omraade vil vaere rentabel, og Kommissionen tilfoejer, at disse forsoegstogter ikke opfylder betingelserne for finansiel faellesskabsstoette, navnlig ikke betingelserne i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning nr. 4028/86.

28 For det andet skal det fastslaas, at Kommissionen paa grundlag af 25 forsoegstogter, hvoraf visse i oevrigt var udfoert af Naviera og Pesquerias selv mellem 1987 og 1989 i den sydvestlige del af Atlanterhavet, allerede i april maaned havde afgivet erklaering om sin indstilling saavel til komitéen som til Naviera og Pesquerias.

29 Det foelger af ovenstaaende betragtninger, at Kommissionen har anfoert en tilstraekkelig begrundelse for sine beslutninger om afslag, og at anbringenderne om tilsidesaettelse af gennemfoerelsesbetingelserne i forordning nr. 4028/86 og begrundelsespligten maa forkastes.

Anbringendet om tilsidesaettelse af princippet om den berettigede forventning

30 Naviera og Pesquerias finder, at Kommissionen vaesentligt har underkendt princippet om den berettigede forventning, for saa vidt som de forventede at opnaa tilskyndelsespraemier til de her omhandlede projekter for 1990, idet de i det vaesentlige var identiske med dem, der var blevet forelagt i 1989, og hvortil saadanne praemier var blevet ydet.

31 Kommissionen finder principalt, at dette anbringende boer afvises, da det foerst er blevet fremfoert i replikken.

32 Herved er det tilstraekkeligt at fastslaa, at Naviera og Pesquerias i staevningerne har anfoert denne paastaaede tilsidesaettelse af princippet om den berettigede forventning. Som foelge heraf er der ikke tale om et nyt anbringende, der foerst er gjort gaeldende under sagen, og Kommissionens afvisningsindsigelse maa saaledes forkastes.

33 Kommissionen har subsidiaert gjort gaeldende, at godkendelsen af projekterne for 1989 ikke automatisk indebaerer godkendelse af de senere projekter, selv om de vedroerer de samme fartoejer, arter og fiskeriomraader. I oevrigt finder Kommissionen, at sagsoegerne foer udloebet af tomaanedersfristen ifoelge ovennaevnte artikel 16, stk. 3, havde modtaget oplysninger, der gjorde det muligt at forudse, at de paagaeldende ansoegninger ville blive afslaaet.

34 For saa vidt angaar den paastaaede tilsidesaettelse af princippet om den berettigede forventning skal det paapeges, at selv om denne grundsaetning er et af Faellesskabets fundamentale principper, kan de erhvervsdrivende ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelsen af en bestaaende situation, som kan aendres ved beslutninger truffet af faellesskabsinstitutionerne inden for rammerne af deres skoen (jf. herved dom af 14.2.1990, sag C-350/88, Delacre mod Kommissionen, Sml. I, s. 395, praemis 33). Dette gaelder paa et omraade som f.eks. forsoegsfiskerisektoren, hvis formaal indebaerer en bestandig tilpasning, bl.a. efter resultaterne af de tidligere fiskeritogter.

35 Foelgelig kan de erhvervsdrivende ikke paaberaabe sig nogen berettiget forventning om at opnaa tilskyndelsespraemier til projekter under paaberaabelse af, at saadanne praemier er ydet til tidligere togter.

36 De erhvervsdrivende kan ej heller stoette en saadan forventning paa, at tomaanedersfristen ifoelge ovennaevnte artikel 16, stk. 3, er udloebet. Dels er denne frist nemlig ikke praeceptiv, og dels bevirkede dens udloeb ikke, at ansoegerne blev berettiget til den paagaeldende finansielle stoette. I oevrigt havde Kommissionen allerede i april underrettet Naviera og Pesquerias om, at den ikke kunne forventes at yde praemier til projekter vedroerende det sydvestlige Atlanterhav.

37 Som foelge heraf kan Naviera og Pesquerias ikke med rette paaberaabe sig, at Kommissionen har tilsidesat princippet om den berettigede forventning.

38 Da dette anbringende ikke er yderligere begrundet, skal paastandene om annullation af de omtvistede beslutninger forkastes i deres helhed.

Paastandene om, at Kommissionen tilpligtes at anerkende sagsoegernes ret til at modtage tilskyndelsespraemier til de paagaeldende togter

39 Naviera og Pesquerias finder, at Domstolen som foelge af annullationen af de omtvistede beslutninger boer kende sagsoegerne berettigede til tilskyndelsespraemierne til projekterne for forsoegstogter i det sydvestlige Atlanterhav.

40 Herom bemaerkes blot, at paastande, der nedlaegges for Domstolen under en annullationssag, og som gaar ud paa, at sagsoegerne tilkendes ret til visse ydelser, ikke kan tages under paakendelse, hvorfor paastandene herom i deres sager kun kan afvises.

Paastandene om erstatning

41 Naviera og Pesquerias finder, at betingelserne for at kende Faellesskabet ansvarligt uden for kontraktforhold konkret er opfyldt, da Kommissionen har forvoldt dem skade ved ulovligt at naegte at yde dem finansiel faellesskabsstoette.

42 Det skal i denne forbindelse paapeges, at Faellesskabets ansvar uden for kontraktforhold i medfoer af traktatens artikel 215, stk. 2, efter Domstolens faste praksis forudsaetter opfyldelse af en raekke betingelser vedroerende retsstridigheden af den adfaerd, som institutionerne haevdes at have udvist, og eksistensen af en skade samt vedroerende aarsagsforbindelsen mellem den paagaeldende institutions adfaerd og den paaberaabte skade (jf. herved dom af 27.3.1990, sag C-308/87, Grifoni mod Kommissionen, Sml. I, s. 1203, praemis 6).

43 Det fremgaar af ovenstaaende betragtninger, at der ikke kan antages at foreligge nogen retsstridig adfaerd fra Kommissionens side i forbindelse med vedtagelsen af de omtvistede beslutninger, som kan paadrage Faellesskabet ansvar uden for kontraktforhold.

44 Som foelge heraf vil Kommissionen vaere at frifinde for erstatningspaastandene, uden at det er fornoedent at tage stilling til spoergsmaalet om eksistensen af en skade eller en aarsagsforbindelse mellem institutionens adfaerd og denne skade.

45 Da disse sidstnaevnte paastande ligeledes forkastes, frifindes Kommissionen i det hele.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

46 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom. Naviera og Pesquerias har tabt sagen og paalaegges derfor at betale sagens omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Anden Afdeling)

1) Sagsoegte frifindes.

2) Sagsoegerne betaler sagens omkostninger.

Top

Full & Egal Universal Law Academy