Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Fiskale bestemmelser _ harmonisering af lovgivninger _ omsaetningsafgifter _ faelles mervaerdiafgiftssystem _ beskatningsgrundlag _ national bestemmelse der fraviger faellesskabsreglerne _ aendring af en gaeldende bestemmelse _ pligt til anmeldelse for Kommissionen _ tilsidesaettelse _ aendringen kan ikke paaberaabes over for de retsundergivne
( Raadets direktiv 77/388 , art . 11 , A , 1 a ) og 27 , stk . 1 , 2 og 5 )
Sammendrag
1 . Naar national lovgivning , der er meddelt i henhold til artikel 27 , stk . 5 , i Raadets sjette direktiv om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter , aendres saaledes , at tilknytningsmomentet til direktivet udelades , udgoer en saadan aendring , der indholdsmaessigt aendrer hidtidig lovgivning , en »saerlig foranstaltning« , jfr . artikel 27 , stk . 1 , som kraever , at medlemsstaten skal forelaegge sagen for Kommissionen i henhold til artikel 27 , stk . 2 .
2 . En medlemsstat , der ikke har overholdt den forpligtelse , der paahviler den i henhold til artikel 27 , stk . 2 , i sjette direktiv , ved ikke at forelaegge Kommissionen en saerlig foranstaltning , som fraviger bestemmelsen i direktivets artikel 11 , A , 1 a ), om beskatningsgrundlaget for moms , og som saaledes kraever Raadets samtykke i henhold til artikel 27 , stk . 1 , kan ikke goere en saadan foranstaltning gaeldende over for retsundergivne , der for de nationale domstole paastaar de afgiftsbestemmelser bragt i anvendelse , der er i overensstemmelse med direktivets artikel 11 , A , 1 a ).
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 9 . november 1983 , indgaaet til Domstolen den 4 . januar 1984 , har London Value Added Tax Tribunal ( herefter : retten ) i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 stillet to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artiklerne 11 og 27 i Raadets sjette direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter _ Det faelles mervaerdiafgiftssystem : Ensartet beregningsgrundlag ( EFT L 145 , s . 1 ; herefter : sjette direktiv ). Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag , som selskabet Direct Cosmetics Ltd har anlagt mod Commissioners of Customs and Excise ( herefter : afgiftsmyndighederne ) vedroerende beskatningsgrundlaget for opkraevning af moms af selskabets transaktioner .
Sagsoegerens salgssystem
2 Det fremgaar af sagen , at Direct Cosmetics Ltd er et selskab , der har specialiseret sig i direkte salg af kosmetiske produkter , der under forhold betegnet som »saerlige« ikke kan afsaettes gennem detailhandelens saedvanlige kanaler . Det drejer sig om overskudsvarer , udgaaede varer og varer i et til en saerlig anledning fremstillet udstyr , som f.eks . juletilbud , der ikke er blevet afsat i det paaregnede tidsrum . Direct Cosmetics Ltd koeber de paagaeldende varer til nedsat pris hos producenter og videresaelger dem paa hospitaler , i virksomheder og paa kontorer gennem forhandlere paa foelgende vilkaar : varen saelges til Direct Cosmetics Ltd ' s katalogpris ; betaler forhandleren denne pris til Direct Cosmetics Ltd inden 14 dage , kan han beholde en rabat paa 20 % , ellers skal den fulde pris erlaegges .
3 Det er oplyst , at samtlige de af Direct Cosmetics Ltd beskaeftigede forhandlere har en omsaetning , der ligger under den i Det forenede Kongerige i overensstemmelse med direktivets artikel 24 fastsatte mindsteomsaetning for afgiftspligtens indtraeden . Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen , at tvisten angaar spoergsmaalet om , Direct Cosmetics Ltd i overensstemmelse med direktivets artikel 11 , A , 1 a ), skal erlaegge moms af den modvaerdi , selskabet faktisk modtager , eller om der i en af direktivets artikel 27 omfattet foranstaltning er hjemmel til , at Direct Cosmetics Ltd af afgiftsmyndighederne i Det forenede Kongerige paalaegges at svare afgift paa grundlag af forbrugersalgsprisen , altsaa uden fradrag af den rabat , der i givet fald udgoer saelgernes vederlag .
Den retlige baggrund
4 Med Finance Act 1977 , der offentliggjordes den 29 . juli 1977 , dvs . paa det tidspunkt , Det forenede Kongerige gennemfoerte de noedvendige foranstaltninger for at bringe sin afgiftslovgivning i overensstemmelse med sjette direktiv , blev afsnit 2 i tillaeg 3 til Finance Act 1972 , der herefter blev afsnit 3 , aendret , saaledes at der blev givet afgiftsmyndighederne hjemmel til at meddele afgiftspligtige paalaeg om , at afgiften skulle beregnes paa grundlag af salgsprisen til den endelige forbruger , naar salget skete gennem personer , der ikke var afgiftspligtige . Bestemmelsen var affattet saaledes :
»3 ) Naar Commissioners of Customs and Excise finder ,
a ) at hele eller en del af en virksomhed , der drives af en afgiftspligtig person , bestaar i til en raekke personer at levere goder , som skal saelges , enten af dem eller af andre , en detail ,
b)at disse personer ikke er afgiftspligtige , og
c)at det er noedvendigt for at beskytte afgiftsprovenuet , at Commissioners of Customs and Excise udoever sine befoejelser i henhold til naervaerende afsnit ,
kan Commissioners ved skriftlig meddelelse give paalaeg til den afgiftspligtige person for at sikre , at den afgiftspligtige vaerdi af enhver saadan levering , efter at meddelelsen er givet , eller efter en senere dato , som maatte vaere angivet deri , skal fastsaettes , som om det vederlag , som enhver saadan person erlaegger for leveringen , var lig med den pris , til hvilken goderne saelges en detail.«
5 Efter at bestemmelsen var traadt i kraft gav Det forenede Kongeriges regering den 28 . december 1977 i medfoer af artikel 27 , stk . 5 , i sjette direktiv Kommissionen meddelelse om syv foranstaltninger , den agtede at opretholde efter direktivets ikrafttraeden som de i artikel 27 , stk . 1 , tilladte saerlige undtagelsesforanstaltninger . Meddelelsen omfatter under nr . 4 »Special Anti-Avoidance Valuation Provisions« ( saerlige vaerdibestemmelser mod unddragelser ). I bilag IV til meddelelsen beskrives de paagaeldende bestemmelser naermere saaledes :
»I Det forenede Kongerige saelger visse selskaber , f.eks . inden for skoenhedsplejebranchen , deres varer til ikke afgiftspligtige enkeltpersoner med henblik paa videresalg til forbrugere . I medfoer af tillaeg 3 , afsnit 2 , til Finance Act 1972 har Commissioners of Customs and Excise hjemmel til at hindre afgiftsunddragelse paa detailledsmargenen , idet salg til saadanne enkeltpersoner kan kraeves afgiftsberettiget paa grundlag af vaerdien i detailleddet.«
6 Det fremgaar af forelaeggelseskendelsen , at i 1979 indbragte en virksomhed , Club Centre of Leeds Ltd , der forhandlede postkort efter samme salgssystem som Direct Cosmetics Ltd , en sag for Manchester Value Added Tax Tribunal , der ved dom af 16 . december 1980 ( 1980 VAT Tribunal Reports , s . 135 ) gav virksomheden medhold . I den naevnte dom fortolkede Manchester Value Added Tax Tribunal udtrykket »noedvendigt for at beskytte afgiftsprovenuet« saaledes , at afgiftsmyndighederne ikke alene skulle godtgoere , at det paagaeldende salgssystem formindskede provenuet , men tillige at den afgiftspligtige forsaetligt havde tilrettelagt virksomheden med henblik paa at formindske sit afgiftstilsvar .
7 Af sagen fremgaar det , at afgiftsmyndighederne ikke ankede den af Manchester Value Added Tax Tribunal afsagte dom , men at regeringen i stedet paa afgiftsmyndighedernes forslag soegte at loese de vanskeligheder , denne afgoerelse medfoerte , ad lovgivningsvejen . Med Section 14 , stk . 1 , i Finance Act 1981 blev afsnit 3 i tillaeg 3 til Finance Act 1972/1977 herefter erstattet af en ny bestemmelse , der efter sit indhold svarer til 1977-bestemmelsen , bortset fra , at kravet »noedvendigt for at beskytte afgiftsprovenuet« , er udgaaet . Den paagaeldende bestemmelse er affattet saaledes :
»3 ) Naar
a ) en afgiftspligtig virksomhed helt eller delvis bestaar i til en raekke personer at levere goder , som skal saelges , enten af dem eller af andre , en detail , og
b ) naevnte personer ikke er afgiftspligtige ,
kan afgiftsmyndighederne skriftligt meddele den afgiftspligtige , at efter meddelelsens modtagelse eller efter et i givet fald deri fastsat senere tidspunkt anses vaerdien af enhver vare , denne leverer , som vaerende handelsvaerdien i detailleddet.«
Tvisten for den nationale ret
8 I medfoer af naevnte bestemmelse i Finance Act 1981 meddelte afgiftsmyndighederne den 7 . december 1982 Direct Cosmetics Ltd foelgende paalaeg :
»Det paalaegges herved selskabet fra den 10 . december 1982 at svare mervaerdiafgift af enhver afgiftspligtig levering af varer :
a ) fra selskabet til personer , som ikke er afgiftspligtige i henhold til section 2 i Finance Act 1972 ,
b)med henblik paa salg en detail gennem de under a ) naevnte personer eller andre ,
paa grundlag af varernes markedsvaerdi i detailsalg.«
9 Det foelger af paalaegget , at ifoelge afgiftsmyndighederne er den vaerdi , der skal laegges til grund ved fastsaettelsen af beskatningsgrundlaget , den detailpris , den endelige forbruger betaler , og ikke den pris , der erlaegges af forhandlerne til Direct Cosmetics Ltd , dvs . detailprisen med fradrag af den eventuelle rabat .
10 Direct Cosmetics Ltd indbragte paalaegget for London Value Added Tax Tribunal . Selskabet gjorde bl.a . gaeldende , at aendringen ved Finance Act 1981 af tillaeg 3 til Finance Act 1972/1977 , hvormed udtrykkene »noedvendigt for at beskytte afgiftsprovenuet« udgik i forhold til 1977 affattelsen , var en fravigelse af artikel 11 , A , 1 a ) i sjette direktiv , hvortil der ikke var givet tilladelse i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 27 , stk . 1 og 2 .
11 Afgiftsmyndighederne gjorde heroverfor gaeldende , at den hidtidige bestemmelse indholdsmaessigt var uroert af den med Finance Act 1981 gennemfoerte aendring , saaledes at bestemmelsen i sin nye affattelse var omfattet af den den 28 . december 1977 skete meddelelse i medfoer af direktivets artikel 27 , stk . 5 .
12 London Value Added Tax Tribunal har i forelaeggelseskendelsen redegjort for den af Manchester Value Added Tax Tribunal afsagte dom , og anfoert , at efter almindelige fortolkningsprincipper i engelsk ret udgoer den aendring , der er gennemfoert med Finance Act 1981 , en materiel aendring , og bestemmelsen boer foelgelig anses som en ny foranstaltning ved anvendelsen af artikel 27 i sjette direktiv . Efter rettens opfattelse foelger det imidlertid ikke heraf , at Domstolen under anvendelse af faellesskabsrettens kriterier ville naa til samme resultat .
13 London Value Added Tax Tribunal fandt saaledes , at der var anledning til en praejudiciel forelaeggelse for Domstolen , og dette saa meget mere som retten var bekendt med andre verserende sager om samme spoergsmaal . Retten har herefter forelagt Domstolen foelgende to spoergsmaal :
1 ) Naar national lovgivning , der er meddelt i henhold til artikel 27 , stk . 5 , i Raadets direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter _ Det faelles mervaerdiafgiftssystem : Ensartet beregningsgrundlag , aendres paa den maade , at en henvisning til beskyttelsen af afgiftsprovenuet som kriterium udgaar , udgoer denne aendring da en »saerlig foranstaltning« som naevnt i artikel 27 , stk . 1 , som kraever , at medlemsstaten skal forelaegge sagen for Kommissionen i henhold til artikel 27 , stk . 2?
2 ) Saafremt det foerste spoergsmaal besvares bekraeftende , oenskes foelgende spoergsmaal besvaret : hvis en medlemsstat undlader at efterkomme direktivets artikel 27 , stk . 2 , ved ikke at underrette Kommissionen om en saerlig foranstaltning , som fraviger bestemmelsen i direktivets artikel 11 , A , 1 , litra a ), og som kraever Raadets samtykke i henhold til artikel 27 , stk . 1 , giver denne undladelse da borgerne rettigheder , som kan paaberaabes for en medlemsstats nationale domstole , og som kan stoettes direkte paa bestemmelserne i artikel 11 , A , 1 , litra a)?
Foerste spoergsmaal
14 Det foerste spoergsmaal gaar ud paa , om en bestemmelse i national lovgivning om aendring af en hidtidig bestemmelse , der efter artikel 27 , stk . 5 , i sjette direktiv har vaeret genstand for en meddelelse til Kommissionen , og som indeholdt en henvisning til »beskyttelsen af afgiftsprovenuet« , udgoer en »saerlig foranstaltning« som omhandlet i direktivets artikel 27 , stk . 1 , der som saadan skal forelaegges Kommissionen , naar denne henvisning er udgaaet i den nye bestemmelse .
15 Direct Cosmetics Ltd har herom gjort gaeldende , at den med Finance Act 1981 gennemfoerte aendring af lovgivningen , der gik ud paa i tillaegget til Finance Act 1972 , som aendret ved Finance Act 1977 , at ophaeve ordene »for at beskytte afgiftsprovenuet« , er en materiel aendring af den bestemmelse , der i henhold til artikel 27 , stk . 5 , i sjette direktiv den 28 . december 1977 blev meddelt Kommissionen som en »saerlig foranstaltning« til undgaaelse af afgiftsunddragelser . Ophaevelsen af ordene »for at beskytte afgiftsprovenuet« viser , at der ikke alene er tale om en ny foranstaltning som omhandlet i artikel 27 , men at denne foranstaltning gaar langt videre , end hvad artiklen tillader , idet foranstaltningen kun kan fravige det i artikel 11 fastsatte afgiftsgrundlag for moms i det omfang , dette er strengt noedvendigt for at undgaa svig eller unddragelser , saaledes som Domstolen for nyligt har fremhaevet det i sin dom af 10 . april 1984 ( Kommissionen mod kongeriget Belgien , 324/82 , Sml . 1984 , s . 1861 ). Beviset for , at der er tale om en udvidelse af den oprindeligt meddelte foranstaltning , ligger i , at Direct Cosmetics Ltd , der under den hidtidige bestemmelse havde undgaaet afgiften , nu omfattes heraf i kraft af det paalaeg , der er meddelt med hjemmel i den med Finance Act 1981 gennemfoerte nye bestemmelse . Direct Cosmetics Ltd er foelgelig af den opfattelse , at det foerste spoergsmaal boer besvares med , at den aendring i lovgivningen , der er gennemfoert med Finance Act , er en »saerlig foranstaltning« som omhandlet i artikel 27 , stk . 1 , i sjette direktiv , og saaledes burde vaere forelagt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27 , stk . 2 .
16 Det forenede Kongeriges regering har anfoert , at der ingen indholdsmaessig forskel er mellem bestemmelsen i Finance Act 1972 som aendret i 1977 og bestemmelsen i Finance Act 1981 . Da sigtet med den tidligere bestemmelse blev undergravet af den af Manchester Value Added Tax Tribunal trufne afgoerelse i sagen Club Centre of Leeds , viste meddelelsen til Kommissionen i 1977 sig at angaa en lovbestemmelse , der ikke kunne opfylde den i selve meddelelsen angivne maalsaetning . Med henblik paa at opfylde netop denne maalsaetning fandt Det forenede Kongerige efter sagen Club Centre of Leeds , at det var noedvendigt at give 1972-1977 bestemmelsen en udformning , der fuldt ud var i overensstemmelse med bestemmelsens sigte . Da 1981 bestemmelsen noeje er udtryk for Det forenede Kongeriges hensigter , saaledes som disse blev angivet i meddelelsen i 1977 , ville en fornyet forelaeggelse have vaeret overfloedig . Som foelge heraf var Det forenede Kongerige ikke forpligtet til at foretage nogen som helst forelaeggelse for Kommissionen , da der ikke gennemfoertes nogen »saerlig foranstaltning« , der kraevede at stk . 2 i artikel 27 blev bragt i anvendelse .
17 I sit mundtlige indlaeg har for Det forenede Kongeriges regering gjort gaeldende , at salgssystemer som de af Club Centre of Leeds og Direct Cosmetics Ltd anvendte , uanset de bagved liggende hensigter , ikke alene udgoer en trussel for afgiftsprovenuet , men herudover kan aendre konkurrenceforholdet mellem virksomheder , der anvender saadanne systemer , og virksomheder , som omfattes af afgiften . Maalsaetningerne med mervaerdiafgiftssystemet kommer efter Det forenede Kongeriges regering klart til udtryk i betragtningerne til det foerste harmoniseringsdirektiv , der omtaler fjernelsen af de faktorer , der kan fordreje konkurrencevilkaarene baade paa det nationale plan og paa faellesskabsplan , og hvorefter det mest enkle og mest neutrale afgiftssystem opnaas , naar afgiften opkraeves saa generelt som muligt , og dens anvendelsesomraade omfatter samtlige produktions- og fordelingsled ( Raadets foerste direktiv 67/227 af 11 . april 1967 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter , EFT 1967 , s . 12 , 3 . og 5 . betragtning ).
18 Kommissionen har i sit indlaeg i den endelige skikkelse anfoert , at eftersom den foranstaltning , der var genstand for meddelelsen i 1977 , blev uanvendelig som foelge af den kompetente domsmyndigheds afgoerelse , har den davaerende meddelelse vist sig at vaere fejlagtig . Dette indebaerer , at i mangel af en forelaeggelse for Kommissionen af den nye 1981 lovbestemmelse findes der ingen efter direktivets artikel 27 gyldig fravigelse . Det er Kommissionens opfattelse , at 1981 bestemmelsen indebaerer en materiel aendring i den hidtidige retstilstand , og at en fornyet forelaeggelse for Kommissionen foelgelig var noedvendig . Kommissionen har imidlertid oplyst , at var en ny foranstaltning med samme indhold som 1977 foranstaltningen blevet forelagt den , ville den ikke have haft indvendinger herimod . Kommissionen har saerligt fremhaevet , at da Det forenede Kongerige har fastsat den i direktivets artikel 24 hjemlede fritagelse til et forholdsvis stort beloeb , er det naturligt , at der til gengaeld traeffes saerlige forholdsregler for at hindre , at afsaetningssystemer som det af Direct Cosmetics Ltd anvendte , drager fordel af afgiftsfritagelsen .
19 Den nationale rets spoergsmaal boer besvares i lyset af den ordning , artikel 27 i sjette direktiv gennemfoerer , om hvis hovedindhold der er anledning til at erindre .
20 Efter bestemmelsens stk . 1 kan Raadet give enhver medlemsstat tilladelse til at indfoere saerlige foranstaltninger , der fraviger direktivets bestemmelser , for at forenkle afgiftsopkraevningen eller for at undgaa »visse former for svig eller unddragelse« .
21 Efter bestemmelsens stk . 2 , 3 og 4 , skal en medlemsstat , der oensker at indfoere en foranstaltning som omhandlet i stk . 1 , forelaegge sagen for Kommissionen med de oplysninger , der er noedvendige til at foretage en vurdering . Kommissionen skal underrette de oevrige medlemsstater herom inden en frist paa en maaned . Har hverken Kommissionen eller en af medlemsstaterne inden for en frist paa to maaneder fra Kommissionens underretning anmodet om , at sagen forelaegges Raadet , anses Raadets samtykke for opnaaet . Anmoder Kommissionen eller en medlemsstat derimod om , at sagen forelaegges Raadet , kan dette kun ved enstemmighed og paa forslag af Kommissionen tillade foranstaltningen .
22 Hvad angaar saerlige foranstaltninger af den art , der er omhandlet i stk . 1 , og som var i kraft ved direktivets ivaerksaettelse , dvs . den 1 . januar 1977 , bestemmes det i stk . 5 , at medlemsstaterne kan opretholde disse , saafremt Kommissionen faar meddelelse herom inden den 1 . januar 1978 .
23 I den foernaevnte dom af 10 . april 1984 har Domstolen fremhaevet , at saerlige foranstaltninger til undgaaelse af svig eller unddragelse kun kan fravige de i artikel 11 fastsatte regler om beskatningsgrundlaget for moms , »for saa vidt dette anses for strengt noedvendigt« .
24 Af det anfoerte foelger , at nye saerlige foranstaltninger , der fraviger direktivets bestemmelser , kun er i overensstemmelse med faellesskabsretten paa betingelse af , dels at de falder inden for de med maalene i artikel 27 , stk . 1 , afstukne rammer , dels at de har vaeret forelagt Kommissionen og har opnaaet Raadets stiltiende eller udtrykkelige samtykke i overensstemmelse med bestemmelserne i naevnte artikels stk . 1-4 .
25 Det maa i lyset heraf i foerste raekke laegges til grund , at den foranstaltning , der blev meddelt Kommissionen af Det forenede Kongeriges regering i 1977 , angav at vedroere den lovbestemmelse , der med Finance Act 1977 indfoertes i tillaeg 3 til Finance Act 1972 . Meddelelsen til Kommissionen har udtoemt sine retsvirkninger i og med , at den paagaeldende foranstaltning med Finance Act 1981 DOM blev erstattet af en ny bestemmelse , medmindre det godtgoeres , at den nye bestemmelse indholdsmaessigt maa anses for at vaere den samme som den tidligere bestemmelse . Denne bedoemmelse beror paa en sammenligning mellem den tidligere og den nye bestemmelse .
26 Det bemaerkes , at den nye affattelse af afsnit 3 i bilag 3 til Finance Act 1981 afviger fra den tidligere affattelse derved , at den udelader ordene »for at beskytte afgiftsprovenuet« . Som foer naevnt er aendringen af bestemmelsen ved udeladelsen af disse ord efter den forelaeggende ret vaesentlig i engelsk ret og kan ikke antages blot at udgoere en gennemfoerelsesforanstaltning .
27 Ordene »for at beskytte afgiftsprovenuet« i den hidtidige affattelse svarede , som anfoert af Det forenede Kongeriges regering , til udtrykkene i det sjette direktiv »undgaa visse former for svig eller unddragelse« . Med udeladelsen af de naevnte ord har bestemmelsen mistet sin aabenlyse tilknytning til de i direktivets artikel 27 , stk . 1 , hjemlede undtagelser , og de befoejelser , der er tillagt afgiftsmyndighederne til at fravige de almindelige regler , er , for saa vidt angaar de i 1977 meddelelsen naevnte salgssystemer , udvidet paa ubestemt maade , saaledes at det spoergsmaal opstaar , om den nye bestemmelse fortsat falder inden for rammerne af de fravigelser , artikel 27 tillader .
28 Med det forelagte spoergsmaal for oeje er det i den forbindelse tilstraekkeligt at bemaerke , at en aendring som den med Finance Act 1981 gennemfoerte under alle omstaendigheder udgoer en vaesentlig aendring i forhold til den i 1977 meddelte foranstaltning , idet den udelader netop det , der var tilknytningen til sjette direktiv . Alene en forelaeggelse for Kommissionen i overensstemmelse med artikel 27 , stk . 2 , ville have sat denne og eventuelt Raadet i stand til at sikre sig , om der stadig var overensstemmelse mellem den nye foranstaltning og den i bestemmelsens stk . 1 angivne maalsaetning .
29 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares med , at naar national lovgivning , der er meddelt i henhold til Raadets sjette direktiv 77/388 af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter , aendres saaledes , at en henvisning til beskyttelsen af afgiftsprovenuet som kriterium bortfalder , udgoer denne aendring en »saerlig foranstaltning« , jfr . artikel 27 , stk . 1 , som kraever , at medlemsstaten skal forelaegge sagen for Kommissionen i henhold til artikel 27 , stk . 2 .
Andet spoergsmaal
30 Det andet spoergsmaal gaar ud paa , hvorvidt de retsundergivne i tilfaelde af , at en foranstaltning , der fraviger bestemmelserne i sjette direktiv , ikke har vaeret genstand for nogen forelaeggelse for Kommissionen og et eventuelt samtykke fra Raadet i henhold til artikel 27 , for de nationale domstole i en medlemsstat kan goere krav paa at blive behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne i direktivets artikel 11 , A , 1 a ), dvs . at svare afgift paa grundlag af den faktisk modtagne modvaerdi for levering af goder eller tjenesteydelser .
31 Direct Cosmetics Ltd har gjort gaeldende , at en medlemsstats tilsidesaettelse af en pligt til forelaeggelse og af et krav om samtykke samt dens kraenkelse af materielle regler i faellesskabsretten ikke kan vaere uden betydning for de retsundergivne og klart ikke blot vaere spoergsmaal , der alene angaar forholdet mellem stater . Sagsoegeren i hovedsagen er af den opfattelse , at i overensstemmelse med Domstolens faste praksis indebaerer den omstaendighed , at en medlemsstat ikke opfylder de noedvendige forudgaaende betingelser for gennemfoerelsen af en national foranstaltning , at myndighederne i naevnte stat ikke kan paaberaabe sig nationale bestemmelser , der er vedtaget , uden at vedkommende fremgangsmaade har vaeret iagttaget , og som fraviger faellesskabsretlige bestemmelser , der er bindende for myndighederne . Direct Cosmetics Ltd har i den forbindelse henvist til dommene af 16 . februar 1978 ( Schonenberg , 88/77 , Sml . s . 473 ), af 8 . marts 1979 ( Salumificio di Cornuda , 130/78 , Sml . s . 867 ), af 16 . december 1981 ( Regina mod Tymen , 269/80 , Sml . s . 3079 ) og af 19 . januar 1982 , Ursula Becker , 8/81 , Sml . s . 53 ), i hvilke Domstolen fastslog , at en medlemsstat ikke over for retsundergivne kan goere nationale bestemmelser gaeldende , der ikke er i overensstemmelse med faellesskabsrettens krav .
32 Regeringen for Det forenede Kongerige har i foerste raekke gjort gaeldende , at der ikke i faellesskabsretten findes nogen grundsaetning , hvorefter en medlemsstats undladelse af at iagttage en pligt til forelaeggelse for , konsultation med eller meddelelse til Raadet eller Kommissionen noedvendigvis medfoerer , at en i denne stat gennemfoert foranstaltning er uforenelig med faellesskabsretten . Det er noedvendigt i hvert enkelt tilfaelde at undersoege beskaffenheden af og formaalet med pligten til forelaeggelse , konsultation eller meddelelse for at afgoere , om tilsidesaettelsen heraf har en saa vaesentlig betydning for faellesmarkedets virke , at de under saadanne omstaendigheder gennemfoerte nationale foranstaltninger maa anses som virkningsloese . Det forenede Kongeriges regering har i den forbindelse henvist til dom af 3 . oktober 1978 ( Rasham , 27/78 , Sml . 1761 ), i hvilken Domstolen fastslog , at en underretning , traktaten foreskrev ( nemlig i artikel 115 , stk . 2 ), ikke udgjorde nogen forudgaaende betingelse for ikrafttraedelsen af visse beskyttelsesforanstaltninger , truffet af medlemsstaterne . Det forenede Kongeriges regering er af den opfattelse , at den foreliggende situation ikke er uden lighed med situationen i den naevnte af Domstolen afgjorte sag . Endvidere har Det forenede Kongeriges regering fremhaevet forskellen mellem artikel 27 i sjette direktiv og den tilsvarende bestemmelse i artikel 13 i andet direktiv 67/228 af 11 . april 1967 ( EFT 1967 , s . 14 ). Sidstnaevnte bestemmelse forboed nemlig udtrykkeligt medlemsstaterne at anvende nationale forholdsregler , forinden Faellesskabets afgoerelse forelaa ; et saadant forbud er imidlertid ikke gentaget i sjette direktiv . Ifoelge Det forenede Kongeriges regering indebaerer dette for den foreliggende sag , at tilsidesaettelsen af anmeldelsespligten ikke kan anses som saa vaesentlig , at den paagaeldende foranstaltning mister gyldighed og virkning .
33 Det forenede Kongeriges regering har dernaest med henvisning til Domstolens praksis fra dommen af 15 . juli 1964 ( Costa mod ENEL , 6/64 , Sml . 1954-1964 , s . 531 ) til den foernaevnte dom af 19 . januar 1982 i sagen Ursula Becker gjort gaeldende , at Domstolen stedse har kraevet , at en bestemmelse i faellesskabsretten for at kunne paaberaabes for domstolene skal vaere tilstraekkelig praecis og ubetinget og ikke noedvendiggoere mellemkomsten af en retsakt fra Faellesskabet eller medlemsstaterne . Regeringen har henvist til , at i Costa mod ENEL-sagen antog Domstolen vedroerende EOEF-traktatens artikel 102 , der paalaegger en pligt til at raadfoere sig med Kommissionen , at medlemsstaterne har paataget sig en forpligtelse over for Faellesskabet , »som binder i dem i deres egenskab af stater« , men som ikke medfoerer rettigheder for borgerne , som de nationale domstole skal beskytte . Regeringen er af den opfattelse , at direktivets artikel 27 paa tilsvarende maade ikke angaar forholdet mellem medlemsstaten og de retsundergivne , men i virkeligheden indebaerer en »aftaleretlig« forpligtelse mellem medlemsstaterne og Faellesskabet , som svarer til den forpligtelse , traktatens artikel 102 indeholder . Efter sin beskaffenhed kan artikel 27 ikke hjemle de retsundergivne rettigheder , som de nationale domstole skal beskytte . Den manglende forelaeggelse for Kommissionen er saaledes uden betydning for anvendeligheden af nationale saerlige foranstaltninger , for saa vidt disse angaar de retsundergivne .
34 Kommissionen har gjort gaeldende , at selv om dens stillingtagen til sigtet med den omtvistede foranstaltning muligt havde vaeret imoedekommende , forligger der ikke i den givne situation en efter direktivets artikel 27 gyldig fravigelse af direktivets bestemmelser , hvorfor hovedreglen i artikel 11 kan paaberaabes af de retsundergivne .
35 Besvarelsen af det andet spoergsmaal , den nationale ret stiller , noedvendiggoer en forudgaaende bemaerkning . Det er ubestridt , at bestemmelsen i artikel 11 , A , 1 a ) i sjette direktiv , hvorefter beskatningsgrundlaget for leveringer af goder og tjenesteydelser som hovedregel udgoeres af den samlede modvaerdi , som leverandoeren eller tjenesteyderen modtager af koeberen , paa behoerig maade er gennemfoert i Det forenede Kongeriges afgiftslovgivning . Bestemmelsen i direktivets artikel 11 , A , 1 a ), svarer saaledes samtidigt til en bestemmelse i national lovgivning , der gaelder for enhver afgiftspligtig person .
36 Af det anfoerte fremgaar det endvidere , at der paa det paagaeldende tidspunkt , og for saa vidt angaar de i sagen omhandlede forhold , ikke fandtes nogen »saerlig foranstaltning« , der fraveg direktivets bestemmelser , og som var gennemfoert i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 27 .
37 I medfoer af traktatens artikel 189 , stk . 3 , er medlemsstaterne pligtige at efterkomme samtlige bestemmelser i sjette direktiv i det omfang , en fravigelse ikke er kommet i stand i overensstemmelse med artikel 27 . Afgiftsmyndighederne i en medlemsstat kan foelgelig ikke , uden at kraenke den staten efter artikel 189 paahvilende forpligtelse over for de retsundergivne , goere en bestemmelse gaeldende , der fraviger direktivets ordning , og som er gennemfoert under tilsidesaettelse af den forelaeggelsespligt , som artikel 27 , stk . 2 , paalaegger medlemsstaterne .
38 Det andet spoergsmaal maa derfor besvares med , at en medlemsstat , der ikke har overholdt den forpligtelse , der paahviler den i henhold til artikel 27 , stk . 2 , i sjette direktiv , ved ikke at forelaegge Kommissionen en saerlig foranstaltning , som fraviger bestemmelsen i direktivets artikel 11 , A , 1 a ), og som saaledes kraever Raadets samtykke i henhold til artikel 27 , stk . 1 , kan ikke goere en saadan foranstaltning gaeldende over for retsundergivne , der for de nationale domstole paastaar de afgiftsbestemmelser bragt i anvendelse , der er i overensstemmelse med direktivets artikel 11 , A , 1 a ).
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
39 De udgifter , der er afholdt af Det forenede Kongeriges regering og af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende de spoergsmaal , som er forelagt den af London Value Added Tax Tribunal ved kendelse af 9 . november 1983 , for ret :
1 ) Naar national lovgivning , der er meddelt i henhold til artikel 27 , stk . 5 , i Raadets sjette direktiv ( 77/388 ) af 17 . maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter _ Det faelles mervaerdiafgiftssystem : Ensartet beregningsgrundlag , aendres saaledes , at en henvisning til beskyttelsen af afgiftsprovenuet som kriterium bortfalder , udgoer denne aendring en »saerlig foranstaltning« , jfr . artikel 27 , stk . 1 , som kraever , at medlemsstaten skal forelaegge sagen for Kommissionen i henhold til artikel 27 , stk . 2 .
2 ) En medlemsstat , der ikke har overholdt den forpligtelse , der paahviler den i henhold til artikel 27 , stk . 2 , i sjette direktiv , ved ikke at forelaegge Kommissionen en saerlig foranstaltning , som fraviger bestemmelsen i direktivets artikel 11 , A , 1 a ), og som saaledes kraever Raadets samtykke i henhold til artikel 27 , stk . 1 , kan ikke goere en saadan foranstaltning gaeldende over for retsundergivne , der for de nationale domstole paastaar de afgiftsbestemmelser bragt i anvendelse , der er i overensstemmelse med direktivets artikel 11 , A , 1 a ).
Full & Egal Universal Law Academy