FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT S. ROZÈS
FREMSAT DEN 1. APRIL 1982 ( 1 )
Høje Domstol.
De to anmodninger om præjudiciel afgørelse, som er forelagt Domstolen, og som Domstolen har forenet ved kendelse af 16. september 1981, er indgivet af Tariefcommissie for at opnå en fortolkning af den fælles toldtarif med henblik på den korrekte tarifering af havrekerner.
De faktiske omstændigheder er følgende:
1 april 1977 importerede det nederlandske selskab Palte & Haentjens til Nederlandene for to tyske virksomheders regning to partier havre med oprindelse i Australien, hvis tarifering gav anledning til en tvist mellem importøren (pos. 10.04) og toldvæsenet (pos. 11.02 Β I a) 2 aa)).
Ifølge de Forklarende Bemærkninger til Toldsamarbejdsrådet-Nomenklaturen (»Bruxelles-nomenklaturen«) kan havre opdeles i to hovedgrupper: grå eller sort havre og hvid eller gul havre. For begge gruppers vedkommende gælder det, at havrekernerne ofte forekommer med fastsiddende dele af avnerne, selv efter tærskning. Kernerne har ligeledes spidser. For at gøre kernerne lettere fordøjelige for husdyr (især fjerkræ) »spidses« de, ved at enderne klippes af.
En simpel tærskning (eller rensning) er normalt ikke tilstrækkelig til at spidse havren, da spidserne udgør en del af perikarpiet. Den — selv delvise — fjernelse af perikarpiet, som forårsages ved spidsningen, svarer imidlertid til en behandling i en møllerivirksomhed.
For at spidse havren er det altså nødvendigt at underkaste den en supplerende behandling, afskalning, der i de Forklarende Bemærkninger vedrørende byg defineres som en særlig bearbejdning i en kværn (pos. 10.03).
I den fælles toldtarif uddrages følgende konsekvenser af dette forhold :
Korn, som hverken er afskallet eller bearbejdet på anden måde, henhører under kapitel 10. I de allerede nævnte Forklarende Bemærkninger fremhæves det, at produkter, som henhører under kapitel 10, kan frembydes i neg, på aks eller simpelthen tærsket eller renset. Selv efter en sådan tærskning eller rensning sidder spidserne endnu fast på havrekernerne. Det drejer sig faktisk om »brutto«-kerner, som resultat af det almindelige høstarbejde. For havre, der har disse karakteristika (pos. 10.04), anvendes en toldsats på 13 %.
Derimod henhører afskallet korn, også skåret eller knust, af spidset havre under pos. 11.02 Β I a) 2 aa). Denne yderligere bearbejdning bevirker, at der opkræves højere told (23 %).
Det sker imidlertid som følge af tærskningen og forskellige former for bearbejdning af kornet (oplagring, lastning, transport), at spidserne knækker på naturlig vis, uden at det er nødvendigt med behandling i en møllerivirksomhed.
Det er et grænsetilfælde af denne art, der ligger til grund for hovedsagerne, idet importøren mener, at den toldangivne havre skulle tariferes under pos. 10.04; toldmyndigheden var derimod af den opfattelse, at varen skulle tariferes under pos. 11.02 Β I a) 2 aa). I henhold til forelæggelsesdommen fra den nederlandske ret, som sagen blev indbragt for, består produktet, hvis tarifering er omtvistet, af havrekerner, der kun er tærsket, men som har mistet en del af spidserne som følge af den behandling, de har været udsat for. For så vidt angår størrelsesforholdet angiver forelæggelsesdommen blot, at de omtvistede partier dels indeholder et stort antal spidsede kerner uden angivelse af procentdelen, dels kerner med spidser og endelig løse spidser.
For at kunne afgøre de to sager har retten stillet Domstolen følgende spørgsmål :
1)
Skal havrekerner, som efter høsten kun er tærsket, oplagret, lastet og transporteret, hvorved spidserne er knækket af, tariferes under position 10.04 i den fælles toldtarif eller i underposition Β I a) 2 aa) i position 11.02?
2)
Såfremt den i spørgsmål 1 nævnte vare skal tariferes under underposition Β I a) 2 aa) i position 11.02, skal et parti af sådanne havrekerner, som består dels af kerner med spids, dels af kerner uden spids, da indeholde en vis procentdel af spidsede kerner, over hvilken det skal henføres under underposition Β I a) 2 aa) i position 11.02, og under hvilken det skal henføres under position 10.04? Er den omstændighed, at de afknækkede spidser er indeholdt i partiet, af betydning for tariferingen?
3)
Hvis det må lægges til grund, at afskalning af havrekerner altid bevirker, at de spidses, fordi skallen eller frøhinden, som spidserne er en del af, fjernes, hvordan skal de to yderligere underinddelinger i underposition Β I a) 2 aa) i position 11.02, Korn, afskallet, af havre, nemlig »aa) Spidset havre« og »bb) Andre varer« da afgrænses indbyrdes?
1.
Efter min opfattelse er den afgørende faktor for tariferingen af den omtvistede vare det forhold, at der findes spidser i de importerede partier, hvad enten spidserne endnu sidder fast på kernerne eller er afknækket.
Hvis spidserne var fjernet fra kernerne ved hjælp af afskalning, ville der sandsynligvis ikke have været spidser i partierne, da man næppe kan have interesse i en kostbar transport over en længere afstand af affaldsprodukter af så ringe værdi.
I det foreliggende tilfælde kan det udledes af det forhold, at der findes spidser mellem kernerne, at spidsningen ikke er foretaget bevidst, dvs. at den hverken skyldes afskalning eller en anden form for bearbejdning, og at der således er tale om en ikke-tilsigtet bivirkning. Denne argumentation støttes af det forhold, at partierne foruden løse spidser indeholdt kerner med spidser. Det er altså normalt nødvendigt at foretage en supplerende bearbejdning (om end forholdsvis enkel, da det drejer sig om en form for rensning) for at skille spidserne fra kornet.
Kommissionen har forklaret, at den omhandlede havre sandsynligvis har mistet en betydelig del af spidserne under høsten med avancerede mejetærskere, hvorved havren blev bearbejdet på en måde, som den fælles toldtarif ikke tog hensyn til på importtidspunktet. Men det fremgår ikke, at kornet foruden tærskning eller rensning har været underkastet anden bearbejdning, som udelukkende kunne tages i betragtning i den foreliggende sag.
Kommissionen har endvidere anført, at de Forklarende Bemærkninger til Toldsamarbejdsrådet-Nomenklaturen vedrørende pos. 11.02 B I a) 2 aa) blev ændret i november 1980, således at der blev indføjet følgende bemærkning: »Positionen omfatter også havre, der kun er tærsket efter høsten, men hvis spidser er brækket af. Kernerne er endnu forsynet med en skal eller frøhinde.«
De Forklarende Bemærkninger til De europæiske Fællesskabers fælles toldtarif — der ikke må forveksles med »bestemmelserne« eller de »supplerende bestemmelser« i toldtariffen (anden del af bilaget til forordningen om den fælles toldtarif) — er ifølge Domstolens praksis (Cleton, dom af 4. 10. 1979, Sml. 1979, s. 3069, præmis 13) kun et fortolknings-redskab af administrativ art; de skal ikke erstatte de Forklarende Bemærkninger fra Toldsamarbejdsrådet, men alene supplere dem, således som det udtrykkeligt anføres i den indledende bemærkning. De Forklarende Bemærkninger til Toldsamarbejdsrådet-Nomenklaturen indeholder imidlertid ingen retningsgivende bemærkninger af den art, der er fastsat af Nomenklaturudvalget for den fælles Toldtarif.
Under gennemgangen af de ajourførte bemærkninger blev jeg opmærksom på følgende kommentar under pos. B I a) 2 aa):
»Ved spidset havre forstås kerner med skal eller frøhinde, men hvor spidserne er fjernet. Som følge af bearbejdningen kan ca. 10 vægtprocent være uden frøhinde ( 2 )«.
Jeg har ikke fundet det nye afsnit, der blev godkendt den 27. oktober 1980 af Nomenklaturudvalget for den fælles Toldtarif, og som omtales af Kommissionen. Jeg mener derfor, at denne lempelse, der under alle omstændigheder er af senere dato end de forhold, der er indbragt for den nationale ret, endnu ikke er offentliggjort.
Den gældende tarif og Toldsamarbejdsrådets Forklarende Bemærkninger, der har betydning som gyldigt fortolknings-middel i mangel af særlige fællesskabsretlige bestemmelser (samme dom, præmis 12), afkræfter således ikke den opfattelse, at den omhandlede position ikke kan omfatte havre, hvis spidser er knækket af som følge af en ikke-tilsigtet bivirkning, især når et parti kerner endnu indeholder løse spidser.
Denne opfattelse er heller ikke i strid med det af Domstolen i andre sager fastlagte princip, hvorefter tariferingen af en vare af hensyn til retssikkerheden og for at lette administrationens arbejde skal foretages efter varens objektive karakteristika og egenskaber.
2.
Under disse omstændigheder mener jeg ikke, at »indholdet af spidser« i de omtvistede partier er af betydning for tariferingen. Det er ikke gjort gældende, at partierne bevidst var sammensat af spidsede kerner, kerner med spids og løse spidser.
Hvis det forholdt sig således, ville det være nødvendigt at anvende reglerne for blandinger. Ifølge den almindelige tariferingsbestemmelse 3b, »[tariferes] blandinger ... som om de bestod af det materiale ... der er karaktergivende, ...«. Yderligere er det nødvendigt at anvende de supplerende bestemmelser om blandinger af kornsorter, der findes under punkt 3 i kapitel 10.
3.
Som anført af sagsøgeren i hovedsagen er det sidste af de Domstolen forelagte spørgsmål rent teoretisk. Den told, der opkræves for afskallet spidset havre, er nemlig den samme (23 %), hvad enten afskalningen blot har fjernet spidserne, eller den har ført til en generel fjernelse af skallen (perikarpiet).
Yderligere omfatter »andre« varer under underpos. bb) korn, der er spidset som kornet under underpos. aa), men som — på grund af den mere eller mindre omfattende afskalning — afviger fra korn, der blot er spidset. Man må formode, at fjernelsen af perikarpiet på disse »andre« afskallede kerner er mere udpræget, end når det drejer sig om »afskallede og spidsede« kerner.
4.
I sit skriftlige indlæg har Kommissionen foreslået Domstolen at anmode den nationale ret om prøver af det omtvistede produkt. Domstolen har spurgt Kommissionen, om Nomenklaturudvalget for den fælles Toldtarif selv havde undersøgt prøverne inden beslutningen om at ændre den forklarende bemærkning til underpos. 11.02 B I a) 2 aa).
Som bekendt har udvalget, der blev nedsat ifølge Rådets forordning nr. 97/69 af 16. januar 1969 om de nødvendige foranstaltninger for ensartet anvendelse af den fælles toldtarifs nomenklatur, bl.a. til opgave at løse tekniske problemer, der måtte opstå i konkrete tilfælde. Det er klart, at det især tilkommer udvalget eventuelt at lade foretage en syn- og skønsforretning, og at det først skal udtale sig, når det har fuldt kendskab til sagen.
Som svar på Domstolens spørgsmål har Kommissionen anført, at den nederlandske delegation ved det pågældende udvalg ikke havde været i stand til at fremlægge disse prøver, og at udvalget heller ikke havde skønnet det nødvendigt at lade prøverne forelægge, inden det traf sin afgørelse. Under disse omstændigheder lader det til, at den nationale ret selv er ude af stand til at stille de prøver til rådighed, som blev udtaget af de omtvistede partier, og jeg har derfor svært ved at forstå det berettigede i det stillede spørgsmål.
Jeg skal sammenfattende foreslå, at Domstolen i besvarelsen af de stillede spørgsmål kender for ret:
For at havrekerner kan henføres under pos. 11.02 B I a) 2 aa) er det — på fællesskabsrettens nuværende trin — nødvendigt, at spidsningen skyldes afskalning eller en anden form for bearbejdning, og at de løse spidser og kerner med spidser er fjernet fra de partier, der skal tariferes.
( 1 ) – Oversat fra fransk.
( 2 ) – O.a.: Domstolens oversættelse.
Full & Egal Universal Law Academy