Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . Frie varebevaegelser _ told _ afgifter med tilsvarende virkning _ begreb _ vederlag for en erlagt tjenesteydelse _ kriterier
( EOEF-traktaten , art . 9 , 12 , 13 og 16 )
2 . Frie varebevaegelser _ told _ afgifter med tilsvarende virkning _ lagerafgifter opkraevet for varer , som frembydes i offentlige toldoplag beliggende inden for en medlemsstats omraade _ lovlighed _ graenser
( EOEF-traktaten , art . 9 og 12 )
Sammendrag
§ 1_Processprog : § LU : § 1669 § LU : 1 . Enhver nok saa ubetydelig oekonomisk byrde , der ikke er told i egentlig forstand , som paalaegges ensidigt og belaster varer ved graenseoverskridelsen , er , uanset benaevnelse eller opkraevningsmaade , en afgift med tilsvarende virkning i den i traktatens artikler 9 , 12 , 13 og 16 forudsatte betydning , selv om den ikke opkraeves af staten . Det forholder sig kun anderledes , hvis den paagaeldende afgift er et vederlag for en til importoeren faktisk erlagt tjenesteydelse og udgoer et beloeb , der er afpasset efter tjenesteydelsen , naar det drejer sig om en afgift , der udelukkende paalaegges importerede produkter .
2 . Anbringelse under midlertidigt oplag af importerede varer med oprindelse i en anden medlemsstat eller varer i fri omsaetning , i saerlige depoter i offentlige toldoplag , som ligger i det indre af en medlemsstats omraade , udgoer en tjenesteydelse for de erhvervsdrivende . Naar stoerrelsen af de lagerafgifter , som opkraeves for varer , der frembydes paa saadanne toldoplag , staar i et rimeligt forhold til den erlagte tjenesteydelse , kan de ikke anses for afgifter med tilsvarende virkning som told .
Saadanne lagerafgifter er derimod afgifter med tilsvarende virkning som § 1983_SAG133/82 § LO : § 1670 § LU : told naar de ogsaa opkraeves , saafremt de varer , som importeres til den paagaeldende medlemsstat , frembydes paa et saerligt tolddepot udelukkende med henblik paa toldbehandling , og selv om importoeren har opnaaet fritagelse for oplaegning og ikke har anmodet om midlertidigt oplag .
Dommens præmisser
1 Ved staevning , indleveret til Domstolens justitskontor den 23 . april 1982 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at storhertugdoemmet Luxembourg ved at opkraeve lagerafgift , naar varer med oprindelse i en medlemsstat eller varer i fri omsaetning , som indfoeres til Luxembourg , frembydes paa et toldoplag med henblik paa toldbehandling , har undladt at opfylde de forpligtelser , som paahviler det i henhold til traktatens artikler 9 og 12 .
2 Ved ministerielle anordninger af 21 . april 1978 ( Mémorial 1978 , s . 505 , og 2 . 7 . 1979 , s . 1189 ) blev henholdsvis den belgiske lov af 20 . februar 1978 og den belgiske kongelige anordning af 29 . januar 1979 om toldoplag og midlertidigt oplag bekendtgjort i Luxembourg i medfoer af de herom gaeldende bestemmelser , udstedt inden for rammerne af Den belgisk-luxembourgske oekonomiske Union .
3 Den belgiske lov af 20 . februar 1978 definerer toldoplag som steder , hvor varerne kan oplagres , uden at der skal erlaegges indfoerselstold eller andre former for afgifter . Ifoelge loven skal der af varer , som oplagres i et offentligt toldoplag , betales en »lagerafgift« , hvoraf nettoindtaegten tilfalder de § OMMISSIONEN/LUXEMBOURG § LO : § 1677 § LU : kommuner , som stiller lokalerne til raadighed . I medfoer af lovens artikel 25 er der ved kongelig anordning af 29 . januar 1979 udstedt en liste over eksisterende offentlige toldoplag og fastsat et maksimumsbeloeb for lagerafgiften samt udstedt naermere regler for opkraevningen .
4 Disse bestemmelser er i det vaesentlige i overensstemmelse med de retningslinjer , som blev fastlagt ved Raadets direktiv 68/312 af 30 . juli 1968 ( EFT 1968 II , s . 409 ). Direktivet fastsatte de regler , som de nationale lovgivninger skulle indeholde vedroerende midlertidig oplagring af de varer , som importoererne ikke oensker at lade toldbehandle omgaaende . Saadanne varer skal anbringes i offentlige private toldoplag , som anvises af de nationale myndigheder og paa de af dem angivne vilkaar , og kan hoejst henligge 15 dage , en frist , der dog under visse betingelser kan forlaenges .
5 Udviklingen 133/82i faellesskabsforsendelsen , som blev fastlagt og fremmet ved Raadets forordning nr . 222/77 af 13 . december 1976 ( EFT L 38 , s . 1 ), som kodificerede Raadets forordning nr . 542/69 af 18 . marts 1969 , med aendringer , gjorde det saaledes muligt for importoererne told- og afgiftsfrit at transportere deres varer til de offentlige toldoplag , som ligger i landets indre . Paa disse toldoplag kan importoererne lade varerne toldbehandle og har desuden mulighed for at lade dem henligge i midlertidigt oplag , navnlig naar de ikke oensker at lade dem undergive en bestemt toldbehandling omgaaende .
6 Genstanden for tvisten i denne sag er de lagerafgifter , som opkraeves for varer , der frembydes til toldbehandling paa saadanne offentlige toldoplag i landets indre .
7 Ifoelge Kommissionen er den lagerafgift , som opkraeves af de luxembourgske myndigheder , en afgift med tilsvarende virkning som told , jfr . traktatens artikler 9 og 12 , saafremt afgiften ikke er et vederlag for en for importoeren udfoert tjenesteydelse , men udelukkende er forbundet med toldbehandlingen .
8 Den luxembourgske regering har gjort gaeldende , at lagerafgiften ikke kan anses for en afgift med tilsvarende virkning som told , idet det hverken er § 1983_SAG133/82 § LO : § 1678 § LU : graenseoverskridelsen eller toldbehandlingen , som retligt set udloeser den anfaegtede lagerafgift , men den omstaendighed , at importoererne anvender de offentlige toldoplag , som kommunerne stiller til deres raadighed . Denne anvendelse udgoer en tjenesteydelse for importoererne , for hvilken der kan opkraeves en afgift .
9 Det bemaerkes foerst , at ifoelge Domstolens faste praksis er enhver nok saa ubetydelig oekonomiske byrde , der ikke er told i egentlig forstand , som paalaegges ensidigt og belaster varer ved graenseoverskridelsen , uanset benaevnelse eller opkraevningsmaade , en afgift med tilsvarende virkning i den i traktatens artikler 9 , 12 , 13 og 16 forudsatte betydning , selv om den ikke opkraeves af staten . Det forholder sig kun anderledes , hvis den paagaeldende afgift er et vederlag for en til importoeren faktisk erlagt tjenesteydelse og udgoer et beloeb , der er afpasset efter tjenesteydelsen , naar det som i denne sag drejer sig om en afgift , der udelukkende paalaegges importerede produkter .
10 Traktatens forbud mod afgifter med tilsvarende virkning som told er begrundet i , at der vil blive lagt hindringer i vejen for de frie varebevaegelser , saafremt varerne paalaegges en oekonomisk byrde , naar eller fordi de passerer en graense .
11 Hva angaar spoergsmaalet , om den omtvistede lagerafgift efter disse principper maa anses for en afgift med tilsvarende virkning som told , kan det foerst fastslaas , at den omstaendighed , at de erhvervsdrivende anbringer importerede varer , som toldmaessigt befinder sig under midlertidigt oplag , i saerlige depoter i de offentlige toldoplag , naturligvis udgoer en tjenesteydelse for de erhvervsdrivende . Anbringelsen af varerne kan kun ske paa de erhvervsdrivendes anmodning og giver sikkerhed for , at varerne opbevares told- og afgiftsfrit , indtil der er truffet beslutning om dens bestemmelse . Kommissionen har i oevrigt ikke bestridt , at det er lovligt at opkraeve en afgift som vederlag for at anbringe en vare under midlertidigt oplag , saafremt afgiften staar i rimeligt forhold til den herved erlagte tjenesteydelse .
12 Det fremgaar imidlertid saavel af artiklerne 16 , 30 og 34 i den belgiske kongelige anordning af 29 . januar 1979 som af retsforhandlingerne for Domstolen , at importoeren ogsaa skal betale lagerafgiften , selv om varen kun frembydes paa det offentlige toldoplag med henblik paa toldbehandlingen , selv om impor § OMMISSIONEN/LUXEMBOURG § LO : § 1679 § LU : toeren har opnaaet fritagelse for oplaegning og ikke har anmodet om midlertidigt oplag .
13 Den luxembourgske regering har ganske vist anfoert , at der selv i dette tilfaelde udfoeres en tjenesteydelse for importoeren , idet denne altid kan undgaa at betale afgiften ved at lade varen toldbehandle ved graensen , hvilket er vederlagsfrit . Desuden har importoeren den fordel ved at anbringe varerne paa et offentligt toldoplag , at han kan lade toldbehandlingen foregaa i naerheden af varens bestemmelsessted , hvilket dels fritager ham for selv at skulle indrette lokaler , der er egnet dertil , dels for at benytte andre , privatejede lokaler , hvortil afgiften er stoerre end ved de offentlige toldoplag . Den luxembourgske regering drager heraf den slutning , at det er lovligt at opkraeve en afgift , der staar i rimeligt forhold til tjenesteydelsen .
14 Disse argumenter kan ikke tages til foelge . Ganske vist indebaerer det visse fordele for importoererne at kunne anbringe varerne paa offentlige toldoplag inde i landet , men disse fordele er udelukkende forbundet med selve toldbehandlingen , som altid er en pligt , uanset hvor den gennemfoeres . Desuden er disse fordele en foelge af ordningen for faellesskabsforsendelse , som blev indfoert ved forordningerne nr . 542/69 og 222/77 , og ikke skabt for at tilgodese saerinteresser hos de erhvervsdrivende , men _ hvilket klart fremgaar af den fjerde og den sjette betragtning til forordning nr . 222/77 _ for at fremme varebevaegelserne og lette transporten inden for Faellesskabet . De lettelser i toldbehandlingen , som er indfoert i faellesmarkedets interesse , kan derfor ikke belastes med nogen form for afgifter .
15 Heraf foelger , at erlaeggelsen af en lagerafgift , som opkraeves for toldbehandling , ikke kan anses som vederlag for en til importoeren faktisk erlagt tjenesteydelse .
16 Det maa derfor fastslaas , at storhertugdoemmet Luxembourg har undladt at opfylde de forpligtelser , som paahviler det i henhold til traktatens artikler 9 og 12 ved at opkraeve lagerafgift , naar varer med oprindelse i en medlemsstat eller varer , som indfoeres til Luxembourg , frembydes paa et toldoplag alene med henblik paa toldbehandling .
Afgørelse om sagsomkostninger
§ 1983_SAG133/82 § LO : § 1680 § LU : Sagens omkostninger
17 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , bliver den part der taber sagen , doemt til at afholde sagens omkostninger , saafremt der er nedlagt paastand herom . Storhertugdoemmet Luxembourg har tabt sagen og tilpligtes derfor at afholde sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 . Storhertugdoemmet Luxembourg har undladt at opfylde de forpligtelser , som paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikel 9 og 12 , ved at opkraeve lagerafgift , naar varer med oprindelse i en medlemsstat eller varer i fri omsaetning , som indfoeres til Luxembourg , frembydes paa et toldoplag alene med henblik paa toldbehandling .
2.Storhertugdoemmet Luxembourg betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy