FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
SIR GORDON SLYNN
FREMSAT DEN 8. OKTOBER 1981 ( 1 )
Høje Domstol.
Nærværende sag er anlagt af Kommissionen med påstand om, at det statueres, at Den italienske Republik ikke har opfyldt sine forpligtelser efter traktaten ved ikke at vedtage de foranstaltninger, som er nødvendige for at gennemføre Rådets direktiv 74/561 af 12. november 1974 (EFT L 308 af 19. 11. 1974, s. 18) inden for den frist, som er fastsat i direktivets artikel 7.
Den italienske Republik har ikke, hverken under den skriftlige forhandling eller under sit mundtlige indlæg, nægtet, at det har undladt at efterkomme direktivet, men har forklaret hvorfor. Det skyldes åbenbart lovgivningsprocessen og de mange høringer, som det var nødvendigt at foretage, og som tog så lang tid.
Domstolen har i sine afgørelser fulgt den ufravigelige linje, at en medlemsstat ikke, som begrundelse for at undlade at opfylde sine forpligtelser efter et direktiv kan påberåbe sig forhold i den nationale lovgivning eller påberåbe sig en intern praksis.
Den italienske Republik har anmodet om, at Domstolen udsætter det i artikel 7 fastsatte tidspunkt for gennemførelsen af direktivet. Domstolen har imidlertid ikke efter min opfattelse beføjelse hertil. Domstolen kan måske skønsmæssigt udsætte statueringen af et traktatbrud, under hensyn til de omstændigheder, som der er redegjort for over for Domstolen. Efter min opfattelse er det imidlertid Kommissionen, det tilkommer at afgøre, om tidspunktet er inde for at anlægge traktatbrudsag ved Domstolen, og det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt i et tilfælde, hvor Kommissionen har godtgjort, at der foreligger et traktatbrud, at Domstolen afviser at tage dens påstand til følge.
Jeg mener derfor, at Kommissionens påstand i den foreliggende sag bør tages til følge, og at Den italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
( 1 ) – Oversat fra engelsk.
Full & Egal Universal Law Academy