Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . Statsstoette _ begreb _ stoette der ikke ydes af statsmidler _ stoette ydet gennem offentlige eller private organer _ omfattet af naevnte begreb
( EOEF-traktaten , art . 92 )
2 . Statsstoette _ behandling i Kommissionen _ vurdering paa grundlag af traktatens artikel 92 _ proceduren ifoelge artikel 93 , stk . 2 _ anvendelse af den i artikel 169 fastlagte procedure _ utilladelighed ( EOEF-traktaten , art . 93 , stk . 2 , og art . 169 )
Sammendrag
1 . Paa baggrund af bestemmelsen i traktatens artikel 92 kan der tages stilling til , om en statslig foranstaltning er forenelig med faellesmarkedet , for saa vidt som foranstaltningen bevirker , at der ydes en eller anden form for stoette . En statsstoette forudsaetter ikke noedvendigvis , at der er tale om en stoette , der finansieres med statsmidler . Artikel 92 omfatter enhver statsstoette eller stoette , som ydes ved hjaelp af statsmidler , uden at der er anledning til at sondre mellem , om stoetten ydes direkte af staten eller gennem offentlige eller private organer , som staten opretter eller udpeger til at forvalte stoetten .
2 . For saa vidt der er tale om at vurdere , om en af artikel 92 omfattet stoette er forenelig med faellesmarkedet opnaar samtlige beroerte parter , i kraft af den i traktatens artikel 93 , stk . 2 , fastlagte procedure , garantier , der paa saerlig maade er tilpasset de problemer , som statsstoetten medfoerer for konkurrencen inden for faellesmarkedet , og som er langt mere omfattende end de garantier , der opnaas i kraft af den i traktatens artikel 169 fastlagte procedure , som kun Kommissionen og vedkommende medlemsstat deltager i . Selv om den naevnte saerlige procedure saaledes ikke paa nogen maade er til hinder for , at en stoetteordnings forenelighed med andre faellesskabsbestemmelser end bestemmelserne i artikel 92 efterproeves under anvendelse af den i artikel 169 fastlagte procedure , er det imidlertid proceduren i henhold til artikel 93 , stk . 2 , som skal foelges af Kommissionen , saafremt den oensker at fastslaa , at der herved foreligger en ordning , der er uforenelig med faellesmarkedet .
Dommens præmisser
1 Ved staevning , indgivet til Domstolens justitskontor den 23 . december 1983 har Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber i medfoer af EOEF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om , at det statueres , at Den franske Republik ved at foranledige , at Caisse nationale de crédit agricole ( i det foelgende benaevnt CNCA ) yder de daarligst stillede landbrugere en stoette , har tilsidesat sine forpligtelser i medfoer af EOEF-traktatens artikel 5 , naar henses til formaalene med traktatens konkurrenceregler , herunder navnlig artiklerne 92 ff .
2 Af sagens akter fremgaar , at der efter afholdelsen i december 1981 af den aarlige landbrugskonference , hvori deltog den franske regering og landbrugets sammenslutninger , blev bekendtgjort en raekke stoetteforanstaltninger for landbruget , som den franske regering i medfoer af traktatens artikel 93 , stk . 3 , gav Kommissionen underretning om . En af disse foranstaltninger var en »solidaritetsstoette« paa 1,5 mia franske francs , der skulle ydes til de daarligst stillede landbrugere . Den omhandlede stoette skulle finansieres af det driftsoverskud , som CNCA havde oparbejdet i de foregaaende aar .
3 Solidaritetsstoetten fik form af et engangstilskud til alle landbrugere med en omsaetning paa under 250 000 francs ; idet stoerrelsen var omvendt proportional med indtaegterne . Stoettebeloebene blev fastlagt med bistand af landbrugsdirektoraterne i departementerne og blev udbetalt af Mutualité sociale agricole ' s forretningssteder .
4 Foerst indledte Kommissionen ved skrivelse af 10 . marts 1982 den i artikel 92 , stk . 2 , omhandlede procedure for saa vidt angaar visse af de foranstaltninger , den havde faaet underretning om , herunder solidaritetsstoetten .
5 Den franske regering gjorde i sin besvarelse gaeldende , at CNCA ' s driftsoverskud ikke var statsmidler , men indtaegter fra driften af et privat pengeinstitut . Endvidere anfoerte den , at beslutningen om at anvende disse midler var blevet truffet umiddelbart forud for landbrugskonferencen af CNCA ' s bestyrelse , i hvilken statens repraesentanter er i mindretal . Der kunne derfor ikke blive tale om at anse foranstaltningerne for statsstoette i den i artikel 92 , stk . 1 , forudsatte betydning .
6 Kommissionen drog paa grundlag af denne argumentation den slutning , at der ikke var tale om statsstoette i snaever forstand , men at CNCA ' s beslutning om at finansiere solidaritetsstoetten saa kun kunne forklares saaledes , at CNCA havde handlet efter tilskyndelse og under pres fra det offentlige . Kommissionen afbroed derfor proceduren i henhold til traktatens artikel 93 , stk . 2 , og indledte ved skrivelse af 14 . september 1982 proceduren i medfoer af traktatens artikel 169 og gjorde herved gaeldende , at den franske regering havde undladt at opfylde de forpligtelser , der paahviler den i medfoer af traktatens artikel 5 , hvor det i stk . 2 er bestemt , at medlemsstaterne afholder sig fra at traeffe foranstaltninger , der er egnede til at bringe virkeliggoerelsen af traktatens maalsaetning i fare . Den franske regering bestred i sin besvarelse af sidstnaevnte skrivelse , at den havde overtraadt traktaten som anfoert , og Kommissionen anlagde derefter naervaerende sag .
7 Kommissionen har anfoert , at der ikke kan herske tvivl om , at det er paa foranledning af den franske stat , at CNCA ' s bestyrelse har truffet beslutningen om den omhandlede stoette . Beslutningen fremtraeder paa alle maader som truffet under pres fra de offentlige myndigheder , og den omstaendighed , at disse ikke er i flertal i bestyrelsen , er herved uden betydning .
8 Kommissionen har endvidere henvist til , at bestemmelserne i den franske lovgivning ( code rural ) om CNCA kun drejer sig om laangivning . Efter fransk ret er CNCA en offentlig virksomhed , og skal som saadan holde sig inden for rammerne af sine befoejelser ( principe de la spécialité ). CNCA kan saaledes navnlig ikke anvende selskabsformuen til formaal , der ikke er fastlagt i vedtaegterne . Saafremt CNCA overskrider sine befoejelser , maa tilsynsmyndigheden , dvs . landbrugsministeren , skride ind . Den omstaendighed , at landbrugsministeren intet har foretaget sig , godtgoer efter Kommissionens opfattelse , at staten ikke modsatte sig solidaritetsstoetten , selv om det ikke laa inden for CNCA ' s befoejelser at yde den .
9 Paa dette grundlag har Kommissionen ment at kunne fastslaa , at der er tale om en foranstaltning med tilsvarende virkning som statsstoette , der er uforenelig med faellesmarkedet og omfattet af artikel 5 i traktaten . Den franske regerings initiativ har givet det samme resultat som ydelse af en statsstoette , og den har herved ikke afholdt sig fra foranstaltninger , der kan bringe virkeliggoerelsen af traktatens maalsaetning i fare . En medlemsstat kan ikke unddrage sig sine forpligtelser ved at lade et offentligt pengeinstitut gennemfoere en foranstaltning , som , hvis den var blevet truffet af staten selv , ville vaere uforenelig med traktaten .
10 Den franske regering har anfoert , at begrebet foranstaltning med tilsvarende virkning som statsstoette ikke eksisterer i faellesskabsretten . Dette begreb er opfundet af Kommissionen og kan ikke danne grundlag for en procedure i medfoer af artikel 93 eller for en traktatbrudssag i medfoer af artikel 169 .
11 Den franske regering har endvidere anfoert , at den omhandlede foranstaltning heller ikke udgoer en statsstoette , jfr . traktatens artikel 92 . De franske myndigheder har ikke foranlediget , at CNCA , der i oevrigt er helt uafhaengig af disse myndigheder , har vedtaget foranstaltningen . Den franske regering har hverken efter almindelige forvaltningsregler for offentlige virksomheder eller efter de saerlige bestemmelser for CNCA mulighed for som tilsynsmyndighed at gribe ind i et saadant tilfaelde .
12 Af de lovtekster , den franske regering har fremlagt , og af de forklaringer , dens befuldmaegtigede har givet i retsmoedet fremgaar , at blandt andet beslutninger om anvendelsen af CNCA ' s overskud kun bliver endelige efter at vaere blevet godkendt af det offentlige , jfr . herved artikel 1 i dekret nr . 53-707 af 9 . august 1953 om statens tilsyn med statslige offentlige virksomheder samt visse organer , der virker med oekonomiske eller sociale formaal for oeje , som affattet i dekret nr . 78-173 af 16 . februar 1978 .
13 Det bemaerkes , at statsstoette eller stoette som ydes ved hjaelp af statsmidler under enhver taenkelig form , og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkaarene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner , ifoelge artikel 92 , stk . 1 , i traktaten er uforenelig med faellesmarkedet i det omfang , den paavirker samhandelen mellem medlemsstaterne . Paa baggrund af denne almindelig holdte formulering er det muligt at tage stilling til , om en statslig foranstaltning , der medfoerer , at der ydes en eller anden form for stoette , er forenelig med faellesmarkedet .
14 Af formuleringen af artikel 92 foelger , at en statsstoette ikke noedvendigvis forudsaetter , at der er tale om en stoette , der finansieres med statsmidler . Som Domstolen ogsaa har fastslaaet i dom af 22 . marts 1977 ( i sag 78/76 , Steinike & Weinlig , Sml ., s . 595 ) omfatter forbudet i artikel 92 enhver statsstoette eller stoette , som ydes ved hjaelp af statsmidler , uden at der er anledning til at sondre mellem , om stoetten ydes direkte af staten eller gennem offentlige eller private organer , som staten opretter eller udpeger til at forvalte stoetten .
15 Artikel 92 i traktaten omfatter derfor en stoette , der som den omhandlede solidaritetsstoette er blevet vedtaget og finansieret af et offentligt organ og kun kan ivaerksaettes med godkendelse fra det offentlige , og som desuden ydes efter regler , der svarer til de regler , der gaelder om tildeling af statsstoette , og som den franske regering endvidere har beskrevet som en af flere foranstaltninger til fordel for landbrugerne , som alle er blevet anmeldt til Kommissionen i medfoer af artikel 93 , stk . 3 .
16 Med henblik paa vurderingen af , om en af artikel 92 omfattet stoette er forenelig med faellesmarkedet , er der i traktatens artikel 93 , stk . 3 , indfoert en saerlig procedure , for hvis anvendelse der gaelder specielle betingelser og bestemmelser . Ifoelge denne traktatbestemmelse kan Kommissionen foerst anlaegge sag mod vedkommende medlemsstat , naar denne har undladt at rette sig efter en beslutning , ved hvilken Kommissionen har paabudt den at ophaeve eller aendre stoetteforanstaltningen . En forudsaetning for vedtagelse af en saadan beslutning er det , at de interesserede parter er blevet opfordret til at fremsaette deres bemaerkninger , saaledes at de oevrige medlemsstater og de beroerte kredse sikres adgang til at give deres mening til kende , og saaledes at Kommissionen bliver i stand til at traeffe sin beslutning paa grundlag af udfoerlige oplysninger om alle faktiske forhold . Endelig kan den beroerte medlemsstat efter naevnte bestemmelse forelaegge sagen for Raadet , der paa begaering af medlemsstaten med enstemmighed kan beslutte , at den omhandlede stoette skal betragtes som forenelig med faellesmarkedet .
17 Det maa fastslaas , at samtlige beroerte parter i kraft af den i artikel 93 , stk . 2 , fastlagte procedure opnaar garantier , der paa saerlig maade er tilpasset de problemer , som statsstoetten medfoerer for konkurrencen i faellesmarkedet , og som er langt mere omfattende end de garantier , der opnaas i kraft af den i traktatens artikel 169 fastlagte procedure , som kun Kommissionen og vedkommende medlemsstat deltager i . Selv om den naevnte saerlige procedure saaledes ikke paa nogen maade er til hinder for , at en stoetteordnings forenelighed med andre faellesskabsbestemmelser end bestemmelserne i artikel 92 efterproeves under anvendelse af den i artikel 169 fastlagte procedure , er det imidlertid proceduren i henhold til artikel 93 , stk . 2 , som skal foelges af Kommissionen , saafremt den oensker at fastslaa , at der herved foreligger en ordning , der er uforenelig med Faellesskabet .
18 Af det anfoerte foelger , at ordningen ifoelge artiklerne 92 og 93 ikke levner plads for et parallelt begreb som »foranstaltninger med tilsvarende virkning som stoette« , for hvilke der skulle gaelde en anden ordning end den , der gaelder for egentlig stoette .
19 Sagen skal herefter afvises , idet den er anlagt umiddelbart i henhold til traktatens artikel 169 , uden at Kommissionen forud herfor har fulgt den i artikel 93 fastlagte procedure .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
20 I henhold til procesreglementets artikel 69 , stk . 2 , doemmes den part , der taber sagen , til at afholde sagens omkostninger . Da Kommissionen har tabt sagen , boer den doemmes til at betale sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
1 ) Sagen afvises .
2 ) Kommissionen betaler sagens omkostninger .
Full & Egal Universal Law Academy