FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
SIR GORDON SLYNN
FREMSAT DEN 4. JUNI 1981 ( 1 )
Høje Domstol.
Ved dom af 1. juli 1980 har Den franske Republiks Cour de Cassation, afdelingen for handelssager, i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse »vedrørende anvendelsen af fællesskabsforordningerne nr. 804/68, 823/68, 1053/68 og 1054/68 med henblik på afgørelsen af spørgsmålet, om fransk Emmentalost, der er eksporteret til Italien og Belgien i perioderne 12. august — 24. oktober 1974, 20. januar — 28. april 1975 og 27. marts — 24. september 1976, skal tariferes under position 04.04 A I eller under position 04.04 A II«.
Sagsøgeren i hovedsagen for Cour de Cassation er det franske toldvæsen »Administration des Douanes«. Den første sagsøgte er Gondrand Frères SA (herefter benævnt »Gondrand«), et transportselskab med hjemsted i Paris, der handler som toldklarerer bl.a. i Bellegarde. Den anden sagsøgte er selskabet Garancini SA (herefter benævnt »Garan-cini«) med hjemsted i Aix-les-Bains, der fremstiller ost.
I perioden 12. august 1974 — 24. september 1976 udfærdigede Gondrand som toldklarerer for Garancini ialt 64 angivelser til toldvæsenet i Bellegarde vedrørende udførsel af fransk Emmentalost til Belgien og Italien. I august 1974 meddelte toldvæsenet i Bellegarde Garancini, at udførsel af sådanne varer henhørte under position 04.04 A I i den fælles toldtarif. Efter hvad der foreligger oplyst, videregav Garancini denne oplysning til Gondrand, der som følge heraf anførte den nævnte position i toldangivelserne.
For denne periode var den fælles toldtarif fastlagt i tre på hinanden følgende forordninger udstedt af Rådet, nemlig nr. 1/74 af 17. december 1973 (EFT 1974, L 1), nr. 2658/74 af 15. oktober 1974 (EFT 1974, L 295) og nr. 3000/75 af 17. november 1975 (EFT 1975, L 304). I alle disse udgaver lød varebeskrivelsen for position 04.04 A, for så vidt det har interesse for nærværende sag, som følger:
»Ost og ostemasse
A.
Emmental, Gruyere, Sbrinz, Bergkäse og
Appenzell, ikke revet eller i pulverform:
I.
Med et fedtindhold i tørstoffet på mindst 45 vægtprocent, lagret i mindst 3 måneder...
II.
Andre varer...
Det er klart, at der for produkter henhørende under position 04.04 A I ikke blev opkrævet monetære udligningsbeløb i handelen mellem Det europæiske Fællesskabs medlemsstater. Kommissionens forordning nr. 1014/71 af 17. maj 1971 (JO L 110, s. 10) (udstedt i medfør af Rådets forordning nr. 974/71 af 12. maj 1971 (EFT 1971 I, s. 231), som indførte ordningen med monetære udligningsbeløb i handelen med landbrugsprodukter) fastsatte størrelsen af de monetære udligningsbeløb for produkter henhørende under position 04.04 AII uden at nævne position 04.04 AI. Kommissionens forordning nr. 652/76 af 24. marts 1976 (EFT 1976, L 79, s. 4) om ændring af de monetære udligningsbeløb som følge af udviklingen i valutakurserne for den franske franc, omfattede ligeledes position 04.04 A II, men ikke 04.04 A I. Skønt begge disse forordninger er blevet ændret flere gange, er der ingen af disse ændringer, der har henvist til position 04.04 AI som omfattet af ordningen med monetære udligningsbeløb.
Da toldvæsenet fandt, at osten henhørte under position 04.04 A I, blev der i første omgang ikke opkrævet monetære udligningsbeløb på udførselstidspunktet. Den 12. april 1977 meddelte toldvæsenet imidlertid Gondrand et formelt betalingspålæg dateret 8. april 1977, hvorefter selskabet skulle betale 307551,98 FF i monetære udligningsbeløb, der skyldtes i forbindelse med ovennævnte udførsel. Den 18. og 28. april 1977 gjorde Gondrand indsigelse mod dette pålæg, idet selskabet som væsentligste argument anførte, at der ikke skulle betales monetære udligningsbeløb, men i begge tilfælde anførte Gondrand subsidiært, at hvis sådanne beløb kunne opkræves, måtte betalingspligten påhvile Garancini.
Sagen blev indbragt for Tribunal d'Instance de Nantua. Gondrand gjorde gældende, at position 04.04 AI kun omfattede Emmentalost i tilfælde af import fra tredjelande. Til støtte for dette anbringende påberåbte selskabet sig toldtariffens ordlyd og de toldmeddelelser, der var udstedt af det franske økonomi- og finansministerium i hht. Kommissionens forordninger nr. 1053/68 og 1054/68 af 23. juli 1968 (EFT 1968 II, s. 326 og 334), især den meddelelse, der blev offentliggjort den 22. december 1968. Under påberåbelse af de samme bestemmelser, især de den 13. februar 1974 og 26. marts 1976 offentliggjorte meddelelser, hævdede toldvæsenet, at når Emmentalost eksporteres fra Frankrig til andre af Fællesskabernes medlemsstater, skal osten henføres under position 04.04 A II i den fælles toldtarif. Ved dom af 9. februar 1978 gav Tribunal d'Instance de Nantua, der fandt sidstnævnte argument ubegrundet, Gondrand medhold. Det var ikke godtgjort, at tariferingen for et produkt med henblik på fortoldning afhang af, i hvilken retning handelen havde fundet sted, og det blev taget i betragtning, at nogle af de franske toldmeddelelser udstedt af de franske myndigheder, især meddelelsen af 13. februar 1974, henførte Emmentalost under position 04.04 A I, når osten havde særligt angivne fysiske egenskaber.
Toldvæsenet appellerede dommen til Cour d'Appel de Lyon. Ved dom af 28. juni 1978 statuerede denne rets første civile afdeling, at forordningerne nr. 1053/68 og 1054/68 kun finder anvendelse på produkter med oprindelse i tredjelande og ikke på produkter med oprindelse i Fællesskaberne. Cour d'Appel udtalte, at de af det franske toldvæsen den 13. februar 1974 og 26. marts 1976 udstedte meddelelser støttede Gondrands påstande; den første meddelelse henførte nemlig Emmentalost med særlige fysiske egenskaber under position 04.04 A I, og ifølge begge meddelelser skulle der ikke erlægges monetære udligningsbløb for oste henhørende under denne position.
Toldvæsenet indbragte sagen for Cour de Cassation, afdelingen for handelssager. Toldvæsenet fremsatte i et skriftligt indlæg to argumenter, hvoraf det første var baseret på fællesskabsretten og det andet på fransk ret. Hovedindholdet af det første argument var, at position 04.04 A I i den fælles toldtarif i medfør af Kommissionens forordninger nr. 1053/68 og 1054/68 kun fandt anvendelse ved import. Gondrand og Garantini bestred dette argument i deres skriftlige indlæg.
Som følge heraf besluttede Cour de Cassation at anmode Domstolen om at træffe præjudiciel afgørelse vedrørende problemet, om Emmentalost, der på de pågældende datoer blev eksporteret fra Frankrig til Italien og Belgien, skulle henføres under position 04.04 AI eller position 04.04 A II.
Kun Gondrand og Kommissionen har givet møde for Domstolen. Det fremgår imidlertid af sagen, at Gondrands standpunkt i nærværende sag indtages af Garantini for de nationale retter, mens Kommissionens anbringender for Domstolen i det væsentlige falder sammen med toldvæsenets.
Gondrand har anført, at de fire i Cour de Cassations spørgsmål nævnte forordninger ikke finder anvendelse på eksport af ost fra Frankrig til andre medlemsstater, men kun på import af ost fra tredjelande. Ifølge dette argument har Rådets forordninger nr. 804/68 og 823/68 (EFT 1968 I, s. 169 og 191) det væsentlige formål, at oprette den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter og fastlægge de importafgifter, der skal opkræves ved indførsel af mælk og mejeriprodukter fra tredjelande, hvorimod forordningerne ikke vedrører samhandelen inden for fællesmarkedet. Gondrand har ligeledes anført, at udførsel af ost fra Frankrig hverken reguleres af Kommissionens forordning nr. 1053/68, som kun omfatter import fra tredjelande, eller af Kommissionens forordning nr. 1054/68, i medfør af hvilken der er oprettet en fortegnelse over de organer, der er kompetente til at udstede certifikater vedrørende visse fra tredjelande indførte mejeriprodukters henførsel under bestemte toldpositioner.
Kommissionen har anført, at Emmentalost, der eksporteres fra Frankrig, henhører under underposition AII »Andre varer« under henvisning til de fire forordninger af 1968, som jeg har omtalt, og samtidig hævdet, at et sådant resultat er i overensstemmelse med ordningen med monetære udligningsbeløb. Efter Kommissionens opfattelse er det ikke nødvendigt at anvende monetære udligningsbeløb på import fra tredjelande af ost henhørende under position 04.04 A I, da kursudsvingene i sådanne tilfælde allerede justeres ved anvendelse af Fællesskabernes særlige landbrugs-kurser eller »grønne kurser«. Importprisen ved den franske grænse og størrelsen af importafgiften udtrykkes nemlig i europæiske regningsenheder og omregnes til sælgers valuta ved anvendelse af de »grønne kurser«. Som følge heraf ville det være unødvendigt at anvende monetære udligningsbeløb ved sådanne handelstransaktioner. På den anden side kan det, i mangel af monetære udligningsbeløb, risikeres, at der opstår en forvridning af samhandelen mellem medlemsstaterne som følge af udsving i de enkelte medlemsstaters valutakurser.
Omend jeg kan følge det sidste argument, synes jeg ikke det løser spørgsmålet om, hvorvidt det kan hævdes, at osten skal henføres under position 04.04 AII »Andre varer«, hvorefter der på det pågældende tidspunkt skulle opkræves monetære udligningsbeløb i Frankrig.
De bilag, der angiver de forskellige monetære udligningsbeløb, anvender positionerne fra den fælles toldtarif. Det fremgår ikke klart af de forordninger, der omhandler monetære udligningsbeløb, hvilke oste, der ikke kan betragtes som »Andre varer«, og som der ikke skal opkræves monetære udligningsbeløb for.
Som allerede nævnt, skelner position 04.04 i den fælles toldtarif mellem Emmentalost med visse fysiske egenskaber (A I) og »Andre varer« (A II). I en fodnote hedder det »Henførsel under denne underposition sker på betingelser fastsat af de kompetente myndigheder«, der så vidt jeg ved, almindeligvis er det nationale toldvæsen, når der er tale om toldforhold. Det kan hævdes, at dette indebærer, at Emmentalost med de særlige egenskaber ikke henhører under denne position, medmindre den opfylder betingelserne, og at osten heller ikke kan henføres under denne position, hvis betingelserne ikke er fastsat. Jeg kan ikke gå ind for en sådan løsning. Efter min opfattelse skal positionen og fodnoten læses således, at Emmentalost med de særlige egenskaber henhører under positionen, såfremt de fastsatte betingelser er opfyldt. Er der ikke fastsat betingelser, henhører osten under position A I.
Som følge heraf er de væsentligste spørgsmål efter min opfattelse derfor, a) om betingelserne er fastsat af de kompetente myndigheder, og b) om de er opfyldt. Hvis betingelserne er fastsat og opfyldt, henhører osten under A I. Hvis der ikke er fastsat betingelser, henhører osten stadig under A I.
I henhold til artikel 1, stk. 2, i forordning nr. 974/71 kan der opkræves monetære udligningsbeløb for produkter, for hvilke der er fastsat interventionsforanstaltninger inden for rammerne af de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, og for produkter, hvis pris er afhængig af prisen på førstnævnte produkter, og som hører under de fælles markedsordninger eller er genstand for en særlig ordning i medfør af traktatens artikel 235.
Ost er et produkt, hvis pris er afhængig af produkter, for hvilke der er fastsat interventionsforanstaltninger (nemlig mælk og mejeriprodukter) og hører under de fælles markedsordninger. Artikel 1 i forordning nr. 804/68 omfatter udtrykkelig toldtariffens position »04.04 ost og ostemasse« som produkter, der hører under den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter. Forordningen anfører, at det er nødvendigt at indføre en ordning med en fælles indikativpris for mælk og at foreskrive, at interventionsorganerne skal træffe interventionsforanstaltninger på markedet. Forordningen indeholder detaljerede bestemmelser herom. Den bestemmer, at det til virkeliggørelsen af et enhedsmarked for mælk og mejeriprodukter foruden et ensartet prissystem er nødvendigt, at der »tilvejebringes en enhedsordning for handelen over Fællesskabets ydre grænser«. Endvidere fastslås det, at »der bør derfor skabes mulighed for ved import fra tredjelande principielt at opkræve en importafgift og ved eksport til disse lande at betale en eksportrestitution, hvilken afgift og restitution begge har til formål at udligne forskellen mellem de inden for og uden for Fællesskabet gældende priser«.
Afsnit III i forordningen bærer overskriften »Regler for samhandelen med tredjelande«. Det bestemmes i artikel 13, at for enhver indførsel til Fællesskabet af de i artikel 1 nævnte varer (der omfatter »ost«) kræves der fremlagt en importlicens. Ifølge artikel 14, stk. 2, opkræves der en importafgift ved indførsel af visse af de i artikel 1 nævnte produkter, omfattende »ost«, og ifølge samme artikels stk. 6, vedtager Rådet på forslag af Kommissionen produktgrupperne og deres respektive ledeprodukter.
De produkter, der omfattes af artikel 1 i forordning nr. 804/68, blev opdelt i grupper ved forordning nr. 823/68. Bilag II fastsatte varebeskrivelser for forordningen med angivelse af position og varebeskrivelse som i den fælles toldtarif. Bilaget omfattede 04.04 A I og II og indeholdt en fodnote af lignende art som den i den fælles toldtarif anførte, nemlig »Henførsel til denne underposition er undergivet betingelser, som skal fastsættes af de kompetente myndigheder«.
Forordning nr. 1053/68, der henviser til forordning nr. 804/68 »om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, særlig artikel 14, stk. 7«, anførte i en betragtning, at det var nødvendigt at fastlægge de betingelser, under hvilke »produkter fra tredjelande kan henføres til« bl.a. position 04.04 A I. Henførslen af sådanne produkter blev gjort betinget af et certifikat, der skulle opfylde forordningens krav. For at være gyldigt skulle certifikatet forsynes med behørig påtegning af et organ, som var anført i en fortegnelse, der skulle oprettes. Forordning nr. 1054/68 indeholdt en fortegnelse over organer fra 5 tredjelande, hvoraf et, nemlig Danmark, blev slettet fra listen ved tiltrædelsen.
Det er klart, at de afgifter, der var omfattet af disse forordninger kun skulle opkræves for varer, der blev indført fra tredjelande, således at kun Emmentalost fra et af disse lande, for hvilken der var udstedt et certifikat påtegnet af et af de anførte organer, skulle henføres under position AI. Emmentalost, der blev handlet mellem medlemsstaterne, reguleres på ingen måde af disse bestemmelser. Det følger ikke heraf, at Emmentalost med de krævede egenskaber ikke falder ind under position A I med andet formål for øje, nemlig med henblik på tolddeklaration ifølge selve den fælles toldtarif.
At de betingelser, der skal opfyldes, må fastlægges, før varer kan henføres under en position med henblik på opkrævning af importafgifter, betyder ikke i sig selv, at de samme betingelser automatisk finder anvendelse på monetære udligningsbeløb. Det er indlysende, at der er væsentlige forskelle mellem de to ordninger.
Hvis, på den anden side, 1968-forord-ningerne havde foreskrevet generelt, at med henblik på den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter var det kun Emmentalost, indført fra tredjelande, der skulle henføres under position 04.04 A I, ville de samme bestemmelser uden større vanskelighed kunne anvendes på de for monetære udligningsbeløb relevante positioner, selv uden direkte henvisning i forordning nr. 974/71 og de forordninger, der fastsætter de monetære udligningsbeløb. I betragtning af bestemmelserne i positionen og fodnoten, kan det med rimelighed hævdes, at betingelserne blev fastsat, før varerne kunne henføres under positionen (nemlig at de skulle have oprindelse i tredjelande). Dette ville have været i overensstemmelse med Domstolens udtalelse i sag 5/78 Milchfutter mod Hauptzollamt Gronau (Sml. 1978, s. 1597, præmis 9, s. 1607) nemlig.»det [er] netop... formålet med artikel 1 i forordning nr. 974/71, at samtlige bestemmelser vedrørende de omhandlede produkter, herunder sådanne bestemmelser, der er affattet med henblik på Fællesskabets ydre handel, skal finde anvendelse på ordningen med monetære udligningsbeløb, idet disse bestemmelser er en integrerende del af de »fælles markedsordninger«, der omhandles i nævnte forordning«.
Efter min opfattelse består vanskeligheden i, at 1968-forordningerne ikke går så vidt. Hvad angår afgiftsordningen, bestemmer de blot, at »henførsel af varer, der kommer fra tredjelande, under... [position] 04.04 AI... er betinget af«. Der kræves et certifikat før varerne fra tredjelande kan henføres til en position ifølge denne bestemmelse. Forordningerne går ikke så vidt, at de udtrykkeligt bestemmer, at kun Emmentalost fra tredjelande skal henføres under positionen. Jeg mener ikke, at en sådan forskrift uden videre kan udledes af forordninger, der fastsætter særlige betingelser begrænset til handel med tredjelande. Følgelig kan jeg ikke finde nogen betingelse fastsat af de kompetente myndigheder, som begrænser ost henhørende under position 04.04 A I og til ost, der er importeret fra tredjelande.
Jeg er opmærksom på de ulemper, der kan opstå, hvis denne type ost, når den eksporteres fra Frankrig til en anden medlemsstat, ikke henhører under position A II. Det følger klart heraf, at hvis der ikke foretages en ændring, opfyldes formålet med de monetære udligningsbeløb ikke, for så vidt angår denne vare. På den anden side har de erhvervsdrivende krav på at få disse forhold belyst med rimelig nøjagtighed. Problemet forekommer mig at være opstået, fordi en nomenklatur, der er udarbejdet med ét formål for øje, er blevet anvendt til et andet formål og samtidig antages at finde anvendelse på et tredje. Omend jeg er klar over ønsket om at opfylde disse formål, og selv om jeg anlægger den videst mulige fortolkning af forordningerne på baggrund af Kommissionens argumenter, mener jeg dog ikke, det kan hævdes, at formålene er opfyldt. Efter min opfattelse kunne selskabet i nærværende sag med føje hævde, at den pågældende ost skulle henføres under position 04.04 A I.
Sammenfattende foreslår jeg derfor, at det forelagte spørgsmål besvares på følgende grundlag:
Med henblik på opkrævningen af monetære udligningsbeløb for Emmentalost udført fra Frankrig til Italien og Belgien i perioderne 12. august — 24. oktober 1974, 20. januar — 28. april 1975 og 27. marts — 24. september 1976, skal denne type ost henføres under position 04.04 A I.
( 1 ) – Oversat fra engelsk.
Full & Egal Universal Law Academy