EUR-Lex -  61984CC0013 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn fremsat den 25. juni 1986. - CONTROL DATA BELGIUM INC. MOD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER. - FAELLES TOLDTARIF - TOLDFRITAGELSE FOR VIDENSKABELIGE APPARATER. - SAG 13/84.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

++++

Hoeje Domstol .

De to frie universiteter i Bruxelles indgik en leasingkontrakt med Control Data Belgium SA NV ( et 100%-ejet datterselskab af Control Data Corporation, et amerikansk selskab, der med sine datterselskaber fremstiller datamater ) vedroerende to datamater af typen Cyber 170-720 og Cyber 170-750, begge fremstillet i De forenede Stater . Med henblik paa toldfri indfoersel af datamaterne indgav Control Data Belgium SA NV den 6 . august 1980 paa universiteternes vegne anmodning herom til de belgiske toldmyndigheder . Disse videresendte anmodningen til Kommissionen, som med beslutning 81/692 af 10 . august 1981 ( EFT L*252, s.*36 ) bestemte, at de paagaeldende datamater ikke kunne fritages for told efter den faelles toldtarif . Control Data Belgium SA NV anlagde sag i henhold til EOEF-traktatens artikel 173 med paastand om beslutningens annullation : sag 294/81 Control Data mod Kommissionen .

I dommen i sagen ( Sml . 1983, s.*911 ) fastslaar Domstolen, at Kommissionen havde anlagt en for indskraenkende fortolkning af hvad der kunne anses som "instrument eller apparat" ( praemisserne 20-23 ). I dommen blev det lagt til grund, at Kommissionen ikke havde anvendt et kriterium baseret paa forskellen mellem fysisk udformning (" hardware ") og programmel (" software "), selv om Domstolen ikke kunne udelukke, at denne forskel kunne vaere et gyldigt kriterium ( praemis 26 ). Dommen forkastede Kommissionens anbringende om, at anvendelsen af de paagaeldende produkter udelukkede dem fra at have "videnskabelig" karakter ( praemisserne 27-30 ). Dommen fastslog endelig ( praemisserne 31 og 32 ): "Det maa herefter konkluderes, at hverken den omtvistede beslutnings begrundelse eller de argumenter, som Kommissionen har fremfoert under retsforhandlingerne, giver Domstolen grundlag for at fastslaa, at Kommissionen ved beslutningens vedtagelse har anvendt praecise kriterier, der kan forenes med de gaeldende faellesskabsregler, og saaledes har taget tilstraekkeligt hensyn til de to datamaskiners saerlige objektive kendetegn . Af denne grund boer den trufne beslutning annulleres og spoergsmaalet boer hjemvises til Kommissionen til fornyet behandling ." Domstolen udtalte sig ikke om, hvorvidt de paagaeldende datamater var af videnskabelig karakter .

Efter Domstolens dom vedtog Kommissionen en ny beslutning den 12 . oktober 1983, 83/521 ( EFT L*283, s.*24 ), som paa ny bestemte, at de paagaeldende datamaskiner ikke kunne fritages for told efter den faelles toldtarif .

Ved en rettidig staevning af 9 . januar 1984 har Control Data Belgium Inc ., successor af Control Data Belgium SA NV, anlagt sag med paastand om annullation af beslutning 83/521 . I sine skriftlige indlaeg har sagsoegeren givet oplysninger om andre Cyber-datamater installeret i Europa foer december 1982 . Under den mundtlige forhandling blev sagsoegeren opfordret til at fremlaegge oplysninger om hvilke andre steder, datamater var blevet installeret efter december 1982 . Disse oplysninger, hvoraf en kopi tilsendtes Kommissionen, blev foerst modtaget af Domstolen den 14 . april 1986, en omstaendighed, der har forsinket fremsaettelsen af forslaget til afgoerelse i sagen . Kommissionen blev opfordret til at fremsaette bemaerkninger til oplysningerne . Med skrivelse modtaget af Domstolen den 29 . april 1986 har Kommissionen rejst indsigelse imod oplysningernes antagelse, men ikke desto mindre fremsat visse bemaerkninger til spoergsmaalet om, hvorfor fortegnelsen, om den blev antaget, ikke skulle tages i betragtning efter sit indhold . Efter min opfattelse boer fortegnelsen antages, men efter at have overvejet bemaerkningerne fra begge sider mener jeg i sidste ende ikke, at de nye oplysninger faar betydning for sagens udfald .

Sagens retlige baggrund er Raadets forordning nr . 1798/75 af 10 . juli 1975 ( EFT L*184, s.*1 ), som aendret ved Raadets forordning nr . 1027/79 af 8 . maj 1979 ( EFT L*124, s.*1 ), og Kommissionens forordning nr . 2784/79 af 12 . december 1979 ( EFT L*318, s.*32 ). Med virkning fra den 1 . juli 1984 blev Raadets forordning nr . 1798/75 ophaevet og erstattet af Raadets forordning nr . 918/83 af 28 . marts 1983 ( EFT L*105, s.*1 ) og Kommissionens forordning nr . 2784/79 blev ophaevet og erstattet af Kommissionens forordning nr . 2290/83 ( EFT L*220, s.*20 ), men da den anfaegtede beslutning blev vedtaget den 12 . oktober 1983, dvs . foer de nye forordninger traadte i kraft, omfattes den af de tidligere forordninger, dvs . Raadets forordning nr . 1798/75 som aendret og Kommissionens forordning nr . 2784/79 . Endvidere er det Raadets forordning nr . 1798/75 som denne fremtraeder som aendret ved Raadets forordning nr . 1027/79 ( der navnlig gav bestemmelsen i artikel 3 en ny ordlyd ) der skal tages i betragtning, idet sidstnaevnte forordning traadte i kraft den 1 . januar 1980 og var gaeldende baade da den anfaegtede beslutning blev vedtaget ( 12 . oktober 1983 ), og da den oprindelige ansoegning om toldfritagelse blev indgivet ( 6 . august 1980 ).

Til stoette for paastanden om annullation af Kommissionens beslutning 83/521 har sagsoegeren anfoert tre anbringender, som goeres gaeldende alternativt :

1 ) beslutningen er ikke fristmaessig,

2 ) Kommissionens bedoemmelse af de paagaeldende datamaters objektive tekniske kendetegn er mangelfuld, og

3 ) Kommissionens undersoegelse af den almindelige brug i Faellesskabet af apparater af den paagaeldende art er fejlagtig .

Fristen

Sagsoegeren goer artikel 7, stk . 7, i Kommissionens forordning nr . 2784/79 gaeldende, hvori det bestemmes : "Saafremt Kommissionen seks maaneder efter datoen for Kommissionens modtagelse af anmodningen ikke har truffet den i stk . 6 omhandlede beslutning, anses det instrument eller apparat, for hvilket anmodningen er indgivet, for at opfylde betingelserne for toldfritagelse ." Sagsoegeren har henvist til, at da Kommissionens beslutning 83/521 er vedtaget den 12 . oktober 1983, er den vedtaget naesten syv maaneder efter Domstolens dom i den foerste Control Data sag ( 17 . marts 1983 ). Sagsoegeren goer foelgelig gaeldende, at beslutningen skal annulleres, fordi Kommissionen ikke vedtog beslutningen inden seks maaneder efter den naevnte dom .

Efter min opfattelse er fristen i artikel 7, stk . 7, imidlertid ikke anvendelig i den situation, hvor en beslutning er blevet annulleret af Domstolen . En ny beslutning maa tages inden rimelig tid . Jeg er enig med Kommissionen i, at i betragtning af samtlige omstaendigheder i sagen ( granskning af grundene i Domstolens dom, udfoerlige konsultationer med eksperter, noeje afvejning af konsekvenserne, hensyn til fristen paa seks maaneder i forordning nr . 1784/79 ) blev den nye beslutning vedtaget inden rimelig tid . Kommissionens beslutning blev efter min opfattelse ikke truffet for sent .

Objektive tekniske kendetegn

Hvad det andet og det tredje anbringende angaar, bemaerkes, at Domstolen i praemis 14 i dommen i sag 216/82, Universitaet Hamburg mod Hauptzollamt Hamburg-Kehrwieder, Sml . 1983, s.*2771, isaer s.*2789, fastslog, at Domstolen ikke indholdsmaessigt kunne kritisere en beslutning, Kommissionen har truffet i overensstemmelse med toldfritagelsesudvalgets udtalelse ( hvilket efter betragtningerne til beslutningen og Kommissionens repraesentant under den mundtlige forhandling er tilfaeldet i naervaerende sag ), medmindre der foreligger en aabenbar vildfarelse i faktisk eller retlig henseende eller magtfordrejning . Hvad indholdet angaar, kan Domstolen ikke saette sin egen opfattelse i stedet for Kommissionens . Dommen forstaar jeg som udtryk for, at det ikke tilkommer Domstolen at indlade sig i en videre bedoemmelse af de mangfoldige tekniske detaljer, der er gjort gaeldende under sagen, end hvad der er noedvendigt for at afgoere, om der foreligger faktisk vildfarelse, restvildfarelse eller magtfordrejning .

Artikel 3, stk . 1, i Raadets forordning nr . 1798/75 som affattet i Raadets forordning nr . 1027/79, bestemmer, at "videnskabelige instrumenter og apparater", kan fritages for told efter den faelles toldtarif, saafremt tre betingelser er opfyldt :

a ) de skal vaere indfoert udelukkende i ikke-erhvervsmaessigt oejemed;

b ) de skal vaere bestemt til :

- enten offentlige institutioner, der vaesentligst beskaeftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning, samt offentlige tjenestegrene, som vaesentligst beskaeftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning,

- eller private institutioner, hvis hovedformaal er undervisning eller videnskabelig forskning, og som af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er godkendt som berettiget til toldfri indfoersel af saadanne instrumenter eller apparater, samt c ) instrumenter eller apparater af tilsvarende videnskabelig vaerdi ikke samtidigt fremstilles i Faellesskabet .

Anses kravet om, at der skal vaere tale om et "videnskabeligt instrument eller apparat" som en saerskilt betingelse, er der saaledes fire betingelser, der skal vaere opfyldt for at opnaa toldfritagelse . Naervaerende sag angaar alene den foerste betingelse : Er instrumenterne eller apparaterne "videnskabelige" i den betydning, der er forudsat i forordning nr . 1798/75 som aendret .

Artikel 3, stk . 3, i den foernaevnte forordning bestemmer, at ved anmeldelsen af denne artikel skal der ved "videnskabeligt instrument eller apparat" forstaas apparater eller instrumenter, som i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater, de goer det muligt at opnaa, udelukkende eller hovedsageligt er egnede til brug ved videnskabeligt arbejde . Det understregede udtryk er yderligere defineret i artikel 5, stk . 1, i Kommissionens forordning nr . 2784/79 . Det foerste afsnit i artikel 5, stk . 1, bestemmer, at der ved et videnskabeligt instruments eller apparats "objektive tekniske kendetegn" skal forstaas kendetegn, der fremkommer som et resultat af konstruktionen af det paagaeldende instrument eller apparat eller ved tilpasninger af instrumentet eller apparatet i forhold til et standardinstrument eller -apparat, og som goer det muligt at opnaa stoerre praestationer end noedvendigt for saedvanlig industriel eller erhvervsmaessige brug .

I den anfaegtede beslutning anfoeres det ( tredje betragtning ), at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7, stk . 5, i forordning nr . 2784/79 flere gange inden for rammerne af toldfritagelsesudvalget har indkaldt en ekspertgruppe med repraesentanter for alle medlemsstater, samt ( fjerde betragtning ) at ekspertgruppen noeje har undersoegt de objektive tekniske specifikationer, som angives at godtgoere, at de paagaeldende datamater er videnskabeligt apparatur . De paagaeldende specifikationer opregnes og undersoeges én for én, hvorefter beslutningen naar den konklusion, at de paagaeldende datamater ikke er videnskabelige instrumenter eller apparater .

Sagsoegeren goer gaeldende, at den undersoegelse af datamaternes objektive tekniske kendetegn, der redegoeres for i femte til niende betragtning til beslutningen, er mangelfuld, og goer gaeldende, at beslutningen alene af den grund boer annulleres .

Sagsoegeren goer for det foerste gaeldende, at Kommissionen ikke foretog en ny bedoemmelse efter Domstolens annullation af dens tidligere beslutning ved dommen i sag 294/81, men at Kommissionen blot gav en mere udfoerlig begrundelse for det samme resultat . Heri er jeg ikke enig . Der er intet der stoetter en saadan antagelse, bortset fra en slutning fra den omstaendighed, at resultatet er det samme i begge beslutninger . Den tredje betragtning til beslutning 83/521 og Kommissionens indlaeg og besvarelse af spoergsmaal under de mundtlige forhandlinger goer det efter min opfattelse klart, at Kommissionen foretog en ny vurdering som den havde pligt til efter artikel 176 i EOEF-traktaten .

Sagsoegeren goer for det andet gaeldende, at Kommissionen gennemfoerer en generel politik, som er lagt til grund i beslutning 83/521, hvorefter ingen datamat kan opnaa toldfritagelse af videnskabelige grunde . Kommissionen bestrider dette, og henviser til en sag vedroerende to datamater, som blev tilladt indfoert toldfrit af videnskabelige grunde . De paagaeldende datamater var, viser det sig, mindre end de i naervaerende sag omhandlede og af en anden art, idet de var bestemt til arbejde med saakaldt "kunstig intelligens ". Selv om det er klart, at Kommissionen tidligere har indtaget det standpunkt, at datamater ikke kunne vaere videnskabelige instrumenter eller apparater, finder jeg, at denne opfattelse er aendret, og jeg finder ikke, at sagsoegeren har godtgjort det modsatte .

Sagsoegeren goer for det tredje gaeldende, at Kommissionen paa mangelfuld maade har udskilt de i fjerde betragtning til beslutning 83/521 anfoerte specifikationer til naermere undersoegelse . Naevnte betragtning lyder saaledes :

"I den af naevnte gruppe ( den i artikel 7, stk . 5, i forordning nr . 2784/79 omhandlede ekspertgruppe ) foretagne undersoegelse indgik der ogsaa en noeje undersoegelse af de objektive tekniske specifikationer, som ifoelge brugeren 'viser, at de paagaeldende datamater er videnskabeligt apparatur' ; disse specifikationer kan beskrives paa foelgende maade :

- ordorienteret materiel (' word-orientated hardware' ), hvor den mindste adresseringsenhed er et ord paa 60 bit,

- flydende komma,

- enkelt og dobbelt praecision paa henholdsvis 60 og 120 bit,

- individuelle funktionelle enheder i Cyber 170-750, som saetter systemet i stand til at udfoere komplekse operationer med hoej hastighed,

- instruktionssaet, som egner sig til videnskabelige sprog,

- saerlig effektiv distribueret ( multi-processor ) datamatopbygning ."

Kommissionen goer heroverfor gaeldende, at de opregnede specifikationer hidroerer fra sagsoegerens eget materiale, hvor de fremstilles som vaerende det saeregne ved de paagaeldende datamater . Kommissionen er efter bestemmelserne forpligtet til at undersoege instrumenters eller apparaters "objektive tekniske kendetegn", og at laegge de kendetegn, producenten selv fremhaever, til grund forekommer mig at vaere en rimelig maade at opfylde denne pligt paa . Jeg vil foelgelig forkaste sagsoegerens anbringende herom og laegge til grund, at det var berettiget at koncentrere sig om de valgte kendetegn .

Jeg tiltraeder ogsaa Kommissionens erklaering under den mundtlige forhandling om, at den ikke alene noeje undersoegte de tekniske detaljer efter Domstolens foerste afgoerelse, men at den ogsaa foretog en ny samlet bedoemmelse af sagen .

Sagsoegerens naeste anbringende - rent faktisk sagens kerne - gaar ud paa, at Kommissionen bedoemte de naevnte specifikationer paa fejlagtig maade saavel enkeltvis som i deres indbyrdes sammenhaeng .

Bedoemmelsen findes i femte til niende betragtning til beslutning 83/521, hvori det hedder :

"Hvad disse specifikationer angaar, har det vist sig, at de to foerste paa ingen maade er specifikke for de paagaeldende datamater, men er typiske for alle avancerede datamater, flydende komma findes endog paa lommeregnere;

med hensyn til tredje specifikation kan den maksimale praecision, der kan opnaas med disse importerede datamater i de ekstremt sjaeldne tilfaelde, hvor en saadan maatte vaere noedvendig, ogsaa tilvejebringes paa datamater med lavere bitantal pr . ord ( f.eks . 32 eller 64 bit ) ved hjaelp af passende programmel;

med hensyn til fjerde specifikation kan hverken brugen af individuelle funktionelle enheder eller udfoerelsen af komplekse operationer med hoej hastighed anses som behov, der er saeregne for videnskabelige databehandling; desuden kan en ydelse, som kan sammenlignes med begge de undersoegte Cyber systemer, opnaas fra andre konkurrerende datamater, idet Cyber 170-720 ligger i den lavere ende af hastighedsspektret, mens 750-datamatens hastighed er middel til hoej;

med hensyn til femte specifikation har fabrikanten oplyst, at disse datamater ogsaa kan anvendes med sprog, der specielt egner sig til kommercielle formaal, saasom Cobol, Very/Update, Form, CRM, DAL osv .;

med hensyn til sjette specifikation boer det bemaerkes, at andre fabrikanter af hoejtydende systemer ogsaa anvender en datamatopbygning med flere processorer, og dette er saaledes ikke enestaaende for Cyber-datamater;

selv om det fremgaar af de ovenfor fremsatte bemaerkninger, at det indfoerte materiel ikke har objektive specifikationer, som goer det saerlig egnet til videnskabelig forskning ..."

Fem forskellige grunde anfoeres til stoette for, at undersoegelsen af datamaternes objektive tekniske kendetegn maa anses for mangelfuld :

1 ) der foreligger aabenbar vildfarelse med hensyn til de meget lange ord, datamaterne kan arbejde med;

2 ) fejlagtige kriterier er lagt til grund ved bedoemmelsen af den hoeje praecision, de paagaeldende datamater kan arbejde med;

3 ) ved bedoemmelsen af de individuelle funktionelle enheder i den stoerste af de to datamater begaar Kommissionen en fejl med hensyn til den videnskabelige vaerdi af en datamat med adskilte funktionelle enheder, og medtager et irrelevant forhold ved at tage i betragtning, om sammenlignelige ydelser kan opnaas med andre datamater;

4 ) i forbindelse med datamaternes instruktionssaet, der er egnet til videnskabeligt sprog, laegger Kommissionen et forkert kriterium til grund, naar den tager hensyn til, at datamaterne ogsaa kan anvendes med ikke-videnskabelige sprog; det relevante kriterium er, om videnskabelige sprog hovedsagelig kan anvendes;

5 ) ved bedoemmelsen af datamaternes opbygning laegger Kommissionen vaegt paa et irrelevant forhold ( multiprocessorer ) og tager ikke hensyn til det relevante ( periferiske processorer, som isolerer den centrale processor fra omverdenen ), og den anvender et forkert kriterium, idet den videnskabelige karakter ikke beror paa, om et bestemt kendetegn er enestaaende .

Kommissionen er uenig i alle disse punkter :

1 ) Hvad angaar det ordorienterede materiel og praecisionen, goer Kommissionen gaeldende, at sagsoegeren misfortolker beslutningen, selv om Kommissionen anerkender, at ordlaengden paa 60 bit, hvilket ved beregninger giver en praecision paa 14 decimaler, er saeregent for Cyber-datamaterne og klart viser, at de er bestemt til numeriske beregninger med hoej praecision . Paa den anden side er det Kommissionens opfattelse, at en ordorientering af denne laengde, sammenholdt med en manglende orientering i henseende til tegn, medfoerer alvorlige ulemper ved de paagaeldende datamaters anvendelse til videnskabelige formaal .

2 ) Flydende aritmetisk komma, goer Kommissionen fortsat gaeldende, kan findes i alle avancerede datamater; hertil kommer, at den omstaendighed, at de paagaeldende datamater er udstyret med flydende komma, medfoerer visse ulemper for en videnskabelig anvendelse .

3 ) Hvad angaar de individuelle funktionelle enheder goer Kommissionen gaeldende, at det i den anfaegtede beslutning er lagt til grund, at individuelle funktionelle enheder i almindelighed ikke kan betragtes som et saerligt behov for videnskabelig databehandling, fordi andre datamatsystemer har individuelle funktionelle enheder af forskellig art, som saetter dem i stand til at udfoere komplekse operationer med hoej hastighed, om end ikke noedvendigvis som led i videnskabelig databehandling .

4 ) Hvad angaar instruktionssaet, der egner sig til videnskabelige sprog, anerkender Kommissionen, at de paagaeldende datamater er bedre til at behandle videnskabeligt sprog end kommercielle sprog; Kommissionen bestrider imidlertid sagsoegerens paastand om, at "udstyret er saerligt effektivt i behandlingen af det videnskabelige sprog Fortran ". Kommissionen fremlaegger tal og argumenter til stoette for, at Cyber systemerne, selv om de er effektive i behandlingen af Fortran-programmer, ikke er enestaaende effektive sammenlignet med andre hoejtydende almindelige datasystemer, i hvilken forbindelse der henvises til ICL - og IBM-datamater som eksempler .

5 ) Hvad angaar opbygningen af de paagaeldende datamater anerkender Kommissionen, at den grundlaeggende fysiske opbygning af datamaterne er saerlig og usaedvanlig, og at opbygningen er forskellig fra naesten alle andre datamaters; det bestrides imidlertid, at den saeregne opbygning goer den bedre egnet til videnskabeligt brug end til kommercielt brug, og Kommissionen anfoerer endog, at opbygningen kan vaere en ulempe for visse arter af videnskabelig databehandling .

6 ) Med henvisning til tiende betragtning til den anfaegtede beslutning goer Kommissionen et synspunkt gaeldende, som ikke tidligere er omhandlet, nemlig at det er vigtigt at sondre mellem hardware og software . Kommissionen goer gaeldende, at det er den paagaeldende software, herunder anvendelsesprogrammerne, der goer en datamat egnet til videnskabelige formaal . I den foreliggende sag er det alene materiellet ( hardware ), der er anmodet om toldfritagelse for, og denne er, efter Kommissionens opfattelse, sammen med en hensigtsmaessig software fuldt ud egnet til kommerciel og industriel brug . Ifoelge Kommissionen beror anvendelsen ( til videnskabelige eller andre formaal ) paa den paagaeldende software, og forskellige anvendelser kan goeres med samme materiel ( hardware ) som foelge af den uendelige fleksibilitet i software . Uanset om det anfoerte maatte vaere rigtigt, er det imidlertid, saa vidt jeg kan se, en betragtning, der ikke anfoeres i den anfaegtede beslutning, og som der derfor ikke nu kan henvises til som begrundelse .

7 ) Hvad angaar tolvte og trettende betragtning til den anfaegtede beslutning, henholder Kommissionen sig fortsat til anprisningerne i Control Data' s materiale vedroerende de paagaeldende datamaters "mangfoldige anvendelsesmuligheder ". Kommissionen bestrider sagsoegerens indvending om, at der blot er tale om "salgslitteratur ".

Efter min opfattelse er der tale om forhold, der ikke vedroerer de "objektive tekniske kendetegn", og som der foelgelig kan bortses fra i naervaerende sammenhaeng .

Sagsoegerens replik er almindeligt formuleret; det detaljerede tekniske svar paa svarskriftet indeholdes i en bilagt rapport fra en ekspert . Rapporten angaar de forskellige tekniske punkter . Den indeholder ogsaa en udtalelse om, at "Control Data-datamaterne er bestemt til det videnskabelige marked, dvs . det marked, der kraever udfoerelse af numeriske beregninger med stor praecision og hoej hastighed ". Eksperten anerkender, at mange punkter i Kommissionens svarskrift er aabenbart rigtige, men giver udtryk for den opfattelse, at Kommissionens konklusion om, at en Cyber 170/750 ikke "udelukkende eller hovedsagelig" er egnede til videnskabelige formaal, forekommer ganske forbloeffende .

I duplikken anerkender Kommissionen, at de paagaeldende datamater har det saerlige hardware-kendetegn, at de ikke kan behandle enheder paa mindre end 60 bit, hvilket efter Kommissionen dog kan overvindes ved egnet software .

Det foerste objektive tekniske kendetegn, der naevnes i fjerde betragtning til beslutningen - "ordorienteret materiel (' word-orientated hardware' ), hvor den mindste adresseringsenhed er et ord paa 60 bit" - er klart taget for sig selv en usaedvanlig specifikation, der adskiller de paagaeldende datamater fra de fleste andre . Saa vidt jeg forstaar betyder et "ord" i denne sammenhaeng den maengde information, en datamat overfoerer fra eller til dens hukommelse paa én gang . Et saadant ords laengde er forskellig fra datamat til datamat . De fleste datamater anvender ord paa 8, 16 eller 32 bit . Datamater, der bruger ord paa 60 bit, er ikke almindelige . Saadanne ord paa 60 bit er de mindste, de heromhandlede datamater kan bruge eller "adressere ".

Betydningen heraf er, at det saetter de paagaeldende datamater i stand til at udfoere overmaade lange beregninger med en hoej grad af praecision betydeligt hurtigere end de fleste datamater . Sagsoegeren anerkender, at datamater, der er indrettet til at bruge kortere ord, med egnet software kan saettes i stand til at udfoere overmaade lange beregninger, men sagsoegeren fremhaever, at dette ville tage saadanne datamater betydelig laengere tid end de heromhandlede datamater . Kommissionen bestrider ikke dette, men anfoerer, at en hoej hastighed ved udfoerelse af lange beregninger blot er et spoergsmaal om brugerens bekvemmelighed .

Jeg er heri ikke enig med Kommissionen . Efter min opfattelse har sagsoegeren anfoert overbevisende grunde for, at hoej hastighed ved udfoerelse af lange beregninger ikke blot er et spoergsmaal om bekvemmelighed . Sagsoegerens ekspert, dr . Jackson, gav som eksempel et arbejde udfoert af ham vedroerende stoffet turbiums egenskaber ved hjaelp af en matematisk model paa en datamat . Han beskrev sin forskningsopgave som et "numerisk eksperiment" og forklarede : "For mig var datamaten mit videnskabelige instrument ."

I saadanne tilfaelde anvendes ekstremt lange tal og forskelle mellem disse skal beregnes med den yderste praecision for at eksperimentet giver et brugbart resultat . Sagsoegeren goer gaeldende, at de heromhandlede datamater saerligt er indrettet til at opfylde saadanne behov . Datamaternes kendetegn er bl.a . de ualmindelige lange ord, de bruger, og som saetter dem i stand til at udfoere saadanne meget tunge beregninger paa graensen af datamaters kapacitet og paa den yderste graense af menneskelig erkendelse, som der er tale om i videnskabelig forskning af den art, dr . Jackson gav et eksempel paa . Kommissionen har intet virkeligt svar paa sagsoegerens paastand om, at hastighed og evnen til meget hurtigt at udfoere indviklede og lange beregninger kan vaere udslagsgivende for, om et forskningsprojekt kan gennemfoeres eller ej . Dette er saaledes ikke blot et spoergsmaal om bekvemmelighed . Tvaertimod er det efter min opfattelse et reelt spoergsmaal, som kraevede, at Kommissionen omhyggeligt overvejede det i forbindelse med sin beslutning, overvejelser som det ikke er godtgjort er foretaget .

I femte betragtning til beslutning 83/521 behandler Kommissionen ikke for sig dette foerste kendetegn, men sammen med det andet kendetegn, det flydende komma . Kommissionen siger herom :

"Hvad disse specifikationer angaar, har det vist sig, at de to foerste paa ingen maade er specifikke for de paagaeldende datamater, men er typiske for alle avancerede datamater, flydende komma findes endog paa lommeregnere ."

Begge parter er enige om, at flydende komma nu om dage er almindeligt, ikke findes udelukkende paa datamater og endog findes paa ganske almindelige lommeregnere . En anfaegtelse af Kommissionens vurdering af dette ene kendetegn er efter min opfattelse ikke holdbar .

Paa den anden side synes Kommissionen nu at anerkende, at ord paa 60 bit ikke er at finde i alle avancerede datamater : ord af denne laengde er noget saeregent for de paagaeldende datamater .

Under den mundtlige forhandling blev det af Kommissionen udtalt :

"Kommissionen forstod oprindeligt, at sagsoegeren soegte at godtgoere, at datamatens ordorienterede struktur og ordlaengden paa 60 bit var ganske usaedvanlige forhold i en stoerre datamat, og at de i sig selv var tilstraekkelige til at give maskinen videnskabelig karakter . I betragtningerne til beslutningen besvarer Kommissionen dette argument ved at fremhaeve, at naesten alle nyere datamater er ordorienterede og at den angivne praecision med 60 bit opnaas paa mange kommercielle datamater, herunder de af IBM fremstillede .

Under sagens behandling har det vist sig, at sagsoegeren laegger saerlig vaegt paa den omstaendighed, at de 60 bit udgoer den mindste adresseringsenhed, og at ord paa betydelig stoerre laengde kan opnaas, helt op til det dobbelte og mere . Kommissionen har straks anerkendt dette som en saeregenhed ved Cyber . Dette punkt bestrides ikke . Kommissionen har imidlertid henvist til, at ved hjaelp af egnet software kan de ulemper, denne struktur medfoerer for mange anvendelser, i vidt omfang overvindes ."

Kommissionen anerkender saaledes - og jeg tror med rette - at der har foreligget en misforstaaelse . Kommissionen fattede ikke det argument, sagsoegerne gjorde gaeldende vedroerende ordlaengden, og Kommissionen tog saaledes ikke stilling hertil i den anfaegtede beslutning . I betragtningerne til beslutningen er den undersoegelse, Kommissionen foretager, mangelfuld og Kommissionen har ikke taget en relevant omstaendighed i betragtning ved beslutningen . Kommissionen soeger at undgaa foelgerne af denne fejltagelse ved efterfoelgende at goere gaeldende, at der med egnet software i vidt omfang kan opnaas et tilsvarende resultat . Dette finder jeg imidlertid ikke er godtgjort, og under alle omstaendigheder kan Domstolen ikke antage, at resultatet paa dette grundlag ville have vaeret det samme . Det fejlagtige udgangspunkt har saaledes ikke vaeret af uvaesentlig betydning .

Domstolen har allerede klart fastslaaet, at spoergsmaalet om, hvorvidt instrumenter eller apparater "udelukkende eller hovedsagelig er egnede" til videnskabelige formaal, alene beror paa, om instrumenterne eller apparaterne er saerligt egnede hertil . Et instrument eller apparat mister ikke den omhandlede videnskabelige karakter alene fordi det er eller kan vaere egnet til andre formaal, saasom industrielle eller kommercielle formaal : sag ( 72/77, Universiteitskliniek Utrecht mod Inspecteur der Invoerrechten en Accijnzen, Sml . 1978, s.*189, isaer s.198 og sag 234/83, Gesamthochschule Duisburg mod Hauptzollamt Muenchen-Mitte, dom af 29 . januar 1985, Sml . s.*327 ).

Selv om Kommissionen under den mundtlige forhandling anerkendte, at den omstaendighed, at instrumenter eller apparater kan benyttes til kommercielle formaal, herunder navnlig industriel research, ikke noedvendigvis udelukker disse fra at vaere videnskabelige instrumenter eller apparater, finder jeg ikke, at Kommissionen paa behoerig maade har taget stilling til dette spoergsmaal . Femte betragtning siger blot, at den foerste specifikation ( en mindste adresseringsenhed paa 60 bit ) ikke er specifik for de paagaeldende datamater . Under den mundtlige forhandling bestred Kommissionen sagsoegerens argument om, at denne tekniske specifikation kun eller i det mindste hovedsagelig er en fordel for videnskabeligt brug, med henvisning til, at indviklede numeriske operationer skal udfoeres i adskillige virksomheder, herunder f.eks . i bil - eller flyindustrien . Dette er imidlertid i sig selv ikke tilstraekkeligt . Den omstaendighed, at de kan anvendes i andre industrier, udelukker dem ikke fra hovedsageligt at vaere egnet til videnskabeligt brug . Kommissionen synes ikke at vaere gaaet ud herfra, idet den synes at have lagt til grund, at et instrument eller apparat ikke kan vaere egnet til videnskabelige formaal, saafremt det er egnet til saavel videnskabeligt brug som industriel brug . Antages det, som det efter min opfattelse er rigtigt, at videnskabeligt arbejde kan udfoeres af videnskabsmaend i industrivirksomheder, er arten af den brug, disse videnskabsmaend goer af datamaten, af betydning for spoergsmaalet om, hvorvidt denne hovedsagelig er egnet til videnskabelige formaal . Sagsoegerne har efter min opfattelse anfoert vaegtige argumenter til stoette for, at den usaedvanlige ordlaengde udgoer et objektivt teknisk kendetegn, der goer de paagaeldende datamater hovedsagelig egnet til saadant videnskabeligt brug . Den femte betragtning til beslutningen og Kommissionens argumentation under sagen viser efter min opfattelse, at hvad den usaedvanlige ordlaengde angaar, har Kommissionen ikke undersoegt det rette spoergsmaal . Kommissionen undersoegte ikke, hvorvidt de paagaeldende datamater henset hertil hovedsagelig var egnet til videnskabeligt brug, selv om de kunne anvendes i industrivirksomheder .

Domstolen har endvidere klart fastslaaet, at begrebet videnskabelig karakter for et instrument eller apparat ikke skal fortolkes indskraenkende ( Gesamthochschule Duisburg mod Hauptzollamt Muenchen-Mitte, praemisserne 23-26 ). Dette foelger af formaalet med forordning nr . 1798/75, saaledes som dette navnlig kommer til udtryk i foerste og sjette betragtning til forordningen . Forordningens formaal er at lette, ikke vanskeliggoere, anvendelsen af den under UNESCO udarbejde Firenze-aftale af 1952 om indfoersel af uddannelsesmaessigt, videnskabeligt og kulturelt materiale . I betragtningerne til forordningen hedder det endvidere :

"For at lette saavel den fri udveksling af ideer som udoevelse af kulturelle aktiviteter og videnskabelig forskning inden for Faellesskabet boer der i videst muligt omfang indroemmes materiale af uddannelsesmaessig, videnskabelig eller kulturel art fritagelse for told efter den faelles toldtarif ."

Naar det i svarskriftet anerkendes, at de paagaeldende datamater klart var bestemt til numeriske beregninger med hoej praecision, og "at Cyber-datamaten grundlaeggende er egnet til at udfoere videnskabelige beregninger fremfor administrative opgaver", forekommer Kommissionens stillingtagen i den foreliggende beslutning mig at vaere endnu mere genstand for tvivl . Det blev anfoert, at der er ulemper for videnskabsmaend ved de paagaeldende datamater, men dette forekommer mig ikke at udelukke, at de hovedsagelig er egnet til videnskabelige formaal, navnlig da de anfoerte ulemper synes forholdsvis smaa . Kommissionens stillingtagen i beslutningen forekommer mig at blive yderligere svaekket af det anbringende, der blev gjort gaeldende for Domstolen, og hvorefter instrumenter eller apparater til brug i den medicinske forskning kun meget sjaeldent kan antages at vaere omfattet af toldfritagelsen, idet forbindelsen mellem ren forskning og anvendelse i praksis er saa snaever . Dette forekommer mig at vaere en alt for indskraenkende opfattelse af den toldfritagelse, forordningen hjemler . Argumentet i denne forbindelse om, at andre saadanne datamater muligt er bedre til videnskabelig forskning, forekommer mig ogsaa irrelevant . Kommissionen skal ikke foretage en vurdering af forskellene i effektivitet, men skal afgoere, om den paagaeldende datamat hovedsagelig er egnet til videnskabelige formaal . Det er blevet gjort gaeldende, at de paagaeldende datamater ikke er saerlig effektive til videnskabeligt brug . Selv om dette er rigtigt, er det ikke spoergsmaalet . Kommissionen skulle begraense sig selv til spoergsmaalet om, hvorvidt de paagaeldende datamater hovedsagelig var egnet til videnskabeligt brug .

Kommissionen har efter min opfattelse anlagt en alt for indskraenkende forstaaelse ved at afgoere sagen paa grundlag af, at fordi en datamat med stor ordlaengde kan anvendes til visse industrielle formaal, opfylder den ikke betingelserne for toldfritagelse .

Hertil kommer, at bedoemmelsen af et instruments eller apparats objektive kendetegn ikke kan afgoeres ud fra det bestemte formaal, det efter indfoerslen agtes anvendt til, eller faktisk anvendes til, selv om dette giver nogen oplysning om dets objektive kendetegn . Den omstaendighed - Kommissionen lagde betydelig vaegt paa - at de to universiteter i et tidsrum udfoerte dele af deres administrative opgaver paa de paagaeldende datamater, forekommer mig at vaere af mindre betydning, om overhovedet af betydning . Procentdelen af maskinens benyttelse, der kan henfoeres til administrative opgaver, var under alle omstaendigheder lille .

At virkeliggoere forordningens klare formaal ved ikke at fortolke udtrykket "videnskabelige instrumenter eller apparater" indskraenkende, vil ikke foranledige en syndflod af toldfrie indfoersler, saaledes som Kommissionen synes at frygte . Selv om et instrument kan vaere et videnskabeligt instrument, saafremt det anvendes til research af videnskabsmaend i en industrivirksomhed ( hvilket efter min opfattelse kan vaere tilfaeldet ), er saadanne virksomheder ikke automatisk berettiget til toldfri indfoersel . Hertil kraeves nemlig ogsaa, at der er tale om en privat institution, a ) hvis hovedformaal er undervisning eller videnskabelig forskning, og b ) "som af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er godkendt som berettiget til toldfri indfoersel af saadanne instrumenter eller apparater ".

Efter min opfattelse boer beslutningen saaledes annulleres med henvisning til : a ) at spoergsmaalet om betydningen af ordlaengden paa 60 bit ikke paa tilstraekkelig maade blev taget i betragtning af Kommissionen, og b ) at Kommissionen ikke paa behoerig maade undersoegte, hvorvidt de paagaeldende datamater, selv om de kunne benyttes i industrivirksomheder, dog ikke alligevel henset til ordlaengden paa 60 bit hovedsagelig var egnet til videnskabeligt brug, samt c ) at Kommissionen har anlagt en for indskraenkende forstaaelse af hvad der kan vaere et videnskabeligt instrument eller apparat i forordningens forstand .

Sagsoegeren har endvidere rejst kritik imod Kommissionens undersoegelse af de oevrige kendetegn .

Den tredje specifikation beskrives som "enkelt og dobbelt praecision paa henholdsvis 60 og 120 bit ". Herom hedder det i sjette betragtning til beslutningen :

"Med hensyn til tredje specifikation kan den maksimale praecision, der kan opnaas med disse importerede datamater i de ekstremt sjaeldne tilfaelde, hvor en saadan maatte vaere noedvendig, ogsaa tilvejebringes paa datamater med lavere bitantal pr . ord ( f.eks . 32 eller 64 bit ) ved hjaelp af passende programmel ."

Dette er, synes det, i og for sig rigtigt, men undlader at naevne, at det kan tage datamater med mindre ordlaengde betydelig laengere tid at naa til samme resultat . De "ekstremt sjaeldne tilfaelde" hvor saerlig hoej praecision er noedvendig, er netop - efter det for Domstolen foreliggende - tilfaeldet ved videnskabelig forskning ved hjaelp af en datamat . Det blev under forhandlingerne forklaret, at det stoerste tal, der kan lagres i nogen IBM-datamat, der er paa markedet i dag, er ca . 10 i 45 . potens, mens det stoerste tal, der kan lagres i en Cyber-datamat er 10 i 322 . potens . Kommissionens manglende forstaaelse af betydningen af en ordlaengde paa 60 bit har efter al sandsynlighed medfoert, at den har vaeret saa lidt opmaerksom paa betydningen af den hastighed og de store tal, der er til raadighed med de her omhandlede datamater . Sagsoegerens kritik af Kommissionens syn paa denne tredje specifikation forekommer mig at vaere en anden side af den kritik, der er rejst imod Kommissionens opfattelse af betydningen af ordlaengden paa 60 bit .

Den fjerde specifikation beskrives i beslutningen saaledes : "Individuelle funktionelle enheder i Cyber 170-750, som saetter systemet i stand til at udfoere komplekse operationer med hoej hastighed ". Denne specifikation vedroerer kun den stoerste af de to datamater, der i naervaerende sag blev indfoert . I den syvende betragtning til beslutningen hedder det herom :

"Med hensyn til fjerde specifikation kan hverken brugen af individuelle funktionelle enheder eller udfoerelsen af komplekse operationer med hoej hastighed anses som behov, der er saeregne for videnskabelig databehandling; desuden kan en ydelse, som kan sammenlignes med begge de undersoegte Cyber systemers, opnaas fra andre konkurrerende datamater, idet Cyber 170-250 ligger i den lavere ende af hastighedsspektret, mens 750-datamatens hastighed er middel til hoej ."

Udtrykket "funktionelle enheder" synes at kunne have forskellige betydninger . Forstaas det som sigtende til periferiske processorer ( udstyr uden for den centrale processor ), er sagsoegeren enig i det af Kommissionen anfoerte, idet det siges, "at det ikke paastaas, at periferiske processorer goer en datamat videnskabelig ". Uoverensstemmelse mellem parterne opstaar kun, saafremt "funktionelle enheder" forstaas som sigtende til inddelinger i selve den centrale processor, dvs . inddelinger i enheder, der hver isaer udfoerer en bestemt operation, saasom addition eller division . Sagsoegeren goer for dette tilfaelde gaeldende, at den omstaendighed, at forskellige afsnit i den centrale processor er specialiseret i forskellige matematiske skridt, i hoej grad goer de paagaeldende datamater mere egnet til at opfylde videnskabelig databehandlings behov . Sagsoegeren anerkender, at det er rigtigt, at alle avancerede datamater ( uanset om de er bestemt til almindelig kommerciel brug eller til videnskabelig brug ) kan udfoere indviklede operationer med hoej hastighed, men goer gaeldende, at spoergsmaalet ( som Kommissionen ikke har beskaeftiget sig med ) er, om de paagaeldende datamater er saerligt velegnede til at udfoere komplekse videnskabelige beregninger med hoej hastighed . Efter min opfattelse har dette argument vaegt . Selv om det antageligt er rigtigt, at brugen af individuelle funktionelle enheder ikke er begraenset til saadanne datamater, der er behov for til videnskabeligt brug, og udfoerelsen af komplekse operationer med hoej hastighed ikke er begraenset til saadanne datamater, har Kommissionen ikke undersoegt det afgoerende spoergsmaal, nemlig om de paagaeldende datamater, fordi de har individuelle funktionelle enheder og kan udfoere komplekse operationer med hoej hastighed, hovedsageligt ( snarere end "kun" eller "udelukkende ") er egnede til videnskabeligt brug . Kommissionens udgangspunkt er efter min opfattelse fejlagtigt og Kommissionen har undladt at undersoege det relevante spoergsmaal .

Den anden saetning i Kommissionens bemaerkninger i syvende betragtning til beslutningen synes at gaa videre end en undersoegelse af de "individuelle funktionelle enheder", der omhandles i den foerste saetning . Jeg kan ikke se nogen fejl af retlig betydning i Kommissionens slutning . Paa den anden side loeser dette ikke spoergsmaalet om, hvorvidt de paagaeldende datamater er videnskabelige instrumenter .

Den femte specifikation beskrives som foelger : "instruktionssaet, som egner sig til videnskabelige sprog ". Det hedder herom i ottende betragtning :

"Med hensyn til femte specifikation har fabrikanten oplyst, at disse datamater ogsaa kan anvendes med sprog, der specielt egner sig til kommercielle formaal, saasom Cobol, Very/Update, Form, SRM, DAL osv ."

Jeg har forstaaet, at et "instruktionssaet" er en liste over samtlige de instruktioner, en datamat kan udfoere . Det er ubestridt, at instruktionssaettet for de her omhandlede datamater, gaar fint sammen med Fortran, som jeg forstaar, er et programmeringssprog paa hoejt niveau til videnskabelig og matematisk brug . Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Kommissionen har lagt et forkert kriterium til grund i denne forbindelse, og at det heromhandlede udstyr var saerligt effektivt til brug af Fortran . Dette sidste har Kommissionen bestridt, idet det goeres gaeldende, at selv om de paagaeldende datamater er effektive i udfoerelse af Fortran-programmer, er de ikke ekstremt effektive sammenlignet med andre hoejtydende datasystemer til almindelig brug . Parterne tvistes i denne forbindelse om den metode, der laa til grund for sammenligningen . Dette er imidlertid uomtalt i beslutningen, og spoergsmaalet er for Domstolen, hvorvidt Kommissionen har begaaet nogen retlig fejl ved undersoegelsen af de af sagsoegeren angivne specifikationer .

Den omstaendighed, at de paagaeldende datamater kan benyttes med Cobol og andre programmeringssprog, der er egnet til kommerciel brug, er en relevant betragtning, naar det skal afgoeres, om datamaterne "udelukkende eller hovedsagelig" er egnet til brug ved videnskabeligt arbejde - paa samme maade som det ville vaere det, saafremt datamaterne kun kunne benyttes med Fortran, hvilket ikke er tilfaeldet . Jeg finder ikke, at Kommissionens udgangspunkt er forkert eller at den har begaaet nogen fejl ved at tage dette i betragtning eller ved bedoemmelsen af spoergsmaalet .

Sjette og sidste specifikation, der anfoeres i beslutningen, bestaar i "saerlig effektiv distribueret ( multiprocessor ) datamatopbygning ". Jeg har forstaaet, at "opbygning" i denne forbindelse betyder datasystemets indretning med henblik paa at opfylde visse behov, og at en multiprocessor er et datasystem, i hvilket den enkelte bruger er udstyret med eget central behandlingsenhed og hukommelse . Det hedder herom i den niende betragtning til beslutningen :

"Med hensyn til sjette specifikation boer det bemaerkes, at andre fabrikanter af for hoejt ydende systemer ogsaa anvender en datamatopbygning med flere processorer, og dette er saaledes ikke enestaaende for Cyber-datamater ."

Et kendetegn behoever ikke at vaere enestaaende for at en datamat udgoer et videnskabeligt instrument, men det er relevant at undersoege, hvorvidt dette kendetegn "goer det muligt at opnaa stoerre praestationer end noedvendigt for saedvanlig industriel eller erhvervsmaessig brug" som omhandlet i artikel 5, stk . 1, i forordning nr . 2784/79 .

Det er ubestridt, at opbygningen i de paagaeldende datamater er usaedvanlig . Kommissionen anerkender, at det saeregne er, at der ikke er nogen vedvarende adgang til den centrale enhed udefra naar denne er sat igang, og at denne opbygningsmetode saetter den centrale enhed i stand til at koncentrere sig om udfoerelsen af komplekse numeriske operationer . Kommissionen goer imidlertid gaeldende, at denne kraftige "talknusende"-kapacitet ikke noedvendigvis beviser datamatens videnskabelige karakter . Jeg kan tiltraede det af Kommissionen anfoerte : det er ubestridt, at opbygningen af de paagaeldende datamater paa fremragende maade egner sig til indviklede numeriske operationer, men saadanne operationer skal udfoeres ved saavel industrielt eller erhvervsmaessigt arbejde som ved videnskabeligt arbejde . De eksempler der naevnes er bil - og flyudvikling, tegnefilm i filmindustrien og vejrudsigter . Paa den anden side kan det ogsaa taenkes, at denne type opbygning er uhensigtsmaessig for visse arter videnskabelig forskning, hvor en vedvarende dialog med den centrale enhed er oenskelig, f.eks . biologisk forskning, hvor data kan variere i loebet af et forsoeg ( se f.eks . sag 6/84, Nicolet instruments mod Hauptzollamt Frankfurt am Main-Flughafen, Sml . 1985, s.*759 ).

En opbygning, der saerlig har "talknusning" for oeje, godtgoer ikke i sig selv, at en datamat udelukkende eller blot hovedsagelig er egnet til brug ved videnskabeligt arbejde, som omhandlet i artikel 3, stk . 3, i forordning nr . 1798/75 . Jeg finder saaledes ikke, at sagsoegeren har godtgjort nogen grund til at annullere beslutningen i betragtning af Kommissionens stillingtagen til den i beslutningen omhandlede sjette specifikation .

Paa den anden side kan en datamat med den opbygning som den her omhandlede vaere et videnskabeligt instrument eller apparat, saafremt den samlede virkning af alle dets specifikationer udelukkende eller hovedsagelig goer den egnet til brug ved videnskabeligt arbejde . Dr . Jackson, sagsoegerens ekspert, gav et eksempel paa den art videnskabelig forskning, hvor datamaten i sig selv er forskningsinstrumentet . Annulleres beslutningen, saaledes som jeg finder den skal af de anfoerte grunde, maa det paahvile Kommissionen at tage den samlede bedoemmelse, den naaede til beslutningen, op til fornyet overvejelse, saaledes at der tillige tages hensyn til det yderligere forhold, den usaedvanlige ordlaengde udgoer . Dette forhold maa ikke ses isoleret, og den samlede bedoemmelse kan blive en anden paa grund af vekselvirkningen mellem dette forhold og de andre forhold, der er naevnt . Navnlig kan den usaedvanlige opbygning ( sjette specifikation ) og den hoeje grad af praecision ( tredje specifikation ) taenkes at faa en anden betydning, naar de paa ny bedoemmes sammenholdt med den usaedvanlige ordlaengde ( foerste specifikation ), datamaterne bruger . Er det rigtigt, at det flydende komma tilsyneladende muliggoer et stoerre antal decimaler, og saaledes en stoerre praecision, maa dette paa samme maade ses i sammenhaeng med virkningern af ordlaengden paa 60 bit og den meget hoeje praecision, datamaternes paastaas at have .

Saedvanlig anvendelse i Faellesskabet

Andet afsnit i artikel 5, stk . 1, i forordning nr . 2784/79 bestemmer : "Saafremt det paa grundlag af disse objektive tekniske kendetegn ikke er muligt klart at afgoere, om et instrument eller apparat skal anses som et videnskabeligt instrument eller apparat, undersoeges det, til hvilke formaal instrumenter eller apparater af den art, som der anmodes om toldfri indfoersel for, saedvanlig anvendes i Faellesskabet . Viser denne undersoegelse at det paagaeldende instrument eller apparat hovedsagelig anvendes til videnskabelige formaal, anses det for at vaere af videnskabelig karakter ."

Kommissionen foretog "ex tuto" denne undersoegelse i tiende til syttende betragtning til den anfaegtede beslutning, selv om den forudgaaende undersoegelse ansaas for tilstraekkelig til at afslaa toldfri indfoersel i Faellesskabet . Kommissionen har for Domstolen anfoert, at den tillige foretog denne undersoegelse, fordi den var klar over, at Kommissionens konklusion efter den foerste undersoegelse sandsynligvis ville blive anfaegtet . Den tredje grund, sagsoegeren paaberaaber sig til stoette for en annullation af beslutningen, gaar ud paa, at Kommissionens undersoegelse af den saedvanlige anvendelse af de paagaeldende datamater i Faellesskabet er mangelfuld .

Sagsoegeren har navnlig anfoert to aarsager til manglerne ved undersoegelsen . For det foerste bortsaa Kommissionen fra den aktuelle anvendelse af tilsvarende modeller, der var anfoert i materiale, der meddeltes Kommissionen . For det andet finder sagsoegeren, at den relevante anvendelse er forskning og at Kommissionen med urette sondrer mellem forskning, der udfoeres paa et universitet, og forskning, der udfoeres af et selskab med fortjeneste for oeje . Sagsoegeren anfoerer tillige, at det af Control Data anvendte sagsmateriale er uegnet som oplysningskilde for udstyrets aktuelle anvendelse .

Kommissionen er uenig med sagsoegerens opfattelse af bedoemmelsen af datamater af samme model, der er installeret i Faellesskabet . Af sagsoegerens egen tabel slutter Kommissionen, at ud af 13 Cyber 750, der er installeret i Faellesskabet, anvendes 5 til videnskabelige formaal, og af 33 Cyber 720 anvendes 14 til saadanne formaal . Kommissionen er saaledes af den opfattelse, at sagsoegerens egen tabel stoetter Kommissionens antagelse om, at paa det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet, blev Cyber datamater ikke hovedsagelig benyttet i Faellesskabet til videnskabelige formaal . Over for den foerste af de ovennaevnte mangler har Kommissionen anfoert, at den forstaar udtrykket "videnskabelige formaal" som sigtende til formaal vedroerende "erhvervelse af erkendelse i almen interesse ". Kommissionens standpunkt er ikke, som af sagsoegeren anfoert, at et instruments benyttelse i en profitsoegende sammenhaeng noedvendigvis udelukker, at det har videnskabelig karakter; derimod er det Kommissionens opfattelse, at anvendelsen i en industriel eller erhvervsmaessig virksomhed, der som vaesentligste formaal har profit snarere end erhvervelse af erkendelse i samfundets interesse, maa undersoeges saerlig noeje foer det kan antages, at der foreligger "videnskabelig" karakter . Som naevnt ovenfor bestrider Kommissionen sagsoegerens anbringende om, at oplysninger i sagsoegerens materiale er ren "salgslitteratur ".

Heroverfor goer sagsoegeren gaeldende, at saafremt "videnskabelige formaal" sigter til "erhvervelse af erkendelse i almen interesse" er det udelukket, at hoejtudviklet udstyr anvendt af et hoejteknologisk selskab i forbindelse med dets virksomhed kan anses som "videnskabeligt ". Efter sagsoegerens opfattelse, maa en almindelig fornuftig fortolkning af udtrykket "anvendes til videnskabelige formaal" forstaas som "anvendes af en videnskabsmand", og en videnskabsmand kan vaere beskaeftiget med forskning i almen interesse eller vaere beskaeftiget med forskning med fortjeneste for oeje .

Efter at have overvejet det anfoerte, finder jeg ikke, at spoergsmaalet paanoeder sig Domstolens afgoerelse i naervaerende sag . Kommissionen kan kun benytte det alternative grundlag for en beslutning ( hjemlet i andet afsnit i artikel 5, stk . 1, i forordning nr . 2784/79 ), saafremt det foerste grundlag for en beslutning, dvs . de objektive tekniske kendetegn ( hjemlet i bestemmelsens foerste afsnit ) ikke goer det "muligt klart at afgoere, om et instrument eller apparat skal anses som et videnskabeligt instrument eller apparat ". Da Kommissionen efter den anfaegtede beslutning traf denne paa grundlag af de objektive tekniske kendetegn, er det ufornoedent at underkaste det i tiende til syttende betragtning til beslutningen anfoerte vedroerende den saedvanlige anvendelse i Faellesskabet nogen efterproevelse .

Kommissionen kan kun falde tilbage paa spoergsmaalet om den saedvanlige anvendelse i Faellesskabet, saafremt dens bedoemmelse af de objektive tekniske kendetegn ikke foerer til en klar afgoerelse .

Af de anfoerte grunde foreslaar jeg, at beslutning 83/521 annulleres, og at det paalaegges Kommissionen at betale sagens omkostninger .

(*) Oversat fra engelsk .

Full & Egal Universal Law Academy