Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . EKSF _ produktion _ kvotesystem for jern- og staalproduktionen _ saerlige problemer for den graeske jern- og staalindustri _ faellesskabsmyndighedernes hensyntagen hertil _ betingelser og graenser
( EKSF-traktaten , art . 58 )
2 . EKSF _ produktion _ kvotesystem for jern- og staalproduktionen _ formaal og raekkevidde
( EKSF-traktaten , art . 58 )
3 . EKSF _ produktion _ kvotesystem for jern- og staalproduktionen _ differentiering af produktionsbegraensningerne efter produktgruppe _ kan foretages
( EKSF-traktaten , art . 5 , 1 . afsnit )
4 . EKSF _ produktion _ kvotesystem for jern- og staalproduktionen _ generel beslutning nr . 1831/81 _ billighedsbestemmelse til fordel for graeske virksomheder _ hjemmel _ Kommissionens politiske skoen _ pligt til at sikre alle graeske virksomheder en mindsteudnyttelse _ bestaar ikke
( EKSF-traktaten , art . 58 ; akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse ; den generelle beslutning nr . 1831/81 , art . 14a )
Sammendrag
1 . Selv om erhvervspolitiske hensyn i forbindelse med de forskelle i struktur , udviklingsniveau og udnyttelse af produktionskapaciteten , der findes mellem de graeske jern- og staalvirksomheder og virksomhederne i de oevrige , hidtidige medlemsstater , kan tages i betragtning af Faellesskabets politiske myndigheder under udoevelsen af de befoejelser , myndighederne har i henhold til EKSF-traktatens artikel 58 , med henblik paa at loese visse saerlige problemer for den graeske jern- og staalindustri , kan saadanne hensyn dog ikke have betydning for lovligheden af bestemmelser , som Kommissionen i forhold til en graesk enkeltvirksomhed har udstedt i medfoer af gaeldende generelle beslutninger .
2.Produktionskvotesystemet for jern- og staalprodukter er ikke indfoert for at loese de problemer , soms strukturforskellene og virksomhedernes forskellige udvikling kan give anledning til , men for at opnaa en saa retfaerdig fordeling som muligt mellem alle virksomhederne i Faellesskabet af de byrder , som uundgaaeligt foelger af krisen i jern- og staalsektoren , uden hensyn til virksomhedernes beliggenhed og individuelle udviklingstrin .
3.Den differentiering af produktionsbegraensningerne for jern- og staalprodukter , der i de forskellige generelle beslutninger om indfoerelse af kvotasystemer er foretaget efter produktgruppe , er begrundet i , at krisen ikke rammer de forskellige produktionstyper paa samme maade . Naar henses til det princip om , at indgrebene skal soeges begraenset , som opstilles i EKSF-traktatens artikel 5 , foerste afsnit , er Kommissionen berettiget til af afpasse sine indgreb for hver enkelt produktgruppe efter , hvad den anser for noedvendigt for at genoprette ligevaegten mellem produktion og efterspoergsel .
Det kan ikke betragtes som en diskrimination , Faellesskabet er ansvarlig for , at en jern- og staalvirksomhed er udsat for mere indgribende begraensninger som foelge af , at den hovedsagelig fremstiller produkter , der specielt er ramt af krisen , i sammenligning med virksomheder , hvis produktion er spredt paa flere produkter eller er rettet mod produkter , der er mindre haardt ramt .
4.Som EKSF-traktatens artikel 58 og akten vedroerende Den hellenske Republiks tiltraedelse er opbygget , er der intet der tvinger Kommissionen til , inden for rammerne af det produktionskvotesystem for jern- og staalprodukter , der er indfoert ved den generelle beslutning nr . 1831/81 , at traeffe en generel beslutning til fordel for de graeske virksomheder , hvorved de sikres en udnyttelse af deres produktionskapacitet , der svarer til den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i de oevrige jern- og staalvirksomheder i Faellesskabet . Indfoerelsen og udformningen af den saerlige billighedsbestemmelse til fordel for graeske virksomheder i artikel 14a i den generelle beslutning nr . 1831/81 falder ind under den lovlige udoevelse af Kommissionen politiske skoen .
Dommens præmisser
1 Ved tre staevninger , indleveret til Domstolens justitskontor den 18 . januar , den 30 . april og den 11 . august 1982 , har det graeske aktieselskab Metallurgiki Halyps , Athen , anlagt sager med paastand om annullation af de individuelle beslutninger , hvorved Kommissionen fastsatte selskabets referenceproduktioner , referencemaengder , produktionskvoter og den del af produktionskvoterne , der kunne leveres paa det faelles marked , dels for valsede produkter i gruppe V ( armeringsstaal ) for fjerde kvartal 1981 og foerste kvartal 1982 ( sag 31/82 ) og for andet kvartal 1982 ( sag 138/82 ), dels for produkter i grupperne IV ( valstraad ) og V for tredje kvartal 1982 ( sag 204/82 ). De individuelle beslutninger var udstedt i medfoer af Kommissionens generelle beslutning nr . 1831/81 af 24 . juni 1981 ( EFT L 180 , s . 1 ) som senere aendret , bl.a . ved Kommissionens beslutning nr . 2804/81/EKSF af 23 . september 1981 ( EFT L 278 , s . 1 ) og , af betydning for den sidste af sagerne , ved Kommissionens beslutning nr . 1696/82 af 30 . juni 1982 ( EFT L 191 , s . 1 ).
2 Sagsoegeren har til stoette for sine forskellige paastande fremfoert en raekke anbringender , som gaar ud paa , at tiltraedelsesaktens overgangsbestemmelser , EKSF-traktatens artikel 58 og EKSF-traktatens principper er tilsidesat , at der foreligger aabenbar magtfordrejning samt manglende begrundelse , og at artikel 14a i beslutning nr . 1831/81 , som aendret ved beslutning nr . 2804/81 , er overtraadt .
3 Efter afsigelsen af dommen af 9 . december 1982 i sag 258/81 ( Sml . 1982 , s . 4261 ) mellem de samme parter har sagsoegeren kun fastholdt to anbringender , nemlig dels et af de argumenter , der er fremfoert i forbindelse med anbringendet om , at EKSF-traktatens artikel 58 og EKSF-traktatens principper er tilsidesat , dels at artikel 14a i beslutning nr . 1831/81 er overtraadt .
Tilsidesaettelse af EKSF-traktatens artikel 58 og EKSF-traktatens principper
4 Sagsoegeren har paa dette punkt fremfoert to raekker argumenter . For det foerste har sagsoegeren gjort gaeldende , at udvidelsen af Kommissionens generelle beslutninger om indfoerelse af et produktionskvotesystem til ogsaa at omfatte de graeske jern- og staalvirksomheder indebaerer en forskelsbehandling paa grund af de forskelle i struktur , udviklingsniveau og udnyttelse af produktionskapaciteten , der findes mellem de graeske jern- og staalvirksomheder og virksomhederne i de oevrige , hidtidige medlemsstater .
5 For det andet har sagsoegeren anfoert , at anvendelsen af Kommissionens generelle beslutninger i forhold til sagsoegeren indebaerer en saerlig forskelsbehandling som foelge af , at sagsoegerens produktion er koncentreret paa to grupper af jern- og staalprodukter _ valstraad i gruppe IV og armeringsstaal i gruppe V _ for hvilke der gaelder strengere produktionsbegraensninger . For de virksomheder , hvis produktionsprogram omfatter flere produkter , vil den gennemsnitlige produktionsbegraensning have ringere betydning , da flere produkter overhovedet ikke falder ind under kvotesystemet , og der for andre gaelder mindre indgribende begraensninger .
6 Med hensyn til det foerste led i dette anbringende skal der henvises til den allerede naevnte dom af 9 . december 1982 og til en tidligere afsagt dom af 16 . februar 1982 ( Halyvourgiki og Helleniki Halivourgia , sagerne 39 , 43 , 85 og 88/81 , Sml ., s . 593 ), hvori Domstolen gjorde rede for den retlige baggrund for , at alle de bestemmelser , Kommissionen har udstedt i medfoer af EKSF-traktatens artikel 58 , ogsaa finder anvendelse paa de graeske virksomheder fra tiltraedelsesaktens ikrafttraeden .
7 Samtidig med , at udtalelserne i de to domme fastholdes , finder Domstolen paa baggrund af den argumentation , sagsoegeren har fremfoert i denne sag , anledning til at fremhaeve foelgende punkter .
8 Selv om erhvervspolitiske hensyn af den art , sagsoegeren har omtalt , kan tages i betragtning af Faellesskabets politiske myndigheder under udoevelsen af de befoejelser , de har i henhold til traktatens artikel 58 , med henblik paa at loese visse saerlige problemer for den graeske jern- og staalindustri , kan saadanne hensyn dog ikke have betydning for lovligheden af bestemmelser , som Kommissionen i forhold til sagsoegeren har udstedt i medfoer af gaeldende generelle beslutninger .
9 Ved den nye artikel 14a , som Kommissionen indsatte i beslutning nr . 1831/81 , anerkendtes det , at der kan opstaa usaedvanlige vanskeligheder for virksomheder , hvis vaerk er beliggende i Graekenland . Det skal dog fremhaeves , at bestemmelsen kun kan bringes i anvendelse paa individuelle virksomheder som foelge af den saerlige situation , de befinder sig i .
10 Sagsoegerens anbringende om , at anvendelsen af kvotesystemet paa de graeske virksomheder skulle indebaere en forskelsbehandling af dem i forhold til jern- og staalvirksomhederne i de hidtidige medlemsstater , er udtryk for en fejlagtig bedoemmelse af den reelle raekkevidde af de foranstaltninger , der traeffes i medfoer af artikel 58 .
11 Som Domstolen gentagne gange har udtalt , er produktionskvotesystemet indfoert for at opnaa en retfaerdig fordeling mellem alle virksomhederne i Faellesskabet af de byrder , som uundgaaeligt foeler af krisen i jern- og staalsektoren , der er karakteriseret ved en nedgang i efterspoergslen og et fald i prisniveauerne . Krisens virkninger rammer alle virksomhederne , uanset hvor de er beliggende , og uanset det udviklingstrin de hver isaer befinder sig paa . De problemer med hensyn til strukturen , udviklingsniveauet og udnyttelsen af produktionskapaciteten , som den sagsoegende virksomhed har fremdraget , er ikke specielle hverken for denne eller for de graeske virksomheder som helhed , men er ogsaa opstaaet for talrige andre virksomheder i hele Faellesskabet .
12 Desuden boer det fremhaeves , at formaalet med de beslutninger , der er truffet i medfoer af artikel 58 , ikke , som sagsoegeren synes at ville haevde det , er at loese de problemer , som strukturforskellene og virksomhedernes forskellige udvikling kan give anledning til , men saa retfaerdigt som muligt at fordele de byrder , bekaempelsen af krisen i jern- og staalindustrien kraever , uden hensyn til virksomhedernes individuelle forhold . Det kan saaledes ikke opfattes som en forskelsbehandling , at Kommissionen over for sagsoegeren har bragt regler i anvendelse , der er indfoert med henblik paa at loese et problem , der er det samme for jern- og staalvirksomhederne i alle medlemsstaterne , uanset hvor virksomhederne er beliggende .
13 Heraf foelger , at det foerste led i dette anbringende ikke kan tages til foelge .
14 For saa vidt angaar anbringendets andet led , skal det _ saaledes som Kommissionen med rette har anfoert _ bemaerkes , at den differentiering af produktionsbegraensningerne , der i de forskellige generelle beslutninger er foretaget efter produktgruppe , er begrundet i , at krisen ikke rammer de forskellige produktionstyper paa samme maade . Naar henses til det princip om , at indgrebene skal soeges begraenset , som opstilles i EKSF-traktatens artikel 5 , foerste afsnit , hvorefter »Faellesskabet varetager sin opgave paa de i denne Traktat fastsatte betingelser ved begraensede indgreb« , kunne Kommissionen med foeje afpasse sine indgreb for hver enkelt produktgruppe efter , hvad den ansaa for noedvendigt for at genoprette ligevaegten mellem produktion og efterspoergsel .
15 Det kan ikke betragtes som en diskrimination , Faellesskabet er ansvarlig for , at den sagsoegende virksomhed er udsat for mere indgribende begraensninger som foelge af , at den hovedsagelig fremstiller produkter , der specielt er ramt af krisen , i sammenligning med virksomheder , hvis produktion er spredt paa flere produkter eller er rettet mod produkter , der er mindre haardt ramt .
16 Anbringendets andet led kan saaledes heller ikke tages til foelge .
Tilsidesaettelse af artikel 14a i den generelle beslutning nr . 1831/81
17 Det er uklart , hvilken raekkevidde sagsoegeren har villet give sit anbringende om , at artikel 14a i beslutning nr . 1831/81 er tilsidesat . Det fremgaar nemlig af de beslutninger , sagerne angaar , at de saerregler , bestemmelsen indeholder for graeske virksomheder , rent faktisk er blevet bragt i anvendelse til sagsoegerens fordel . Det sagsoegende selskab har da heller ikke gjort gaeldende , at artikel 14a skulle vaere anvendt urigtigt , men har kritiseret , at Kommissionen ikke har givet bestemmelsen stoerre raekkevidde , saaledes at alle de graeske virksomheder blev sikret en udnyttelse af deres produktionskapacitet , der svarede til den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i de oevrige jern- og staalvirksomheder i Faellesskabet . Det har i denne sammenhaeng anfoert , at den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i det paagaeldende tidsrum var paa 63 % , mens det selv i medfoer af beslutningerne kun havde ret til at udnytte hoejst 54 % af sin produktionskapacitet .
18 Hertil skal det bemaerkes , at intet i artikel 58 ' s eller i tiltraedelsesaktens systematik tvinger Kommissionen til at traeffe en generel beslutning til fordel for de graeske virksomheder af den art , sagsoegeren kraever . Indfoerelsen og udformningen af den saerlige billighedsbestemmelse til fordel for graeske virksomheder falder ind under Kommissionens politiske skoen , og sagsoegeren har ikke fremfoert noget forhold , der giver grund til at antage , at Kommissionen skulle have udoevet denne befoejelse paa retsstridig maade .
19 Med hensyn til det kriterium , sagsoegeren har kraevet anvendt , nemlig en garanti for en mindsteudnyttelse af den bestaaende kapacitet , skal der henvises til Domstolens faste praksis , hvorefter et saadant kriterium ikke giver mulighed for at realisere formaalet med traktatens artikel 58 ( jfr . senest dommen af 11 . 5 . 1983 , Kloeckner , sag 244/81 , endnu utrykt ).
20 Det skal endelig bemaerkes , at argumentationen er rent teoretisk , eftersom det af de oplysninger , Kommissionen er fremkommet med , fremgaar , at det i det paagaeldende tidsrum end ikke lykkedes sagsoegeren at opbruge de produktionskvoter , der var tildelt .
21 Dette anbringende kan saaledes heller ikke tages til foelge .
22 Af det anfoerte foelger , at sagsoegte i det hele boer frifindes .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
23 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , paalaegges det den part , der taber sagen , at betale sagens omkostninger .
24 Da det sagsoegende selskab har tabt sagen , boer det paalaegges at betale sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( anden afdeling )
1 . Sagsoegte frifindes .
2 . Sagsoegeren betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy