Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Frie varebevaegelser _ undtagelser _ beskyttelse af sundheden _ medlemsstaternes kompetence _ graenser _ en medlemsstats bestemmelser , der forbeholder godkendelse af pesticider og plantebeskyttelsesmidler personer , der er etableret paa dens omraade _ berettigelse _ ingen
( EOEF-traktaten , artiklerne 30 og 36 )
Sammendrag
Enhver medlemsstat kan lovligt paa sit geografiske omraade og specielt vedroerende forhold , hvor oensket om at harmonisere bestemmelserne om sundhedskontrol endnu ikke er realiseret , traeffe passende foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af den offentlige sundhed . Saadanne foranstaltninger er imidlertid kun berettigede , saafremt det bevises , at de er noedvendige for at sikre det i traktatens artikel 36 naevnte beskyttelsesformaal , og at denne beskyttelse ikke kan opnaas ved midler , der er mindre indgribende over for de frie varebevaegelser inden for Faellesskabet .
Dette er ikke tilfaeldet med en medlemsstats lovgivning , som forbeholder retten til at ansoege om godkendelse af pesticider til ikke-landbrugsmaessig brug og plantebeskyttelsesmidler for personer , der er etableret paa medlemsstatens territorium , da kravet om , at en repraesentant for virksomheder i andre medlemsstater skal vaere etableret paa det nationale omraade , ikke med henblik paa oensket om at beskytte den offentlige sundhed kan give saadanne yderligere garantier , der vil kunne berettige en undtagelse fra forbudet i traktatens artikel 30 .
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens justitskontor den 17 . maj 1982 har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at kongeriget Belgien har undladt at opfylde de forpligtelser , som paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikler 30 ff ., ved at forbeholde personer , der er etableret i Belgien , retten til at ansoege om autorisation eller godkendelse af pesticider til ikke-landbrugsmaessig brug og plantebeskyttelsesmidler .
2 Ved kongelig anordning af 5 . juni 1975 om opbevaring , forhandling og anvendelse af pesticider og plantebeskyttelsesmidler ( Moniteur belge , s . 13864 ) har Belgien gjort forhandling paa sit omraade af pesticider til ikke-landbrugsmaessig brug og plantebeskyttelsesmidler , som naermere defineres i den naevnte kongelige anordning , betinget af ministeriel autorisation . Det fremgaar af de i samme anordnings artikel 12 fastsatte formforskrifter , at denne autorisation kun kan opnaas af en person , der er etableret i Belgien og ansvarlig for forhandlingen af et af de naevnte produkter som fabrikant , importoer , ejer eller forhandler .
3 Kommissionen er af den opfattelse , at denne bestemmelse ved at betinge tilladelse af de naevnte produkter af , at der findes en repraesentant i Belgien , bevirker , at ikke-belgiske producenter stilles ringere , og derfor udgoer en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet , som er uforenelig med traktatens artikel 30 . Den har naermere anfoert , at ifoelge artikel 2 , stk . 3 , litra g ), i Kommissions direktiv af 22 . december 1969 under henvisning til bestemmelserne i artikel 33 , stk . 7 , om afskaffelse af foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative importrestriktioner , der ikke omfattes af andre bestemmelser truffet i medfoer af EOEF-traktaten ( EFT 1970 I , s . 10 ) maa foranstaltninger , som »goer adgangen for importerede varer til det indenlandske marked betinget af at have en ansvarlig person eller repraesentant paa den importerede medlemsstats omraade« , betragtes som foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative retriktioner .
4 Den har foelgelig indledt den i traktatens artikel 169 omhandlede procedure og har den 23 . oktober 1981 fremsat en begrundet udtalelse , ifoelge hvilken den over for kongeriget Belgien har kraevet , at betingelsen om , at modtageren af en autorisation til at forhandle et af de naevnte produkter , skal vaere etableret paa det nationale omraade , fjernes fra den belgiske lovgivning .
5 I sin stillingtagen af 18 . februar 1982 har den belgiske regering meddelt , at den i betragtning af de paagaeldende produkters farlighed anser den anfaegtede foranstaltning for at vaere berettiget af hensynet til beskyttelse af den offentlige sundhed .
6 Efter denne stillingtagen har Kommissionen den 17 . maj 1982 anlagt sag i henhold til artikel 169 .
7 Det bestrides ikke , at det i den belgiske lovgivning stillede krav er en hindring for importen af de omhandlede produkter til Belgien , idet det paalaegger virksomheder etableret i andre medlemsstater udgifter ved etablering i Belgien af en repraesentant , og at de derfor kan goere adgangen til det belgiske marked vanskelig eller umulig for visse virksomheder , navnlig mellemstore og smaa virksomheder .
8 Den belgiske regering har erkendt , at kravet er en gene for samhandelen inden for Faellesskabet , men har anfoert , at dette berettiges af det noedvendige krav om beskyttelse af den offentlige sundhed , som er anerkendt i traktatens artikel 36 .
9 Den har henledt opmaerksomheden paa , at godkendelsesordningen endnu ikke er harmoniseret paa faellesskabsplan paa det paagaeldende omraade , hvorfor hver medlemsstat fastsaetter godkendelsesnormerne for sit eget omraade . Kravet om en repraesentant paa det nationale omraade er i denne henseende imidlertid kun et led i det nationale godkendelsessystem , der maa betragtes som en ensartet helhed .
10 Strenge kontrolforanstaltninger og ansvarsbestemmelser er noedvendige paa dette omraade , da de paagaeldende produkter er staerkt udbredte , og visse af dem overordentlig giftige . I saa henseende er kravet om , at enhver producent , der oensker at forhandle et bestemt produkt , skal have en ansvarlig repraesentant paa belgisk omraade , berettiget af en raekke hensyn til
_ det rette forloeb af godkendelsesformaliteterne , som for visse produkter er saerlig komplicerede og derfor kraever direkte kontakt mellem ansoegeren og myndighederne ,
_ overholdelse af bestemmelserne om produkternes maerkning ,
_ kontrol med det forhandlede produkts overensstemmelse med det godkendte produkt , og
_ tilstedevaerelsen paa det nationale omraade af en person , som det er let og hurtigt at komme i forbindelse med i tilfaelde af ulykker eller i tilfaelde af klage fra forbrugerne .
11 Desuden har den belgiske regering gjort gaeldende , at kun en ansvarlig persons etablering paa det nationale omraade vil garantere en effektiv retsforfoelgning i tilfaelde af overtraedelse af lovgivningen om beskyttelse af den offentlige sundhed .
12 Den belgiske regerings argumenter kan principielt ikke bestrides , idet nemlig enhver medlemsstat lovligt paa sit geografiske omraade og specielt vedroerende forhold , hvor oensket om at harmonisere bestemmelserne om sundhedskontrol endnu ikke er realiseret , kan traeffe passende foranstaltninger med det formaal at sikre beskyttelsen af den offentlige sundhed . Saadanne foranstaltninger er imidlertid kun berettigede , saafremt det bevises , at de er noedvendige for at sikre det i artikel 36 naevnte beskyttelsesformaal , og at denne beskyttelse ikke kan opnaas ved midler , der er mindre indgribende over for de frie varebevaegelser inden for Faellesskabet .
13 De af den belgiske regering fremfoerte argumenter giver under denne synsvinkel anledning til to bemaerkninger .
14 For det foerste fremgaar det , at de af den belgiske regering naevnte formaal med kravene vedroerende godkendelsesformaliteter , maerkning , kontrol med det forhandlede produkts overensstemmelse med det godkendte produkt , samt raadigheden over oplysninger i tilfaelde af ulykke eller klage , fuldt ud kan opnaas ved passende organisatoriske foranstaltninger med hensyn til undersoegelse af de relevante dokumenter vedroerende produktet og meddelelsen af godkendelsen , uden at en repraesentants etablering paa det nationale omraade herved ubetinget er paakraevet .
15 For det andet har spoergsmaalene om strafferetligt ansvar , naar henses til formaalet med artikel 36 , kun interesse , for saa vidt som ivaerksaettelsen af repressive foranstaltninger kan virke praeventivt . I saa henseende maa det antages , at hvis man oensker en effektiv praevention , kan kun de formaliteter , der gaar forud for godkendelsen , og de kontrolforanstaltninger , der gennemfoeres paa dette stadium , og eventuelt naar varerne bringes i omsaetning , give en passende sikkerhed for , at det i artikel 36 naevnte formaal opnaas . Endvidere maa det antages , at selv om strafferetlige sanktioner kan have en praeventiv virkning over for strafbar adfaerd , er denne virkning hverken sikret eller overhovedet skaerpet over for en fabrikant i en anden medlemsstat , som er indehaver af en godkendelse , blot fordi der paa det nationale omraade findes en person , der er befoejet til retligt at repraesentere denne fabrikant .
16 Kravet om , at en repraesentant skal vaere etableret paa det nationale omraade , kan foelgelig ikke med henblik paa hensynet til beskyttelse af den offentlige sundhed give saadanne yderligere garantier , der vil kunne berettige en undtagelse fra forbudet i artikel 30 .
17 Det maa foelgelig konkluderes , at det i den belgiske lovgivning formulerede krav , hvorefter godkendelse af pesticider til ikke-landbrugsmaessig brug og plantebeskyttelsesmidler er forbeholdt personer , der er etableret i Belgien , ikke er berettiget i henhold til artikel 36 , og at det foelgelig er en hindring for samhandelen inden for Faellesskabet , der er uforenelig med traktatens arti- kel 30 .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
18 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Da sagsoegte har tabt sagen , doemmes sagsoegte at afholde sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 . Ved at forbeholde personer , der er etableret i Belgien , ret til at ansoege om autorisation eller godkendelse af pesticider til ikke-landbrugsmaessig brug og plantebeskyttelsesmidler har kongeriget Belgien undladt at opfylde de forpligtelser , som paahviler det i henhold til EOEF-traktatens artikler 30 ff .
2 . Sagsoegte betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy