Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 7. april 1992. Compagnia italiana alcool Sas di Mario Mariano & Co. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. Alkohol fremstillet af vin - EUR-Lex Document 61990CJ0358

Avis juridique important

|61990J0358

DOMSTOLENS DOM (SJETTE AFDELING) AF 7. APRIL 1992. - COMPAGNIA ITALIANA ALCOOL SAS DI MARIO MARIANO & CO MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - VINALKOHOL - SAERLIG LICITATION - BESLUTNING OM IKKE AT GIVE TILSLAG PAA MODTAGNE BUD - BETINGELSER VEDROERENDE SIKKERHEDSSTILLELSE - ANSVAR UDEN FOR KONTRAKT. - SAG C-358/90.

Samling af Afgørelser 1992 side I-02457

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse

Nøgleord

++++

1. Landbrug - faelles markedsordning - vin - destillation - afsaetning af alkohol - licitationssystem - Kommissionens ret til at undlade at give tilslag efter en saerlig licitation, hvorunder der er blevet indgivet gyldige tilbud - beslutning om afslag - begrundelse - forpligtelsens raekkevidde

(EOEF-traktaten, art. 190; Raadets forordning nr. 3877/88, art. 2; Kommissionens forordning nr. 1780/89, art. 23)

2. Landbrug - faelles markedsordning - vin - destillation - afsaetning af alkohol - licitationssystem - garantibetingelser paalagt de deltagende virksomheder - udelukkelse af virksomheder der ikke kan opfylde betingelserne - forskelsbehandling - foreligger ikke

(Raadets forordninger nr. 822/87, art. 40, stk. 3, og nr. 3877/88, art. 1, stk. 2)

Sammendrag

1. Kommissionen er i forbindelse med afsaetning af alkohol fremstillet af vin, som interventionsorganerne ligger inde med, befoejet til at give tilslag efter en saerlig licitation, hvorunder der er blevet indgivet gyldige tilbud, naar den mener, at afsaetningen af det paagaeldende produkt kan skabe forstyrrelser paa markedet. Denne befoejelse fremgaar af artikel 2 i forordning nr. 3877/88 og artikel 23 i forordning nr. 1780/89 samt af Kommissionens forpligtelse i henhold til forordning nr. 3877/88 til at undgaa, at afsaetningen af alkohol fremstillet af vin skaber forstyrrelser paa markederne for alkohol og spiritus, at den skaber yderligere vanskeligheder i andre sektorer, hvor alkoholen kan anvendes, eller paavirker konkurrencen med varer, som alkoholen kan erstatte.

En beslutning, hvorved Kommissionen naegter at give tilslag efter en saerlig licitation, for hvilken der er blevet indgivet gyldige tilbud, kan ikke uden at tilsidesaette begrundelsespligten i henhold til traktatens artikel 190 begraenses til en simpel angivelse af forhold, der har haft indflydelse paa beslutningen, men skal ogsaa, da Kommissionen er tillagt et vidt skoen med hensyn til indviklede oekonomiske forhold, angive den virkning, disse forhold har haft paa vurderingen af risikoen for markedsforstyrrelser.

2. Da Kommissionen i henhold til forordning nr. 3877/88 er forpligtet til at undgaa, at afsaetningen af alkohol fremstillet af vin forstyrrer markederne, er det normalt, at den paalaegger de virksomheder, der oensker at deltage i licitationsprocedurer, der foranstaltes med henblik paa naevnte afsaetning, at tilvejebringe passende garantier. Den omstaendighed, at disse garantibetingelser udelukker de virksomheder, der ikke er i stand til at opfylde dem, fra proceduren, udgoer ikke en tilsidesaettelse af det princip om lige behandling, som er fastslaaet i artikel 40, stk. 3, i forordning nr. 822/87 og artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 3877/88. En saadan udelukkelse vil kunne vaere en foelge af et hvilket som helst krav om garantistillelse.

Dommens præmisser

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 7. december 1990 har selskabet Compagnia italiana alcool SaS di Mario Mariano & Co. (herefter benaevnt "CIA") i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 18. oktober 1990 om ikke at give tilslag for de bud, som blev modtaget i forbindelse med saerlig licitation nr. 5/90 EF, der blev ivaerksat i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2575/90 af 5. september 1990 om salg ved saerlig licitation af vinalkohol, som interventionsorganerne ligger inde med, til anvendelse i Faellesskabets braendstofsektor (EFT L 243, s. 22), og om erstatning for det tab, selskabet har lidt som foelge af denne beslutning og det efterfoelgende udbud til salg ved saerlig licitation nr. 7/90 EF, der blev ivaerksat i henhold til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3389/90 af 26. november 1990 om salg ved saerlig licitation af vinalkohol, som interventionsorganerne ligger inde med, til anvendelse i Faellesskabets braendstofsektor (EFT L 327, s. 19).

2 Artikel 35 og 36 i Raadets forordning (EOEF) nr. 822/87 af 16. marts 1987 om den faelles markedsordning for vin (EFT L 84, s. 1) handler om destillation af visse vinprodukter. Forordningens artikel 37 bestemmer, at afsaetningen af de herved opnaaede destillater, som interventionsorganerne ligger inde med, ikke maa forstyrre markederne for alkohol og spiritus i Faellesskabet, og at afsaetningen derfor boer ske i andre sektorer, navnlig med henblik paa anvendelse som braendstof, hver gang der er fare for en saadan forstyrrelse.

3 Artikel 39 i forordning nr. 822/87 omhandler obligatorisk destillation af bordvin. Artikel 40, stk. 3, indeholder herom foelgende bestemmelse:

"Produkter, som interventionsorganet har overtaget, eller produkter, der er fremkommet ved forarbejdning heraf, afsaettes paa offentlige auktioner eller ved licitation. Produkterne afsaettes paa saadanne betingelser, at:

- alkoholen kan saelges normalt paa markederne til forskellige anvendelsesformaal

- enhver forstyrrelse af markederne for alkohol og spiritus undgaas

- der sikres lige adgang for varerne samt lige behandling af koeberne."

4 De generelle regler for afsaetning af alkohol, der er fremstillet i henhold til de i artikel 35, 36 og 39 i forordning nr. 822/87 omhandlede destillationer, og som interventionsorganerne ligger inde med, findes i Raadets forordning (EOEF) nr. 3877/88 af 12. december 1988 (EFT L 346, s. 7), hvori det er bestemt, at denne alkohol afsaettes ved licitation.

5 Artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 3877/88 bestemmer, at der ved licitationsbetingelserne skal sikres lige behandling af alle interesserede koebere, uanset hvor i Faellesskabet de er etableret. Dog er ifoelge stk. 4 i denne artikel adgangen til at deltage i licitationerne begraenset til interesserede koebere, der ved en sikkerhedsstillelse har garanteret, at de vil overholde deres forpligtelser.

6 Samme forordnings artikel 2 bestemmer, at Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 83 i forordning nr. 822/87 for hver licitation, som kan undergives saerlige betingelser, navnlig for at undgaa forstyrrelser paa markedet, kan give tilslag eller undlade at give tilslag paa de indkomne bud.

7 I Kommissionens forordning (EOEF) nr. 1780/89 af 21. juni 1989 om gennemfoerelsesbestemmelser for afsaetning af alkohol, der er fremstillet i henhold til de i artikel 35, 36 og 39 i forordning nr. 822/87 omhandlede destillationer, og som interventionsorganerne ligger inde med (EFT L 178, s. 1), er der fastlagt tre ordninger for licitation med henblik paa afsaetningen af saadan alkohol, nemlig en ordning med loebende licitation, en ordning med almindelig licitation og en ordning med saerlig licitation. Efter forordningens artikel 1, stk. 2, forstaas ved licitation en opfordring til at afgive bud, hvorefter der gives tilslag til den, der har afgivet det gunstigste bud, naar buddet er i overensstemmelse med forordningen.

8 I femte betragtning til denne forordning anfoeres det, at formaalet med licitationen er at opnaa den gunstigste pris, hvorfor der boer gives tilslag til den bydende, der tilbyder den hoejeste pris, naar Kommissionen beslutter at tage buddene til foelge. Ifoelge sjette betragtning kan Kommissionen beslutte ikke at tage de modtagne bud til foelge, saafremt dette kan paavirke konkurrencen med de produkter, som alkoholen kan erstatte.

9 Afsnit III i forordning nr. 1780/89 indeholder bestemmelser om saerlig licitation. For hver licitation skal der offentliggoeres en bekendtgoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Den offentliggjorte licitationsbekendtgoerelse angiver licitationsbetingelserne og en frist for indgivelse af bud. Artikel 18 i forordning nr. 1780/89 indeholder herom den bestemmelse, at hver bekendtgoerelse om en saerlig licitation omfatter to partier, for hvilke der er fastlagt en plan for afhentning, og at licitationen gaelder prisen for det foerste parti, idet prisen for det andet parti fastlaegges paa grundlag af tilslagsprisen for det foerste parti, justeret med en koefficient, som angives i licitationsbekendtgoerelsen.

10 Forordningens artikel 23, stk. 1, bestemmer, at Kommissionen inden for de foerste femten arbejdsdage efter den dato, hvor fristen for indgivelse af bud er udloebet, kan beslutte at give tilslag eller at undlade at give tilslag paa de indkomne bud.

11 I tilfaelde af tilslag skal Kommissionen ifoelge artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1780/89 antage det gunstigste bud. Ifoelge forordningens artikel 24, skal derefter tilslagsmodtageren inden for de foerste tyve dage efter modtagelsen af underretning om antagelse af buddet hos hvert beroert interventionsorgan faa udleveret tilslagserklaering og samtidig fremlaegge bevis for, at der over for vedkommende interventionsorgan(er) er stillet sikkerhed for korrekt opfyldelse som garanti for, at den af det foerste parti omfattede alkohol anvendes til de formaal, der er angivet i licitationsbekendtgoerelsen.

12 Artikel 25-28 i forordning nr. 1780/89 handler om afviklingen af og den tidsmaessige fordeling for afhentningen af alkohol. Ifoelge artikel 26, stk. 1, kan afhentningen af det andet parti alkohol foerst paabegyndes, naar det foerste parti er afhentet. Artikel 26, stk. 2, bestemmer, at tilslagsmodtageren, inden det andet parti afhentes, skal forelaegge bevis for, at sikkerheden for korrekt opfyldelse for saa vidt angaar dette parti er stillet.

13 Ved forordning (EOEF) nr. 2568/90 af 5. september 1990 (EFT L 243, s. 11) aendrede Kommissionen forordning nr. 1780/89, idet den var den opfattelse, at der maatte tages hensyn til de investeringsomkostninger til forarbejdningsvirksomheder, der skal afholdes med henblik paa anvendelsen af vinalkohol i Faellesskabets braendstofsektor.

14 De aendringer, der blev gennemfoert ved forordning nr. 2568/90, vedroerte bl.a. artikel 24 og 26 i forordning nr. 1780/89. Artikel 24, stk. 2, andet led, som aendret, bestemmer, at tilslagsmodtageren skal fremlaegge bevis for, at der er stillet sikkerhed for korrekt opfyldelse som garanti for, at den alkohol, for hvilken der er givet licitationstilslag, anvendes til det formaal, der er angivet i licitationsbekendtgoerelsen, medmindre Kommissionen beslutter at erstatte denne sikkerhed med en forpligtelse for tilslagsmodtageren til indtil den endelige anvendelse at underkaste sig kontrol af et selskab til international kontrol samt bevis for, at der er stillet sikkerhed for korrekt afhentning som garanti for, at alkoholen fra det foerste parti afhentes inden for de fastsatte frister. Ifoelge artikel 26, som aendret, skal tilslagsmodtageren desuden, inden det andet parti afhentes, hvilket foerst kan ske efter udloebet af fristen for afhentning af det foerste parti, desuden fremlaegge bevis for, at sikkerheden for korrekt afhentning af dette andet parti er stillet.

15 Disse nye bestemmelser er paa en gang strengere og smidigere end de bestemmelser, de aendrede. De er strengere af to grunde: Sikkerheden for korrekt opfyldelse skal stilles for al den alkohol, der er givet tilslag paa, og tilslagsmodtageren skal stille yderligere sikkerhed for korrekt afhentning. Mere smidig er de omvendt derved, at sikkerheden for korrekt opfyldelse kan erstattes af kontrol.

16 Den 5. september 1990 besluttede Kommissionen ved den tidligere naevnte forordning nr. 2575/90 og forordning (EOEF) nr. 2576/90 (EFT L 243, s. 24) at foretage salg ved to saerlige licitationer under henholdsvis nr. 5/90 EF og nr. 6/90 EF af vinalkohol, som det italienske og det franske interventionsorgan laa inde med. I disse forordninger var sikkerheden for korrekt opfyldelse erstattet med en forpligtelse for tilslagsmodtageren til at underkaste sig kontrol af et selskab til international kontrol. I de bekendtgoerelser, der blev offentliggjort, om licitation nr. 5/90 EF og licitation nr. 6/90 EF (EFT C 224, s. 10 og 15) anfoeres, at sikkerheden for korrekt afhentning af de foerste partier skal vaere 40 ECU/hl ren alkohol (100% vol.).

17 Under licitation nr. 5/90 EF modtog Kommissionen et bud fra CIA paa 4,52 ECU/hl. Under licitation nr. 6/90 EF indkom der flere bud. CIA' s bud var paa 4,40 ECU/hl, men var ikke gyldigt, idet selskabet ikke havde overholdt fristen for indgivelse af bud. Af samme grund var heller ikke det amerikanske selskab Union Carbide' s bud i forbindelse med de to licitationer gyldige.

18 Den 18. oktober 1990 besluttede Kommissionen i overensstemmelse med udtalelsen fra Forvaltningskomitéen for Vin at undlade at give tilslag paa de bud, der var indkommet under de saerlige licitationer nr. 5/90 EF og nr. 6/90 EF. Beslutningen herom blev truffet paa grundlag af de bud, der var blevet indgivet for de foerste partier, og under hensyntagen til den aktuelt foreliggende situation paa verdensmarkedet for braendstoffer.

19 Den 26. november 1990 besluttede Kommissionen ved naevnte forordning (EOEF) nr. 3389/90 og forordning (EOEF) nr. 3390/90 (EFT L 327, s. 21) at gennemfoere en anden raekke saerlige licitationer for de samme partier alkohol, som dem, der havde vaeret omfattet af licitation nr. 5/90 EF og licitation nr. 6/90 EF. De to nye licitationer har numrene 7/90 EF og 8/90 EF.

20 Ud fra den betragtning, at der med henblik paa en forenkling af ordningen med foreskrevne sikkerhedsstillelser burde kraeves, at der stilles en enkelt sikkerhed for korrekt opfyldelse af forpligtelserne, som skal sikre saavel afhentningen af den alkohol, der er givet tilslag for, som dens anvendelse til de foreskrevne formaal, og at de priser, der skulle betales for den alkohol, der var givet tilslag for, burde fastsaettes paa en saadan maade, at den i hoejere grad fulgte udsvingene i braendstofpriserne paa de internationale markeder, foretog Kommissionen ved forordning (EOEF) nr. 3391/90 af 26. november 1990 (EFT L 327, s. 23) en raekke nye aendringer af betingelserne for salg ved saerlig licitation.

21 Disse nye aendringer vedroerer ogsaa artikel 24 og 26 i forordning nr. 1780/89. Ifoelge artikel 24, som aendret, kan sikkerheden for korrekt opfyldelse for saa vidt angaar hele den maengde alkohol, der er givet tilslag for, ikke laengere erstattes af en kontrol, der gennemfoeres af et selskab til international kontrol. Omvendt stilles der i artikel 26, som aendret, ikke laengere krav om stillelse af sikkerhed for korrekt afhentning.

22 I licitationsbekendtgoerelserne vedroerende licitation nr. 7/90 EF og nr. 8/90 EF (EFT C 296, s. 9 og 14) fastsaettes den sikkerhed, der skal stilles for korrekt opfyldelse, til 90 ECU/hl alkohol (100% vol.) til sikring af, at hele den tildelte maengde alkohol anvendes.

23 Den 22. januar 1991 besluttede Kommissionen at give tilslag paa bud paa 3 ECU/hl i begge licitationer, idet der blev givet tilslag til selskabet IMA i licitation nr. 7/90 EF, mens der i licitation nr. 8/90 EF blev givet tilslag til selskabet Palma, et selskab, der tilhoerte selskabet Palfin, som er et af CIA' s moderselskaber. I forbindelse med sidstnaevnte licitation havde Kommissionen desuden modtaget et bud fra CIA' s andet moderselskab. Dette bud var imidlertid ikke gyldigt. Selskabet Union Carbide indgav ikke bud i forbindelse med de to licitationer.

24 CIA har nedlagt paastand om, for det foerste at Kommissionens beslutning af 18. oktober 1990 om ikke at give tilslag paa det bud, selskabet indgav i forbindelse med saerlig licitation nr. 5/90 EF, annulleres, og for det andet om, at der tilkendes det erstatning for det tab, det har lidt som foelge af denne beslutning og de sikkerhedsbetingelser, Kommissionen fastsatte for saerlig licitation nr. 7/90 EF, der vedroerte de samme partier alkohol som licitation nr. 5/90 EF.

25 Hvad naermere angaar sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb og parternes argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten. Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende i det omfang, det er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation.

Paastanden om annullation af Kommissionens beslutning af 18. oktober 1990

26 CIA har gjort gaeldende, at Kommissionen med vedtagelsen af beslutningen af 18. oktober 1990 har handlet vilkaarligt derved, at den har overskredet graenserne for de skoensbefoejelser, den har efter de naevnte forordninger nr. 822/87 og nr. 3877/88, og derved, at den navnlig har tilsidesat det princip om lige behandling, der ifoelge disse forordninger skal overholdes. CIA har oplyst, at dets bud i forbindelse med licitation nr. 5/90 EF opfyldte samtlige betingelser i licitationsbekendtgoerelsen, og at der derfor ikke var grundlag for at undlade at give tilslag paa dette bud.

27 CIA har anfoert, at det faktisk var Kommissionens oenske, at en paa forhaand bestemt virksomhed, nemlig det amerikanske selskab Union Carbide, skulle vaere tilslagsmodtager ved den paagaeldende licitation. Da det viste sig, at det bedste bud var kommet fra CIA og ikke fra Union Carbide, besluttede Kommissionen ifoelge CIA at vedtage den anfaegtede beslutning. CIA har gjort gaeldende, at de grunde, Kommissionen under sagen ved Domstolen har givet for at sloere denne diskriminerende adfaerd, er inkonsekvente, for sent fremsat og helt ukorrekte.

28 Kommissionen har omvendt gjort gaeldende, at den med de skoensbefoejelser, den raader over, kan traeffe beslutning om afvikling af en licitation under hensyntagen til faktiske forhold, der ikke har vaeret omtalt i licitationsbetingelserne. Den har oplyst, at den i det foreliggende tilfaelde navnlig lagde vaegt paa de ustabile forhold paa oliemarkedet som foelge af Golf-krisen, noedvendigheden af, at den solgte alkohol blev anvendt til de fastsatte formaal, samt den omstaendighed, at der ikke var sikkerhed for, at de betingelser vedroerende sikkerhedsstillelse, der var blevet offentliggjort for licitation nr. 5/90 EF, kom til at virke efter hensigten, saafremt CIA fik kontrakt paa partierne. Hvad angaar dette sidste punkt har Kommissionen oplyst, at CIA' s moderselskab har et begraenset ansvar.

29 Kommissionen har anfoert, at en beslutning, der er truffet paa grundlag af saadanne objektive kriterier som de naevnte, ikke kan anses for at vaere i strid med princippet om lige behandling, og at dens afgoerelse paa ingen maade har vaeret paavirket af, hvem tilbudsgiverne var. I oevrigt bekraeftes ifoelge Kommissionen den upartiskhed, hvormed den er gaaet til vaerks, af den omstaendighed, at de af licitation nr. 8/90 EF omfattede partier alkohol blev solgt til Palma-koncernen, der kontrolleres af et af CIA' s moderselskaber, og af, at disse moderselskaber saedvanligvis med held har deltaget i de andre licitationer, Kommissionen har ivaerksat.

30 Ved afgoerelsen af spoergsmaalet om, hvorvidt den anfaegtede beslutning er lovlig, maa det foerst undersoeges, om Kommissionen retmaessigt kan undlade at give tilslag i forbindelse med en saerlig licitation, naar en tilbudsgiver ikke blot har givet det laveste bud, men ogsaa opfylder samtlige betingelser vedroerende sikkerhedsstillelse, der er blevet angivet og offentliggjort i bekendtgoerelsen om denne licitation.

31 I den forbindelse maa det fastslaas, at Kommissionen efter naevnte forordning nr. 3877/88 har pligt til at undgaa, at afsaetningen af alkohol fremstillet af vin skaber forstyrrelser paa markederne for vin og alkohol, der er fremstillet i Faellesskabet, eventuelt skaber yderligere vanskeligheder i andre sektorer, hvor alkoholen kan anvendes, eller paavirker konkurrencen med varer, som alkoholen kan erstatte.

32 Med henblik herpaa er der ved artikel 2 i forordning nr. 3877/88 givet Kommissionen befoejelse til enten at give tilslag eller undlade at give tilslag paa de indgivne bud.

33 I artikel 23 i naevnte forordning nr. 1780/89 angives, hvorledes Kommissionen skal gaa til vaerks ved udoevelsen af denne befoejelse. Af stk. 2 i denne artikel fremgaar, at Kommissionen kun, naar den har besluttet at give tilslag, er forpligtet til at antage det gunstigste bud.

34 Heraf foelger, at Kommissionen kan beslutte at undlade at give tilslag i forbindelse med en saerlig licitation, hvori der er indgivet gyldige bud, naar der efter dens opfattelse bestaar en risiko for forstyrrelser paa markederne.

35 Det maa dernaest undersoeges, om Kommissionen faktisk, samtidig med, at den begrundede sin afvisning af at imoedekomme de indgivne bud ved at henvise til forhold af oekonomisk art, oenskede at forbeholde de omhandlede partier alkohol for en bestemt virksomhed.

36 I den forbindelse bemaerkes, at CIA ikke paa nogen maade har bevist, at Kommissionen paa forhaand havde besluttet at forbeholde de af saerlig licitation nr. 5/90 EF omfattede partier alkohol for en bestemt virksomhed. Herved bemaerkes, at de bud, der var indgivet af Union Carbide i forbindelse med licitation nr. 5/90 EF og nr. 6/90 EF, ikke var gyldige, at naevnte virksomhed ikke var tilbudsgiver i forbindelse med licitation nr. 7/90 EF og nr. 8/90 EF, at CIA' s moderselskaber jaevnligt var tilslagsmodtagere i forbindelse med andre licitationer, og at det i oevrigt er selskabet Palma, der ejes af et af CIA' s moderselskaber, der fik tilslag i licitation nr. 8/90 EF.

37 Herefter kan det ikke anses for godtgjort, at Kommissionen med vedtagelsen af den anfaegtede beslutning af 18. oktober 1990 har begaaet magtfordrejning.

38 CIA har desuden gjort gaeldende, at den anfaegtede beslutning ikke opfylder begrundelseskravene ifoelge traktatens artikel 190, idet hverken CIA eller Domstolen paa grundlag af den kan kontrollere, om Kommissionen forskriftsmaessigt har holdt sig inden for graenserne for sine skoensbefoejelser. I afgoerelsen findes der ifoelge CIA ingen redegoerelse for, hvorfor den omhandlede licitation kunne foere til forstyrrelser paa markedet.

39 Kommissionen har anerkendt, at dens beslutningsbegrundelse er summarisk, men anfoerer, at den opfylder begrundelseskravet ifoelge traktatens artikel 190. Den angiver ifoelge Kommissionen to grunde, nemlig de "indgivne bud" og "den nuvaerende situation paa verdensmarkedet for braendstof", paa grundlag af hvilke CIA efter den generelle sammenhaeng, beslutningen indgik i, som en virksomhed med saerlig erfaring i den paagaeldende sektor klart kunne forstaa grundene til afvisningen af at give tilslag i forbindelse med licitation nr. 5/90 EF. Kommissionen har subsidiaert gjort gaeldende, at den eventuelt utilstraekkelige begrundelse i det foreliggende tilfaelde ikke udgoer en tilsidesaettelse af vaesentlige formforskrifter.

40 Det maa i den forbindelse foerst fastslaas, at den i henhold til EOEF-traktatens artikel 190 kraevede begrundelse ifoelge Domstolens faste praksis klart og utvetydigt skal indeholde faellesskabsmyndighedens argumentation, saaledes at interesserede parter bliver i stand til at forstaa grundene til den paagaeldende foranstaltning og til herigennem at goere deres rettigheder gaeldende, og Domstolen i stand til at gennemfoere en efterproevelse af disse grunde. Af Domstolens faste praksis fremgaar endvidere, at kravet herom skal vurderes ikke blot ud fra ordlyden af den anfaegtede retsakt, men ogsaa ud fra den sammenhaeng, den indgaar i, samt alle de retsregler, der har betydning paa det paagaeldende omraade.

41 Hvad den anfaegtede beslutnings ordlyd angaar maa det fastslaas, at ordene "paa baggrund af de indgivne bud" og "den nuvaerende situation paa verdensmarkedet for braendstof" blot indeholder beskrivelser af faktiske forhold, der som saadanne er ganske uden relevans. Der foreligger nemlig til enhver tid en situation paa verdensmarkedet for braendstof, og det er almindeligt, at Kommissionen modtager bud i forbindelse med dens licitationer.

42 Hvad angaar den generelle sammenhaeng, som Kommissionen vedtog den anfaegtede beslutning i, bemaerkes foerst, at der ved forordning nr. 3877/88 er tillagt Kommissionen et vidt skoen med hensyn til indviklede oekonomiske forhold, og at Kommissionen ved udoevelsen af denne befoejelse maa hense til forhold, der vil kunne skabe markedsforstyrrelser. Da Kommissionen raader over en skoensmargen som naevnt, er den forpligtet til ikke blot at fastslaa, hvilke forhold der har haft indflydelse paa dens beslutning, men ogsaa til at angive, den virkning disse forhold har haft (jf. paa linje hermed dom af 21.11.1991, sag C-269/90, Technische Universitaet Muenchen, Sml. I, s. 5469, praemis 27).

43 Dernaest bemaerkes, at den saerlige licitation nr. 5/90 EF vedroerte alkoholmaengder, der var meget store i sammenligning med alkoholmaengderne i forbindelse med de foregaaende saerlige licitationer, og at det bud, CIA indgav i forbindelse med denne licitation, opfyldte samtlige af Kommissionen fastsatte licitationsbetingelser. CIA havde under disse omstaendigheder en retmaessig interesse i at blive underrettet forskriftsmaessigt om de grunde, Kommissionen havde, til ikke at give tilslag paa et saadant bud.

44 Af det anfoerte foelger, at begrundelsen i Kommissionens beslutning af 18. oktober 1990 om ikke at give tilslag paa de bud, som blev indgivet i forbindelse med den saerlige licitation nr. 5/90 EF, ikke opfylder kravene ifoelge EOEF-traktatens artikel 190, og at beslutningen derfor skal annulleres.

Erstatningskravet

45 CIA har anfoert, at beslutningen om ikke at give tilslag i forbindelse med licitation nr. 5/90 EF samt de betingelser, som Kommissionen besluttede at anvende under licitation nr. 7/90 EF, bevirker, at selskabet faktisk i lang tid afskaeres fra adgangen til markedet for alkohol, der saelges af interventionsorganerne med henblik paa anvendelse i braendstofsektoren. Selskabet goer gaeldende, at der boer ydes erstatning for det tab, som denne mistede markedsadgang paafoerer det, idet samtlige de betingelser, der i Domstolens praksis er udformet for ansvar uden for kontraktforhold for Faellesskabet, er opfyldt.

46 Det skal i den forbindelse bemaerkes, at de naevnte betingelser efter udformningen heraf i Domstolens faste praksis vedroerer spoergsmaalet om, hvorvidt der virkelig er lidt et tab, om der er aarsagsforbindelse mellem dette tab og den adfaerd, der laegges institutionerne til last, og om der herved har vaeret tale om en retsstridig adfaerd. Det maa undersoeges, om disse betingelser er opfyldt i det foreliggende tilfaelde, foerst for saa vidt angaar beslutningen om ikke at give tilslag af 18. oktober 1990 og dernaest for saa vidt angaar de betingelser for sikkerhedsstillelse, som Kommissionen stillede i forbindelse med saerlig licitation nr. 7/90 EF.

47 Vedroerende beslutningen af 18. oktober 1990 bemaerkes, at naevnte retsstridighed ikke er en foelge af, at denne beslutnings begrundelse ikke opfylder kravene ifoelge EOEF-traktatens artikel 190. Der foreligger saaledes ikke - uanset, hvorledes spoergsmaalet om, hvorvidt en saadan retsstridighed kan medfoere ansvar for Faellesskabet - aarsagsforbindelse mellem det tab, CIA haevder at have lidt, og den omstaendighed, at beslutningen ikke indeholder en begrundelse. Selv om begrundelseskravet havde vaeret opfyldt, ville det tab, CIA haevder at have lidt, have vaeret det samme.

48 Hvad angaar de betingelser vedroerende sikkerhedsstillelse, der var fastsat for licitation nr. 7/90 EF, maa det undersoeges, om Kommissionen har handlet retsstridigt ved at stille dem.

49 CIA har i den forbindelse gjort gaeldende, at licitation nr. 7/90 EF vedroerte de samme partier alkohol som licitation nr. 5/90 EF, og at ugyldigheden af beslutningen om ikke at give tilslag i forbindelse med licitation nr. 5/90 EF saaledes automatisk maa medfoere, at beslutningen om at afholde den anden licitation bliver ugyldig. CIA goer endvidere gaeldende, at licitationsbetingelserne ved licitation nr. 7/90 EF og navnlig betingelsen om, at der skulle stilles en sikkerhed paa 90 ECU/hl alkohol, er i strid med naevnte forordning nr. 2568/90, og navnlig femte betragtning hertil, hvori der er tale om, at der skal stilles krav om en mindre sikkerhed. CIA har endelig anfoert, at licitationsbetingelserne i forbindelse med licitation nr. 7/90 EF ikke blot staar i et misforhold til de betingelser, der var stillet i forbindelse med de tidligere licitationer og navnlig betingelserne i forbindelse med licitation nr. 5/90 EF, men desuden er i strid med artikel 40, stk. 3, i naevnte forordning nr. 822/87 og artikel 1, stk. 2, i den ligeledes naevnte forordning nr. 3877/88, idet de i realiteten afskaerer smaa og mellemstore virksomheder fra at deltage i de paagaeldende licitationer.

50 Kommissionen har anfoert, at den med de alkohollagre, den raader over, har mulighed for at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med licitation nr. 7/90 EF og levere de paagaeldende partier alkohol, selv om den, hvis beslutningen vedroerende licitation nr. 5/90 EF skulle blive annulleret, var forpligtet til at saelge de af sidstnaevnte licitation omfattede partier. Kommissionen har dernaest anfoert, at de aendrede betingelser for sikkerhedsstillelse er enklere og blev indfoert for at tage hensyn til den ustabilitet paa markedet, som Golf-krisen havde fremkaldt. Kommissionen har bestridt, at disse betingelser staar i et misforhold til de maal, der forfulgtes. Den har i den forbindelse oplyst, at sikkerheden paa 90 ECU/hl alkohol ikke ligger vaesentligt hoejere end den sikkerhed paa 80 ECU/hl for korrekt opfyldelse, der blev kraevet i 1986. Kommissionen har endelig anfoert, at betingelserne vedroerende sikkerhedsstillelse bestemt ikke var umulige at opfylde for virksomheder som CIA, der er en virksomhed, der kontrolleres af to store koncerner, som jaevnligt gennemfoerer destillation af store maengder alkohol.

51 Hvad lovligheden af licitation nr. 7/90 EF angaar bemaerkes foerst, at spoergsmaalet om, hvorvidt annullationen af Kommissionens beslutning af 18. oktober 1990 vedroerende licitation nr. 5/90 EF noedvendigvis medfoerer, at licitation nr. 7/90 EF er ugyldig, kun opstaar, saafremt denne annullation var et resultat af, at Kommissionen var forpligtet til at afslutte kontrakt med CIA om de partier, der var omfattet af licitation nr. 5/90 EF. Annullationen er imidlertid udelukkende en foelge af en formel mangel, nemlig manglen paa en tilstraekkelig begrundelse efter EOEF-traktatens artikel 190.

52 Det maa dernaest undersoeges, om de licitationsbetingelser, Kommissionen havde fastsat vedroerende licitation nr. 7/90 EF, staar i et misforhold til de maal, der forfulgtes, og om de er i strid med princippet om lige behandling, saaledes som dette er formuleret i artikel 40, stk. 3, i naevnte forordning nr. 822/87, og i artikel 1, stk. 2, i naevnte forordning nr. 3877/88.

53 I den forbindelse bemaerkes, at Kommissionen er forpligtet til at undgaa, at afsaetningen af alkohol fremstillet af vin forstyrrer markederne. Kommissionen boer saaledes gaa forsigtigt til vaerks og tilrettelaegge licitationerne paa en saadan maade, at saadanne forstyrrelser ikke indtraeder. Det foelger heraf, at den omstaendighed, at der stilles strenge krav vedroerende sikkerhedsstillelse, principielt udgoer et indicium for, at Kommissionen loeser sin opgave korrekt.

54 Saadanne krav om sikkerhedsstillelse medfoerer noedvendigvis, at virksomheder, som ikke er i stand til at opfylde dem, udelukkes. En udelukkelse, der sker paa denne maade, vil kunne vaere en foelge af et hvilket som helst krav om sikkerhedsstillelse, og udgoer ikke en tilsidesaettelse af ligebehandlingsprincippet, som sagsoegeren kan paaberaabe sig.

55 Selv om den sikkerhed paa 90 ECU/hl, der blev kraevet i forbindelse med licitation nr. 7/90 EF for samtlige de maengder alkohol, der skulle afsaettes, utvivlsomt udgjorde en betydelig finansiel hindring for interesserede virksomheders deltagelse, var der dog ikke tale om en uovervindelig hindring. Det skal endvidere bemaerkes, at beloebet 90 ECU/hl ikke er uforholdsmaessigt i sammenligning med det beloeb paa 80 ECU/hl, der blev stillet krav om i den raekke licitationer, der blev gennemfoert i 1986, samt at adgangen til at stille krav om en enkelt sikkerhedsstillelse for samtlige de partier, der skulle afsaettes, allerede var fastsat ved naevnte forordning nr. 2568/90.

56 Det findes herefter ikke godtgjort, at de betingelser vedroerende sikkerhedsstillelse, som var fastsat i forbindelse med licitation nr. 7/90 EF, var udtryk for forskelsbehandling eller var urimelige. Kommissionen har derfor ikke handlet retsstridigt ved at foranstalte denne licitation og ved at saelge de af denne omfattede partier alkohol.

57 CIA' s krav om erstatning for det tab, som selskabet paastaar at have lidt, skal derfor forkastes.

58 Af alle de anfoerte grunde skal Kommissionens beslutning af 18. oktober 1990 vedroerende salg ved saerlig licitation nr. 5/90 EF af alkohol annulleres, og sagsoegte skal i oevrigt frifindes for sagsoegerens paastande.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

59 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, doemmes den tabende part til at betale sagens omkostninger. Kommissionen har i det vaesentlige tabt sagen og doemmes derfor til at betale sagens omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling)

1) Kommissionens beslutning af 18. oktober 1990 vedroerende salg af alkohol ved saerlig licitation nr. 5/90 EF annulleres.

2) I oevrigt frifindes sagsoegte.

3) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber betaler sagens omkostninger.

Top

Full & Egal Universal Law Academy