FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
SIR GORDON SLYNN
fremsat den 12. december 1985 ( *1 )
Høje Domstol.
I denne sag har elleve sagsøgere nedlagt påstand om annullation af afvisningen af deres ansøgning om deltagelse i intern udvælgelsesprøve KOM/B/2/82.
Detaljerne i forbindelse med udvælgelsesprøven og dens forløb har jeg gennemgået i mit forslag til afgørelse i sag 294/84, som jeg fremsatte først, og hvori jeg udførligt gjorde rede for mit standpunkt; sagsøgerne i den foreliggende sag har — med de efter forholdene nødvendige ændringer — fremsat de samme anbringender og tilsluttet sig de mundtlige forklaringer afgivet i sag 294/84. Jeg skal ikke her gennemgå disse detaljer, men blot henvise til mit forslag i ovennævnte sag.
Efter at sagsøgerne i denne sag som i sag 294/84 i juni 1984 havde modtaget en skrivelse fra Kommissionen med meddelelse om, at de ikke var opført på listen over ansøgere, som fik adgang til at deltage i prøverne, anmodede de om, at deres sager måtte blive taget op til fornyet overvejelse. De klagede ligeledes over, at skrivelsen af 15. juni 1984 ikke indeholdt nogen forklaring på grunden til afvisningen af deres ansøgninger. Herefter modtog de en skrivelse af 7. september 1984, hvis indhold jeg har gengivet i mit forslag til afgørelse i ovennævnte sag.
Kommissionen har gjort gældende, at klagerne må afvises, allerede fordi de ikke er indgivet rettidigt. Som anført i mit andet forslag mener jeg ikke, dette anbringende kan lægges til grund, for så vidt sagsøgerne anfægtede afgørelsen af 7. september 1984.
I den foreliggende sag har sagsøgerne sat spørgsmålstegn ved gyldigheden af visse aspekter af meddelelsen om udvælgelsesprøven, hvorimod de ikke direkte anfægter den. De har anerkendt, at dette skulle være sket på et tidligere tidspunkt.
Deres første klage gik ud på, at afvisningen ikke var tilstrækkelig begrundet. De har anerkendt, at septemberskrivelsen indeholdt flere detaljer end juniskrivelsen, men de hævder, at det stadig var utilstrækkeligt. De har ligeledes anfægtet udvælgelseskomiteens anvendelse af begrebet »potentialités« (»potentielle egenskaber«), idet dette begreb er uklart og ikke angiver, hvilke kriterier ansøgerne skulle opfylde.
Jeg finder ikke, at dette anbringende kan lægges til grund. Efter min opfattelse er det rimeligt at anvende dette begreb, når henses til de øvrige faktorer i sagen.
Med hensyn til den manglende begrundelse bemærkes, at det i forbindelse med en udvælgelsesprøve af denne art med så mange ansøgere i første omgang må være tilstrækkeligt at give en generel begrundelse. Når enkeltpersoner herefter anmoder om en individuel begrundelse, og deres sager tages op til fornyet overvejelse, påhviler det imidlertid efter min opfattelse udvælgelseskomiteen at angive hvilke grunde, der finder anvendelse på den enkelte ansøger. Det gælder navnlig, når komiteens afgørelse støttes på det forhold, at samtlige ansøgere i den tredje gruppe blev afvist, fordi de ikke besad nogle af de ønskede potentielle egenskaber, selv om de besad andre. Den enkelte ansøger var berettiget til at vide, hvilke krav han ikke opfyldte, for således at kunne vurdere, om komiteen ved at træffe en sådan afgørelse havde begået en retlig vildfarelse, f.eks. ved kun at tage helt irrelevante faktorer i betragtning. Det kunne ansøgerne i den foreliggende sag ikke vide, da de ikke modtog tilstrækkelig klare oplysninger.
Herefter har sagsøgerne anført, at det var ulovligt at indhente oplysninger fra deres administrativt overordnede; en sådan henvendelse var kun berettiget, hvis den var nødvendig, men kunne ikke automatisk gennemføres i alle tilfælde; tjenestemandsvedtægten åbner mulighed for at anvende rådgivende bisiddere, som dog ikke kan være ansøgernes overordnede.
Jeg mener ikke, at det var ulovligt at indhente oplysninger hos de overordnede, skønt det kan hævdes, at det ville have været bedre at udsætte en sådan henvendelse til efter prøverne. Under alle omstændigheder optrådte de pågældende overordnede ikke som rådgivende bisiddere; de gav yderligere oplysninger og udtalelser, som udvælgelseskomiteen eventuelt kunne tage i betragtning.
Af de i mit forslag til afgørelse i sag 294/84 anførte grunde kan der med rimelighed stilles krav om, at ansøgerne burde have haft mulighed for at tage til genmæle over for det af deres overordnede anførte; en sådan mulighed bestod imidlertid ikke.
Sagsøgerne har yderligere gjort gældende, at udvælgelseskomiteen begik en åbenbar vildfarelse ved at anse nogle ansøgere for kvalificerede til at deltage i prøven og samtidig afvise andre, herunder sagsøgerne. Udvælgelseskomiteen har generelt mulighed for at træffe en sådan afgørelse på grundlag af de foreliggende oplysninger, og det er ikke muligt at afgøre, om de faktisk trufne afgørelser er behæftet med retlig vildfarelse. Domstolen råder simpelt hen ikke over de nødvendige oplysninger.
Et oprindeligt anbringende om, at der er sket forskelsbehandling af de forskellige ansøgere, blev frafaldet i replikken — i øvrigt med rette da der endnu intet var oplyst til støtte for dette anbringende. Det blev ligeledes anført, at ansøgernes berettigede forventning var blevet tilsidesat. Dette anbringende fremsættes i så generelle vendinger, at det efter min mening ikke kan lægges til grund.
Jeg kan imidlertid tilslutte mig sagsøgernes kritik af det forhold, at nogle af udvælgelseskomiteens medlemmer i deres egenskab af overordnede gav oplysninger om visse ansøgere, selv om de herefter ikke var med til at træffe afgørelse om, hvorvidt der kunne gives den pågældende ansøger adgang til at deltage i prøverne.
Da der ikke på de enkelte sagsøgeres anmodning blev givet en tilstrækkelig klar begrundelse for at nægte dem adgang til at deltage i prøverne, og da de ikke havde mulighed for at få kendskab og fremsætte bemærkninger til de hos deres overordnede indhentede oplysninger og udtalelser, skal jeg herefter sammenfattende foreslå:
a)
Afgørelsen om ikke at give sagsøgerne adgang til at deltage i prøverne i den interne udvælgelsesprøve KOM/B/2/82 annulleres.
b)
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.
( *1 ) – Oversat fra engelsk.
Full & Egal Universal Law Academy