Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Socialpolitik _ tilnaermelse af lovgivningerne _ kollektive afskedigelser _ direktiv 75/129 _ arbejdstagernes ophaevelse af ansaettelsesforholdet _ kan ikke sidestilles med en af arbejdsgiveren foretaget afskedigelse _ arbejdsgiveren har ikke pligt til at paataenke kollektive afskedigelser i tilfaelde af oekonomiske vanskeligheder
( Raadets direktiv 75/129 )
Sammendrag
1 . Arbejdstagernes ophaevelse af ansaettelsesforholdet , efter at arbejdsgiveren har anmeldt betalingsstandsning , kan ikke sidestilles med en af arbejdsgiveren foretaget afskedigelse i den betydning , der er forudsat i Raadets direktiv 75/129 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser .
2 . Direktiv 75/129 finder kun anvendelse , naar arbejdsgiveren faktisk har paataenkt at foretage kollektive afskedigelser eller udarbejdet en plan om kollektive afskedigelser . Det finder derimod ikke anvendelse , naar arbejdsgiveren paa grund af virksomhedens oekonomiske situation burde have paataenkt at foretage kollektive afskedigelser , men undlader dette .
Dommens præmisser
1 Ved skrivelse af 15 . december 1983 , indgaaet til Domstolen den 20 . december s.aa ., har Hoejesteret i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet to praejudicielle spoergmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser ( EFT L 48 , s . 29 ).
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under to sager , der verserer mellem paa den ene side , henholdsvis Dansk Metalarbejderforbund og Specialarbejderforbundet i Danmark , der begge optraeder som mandatar for nogle af deres medlemmer , og , paa den anden side H . Nielsen & Soen , Maskinfabrik A/S under konkurs ( herefter benaevnt selskabet ). Loenmodtagernes Garantifond er indtraadt til stoette for selskabet .
3 Det fremgaar af sagens akter , at selskabet i februar 1980 meddelte personalerepraesentanterne , at det var i oekonomiske vanskeligheder . Den 14 . marts 1980 anmeldte det betalingsstandsning . De to fagforbund opfordrede herefter selskabet til at fremskaffe bankgaranti for betaling af fremtidige loenninger . Det viste sig den 19 . marts 1980 , at garantien ikke var blevet tilvejebragt . Paa opfordring af fagforbundene nedlagde arbejdstagerne straks arbejdet . Den 21 . marts 1980 underrettede selskabet vedkommende arbejdsmarkedsnaevn om , at det paataenkte at afskedige samtlige medarbejdere . Den 25 . marts 1980 blev selskabet erklaeret konkurs i henhold til dets egen begaering . Den 26 . marts 1980 blev medarbejderne opsagt med overholdelse af opsigelsesfristerne .
4 De to fagforbund har over for det konkursramte selskab gjort krav paa godtgoerelse i henhold til § 102 a , stk . 2 , i lov om arbejdsformidling og arbejdsloeshedsforsikring mv . Det bestemmes i denne paragraf , at en arbejdsgiver , som ikke mindst 30 dage i forvejen meddeler vedkommende myndigheder , at han agter at foretage kollektive afskedigelser , skal yde loenmodtagerne en godtgoerelse , der svarer til loennen i denne periode . Er arbejdsgiveren insolvent , paahviler det Loenmodtagernes Garantifond at betale godtgoerelsen .
5 Ovennaevnte lovbestemmelse indgaar i de danske retsforskrifter , som har gennemfoert direktiv 75/129 , der bestemmer , at medlemsstaterne skal paalaegge arbejdsgivere , som har planer om kollektive afskedigelser , visse forpligtelser . Direktivets artikel 2 , stk . 1 , bestemmer : »Naar arbejdsgiveren paataenker at foretage kollektive afskedigelser , er han forpligtet til at indlede forhandlinger med arbejdstagernes repraesentanter med henblik paa at naa frem til en aftale« . Artikel 3 , stk . 1 , bestemmer , at »arbejdsgiveren er forpligtet til skriftligt at meddele den kompetente offentlige myndighed enhver plan om kollektive afskedigelser« . Ifoelge artikel 4 faar de i artikel 3 omhandlede afskedigelser tidligst virkning 30 dage efter meddelelsen , medmindre den kompetente myndighed traeffer anden bestemmelse .
6 Hoejesteret , der behandler hovedsagerne i sidste instans , har stillet sig det spoergsmaal , om arbejdstagernes nedlaeggelse af arbejdet under de i sagen foreliggende omstaendigheder er en ophaevelse af ansaettelsesforholdet , som maa sidestilles med en afskedigelse , der er foretaget af arbejdsgiveren , og som derfor kan vaere omfattet af direktivet . Den har endvidere stillet sig spoergsmaalet , om arbejdsgiveren burde have paataenkt kollektive afskedigelser i den i direktivet forudsatte betydning , allerede da betalingsstandsningen blev anmeldt , eftersom denne anmeldelse blev efterfulgt af selskabets konkurs og en kollektiv afskedigelse af arbejdstagerne . Hoejesteret har derfor forelagt foelgende spoergsmaal :
»1 ) Kan en fra arbejdstagernes side foretaget ophaevelse af et ansaettelsesforhold , der sker , fordi arbejdsgiveren har anmeldt betalingsstandsning til skifteretten , sidestilles med en af arbejdsgiveren foretaget afskedigelse med den virkning , at forholdet , saafremt betingelserne herfor i oevrigt er opfyldt , skal henfoeres under Raadets direktiv af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser . Ved besvarelsen bedes det lagt til grund , at arbejdstagernes ophaevelse af ansaettelsesforholdet har vaeret berettiget efter dansk ret?
2 ) Omfatter Raadets direktiv af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser ikke blot den situation , at arbejdsgiveren faktisk har paataenkt at foretage afskedigelser i stoerre omfang , men tillige den situation , at arbejdsgiveren burde have paataenkt at foretage afskedigelser i stoerre omfang og indlede varslingsproceduren , men undlader dette?«
Det foerste spoergsmaal
7 Med det foerste spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst , om en ophaevelse af ansaettelsesforholdet fra arbejdstagernes side under omstaendigheder som de foreliggende ifoelge direktivet kan sidestilles med en af arbejdsgiveren foretaget afskedigelse og derfor kan vaere omfattet af direktivet .
8 Besvarelsen af dette spoergsmaal boer i foerste raekke soeges i selve ordlyden af direktivet . Det maa i saa henseende fastslaas , at ifoelge direktivets artikel 1 , stk . 1 , litra a ), »forstaas ved kollektive afskedigelser saadanne afskedigelser , som foretages af en arbejdsgiver« , hvilket da ogsaa erkendes saavel af Specialarbejderforbundet i Danmark som af Loenmodtagernes Garantifond og Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber . Ingen anden bestemmelse i direktivet giver grundlag for at udvide dets anvendelsesomraade til ogsaa at omfatte en ophaevelse af ansaettelsesforholdet fra arbejdstagernes side .
9 Ifoelge Specialarbejderforbundet i Danmark foelger det imidlertid af direktivets formaal _ at oege beskyttelsen af arbejdstagere i tilfaelde af kollektive afskedigelser _ at arbejdstagernes ophaevelse af ansaettelsesforholdet maa sidestilles med en af arbejdsgiveren foretaget afskedigelse , naar ophaevelsen er begrundet i , at der ikke laengere er garanti for , at loenningerne vil blive betalt .
10 Dette argument kan ikke tiltraedes . Direktivet griber ikke ind i arbejdsgiverens ret til at foretage eller undlade at foretage kollektive afskedigelser . Dets eneste formaal er , at der skal indledes forhandlinger med fagforeningerne og gives meddelelse til den kompetente offentlige myndighed , foer afskedigelserne finder sted . Ifoelge artikel 2 , stk . 2 , skal forhandlingerne med fagforeningerne »i det mindste daekke mulighederne for at undgaa eller begraense de kollektive afskedigelser samt mulighederne for at afboede foelgerne af disse« . Som det fremgaar af artikel 4 , faar planlagte kollektive afskedigelser , som er meddelt den kompetente offentlige myndighed , foerst virkning efter en vis frist , som den kompetente offentlige myndighed skal benytte »til at soege loesninger paa de problemer , som de paataenkte kollektive afskedigelser rejser« . Som Loenmodtagernes Garantifond og Kommissionen med rette har gjort gaeldende , vil den sidestilling , som Specialarbejderforbundet i Danmark gaar ind for , give arbejdstagerne mulighed for at fremprovokere afskedigelser mod arbejdsgiverens oenske , og uden at denne har kunnet opfylde de forpligtelser , som er paalagt ham i medfoer af direktivets artikler 2 og 3 . En saadan sidestilling ville foere til et resultat , der er noejagtig det modsatte af , hvad man soeger at opnaa med direktivet , nemlig at undgaa eller begraense kollektive afskedigelser .
11 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares saaledes , at arbejdstagernes ophaevelse af ansaettelsesforholdet , efter at arbejdsgiveren har anmeldt betalingsstandsning , ikke kan sidestilles med en af arbejdsgiveren foretaget afskedigelse i den betydning , der er forudsat i Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser .
Det andet spoergsmaal
12 Med det andet spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst , om direktivet finder anvendelse , naar arbejdsgiveren paa grund af virksomhedens oekonomiske situation burde have paataenkt at foretage kollektive afskedigelser , men undlader dette .
13 Ordlyden af direktivets artikler 2 , stk . 1 , og 3 , stk . 1 , indeholder intet , der kan begrunde et bekraeftende svar paa det andet praejudicielle spoergsmaal . Arbejdsgiveren er nemlig kun forpligtet til at indlede forhandlinger med fagforeningerne , naar han »paataenker« at foretage afskedigelser , og han skal kun give den offentlige myndighed meddelelse om »planer« om afskedigelser .
14 Specialarbejderforbundet i Danmark har imidlertid anfoert , at direktivet ikke vil faa den tilsigtede virkning , hvis det ikke forudsaettes , at arbejdsgiveren har pligt til at tage kollektive afskedigelser i betragtning , naar han kommer i alvorlige oekonomiske vanskeligheder .
15 Som Loenmodtagernes Garantifond og Kommissionen med foeje har gjort gaeldende , kan direktivets regler ikke antages at forudsaette nogen pligt til at overveje kollektive afskedigelser . Direktivet angiver nemlig ikke , under hvilke omstaendigheder arbejdsgiveren boer paataenke kollektive afskedigelser , og beroerer ikke hans frihed til at skoenne over , om og hvornaar han boer udarbejde en plan om kollektive afskedigelser .
16 Som Kommissionen med rette har anfoert , vil den af Specialarbejderforbundet i Danmark foreslaaede fortolkning endvidere have til foelge , at enhver arbejdsgiver , som maa ophoere med sin virksomhed efter en konkurs og ikke forinden har meddelt den offentlige myndighed en plan om kollektive afskedigelser , udsaetter sig for sanktioner i medfoer af den nationale lovgivning , eftersom han ikke i tide har paataenkt kollektive afskedigelser . En saadan fortolkning ville vaere i modstrid med ordlyden af artikel 1 , stk . 2 , som undtager kollektive afskedigelser fra direktivets anvendelsesomraade , naar de er foraarsaget af »standsning af en virksomheds aktiviteter , som foelge af en retsafgoerelse«
17 Det andet spoergsmaal maa derfor besvares saaledes , at Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser kun finder anvendelse , naar arbejdsgiveren faktisk har paataenkt at foretage kollektive afskedigelser eller har udarbejdet en plan om kollektive afskedigelser .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
18 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagernes parter udgoer et led i de sager , der verserer for den nationale domstol , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( femte afdeling )
vedroerende de spoergsmaal , der er forelagt af Hoejesteret ved skrivelse af 15 . december 1983 , for ret :
1 ) Arbejdstagernes ophaevelse af ansaettelsesforholdet , efter at arbejdsgiveren har anmeldt betalingsstandsning , kan ikke sidestilles med en af arbejdsgiveren foretaget afskedigelse i den betydning , der er forudsat i Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser .
2 ) Raadets direktiv 75/129 af 17 . februar 1975 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivninger vedroerende kollektive afskedigelser finder kun anvendelse , naar arbejdsgiveren faktisk har paataenkt at foretage kollektive afskedigelser eller har udarbejdet en plan om kollektive afskedigelser .
Full & Egal Universal Law Academy