Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Frie varebevaegelser _ kvantitative restriktioner _ foranstaltninger med tilsvarende virkning _ begreb _ lavere portosats forbeholdt nationale publikationer
( EOEF-traktaten , art . 30 )
Sammendrag
Enhver national bestemmelse for handelen , som direkte eller indirekte , aktuelt eller potentielt , kan hindre samhandelen i Faellesskabet , maa betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning , der er forbudt efter traktatens artikel 30 , selv om foranstaltningen kun i ringe grad vanskeliggoer importen , og selv om der findes andre muligheder for at afsaette de indfoerte varer .
En lavere portosats , der kun omfatter publikationer trykt inden for det nationale omraade samt publikationer , der opfylder betingelserne for at blive sidestillet med indenlandske publikationer , udgoer en foranstaltning af den anfoerte art .
Dommens præmisser
1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 9 . december 1983 , har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at Den franske Republik har tilsidesat de forpligtelser , som paahviler den i henhold til traktatens artikel 30 , idet kun franske aviser og tidsskrifter , og ikke lignende publikationer fra andre medlemsstater , der postomdeles i Frankrig , er omfattet af en lavere portosats .
2 I henhold til artikel D 18 i den franske lov om post- og televaesenet gaelder der en lavere »presseporto« for aviser og tidsskrifter , som opfylder visse kvalitative betingelser . I henhold til artikel D 21 , som aendret ved artikel 1 i anordning ( décret ) nr . 65-106 af 12 . februar 1965 , gaelder for aviser og tidsskrifter , der helt eller delvis er trykt i udlandet , samme portosats som for almindelige tryksager . »Franske publikationer« , der trykkes i de andre medlemsstater , er imidlertid omfattet af den lavere sats , som gaelder for publikationer trykt i Frankrig . Udenlandske publikationer , der postomdeles i Frankrig , er dernaest ogsaa omfattet af den lavere portosats , saafremt franske aviser og tidsskrifter , der postomdeles inden for det paagaeldende lands omraade , tilsvarende er omfattet af den sats , der i henhold til landets nationale bestemmelser gaelder til fordel for forsendelser af samme art .
3 Den franske regering har over for Domstolen oplyst , at begrebet »franske publikationer« i henhold til lov af 29 . juli 1881 om pressefriheden betyder publikationer , hvis chefredaktoer er fransk statsborger og bosat i Frankrig .
4 Ved skrivelse af 10 . juli 1981 anmodede Kommissionen de franske myndigheder om at traeffe de fornoedne foranstaltninger med henblik paa at aendre artikel D 21 i lov om post- og televaesenet , saaledes at publikationer fra alle medlemsstater i EOEF blev omfattet af den lavere sats . Anmodningen blev ikke efterkommet , hvorefter Kommissionen ved skrivelse af 19 . juli 1982 gav den franske regering en frist paa én maaned til at fremkomme med en udtalelse angaaende den omhandlede bestemmelse .
5 De franske myndigheder besvarede ikke skrivelsen , hvorefter Kommissionen ved skrivelse af 14 . marts 1983 fremsatte en begrundet udtalelse i henhold til EOEF-traktatens artikel 169 , stk . 1 . Da der heller ikke er fremkommet nogen reaktion paa denne udtalelse , har Kommissionen anlagt naervaerende sag .
6 Kommissionen har i det vaesentlige anfoert , at den omstaendighed , at den lavere portosats kun gaelder for publikationer , der er trykt i Frankrig , eller hvis chefredaktoer er fransk statsborger og bosat i Frankrig , betyder en lavere abonnementspris alene for disse publikationer og derfor vanskeliggoer afsaetningen af publikationer fra de andre medlemsstater i Frankrig , hvilket er i strid med traktatens artikel 30 . I hvert fald for visse fagtidsskrifters vedkommende er franske og udenlandske publikationer indbyrdes substituerbare . Eftersom de omtvistede bestemmelser ikke gaelder forskelsloest for indenlandske og indfoerte varer , ville de kun kunne stoettes paa bestemmelserne i artikel 36 , som imidlertid alle er uanvendelige i den foreliggende sag .
7 Den franske regering har heroverfor for det foerste anfoert , at de omtvistede bestemmelser ikke udgoer en virkelig hindring for de frie varebevaegelser . I praksis er forholdet enten det , at publikationer , der udgives i udlandet , overgives til postforsendelse i de paagaeldende land , hvorefter forsendelsen til Frankrig sker i henhold til de internationale portobestemmelser , eller disse publikationer importeres i Frankrig for derefter at blive fragtomdelt til salgsstederne . Dersom saadanne publikationer overgives til postomdeling i Frankrig , er dette et tegn paa , at der foeres en aktiv kunderekvisitionspolitik , hvilket rent faktisk forudsaetter , at der er oprettet et fast forretningssted i Frankrig . I saa fald er det let for den paagaeldende publikation at opfylde betingelserne for at blive betragtet som en fransk publikation og dermed blive omfattet af en lavere sats .
8 Den franske regering har dernaest anfoert , at en lavere portosats er uden enhver betydning ved valget mellem en fransk og en udenlandsk publikation , selv om det antages , at de paagaeldende er indbyrdes substituerbare . Et saadant valg afhaenger givetvis ikke af publikationens pris , men derimod af smag , af kulturelle , politiske eller andre holdninger eller af en bedoemmelse af avisens eller tidsskriftets loedighed .
9 Den franske regerings argumenter kan ikke tiltraedes . Efter Domstolens faste praksis maa enhver national bestemmelse for handelen som direkte eller indirekte , aktuelt eller potentielt , kan hindre samhandelen i Faellesskabet , betragtes som en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner . Selv om en person i et tilfaelde som i sagen omhandlet i foerste raekke traeffer sit valg ud fra ikke-oekonomiske overvejelser , kan det dog ikke antages , at den lavere abonnementspris , der skyldes den lavere portosats , er uden indflydelse paa valget .
10 Som fastslaaet af Domstolen i dom af 5 . april 1984 ( van de Haar m.fl ., sagerne 177 og 178/82 , Sml . 1984 , s . 1797 ) er en national foranstaltning ogsaa omfattet af forbudet i artikel 30 , selv om den kun i ringe grad vanskeliggoer importen , og selv om der findes andre muligheder for at afsaette de indfoerte varer , i den foreliggende sag saaledes kiosksalg eller overgivelse til postforsendelse i udlandet .
11 Det maa herefter antages vedroerende dette punkt , at den omstaendighed , at kun publikationer , der er trykt i Frankrig , eller som opfylder betingelserne for at blive sidestillet med franske publikationer , er omfattet af den lavere portosats , kan vanskeliggoere afsaetningen af publikationer fra de andre medlemsstater i Frankrig , og at der foelgelig er tale om en foranstaltning med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner , jfr . artikel 30 .
12 Det bemaerkes endvidere , at bestemmelser , hvorefter der for saa vidt angaar publikationer trykt i de andre medlemsstater skal udpeges en ansvarlig person , der er fransk statsborger og bosat i Frankrig , i sig selv udgoer en foranstaltning med tilsvarende virkning som en kvantitativ restriktion , saaledes som det bl.a . fremgaar af Domstolens dom af 2 . marts 1983 ( Kommissionen mod Belgien , sag 155/82 , Sml . 1983 , s . 531 ).
13 Den franske regering har for det andet anfoert , at de omtvistede bestemmelser ikke medfoerer en forskelsbehandling . Bestemmelserne i postlovens artikler D 18 og 21 aabner tilsammen mulighed for , at udenlandske publikationer kan blive omfattet af den lavere sats , hvilket er tilfaeldet for en raekke af disse publikationer . Endvidere har regeringen anfoert , at aviser og tidsskrifter , der stammer fra de andre medlemsstater , og som ikke er omfattet af den lavere portosats , fordi de ikke opfylder kriterierne for at blive betragtet som franske publikationer , behandles paa lige fod med de franske publikationer , der ikke er omfattet af den lavere sats .
14 Den franske regering har anfoert , at traktatens artikel 30 ikke er til hinder for at fremme afsaetningen af varer med et klart saerpraeg , saasom aviser og tidsskrifter , som hverken noedvendigvis eller udelukkende er »indenlandske« varer , forudsat at den paagaeldende foranstaltning ikke medfoerer nogen forskelsbehandling eller paa anden maade er til skade for afsaetningen af tilsvarende varer , der stammer fra andre medlemsstater .
15 Disse argumenter maa ogsaa afvises , eftersom publikationer trykt i de andre medlemsstater i henhold til de omtvistede bestemmelser skal opfylde andre betingelser end dem , der gaelder for publikationer trykt i Frankrig . De paagaeldende bestemmelser indebaerer saaledes en forskellig behandling af indenlandske og indfoerte varer og er derfor omfattet af forbudet i artikel 30 .
16 Under henvisning til det anfoerte maa det herefter fastslaas , at Den franske Republik har tilsidesat de forpligtelser , som paahviler den i henhold til EOEF-traktatens artikel 30 , idet kun aviser og tidsskrifter , der er franske eller trykt i Frankrig , og ikke lignende publikationer fra andre medlemsstater , der postomdeles i Frankrig , er omfattet af den lavere portosats i henhold til artikel D 21 i lov om post- og televaesenet .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
17 Ifoelge procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Sagsoegte har tabt sagen og doemmes derfor til at afholde sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Den franske Republik har tilsidesat de forpligtelser , som paahviler den i henhold til EOEF-traktatens artikel 30 , idet kun aviser og tidsskrifter , der er franske eller trykt i Frankrig , og ikke lignende publikationer fra andre medlemsstater , der postomdeles i Frankrig , er omfattet af den lavere portosats i henhold til artikel D 21 i lov om post- og televaesenet .
2 ) Den franske Republik betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy