Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . TJENESTEMAEND - SOEGSMAAL - AKT , DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT - GENEREL BESTEMMELSE SOM SKAL GENNEMFOERES VED INDIVIDUELLE AFGOERELSER - MANGLENDE GENNEMFOERELSE I ET ENKELT TILFAELDE
( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN , ART . 90 OG 91 )
2 . FAELLESSKABSRET - PRINCIPPER - LIGEBEHANDLING - BEGREB
3 . TJENESTEMAEND - LOEN - SAERLIGT UDLANDSTILLAEG - BETINGELSER FOR YDELSE - UDELUKKENDE HENSYN TIL NATIONALITETSKRITERIET - KRAENKELSE AF PRINCIPPET OM LIGEBEHANDLING - INGEN
( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN , BILAG VII , ART . 4 , STK . 2 )
Sammendrag
1 . DA TJENESTEMANDSVEDTAEGTENS ARTIKEL 90 , STK . 1 , BESTEMMER , AT ENHVER PERSON , DER ER OMFATTET AF VEDTAEGTEN , KAN FORELAEGGE EN ANSOEGNING FOR ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN OM AT TRAEFFE EN BESLUTNING FOR SIT VEDKOMMENDE , ER DET DEN UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE AFVISNING AF ANSOEGNINGEN , SOM AABNER MULIGHED FOR EN ADMINISTRATIV KLAGE I HENHOLD TIL VEDTAEGTENS ARTIKEL 90 , STK . 2 . I DET TILFAELDE , HVOR DER FORELIGGER EN AKT AF GENEREL KARAKTER , SOM SKAL GENNEMFOERES VED EN RAEKKE INDIVIDUELLE AFGOERELSER , DER VEDROERER FLERE TJENESTEMAEND I EN INSTITUTION , SKAL DEN MANGLENDE GENNEMFOERELSE AF DENNE GENERELLE FORANSTALTNING I ET ENKELT TILFAELDE DERFOR END IKKE BETRAGTES SOM EN STILTIENDE AFVISNING AF EN ANSOEGNING SOM FASTSAT I ARTIKEL 90 , STK . 1 .
2 . DET ALMINDELIGE LIGHEDSPRINCIP , SOM FORBUDET MOD FORSKELSBEHANDLING PAA GRUNDLAG AF NATIONALITET KUN ER ET SAERLIGT UDTRYK FOR , ER ET AF DE FUNDAMENTALE PRINCIPPER I FAELLESSKABSRETTEN . IFOELGE DETTE PRINCIP MAA SAMMENLIGNELIGE SITUATIONER IKKE BEHANDLES FORSKELLIGT , MEDMINDRE EN FORSKELSBEHANDLING OBJEKTIVT SET ER BERETTIGET .
3 . ARTIKEL 4 , STK . 2 , I VEDTAEGTENS BILAG VII ( INDFOEJET VED ARTIKEL 21 , STK . 2 , I FORORDNING NR . 912/78 ), DER FORBEHOLDER DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG FOR DE TJENESTEMAEND , DER IKKE HAR ELLER HAR HAFT STATSBORGERSKAB I DEN STAT , PAA HVIS OMRAADE DERES TJENESTESTED ER BELIGGENDE , OG SOM IKKE OPPEBAERER UDLANDSTILLAEG , UDGOER IKKE EN OVERTRAEDELSE AF DET GENERELLE LIGHEDSPRINCIP . DA DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG SKAL KOMPENSERE FOR DE ULEMPER , SOM TJENESTEMAENDENE HAR PAA GRUND AF DERES STATUS SOM UDLAENDINGE , ER DET MED RETTE , AT FAELLESSKABSLOVGIVEREN VED SIN SKOENSMAESSIGE VURDERING AF DENNE SITUATION KUN HAR TAGET HENSYN TIL DET ENSARTEDE , OBJEKTIVE NATIONALITETSKRITERIUM , DER STAAR I DIREKTE FORBINDELSE MED DET MED ORDNINGEN FORFULGTE MAAL .
SELV OM INDFOERELSEN AF EN GENEREL OG ABSTRAKT BESTEMMELSE I GRAENSESITUATIONER KAN MEDFOERE TILFAELDIGE ULEMPER , KAN LOVGIVEREN IKKE BEBREJDES FOR AT HAVE FORETAGET EN GRUPPEOPDELING , NAAR DENNE I DET VAESENTLIGE IKKE ER FORSKELSBEHANDLENDE I FORHOLD TIL DET FORFULGTE MAAL .
Dommens præmisser
1 VED STAEVNING , INDGAAET TIL JUSTITSKONTORET DEN 21 . SEPTEMBER 1979 , HAR SAGSOEGEREN NEDLAGT PAASTAND OM , AT DOMSTOLEN STATUERER , AT BESTEMMELSEN I ARTIKEL 21 , STK . 2 , NR . 2 , I RAADETS FORORDNING NR . 912/78 AF 2 . MAJ 1978 ( EFT L 119 , S . 1 ) ER UGYLDIG , IDET DEN INDSAETTER FOELGENDE STK . 2 I ARTIKEL 4 I BILAG VII TIL TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN : ' DEN TJENESTEMAND , DER IKKE HAR ELLER HAR HAFT STATSBORGERSKAB I DEN STAT , PAA HVIS OMRAADE HANS TJENESTESTED ER BELIGGENDE , OG SOM IKKE OPFYLDER DE I STK . 1 ANFOERTE BETINGELSER , HAR RET TIL ET SAERLIGT UDLANDSTILLAEG SVARENDE TIL EN FJERDEDEL AF UDLANDSTILLAEGGET ' . IFOELGE STK . 1 I DEN OVENNAEVNTE ARTIKEL 4 KAN DEN PAAGAELDENDE TJENESTEMAND OPPEBAERE UDLANDSTILLAEG , NAAR HAN ' I DEN FEMAARSPERIODE , DER UDLOEBER 6 MAANEDER FOER HANS TILTRAEDELSE AF TJENESTEN , HVERKEN HAR UDOEVET SIT HOVEDERHVERV ELLER HAFT BOPAEL PAA EN VARIG MAADE PAA STATENS EUROPAEISKE OMRAADE . VED ANVENDELSE AF DENNE BESTEMMELSE SES DER BORT FRA DE TILFAELDE , HVOR VEDKOMMENDE HAR GJORT TJENESTE FOR EN ANDEN STAT ELLER EN INTERNATIONAL ORGANISATION ' . SAGSOEGEREN HAR ENDVIDERE NEDLAGT PAASTAND OM , AT DOMSTOLEN ANNULLERER AFGOERELSEN FRA DOMSTOLENS ADMINISTRATION AF 22 . JUNI 1979 , SOM AFVISTE SAGSOEGERENS KLAGE OVER EN SKRIVELSE FRA DOMSTOLENS JUSTITSSEKRETAER AF 16 . JANUAR 1979 , HVORVED HAN BLEV NAEGTET YDELSE AF DE SAERLIGE UDLANDSTILLAEG I HENHOLD TIL OVENNAEVNTE BESTEMMELSE .
ANTAGELSE TIL REALITETSBEHANDLING
2 SAGSOEGTE SAMT INTERVENIENTERNE - NEMLIG RAADET OG KOMMISSIONEN - GOER INDSIGELSE MOD SAGENS ANTAGELSE TIL REALITETSBEHANDLING PAA GRUND AF MANGLENDE SOEGSMAALSINTERESSE OG UNDER HENVISNING TIL , AT SAGSOEGEREN IKKE HAR INDGIVET DEN ADMINISTRATIVE KLAGE , DER ER FORESKREVET I VEDTAEGTENS ARTIKEL 90 , STK . 2 , INDEN FOR DEN I DENNE BESTEMMELSE FASTSATTE FRIST . SAGSOEGTE ANFOERER , AT NAAR EN BESTEMMELSE IKKE OVERLADER ADMINISTRATIONEN NOGET SKOEN , KAN FREMGANGSMAADEN EFTER VEDTAEGTENS ARTIKEL 90 , STK . 1 , IKKE ANVENDES , EFTERSOM AFGOERELSEN , DER INDEHOLDER ET KLAGEPUNKT , BESTAAR I AFVISNINGEN AF AT YDE SAGSOEGEREN DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG VED ANVENDELSEN AF FORORDNINGSBESTEMMELSEN , SOM I DET FORELIGGENDE TILFAELDE BLEV BRAGT TIL DOMSTOLENS SAMLEDE PERSONALES KUNDSKAB DEN 10 . MAJ 1978 .
3 DET MAA UNDERSTREGES , AT ARTIKEL 90 , STK . 1 , BESTEMMER , AT ENHVER PERSON , DER ER OMFATTET AF TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN , KAN FORELAEGGE EN ANSOEGNING FOR ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN OM AT TRAEFFE EN BESLUTNING FOR SIT VEDKOMMENDE , OG AT DET ER DEN UDTRYKKELIGE ELLER STILTIENDE AFVISNING , SOM AABNER MULIGHED FOR EN ADMINISTRATIV KLAGE I HENHOLD TIL VEDTAEGTENS ARTIKEL 90 , STK . 2 . DET FOELGER AF DENNE VED VEDTAEGTEN INDFOERTE DOBBELTE MEKANISME , AT I DET TILFAELDE , HVOR DER FORELIGGER EN AKT AF GENEREL KARAKTER , SOM SKAL GENNEMFOERES VED EN RAEKKE INDIVIDUELLE AFGOERELSER , DER VEDROERER FLERE TJENESTEMAEND I EN INSTITUTION , SKAL DEN MANGLENDE GENNEMFOERELSE AF DENNE GENERELLE FORANSTALTNING I ET ENKELT TILFAELDE END IKKE BETRAGTES SOM EN STILTIENDE AFVISNING AF EN ANSOEGNING , SOM FASTSAT I ARTIKEL 90 , STK . 1 .
4 DA SAGSOEGEREN HAR INDGIVET EN KLAGE MOD AFVISNINGEN INDEN FOR DEN I BESTEMMELSEN FASTSATTE FRIST , KAN SOEGSMAALET I DENNE HENSEENDE ANTAGES TIL REALITETSBEHANDLING .
5 FOR SAA VIDT ANGAAR DEN MANGLENDE SOEGSMAALSINTERESSE ER DET PAA GRUND AF DEN SNAEVRE SAMMENHAENG MELLEM SAGSOEGERENS REALITETSANBRINGENDER , SOM DIREKTE SAETTER SPOERGSMAALSTEGN VED DEN ANFAEGTEDE BESTEMMELSES GYLDIGHED , OG DEN AF SAGSOEGTE OG INTERVENIENTERNE FREMFOERTE INDSIGELSE OM , AT SAGEN IKKE KAN ANTAGES TIL REALITETSBEHANDLING , PAAKRAEVET AT FORETAGE EN DIREKTE REALITETSBEHANDLING AF SAGEN .
REALITETEN
6 SAGSOEGEREN ANFOERER , AT DEN PAAGAELDENDE BESTEMMELSE , SOM ENE OG ALENE HENVISER TIL NATIONALITETSKRITERIET MED HENBLIK PAA AT YDE ELLER NAEGTE DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG , ER I STRID MED DET ALMINDELIGE FORBUD MOD FORSKELSBEHANDLING PAA GRUNDLAG AF NATIONALITET , SOM FOELGER AF FAELLESSKABSRETTEN OG ISAER HAR FUNDET UDTRYK I EOEF-TRAKTATENS ARTIKEL 7 OG I TJENESTEMANDSVEDTAEGTENS BESTEMMELSER . DET FOR YDELSEN AF DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG ANVENDTE KRITE RIUM ER IKKE OBJEKTIVT AT TO GRUNDE ; DELS ER NATIONALITETEN IKKE ET OBJEKTIVT GRUNDLAG FOR EN SONDRING , DER STAAR I DIREKTE FORHOLD TIL DET MAAL , DER FORFOELGES VED DEN PAAGAELDENDE BESTEMMELSE , DELS ER DE PERSONER , SOM HAR RET TIL DEN NAEVNTE GODTGOERELSE , OBJEKTIVT SET IKKE I EN SITUATION , DER ER FORSKELLIG FRA SITUATIONEN FOR DE PERSONER , SOM IKKE HAR RET TIL GODTGOERELSEN . DET FOELGER AF DETTE RAESONNEMENT , AT DEN PAASTAAEDE FORSKELSBEHANDLING IKKE BESTAAR I EN ULIGE BEHANDLING AF MODTAGERNE AF UDLANDSTILLAEGGET OG MODTAGERNE AF DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG , MEN LIGGER I ULIGHEDEN MELLEM DENNE SIDSTE GRUPPE AF TJENESTEMAEND OG DEN GRUPPE , SOM IKKE OPPEBAERER NOGEN AF DE TO GODTGOERELSER .
7 IFOELGE DOMSTOLENS FASTE PRAKSIS ER DET ALMINDELIGE LIGHEDSPRINCIP , SOM FORBUDET MOD FORSKELSBEHANDLING PAA GRUNDLAG AF NATIONALITET KUN ER ET SAERLIGT UDTRYK FOR , ET AF DE FUNDAMENTALE PRINCIPPER I FAELLESSKABSRETTEN . IFOELGE DETTE PRINCIP MAA SAMMENLIGNELIGE SITUATIONER IKKE BEHANDLES FORSKELLIGT , MEDMINDRE EN FORSKELSBEHANDLING OBJEKTIVT SET ER BERETTIGET . PRINCIPPET KRAEVER HELT KLART , AT ANSATTE , DER BEFINDER SIG I IDENTISKE SITUATIONER , SKAL UNDERKASTES DE SAMME BESTEMMELSER , MEN DET FORBYDER IKKE FAELLESSKABSLOVGIVEREN AT TAGE HENSYN TIL OBJEKTIVE FORSKELLE VEDROERENDE BETINGELSER ELLER SITUATIONER , SOM DE PAAGAELDENDE BEFINDER SIG I .
8 FOR AT VURDERE GYLDIGHEDEN AF DEN ANFAEGTEDE BESTEMMELSE I FORORDNING NR . 912/78 MAA DET UNDERSOEGES , OM SITUATIONEN FOR DE TJENESTEMAEND , DER IKKE HAR ELLER HAR HAFT STATSBORGERSKAB I DEN STAT , PAA HVIS OMRAADE DERES TJENESTESTED ER BELIGGENDE , INDEHOLDER OBJEKTIVE ELEMENTER , DER KAN BEGRUNDE EN FORSKELSBEHANDLING I FORHOLD TIL DE TJENESTEMAEND , SOM HAR ELLER HAR HAFT STATSBORGERSKAB I NAEVNTE STAT .
9 DET MAA DERFOR UNDERSOEGES , OM OPBYGNINGEN AF DET VED FORORDNING NR . 912/78 INDFOERTE SYSTEM HAR TIL VIRKNING , AT DEN LIGHED , SOM BOER EKSISTERE MELLEM TJENESTEMAENDENE , GENSKABES , ELLER OM DER HERVED TVAERTIMOD SKABES EN ULIGHED MELLEM DISSE .
10 DOMSTOLEN OG INTERVENIENTERNE FREMFOERER , AT DE TJENESTEMAEND , DER IKKE HAR STATSBORGERSKAB I DET LAND , HVOR DERES TJENESTESTED ER BELIGGENDE , UAFHAENGIGT AF VARIGHEDEN AF DERES OPHOLD PAA DETTE STED HAR VISSE BYRDER OG ULEMPER BAADE AF MORALSK OG MATERIEL KARAKTER , SOM IKKE PAAHVILER DETTE LANDS EGNE STATSBORGERE , OG AT DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG SAALEDES HAR TIL FORMAAL OG TIL VIRKNING AT UDLIGNE DISSE YDERLIGERE ULEMPER OG AT SKABE EN VIS LIGHED MELLEM ALLE TJENESTEMAEND , DER ER PLACERET PAA DET SAMME TJENESTESTED , UANSET DERES NATIONALITET .
11 SAGSOEGEREN ER UENIG I DENNE FREMSTILLING , IDET HAN ANFOERER , AT DE ULEMPER , DER ER FORBUNDET MED NATIONALITETEN SOM SAADAN , IKKE EKSISTERER FOR FAELLESSKABETS TJENESTEMAEND ELLER ER SAA UBETYDELIGE , AT DE I RIGELIGT OMFANG UDLIGNES GENNEM DEN GODTGOERELSES- OG TILSKUDSORDNING , SOM ALLEREDE GARANTERES VED VEDTAEGTEN OG ISAER GENNEM UDLANDSTILLAEGGET , OG HVIS MAN ANTAGER , AT DISSE ULEMPER FINDES I ET RINGE OMFANG , ANFOERER SAGSOEGEREN , AT DENNE SITUATION IKKE KAN BEGRUNDE YDELSE AF EN YDERLIGERE KOMPENSERENDE GODTGOERELSE , OG HAN MENER , AT MAN SNARERE BOER FORHOEJE DE EKSISTERENDE GODTGOERELSESBELOEB FOR AT KOMPENSERE FOR DE NAEVNTE ULEMPER .
12 SAGSOEGERENS ARGUMENTATION KAN IKKE TAGES TIL FOELGE . DET KAN NEMLIG IKKE NAEGTES , AT DER FOR EN TJENESTEMAND , DER IKKE HAR ELLER HAR HAFT STATSBORGERSKAB I DEN STAT , PAA HVIS OMRAADE HANS TJENESTESTED ER BELIGGENDE , PAA GRUND AF VEDKOMMENDES STATUS SOM UDLAENDING KAN EKSISTERE ULEMPER , BAADE RETLIGT OG FAKTISK , AF BORGERLIG , FAMILIEMAESSIG , UDDANNELSESMAESSIG , KULTUREL OG POLITISK KARAKTER , SOM DE INDFOEDTE STATSBORGERE IKKE KENDER TIL . DA DET SAERLIGE UDLANDSTILLAEG SKAL KOMPENSERE FOR DE ULEMPER , SOM TJENESTEMAENDENE HAR PAA GRUND AF DERES STATUS SOM UDLAENDINGE , ER DET KORREKT , NAAR FAELLESSKABSLOVGIVEREN VED SIN SKOENSMAESSIGE VURDERING AF DENNE SITUATION KUN HAR TAGET HENSYN TIL NATIONALITETEN , MENS FAELLESSKABSLOVGIVEREN MED HENSYN TIL UDLANDSTILLAEGGET , HVIS FORMAAL ER AT ' OPVEJE DE SAERLIGE BYRDER OG ULEMPER , SOM ANSAETTELSEN VED FAELLESSKABET FORVOLDER DEN TJENESTEMAND , DER AF DENNE GRUND ER TVUNGET TIL AT SKIFTE OPHOLDSSTED ' ( SAG 21/74 , AIROLA , PRAEMIS 8 - DOM AF 20 . 2 . 1975 , SML . S . 221 ), SOM VAESENTLIGSTE KRITERIUM ANVENDER TJENESTEMANDENS SAEDVANLIGE OPHOLDSSTED , MENS NATIONALITETEN KUN ER AF SEKUNDAER BETYDNING .
13 SELV OM DET ER KORREKT , AT TJENESTEMAENDENE KAN HAVE ULEMPER FORBUNDET MED DERES UDLANDSTJENESTE , SOM ER MERE ELLER MINDRE UDPRAEGEDE , HAR NATIONALITETSKRITERIET FOELGENDE EGENSKABER : - ENSARTETHED , IDET DET PAA IDENTISK MAADE FINDER ANVENDELSE PAA ALLE TJENESTEMAEND UANSET DERES TJENESTESTED , - OBJEKTIVITET EFTER DETS ART OG ALMINDELIGE KARAKTER MED HENSYN TIL DEN GENNEMSNITLIGE VIRKNING AF ULEMPERNE I FORBINDELSE MED UDLANDSTJENESTE FOR DE PAAGAELDENDES PERSONLIGE SITUATION , - OG STAAR I DIREKTE FORBINDELSE MED BESTEMMELSENS FORMAAL : AT KOMPENSERE FOR DE VANSKELIGHEDER OG ULEMPER , DER FOELGER AF STATUS SOM UDLAENDING I OPHOLDSLANDET .
14 SELV OM DET SKULLE FOELGE AF INDFOERELSEN AF EN GENEREL OG ABSTRAKT BESTEMMELSE , AT GRAENSESITUATIONER KAN MEDFOERE TILFAELDIGE ULEMPER , KAN LOVGIVEREN IKKE BEBREJDES FOR AT HAVE FORETAGET EN GRUPPEOPDELING , NAAR DENNE I DET VAESENTLIGE IKKE ER FORSKELSBEHANDLENDE I FORHOLD TIL DET FORFULGTE MAAL .
15 DET FOELGER AF ALLE DISSE BETRAGTNINGER , AT DER IKKE ER FREMFOERT NOGET , DER KAN REJSE TVIVL OM GYLDIGHEDEN AF BESTEMMELSEN I ARTIKEL 21 , STK . 2 , NR . 2 , I RAADETS FORORDNING NR . 912/78 ; DERFOR ER DER IKKE GRUND TIL AT ANNULLERE AFGOERELSEN FRA DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS DOMSTOLS ADMINISTRATION , DER AFVISER SAGSOEGERENS KLAGE .
UNDER DISSE OMSTAENDIGHEDER ER DER IKKE GRUND TIL AT UNDERSOEGE INDSIGELSEN OM , AT SAGEN IKKE KAN ANTAGES TIL REALITETSBEHANDLING PAA GRUND AF MANGLENDE SOEGSMAALSINTERESSE .
Afgørelse om sagsomkostninger
SAGENS OMKOSTNINGER
16 I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 70 BAERER INSTITUTIONERNE SELV DE AF DEM AFHOLDTE UDGIFTER I SAGER , DER ER ANLAGT AF FAELLESSKABETS TJENESTEMAEND OG OEVRIGE ANSATTE .
Afgørelse
PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER
UDTALER OG BESTEMMER
DOMSTOLEN ( ANDEN AFDELING )
1 . SAGSOEGTE FRIFINDES .
2 . HVER PART BAERER SINE OMKOSTNINGER .
Full & Egal Universal Law Academy