DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling)
2. oktober 2014 ( *1 )
»Præjudiciel forelæggelse — fælles landbrugspolitik — forordning (EF) nr. 2419/2001 — integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger — arealstøtteansøgninger — artikel 33 — sanktioner — forsætligt begåede uregelmæssigheder«
I sag C‑525/13,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) ved afgørelse af 26. september 2013, indgået til Domstolen den 3. oktober 2013, i sagen:
Vlaams Gewest
mod
Heidi Van Den Broeck,
har
Domstolen (Niende Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Safjan, og dommerne J. Malenovský og K. Jürimäe (refererende dommer),
generaladvokat: N. Wahl
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
—
Vlaams Gewest ved advocaat J. Fransen
—
Heidi Van Den Broeck ved advocaat K. Van Wynsberge
—
Europa-Kommissionen ved H. Kranenborg og G. von Rintelen, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 33 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 (EFT L 327/11), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 118/2004 af 23. januar 2004 (EUT L 17, s. 7, herefter »forordning nr. 2419/2001«), sammenholdt med forordningens artikel 31, stk. 2.
2
Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Vlaams Gewest (regionen Flandern) og Heidi Van Den Broeck vedrørende denne myndigheds opkrævning af hele den støtte til markafgrøder, som Heidi Van Den Broeck modtog for høståret 2003, med den begrundelse, at hendes støtteansøgning indeholdt forsætligt begåede uregelmæssigheder.
Retsforskrifter
Forordning (EØF) nr. 3508/92
3
Artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1593/2000 af 17. juli 2000 (EFT L 182, s. 4, herefter »forordning nr. 3508/92«), bestemmer:
»Hver medlemsstat opretter et integreret forvaltnings- og kontrolsystem, [i det følgende benævnt »integreret system«,] som skal anvendes på:
a)
planteavl:
i)
støtteordningen for visse planteproducenter, jf. [Rådets] forordning (EF) nr. 1251/1999 [af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 160, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2704/1999 af 14. december 1999 (EFT L 327, s. 12)]
ii)
støtteordningen for risproducenter, jf. artikel 6 i [Rådets] forordning (EF) nr. 3072/95 [af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris (EFT L 329, s. 18), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2072/98 af 28. september 1998 (EFT L 265, s. 4)]
iii)
den specifikke foranstaltning til fordel for visse bælgplanter som fastsat i [Rådets] forordning (EF) nr. 1577/96 [af 30. juli 1996 om indførelse af en særlig støtte for visse bælgplanter (EFT L 206, s. 4), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1826/97 af 22. september 1997 (EFT L 260, s. 11)]
b)
animalske produkter:
[…]
iii)
direkte betalinger efter artikel 19 i Rådets forordning (EF) nr. 1255/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EFT L 160, s. 48)
[…]«
4
Forordningens artikel 6, stk. 1 og 6, bestemmer:
»1. For at landbrugerne skal kunne drage fordel af en eller flere EF-ordninger, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordning, skal de for hvert år indgive en ansøgning om arealstøtte med oplysninger om:
—
marker, inklusive foderarealer, og marker, der er omfattet af ordningen med udtagning af landbrugsarealer, samt braklagte jorder
—
eventuelt enhver anden nødvendig oplysning, som kræves enten i forordningerne vedrørende EF-støtteordninger eller af den pågældende medlemsstat.
[…]
6. For hver af de anmeldte marker anfører landbrugeren arealet og beliggenheden, idet disse oplysninger gør det muligt at identificere marken inden for systemet til identifikation af marker.«
Forordning nr. 2419/2001
5
Forordning nr. 2419/2001 fastlægger gennemførelsesbestemmelserne for det integrerede system.
6
Følgende fremgår af 32.-34. betragtning til denne forordning:
»(32)
Med henblik på en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser bør der vedtages passende foranstaltninger til bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig. Der bør fastsættes særskilte bestemmelser for arealstøtteordningerne på den ene side og ordningerne for husdyrstøtte på den anden som følge af støtteordningernes forskellige karakter.
(33)
Nedsættelser og udelukkelser bør fastsættes under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og til de særlige problemer i forbindelse med tilfælde af force majeure og usædvanlige og naturlige omstændigheder. Disse nedsættelser og udelukkelser bør gradueres efter den begåede uregelmæssigheds grovhed og i den yderste konsekvens kunne medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger for en nærmere fastsat periode.
(34)
Ved fastsættelsen af nedsættelser og udelukkelser bør der tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner de forskellige ordninger, der er omfattet af det integrerede system. I forbindelse med arealstøtteansøgninger vedrører uregelmæssighederne normalt dele af arealerne, og angivelsen af et for stort areal for én mark kan modregnes i angivelsen af et for lille areal for en anden mark i samme afgrødegruppe. […]. Med hensyn til arealstøtteansøgningerne bør det i forbindelse med konstaterede uregelmæssigheder fastsættes, at der inden for en bestemt tolerancemargin kun skal foretages en justering af støtteansøgningen, og at der kun foretages nedsættelser, hvis denne margin overskrides […]«
7
I henhold til forordningens artikel 2, litra i), forstås ved »arealstøtteansøgning«:
»[A]nsøgning om støtte under støtteordninger som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), og litra b), nr. iii), i [forordning nr. 3508/92], med tilhørende erklæring om andre arealanvendelser, bl.a. anmeldelse af foderarealer til brug ved ansøgninger om husdyrstøtte.«
8
Kapitel I i afsnit IV i forordning nr. 2419/2001 med overskriften »Konstateringer vedrørende arealstøtteansøgninger« består af artikel 30-35. Forordningens artikel 30 med overskriften »Generelle principper« har følgende ordlyd:
»I forbindelse med dette kapitel skelnes der mellem følgende afgrødegrupper:
a)
[f]oderarealer anmeldt i forbindelse med anvendelsen af artikel 12 i [Rådets] forordning (EF) nr. 1254/1999 [af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød (EFT L, s. 21)]
b)
[a]ndre foderarealer end græsarealer og arealer, som anvendes til produktion af markafgrøder som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra b), i [forordning nr. 1254/1999], anmeldt i forbindelse med anvendelsen af artikel 13 i nævnte forordning
c)
[g]ræsarealer som omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra c), i [forordning (EF) nr. 1254/1999], anmeldt i forbindelse med anvendelsen af artikel 13 i nævnte forordning
d)
[g]ræsarealer uden for omdrift anmeldt i forbindelse med anvendelsen af artikel 19 i [forordning nr. 1255/1999]
e)
[a]realer med afgrøder, for hvilke der gælder et andet støttebeløb
f)
[u]dtagne arealer og i givet fald udtagne arealer, for hvilke der gælder et andet støttebeløb.«
9
Artikel 31, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2419/2001 med overskriften »Beregningsgrundlag« bestemmer:
»1. Hvis det fastslåede areal for en afgrødegruppe er større end det, der er anmeldt i støtteansøgningen, lægges det anmeldte areal til grund ved beregningen af støttebeløbet.
2. Er det i arealstøtteansøgningen anmeldte areal større end det areal, der ved administrativ kontrol eller kontrol på stedet fastslås for samme afgrødegruppe, beregnes støttebeløbet på grundlag af det fastslåede areal for den pågældende afgrødegruppe, dog med forbehold for eventuelle nedsættelser eller udelukkelser i henhold til artikel 32-35.«
10
Forordningens artikel 32 med overskriften »Nedsættelser og udelukkelser ved angivelse af for store arealer« bestemmer:
»1. Hvis det for en afgrødegruppe konstateres, at det anmeldte areal er større end det fastslåede areal i henhold til artikel 31, stk. 2, beregnes støttebeløbet på grundlag af det fastslåede areal nedsat med det dobbelte af den konstaterede forskel, hvis denne forskel udgør over enten 3% eller 2 ha, men højst 20% af det fastslåede areal.
Hvis den konstaterede forskel udgør over 20% af det fastslåede areal, ydes der ingen arealstøtte for den pågældende afgrødegruppe.
2. Hvis det for det samlede fastslåede areal, der er omfattet af en støtteansøgning under de støtteordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), i [forordning nr. 3508/92], konstateres, at det anmeldte areal overstiger det fastslåede areal i henhold til artikel 31, stk. 2, med mere end 30%, gives der afslag på den støtte, som landbrugeren efter artikel 31, stk. 2, ville være berettiget til under disse støtteordninger for det pågældende kalenderår.
Hvis forskellen er på over 50%, udelukkes landbrugeren endnu en gang fra at modtage støtte på indtil et beløb svarende til det, der fortabes efter første afsnit. Dette beløb modregnes i de støttebetalinger under støtteordninger omhandlet i artikel 1, stk. 1, i [forordning nr. 3508/92], som landbrugeren har ret til i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen.«
11
Forordningens artikel 33 med overskriften »Forsætlig manglende overholdelse« bestemmer.
»Skyldes forskellen mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal i henhold til artikel 31, stk. 2, uregelmæssigheder, der er begået med forsæt, gives der afslag på den støtte, som landbrugeren efter artikel 31, stk. 2, ville være berettiget til under den pågældende støtteordning for det pågældende kalenderår.
Er forskellen på over 20% af det fastslåede areal, udelukkes landbrugeren desuden endnu en gang fra at modtage støtte på op til det beløb, der svarer til forskellen mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal i henhold til artikel 31, stk. 2. Beløbet fratrækkes støttebetalinger efter en af de støtteordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i [forordning nr. 3508/92], og som landbrugeren er berettiget i forbindelse med ansøgninger, som han indgiver i løbet af de tre kalenderår efter det kalenderår, hvor uregelmæssigheden konstateres. Kan beløbet ikke fuldt ud fratrækkes disse støttebetalinger, annulleres restbeløbet.«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
12
Heidi Van Den Broeck er landbruger. Den 9. maj 2003 indgav hun for høståret 2003 til Vlaams Gewest en arealstøtteansøgning i henhold til artikel 2, litra i), i forordning nr. 2419/2001. Denne ansøgning vedrørte adskillige markafgrøder, nemlig majs (78,34 ha) og ærter høstet i tørret tilstand (8,2 ha) samt et areal, der lå brak (10,08 ha).
13
Den 30. januar 2004 modtog hun støtte med et beløb på 21072,42 EUR. Der blev imidlertid ikke tildelt støtte for så vidt angår den parcel, der vedrørte høstning af ærter i tørret tilstand, eftersom Vlaams Gewest havde konstateret, at disse ærter helt åbenlyst ikke var blevet høstet i tørret tilstand. I modsætning til tørrede ærter anses friske ærter nemlig ikke for en støtteberettiget markafgrøde.
14
Den 30. juni 2005 krævede Vlaams Gewest i henhold til artikel 33 i forordning nr. 2419/2001 det støttebeløb, der var blevet udbetalt til Heidi Van Den Broeck, tilbagebetalt for alle andre afgrøder end ærter med den begrundelse, at den støtteansøgning, der blev indgivet i 2003, indeholdt forsætligt begåede uregelmæssigheder.
15
Eftersom Heidi Van Den Broeck ikke tilbagebetalte det forlangte beløb, holdt Vlaams Gewest forskuddet på enkeltbetalingen for høståret 2005 tilbage. Heidi Van Den Broeck anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse fra Vlaams Gewest for rechtbank van eerste aanleg te Brussel (førsteinstansretten i Bruxelles) med påstand om, at det bl.a. blev fastslået, at der også skulle betales støtte for ærtehøsten, og at hun definitivt havde erhvervet den støtte, der var blevet tildelt for 2003.
16
Den 22. januar 2008 fastslog rechtbank van eerste aanleg te Brussel, at der ikke skulle betales støtte for den parcel, på hvilken der blev høstet ærter, men at Vlaams Gewest med urette havde fordret den samlede tilkendte støtte tilbagebetalt. Denne dom blev stadfæstet af hof van beroep te Brussel (appeldomstolen i Bruxelles), som imidlertid fastslog, at uregelmæssigheden i den støtteansøgning, der blev indgivet af Heidi Van Den Broeck, var blevet begået forsætligt. Vlaams Gewest iværksatte kassationsanke til prøvelse af denne dom fra hof van beroep te Brussel.
17
Le Hof van Cassatie (kassationsretten) er af den opfattelse, at artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2419/2001 skal fortolkes med hensyn til, om »den støtte, som landbrugeren […] ville være berettiget til«, og som den pågældende ikke fik tilkendt som udtryk for en sanktion, omfatter den støtte, som landbrugeren ville være berettiget til i henhold til forordningens artikel 31, stk. 2, dvs. et beløb, der beregnes på grundlag af det fastslåede areal for den pågældende afgrødegruppe, eller om der er tale om den støtte, der tilkendes i henhold til den omhandlede støtteordning som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 3508/92. I dette sidstnævnte tilfælde svarer det afslåede støttebeløb til det samlede beløb, som tilkendes i henhold til den støtteordning, som støtten til den afgrødegruppe, som uregelmæssigheden vedrører, er en del af.
18
På denne baggrund har Hof van Cassatie besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal artikel 33, stk. 1, i [forordning nr. 2419/2001] fortolkes således, at afslaget på den støtte, som landbrugeren efter [denne forordnings] artikel 31, stk. 2, ville være berettiget til »under den pågældende støtteordning« for det pågældende kalenderår, vedrører den støtte, der skyldes i henhold til den »pågældende støtteordning« som nærmere opregnet i artikel 1, stk. 1, i [forordning nr. 3508/92], således at der ikke kun skal meddeles afslag på støtten til den »pågældende afgrødegruppe«, men på hele den støtte, der følger af anvendelsen af en af de der opregnede støtteordninger, som den pågældende afgrødegruppe udgør en del af?«
Om det præjudicielle spørgsmål
19
Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2419/2001 skal fortolkes således, at landbrugeren i tilfælde af forsætligt begåede uregelmæssigheder, der konstateres inden for rammerne af en arealstøtteansøgning, skal fratages hele den støtte, landbrugeren ville være berettiget til i henhold til den støtteordning, som denne ansøgning vedrører, og i henhold til hvilken den afgrødegruppe, som var omfattet af denne uregelmæssighed, var støtteberettiget, eller om denne sanktion skal begrænses til støtte vedrørende denne afgrødegruppe.
20
Det følger i denne forbindelse af forordningens artikel 33, stk. 1, at rækkevidden af den sanktion, der er fastsat i bestemmelsen, afhænger af betydningen af udtrykkene »den pågældende støtteordning« og »afgrødegruppe« i henholdsvis denne artikel i forordningen og forordningens artikel 31, stk. 2.
21
For så vidt angår udtrykket »den pågældende støtteordning«, der er anvendt i artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2419/2001, skal det bemærkes, at det følger af forordningens artikel 2, litra i), at de ordninger, i henhold til hvilke der kan indgives en arealstøtteansøgning, er de støtteordninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), og litra b), nr. iii), i forordning nr. 3508/92. Blandt disse forskellige ordninger figurerer i sidstnævnte forordnings artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i), den støtteordning for producenter af visse markafgrøder, som blev indført ved forordning nr. 1251/1999.
22
I tvisten i hovedsagen blev der med de parceller, der er anmeldt i den omhandlede arealstøtteansøgning, ansøgt om at få tildelt støtte i henhold til støtteordning for markafgrøder i henhold til forordning nr. 1251/1999. Følgelig må denne specifikke støtteordning anses for »den pågældende støtteordning« som omhandlet i artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2419/2001.
23
Hvad angår begrebet »afgrødegruppe«, som artikel 31, stk. 2, i forordning nr. 2419/2001 henviser til, bemærkes, at dette er anvendt bl.a. med henblik på at fastlægge et beregningsgrundlag for den støtte, som landbrugeren stadig kan være berettiget til i tilfælde af en uregelmæssighed, der konstateres i en arealstøtteansøgning, som indgives i henhold til en eller flere særlige ordninger.
24
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at denne bestemmelse ikke hjemler en sanktion, men begrænser sig til med forbehold for eventuelle nedsættelser eller udelukkelser i henhold til artikel 32-35 i forordning nr. 2419/2001 at fastsætte regler, der gør det muligt at fastslå det støtteberettigede areal i henhold til den eller de ordninger, der er genstand for arealstøtteansøgning, såfremt det viser sig, at det areal, som er angivet i denne ansøgning, er større end det areal, der faktisk er fastslået efter de kompetente myndigheders kontrol (jf. i denne retning dom Haug, C-286/05, EU:C:2006:296, præmis 24).
25
Det fremgår af ordlyden af denne forordnings artikel 31, stk. 2, at det i et sådant tilfælde alene er det areal, der hører til »samme afgrødegruppe«, som fastslås efter den kontrol, der foretages af de kompetente myndigheder, der skal tages hensyn til ved støtteberegningen. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal der derfor foretages en sondring mellem de forskellige arealer, der er anmeldt i arealstøtteansøgningen, alt efter afgrødegruppe blandt de grupper, der er nævnt i forordningens artikel 30, som disse hører til.
26
I henhold til artikel 30 og 32 i forordning nr. 2419/2001 har begrebet »afgrødegruppe« imidlertid en særlig betydning og kan, som det bl.a. bekræftes af anvendelsen af fællesbetegnelsen »afgrødegruppe«, ikke udstrækkes til at omfatte samtlige arealer med en og samme særlige afgrøde. Det fremgår nemlig af forordningens artikel 30, at en afgrødegruppe i en videre betydning omfatter alle arealer, der anmeldes i en arealstøtteansøgning, og som udgør henholdsvis foderafgrøder eller enten græsarealer eller græsarealer uden for omdrift eller andre afgrøder, »for hvilke der gælder et andet støttebeløb«, eller arealer, der skal braklægges.
27
Den afgrødegruppe, der er omhandlet i forordningens artikel 30, stk. 1, litra e), omfatter således samtlige de arealer, der vedrører afgrøder, som anmeldes i en støtteansøgning, selv om der gælder et andet støttebeløb for hver enkelt af disse.
28
Det følger heraf, at de arealer, der er bestemt for markafgrøder, som i forbindelse med tvisten i hovedsagen blev anmeldt i henhold til den støtteordning, der blev indført med forordning nr. 1251/1999, samlet udgør en fuldstændig afgrødegruppe, eftersom de vedrører »afgrøder, for hvilke der gælder et andet støttebeløb« som omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra e), i forordning nr. 2419/2001.
29
Det følger af de ovenstående betragtninger, at ved fastlæggelsen af den støtte, som en landbruger er berettiget til, og som der henvises til i artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2419/2001, skal samtlige arealer med markafgrøder, der anmeldes inden for rammerne af en arealstøtteansøgning i henhold til en ordning, der er indført ved forordning nr. 1251/1999, anses at udgøre en fuldstændig afgrødegruppe som omhandlet i artikel 30 i forordning nr. 2419/2001.
30
Det følger heraf, at artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2419/2001 skal forstås således, at en forsætlig uregelmæssighed i en sådan ansøgning fratager landbrugeren hele den støtte, han ville være berettiget til i henhold til denne ordning på grundlag af arealerne med de forskellige markgrøder, som landbrugeren har anmeldt.
31
En sådan konklusion understøttes af de mål, der forfølges med forordning nr. 2419/2001. Denne forordning har nemlig, som det anføres i 32. betragtning til forordningen, til formål at vedtage passende foranstaltninger til bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig inden for rammerne af gennemførelse af de forskellige støtteordninger, der er omfattet af det integrerede system, med det formål effektivt at beskytte EU’s finansielle interesser. Med henblik på at nå dette mål foreskriver samme forordning, som det fremgår af 33. betragtning til forordningen, nedsættelser og udelukkelser, som gradueres efter den i støtteansøgningen begåede uregelmæssigheds grovhed, og som i den yderste konsekvens kan medføre fuldstændig udelukkelse fra en eller flere støtteordninger for en nærmere fastsat periode (jf. analogt dom Agrargenossenschaft Pretzsch, C‑417/00, EU:C:2002:715, præmis 35-39).
32
På denne baggrund er en fortolkning af artikel 33 i forordning nr. 2419/2001, der indebærer, at forsætligt begåede uregelmæssigheder sanktioneres som de alvorligste uregelmæssigheder, i overensstemmelse med formålet om en ordning med tilstrækkeligt afskrækkende og effektive sanktioner til bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig, som begås i arealstøtteansøgninger (jf. analogt dom National Farmers’ Union m.fl., C‑354/95, EU:C:1997:379, præmis 51).
33
En sanktion, der består i at udelukke en landbruger fra at være omfattet af en støtteordning, er særligt afskrækkende og har således en karakter, der effektivt kan forhindre de talrige uregelmæssigheder, der begås i forbindelse med landbrugsstøtten, og som, fordi de belaster EU’s budget, kan skade de foranstaltninger, institutionerne træffer på dette område (jf. i denne retning domme Käserei Champignon Hofmeister, C‑210/00, EU:C:2002:440, præmis 38, og Bonda, C‑489/10, EU:C:2012:319, præmis 29).
34
På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger skal det præjudicielle spørgsmål besvares med, at artikel 33, stk. 1, i forordning nr. 2419/2001 skal fortolkes således, at landbrugeren i tilfælde af forsætligt begåede uregelmæssigheder, som konstateres inden for rammerne af en arealstøtteansøgning, fratages hele den støtte, som landbrugeren ville være berettiget til i henhold til den støtteordning, som denne ansøgning vedrører, og i henhold til hvilken den afgrødegruppe, som var omfattet af denne uregelmæssighed, var støtteberettiget.
Sagens omkostninger
35
Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:
Artikel 33, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2419/2001 af 11. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, der indførtes ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 118/2004 af 23. januar 2004, skal fortolkes således, at landbrugeren i tilfælde af forsætligt begåede uregelmæssigheder, som konstateres inden for rammerne af en arealstøtteansøgning, fratages hele den støtte, som landbrugeren ville være berettiget til i henhold til den støtteordning, som denne ansøgning vedrører, og i henhold til hvilken den afgrødegruppe, som var omfattet af denne uregelmæssighed, var støtteberettiget.
Underskrifter
( *1 ) – Processprog: nederlandsk.
Top