RETSMØDERAPPORT
i sag C-66/89 ( *1 )
I — Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger
1.
Selskabet Powerex-Europe importerer siliciumskiver fra USA. På selskabets fabrikker i Massy og Le Mans underkastes disse forskellige processer, hvorefter de fremstår som elektroniske komponenter, såkaldte højspændingshalvledere (navnlig tyristorer), det vil sige komponenter, der kun leder elektrisk strøm i én retning.
2.
Selskabet Powerex importerer dele af to typer, A og B, der svarer til to forskellige forarbejdningsgrader, og som indgår på forskellige stadier i den række af den teknologiske forarbejdnings tre faser, som det nævnte selskab udfører. Inden delene indføres i Frankrig, er de blevet tilsat urenheder, hvorved de bliver ledende, ligesom de er blevet svejset på en molybdenskive.
Delene af type A befinder sig i denne tilstand, når de importeres, og de operationer, der hører til i første fase, er endnu ikke afsluttet. Powerex underkaster dem følgelig en forarbejdningsproces, der består i ved affasning at ændre siliciumskivernes sidevæg, hvorefter waferen bliver i stand til at lade en strøm passere i én retning og spærrer i den modsatte retning. Efter denne bearbejdning følger en række tests, der afslutter første fase.
For så vidt angår delene af type B er alle forarbejdningsprocesser i første fase udført inden importen. Derimod udføres anden fase af forarbejdningsprocessen efter importen, såvel for så vidt angår delene af type A som delene af type B. Den består i en dotering: Indførslen af urenheder i første fase sker således, at implanteringen ikke kan kontrolleres fuldstændigt, hvilket ligeledes umuliggør kontrol med den elektriske strøm, der ledes fra én side af siliciumwaferen til den anden. Anden fase består i en ny bestråling med elektroner, hvorved der igen tilføres urenheder, men denne gang under nøje kontrol.
Tredje fase, nemlig monteringen eller indkapslingen, foretages af Powerex for så vidt angår begge typer siliciumskiver, som selskabet importerer.
3.
Tvisten i hovedsagen mellem toldvæsenet og selskabet Powerex udspringer af en meningsforskel vedrørende tarifering af siliciumskiver, der blev importeret mellem den 16. maj og den 14. september 1986. Toldvæsenet er af den opfattelse, at disse sidver omfattes af anvendelsesområdet for Kommissionens forordning (EØF) nr. 1203/86 af 23. april 1986 (herefter benævnt »forordning nr. 1203/86«), således at de skal tariferes under pos. 85.21 D II i Den Fælles Toldtarif (toldsats 17%), der er sålydende:
»85.21:
Elektronrør...
D.
dioder, transistorer og lignende halvlederkomponenter; lysemitterende dioder; elektroniske mikrokredsløb.
II.
andre varer.«
Powerex derimod havde anmeldt siliciumskiverne under pos. 85.21 E (toldsats 5,8%), hvori det hedder:
»85.21 E:
dele«.
Toldvæsenet anlagde følgelig sag mod Powerex og nedlagde påstand om betaling af forskellen mellem den toldsats, der efter toldvæsenets opfattelse skulle have været erlagt, og den, der faktisk var betalt.
4.
Tribunal d'instance du Mans, hvor sagen var anlagt, fandt, at det inden pådømmelsen var nødvendigt klart at fastslå de importerede deles faktiske egenskaber, samt nøje og objektivt at beskrive de processer, som Powerex underkastede dem, inden de blev videresolgt. Retten udmeldte følgelig direktøren for Centre national d'études des télécommunications, Grenoble, Michel Camus, som sagkyndig. Efter at denne havde udfærdiget en skønsrapport, besluttede retten at udsætte sagen, idet den fandt at burde forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1)
Er de to kategorier af komponenter, som Powerex-Europe har importeret — og hvis egenskaber og karakteristika er blevet beskrevet af den sagkyndige, Michel Camus, i skønserklæringen af 29.december 1988, som er udfærdiget efter høring af begge parter — omfattet af fællesskabsforordning nr. 1203/86 af 23. april 1986?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal den nævnte forordning da erklæres ugyldig af de af Powerex-Europe påberåbte grunde?
3)
Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, har annullationsdommen da virkning for import foretaget inden domsafsigelsen?«
Forelæggelsesdommen blev registreret på Domstolens Justitskontor den 6. marts 1989.
I medfør af artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for Domstolen er der afgivet skriftlige indlæg af sagsøgte i hovedsagen, ved advokat François Girard, Paris, den franske regering, ved Edwige Belliard og Géraud de Bergues som befuldmægtigede, samt af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, ved Guido Berardis som befuldmægtiget.
På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse, samt at henvise sagen til Sjette Afdeling.
II — Skriftlige indlæg for Domstolen
1.
Selskabet Powerex-Europe, sagsøgte i hovedsagen, har for det første anført, at det af Michel Camus' skønserklæring fremgår, at de importerede varer ikke ved importen fremtræder i det væsentlige som halvlederkomponenter, som anført under pos. 85.21 D II i Den Fælles Toldtarif. Selskabet har endvidere anført, at de processer, delene af type A gennemgår på dets fabrikker, betinger opnåelsen af en ledende og en spærrende retning, mens de processer, som såvel delene af type A som af type B gennemgår, medfører en ændring i selve siliciumskiverne, det vil sige i produktets aktive del, hvorved delene bliver egnede til at opfylde de elektriske funktioner, som de er beregnet til.
Powerex har herefter gennemgået spørgsmålet om forordning nr. 1203/86's gyldighed. Forordningen har til virkning og formål at tarifere alle siliciumskiver, der har været underkastet en selektiv diffusion, således at der skabes diskrete felter, og som er anbragt på et underlag af molybden, under pos. 85.21 D II.
I denne forbindelse har selskabet gjort gældende, at forordningen er udstedt på et fejlagtigt grundlag, idet det er ukorrekt, at en siliciumskive, der har været underkastet en selektiv diffusion, kun mangler at blive forsynet med forbindelsesdele eller at blive indkapslet, for at være færdiggjort. Der skal nemlig ifølge selskabet tillige foretages en affasning, hvorved én retning spærres, samt ske en dotering, uden hvilken det ikke er muligt at kontrollere de elektriske strømme.
At grundlaget er fejlagtigt, fremgår ifølge selskabet også af definitionen af begrebet selektiv diffusion, som anført i betragtningerne til Kommissionens forordning (EØF) nr. 288/89 af 3. februar 1989 (EFT L 33, s. 23), hvorefter selektiv diffusion er »den bearbejdning, hvorved integrerede kredsløb dannes ... ved selektiv indførsel af et passende doteringsmiddel«.
Selskabet har endvidere anført, at doteringen er en væsentlig forarbejdning, der fører til fremstilling af et nyt produkt: Før doteringen har siliciumwaferen med forordningens egne ord ikke »sin fulde funktionsevne«. Dette viser doteringsprocessens betydning og godtgør, at en siliciumwafer ikke fremtræder som i det væsentlige en komplet eller færdig halvlederkomponent, før denne bearbejdning har fundet sted.
Powerex har følgelig gjort gældende, at Kommissionen har begået en væsentlig fejl, idet den ikke har været tilstrækkeligt informeret om de pågældende varers nærmere egenskaber. De pågældende regler er en følge af denne fejl og er en overtrædelse af Traktaten og dens gennemførelsesbestemmelser.
Powerex har også udtalt sig om Kommissionens kompetence til at udstede forordning nr. 1203/86. I medfør af Rådets forordning nr. 97/69 af 16. januar 1969 har Kommissionen kompetence til at udfærdige en forordning om tarifering i tilfælde, hvor to positioner kan komme i betragtning, ligesom den kan præcisere indholdet af en positions-tekst, hvilken beføjelse giver adgang til at fastlægge, på hvilket forarbejdningstrin et bestemt produkt kan anses som i det væsentlige en komplet eller færdig vare.
Når henses til, at Kommissionen i den pågældende forordnings betragtninger har anført, at to positioner kan komme i betragtning, er det efter Powerex' opfattelse til afgørelse af gyldighedsspørgsmålet imidlertid nødvendigt ud fra reglerne nr. 1 og 2, litra a), i Almindelige Tariferingsbestemmelser vedrørende Nomenklaturen i Den Fælles Toldtarif at afgøre, om ikke positionsteksterne ville føre til, at de pågældende artikler alene kunne tariferes under pos. 85.21 E.
Dette spørgsmål kan kun besvares ved en nøje undersøgelse af de forarbejdningsprocesser, hvorved en siliciumwafer omdannes til en halvlederkomponent. Den sagkyndige erklæring har klart fastslået, at en siliciumwafer, der har været underkastet en selektiv diffusion, inden indkapsling yderligere skal underkastes to væsentlige forarbejdningsprocesser: Ved afslutningen af første fase skal der foretages en affasning, hvorved strømmen spærres i én retning; under anden fase skal der foretages en dotering, der består i på ny, men nu under fuld kontrol, at tilføre urenheder, således at det herefter vil være muligt at kontrollere styrken af den elektriske strøm, der ledes.
Ifølge Powerex opnår siliciumwaferne deres funktionsevne gennem disse to processer, hvilket ligeledes fremgår af den sagkyndige erklæring samt af motiverne til forordningsforslaget. Heraf følger således, at alene sili— ciumwafers, der har gennemgået disse forarbejdningsprocesser, henhører under pos. 85.21 D II, mens de nødvendigvis henhører under pos. 85.21 E, såfremt det ikke er tilfældet. Det er følgelig selskabets opfattelse, at forordning nr. 1203/86 har ændret selve positionsteksterne, idet den henfører varer, som ikke er omfattet af dennes definition, under pos. 85.21 D II. Den er derfor uforenelig med Rådets forordning om en fælles ydre toldtarif og må følgelig erklæres ugyldig.
Powerex konkluderer, at forordning nr. 1203/86's artikel 1, for så vidt som den undtagelsesfrit omhandler alle siliciumskiver, der har været underkastet en selektiv diffusion, tilsyneladende skulle anvendes på de siliciumskiver, Powerex har imponeret. Hvis det derimod må lægges til grund, at Fællesskabets lovgiver er gået ud fra, at begrebet selektiv diffusion skal defineres som den bearbejdning, hvorved der foretages en endelig dotering, hvilket er forordning nr. 288/89's definition af begrebet selektiv diffusion, samt at forordning nr. 1203/86 skal anvendes under hensyn til denne definition, medfører det, at forordningen utvivlsomt er gyldig, samt at de af Powerex importerede varer falder uden for dens anvendelsesområde.
Selskabet foreslår Domstolen følgende besvarelse:
»De af Powerex importerede varer, nemlig siliciumskiver, der har været underkastet en selektiv diffusion, er omfattet af anvendelsesområdet for Fællesskabets forordning nr. 1203/86 af 23. april 1986, i det omfang det er godtgjort, at de alene skal forsynes med forbindelsesdele eller indkapsles for at udgøre halvlederkomponenter, og for så vidt de fremtræder som i det væsentlige færdige varer, idet de dels har en gennemgangs- og en spærreretning, dels har den egenskab, at den elektriske strøm kan kontrolleres for så vidt angår intensitet og styrke.«
Såfremt Domstolen ikke finder, at det er muligt at fortolke forordning nr. 1203/86 således, foreslår selskabet Powerex Domstolen følgende besvarelse:
»Forordning nr. 1203/86, der bestemmer, at siliciumskiver, der har været underkastet en selektiv diffusion, tariferes under pos. 85.21 D II, det vil sige som halvlederkomponenter, skønt de hverken er dioder eller har en halvleders egenskaber, kan ikke anses for at udgøre en præcisering eller et valg mellem to tarifpositioner, der efter dennes ordlyd kan komme i betragtning, men må derimod anses for at udgøre en tarifering i strid med positionernes ordlyd, og er derfor ugyldig.«
For så vidt angår tredje spørgsmål har sagsøgte anført, at princippet om tilbagevirkende gyldighed af virkningerne af den annullerede retsakt, i lighed med princippet om tilbagevirkende kraft for en forordning, er begrundet i hensynet til privates og erhvervsdrivendes rettigheder. Disse rettigheder begrunder imidlertid ikke alene disse principper, men ligeledes undtagelserne herfra. I denne forbindelse har sagsøgte henvist til flere af Domstolens domme, hvori Domstolen snarere end at lade virkningerne af en forordning eller en anden retsakt, der er kendt ugyldig, være bindende for de erhvervsdrivende, for hvem de er til skade, søger at beskytte de rettigheder, disse har i henhold til trinhøjere ret eller velerhvervede rettigheder. Kun bydende nødvendige hensyn kan således begrunde, at der nægtes ret til tilbagebetaling.
Selskabet Powerex har anført, at det er vanskeligt at se, at sådanne afgørende hensyn i denne sag skulle kunne afskære ret til tilbagebetaling. I øvrigt har selskabet anført, at dets påstand tilsigter annullation af en forordning med den begrundelse, at den told, som herved blev pålagt visse varer, der tidligere havde været mindre hårdt afgiftsbelagt, idet de henhørte under en anden toldposition, aldrig burde have været opkrævet, da forordningen ikke var i overensstemmelse med trinhøjere ret. Selskabet har endvidere som moditrav i forbindelse med denne sag nedlagt påstand om tilbagebetaling, således at det, når Domstolens dom bliver afsagt, vil have erhvervet ret til tilbagebetaling. Endelig har selskabet henvist til, at det franske toldvæsen har vedgået, at den omstridte forordning udtrykkeligt omhandlede Powerex, der, som toldvæsenet selv har udtrykt det, var »den eneste importør i Europa af sådanne produkter«, hvilket udelukker, at der kan være tale om bydende nødvendige hensyn.
Selskabet Powerex har herefter foreslået Domstolen at besvare tredje spørgsmål således:
»Da forordning nr. 1203/86 af 23. april 1986 er kendt ugyldig, findes der ikke grundlag for at opretholde forordningens virkninger, for så vidt angår importer, som selskabet Powerex har foretaget forud for annullationsdommen.«
2.
Den franske regering har for så vidt angår første spørgsmål gjort gældende, at det følger af anden og fjerde betragtning samt af artikel 1 i forordning nr. 1203/86, at denne for det første vedrører siliciumskiver, der har været underkastet en selektiv diffusion, således at der skabes diskrete felter, og som er anbragt på et underlag af molybdén; for det andet, at disse sidver, selv om de ikke er forsynet med forbindelsesdele eller er indkapslet, i sig selv udgør halvlederkomponenter; sådanne sidver henhører følgelig under pos. 85.21 D II.
Den franske regering har endvidere anført, at delene af type B allerede har været underkastet en selektiv diffusion og gennemgår ikke betydelige teknologiske processer i fase I. Disse dele har således de for en tyristor karakteriske egenskaber.
I denne forbindelse har den franske regering henvist til regel nr. 2, litra a), i Almindelige Tariferingsbestemmelser vedrørende Nomenklaturen i Den Fælles Toldtarif, der bestemmer:
»Når en bestemt vare nævnes i en positions-tekst, omfatter positionen også ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlede art, for så vidt de fremtræder som i det væsentlige komplette eller færdige varer«.
Dette er tilfældet for de importerede dele af type B, der herefter må tariferes under pos. 85.21 D II.
Den franske regering har endvidere anført, at delene af type A har gennemgået en selektiv diffusion, således at de i sig selv er tyristorer, og at den første proces, de skal underkastes på selskabet Powerex-Europe's fabrik i Massy i realiteten er en kontrol af, at tyristoren er korrekt forberedt.
Til støtte herfor har regeringen henvist til Michel Camus' erklæring, hvori det hedder:
»I det hele fremtræder delene af type A som tyristorer (flere lag NPNP), og det er muligt at få dem til at fungere ’under laboratorieforhold’ som tyristorer ved at anvende passende spændinger på anode, katode og styreelektrode. Dette fremgår af, at en af de første processer, som disse dele underkastes, er en kontrol med, at tyristoren er korrekt forberedt«.
Det er følgelig den franske regerings opfattelse, at første spørgsmål må besvares med, at de dele af type A og type B, der er importeret af selskabet Powerex, er omfattet af Kommissionens forordning nr. 1203/86.
For så vidt angår andet spørgsmål, der vedrører forordning nr. 1203/86's gyldighed, har den franske regering for det første henvist til, at det af Domstolens faste praksis følger, at Domstolen med hensyn til forordningens materielle gyldighed kun vil prøve en sådan retsakt fra Kommissionen i tilfælde, hvor der foreligger åbenbart fejlskøn eller magtfordrejning, i betragtning af den forudgående, nødvendige undersøgelses tekniske karakter. Selskabet har imidlertid ikke fremført noget, der kan rejse tvivl om Kommissionens tekniske undersøgelse.
Med hensyn til den manglende begrundelse, hvilket ligeledes er påberåbt af selskabet Powerex, har den franske regering anført, at man ikke kan hævde, at Kommissionens forordning mangler begrundelse, idet betragtningerne hertil klart fører til følgende begrundelse: Den Fælles Toldtarif, der er bilag til Rådets forordning nr. 950/68 af 28. juni 1968 (EFT 1968 I, s. 265) henfører halvlederkomponenter under pos. 85.21 D; siliciumskiverne har været underkastet en selektiv diffusion, og selv om de ikke er forsynet med forbindelsesdele eller er indkapslet, udgør de halvlederkomponenter; disse skiver er ikke »wafers« omfattet af pos. 85.21 D I; de skal derfor tariferes under pos. 85.21 D II.
Med hensyn til det forhold, at Kommissionen skulle være inkompetent, som anført af selskabet Powerex, har den franske regering gjort gældende, at den pågældende forordning er blevet udstedt i medfør af Rådets forordning nr. 97/69 af 16. januar 1969 (EFT 1969 I, s. 10) om de nødvendige foranstaltninger for ensartet anvendelse af Den Fælles Toldtarifs nomenklatur. I denne forbindelse har regeringen endvidere under henvisning til Domstolens dom af 28. marts 1979, Biegi (158/78, Sml. s. 1103) anført, at Domstolen har antaget, at denne forordning har givet Kommissionen en vid skønsbeføjelse med hensyn til valget mellem en eller flere positioner i Den Fælles Toldtarif alene med det forbehold, at de regler, Kommissionen udsteder, ikke må ændre tariffens ordlyd. Efter den franske regerings opfattelse har Kommissionen på ingen måde ændret Den Fælles Toldtarif, men alene præciseret indholdet, idet den på grundlag af varernes objektive egenskaber besluttede at tarifere de varer, som denne sag angår, under position 85.21 D II i Den Fælles Toldtarif.
3.
Kommissionen har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt de af selskabet Powerex importerede dele omfattes af forordning nr. 1203/86's anvendelsesområde, må besvares benægtende.
Til støtte herfor har Kommissionen nærmere anført, at siliciumskiver, som omhandlet af forordningen, »udgør... i sig selv halvlederkomponenter« (fjerde betragtning), det vil sige, at de allerede har været underkastet en »selektiv diffusion, således at der skabes diskrete felter« (første betragtning).
Med andre ord importeres disse skiver, efter at de i et tredjeland, eksportlandet, har gennemgået en forarbejdning, således at de leder elektrisk strøm i én retning, hvilket er en halvleders særlige kendetegn. Importfirmaet skulle følgelig alene forsyne de nævnte skiver med de nødvendige forbindelsesdele og indkapsle dem.
Alt dette betyder, at skiver af denne art skal tariferes under pos. 85.21 D II, jf. den almindelige regel nr. 1 om anvendelse af nomenklaturen.
Kommissionen har imidlertid anført, at noget andet gør sig gældende for så vidt angår de siliciumskiver, selskabet Powerex importerer. Af den sagkyndige erklæring fremgår nemlig, at de skiver, der importeres af dette selskab, ikke udgør halvlederkomponenter: for at blive det skal de nødvendigvis gennemgå en forarbejdning »i form af en række væsentlige teknologiske processer«.
Af den sagkyndige erklærings beskrivelse af de forskellige faser i den teknologiske forarbejdningsproces, der finder sted på Powerex' fabrikker, fremgår desuden, at alle de skiver, selskabet importerer, nødvendigvis og konsekvent skal gennemgå en omfattende og kompliceret teknologisk behandling for at kunne fungere som halvledere.
Først fra dette øjeblik at regne svarer de siliciumskiver, Powerex importerer, til dem, der er omhandlet af forordning nr. 1203/86. Henset hertil har Kommissionen foreslået, at første spørgsmål besvares således:
»Kommissionens forordning nr. 1203/86 af 23. april 1986 finder ikke anvendelse for så vidt angår siliciumskiver, der er bestemt til fremstilling af halvlederkomponenter, når disse forinden nødvendigvis skal gennemgå en række teknologiske processer.«
Diez de Velasco
Refererende dommer
( *1 ) – Processprog: fransk.
Top