Avis juridique important
DOMSTOLENS DOM (SJETTE AFDELING) AF 13. NOVEMBER 1990. - MARLEASING SA MOD COMERCIAL INTERNACIONAL DE ALIMENTACION SA. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: TRIBUNAL DE PRIMERA INSTANCIA E INSTRUCCION N. 1 DE OVIEDO - SPANIEN. - DIREKTIV 68/151/EOEF - ARTIKEL 11 - FORTOLKNING I OVERENSSTEMMELSE MED NATIONAL RET. - SAG C-106/89.
Samling af Afgørelser 1990 side I-04135
svensk specialudgave side 00575
finsk specialudgave side 00599
Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
++++
1 . Institutionernes retsakter - direktiver - medlemsstaternes gennemfoerelse af direktiver - noedvendigheden af at sikre direktiver den tilsigtede virkning - nationale domstoles pligter
( EOEF-Traktaten, art . 5 og 189, stk . 3 )
2 . Fri bevaegelighed for personer - fri etableringsret - selskaber - direktiv 68/151 - ugyldighedsregler - udtoemmende opregning af ugyldighedsgrunde - den nationale domstols pligt til ikke at anerkende andre ugyldighedsgrunde - ugyldighed paa grund af ulovligt selskabsformaal - begrebet selskabsformaal
( Raadets direktiv 68/151, art . 11 )
Sammendrag1 . Den pligt for medlemsstaterne, der foelger af et direktiv, til at virkeliggoere dets maal, og pligten i medfoer af Traktatens artikel 5 til at traeffe alle almindelige eller saerlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne pligt, paahviler alle myndighederne i medlemsstaterne, herunder ogsaa domstolene inden for deres kompetence . Heraf foelger, at den nationale domstol ved anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvad enten de er aeldre eller yngre end direktivet, er forpligtet til at fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formaal og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat, og saaledes handle i overensstemmelse med Traktatens artikel 189, stk . 3 .
2 . Den nationale domstol, der behandler en sag, der henhoerer under anvendelsesomraadet for direktiv 68/151 om samordning af de garantier, som kraeves i medlemsstaterne af de i Traktatens artikel 58, stk . 2, naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formaal at goere disse garantier lige byrdefulde, skal fortolke de nationale retsforskrifter i lyset af direktivets ordlyd og formaal, saaledes at et aktieselskab ikke erklaeres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede . Disse ugyldighedsgrunde skal derfor, naar henses til direktivets formaal, fortolkes snaevert, saaledes at selskabets formaal ved afgoerelsen af, om det er ulovligt eller strider mod den offentlige orden (" ordre public "), skal opfattes som selskabsformaalet, som dette er beskrevet i stiftelsesoverenskomsten eller i vedtaegterne .
Dommens præmisser1 Ved kendelse af 13 . marts 1989, indgaaet til Domstolen den 3 . april s.aa ., har Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr . 1, Oviedo, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 11 i Raadets direktiv 68/151/EOEF af 9 . marts 1968 om samordning af de garantier, som kraeves i medlemsstaterne af de i Traktatens artikel 58, stk . 2, naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formaal at goere disse garantier lige byrdefulde ( EFT 1968 I, s . 41 ).
2 Spoergsmaalet er blevet rejst under en sag anlagt af selskabet Marleasing SA, sagsoeger i hovedsagen, mod en raekke sagsoegte, herunder selskabet Comercial Internacional de Alimentación SA ( herefter benaevnt "Comercial "). Sidstnaevnte selskab blev stiftet af tre personer, blandt andet selskabet Barviesa, der indskoed sine aktiver i det nye selskab .
3 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsens grunde, at Marleasing - under henvisning til artiklerne 1261 og 1275 i den spanske Código civil, hvorefter aftaler uden retsgrund ( 1 ) eller med ulovlig retsgrund er uden retsvirkning - principalt har nedlagt paastand om, at stiftelsesoverenskomsten for Comercial erklaeres ugyldig, idet selskabet er stiftet uden gyldig retsgrund som proforma-retshandel med henblik paa besvigelse af medstifteren af Comercial, selskabet Barviesa' s kreditorer . Comercial har paastaaet frifindelse bl.a . under paaberaabelse af, at artikel 11 i direktiv 68/151, der indeholder en udtoemmende liste over de tilfaelde, hvor selskaber er ugyldige, ikke omfatter manglende retsgrund .
4 Den nationale ret har henvist til, at artikel 395 i akten vedroerende vilkaarene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber ( EFT 1985, L 302, s . 23 ) bestemmer, at Kongeriget Spanien er forpligtet til straks efter tiltraedelsen at gennemfoere direktivet, hvilket endnu ikke var sket paa tidspunktet for afsigelsen af forelaeggelseskendelsen . Da den nationale ret derfor fandt, at sagen rejste et problem vedroerende fortolkningen af faellesskabsretten, har den forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal :
"Er artikel 11 i Raadets direktiv 68/151/EOEF af 9 . marts 1968, der ikke er gennemfoert i spansk ret, direkte anvendelig og dermed til hinder for, at et aktieselskab erklaeres ugyldigt stiftet paa grund af et andet forhold end de i artiklen naevnte?"
5 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder samt retsforhandlingernes forloeb og de for Domstolen afgivne indlaeg henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
6 Med hensyn til spoergsmaalet, om en privatperson kan paaberaabe sig direktivet i forhold til national lovgivning, henvises til Domstolens faste praksis, hvorefter et direktiv ikke i sig selv kan skabe forpligtelser for private, og en direktivbestemmelse derfor ikke som saadan kan paaberaabes over for private ( dom af 26 . februar 1986, Marshall, sag 152/84, Sml . s . 723 ).
7 Det fremgaar imidlertid af sagen, at den nationale ret i det vaesentlige oensker afgjort, om en national ret, som skal tage stilling til en tvist paa et omraade, der er omfattet af direktiv 68/151, er forpligtet til at fortolke national ret paa grundlag af direktivets ordlyd og formaal med den virkning, at et selskab ikke kan erklaeres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede .
8 Med henblik paa besvarelsen af dette spoergsmaal bemaerkes, at Domstolen i dom af 10 . april 1984, Von Colson og Kamann ( sag 14/83, Sml . s . 1891, praemis 26 ) har fastslaaet, at den pligt for medlemsstaterne, der foelger af et direktiv, til at virkeliggoere dets maal, og pligten i medfoer af Traktatens artikel 5 til at traeffe alle almindelige eller saerlige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af denne pligt, paahviler alle myndighederne i medlemsstaterne, herunder ogsaa domstolene inden for deres kompetence . Heraf foelger, at den nationale domstol ved anvendelsen af nationale retsforskrifter, hvad enten de er aeldre eller yngre end direktivet, er forpligtet til at fortolke dem i lyset af direktivets ordlyd og formaal og at fremkalde det med direktivet tilsigtede resultat, og saaledes handle i overensstemmelse med Traktatens artikel 189, stk . 3 .
9 Heraf foelger, at kravet om fortolkning af national ret i overensstemmelse med artikel 11 i direktiv 68/151 udelukker en fortolkning af nationale lovbestemmelser vedroerende aktieselskaber, der medfoerer, at et aktieselskab kan erklaeres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede .
10 Med hensyn til fortolkningen af direktivets artikel 11, herunder navnlig nr . 2, litra b ), bemaerkes, at artiklen indeholder et forbud mod, at medlemsstaterne i deres lovgivning bestemmer, at et selskab kan erklaeres ugyldigt i andre tilfaelde end dem, der er udtoemmende opregnet i direktivet, som omfatter det tilfaelde, at selskabets formaal er ulovligt eller strider mod den offentlige orden (" ordre publique ").
11 Ifoelge Kommissionen skal udtrykket "selskabets formaal" fortolkes saaledes, at det udelukkende vedroerer selskabets formaal, saaledes som det er beskrevet i stiftelsesoverenskomsten eller i vedtaegterne . Heraf foelger, ifoelge Kommissionen, at et selskab ikke kan erklaeres ugyldigt paa grund af det maal, det rent faktisk forfoelger, saasom at bringe stifternes aktiver i kreditorly .
12 Denne opfattelse maa laegges til grund . Som det fremgaar af praeamblen til direktiv 68/151, har direktivet til formaal at begraense ugyldighedsgrundene samt ugyldighedsafgoerelsens tilbagevirkende kraft "for at skabe retssikkerhed i forholdet mellem selskabet og tredjemand saavel som i forholdet mellem selskabsdeltagerne" ( sjette betragtning ). Herudover boer beskyttelsen af tredjemand "sikres ved bestemmelser, der i videst muligt omfang begraenser de grunde, som kan medfoere, at de i selskabets navn indgaaede forpligtelser bliver ugyldige ". Heraf foelger, at hver enkel af de ugyldighedsgrunde, der er opregnet i direktivets artikel 11, skal fortolkes snaevert . Under disse omstaendigheder maa udtrykket "selskabets formaal" opfattes som selskabsformaalet, saaledes som dette er beskrevet i stiftelsesoverenskomsten eller i vedtaegterne .
13 Herefter skal det forelagte spoergsmaal besvares saaledes, at en national domstol, der behandler en sag, der henhoerer under anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 68/151/EOEF af 9 . marts 1968, skal fortolke de nationale retsforskrifter i lyset af direktivets ordlyd og formaal; et aktieselskab kan saaledes ikke erklaeres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede .
Afgørelse om sagsomkostningerSagens omkostninger
14 De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
AfgørelsePaa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( Sjette Afdeling )
vedroerende det spoergsmaal, som Juzgado de Primera Instancia e Instrucción nr . 1, Oviedo, har forelagt ved kendelse af 13 . marts 1989, for ret :
En national domstol, der behandler en sag, der henhoerer under anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 68/151/EOEF af 9 . marts 1968 - om samordning af de garantier, som kraeves i medlemsstaterne af de i Traktatens artikel 58, stk . 2, naevnte selskaber til beskyttelse af saavel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formaal at goere disse garantier lige byrdefulde - skal fortolke de nationale retsforskrifter i lyset af direktivets ordlyd og formaal; et aktieselskab kan saaledes ikke erklaeres ugyldigt af andre grunde end de i direktivets artikel 11 opregnede .
Top