EUR-Lex -  61983CJ0055 - DA - DOMSTOLENS DOM AF 27 FEBRUAR 1985. - DEN ITALIENSKE REPUBLIK MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - AFSLUTNING AF EUGFL - REGNSKABER. - SAG 55/83.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

1 . Landbrug _ faelles markedsordning _ medlemsstaternes indgreb _ indirekte skatter paa landbrugsprodukter _ tilladelighed _ betingelser

2 . Landbrug _ faelles landbrugspolitik _ finansiering gennem EUGFL _ principper _ stoette udbetalt i strid med faellesskabsreglerne _ ikke-opfyldelse af formkrav til beviset _ overtagelse ved EUGFL _ utilladelighed _ ligebehandling af erhvervsdrivende

( Raadets forordninger nr . 729/70 , art . 8 , og nr . 567/76 , art . 2 , stk . 3 og stk . 5 , og art . 6 , stk . 3 )

Sammendrag

1 . Medlemsstaterne har paa faellesskabsrettens nuvaerende stade , hvor harmoniseringen paa afgiftsomraadet kun er ufuldstaendig , stadig meget vidtgaaende befoejelser , navnlig naar det gaelder indfoerelsen af indirekte skatter paa foedevarer . Ved udoevelsen af disse befoejelser skal medlemsstaterne imidlertid foelge de relevante traktatbestemmelser . Paa landbrugsomraadet maa denne medlemsstaternes enekompetence navnlig udoeves i overensstemmelse med grundreglen om , at medlemsstaterne skal undlade at traeffe foranstaltninger , der kan forstyrre de faelles markedsordningers funktion .

2 . I de tilfaelde , hvor faellesskabsreglerne kun tillader udbetaling af stoette paa betingelse af , at visse formkrav til beviset er overholdt paa udbetalingstidspunktet , er en stoette , der er udbetalt , uden at denne betingelse er opfyldt , ikke i overensstemmelse med faellesskabsretten , hvorfor den hermed forbundne udgift principielt ikke kan paalaegges EUGFL ved afslutning af medlemsstaternes regnskaber for det paagaeldende regnskabsaar .

I medfoer af Raadets forordning nr . 729/70 om finansiering af den faelles landbrugspolitik kan Kommissionen kun anerkende beloeb som paahvilende EUGFL , der er udbetalt i henhold til de regler , der er opstillet i de forskellige sektorer for landbrugsprodukter , saaledes at alle andre beloeb paahviler medlemsstaterne . Betingelserne for at anerkende udgifter som paahvilende EUGFL maa fortolkes indskraenkende , idet en gennemfoerelse af den faelles landbrugspolitik , der sikrer , at de erhvervsdrivende i medlemsstaterne behandles lige , er til hinder for , at en medlemsstats nationale myndigheder i kraft af en vid fortolkning af en bestemt retsforskrift begunstiger eller disfavoriserer de erhvervsdrivende i denne stat til skade for erhvervsdrivende i andre medlemsstater .

Dommens præmisser

1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 7 . april 1983 , har Den italienske Republik i medfoer af EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 1 , anlagt sag med paastand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 83/37 af 14 . januar 1983 om afslutning af de af Den italienske Republik forelagte regnskaber over de udgifter for regnskabsaaret 1976 , der er finansieret gennem Den europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget , garantisektionen ( EFT L 38 , s . 30 ).

2 Naevnte beslutning paastaas annulleret i det omfang , Kommissionen har afslaaet at lade EUGFL afholde dels et beloeb paa 8 461 391 059 lire for udgifter til destillering af bordvin , dels et beloeb paa 401 250 000 lire for udgifter til reklamekampagner for at oege forbruget af koed .

Kommissionens afslag paa at lade EUGFL afholde udgifterne til stoette til destillering af bordvin

3 Med forordning nr . 567/76 af 15 . marts 1976 ( EFT L 67 , s . 25 ) vedtog Raadet , at der i anledning af vanskelighederne paa vinmarkedet , hvor lagrene var for store og priserne lavere end interventionsprisen , skulle gennemfoeres destillering af bordvin . De hermed vedtagne foranstaltninger virkede ikke fuldt ud efter hensigten , og Raadet fandt det derfor noedvendigt at vedtage en forordning om endnu en destilleringsfase , nemlig forordning nr . 1281/76 af 1 . juni 1976 ( EFT L 144 , s . 1 ).

4 De to naevnte forordninger blev udstedt i medfoer af artikel 7 i Raadets forordning nr . 816/70 af 28 . april 1970 om supplerende regler for den faelles markedsordning for vin ( EFT 1970 I , s . 212 ), hvorefter der blandt andet paa betingelse af , at ligevaegten paa markedet for ethylalkohol ikke bringes i fare , kan foretages destillering af vin .

5 Den ordning , der hermed blev indfoert , indeholdt regler dels om afslutning af genkaldelige leveringskontrakter mellem producenter og destillerier , dels om fastlaeggelse af en minimumskoebspris , som laa over markedsprisen , for de bordvine , destillerierne koebte hos producenterne . Forskellen mellem den producerede alkohols kostpris og alkoholens salgspris i normal handel skulle udlignes gennem en stoette , der blev udbetalt af interventionsorganerne , og som skulle afholdes af EUGFL , garantisektionen . Stoetten blev fastsat paa et saadant niveau , at det var muligt at afsaette den fremstillede alkohol .

6 Kommissionen afslog at lade EUGFL afholde udgifterne til de foranstaltninger , det kompetente italienske interventionsorgan ( AIMA ) i den forbindelse havde ivaerksat , og anfoerte herved tre grunde , nemlig for det foerste , at Italien havde truffet en afgiftsforanstaltning , der udgjorde en indirekte stoette i tilgift til faellesskabsstoetten , for det andet , at AIMA i strid med artikel 2 , stk . 4 , samt artikel 6 , stk . 3 , i forordning nr . 567/76 havde udbetalt en stor del af stoetten til producenter , der kun havde leveret en del af den af kontrakterne omfattede vin , og for det tredje , at AIMA i strid med artikel 2 , stk . 3 og stk . 5 , i forordning nr . 567/76 havde udbetalt stoetten i én og ikke som bestemt i forordningen i to omgange .

Den principale grund , hvorefter Italien havde truffet en afgiftsforanstaltning , der udgjorde en indirekte stoette ud over faellesskabsstoetten , der kunne aendre virkningerne af faellesskabsforanstaltningen om stoette til destillering

7 Det er ubestridt , at Italien tre dage efter offentliggoerelsen af forordning nr . 567/76 vedtog lovdekret nr . 46 af 18 . marts 1976 om hasteforanstaltninger paa afgiftsomraadet ( senere aendret til lov nr . 243 af 10 . maj 1976 ), hvorved der blandt andet blev indfoert en forhoejet statsafgift paa alkohol fremstillet af melasse . Som foelge af denne afgiftsforanstaltning blev prisforholdet mellem de to typer alkohol det omvendte af , hvad det foer havde vaeret , idet prisen paa alkohol fremstillet af melasse steg fra 143 000 lire pr . hl til 188 000 lire pr . hl og prisen paa alkohol fremstillet af vin fra 147 000 lire pr . hl til 185 000 lire pr . hl .

8 Den italienske regering har i foerste raekke gjort gaeldende , at den besidder enekompetencen til at vedtage den omtvistede afgiftsforanstaltning , der foerst og fremmest har haft til formaal at oege afgiftsprovenuet og i takt med inflationen ajourfoere afgifterne paa alkohol fremstillet af melasse , der ikke er blevet aendret siden 1955 . Den har anfoert , at foranstaltningen omfattede alkohol i almindelighed og ikke havde givet alkohol fremstillet af vin en saerlig gunstig stilling , ligesom den endelig heller ikke havde skaffet de italienske destillerier ugrundede ekstra fortjenester .

9 Kommissionen har derimod gjort gaeldende , at der i virkeligheden har vaeret tale om en »afgiftsmanoevre« fra den italienske regerings side , idet prisforholdet mellem de forskellige typer alkohol pludselig blev aendret til fordel for alkohol fremstillet af vin , hvilket havde haft til formaal og til foelge at foroege »den mulige fortjenstmargen« , vindestillerierne kunne opnaa , saaledes at disse blev i stand til helt eller delvis at lade denne ekstra fortjenstmargen tilgaa vinavlerne . De italienske destillerier , der destillerer vin , har i kraft af denne national foranstaltning faaet mulighed for at betale vinproducenterne en pris , der ligger over mindsteprisen , og for at faa en stoerre markedsandel paa bekostning af de erhvervsdrivende , der fremstiller alkohol af melasse , samt hoejere fortjenstmargener end dem , der kan opnaas paa et frit marked med faellesskabsstoetten som eneste korrektiv . Producenterne har i alt fald opnaaet en hoejere samlet fortjeneste , idet de har leveret stoerre maengder vin til destillering .

10 Det er Kommissionens opfattelse , at der har vaeret tale om en ensidig foranstaltning paa et omraade , der er omfattet af en faelles markedsordning , som en foranstaltning , som supplerer faellesskabsforanstaltningen og kan paavirke prisdannelsen og bringe ligebehandlingen af de erhvervsdrivende i fare og aendre konkurrencevilkaarene . Ifoelge Kommissionen har alene Faellesskabet vaeret kompetent til at sikre eller aendre ligevaegten paa markedet for ethylalkohol gennem ivaerksaettelsen af faellesskabsforanstaltninger for destillering af bordvin .

11 Det maa fastslaas , at medlemsstaterne paa faellesskabsrettens nuvaerende stade , hvor harmoniseringen paa det omhandlede omraade kun er ufuldstaendig , stadig har meget vidtgaaende befoejelser paa afgiftsomraadet , navnlig naar det gaelder indfoerelsen af indirekte skatter paa foedevarer . Ved udoevelsen af disse befoejelser skal medlemsstaterne imidlertid foelge de relevante traktatbestemmelser . Paa landbrugsomraadet maa denne medlemsstaternes enekompetence navnlig udoeves i overensstemmelse med grundreglen om , at medlemsstaterne skal undlade at traeffe foranstaltninger , der kan forstyrre de faelles markedsordningers funktion .

12 Som Domstolen har fastslaaet i dom af 29 . november 1978 ( Pigs Marketing Board , 83/78 , Sml . s . 2347 ) og i dom af 26 . juni 1979 ( Pigs and Bacon Commission , 177/78 , Sml . s . 2161 ) er medlemsstaterne saaledes , naar Faellesskabet i medfoer af traktatens artikel 40 har indfoert en faelles markedsordning inden for en bestemt sektor , forpligtet til ikke at goere undtagelser fra denne ordning eller i oevrigt tilsidesaette den . Domstolen har desuden i dom af 10 . marts 1981 ( Irish Creamery Milk , 36 og 71/80 , Sml . s . 735 ) udtalt , at de paagaeldende markedsordningsmekanismer hovedsagelig har til formaal at skabe et prisniveau i produktions- og engrosleddet , der tilgodeser baade den paagaeldende sektors faellesskabsproducenters og forbrugernes interesser , og som sikrer forsyningerne uden at tilskynde til overproduktion , samt at disse maal kan bringes i fare ved ensidigt trufne nationale foranstaltninger , som _ selv om dette maatte vaere utilsigtet _ har en vaesentlig indflydelse paa det nationale markeds prisniveau .

13 I det foreliggende tilfaelde maa det imidlertid bemaerkes , at den omtvistede afgiftsforanstaltning er et led i en samlet afgiftsordning , der skal skaffe staten stoerre indtaegter , samt at det er ubestridt , at foranstaltningen har vaeret en ajourfoering af afgiften paa alkohol fremstillet af melasse , der til trods for pengeforringelsen ikke er blevet aendret i 21 aar . Endvidere er afgiften ikke paalagt alkohol fra destillering af vin , der er omfattet af markedsordningen for vin , der alene har interesse i det foreliggende tilfaelde , men alkohol fremstillet af melasse .

14 En anerkendelse af , at forhoejelsen af den omhandlede afgift har gjort det muligt at foroege de vinmaengder , der blev leveret til destillering , forudsaetter herefter , at det godtgoeres , dels at destillerierne har vaeret i stand til at foroege »deres mulige fortjenstmargener« ved en forhoejelse af deres salgspris , der bragte denne op paa samme niveau som prisen paa alkohol fremstillet af melasse , dels , at de faktisk har ladet i alt fald en del af denne ekstra fortjeneste tilgaa vinproducenterne med en forhoejelse i samme omfang af koebsprisen for vin til destillering .

15 Hverken i sagens akter eller i det under retsforhandlingerne fremfoerte finder man talmaessige oplysninger , der beviser , at dette virkeligt er tilfaeldet . Det er navnlig ikke godtgjort , at destillerierne virkelig har tilbudt vinproducenterne mere fordelagtige priser , der kunne rumme en tilskyndelse til levering til destillering af stoerre vinpartier .

16 En undersoegelse af , om den omtvistede afgiftsforanstaltning har haft et andet formaal end en foroegelse af afgiftsprovenuet er herefter ufornoeden og det maa fastslaas , at det ikke fremgaar af de fremlagte dokumenter , at foranstaltningen har haft indflydelse paa prisniveauet paa markedet for alkohol fremstillet af vin og har vaeret af en saadan art , at den har bragt formaalene med og gennemfoerelsen af den faelles markedsordning for vin i fare . Kommissionens principale grund for afslaget paa at lade EUGFL afholde de af AIMA afholdte udgifter til destillering af bordvin , kan derfor ikke anerkendes .

Den subsidiaere grund , hvorefter AIMA i strid med forordning nr . 567/76 skulle have udbetalt en stor del af stoetten til producenter for destilleringskontrakter , der ikke er blevet fuldstaendig opfyldt

17 I medfoer af bestemmelserne i artiklerne 2 og 6 i forordning nr . 567/76 skulle interventionsorganet udbetale stoetten til producenterne i to omgange , idet der foerst , inden 15 dage efter godkendelsen af kontrakten , skulle ydes et acontobeloeb , hvorefter det resterende stoettebeloeb skulle udbetales , naar »det [var] godtgjort , at hele den af kontrakten omfattede vinmaengde , med forbehold af artikel 4 , [var] destilleret« , jfr . artikel 6 , stk . 3 .

18 Efter Kommissionens opfattelse maa det kritiseres , at Den italienske Republik og dens interventionsorgan har udbetalt stoetten uden at vaere i besiddelse af noget bevis for , at hele den vinmaengde , der er anfoert i kontrakten , er blevet destilleret .

19 Den italienske regering har principalt gjort gaeldende , at kontrakter om levering af bordvin til destillering ifoelge artikel 1 i forordning nr . 567/76 er genkaldelige , samt at faellesskabslovgiver ikke har haft til hensigt at begraense de kontraherende parters frihed , men blot har villet praecisere reglerne for udbetaling af den endelige stoette med en angivelse af , at denne kun kunne ske , naar det var godtgjort , at hele den maengde vin , der skulle leveres i henhold til kontrakten , virkelig var blevet destilleret . Naar henses til , at stoetten har haft til formaal at tilvejebringe ligevaegt paa markedet , er Kommissionens opfattelse udtryk for en misfortolkning af forordningsbestemmelserne , der foerer til en forskelsbehandling af de producenter , der delvis har opfyldt destilleringskontrakterne , og de producenter , der overhovedet ikke har opfyldt dem .

20 Den italienske regering har subsidiaert gjort gaeldende , at EUGFL maa afholde udgifterne til de kontrakter , der fuldt ud er blevet opfyldt .

21 Ifoelge Domstolens praksis , jfr . dom af 7 . februar 1979 ( Frankrig mod Kommissionen , 15 og 16/76 , Sml . s . 321 ), er i de tilfaelde , hvor faellesskabsreglerne for markederne for landbrugsprodukter kun tillader udbetaling af stoette paa betingelse af , at visse formkrav til beviset er overholdt paa udbetalingstidspunktet , en stoette , der er udbetalt , uden at denne betingelse er opfyldt , ikke i overensstemmelse med faellesskabsretten , hvorfor den hermed forbundne udgift principielt ikke kan paalaegges EUGFL ved afslutning af medlemsstaternes regnskaber for det paagaeldende regnskabsaar .

22 Kommissionen har med foeje gjort gaeldende , at den italienske regerings fortolkning er i strid med ordlyden i naevnte artikel 6 , stk . 3 , hvorefter det er en betingelse for udbetaling af stoetten , at hele den af kontrakten omfattede vinmaengde er destilleret .

23 Selv om kontrakter om levering af bordvin til destillering i artikel 1 i forordning nr . 567/76 betegnes som genkaldelige , gaelder der imidlertid forskellige formelle og materielle regler for denne genkaldelighed , jfr . artiklerne 1 og 4 i forordning nr . 567/76 , samt artikel 4 i Kommissionens forordning nr . 588/76 af 15 . marts 1976 om gennemfoerelsesbestemmelser for destillation af bordvine ( EFT L 69 , s . 48 ). Efter disse bestemmelser kan en destilleringskontrakt saaledes kun annulleres , dersom markedssituationen tillader producenterne at udnytte vinen paa en bedre maade . Bestemmelserne har saaledes hverken til formaal eller til foelge at fravige kravet ifoelge artikel 6 , stk . 1 , i forordning nr . 567/76 , om at stoetten foerst udbetales fuldt ud , naar det er fastslaaet , at kontrakten er fuldt ud opfyldt . Den italienske regerings argumentation paa dette punkt maa derfor forkastes .

24 Omvendt skal , som anfoert af den italienske regering , EUGFL afholde udgifterne til de kontrakter , med hensyn til hvilke interventionsorganet har kunnet konstatere , at de er fuldt ud opfyldt , jfr . kravet i artikel 6 , stk . 3 , i forordning nr . 567/76 , og dette har Kommissionen ogsaa anerkendt . Kommissionen har i oevrigt oplyst , at den er villig til sammen med modparten at revidere regnskaberne for de forskellige destilleringsforanstaltninger , naar der er afsagt dom i denne sag .

25 Domstolen skal herefter fastslaa , at EUGFL kun skal daekke de udgifter , der er blevet afholdt forskriftsmaessigt i henhold til artikel 6 , stk . 3 , i forordning nr . 567/76 . Parterne skal derfor sammen revidere regnskaberne med henblik paa at fastlaegge de beloeb , der faktisk skal daekkes af EUGFL .

Den subsidiaere grund , hvorefter AIMA i strid med artikel 2 , stk . 3 og stk . 5 , i forordning nr . 567/76 skulle have udbetalt hele stoetten paa én gang i stedet for i to rater

26 Som anfoert i det foregaaende , skulle interventionsorganet i medfoer af bestemmelserne i artikel 2 , stk . 3 og stk . 5 , og artikel 6 , stk . 3 , i forordning nr . 567/76 udbetale stoetten til producenterne i to omgange , foerst inden 15 dage efter godkendelsen af kontrakten med et acontobeloeb og senere , naar det var godtgjort , at destilleringen af hele den vinmaengde , der var anfoert i kontrakten , var foretaget , med restbeloebet . Som det fremgaar af syvende betragtning til forordning nr . 567/76 , var disse regler begrundet med , at det var noedvendigt at fastlaegge betalingsordninger isaer for at goere det muligt straks at udbetale en del af koebsprisen , saaledes at producenter , der oenskede at lade vin destillere , lettere kunne traeffe beslutning .

27 Indledningsvis bemaerkes , at denne subsidiaere begrundelse for Kommissionens afslag paa at lade EUGFL afholde udgifterne til destilleringskontrakter kun kan vedroere de af forordning nr . 567/76 omhandlede kontrakter , idet det i artikel 2 i Raadets foernaevnte forordning nr . 1281/76 bestemmes , at den minimale opkoebspris i den anden destilleringsfase af interventionsorganet kan udbetales paa én gang , naar destilleringen af hele den vinmaengde , der er anfoert i kontrakten , er foretaget .

28 Den italienske regering har erkendt , at det italienske interventionsorgan i en raekke tilfaelde har udbetalt hele stoetten paa én gang og ikke som kraevet i artikel 2 i forordning nr . 567/76 i to omgange . Den har tilfoejet , at der kun har vaeret tale om et begraenset antal tilfaelde , og kun hvor denne fremgangsmaade har vaeret hensigtsmaessig , dvs . naar det ikke har vaeret muligt at udbetale acontobeloebet fristmaessigt , og naar betingelserne for at udbetale hele stoettebeloebet paa én gang har vaeret opfyldt . Det er derfor den italienske regerings opfattelse , at de omhandlede formkrav om udbetaling af stoetten i to omgange , paa baggrund af formaalet med stoetten , har ringe betydning , og at EUGFL i oevrigt under alle omstaendigheder skal afholde den del af udgifterne til stoetten , som ikke er omfattet af Kommissionens argumentation .

29 Kommissionen har gjort gaeldende , at udbetaling af stoetten i én omgang faktisk er sket generelt , og at undladelsen af at udbetale acontoforskud til producenterne i hoej grad har stillet sig hindrende i vejen for en planmaessig gennemfoerelse af destilleringsforanstaltningen , idet det navnlig , og ikke mindst i forbindelse med forsinkelserne med udbetalingen af stoetten , har kunnet holde producenterne tilbage .

30 Kommissionen har imidlertid i retsmoedet anerkendt , at det ikke med denne subsidiaere begrundelse har kunnet afvises at lade EUGFL afholde hele den stoette til destillering , der blev ydet i medfoer af forordning nr . 567/76 , men kun udgifterne til stoette vedroerende kontrakter , for hvilke stoetten var blevet udbetalt paa én gang .

31 Domstolen har i dom af 7 . februar 1979 ( Nederlandene mod Kommissionen , 11/76 , Sml . s . 245 ) fastslaaet , at Kommissionen ifoelge artikel 8 i Raadets forordning nr . 729/70 af 21 . april 1970 om finansiering af den faelles landbrugspolitik ( EFT 1970 I , s . 196 ) kun kan anerkende beloeb som paahvilende EUGFL , der er udbetalt i henhold til de regler , der er opstillet i de forskellige sektorer for landbrugsprodukter , hvorfor alle andre udbetalte beloeb paahviler medlemsstaterne . Domstolen tilfoejede herved , at betingelserne for at anerkende udgifter som paahvilende EUGFL maa fortolkes indskraenkende , idet en gennemfoerelse af den faelles landbrugspolitik , der sikrer , at de erhvervsdrivende i medlemsstaterne behandles lige , er til hinder for , at en medlemsstats nationale myndigheder i kraft af en vid fortolkning af en bestemt retsforskrift begunstiger eller disfavoriserer de erhvervsdrivende i denne stat til skade for erhvervsdrivende i andre medlemsstater .

32 Ifoelge artikel 2 i forordning nr . 567/76 skulle medlemsstaterne imidlertid udbetale stoetten dels med et acontobeloeb straks for at foere producenter , der oenskede at lade vin destillere , til hurtigere at traeffe beslutning herom , dels med restbeloebet , naar det var fastslaaet , at destilleringen af hele den vinmaengde , der var anfoert i kontrakten , var foretaget , men ikke med ét samlet beloeb .

33 Kommissionen har derfor med rette gjort gaeldende , at det stoettebeloeb , der vedroerer kontrakter , for hvilke stoetten er udbetalt med ét samlet beloeb og ikke i to omgange som bestemt i forordning nr . 567/76 , ikke skal afholdes af EUGFL , men derimod af vedkommende medlemsstat . Den italienske regering kan derimod kraeve , at den stoette vedroerende destilleringskontrakter , der er udbetalt i overensstemmelse med forordningerne nr . 567/76 og nr . 1281/76 , skal afholdes af EUGFL . Parterne skal derfor sammen revidere regnskaberne med henblik paa paa dette grundlag at fastlaegge de beloeb , der skal afholdes af EUGFL .

Afslaget paa at lade EUGFL afholde udgifter til en oplysende reklamekampagne med henblik paa at oege forbruget af koed

34 I medfoer af artikel 1 i Raadets forordning nr . 1857/74 af 16 . juli 1974 ( EFT L 195 , s . 17 ) og artikel 1 i Raadets forordning nr . 2930/74 af 18 . november 1974 ( EFT L 311 , s . 6 ) fik medlemsstaterne tilladelse til inden den 20 . juli 1975 at foranstalte reklamekampagner for koed med henblik paa at faa koedforbruget sat i vejret . EUGFL , garantisektionen , skulle afholde maksimalt 50% af de med kampagnerne forbundne omkostninger .

35 Det er ubestridt , at Den italienske Republik har gennemfoert reklamekampagner i tiden efter den 20 . juli 1975 . Og det er paa grund af denne forsinkelse , at Kommissionen har afslaaet at lade de tilsvarende udgifter afholde af EUGFL .

36 Den italienske regering har gjort gaeldende , at den har fejlfortolket udtrykket »foranstaltninger« , idet den har ment , at der ikke var tale om at »organisere« , men derimod om at »traeffe alle noedvendige skridt til forberedelserne med henblik paa at foranstalte kampagner« . Den har herved anfoert , at alle forberedende skridt var truffet foer den 30 . juli 1975 .

37 Kommissionen er med god grund naaet til det resultat , at det efter faellesskabsbestemmelsernes ordlyd , ordningens indre sammenhaeng og foranstaltningens konjunkturbestemte beskaffenhed , ikke var muligt at fejlfortolke bestemmelserne , og at de omhandlede reklamekampagner virkelig skulle vaere afsluttet senest den 20 . juli 1975 . I artikel 1 i forordning nr . 2930/74 bestemmes , at medlemsstaterne kan foranstalte oplysende reklamekampagner i tidsrummet indtil den 20 . juli 1975 , mens det i anden betragtning til samme forordning hedder , at kampagnerne slutter paa samme dato som kampagnen for oksekoed , saaledes at det utvivlsomt kan fastslaas , at det var reklamekampagnerne og ikke forberedelserne til reklamekampagnerne , der skulle vaere afsluttet den 20 . juli 1975 .

38 Det er herefter udelukket at lade EUGFL afholde de med de omhandlede reklamekampagner forbundne udgifter , og sagsoegte maa derfor for saa vidt frifindes .

39 Af det anfoerte foelger , at Kommissionens beslutning 83/37 af 14 . januar 1983 maa annulleres i det omfang , Kommissionen deri afslaar at lade EUGFL afholde udgifterne til den stoette til destillering af bordvin , der er blevet ydet de italienske producenter paa grundlag af destilleringskontrakter , der er fuldstaendig gennemfoert , og hvor stoetten er blevet udbetalt i overensstemmelse med artikel 2 i forordning nr . 567/76 samt artikel 2 i forordning nr . 1281/76 . Sagsoegte vil i oevrigt vaere at frifinde .

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

40 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Domstolen kan dog i medfoer af samme artikels stk . 3 , foerste afsnit , ophaeve sagsomkostningerne helt eller delvis , hvis hver af parterne henholdsvis taber eller vinder paa ét eller flere punkter .

41 I denne sag har ingen af parterne fuldt ud faaet medhold i deres paastande , hvorfor sagens omkostninger ophaeves .

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

1 ) Kommissionens beslutning 83/37 af 14 . januar 1983 annulleres i det omfang , Kommissionen deri afslaar at lade EUGFL afholde udgifterne til den stoette til destillering af bordvin , der er blevet ydet de italienske producenter paa grundlag af destilleringskontrakter , der er fuldstaendig gennemfoert , og hvor stoetten er blevet udbetalt i overensstemmelse med artikel 2 i forordning nr . 567/76 samt artikel 2 i forordning nr . 1281/76 .

2 ) I oevrigt frifindes sagsoegte .

3 ) Hver part baerer sine omkostninger .

Full & Egal Universal Law Academy