FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
F. CAPOTORTI
FREMSAT DEN 7. JUNI 1979 ( 1 )
Høje Ret.
1.
Det præjudicielle spørgsmål, som Domstolen skal besvare i nærværende sag, vedrører tariferingen i henhold til toldtariffen. Nærmere bestemt skal det fastslås, om en fra Østeuropa til Fællesskabets område indført blanding af findelt, krydret kød, der består af 10 % svinekød og 90 % oksekød, og som er frosset i blokke, efter den version af den fælles toldtarif, der gjaldt på tidspunktet for den pågældende indførsel (dvs. for tre år siden), skal henføres under position 16.02 B III a) 1 cc) eller under position 16.02 B III a) 3.
Til grund for tvisten ligger følgende faktiske omstændigheder:
I maj 1976 lod firmaet Intercontinentale Fleischhandelsgesellschaft mbH & Co. KG, sagsøgerne i hovedsagen, foretage toldbehandling ved Hauptzollamt München-West af ca. 80 tons findelt kød, blokfrosset, krydret, indført fra Rumænien, som ifølge toldanmeldelsen og fakturaen bestod af 10 % svinekød og 90 % oksekød. På grundlag af toldmyndighedernes undersøgelse blev varen tariferet under position 16.02 B III a) 1 cc) i den fælles toldtarif, der foreskrev en importafgift på 133,45 DM/100 kg og et monetært udligningsbeløb på 41,24 DM/100 kg.
Sagsøgerne i hovedsagen indgav først administrativ klage mod begge afgørelser; efter at Hauptzollamt havde afvist firmaets klage, anlagde sagsøgerne sag ved Finanzgericht München mod de for firmaet negative afgørelser. Ved kendelse af 11. juli 1978 har denne ret fastslået, af afgørelsen af denne sag afhænger af fortolkningen af en position i den fælles toldtarif; den har derfor udsat sagen og forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal begrebet »kød« i position 16.02 B III a) nr. 1, 2 og 3 i den fælles toldtarif af 1976 fortolkes således, at det kun omfatter svinekød, eller omfatter begrebet også andet kød end svinekød (f.eks. oksekød)?«
2.
Jeg skal først kort redegøre for indholdet af de positioner, som er af betydning i nærværende sag.
Position 16.02 i den fælles toldtarif, inden for rammerne af hvilken det tariferingsspørgsmål blev rejst, som Domstolen skal afgøre, har overskriften »Andre varer af kød eller slagteaffald, tilberedte eller konserverede«. Positionen omfatter — i den på tidspunktet for den pågældende indførsel gældende version — alle tilberedte og konserverede varer af kød eller slagteaffald, der adskiller sig fra varer henhørende under position 16.01 (»pølser og lignende varer af kød, slagteaffald eller blod«), og som ikke kan henføres under kapitel 2 (»kød og spiseligt slagteaffald«), da dette, som det er fastslået i de forklarende bemærkninger til dette kapitel i den fælles toldtarif i det umiddelbart efter overskriften indeholdte afsnit — »Almindelige bemærkninger« — alene omfatter kød og spiseligt slagteaffald, råt, groft eller fint nakket, dog ikke tilberedt på anden måde.
Position 16.02 er atter opdelt i en række underpositioner. Position 16.02 B III a), der indeholder de underinddelinger, som alternativt kommer i betragtning, omfatter »andre varer med indhold af kød eller slagteaffald af tamsvin«. Ved »andre« varer skal forstås sådanne, der hverken indeholder lever (16.02 A) eller kød eller slagteaffald af fjerkræ, vildt eller kanin (16.02 B I og II). Position 16.02 B III a) er yderligere opdelt i tre underpositioner svarende til varens procentuelle indhold af »kød eller slagteaffald af enhver art (herunder fedt af enhver art eller oprindelse)«: således omfatter nr. 1 varer med indhold af »kød eller slagteaffald … på: 80 vægtprocent og derover«, nr. 2 omfatter varer med indhold af »kød eller slagteaffald … på: 40 vægtprocent og derover, men under 80 vægtprocent«, og nr. 3 omfatter varer med indhold af »kød eller slagteaffaldt … på: under 40 vægtprocent«. Nr. 1 er atter opdelt i yderligere tre underpositioner, alt efter om det drejer sig om »aa) skinke, mørbrad og kam (karbonade) og stykker deraf«, »bb) bov og stykker deraf«, eller »cc) i andre tilfælde« (dvs. andre tilberedte eller konserverede varer).
Det spørgsmål, som Domstolen skal besvare, består i, om der ved de ovennævnte procentuelle mindsteindhold alene menes indholdet af kød af tamsvin (foruden indholdet af slagteaffald (herunder fedt)), eller om varen også kan indeholde kød og spiseligt slagteaffald af enhver art eller oprindelse, således at varen foruden — en eventuel meget ringe mængde — svinekød, også kan indeholde andet kød, herunder også oksekød. Alt efter, om man følger den ene eller den anden opfattelse, skal varen i det foreliggende tilfælde henføres under den ene eller den anden af de pågældende positioner; nærmere bestemt henhører varen under position 16.02 B III a) 3, hvis man følger den første opfattelse, da den indeholder mindre end 40 % kød af tamsvin, men under position 16.02 B III a) 1 cc), hvis man følger den anden opfattelse, da den indeholder mere end 80 % svinekød og oksekød.
3.
Sagsøgerne i hovedsagen gør gældende, at der med de i position 16.02 B III a) nr. 1, 2 og 3 i den fælles toldtarif af 1976 indeholdte ord »kød eller slagteaffald af enhver art« alene menes svinekød.
Denne opfattelse bekræftes især af positionens ordlyd. Det umiddelbart efter ordene »kød eller slagteaffald« mellem kommaer stående indskud »af enhver art« ( 2 ) kan efter denne opfattelse kun henvise til »slagteaffald«, således at der som kød, der skal tages i betragtning ved beregningen af det for tariferingen afgørende procentuelle blandingsindhold i varen, kun kommer det i litra a) nævnte kød »af tamsvin« i betragtning, mens slagteaffaldet kan hidrøre fra forskellige dyrearter (svin, okse, får osv.).
I metodisk henseende er det utvivlsomt rigtigt i første række at holde sig til toldtariffens ordlyd: dette er desuden også udtrykkeligt foreskrevet i de »Almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende nomenklaturen i den fælles toldtarif« (jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2723/76, bilaget, 1. del, afsnit I, litra A, nr. 1). Dog overbeviser den art og måde, hvorpå der ved den ovennævnte opfattelse er blevet gjort brug af kriteriet vedrørende ordlyden, ikke fuldt ud, således at jeg ikke kan dele det resultat, som sagsøgerne når til. Jeg skal herved anføre, at når der i tariffen menes en bestemt art kød eller slagteaffald, kommer dette til udtryk i dens ordlyd: således forholder det sig f.eks. i postitionerne 16.02 B III a) og 16.02 B III b) 1; det er altså vilkårligt at fortolke den almindelige betegnelse »kød« i nr. 1, 2 og 3 i litra a) på indskrænkende måde, således at man gør udtrykkets rækkevidde afhængig af den i litra a) indeholdte betegnelse »kød eller slagteaffald af tamsvin«. Herfor taler også følgende: efter den almindelige betegnelse »kød eller slagteaffald« følger umiddelbart ordene »af enhver art«, hvorved det netop skal understreges, at positionen omfatter alle arter kød og slagteaffald (af svin, okser, får osv.). Desuden kan det af den omstændighed, at indskuddet »af enhver art« er adskilt fra sætningens forudgående del ved et komma, udledes, at dette indskud både omfatter »kød« og »slagteaffald«. Endelig skal jeg især anføre, at kød og slagteaffald både i litra a) og nr. 1, 2 og 3 er nævnt sammen; følgelig ville det være inkonsekvent og ubegrundet, hvis ordene »af enhver art« (i nr. 1, 2 og 3) kun skulle omfatte »slagteaffald«, mens ordene »af tamsvin« (litra a)) udelukkende skulle være afgørende for fortolkningen af begrebet »kød«.
Det skal bemærkes, at den opfattelse, som sagsøgernes befuldmægtigede har hævdet, er i modstrid med den af samme befuldmægtigede fremlagte sagkyndige erklæring fra Dittmar, som sagsøgerne både i deres skriftlige indlæg og under den mundtlige forhandling flere gange har påberåbt sig. Det anerkendes i den sagkyndige erklæring — på side 7 — at ordene »af enhver art« både vedrører kød og slagteaffald; de skulle dog ikke tjene til at betegne dyrearten, men dele af dyret. Også vedrørende denne opfattelse skal jeg straks anføre, at jeg anser den for ubegrundet, fordi det derved overses, at ordet »art« inden for rammerne af position 16.02 entydigt anvendes til betegnelse af dyrearten, således at det faktisk ville være ejendommeligt, hvis det samme ord blev anvendt i forskellig betydning i samme sammenhæng.
Ligeledes ud fra synspunktet om fortolkningen efter ordlyden hævder sagsøgernes befuldmægtigede, at der af indskuddet »herunder fedt af enhver art eller oprindelse« kan udledes et argument til støtte for deres opfattelse. Den omstændighed, at der alene ved fedt ikke sondres efter art eller oprindelse, bekræfter — dette er vel sagsøgernes mening — den opfattelse, at der ved ordene »kød eller slagteaffald af enhver art« alene menes kød eller slagteaffald af tamsvin. Herved skal jeg anføre, at sagsøgernes befuldmægtigede atter her modsiger sig selv, idet sagsøgerne udvider deres anbringende om, at det i den pågældende position nævnte kød skal hidrøre fra tamsvin (jf. s. 5 i det skriftlige indlæg af 13. oktober 1978), til også at omfatte slagteaffald, efter at de først, som nævnt, har gjort gældende, at tilføjelsen »af enhver art« kun vedrører slagteaffald og er ensbetydende med »hidrørende fra et hvilket som helst dyr«. Jeg mener heller ikke, at det argument, der udledes af tilføjelsen i den fælles toldtarif vedrørende fedt, kan tages til følge: denne tilføjelse vedrører, hvilket Kommissionens befuldmægtigede med rette har anført (s. 11 i det skriftlige indlæg af 21. 9. 1978), et særligt spørgsmål, nemlig udvidelsen af positionen til at omfatte fedt; tilføjelsen har intet at gøre med begrebet »kød eller slagteaffald af enhver art«.
4.
Af disse grunde mener jeg, at fortolkningen bedre lader sig forene med toldtariffens ordlyd, hvorefter ordet »kød« i position 16.02 B III a), nr. 1, 2 og 3 — hvortil der ikke er knyttet nogen begrænsende tilføjelse — skal forstås i videste betydning som kød af et hvilket som helst dyr. Ganske vist må varen, for at kunne tariferes under den nævnte position, altid indeholde en, selv ringe, mængde svinekød, hvilket entydigt fremgår af de overskrifter, som skal læses i forbindelse med litra a) (»andre varer af kød eller slagteaffald, tilberedte eller konserverede, andre varer, med indhold af kød eller slagteaffald af tamsvin og med indhold på …«), der er fælles for nr. 1, 2 og 3.
Jeg mener heller ikke, at de af Kommissione udstedte forklarende bemærkninger til position 16.02 B III a) indeholder noget, der taler for den af sagsøgernes befuldmægtigede foreslåede fortolkning af toldtariffen. Disse forklarende bemærkninger præciserer alene, at »ved fastsættelsen af vægtprocenten af kød eller slagteaffald, som foreskrevet i positionerne 16.02 B III a), aa), bb) og cc) medregnes det samlede indhold af det i varen indeholdte fedt, herunder svinefedt, i kødet eller slagteaffaldets vægt«, og at »andre stoffer end kød, slagteaffald, fedt (f.eks. gelatine, sovs) … ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af. disse vægtprocenter«.
Dog er den del af de nævnte forklarende bemærkninger, der vedrører position 16.02 B III b), af betydning, fordi det heri anføres, at »varer, der indeholder en hvilken som helst andel kød eller slagteaffald af tamsvin, henhører under position 16.02 B III a)«. På denne måde skal det fremhæves, at ifølge toldtariffen af 1976 — der blev ændret i denne henseende i 1977 — skal produkter, der er fremstillet ved blanding af svinekød, selv i ringe mængder, med andet kød, principielt tariferes under position 16.02 B III a), og derfor henhøre under den fælles markedsordning for svinekød.
5.
Når henses til funktionen for position 16.02 B III a) — i versionen af 1976 — bliver man herved bestyrket i den opfattelse, at der i de i nr. 1, 2 og 3 anførte procentsatser både skal indregnes svinekød og oksekød samt kød af andre dyr.
Tariffen tjente nemlig det formål udelukkende at henføre produkter, der indeholdt svinekød, som var iblandet oksekød, under importordningen for svinekød, for at undgå de praktiske vanskeligheder, der med sikkerhed ville være opstået, hvis der inden for rammerne af position 16.02 B skulle have været sondret efter det procentuelle indhold af kød af den ene eller den anden dyreart. Eksistensen af de i denne sag foreliggende vanskeligheder og den betydning, som de tillægges, bekræftes ved præamblen til Kommissionens forordning nr. 2333 af 25. oktober 1977, hvor det i slutningen af den anden betragtning udtrykkeligt fastslås, at »en differentiering efter andelen af oksekød og svinekød er ikke mulig …«. Ved anvendelsen af position 16.02 B a) på tilberedte varer, der også, selv i ringe mængde, indeholdt svinekød, og den heraf følgende udvidelse af systemet efter den fælles markedsordning for svinekød til også at omfatte indførsler af disse produkter (jf. artikel 1, litra c), nr. 805/68) blev anvendelsen af principperne i nr. 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser, der kunne komme i betragtning for sådanne produkter, udelukket for blandede, tilberedte varer.
At denne fremstilling af formålet med det i 1976 gældende system er korrekt, bekræftes endvidere gennem de ændringer, som dette system blev underkastet ved forordning nr. 2333/77. Kommissionen havde fastslået, at det i henhold til position 16.02 var muligt, ved en simpel iblanding af en om muligt kun ringe mængde svinekød, at unddrage oksekød de for denne vare gældende importrestriktioner: dette førte til anvendelsen af position 16.02 B III a), hvilket havde til følge, at produktet blev underkastet den fælles markedsordning for svinekød. For at undgå, at der ved en sådan fremgangsmåde skulle ske omgåelse af bestemte importrestriktioner, og at der for varerne blev opkrævet importafgifter, der ikke modsvarede deres virkelige værdi, indførte Kommissionen ved forordningen af 1977 en særlig position for produkter, der indeholdt kød eller sigteaffald af tamsvin samt kød af hornkvæg, ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt, og fastsatte for denne position en særlig høj afgiftskoefficient, der modsvarede produktets faktiske værdi. Den tredobbelte sondring, som svarede til andelen af kød og slagteaffald, blev alene opretholdt for tilberedte varer, der ikke indholdt oksekød.
Udviklingen af den tariferingsmæssige ordning for denne sektor blev altså for det første påvirket af den konstatering, at en sondring mellem blandinger efter deres okse-og svinekødsandel ikke er formålsmæssig, og for det andet af nødvendigheden af at underkaste blandinger, der indeholdt oksekød, et afgiftssystem, der (nødvendigvis på grundlag af faste kriterier) er tilpasset dette køds højere værdi.
6.
Endelig mener jeg derfor, at det præjudicielle spørgsmål, som Finanzgericht München har forelagt ved kendelse af 11. juli 1978, bør besvares således:
Begrebet »kød« i position 16.02 B III a) nr. 1, 2 og 3 i den fælles toldtarif af 1976 omfatter kød af enhver art, herunder også oksekød.
( 1 ) – Oversat fra italiensk.
( 2 ) – Ordene »af enhver art« står i den danske version af FTT 1976, i modsætning til den italienske version af 1976, ikke mellem kommaer.
Full & Egal Universal Law Academy