Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . Tjenestemaend _ ansaettelse _ forfremmelse _ indplacering paa loentrin _ forskellige indplaceringsregler _ forskellige formaal
( Tjenestemandsvedtaegten , art . 32 og 46 )
2 . Tjenestemaend _ forfremmelse til en hoejere kategori _ indplacering paa loentrin _ regler der finder anvendelse _ regler vedroerende forfremmelse
( Tjenestemandsvedtaegten , art . 32 , 45 og 46 )
Sammendrag
1 . Vedtaegtens bestemmelser om indplacering paa loentrin ved ansaettelse skal saerligt _ skoent inden for meget snaevre graenser _ give ansaettelsesmyndigheden mulighed for at tage hensyn til uddannelse og faglig erfaring , som ansoegeren har erhvervet inden sin indtraeden i tjenesten som faellesskabstjenestemand . Heroverfor er det saerligt formaalet med bestemmelserne om indplacering paa loentrin ved forfremmelse at sikre den stoerst mulige kontinuitet i udviklingen i tjenestemandens anciennitet og vederlag under tjenestemandskarrieren .
2.Indplacering paa loentrin af en tjenestemand , der overgaar fra en kategori til en anden , skal som regel ske paa grundlag af de principper , der er fastsat i de bestemmelser i vedtaegten , der finder anvendelse ved forfremmelse .
Dommens præmisser
1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 14 . december 1983 , har Bernard Michel , tjenestemand ved Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , anlagt sag i det vaesentlige med paastand om annullation af Kommissionens beslutning af 20 . september 1983 , der afviste hans klage af 7 . juni 1983 angaaende hans indplacering paa loentrin i forbindelse med hans overgang fra kategori B til kategori A .
2 Det fremgaar af sagen , at sagsoegeren , der er foedt i 1945 , har vaeret tjenestemand ved Kommissionen siden 1975 . Han beklaedte foerst en stilling som assistent i loenklasse B 4 , men blev i september 1979 forfremmet til overassistent med indplacering i loenklasse B 3 . Sagsoegeren fulgte samtidig kurser ved Institut d ' enseignement supérieur Lucien Cooremans i Bruxelles . Disse studier afsluttedes i 1977 med eksamensbeviserne og licence en sciences commerciales et consulaires og Agrégé de l ' enseignement secondaire supérieur pour les scienses commerciales . Disse eksamener gav sagsoegeren mulighed for at deltage i udvaelgelsesproever , der afholdes med henblik paa at besaette stillinger i kategori A .
3 I 1981 deltog sagsoegeren i en almindelig udvaelgelsesproeve paa grundlag af kvalifikationsbeviser og proever med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve af fuldmaegtige i loenklasse A 7/6 , ( KOM/A/325 ; EFT C 233 , s . 21 ). Ifoelge meddelelsen om udvaelgelsesproeven skulle ansoegerne vaere foedt efter den 1 . oktober 1949 , men denne aldersgraense gjaldt ikke for ansoegere , der den 1 . oktober 1981 havde vaeret tjenestemaend eller oevrige ansatte i Faellesskaberne i mindst et aar .
4 Ved skrivelse af 23 . december 1982 meddelte chefen for Kommissionens afdeling »ansaettelse« sagsoegeren , at han paa grundlag af proeveresultaterne var blevet optaget paa listen over ansoegere , der fandtes egnede til at besaette en stilling som fuldmaegtig .
5 Ved Kommissionens beslutning af 11 . maj 1983 blev sagsoegeren , der da var overassistent i loenklasse B 3 , loentrin 4 , udnaevnt til fuldmaegtig med indplacering i loenklasse A 7 , loentrin 1 . Det fremgaar af denne beslutning , at den blev truffet under hensyn til »tjenestemandsvedtaegten for Faellesskaberne , saerligt artiklerne 1 , 2 , 29 og 30« , samt under hensyn til »Kommissionens afgoerelse af 10 . marts 1971 vedroerende kriterierne for indplacering i loenklasse og loentrin ved skift til en ny kategori , som aendret ved beslutning af 7 . januar 1976« .
6 Ifoelge disse to sidstnaevnte beslutninger medfoerer enhver udnaevnelse til en stilling i en hoejere kategori indplacering i stillingsgruppens foerste loenklasse . Hvad angaar loentrinnet inden for denne loenklasse , bestemmer beslutningerne i overensstemmelse med tjenestemandsvedtaegtens artikel 46 , at tjenestemanden skal have den anciennitet , der svarer til det nominelle trin , som er lig med eller ligger umiddelbart over det nominelle trin , han havde opnaaet i sin hidtidige loenklasse . Det er ubestridt , at anvendelsen af disse beslutninger paa sagsoegerens tilfaelde indebaerer , at han indplaceres paa foerste loentrin i loenklasse A 7 .
7 Ved skrivelse , der er indgaaet til Kommissionen den 7 . juni 1983 , indgav sagsoegeren en klage over Kommissionens foernaevnte beslutning af 11 . maj 1983 og paastod sig tillagt en anciennitetsforbedring i henhold til Kommissionens beslutning af 6 . juni 1973 vedroerende de i forbindelse med ansaettelse gaeldende kriterier for indplacering i loenklasse og paa loentrin . I henhold til tjenestemandsvedtaegtens artikel 32 , andet pkt ., bestemmer artikel 5 i denne sidstnaevnte beslutning :
»Saafremt en ansoeger har faglig erfaring ud over den , der ved udnaevnelse tages i betragtning ved indplaceringen i en loenklasse , tager ansaettelsesmyndigheden hensyn hertil ved at give den paagaeldende en anciennitetsforbedring efter vedlagte tabel.«
8 Sagsoegerens klage blev afvist ved beslutning af 20 . september 1983 . I denne beslutning har Kommissionen understreget , at udnaevnelsen af sagsoegeren indebar et skift af kategori i loebet af sagsoegerens karriere i Kommissionens tjeneste og derfor ikke i snaever forstand kunne ligestilles med en ansaettelse . Kommissionen tilfoejede , at sagsoegeren var blevet udnaevnt til fastansat tjenestemand uden foerst at skulle tilbagelaegge en proevetid i henhold til vedtaegtens artikel 34 .
9 Sagsoegeren har anfoert , at han med sit soegsmaal forfoelger to formaal , idet han har nedlagt foelgende paastande :
a ) det statueres , at alle ansoegere til en almindelig udvaelgelsesproeve skal behandles ens , saaledes at ansoegere »udefra« ikke nyder stoerre fordele med hensyn til indplacering i loenklasse og paa loentrin end de , der gaelder for deres medansoegere , der allerede er tjenestemaend ;
b ) det statueres , at sagsoegeren har ret til , at der tages hensyn til hans faglige erfaring , der er erhvervet forud for hans nye udnaevnelse , idet denne erfaring er relevant og konkret af betydning for hans stilling .
10 Sagsoegeren har med hensyn til det foerste af disse to punkter gjort gaeldende , at hans udnaevnelse paa grundlag af en almindelig udvaelgelsesproeve er en beslutning om ansaettelse , ikke om forfremmelse . Beslutningen om udnaevnelsen henviste nemlig til vedtaegtens artikler 29 og 30 , der er indeholdt i kapitlet om ansaettelse . Det kan endvidere ikke dreje sig om en forfremmelse , fordi ansaettelsesmyndigheden , inden den indleder en udvaelgelsesprocedure , skal have udtoemt samtlige oevrige muligheder , der er omfattet af litra a ), b ) og c ) i vedtaegtens artikel 29 , foelgelig herunder ogsaa forfremmelse . Ansaettelsesmyndigheden skulle altsaa have taget hensyn til sagsoegerens konkrete faglige erfaring i henhold til vedtaegtens artikel 32 , der netop omhandler ansaettelse , og foelgelig paa sagsoegeren have anvendt artikel 5 i Kommissionens beslutning af 6 . juni 1973 , der fastlaegger betingelserne for indplaceringen af tjenestemaend paa grundlag af vedtaegtens artikel 32 , andet pkt .
11 Sagsoegeren har endvidere anfoert , at alle , der har bestaaet en almindelig udvaelgelsesproeve , skal behandles paa samme maade . Det forhold , at der gives bestaaede ansoegere udefra fordele , som man naegter konkurrenter , der allerede er tjenestemaend , skaber en forskelsbehandling , der er uforenelig baade med vedtaegtens aand , saerligt artikel 5 , stk . 3 , og med det overordnede forbud mod forskelsbehandling . Ifoelge Kommissionens praksis kan alene ansoegere , der ansaettes udefra , drage fordel af , at deres tidligere erfaring tages i betragtning , idet allerede ansatte ansoegere er beroevet denne fordel ifoelge bestemmelserne i Kommissionens beslutninger af 10 . marts 1971 og 7 . januar 1976 vedroerende kriterierne for indplacering af tjeneste maend ved overgang fra en kategori til en hoejere kategori i henhold til de principper , der er fastsat i vedtaegtens artikel 46 .
12 Efter Kommissionens opfattelse kan en tjenestemands overgang til en hoejere kategori ikke sidestilles med en ansaettelse . En saadan overgang er ganske vist ikke en forfremmelse i henhold til vedtaegtens artikel 45 , stk . 1 , men det drejer sig dog i vid forstand om en forfremmelse . Det forhold , at reglen vedroerende denne overgang er indeholdt i artikel 45 , andet afsnit , beviser , at begrebet forfremmelse i vid forstand ligger til grund for naevnte bestemmelse . Dette er grunden til , at Kommissionen har anvendt de principper , der er naevnt i vedtaegtens artikel 46 , paa sagsoegeren og ikke reglerne i artikel 32 . Sagsoegeren tager saaledes ikke hensyn til sondringen mellem »ansaettelse« og »udnaevnelse« , idet ansaettelse kun finder sted en enkelt gang i tjenestemandens karriere , mens udnaevnelse sker flere gange .
13 I oevrigt skal princippet om ligebehandling i det foreliggende tilfaelde vurderes i forhold til de tjenestemaend i loenklasse B , der indtraadte i tjenesten samtidig med sagsoegeren , idet hans situation paa tidspunktet for deltagelsen i udvaelgelsesproeven var forskellig fra den , der forelaa for ansoegere udefra , der deltog i den samme udvaelgelsesproeve . Vedtaegten behandler saaledes ikke tjenestemaend og personer , der kommer udefra , ens . Saaledes bestemmer vedtaegtens artikel 29 , stk . 1 , at der foerst kan indledes udvaelgelsesprocedure , efter at de andre udnaevnelsesprocedurer er udtoemt , ligesom artikel 1 , stk . 1 , litra g ), i bilag III til vedtaegten stiller tjenestemaendene bedre derved , at det i meddelelsen om udvaelgelsesproeven kan bestemmes _ saaledes som det var tilfaeldet ved den omhandlede udvaelgelsesproeve _ at der sker forhoejelse af aldersgraensen for tjenestemandsansatte ansoegere til en almindelig udvaelgelsesproeve .
14 Der skal foerst foretages en gennemgang af de bestemmelser i vedtaegten , hvis anvendelse naervaerende sag angaar . Det drejer sig om artikel 32 , der er en del af afsnit III , kapitel 1 , der har overskriften »Ansaettelse« , og artiklerne 45 og 46 , som er indeholdt i kapitel 3 , der har overskriften »Bedoemmelse , avancement til et hoejere loentrin og forfremmelse« .
15 Ved artikel 32 , foerste pkt ., bestemmes det , at »den ansatte tjenestemand indplaceres paa foerste loentrin i sin loenklasse« . Andet pkt . tilfoejer , at »ansaettelsesmyndigheden ... dog under hensyn til den paagaeldendes uddannelse og saerlige faglige erfaring [kan] give tjenestemanden en anciennitetsforbedring inden for denne loenklasse« , idet denne er begraenset til 48 maaneder , eller to loentrin , for den paagaeldende loenklasses vedkommende .
16 Vedtaegtens artikel 45 , stk . 1 , bestemmer bl.a ., at forfremmelse »medfoerer , at tjenestemanden udnaevnes til den naermeste hoejere loenklasse inden for sin kategori eller tjenestegruppe« . Endvidere bestemmer samme artikels stk . 2 , at »en tjenestemands overgang fra en tjenestegruppe eller kategori til en anden tjenestegruppe eller hoejere kategori , [kun] kan ... finde sted paa grundlag af en udvaelgelsesproeve« .
17 Endelig bestemmer artikel 46 , stk . 1 , at »en tjenestemand , der er udnaevnt til en hoejere loenklasse ,... i sin nye loenklasse [skal] have den anciennitet , der svarer til det nominelle trin , som er lig med eller ligger umiddelbart over det nominelle trin , han havde opnaaet i sin hidtidige loenklasse , forhoejet med den stigning , der finder sted hvert andet aar i hans nye loenklasse« . Ifoelge artikel 46 , stk . 3 , indplaceres en tjenestemand , der udnaevnes til en hoejere loenklasse , imidlertid mindst paa det foerste trin i denne loenklasse .
18 Det maa fastslaas , at ordlyden af de relevante bestemmelser varierer i en saadan grad , at det er vanskeligt at foretage en ren ordfortolkning . Dels udgoer en tjenestemands overgang fra en kategori til en anden ikke en »ansaettelse« i dette ords saedvanlige betydning . Dels er der heller ikke tale om _ hvilket Kommissionen har erkendt _ en »forfremmelse« , jfr . artikel 45 , stk . 1 . Endelig gaelder det , at selv om begrebet »udnaevnelse« som anvendt i artikel 46 faktisk synes at omfatte dette tilfaelde , kan der dog rejses tvivl om , hvorvidt overgang fra en kategori til en anden udgoer en udnaevnelse til »en hoejere loenklasse« . Ved fortolkningen af disse bestemmelser skal der derfor tages hensyn til den sammenhaeng , hvori de indgaar , samt deres formaal .
19 Det bemaerkes foerst , at bestemmelsen vedroerende overgang fra en kategori til en anden er indeholdt i kapitlet om avancement til et hoejere loentrin og forfremmelse . Reglen er en del af artikel 45 , hvis stk . 1 vedroerer forfremmelse i snaever forstand , ligesom den staar umiddelbart inden artikel 46 . Under hensyn til den snaevre forbindelse mellem artikel 45 og artikel 46 , synes det rigtigst at opfatte denne sidstnaevnte artikel saaledes , at den baade henviser til de forhold , der daekkes af artikel 45 , stk . 1 , og denne bestemmelses stk . 2 .
20 Hvad angaar formaalet med hhv . artikel 32 og 46 , skal det fremhaeves , at den foerstnaevnte af disse bestemmelser saerligt _ skoent inden for meget snaevre graenser _ giver ansaettelsesmyndigheden mulighed for at tage hensyn til uddannelse og faglig erfaring , som ansoegeren har erhvervet inden sin indtraeden i tjenesten som faellesskabstjenestemand .
21 Heroverfor er det saerligt formaalet med artikel 46 at sikre den stoerst mulige kontinuitet i udviklingen i tjenestemandens anciennitet og vederlag under tjenestemandskarrieren . Noedvendigheden af en saadan bestemmelse foelger saerlig af det forhold , at vederlagene paa de hoejeste loentrin inden for en loenklasse ifoelge tabellen over grundloenninger til dels daekker vederlagene paa de laveste loentrin i loenklassen over denne .
22 Den samme delvise overlapning findes mellem de forskellige kategorier . For at undgaa , at en tjenestemand i en af de hoejere loenklasser i en kategori lider et tab , der kan vaere ganske betydeligt , i anciennitet og vederlag i forhold til sine kolleger ved overgang til en hoejere kategori , er det derfor noedvendigt at anvende principperne i vedtaegtens artikel 46 paa hans tilfaelde .
23 Heraf foelger det , at de paagaeldende bestemmelser i vedtaegten skal fortolkes saaledes , at indplacering paa loentrin af en tjenestemand , der overgaar fra en kategori til en anden , skal ske paa grundlag af principperne i artikel 46 og ikke paa grundlag af principperne i artikel 32 , andet pkt . Man kan saaledes ikke bebrejde ansaettelsesmyndigheden , at den over for sagsoegeren har anvendt beslutningerne af 10 . marts 1971 og 7 . januar 1976 , der netop hviler paa principperne i vedtaegtens artikel 46 .
24 En saadan anvendelse af bestemmelserne indebaerer ingen forskelsbehandling af sagsoegeren i forhold til ansoegere »udefra« , der har deltaget i samme udvaelgelsesproeve . Saafremt der i en udvaelgelsesproeve , som afholdes med henblik paa oprettelse af en ansaettelsesreserve for grundkarrieren inden for en kategori ikke alene har deltaget ansoegere »udefra« , men ogsaa tjenestemaend , der soeger at overgaa til denne kategori i henhold til artikel 45 , stk . 2 , tager ansaettelsesmyndigheden rent faktisk hensyn til begge gruppe ansoegeres faglige erfaringer , ved deres indplacering paa loentrin . Ansoegerne »udefra« kan henholde sig til de faglige erfaringer , som de har erhvervet inden deres indtraeden i tjenesten i medfoer af og efter de begraensninger , der gaelder i henhold til artikel 32 , andet pkt . For de tjenestemaends vedkommende , der kommer fra en lavere kategori , har ansaettelsesmyndigheden i almindelighed allerede taget hensyn til saadanne mulige erfaringer ved ansaettelsen i denne kategori , og de erfaringer , de har erhvervet som tjenestemaend i Faellesskabernes tjeneste , er der blevet taget hensyn til ved deres avancement inden for loentrin og deres forfremmelser inden for den naevnte kategori . Artikel 46 har netop til virkning at fastholde den saaledes erhvervede anciennitet ved overgang til en ny kategori .
25 Den omstaendighed , at der tages hensyn til de faglige erfaringer gennem to forskellige systemer , der finder anvendelse paa to forskellige grupper ansoegere , udgoer paa ingen maade en forskelsbehandling , dersom de to grupper paa objektiv maade adskiller sig fra hinanden , og disse systemer er tilpasset de saerlige behov inden for hver af disse grupper ; dette gaelder endog , saafremt det andet system konkret ville vaere mere fordelagtigt for en bestemt ansoeger . Den ulempe , som sagsoegeren har klaget over , opvejes i oevrigt af fritagelsen for aldersgraensen og proevetiden , som sagsoegeren har nydt godt af i modsaetning til ansoegere »udefra« , og som ligeledes hviler paa den objektive forskel i de forhold , der gaelder for de to grupper .
26 Foelgelig er sagsoegerens klagepunkter vedroerende afvisningen af hans klage uden grundlag , hvorfor sagsoegte maa frifindes .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
27 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne imidlertid selv de udgifter , de har afholdt i sager anlagt af de ansatte ved Faellesskaberne .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( anden afdeling )
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Hver part baerer sine omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy