EUR-Lex -  61983CJ0035 - DA - DOMSTOLENS DOM AF 30 JANUAR 1985. - BAT CIGARETTEN-FABRIKEN GMBH MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - KONKURRENCE- OG VAREMAERKERET. - SAG 35/83.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

Konkurrence _ karteller _ varemaerkeret _ afgraensningsaftaler vedroerende maerker som udviser lighed _ principielt lovlige _ anvendelse af traktatens artikel 85 _ betingelser _ konkurrencebegraensninger

( EOEF-traktaten , art . 85 )

Sammendrag

Selv om man maa anerkende lovligheden og nytten af de saakaldte »afgraensningsaftaler« dvs . aftaler , som i parternes gensidige interesse har til formaal at afgraense varemaerkernes respektive anvendelsesomraader for at undgaa forveksling eller konflikter , er saadanne aftaler ikke undtaget fra traktatens artikel 85 , saafremt der med aftalerne desuden tilsigtes en markedsopdeling eller andre konkurrencebegraensninger . Det er saaledes uforeneligt med Faellesskabets konkurrenceordning , om de rettigheder , der foelger af varemaerkelovgivningen i de forskellige lande , misbruges til at omgaa virkningerne af Faellesskabets kartelret .

Dommens præmisser

1 Ved staevning , indleveret til Domstolens justitskontor den 3 . marts 1983 , har selskabet BAT Cigaretten-Fabriken GmbH , Hamburg , i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 , anlagt sag med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 16 . december 1982 vedroerende en procedure i henhold til EOEF-traktatens artikel 85 ( IV/C-30.128 Toltecs-Dorcet ), som er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende L 379 , s . 19 . Forbundsrepublikken Tyskland er indtraadt til stoette for sagsoegerens paastande paa grund af de principielle varemaerkeretlige spoergsmaal , som sagen rejser saavel i henseende til national ret som til faellesskabsretten . Sagsoegte , Kommissionen , stoettes af tobaksfabrikanten A.I.C.M . Segers , hvis virksomhed er beliggende i Nederlandene . Den i sagen anfaegtede beslutning er truffet paa foranledning af en klage fra Segers .

2 Kommissionens beslutning vedroerer hovedsagelig en mellem BAT og Segers den 16 . januar 1975 indgaaet aftale med foelgende indhold :

»Artikel 1

»BAT« er indehaver af det tyske varemaerke 865 058 »Dorcet« .

Artikel 2

»Segers« er indehaver af det internationalt registrerede maerke 395 536 ( ordbilledmaerke ) »Toltecs Special« .

Artikel 3

»Segers« forpligter sig til at begraense varebenaevnelsen for IR-maerket 395 536 for Forbundsrepublikken Tyskland til »kroeltobak ( shag)« samt til udelukkende at benytte ordbilledmaerket »Toltecs Special« for disse specialvarer efter opnaaelse af beskyttelse i Forbundsrepublikken Tyskland og til ikke af registreringen og benyttelsen af dette maerke at udlede nogle rettigheder i forhold til »BAT« , heller ikke selv om denne ikke benytter sit varemaerke 865 058 »Dorcet« i mere end fem aar eller paa ny anmelder dette maerke eller andre maerker ( med undtagelse af Toltecs Special ), som er forvekslelige hermed , jfr . § 31 i WZG ( den tyske varemaerkelov ).

Artikel 4

»Segers« forpligter sig endvidere til for den under IR-maerket 395 536 solgte tobak ikke at annoncere med henvisning til , at denne tobak er egnet til at rulle

cigaretter med eller anbefales benyttet til dette formaal . Det er dog tilladt »Segers« at anvende betegnelserne »finskaaren tobak« eller »hollandsk shag« .

Artikel 5

»BAT« forpligter sig til efter Segers ' underskrivelse af denne aftale at traekke sin indsigelse mod beskyttelsen af IR-maerke 395 536 tilbage og ikke fremsaette indsigelser mod benyttelsen af IR-maerke 395 536 for »kroeltobak« i Forbundsrepublikken Tyskland.«

3 Ifoelge Kommissionen har denne aftale , som den er blevet anvendt af parterne , til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen inden for det faelles marked ( jfr . punkt II , 3 , i beslutningens begrundelse ), og kan paavirke handelen mellem medlemsstaterne , fordi den forhindrer frie udfoersler mellem Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland af de af aftalen omfattede varer , og det i en saadan udstraekning , at Segers ' udfoersler til det tyske marked praktisk talt er ophoert siden 1978 ( jfr . punkt II , 4 ).

4 Det fremgaar af beslutningen , at Kommissionen endvidere har undersoegt mulighederne for at bringe traktatens artikel 85 , stk . 3 , i anvendelse . Efter at have henvist til , at den naevnte aftale ikke er blevet anmeldt , fastslaar Kommissionen i beslutningen , at aftalen ikke paa nogen maade bidrager til at forbedre produktionen eller distributionen af varerne , men har til foelge at forhindre eller vanskeliggoere distributionen af Segers ' produkter i Tyskland ( jfr . punkt III ). Kommissionen har som foelge heraf afvist at bringe artikel 85 , stk . 3 , i anvendelse .

5 Endelig har Kommissionen i beslutningen redegjort for de grunde , som efter dens opfattelse goer det berettiget at paalaegge BAT en boede paa grund af et saerlig tungtvejende moment i forbindelse med den konstaterede overtraedelse ( jfr . punkt IV ).

6 Kommissionen har paa dette grundlag truffet foelgende beslutning ( beslutningen er citeret i uddrag ):

Artikel 1

Indholdet og anvendelsen af aftalen af 16 . januar 1975 mellem de i artikel 5 naevnte virksomheder udgoer en overtraedelse af artikel 85 , stk . 1 , i traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab for saa vidt

1 ) Segers er forpligtet til under varemaerket Toltecs Special ( IR-maerket 395 536 ) i Forbundsrepublikken Tyskland enten at forhandle finskaaren tobak eller til kun at foretage denne forhandling gennem importoerer , godkendt af BAT , eller efter opfyldelse af yderligere betingelser ;

2)Segers er forpligtet til ikke at udlede nogle rettigheder i forhold til BAT af registreringen og benyttelsen af maerket Toltecs Special , ej heller selv om BAT ikke benytter sit maerke Dorcet i mere end fem aar , eller selv om virksomheden paa ny anmelder dette maerke eller andre maerker _ Toltecs Special dog undtaget _ som er forvekslelige hermed , jfr . § 31 i den tyske varemaerkelov .

Artikel 2

De ... naevnte virksomheder skal straks bringe de i artikel 1 naevnte overtraedelser til ophoer . Isaer skal BAT undlade at oeve oekonomisk pres paa Segers eller importoerer med det formaal at forhindre eller vanskeliggoere import og forhandling af Toltecs-tobak i Tyskland .

Artikel 3

Virksomheden BAT Cigaretten-Fabriken GmbH paalaegges en boede paa 50 000 ( halvtreds tusinde ) ECU eller 115 635 DM for den i artikel 1 , nr . 2 , konstaterede overtraedelse , for saa vidt ikke-angrebsklausulens gyldighedsperiode udvides i tilfaelde af , at maerket Dorcet ikke benyttes i mere end fem aar .

Sagens forhistorie

7 Af beslutningen og de under sagen fremfoerte oplysninger fremgaar , at Segers retmaessigt har benyttet varemaerket Toltecs Special i Nederlandene i forbindelse med salget af den af ham fremstillede tobak ; det drejer sig om finskaaren tobak bestemt til fremstilling af cigaretter . Den 31 . januar 1973 lod Segers sit maerke indregistrere internationalt under vareklasse 34 ( »raatobak og tobaksvarer« ), saaledes at ogsaa Tyskland var omfattet af det af varemaerket beskyttede omraade .

8 Den 25 . juli 1973 rejste BAT indsigelse mod registreringen af Segers ' varemaerke , idet man paaberaabte sig fortrin for selskabets eget varemaerke Dorcet , som var registreret den 15 . januar 1970 . Det bemaerkes , at dette maerke et et saakaldt »reservemaerke« , dvs . at det er registreret , men ikke benyttes til noget erhvervsmaessigt formaal .

9 Segers anlagde ikke sag ved de tyske domstole til proevelse af indsigelsens lovlighed , og angav som begrundelse herfor , at han ikke oenskede sig involveret i en sag mod en saa maegtig virksomhed som BAT .

Han indledte derfor forhandlinger med BAT for at opnaa et forlig , idet han tilboed BAT at begraense anvendelsen af varemaerket Toltecs til salg af »en bestemt slags tobak« , hvormed han tilsyneladende sigtede til den finskaarne tobak , som han fremstillede . Disse forhandlinger lod Segers foere af befuldmaegtigede , som var specialister inden for omraadet .

10 Det bemaerkes , som anfoert i Kommissionens beslutning , atfra 15 . januar 1975 kunne enhver interesseret efter tysk lovgivning indgive begaering om slettelse af varemaerket Dorcet , da maerket ikke havde vaeret benyttet igennem en periode paa fem aar . Segers har dog ikke udnyttet denne mulighed .

11 Den foelgende dag , den 16 . januar 1975 , indgik Segers en aftale med foernaevnte indhold , som parterne underskrev . Det fremgaar af Kommissionens beslutning og af oplysninger i sagens akter , at aftalens ordlyd i det vaesentlige blev foreslaaet af Segers og uden aendringer blev accepteret af BAT . Det fremgaar ligeledes af beslutningen og af sagens akter , at der ved aftalens affattelse blev begaaet en fejl , idet den tobak , for hvilken Segers forbeholdt sig retten til at benytte sit varemaerke , blev benaevnt saavel »kroeltobak« som »shag« , hvoraf det foerstnaevnte udtryk betegner grovskaaren tobak , mens det sidstnaevnte efter nederlandsk sprogbrug betegner finskaaren tobak .

12 Segers har erklaeret , at han foerst blev opmaerksom paa denne fejl efter , at aftalen var blevet underskrevet . Det fremhaeves , at Segers ikke anlagde sag ved de tyske domstole med henblik paa en afklaring af denne fejl og dens foelger . Vedroerende dette punkt har Kommissionen i begrundelsen for sin beslutning anfoert , at Segers ikke ville »loebe risiko for at blive involveret i en omkostningskraevende retssag , som han finansielt ikke ville kunne klare over for en oekonomisk staerk virksomhed som BAT« ( jfr . begrundelsen punkt II , 3 , A , a ), 3 . afsnit ).

13 Det fremgaar af sagen , at Segers paa foranledning af denne aftale genoptog salget af sine produkter i Forbundsrepublikken Tyskland gennem eneforhandleren Mueller-Broders . BAT gav herved Mueller-Broders tilladelse til at benytte varemaerket Toltecs i forbindelse med salget af finskaarne tobaksvarer .

14 Den 16 . august 1978 meddelte Segers BAT , at han agtede at benytte en anden importoer og anmodede om en skriftlig erklaering om , at den nye importoer kunne benytte varemaerket Toltecs paa samme maade som Mueller-Broders . Den 23 . august 1978 svarede BAT , at Segers ifoelge aftalens ordlyd alene var berettiget til at saelge kroeltobak , og at han frit kunne overdrage denne ret til en anden importoer . Vedroerende retten til at benytte varemaerket Toltecs for finskaaren tobak anfoerte BAT , at man havde givet Mueller-Broders tilladelsen hertil , og at man fortsat betragtede dette firma som importoer af naevnte produkt .

15 Senere hen indstillede Mueller-Broders sin virksomhed , og denne blev overtaget af Peter Grassmann GmbH . Segers indledte herefter forhandlinger med en anden importoer , Planta , som imidlertid ikke foerte til noget resultat paa grund af usikkerheden omkring varemaerket . Efter et kort samarbejde med Grassmann , genoptog Segers atter forbindelsen med Planta . Efter at Segers havde bedt BAT om at give Segers ' nye mellemhandler Planta tilladelse til at saelge Toltecs-produkter paa samme maade som Grassmann , erklaerede BAT sig i en skrivelse af 14 . august 1979 rede til at udstraekke aftalen til ogsaa at omfatte finskaaren tobak , saafremt Segers overtog Grassmann ' s retslagre af Toltecs-produkter . Da Segers ikke efterkom dette krav , erklaerede BAT ved skrivelse af 14 . december 1979 , at man ville standse salget af finskaaren Toltecs-tobak paa det tyske marked gennem tredjemand , og at man havde sendt en kopi af naevnte skrivelse til Planta . Denne meddelelse blev bekraeftet ved skrivelse af 14 . januar 1980 , hvori BAT gav udtryk for sin hensigt til fremover at standse ethvert yderligere salg af Toltecs-produkter paa det tyske marked .

16 Paa grund af sine vanskeligheder med BAT havde Segers allerede i 1978 indstillet salget af Toltecs-produkter i Tyskland . Den 12 . juni 1980 indgav Segers en ansoegning til Kommissionen i henhold til artikel 3 i Raadets forordning nr . 17 af 6 . februar 1962 ( EFT 1959-1962 , s . 81 ) om , at det konstateredes , at der forelaa en overtraedelse af traktatens artikel 85 eller 86 .

17 Kommissionen besluttede herefter at indlede en procedure og gav ved skrivelse af 16 . december 1981 BAT meddelelse om sine klagepunkter . Sagens videre forloeb fremgaar af den anfaegtede beslutning .

Realiteten

18 BAT har i staevningen fremfoert fire anbringender . For det foerste , at Kommissionen har misforstaaet det egentlige indhold af aftalen af 16 . januar 1975 , for det andet , at Kommissionen har foretaget en fejlagtig retlig kvalifikation af aftalen og dens bestemmelser , for det tredje , at Kommissionen med urette har afvist at fritage aftalen efter traktatens artikel 85 , stk . 3 , og for det fjerde at den BAT paalagte boede er retsstridig .

Anbringendet om , at Kommissionen har misforstaaet raekkevidden af den omtvistede aftale

19 BAT har vedroerende dette anbringende i det vaesentlige anfoert , for det foerste , at virksomheden i mellemtiden har givet afkald paa sine rettigheder i henhold til den omtvistede aftale , som ikke laengere er af interesse for selskabet , og at dette afkald klart er kommet til udtryk under hoeringen ved Kommissionen . For det andet har Kommissionen misforstaaet aftalens indhold , idet aftalen ikke paa noget tidspunkt _ uanset den fejl , der blev begaaet ved aftalens affattelse _ forboed Segers at saelge finskaaren tobak af maerket Toltecs .

20 Hvad angaar det foerste punkt har Kommissionen ikke bestridt , at der under hoeringen er afgivet en saadan erklaering , men den har fastholdt , at en ophaevelse af aftalen forudsatte en udtrykkelig erklaering herom fra BAT over for medkontra henten , samt godtgoerelse af , at BAT i det mindste havde givet meddelelse til den sidste af de mellemhandlere , Segers havde rettet henvendelse til , nemlig firmaet Planta , om , at intet laengere var til hinder for at afsaette finskaaren Toltecs-tobak . I mangel af ethvert holdepunkt i denne retning boer aftalen efter Kommissionens opfattelse anses for stadig at vaere i kraft .

21 Hvad angaar det andet punkt synes Kommissionen at vaere af den opfattelse , at ordet »kroeltobak« bevidst er indsat i aftalen af BAT , som havde kendskab til , at Segers ikke fremstillede saadanne tobaksvarer , med det formaal fuldstaendigt at kunne kontrollere importen af finskaaren tobak under varemaerket Toltecs .

22 Vedroerende det foerste punkt maa der gives Kommissionen medhold i dens opfattelse . En simpel hensigtserklaering , fremsat af BAT under hoeringen ved Kommissionen , kan ikke bringe en aftale til ophoer , som er indgaaet med tredjemand . Det maa derfor antages , at aftalen af 16 . januar 1975 stadig var i kraft paa tidspunktet for Kommissionens beslutning .

23 Hvad angaar spoergsmaalet , om den omtvistede aftale omfattede finskaaren tobak , er det tilstraekkeligt at fastslaa , at aftalen objektivt set er uklar og er blevet gjort til genstand for modstridende fortolkninger . Ganske vist maa denne uklarhed i foerste raekke tilskrives Segers , der selv har foreslaaet den omtvistede

ordlyd , men BAT har udnyttet denne uklarhed til sit formaal , som var at forbyde Segers at saelge den eneste type tobak , som denne faktisk fremstillede .

24 Det er derfor med urette , at BAT har kritiseret Kommissionen for at have tillagt aftalen en raekkevidde , som BAT selv gennem sin handlemaade har tillagt den .

25 Dette anbringende maa herefter forkastes .

Anbringendet om Kommissionens fejlagtige retlige kvalifikation af aftalen

26 Sagsoegeren har gjort gaeldende , at Kommissionens retlige kvalifikation af aftalen af 16 . januar 1975 er fejlagtig samt i strid med faellesskabsretten paa dennes nuvaerende trin . Efter sagsoegerens opfattelse foreligger der en »afgraensningsaftale« vedroerende varemaerker , kombineret med en saakaldt »ikke-angrebsklausul« , som skulle beskytte varemaerket Dorcet ogsaa efter udloebet af den lovmaessige beskyttelsesfrist . Spoergsmaalet om , hvorvidt saadanne aftaler er gyldige , maa afgoeres paa grundlag af national ret . Sagsoegeren har forklaret , at saadanne klausuler er almindelige i praksis og fuldt ud lovlige efter tysk ret . Sagsoegeren har som foelge heraf bestridt , at Kommissionen har nogen befoejelse til at foretage en vurdering af , om der bestaar en risiko for forveksling af de to varemaerker . Sagsoegeren har navnlig kritiseret Kommissionen for i beslutningens begrundelse ( under punkt II , 3 , A , f )), at have anfoert , at den ikke kan anerkende , at der findes nogen »betydelig« forvekslingsrisiko mellem de to varemaerker , og derved under paaberaabelse af faellesskabsretten at ville fastsaette et andet vurderingskriterium end det kriterium , der gaelder efter national ret . BAT har bestridt , at denne forvekslingsrisiko kan bedoemmes paa grundlag af to forskellige kriterier , dels et nationalt dels et faellesskabsretligt kriterium . Efter BAT ' s opfattelse bestaar der efter tysk ret rent faktisk en saadan risiko for forveksling af varemaerkerne Toltecs og Dorcet , hvilket Segers i oevrigt selv har erkendt , idet han ellers ikke ville have besluttet at tilbyde sagsoegeren indgaaelsen af en afgraensningsaftale .

27 Sagsoegerens opfattelse stoettes paa dette punkt af Forbundsrepublikken Tysklands regering , som fremhaever »afgraensningsaftalernes« store praktiske betydning inden for varemaerkeretten . Paa grund af de talrige eksisterende varemaerker er disse aftaler af vaesentlig betydning for foregriben af retstvister , idet parterne derigennem har mulighed for at slutte et forlig , hvorved de indbyrdes afgraenser omraadet for deres varemaerkerettigheder . Naesten alle aftaler af denne art bygger paa en saadan varemaessig afgraensning . Det gaelder ogsaa for de saakaldte »ikke-angrebsklausuler« eller »fortrinsklausuler« , der tillige typisk er optaget i saadanne aftaler .

28 Den tyske regering har endvidere anfoert , at saadanne aftalers gyldighed maa bedoemmes paa grundlag af national ret , og at man ikke i det foreliggende tilfaelde efter de bedoemmelseskriterier , der gaelder i Tyskland , kan udelukke , at der findes en forvekslingsrisiko mellem de to varemaerker . Kommissionen har selv erkendt under hoeringen , at der bestaar en risiko for , at maerkerne lydligt kan forveksles . Den tyske regering bestrider , at Kommissionen kan erstatte den vurdering , der er anlagt af parterne i en saadan aftale med sin egen vurdering .

29 Efter den tyske regerings opfattelse udgoer »afgraensningsaftaler« derfor principielt ikke nogen konkurrencebegraensning efter traktatens artikel 85 . Regeringen erkender dog , at den kan vaere i strid med artikel 85 , saafremt den ikke reelt tjener til loesning af en varemaerkekonflikt , men har til formaal eller til foelge at begraense konkurrencen . Her naevner regeringen navnlig den situation , hvor saadanne aftaler udnyttes til at foretage en markedsopdeling .

30 Til forsvar for sin beslutning har Kommissionen gjort gaeldende , at vurderingen af , om der bestaar en risiko for forveksling af varemaerkerne , ganske vist skal foretages paa grundlag af national ret , men at omfanget af den som foelge af varemaerket bestaaende eneret er begraenset af faellesskabsretten . Disse begraensninger foelger dels af konkurrencereglerne dels af traktatens artikel 36 , hvorefter importrestriktioner kun er lovlige , i det omfang de er »begrundet« i hensynet til beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret . Det er denne dobbelte begraensning , Kommissionen har villet lade kommet til udtryk i kravet om , at der skal foreligge en »betydelig« forvekslingsrisiko , for at undgaa , at der af de nationale domstole eller i forbindelse med indgaaelse af afgraensningsaftaler mellem varemaerkeindehavere anlaegges en udvidende fortolkning af begrebet forvekslingsrisiko , som medfoerer indskraenkninger i de frie varebevaegelser , der ikke er begrundet i varemaerkets saerlige genstand . En sammenligning af de to varemaerker , hvis udformning er gengivet i begrundelsen til den anfaegtede beslutning , viser efter Kommissionens opfattelse , at der ikke bestaar nogen som helst forvekslingsrisiko .

31 Kommissionen bestrider ikke »afgraensningsaftalernes« nytte og deres lovlighed , men fremhaever , at der ud fra et konkurrenceretligt synspunkt er knyttet en vis risiko hertil , navnlig i tilfaelde , hvor der foreligger proforma-aftaler , hvorved indehaveren af et aeldre varemaerke rejser en aabenbart ubegrundet indsigelse over for et nyere varemaerke , for at formaa en anmelder af et varemaerke , som er blevet daarligt raadgivet , og som ofte er den oekonomisk svagere part , til at bilaegge denne kunstigt fremkaldte konflikt ved en afgraensningsaftale . Kommissionen anfoerer , at denne opfattelse er kommet til udtryk i beslutningens punkt IV , 2 , a ), hvor Kommissionen har anvendt udtrykket »saakaldte« afgraensningsaftaler .

32 I den forbindelse tillaegger Kommissionen den saakaldte »ikke-angrebsklausul« en saerlig betydning , idet den dog fremhaever , at dens bedoemmelse forudsaetter , at klausulen blev aftalt paa et tidspunkt , hvor beskyttelsesfristen for et »reservemaerke« allerede var udloebet . Efter Kommissionens opfattelse tjener slettelsen af varemaerker fra registrene , som ikke benyttes , til en aabning af markederne og til at oege konkurrencen . Den omstaendighed , at Segers har anerkendt fortrin for et vare maerke , der allerede paa det tidspunkt kunne slettes , herunder anerkendt BAT ' s ret til at lade andre lignende maerker registrere , som eventuelt havde endnu stoerre lighed med varemaerket Toltecs , udgoer en saerlig maerkbar indskraenkning af konkurrencefriheden .

33 Domstolen anerkender _ i overensstemmelse med , hvad der er blevet fremfoert af sagsoegeren og af Forbundsrepublikken Tyskland ' s regering , og som det tillige er erkendt af Kommissionen _ lovligheden og nytten af de saakaldte »afgraensningsaftaler« , som i parternes gensidige interesse har til formaal at afgraense varemaerkernes respektive anvendelsesomraader for at undgaa forveksling eller konflikter . Dette undtager imidlertid ikke saadanne aftaler fra anvendelsen af traktatens artikel 85 , saafremt der med aftalerne desuden tilsigtes en markedsopdeling eller andre konkurrencebegraensninger . Som Domstolen allerede har fastslaaet i dommen af 13 . juli 1966 ( Consten og Grundig mod Kommissionen , forenede sager 56 og 58/64 , Sml . 1965-1968 , s . 245 ), er det uforeneligt med Faellesskabets konkurrenceordning , »om de rettigheder , der foelger af varemaerkelovgivningen i de forskellige lande , blev misbrugt til at omgaa virkningerne af Faellesskabets kartelret« .

34 Det bemaerkes , at en gennemgang af aftalen af 16 . januar 1975 viser , at den udelukkende indebaerer forpligtelser og ulemper for Segers , idet

_ den begraenser anvendelsen af maerket Toltecs til salget af en bestemt type tobak , som i oevrigt ikke kan bestemmes med sikkerhed , saaledes som det ovenfor er anfoert ;

_ Segers ved aftalen giver afkald paa at paaberaabe sig sit varemaerkes fortrin for maerket Dorcet , selv efter udloebet af den i loven fastsatte beskyttelsesfrist paa fem aar ;

_ Segers ved aftalen giver afkald paa at reklamere med , at hans tobak er egnet til eller anbefales til cigaretrulning .

Det bemaerkes , at der end ikke er nogen tilsyneladende forbindelse mellem sidstnaevnte klausul og spoergsmaalet om den egentlige benyttelse af varemaerket .

35 For BAT derimod indebaerer aftalen kun én enkelt forpligtelse , som efter en naermere undersoegelse viser sig at vaere rent fiktiv , nemlig BAT ' s erklaering om , at virksomheden var indforstaaet med at frafalde sin indsigelse mod beskyttelsen af varemaerket Toltecs paa det tyske marked . Uden at det er noedvendigt at tage stilling til spoergsmaalet om , efter hvilke kriterier risikoen for forveksling af to varemaerker skal bedoemmes , er det tilstraekkeligt at konstatere , at hvor der paa den ene side _ som det er tilfaeldet med Segers _ er tale om et varemaerke , som er lovligt erhvervet og benyttet i en medlemsstat , og paa den anden side _ for BAT ' s vedkommende _ er tale om et reservemaerke , som ikke benyttes , og som kan slettes af registret paa tredjemands begaering , udgoer en indsigelse af naevnte art fra BAT ' s side som led i dennes bestraebelser paa at kontrollere distributionen af Segers ' produkter , et misbrug af de rettigheder , der er knyttet til BAT ' s varemaerke .

36 Denne handlemaade fra BAT ' s side bekraeftes af de ubestridte oplysninger vedroerende den maade , hvorpaa BAT har udnyttet aftalen med Segers , som dels findes i selve beslutningen dels fremgaar af de i sagen fremlagte dokumenter . Selv om Segers ' vanskeligheder med sine mellemhandlere delvis kan tilskrives omstaendigheder , der var forholdet mellem Segers og BAT uvedkommende , fremgaar det dog , at BAT flere gange greb ind i forbindelserne mellem Segers og de af ham benyttede mellemhandlere . Desuden er det godtgjort , at BAT har udnyttet den uklare formulering af aftalen til sin fordel . BAT ' s skrivelse til Segers af 14 . januar 1980 , som bekraeftede en enslydende meddelelse af 14 . december 1979 , lader ikke nogen tvivl tilbage om BAT ' s reelle hensigter . Formaalet var saaledes paa ingen maade at beskytte BAT ' s i oekonomisk henseende fuldstaendig betydningsloese reservemaerke , men at forhindre afsaetningen af Segers ' produkter paa det tyske marked .

37 Det fremgaar saaledes , at aftalen af 16 . januar 1975 i kraft af en fremprovokeret konflikt om parternes varemaerkerettigheder satte BAT i stand til at gribe ind i konkurrenceforholdene . Da der var tale om indfoersler fra Nederlandene til Tyskland , er der ingen tvivl om , at samhandelen inden for Faellesskabet er blevet beroert heraf . De omstaendigheder , hvortil Kommissionen har henvist i sin beslutning , viser tillige , at aftalen ikke har haft andet formaal end at saette BAT i stand til at kontrollere og i sidste ende forhindre , at de af Segers fremstillede tobaksvarer blev afsat paa det tyske marked .

38 Foelgelig vil sagsoegerens anbringende om , at Kommissionen har foretaget en fejlagtig retlig kvalifikation af den omtvistede aftale , vaere at forkaste .

Anbringendet om , at traktatens artikel 85 , stk . 3 , burde have vaeret bragt i anvendelse

39 Kommissionen har i sin beslutning under punkt III begrundet , hvorfor den afviste den mulighed , at fritage den omtvistede aftale for anvendelsen af artikel 85 . Den fastslaar i beslutningen , at aftalen ikke er blevet anmeldt , at den ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 4 , stk . 2 , nr . 2 , litra b ), i forordning nr . 17 , og at den ikke paa nogen maade bidrager til at forbedre produktionen eller distributionen af de paagaeldende varer .

40 Sagsoegeren har i den forbindelse gjort gaeldende , at Kommissionen ikke har givet en tilstraekkelig begrundelse for sit afslag paa at anvende traktatens artikel 85 , stk . 3 . I det omfang aftalen indskraenker sig til at begraense udoevelsen af en varemaerkeret , er den fritaget for anmeldelsespligten efter naevnte bestemmelse i forordning nr . 17 . Desuden har aftalen bidraget til at forbedre distributionen af tobak paa det tyske marked , idet Segers uden denne aftale ville have vaeret afskaaret fra at saelge sin vare under betegnelsen Toltecs .

41 Denne argumentation er i aabenbar modstrid saavel med indholdet af aftalen af 16 . januar 1975 _ som gennemgaaet ovenfor _ som med BAT ' s handlemaade , der udelukkende har haft til formaal at forhindre afsaetningen af Segers ' tobak paa det tyske marked . Aftalen opfylder derfor klart ikke betingelserne i artikel 85 , stk . 3 .

42 Ogsaa dette anbringende maa derfor forkastes .

Boeden

43 Ifoelge beslutningens artikel 3 paalaegges BAT en boede paa 50 000 ECU , fordi der i aftalen er optaget en ikke-angrebsklausul . Paalaeggelsen af boeden er begrundet paa foelgende maade under punkt IV , 2 , litra b ), 2 . og 3 . afsnit , i beslutningens begrundelse :

Efter indfoerelsen af brugspligten i Tyskland ved lov af 4 . december 1967 var BAT klar over , at enhver aftale om at forbyde Segers at goere sine erhvervede rettigheder gaeldende , ogsaa selv om Dorcet ikke blev benyttet i mere end fem aar , var i modstrid med aanden og hensigten i den ved lov fastsatte brugspligt , hvorefter ikke- benyttede maerker skal slettes af varemaerkeregisteret , hvorved der skabes lettere adgang for nye anmeldere .

I denne sammenhaeng er det en saerlig alvorlig omstaendighed , at varemaerket Dorcet blev registreret den 15 . januar 1970 , og at BAT underskrev afgraensningsaftalen den 16 . januar 1975 , altsaa én dag efter udloebet af den i den tyske varemaerkelovgivning indroemmede tidsfrist »Schonfrist« . BAT vidste saaledes , at virksomheden kontraktligt sikrede sig en retlig stilling , som allerede ifoelge gaeldende lovgivning ikke var holdbar .

44 Sammesteds i beslutningen under 6 . afsnit anfoerer Kommissionen grundene til , at den har afstaaet fra ogsaa at paalaegge Segers en boede , selv om denne var part i en aftale , der var erklaeret uforenelig med artikel 85 . Det hedder herom i beslutningen :

Derimod afstaar Kommissionen fra at paalaegge Segers en boede , selv om denne virksomhed ogsaa har overtraadt artikel 85 , stk . 1 . Segers er en mindre nederlandsk virksomhed , som i sin strid med BAT i begyndelsen var utilstraekkeligt informeret om gaeldende tysk ret og EF-ret . Segers ' manglende erfaring paa det retlige omraade kom ligeledes til udtryk under det videre forloeb af striden med BAT , hvor Segers accepterede en klart modstridende aftaleformulering , som ikke var til virksomhedens fordel .

45 Sagsoegeren har i denne forbindelse hovedsagelig kritiseret Kommissionen for at have behandlet parterne i samme aftale ulige , og anfoert , at aftalen var indgaaet paa lige fod af de to parter , der foelgelig ogsaa begge maa baere et ligeligt ansvar herfor . Desuden er den omstaendighed , at den omtvistede aftale blev indgaaet en dag efter udloebet af den i loven fastsatte beskyttelsesfrist for reservemaerket Dorcet _ hvad Kommissionen anser for en skaerpende omstaendighed _ en ren tilfaeldighed , som skyldtes Segers ' forhaling af brevvekslingen vedroerende aftalens indgaaelse . Endelig har BAT anfoert at vaere helt uden skyld , idet der paa tidspunktet for indgaaelsen af den omtvistede aftale ikke fandtes nogen som helst grund til at antage , at aftalen skulle vaere i strid med tysk ret eller med faellesskabsretten .

46 Det er tilstraekkeligt at fastslaa _ uden at det er noedvendigt at undersoege grovheden af de to virksomheders overtraedelser og den respektive grad af deres ansvar _ at boeden ikke er paalagt som foelge af de Segers paahvilende forpligtelser til at undlade salg af sine varer eller til at saelge gennem de af BAT godkendte importoerer ( beslutningens artikel 1 , stk . 1 ), men som foelge af Segers ' forpligtelser med hensyn til benyttelsen af sit eget varemaerke ( beslutningens artikel 1 , stk . 2 ). De sidstnaevnte forpligtelser kan imidlertid kun have relevans for Faellesskabets konkurrenceret i forbindelse med forpligtelserne med hensyn til afsaetningen af Segers ' produkter .

47 Af denne grund vil de bestemmelser i beslutningen , artiklerne 3 og 4 , hvorved der paalaegges BAT en boede , vaere at annullere .

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

48 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , idoemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Domstolen kan imidlertid i henhold til samme artikels stk . 3 , 1 . afsnit , helt eller delvis ophaeve sagsomkostningerne , hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder sagen paa et eller flere punkter . Da beslutningen er delvis annulleret , boer sagens omkostninger deles , saaledes at hver part , dvs . saavel de egentlige parter som intervenienterne , baere sine omkostninger .

Afgørelse

Paa grund af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Artiklerne 3 og 4 i Kommissionens beslutning 82/897 af 16 . december 1982 vedroerende en procedure i henhold til traktatens artikel 85 ( IV/C-30.128 Toltecs-Dorces ) annulleres .

2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

3 ) Hver part baerer sine omkostninger .

Full & Egal Universal Law Academy