Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Medlemsstater _ forpligtelser _ gennemfoerelse af direktiver _ manglende gennemfoerelse _ begrundelse _ utilladelighed
( EOEF-traktaten , art . 169 )
Sammendrag
Medlemsstaterne er forpligtet til fuldt ud at opfylde de forpligtelser , der foelger af faellesskabsdirektiver , og de kan ikke paaberaabe sig bestemmelser , praksis eller forhold i deres nationale retsorden som begrundelse for ikke at opfylde saadanne forpligtelser .
Dommens præmisser
1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 27 . september 1983 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler det i henhold til EOEF-traktaten , idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de bestemmelser , der er noedvendige for fuldt ud at efterkomme Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser ( EFT L 48 , s . 29 ).
2 Direktivet , som er udstedt i henhold til EOEF-traktatens artikel 100 , har _ som det fremgaar af dets betragtninger _ til formaal at »oege beskyttelsen af arbejdstagere i tilfaelde af kollektive afskedigelser , under hensyn til noedvendigheden af en afbalanceret oekonomisk og social udvikling i Faellesskabet« , og at fremskynde »tilnaermelsen paa et stadigt stigende niveau i henhold til artikel 117 i traktaten« .
3 I direktivets artikel 1 fastlaegges dets anvendelsesomraade saaledes :
»1 ) I dette direktiv :
a ) forstaas ved kollektive afskedigelser , saadanne afskedigelser , som foretages af en arbejdsgiver af en eller flere grunde , som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv , naar antallet af afskedigelser efter medlemsstaternes valg udgoer :
_ enten inden for et tidsrum af 30 dage :
1 ) mindst 10 i virksomheder , som normalt beskaeftiger over 20 og faerre end 100 arbejdstagere ;
2)mindst 10% af antallet af arbejdstagere i virksomheder , som normalt beskaeftiger mindst 100 og hoejst 300 arbejdstagere ;
3)mindst 30 i virksomheder , som normalt beskaeftiger mindst 300 arbejdstagere ;
_ eller inden for et tidsrum af 90 dage mindst 20 , uanset hvilket antal arbejdstagere virksomheden normalt beskaeftiger ;
...
2 ) Dette direktiv finder ikke anvendelse paa :
a ) kollektive afskedigelser foretaget inden for rammerne af arbejdskontrakter , der er indgaaet for et bestemt tidsrum eller med henblik paa en bestemt arbejdsopgave , medmindre disse afskedigelser foretages , foer disse kontrakter er udloebet eller opfyldt ;
b ) arbejdstagere i den offentlige administration eller i virksomheder under offentlig ret ( eller i de medlemsstater , hvor dette begreb ikke kendes , i tilsvarende enheder );
c ) besaetninger paa soegaaende skibe ;
d ) arbejdstagere , som beroeres af standsning af en virksomheds aktiviteter , som foelge af en retsafgoerelse.«
4 Direktivet bestemmer i det vaesentlige , at »naar arbejdsgiveren paataenker at foretage kollektive afskedigelser , er han forpligtet til at indlede forhandlinger med arbejdstagernes repraesentanter med henblik paa at naa frem til en aftale« ( artikel 2 , stk . 1 ). Desuden er »arbejdsgiveren ... forpligtet til skriftligt at meddele den kompetente offentlige myndighed enhver plan om kollektive afskedigelser« ( artikel 3 , stk . 1 ). De saaledes meddelte afskedigelser »faar virkning tidligst 30 dage efter ... meddelelsen ... « ( artikel 4 , stk . 1 ).
5 I henhold til direktivets artikel 6 , stk . 1 , havde medlemsstaterne pligt til at saette de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser , der er noedvendige for at efterkomme direktivet , i kraft inden to aar efter dettes meddelelse . Direktivet blev meddelt kongeriget Belgien den 19 . februar 1975 , og fristen udloeb saaledes den 19 . februar 1977 .
6 Kongeriget Belgien har gennemfoert direktiv 75/129 i national ret , dels ved den kollektive arbejdsoverenskomst nr . 24 , som blev indgaaet den 20 . oktober 1975 i Conseil national du travail , og som indeholder regler om proceduren vedroerende underretning af og forhandling med arbejdstagernes repraesentanter i tilfaelde af kollektive afskedigelser , og som fik lovskraft ved bekendtgoerelse ( arrêté royal ) af 21 . januar 1976 ( Moniteur belge af 17 . februar 1976 , s . 1716 ), dels ved bekendtgoerelse af 24 . maj 1976 om kollektive afskedigelser ( Moniteur belge af 17 . september 1976 , s . 11663 ), som vedroerer meddelelsen om de planlagte kollektive afskedigelser til Office national de l ' emploi .
7 De naevnte retsakter blev aendret ved den kollektive overenskomst nr . 24 a af 6 . december 1983 , som fik lovskraft ved bekendtgoerelse af 7 . februar 1984 ( Moniteur belge af 22 . februar 1984 , s . 2395 ), og ved bekendtgoerelse af 26 . marts 1984 ( Moniteur belge af 18 . april 1984 , s . 5036 ).
8 I den kollektive overenskomst nr . 24 som aendret ved den kollektive overenskomst nr . 24 a er overenskomstens anvendelsesomraade defineret saaledes :
»Artikel 2 . I denne kollektive overenskomst forstaas ved kollektive afskedigelser saadanne afskedigelser , som foretages af en eller flere grunde , som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv , og som inden for et tidsrum af tres dage omfatter foelgende antal arbejdstagere :
_ mindst 10 i virksomheder , som i kalenderaaret forud for afskedigelserne har beskaeftiget over 20 og faerre end 100 arbejdstagere ;
_ mindst 10% af antallet af arbejdstagere i virksomheder , som i kalenderaaret forud for afskedigelserne i gennemsnit har beskaeftiget mindst 100 og hoejst 300 arbejdstagere ;
_ mindst 30 i virksomheder , som i kalenderaaret forud for afskedigelserne i gennemsnit har beskaeftiget mindst 300 arbejdstagere.«
»Artikel 3 . Denne overenskomst finder anvendelse paa virksomheder , som i kalenderaaret forud for de kollektive afskedigelser i gennemsnit har beskaeftiget mere end 20 arbejdstagere .
... «
»Artikel 5 . Denne kollektive overenskomst finder ikke anvendelse paa foelgende grupper af virksomheders arbejdstagere :
1 ) virksomheder , der beskaeftiger arbejdstagere inden for rammerne af arbejdskontrakter , der er indgaaet for et bestemt tidsrum eller med henblik paa en bestemt arbejdsopgave , medmindre de kollektive afskedigelser foretages , foer de paagaeldende kontrakter er udloebet eller arbejdsopgaven udfoert ;
2 ) virksomheder , som beskaeftiger havnearbejdere , skibsreparatoerer , fiskere eller matroser i handelsflaaden ;
3 ) virksomheder inden for byggeindustrien , for saa vidt angaar deres arbejdere . «
9 Tilsvarende bestemmelser fastlaegger anvendelsesomraadet for bekendtgoerelsen af 24 . maj 1976 som aendret ved bekendtgoerelse af 26 . marts 1984 :
»Artikel 1 . I denne bekendtgoerelse forstaas ved :
...
3 ) kollektive afskedigelser saadanne afskedigelser , som foretages af en eller flere grunde , som ikke kan tilregnes arbejdstageren selv , og som inden for et tidsrum af tres dage omfatter foelgende antal arbejdstagere :
_ mindst 10 i virksomheder , som beskaeftiger over 20 og faerre end 100 arbejdstagere ;
_ mindst 10% af antallet af arbejdstagere i virksomheder , som i gennemsnit beskaeftiger mindst 100 og hoejest 300 arbejdstagere ;
_ mindst 30 i virksomheder , som i gennemsnit beskaeftiger mindst 300 arbejdstagere.«
»Artikel 2 . Denne bekendtgoerelse finder anvendelse paa virksomheder , som beskaeftiger mere end 20 arbejdstagere.«
»Artikel 3 . Denne bekendtgoerelse finder ikke anvendelse paa foelgende grupper af virksomheders arbejdstagere :
1 ) virksomheder , der beskaeftiger arbejdstagere inden for rammerne af arbejdskontrakter , der er indgaaet for et bestemt tidsrum eller med henblik paa en klart afgraenset arbejdsopgave , medmindre de kollektive afskedigelser foretages , foer kontrakterne er udloebet eller arbejdsopgaven udfoert ;
2 ) virksomheder , der beskaeftiger havnearbejdere , skibsreparatoerer , fiskere eller matroser i handelsflaaden ;
3 ) virksomheder inden for byggeindustrien , for saa vidt angaar deres arbejdere . «
10 Kommissionen fandt , at belgisk ret ikke opfyldte alle kravene i direktiv 75/129 , og efter en brevveksling med den belgiske regering fremsatte Kommissionen den 5 . juli 1982 en begrundet udtalelse i henhold til traktatens artikel 169 , stk . 1 . Ved skrivelse af 13 . oktober 1982 meddelte den belgiske regering Kommissionen , at »arbejdsministeren var af den opfattelse , at et lovgivningsinitiativ var noedvendigt paa omraadet , og at et forslag til lov om kollektive afskedigelser var under forberedelse« .
11 Da Kommissionen ikke derefter modtog yderligere oplysninger , har den anlagt denne traktatbrudssag , hvor den i det vaesentlige har nedlagt paastand om , at ovennaevnte belgiske ordning , som var vedtaget til gennemfoerelse af direktiv 75/129 , har et snaevrere anvendelsesomraade end direktivet .
12 Som ovenfor naevnt blev de omtvistede bestemmelser aendret under sagens behandling ved Domstolen , og Kommissionen har derfor begraenset soegsmaalet til to klagepunkter , dels at belgisk ret ikke som foreskrevet i direktivet sikrer arbejdstagerne beskyttelse i tilfaelde af kollektive afskedigelser som foelge af en virksomhedslukning , der ikke foelger af en retsafgoerelse , dels at bestemte grupper af arbejdstagere , nemlig skibsreparatoerer , havnearbejdere og arbejdere inden for byggeindustrien , ikke er omfattet af direktivet .
Kollektive afskedigelser som foelge af lukning af virksomheder
13 Kommissionen har foerst anfoert , at der i belgisk ret traditionelt sondres mellem begreberne »lukning af en virksomhed« og »kollektive afskedigelser« . Sondringen bevirker , at afskedigelser i tilfaelde af lukning af virksomheder , uanset om de er en foelge af en retsafgoerelse , ikke er omfattet af bestemmelserne til gennemfoerelse af direktiv 75/129 , men af de saerlige bestemmelser i lov af 28 . juni 1966 om godtgoerelse til arbejdstagere , der afskediges i tilfaelde af lukning af virksomheder ( Moniteur belge af 2 . juli 1966 , s . 6879 ), og af bekendtgoerelse af 20 . september 1967 til gennemfoerelse af loven ( Moniteur belge af 5 . oktober 1967 , s . 10463 ).
14 Kommissionen har understreget , at de naevnte bestemmelser , om fornoedent sammenholdt med bestemmelserne i den kollektive arbejdsoverenskomst nr . 9 af 9 . marts 1972 , i tilfaelde af lukning af virksomheder ganske vist paalaegger arbejdsgiveren at give arbejdstagernes repraesentanter og de offentlige myndigheder visse oplysninger , men den paagaeldende forpligtelse svarer for saa vidt ikke til alle direktivets krav , navnlig ikke hvad angaar de oplysninger , der skal gives , og de frister , der skal overholdes i henhold til direktivets artikler 3 og 4 .
15 Den belgiske regering har anfoert , at sondringen i Belgien mellem begreberne lukning af virksomheder og kollektive afskedigelser er historisk betinget . Forholdene for arbejdstagere , der afskediges som foelge af lukning af virksomheder , har i Belgien vaeret lovreguleret siden 1960 , mens spoergsmaalet om kollektive afskedigelser foerst blev reguleret i den kollektive arbejdsoverenskomst nr . 10 af 8 . maj 1973 , der havde til formaal at lempe foelgerne af kollektive afskedigelser paa den maade , at arbejdsgiveren skal udbetale en saerlig godtgoerelse .
16 Den belgiske regering har anfoert , at langt den stoerste del af lukninger af virksomheder , som kan foere til kollektive afskedigelser , er en foelge af retsafgoerelser , jfr . undtagelsen i direktivets artikel 1 , stk . 2 , litra d ), og at de derfor falder uden for direktivets anvendelsesomraade . Regeringen har desuden bemaerket , at belgisk ret ikke er til hinder for en fortolkning , hvorefter de bestemmelser , der er vedtaget til gennemfoerelse af direktivet , ligeledes omfatter kollektive afskedigelser som foelge af lukning af virksomheder . Regeringen har dog indroemmet , at spoergsmaalet endnu ikke har vaeret indbragt for belgiske domstole .
17 Selv om sagsoegte maatte have ret i , at kun en relativt ringe del af lukningerne af virksomheder i Belgien ikke er en foelge af en retsafgoerelse som naevnt i artikel 1 , stk . 2 , litra d ), i direktiv 75/129 , staar det dog fast , at en saadan omstaendighed ikke fritager kongeriget Belgien for dets forpligtelse til at sikre den i direktivet fastsatte beskyttelse i tilfaelde af kollektive afskedigelser som foelge af saadanne lukninger af virksomheder .
18 Loven af 28 . juni 1966 om godtgoerelse til arbejdstagere , der afskediges i tilfaelde af lukning af virksomheder , og bekendtgoerelsen af 20 . september 1967 til gennemfoerelse af naevnte lov opfylder ikke naevnte forpligtelse fuldt ud . I modsaetning til de i direktivets artikler 3 og 4 angivne krav er arbejdsgiveren efter de belgiske bestemmelser ikke forpligtet til at fremkomme med oplysninger om grundene til de kollektive afskedigelser , om antallet af arbejdstagere , der afskediges , og om det tidsrum , inden for hvilket afskedigelserne paataenkes foretaget , ligesom de belgiske bestemmelser ikke garanterer , at de paataenkte kollektive afskedigelser ikke faar virkning inden udloebet af fristen paa 30 dage regnet fra meddelelsen til den kompetente offentlige myndighed om planlagte afskedigelser .
19 Som den belgiske regering har anerkendt , er det ikke udelukket at fortolke belgisk ret saaledes , at det i tilfaelde af kollektive afskedigelser som foelge af lukning af en virksomhed kun er den saerlige lovgivning fra 1966 og 1967 , der finder anvendelse , med udelukkelse af de senere , men almindelige bestemmelser , der blev vedtaget til gennemfoerelse af direktivet . Heraf foelger , at arbejdstagerne efter belgisk ret ikke er garanteret den i direktivet fastsatte beskyttelse med tilstraekkelig retssikkerhed .
20 Kommissionen maa derfor gives medhold paa dette punkt .
Den gaeldende ordning for bestemte grupper af arbejdstagere
21 Kommissionen har dernaest gjort gaeldende , at kongeriget Belgiens beslutning om at udelukke skibsreparatoerer , havnearbejdere og arbejdere inden for byggeindustrien fra direktivets anvendelsesomraade er i strid med artikel 1 i direktiv 75/129 , som definerer dets anvendelsesomraade . I henhold til naevnte artikels stk . 2 er det kun kollektive afskedigelser , der rammer bestemte grupper af arbejdstagere , som er udtoemmende opregnet , der ikke omfattes af direktivet , og de grupper , der er udelukket efter belgisk ret , er ikke naevnt i direktivet .
22 Kommissionen har indroemmet , at arbejdstagere inden for de omtvistede grupper i medfoer af direktivets artikel 1 , stk . 2 , litra a ), kan vaere udelukket fra dets anvendelsesomraade , hvis de ansaettes fra dag til dag , eller deres arbejdskontrakt indgaas for bestemt tid eller med henblik paa en klart afgraenset arbejdsopgave , dog under forudsaetning af , at de omfattes af direktivet , hvis der foretages kollektive afskedigelser , foer kontrakterne er udloebet eller arbejdsopgaverne opfyldt . Arbejdstagere inden for de naevnte kategorier , som ansaettes for ubestemt tid , og som rammes af kollektive afskedigelser under deres udfoerelse af arbejdsopgaven , er derfor med urette ikke omfattet af de belgiske bestemmelser . Kommissionen har tilfoejet , at den »faste stab« af arbejdere inden for byggeindustrien pr . definition ansaettes for ubestemt tid , og derfor allerede af den grund maa antages at falde ind under direktivets anvendelsesomraade .
23 Med hensyn til skibsreparatoerer og havnearbejdere har den belgiske regering anfoert , at de saedvanligvis ansaettes med henblik paa en bestemt arbejdsopgave eller en klart afgraenset opgave i den i artikel 1 , stk . 2 , litra a ), i direktiv 75/129 forudsatte betydning . Intet er imidlertid til hinder for , at der indgaas tidsubegraensede arbejdskontrakter med dem . Af to grunde er det berettiget at udelukke dem fra direktivets anvendelsesomraade : dels er de omfattet af specielle arbejdsvilkaar i henhold til en saerlig ordning , hvorefter deres eksistensgrundlag er sikret , dels kan begrebet kollektive afskedigelser ikke i praksis finde anvendelse paa dem , naar henses til det beskedne antal af de naevnte arbejdstagere , der er ansat i henhold til tidsubegraensede arbejdskontrakter . For saa vidt angaar arbejderne inden for byggeindustrien , har den belgiske regering anfoert , at det er berettiget at udelukke dem , baade paa grund af deres naturlige mobilitet og paa grund af , at de er omfattet af en saerlig ordning om social beskyttelse , som er karakteristisk derved , at der udbetales forskellige godtgoerelser for ulemperne i forbindelse med midlertidige arbejdsloeshedsperioder .
24 Det bemaerkes , at selv om det antages , at stoerstedelen af arbejdstagerne inden for de omtvistede grupper ansaettes for en bestemt periode , saaledes som den belgiske regering har anfoert , er der alligevel en kerne af arbejdstagere tilbage , hvis arbejdskontrakter er indgaaet for ubestemt tid , og som direktivets bestemmelser derfor skal finde anvendelse paa . Desuden kan undtagelsesbestemmelsen i artikel 1 , stk . 2 , litra a ), i direktiv 75/129 , for arbejdstagere , der ansaettes for et bestemt tidsrum eller med henblik paa en bestemt arbejdsopgave , ikke paaberaabes , »hvis disse afskedigelser foretages , foer disse kontrakter er udloebet eller opfyldt« . Den belgiske regering har ikke bestridt , at belgisk ret paa det punkt ikke indeholder en bestemmelse svarende til direktivets .
25 Ifoelge Domstolens faste praksis er medlemsstaterne forpligtet til fuldt ud at opfylde de forpligtelser , der foelger af faellesskabsdirektiver , og de kan ikke paaberaabe sig bestemmelser , praksis eller forhold i deres nationale retsorden som begrundelse for ikke at opfylde saadanne forpligtelser . Kongeriget Belgien kan herefter ikke til sit forsvar paaberaabe sig , at de omtvistede tilfaelde i praksis kun har mindre betydning . Dets undladelse af at efterkomme direktiv 75/129 fuldt ud er heller ikke berettiget i kraft af , at der i belgisk ret findes andre former for social beskyttelse af de paagaeldende arbejdstagere .
26 Kommissionen maa derfor ogsaa gives medhold paa dette punkt .
27 Af ovennaevnte grunde maa det derfor fastslaas , at kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler det i medfoer af EOEF-traktaten , idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de bestemmelser , der er noedvendige for fuldt ud at efterkomme Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser ( EFT L 48 , s . 29 ).
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
28 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegte har tabt sagen og boer derfor afholde sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Kongeriget Belgien har tilsidesat de forpligtelser , der paahviler det i medfoer af EOEF-traktaten , idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget alle de bestemmelser , der er noedvendige for fuldt ud at efterkomme Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser ( EFT L 48 , s . 29 ).
2 ) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy