Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . Frie varebevaegelser _ told _ afgifter med tilsvarende virkning _ interne afgifter _ vederlag for udfoert tjenesteydelse _ begreber _ afgraensning
( EOEF-traktaten , art . 12 og 13 , stk . 2 , og 95 )
2 . Afgiftsbestemmelser _ harmonisering af lovgivningerne _ omsaetningsafgifter _ faelles mervaerdiafgiftssystem _ opkraevning af mervaerdiafgift ved indfoersel af varer fra en anden medlemsstat _ den interne afgifts art
( EOEF-traktaten , art . 12 og 13 , stk . 2 , og 95 )
3 . Frie varebevaegelser _ told _ afgifter med tilsvarende virkning _ begreb _ gebyr opkraevet af postvaesenet for fremlaeggelse for toldvaesenet af postpakker _ omfattet _ betingelser
( EOEF-traktaten , art . 12 og 13 , stk . 2 )
Sammendrag
1 . Enhver oekonomisk byrde , der ikke er told i egentlig forstand , som paalaegges ensidigt og belaster varer ved graenseoverskridelsen , er uanset benaevnelse eller opkraevningsmaade en afgift med tilsvarende virkning i den i traktatens artikler 12 ff . forudsatte betydning , medmindre den er et led i et generelt , internt afgiftssystem , der konsekvent , efter ensartede kriterier og paa samme handelstrin paalaegges indenlandske varer og indfoerte varer , i hvilket tilfaelde den falder ind under traktatens artikel 95 . En saadan byrde er imidlertid ikke en afgift med tilsvarende virkning , hvis den er et vederlag for en tjenesteydelse , der faktisk udfoeres for importoeren eller eksportoeren , og dens stoerrelse er afpasset efter tjenesteydelsen .
2 . Opkraevning af mervaerdiafgift ved indfoersel af varer fra en anden medlemsstat er ikke en afgift med tilsvarende virkning som told . En saadan afgift er en bestanddel af det faelles mervaerdiafgiftssystem , hvorved der er indfoert en ensartet afgiftsordning , der systematisk og efter objektive kriterier omfatter baade transaktioner inden for medlemsstaterne og indfoerselsforretninger . Denne afgift maa derfor anses for at udgoere en uadskillelig bestanddel af en almindelig intern afgiftsordning , jf . traktatens artikel 95 .
3 . Forbudet i EOEF-traktatens artikel 13 skal fortolkes saaledes , at det omfatter et af postvaesenet opkraevet gebyr for fremlaeggelse for toldvaesenet af en postpakke fra en anden medlemsstat , som afkraeves af adressaten for opfyldelse af omsaetningsafgiftsformaliteterne , hvis gebyret er en ensidigt paalagt oekonomisk byrde og ikke er et verderlag for en tjenesteydelse , der faktisk er erlagt , af en stoerrelse , der er afpasset efter tjenesteydelsen .
Dommens præmisser
1 Ved dom afsagt den 8 . januar 1982 , indgaaet til Domstolen den 1 . februar 1982 , har Kantongerecht , Haag , i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 13 for at blive i stand til at afgoere , om det er foreneligt med traktaten , at det nederlandske post- telegraf- og telefonvaesen opkraever fortoldningsgebyr og kommission ved indfoersel af boeger fra en anden medlemsstat .
2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en sag mellem en privatperson , som sagsoeger , og det nederlandske postvaesen . Sagsoegeren i hovedsagen havde bestilt flere pakker boeger hos en raekke leverandoerer i andre medlemsstater og skulle betale omsaetningsafgift ( moms ) af disse varer . Postvaesenet foretog toldangivelsen af varerne og betalingen af den skyldige moms enten paa eget initiativ eller efter at have sendt adressaten en meddelelse om pakkens ankomst med forespoergsel om , hvorvidt han oenskede , at postvaesenet opfyldte disse formaliteter , eller om han selv ville opfylde dem . Ved udleveringen af pakkerne paa bopaelen maatte sagsoegeren ikke alene betale postbudet de beloeb , der var betalt til statskassen som moms , men ogsaa visse beloeb , som postvaesenet opkraevede for egen regning i form af fortoldningsgebyrer og kommission .
3 Sagsoegeren i hovedsagen , som har bestridt lovligheden af postvaesenets opkraevning af de sidstnaevnte beloeb , som han anser for en afgift med tilsvarende virkning som told , der er forbudt i henhold til EOEF-traktatens artikel 13 , har anlagt sag med krav om tilbagebetaling af de urigtigt erlagte beloeb ved Kantongerecht , Haag . Sagsoegeren har gjort gaeldende , at selv om medlemsstaterne endnu kan opretholde hindringer for vareudvekslingen inden for rammerne af det nationale beskatningssystem , gaelder der strenge begraensninger herfor , og det er forbudt at opkraeve omkostningerne for de administrative foranstaltninger , som knytter sig hertil . I det foreliggende tilfaelde er de omtvistede afgifter rent faktisk blevet opkraevet af staten i forbindelse med , at der fortsat skal svares omsaetningsafgift . Postvaesenet , som er et statsligt organ og ikke en selvstaendig juridisk person , og hvis forhold til offentligheden er reguleret i lovgivningen og de administrativt fastsatte bestemmelser , handler snarere som medhjaelper for toldvaesenet end i adressatens interesse , og de omtvistede afgifter er en godtgoerelse for de administrative handlinger , som staten udfoerer med henblik paa opkraevningen af den moms , der skal svares .
4 Ifoelge postvaesenet er fortoldningsgebyret og kommissionen ikke afgifter med tilsvarende virkning som told . Postvaesenet har ikke monopol paa transport af pakker , og varernes afsender og adressat kan aftale en anden transportform . Selv hvis pakken sendes med posten , kan adressaten selv gennemfoere indfoerselsformaliteterne , og i dette tilfaelde skal der ikke betales nogen afgift til postvaesenet .
5 Paa denne baggrund har Kantongerecht stillet Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
»Omfatter forbudet mod afgifter med tilsvarende virkning som told , som det er formuleret i artikel 13 i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , de af det nederlandske statslige post- , telegraf- og telefonvaesen beregnede beloeb :
a ) i form af »fortoldningsgebyr« , som afkraeves adressaten for en vareforsendelse ( boeger ), som afsendes pr . post fra en anden medlemsstat til den i Nederlandene bosiddende adressat , for at holde varerne til disposition med henblik paa toldkontrol , idet denne kontrol er noedvendig for opkraevning af omsaetningsafgift ,
b)i form af »kommission« , som afkraeves adressaten for indgivelse efter hans anmodning eller i det mindste i hans interesse af fortoldningsbegaeringen over for skatte- og afgiftsmyndighederne?«
6 Ifoelge de oplysninger , postvaesenet har givet , opkraeves fortoldningsgebyret i intet tilfaelde uden at der samtidig opkraeves kommission , og i de oevrige medlemsstater , hvor postvaesenet opkraever tilsvarende beloeb , er der tale om et enkelt gebyr , der kaldes »gebyr for fremlaeggelse for toldvaesenet« . Foelgelig maa de to dele af Kantongerecht ' s spoergsmaal behandles under ét .
7 Som Domstolen gentagne gange har fastslaaet , bl.a . i dommene af 25 . januar 1977 ( Bauhuis , sag 46/76 , Sml . s . 5 ) og af 28 . juni 1978 ( Simmenthal , sag 70/77 , Sml . s . 1453 ), er enhver oekonomisk byrde , der ikke er told i egentlig forstand , som paalaegges ensidigt og belaster varer ved graenseoverskridelsen , uanset benaevnelse eller opkraevningsmaade en afgift med tilsvarende virkning i den i traktatens artikler 12 ff forudsatte betydning , medmindre den er et led i et generelt , internt afgiftssystem , der konsekvent , efter ensartede kriterier og paa samme handelstrin paalaegges indenlandske varer og indfoerte varer , i hvilket tilfaelde den falder ind under traktatens artikel 95 . En saadan byrde er imidlertid ikke en afgift med tilsvarende virkning , hvis den er et vederlag for en tjenesteydelse , der faktisk udfoeres for importoeren eller eksportoeren , og dens stoerrelse er afpasset efter tjenesteydelsen .
8 I det foreliggende tilfaelde er opkraevningen af omsaetningsafgiften ikke en afgift med tilsvarende virkning som told . Som Domstolen allerede har fast slaaet i dommen af 5 . maj 1982 ( Schul , sag 15/81 , Sml . s . 1409 ), er en saadan afgift en bestanddel af det faelles mervaerdiafgiftssystem , hvorved der er indfoert en ensartet afgiftsordning , der systematisk og efter objektive kriterier omfatter baade transaktioner inden for medlemsstaterne og indfoerselsforretninger . Denne afgift maa derfor anses for at udgoere en uadskillelig bestanddel af en almindelig intern afgiftsordning , jf . traktatens artikel 95 .
9 Imidlertid medfoerer statens opkraevning af omsaetningsafgiften , naar der ikke er foretaget en fuldstaendig harmonisering af momssystemet i Faellesskabet , at der skal gennemfoeres en raekke formaliteter ved indfoersel af varer , der er paalagt denne afgift . Under disse omstaendigheder maa det praejudicielle spoergsmaal forstaas saaledes , at det drejer sig om , hvorvidt den oekonomiske byrde , som postvaesenet paalaegger for at opfylde disse formaliteter for adressatens regning , er en afgift med tilsvarende virkning som indfoerselstold , jf . traktatens artikel 13 . Med henblik herpaa maa det foerst undersoeges , om denne byrde er paalagt ensidigt .
10 Postvaesenet har i foerste raekke gjort gaeldende , at afsenderen og adressaten kunne have valgt en anden transportform for varerne i samhandelen inden for Faellesskabet . Dette argument maa forkastes . Postvaesenernes dominerende stilling i alle medlemsstaterne , deres snaevre indbyrdes samarbejde inden for rammerne af internationale aftaler og den service , der tilbydes som foelge heraf , indebaerer , at anvendelse af andre transportmaader ikke kan anses for et virkeligt oekonomisk alternativ , naar der er tale om en enkeltstaaende vareforsendelse af ringe vaerdi til en privatperson .
11 For det andet har postvaesenet henvist til , at en privatperson har mulighed for selv at udfylde de noedvendige papirer . I saa fald ville der ikke foreligge en afgift med tilsvarende virkning , hvis der var tale om et reelt alternativ for den paagaeldende . I denne henseende skal det bemaerkes , at postvaesenets argument om , at den private adressat kan naegte at modtage forsendelsen , returnere den med postbudet og selv foretage en toldangivelse , som medfoerer , at en angivelse , som postvaesenet allerede har foretaget , ophaeves , ikke synes at tage hensyn til dagliglivets realiteter . Det tilkommer foelgelig den nationale ret at tage stilling til , om postvaesenet ikke stiller pakkens adressat over for en fuldbyrdet kendsgerning ved paa eget initiativ at opfylde de naevnte formaliteter , foer det sender adressaten en meddelelse om pakkens ankomst .
12 Hvis den nationale ret naar til den konklusion , at det omtvistede gebyr er en byrde , som postvaesenet ensidigt paalaegger , maa den endvidere fastslaa , om byrden kan anses for et vederlag for en tjenesteydelse , der er udfoert for adressaten , og om dens stoerrelse er afpasset efter tjenesteydelsen . Den nationale ret kan herved tage hensyn til den privates vanskeligheder ved at udfoere de noedvendige formaliteter , til de bestraebelser , som postvaesenet har udfoldet , og til , om gebyret er reguleret i en aftale , som de nationale postvaesener har indgaaet paa internationalt plan .
13 Det af Kantongerecht , Haag , stillede spoergsmaal maa derfor besvares saaledes , at forbudet i EOEF-traktatens artikel 13 skal fortolkes saaledes , at det omfatter et af postvaesenet opkraevet gebyr for fremlaeggelse for toldvaesenet af en postpakke fra en anden medlemsstat , som afkraeves adressaten for opfyldelse af omsaetningsafgiftsformaliteterne , hvis gebyret er en ensidigt paalagt oekonomisk byrde og ikke er et vederlag for en tjenesteydelse , der faktisk er erlagt , af en stoerrelse , der er afpasset efter tjenesteydelsen .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
14 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber og af den britiske regering , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale domstol , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( tredje afdeling )
vedroerende det spoergsmaal , som er forelagt den af Kantongerecht , Haag , ved dom af 8 . januar 1982 for ret :
Forbudet i EOEF-traktatens artikel 13 skal fortolkes saaledes , at det omfatter et af postvaesenet opkraevet gebyr for fremlaeggelse for toldvae senet af en postpakke fra en anden medlemsstat , som afkraeves adressaten for opfyldelse af omsaetningsafgiftsformaliteterne , hvis gebyret er en ensidigt paalagt oekonomisk byrde og ikke er et vederlag for en tjenesteydelse , der faktisk er erlagt , af en stoerrelse , der er afpasset efter tjenesteydelsen .
Full & Egal Universal Law Academy