Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
TJENESTEMAEND - PENSIONER - INVALIDEPENSION - AFGOERELSE AF OM EN SYGDOM ER EN ERHVERVSSYGDOM - INVALIDITETSUDVALGETS OG ADMINISTRATIONENS KOMPETENCE
( TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN, ART . 78, STK . 2 )
Sammendrag
DET FOELGER AF INVALIDITETSUDVALGETS SAMMENSAETNING OG AF ARTEN AF DE OPGAVER, DET HAR FAAET OVERDRAGET, AT DET HAR ENEKOMPETENCE TIL AT FORETAGE LAEGELIGE VURDERINGER . UNDER DEN PROCEDURE, HVOR DER SKAL TAGES STILLING TIL, OM DEN SYGDOM, DER HAR FOERT TIL INVALIDITETEN, ER EN ERHVERVSSYGDOM, HAR INVALIDITETSUDVALGET KUN KOMPETENCE TIL AT FASTSLAA, HVAD DER ER AARSAG TIL UARBEJDSDYGTIGHEDEN, OG HVORVIDT SAGSOEGERENS PATOLOGISKE TILSTAND HAR EN TILSTRAEKKELIG DIREKTE SAMMENHAENG MED EN SPECIEL OG TYPISK RISIKO, DER FOELGER AF DE OPGAVER, HAN HAR UDFOERT . DET ER KUN ADMINISTRATIONEN, DER KAN BEDOEMME, HVILKE RETLIGE KONSEKVENSER DER SKAL DRAGES AF DE RESULTATER, LAEGERNE ER NAAET TIL, OG NAVNLIG UNDER DOMSTOLENS KONTROL TAGE STILLING TIL, OM INVALIDITETEN SKYLDES EN ADFAERD, DER STRIDER MOD TJENESTEMANDENS PLIGTER I HENHOLD TIL VEDTAEGTEN .
Dommens præmisser
1 VED STAEVNING, INDGIVET TIL DOMSTOLENS JUSTITSKONTOR DEN 20 . MARTS 1984, HAR ALESSANDRO RIENZI, TIDLIGERE TJENESTEMAND VED KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER, ANLAGT SAG MED PAASTAND OM ANNULLATION AF KOMMISSIONENS AFGOERELSE AF 27 . JUNI 1983, HVORVED DER TILKENDES HAM INVALIDEPENSION, SAMT FOELGESKRIVELSEN AF SAMME DATO, FOR SAA VIDT SOM DE AFVISER AT ANERKENDE DEN SYGDOM, DER HAR FOERT TIL SAGSOEGERENS INVALIDITET, SOM EN ERHVERVSSYGDOM I DEN I ARTIKEL 78, STK . 2, I TJENESTEMANDSVEDTAEGTEN ( HEREFTER BENAEVNT VEDTAEGTEN ) FORUDSATTE BETYDNING .
2 VEDROERENDE SAGENS FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER, RETSFORHANDLINGERNES FORLOEB SAMT PARTERNES ANBRINGENDER OG ARGUMENTER HENVISES TIL RETSMOEDERAPPORTEN . DISSE OMSTAENDIGHEDER OMTALES DERFOR KUN I DET FOELGENDE, SAAFREMT DET PAA DE ENKELTE PUNKTER ER NOEDVENDIGT FOR FORSTAAELSEN AF DOMSTOLENS ARGUMENTATION .
3 RIENZI' S FOERSTE SOEGSMAALSGRUND ER, AT AFGOERELSEN AF 27 . JUNI 1983 ER SELVMODSIGENDE, FEJLAGTIG OG UTILSTRAEKKELIGT BEGRUNDET, IDET DET PAA DEN ENE SIDE I AFGOERELSEN ER ANFOERT, AT DEN UDELUKKENDE BYGGER PAA INVALIDITETSUDVALGETS KONKLUSIONER, HVORI DET IFOELGE SAGSOEGEREN ANERKENDES, AT DER FORELIGGER INVALIDITET, SOM SKYLDES EN ERHVERVSSYGDOM, OG IDET DET PAA DEN ANDEN SIDE I BESLUTNINGEN AFVISES AT ANVENDE ARTIKEL 78, STK . 2, SOM KONKLUSIONERNE FORESKRIVER .
4 RIENZI' S ANDEN SOEGSMAALSGRUND ER, AT DER ER SKET EN OVERTRAEDELSE AF ARTIKEL 13 I BILAG VIII TIL VEDTAEGTEN, OVERTRAEDELSE AF DEN ALMINDELIGE RETSGRUNDSAETNING "PATERE LEGEM QUEM IPSE FECISTI" OG MAGTOVERSKRIDELSE, IDET ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN VED AT TAGE AFSTAND FRA DET, SAGSOEGEREN HAEVDER ER INVALIDITETSUDVALGETS KONKLUSIONER, HAR GREBET IND I INVALIDITETSUDVALGETS ENEKOMPETENCE, OG DESUDEN IKKE HAR RESPEKTERET DET HVERV, SOM DEN SELV HAR GIVET UDVALGET .
5 TIL STOETTE FOR DISSE SOEGSMAALSGRUNDE HAR RIENZI ANFOERT, AT ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN - SOM DET FREMGAAR AF EN SKRIVELSE FRA DEN ASSISTERENDE GENERALDIREKTOER FOR PERSONALE OG ADMINISTRATION AF 15 . MARTS 1983 - UDTRYKKELIGT HAR PAALAGT INVALIDITETSUDVALGET AT UDTALE SIG OM SPOERGSMAALET OM, HVORVIDT SAGSOEGERENS INVALIDITET SKYLDTES EN ERHVERVSSYGDOM; INVALIDITETSUDVALGET FASTSLOG I SINE KONKLUSIONER AF 7 . MAJ 1983, AT SAGSOEGERENS INVALIDITET "VISTE SIG I FORBINDELSE MED BESTEMTE BEGIVENHEDER, DER INDTRAF UNDER TJENESTEN"; ENDVIDERE HAR ET AF MEDLEMMERNE AF DETTE UDVALG I EN ERKLAERING AF 6 . SEPTEMBER 1983 OVER FOR SAGSOEGEREN BEKRAEFTET, AT UDVALGET HAR "BETRAGTET DERES SYGDOM SOM EN LIDELSE, DER ER OPSTAAET I FORBINDELSE MED TJENESTEN ".
6 INDLEDNINGSVIS BEMAERKES, AT DET VED PROEVELSEN AF, OM DISSE TO SOEGSMAALSGRUNDE ER VELBEGRUNDEDE, FOERST MAA UNDERSOEGES, OM INVALIDITETSUDVALGET I HENHOLD TIL VEDTAEGTEN HAR KOMPETENCE, IKKE BLOT TIL AT FASTSLAA, AT DER FORELIGGER EN SYGDOM, DER HAR FOERT TIL INVALIDITET, MEN OGSAA TIL AT BESTEMME BEGREBET ERHVERVSSYGDOM UD FRA ET RETLIGT SYNSPUNKT, NAVNLIG I DET TILFAELDE, HVOR DET SKAL FASTSLAAS, OM DER ER EN AARSAGSFORBINDELSE MELLEM EN TJENESTEMANDS SYMPTOMER OG DEN LOVLIGE UDOEVELSE AF DE FUNKTIONER, DER SVARER TIL EN STILLING I HANS STILLINGSGRUPPE . HVIS DETTE SPOERGSMAAL BESVARES BENAEGTENDE, VIL DET NEMLIG VAERE MULIGT AT TAGE STILLING TIL DEN FOERSTE OG DEN ANDEN SOEGSMAALSGRUND UNDER ET .
7 I DEN FORBINDELSE BEMAERKES, AT INVALIDITETSUDVALGET I HENHOLD TIL ARTIKEL 7 I BILAG II TIL VEDTAEGTEN BESTAAR AF TRE LAEGER, OG AT DET I HENHOLD TIL BILAGETS ARTIKEL 9 OGSAA HAR BEFOEJELSE TIL AT GENNEMGAA ERKLAERINGER ELLER ATTESTER FRA DEN LAEGE, DER BEHANDLER DEN PAAGAELDENDE TJENESTEMAND, SAMT FRA DE LAEGER, HAN EVENTUELT HAR FUNDET DET NOEDVENDIGT AT KONSULTERE .
8 MED HENSYN TIL ARTEN AF DE OPGAVER, DER PAAHVILER DETTE UDVALG, BEMAERKES, AT DET IFOELGE ARTIKEL 13 I BILAG VIII TIL VEDTAEGTEN TILKOMMER UDVALGET AT FASTSLAA, AT DER FORELIGGER VARIG OG TOTAL INVALIDITET, DER GOER TJENESTEMANDEN UDE AF STAND TIL AT VARETAGE EN STILLING INDEN FOR HANS STILLINGSGRUPPE .
9 DET FOELGER AF SELVE INVALIDITETSUDVALGETS SAMMENSAETNING OG AF ARTEN AF DE OPGAVER, DET HAR FAAET OVERDRAGET, AT DET HAR ENEKOMPETENCE TIL AT FORETAGE LAEGELIGE VURDERINGER . I ALLE DE TILFAELDE, HVOR DET ER NOEDVENDIGT AT FORETAGE EN RETLIG KVALIFIKATION, HOERER DETS KOMPETENCE OP .
10 IFOELGE DOMSTOLENS PRAKSIS ( DOM AF 12 . JANUAR 1983, K . MOD RAADET, SAG 257/81, SML . S.*1 ) HAR INVALIDITETSUDVALGET KUN KOMPETENCE TIL AT FASTSLAA, HVAD DER ER AARSAG TIL UARBEJDSDYGTIGHEDEN, OG HVORVIDT SAGSOEGERENS PATOLOGISKE TILSTAND HAR "EN TILSTRAEKKELIG DIREKTE SAMMENHAENG MED EN SPECIEL OG TYPISK RISIKO, DER FOELGER AF DE OPGAVER, SOM SAGSOEGEREN HAR UDFOERT ". DENNE RISIKO KAN DOG KUN VAERE DEN RISIKO, DER ER FORBUNDET MED FORSKRIFTSMAESSIGT UDFOERTE OPGAVER .
11 DET ER KUN ADMINISTRATIONEN, DER KAN BEDOEMME, HVILKE RETLIGE KONSEKVENSER DER SKAL DRAGES AF DE RESULTATER, LAEGERNE ER NAAET TIL, OG NAVNLIG UNDER DOMSTOLENS KONTROL TAGE STILLING TIL, OM INVALIDITETEN SKYLDES EN ADFAERD, DER STRIDER MOD TJENESTEMANDENS PLIGTER I HENHOLD TIL VEDTAEGTEN .
12 HVIS GRAENSERNE FOR INVALIDITETSUDVALGETS KOMPETENCE GAAR HER, KAN DET IKKE ANTAGES, AT UDVALGET HAR KUNNET GIVE UDTRYK FOR EN OPFATTELSE, DER GAAR UD OVER KONSTATERINGEN AF, AT DER ER EN AARSAGSFORBINDELSE MELLEM INVALIDITETEN OG EN SYGDOM, DER FOELGER AF VISSE FAKTISKE OMSTAENDIGHEDER, SOM UDVALGET IMIDLERTID IKKE HAVDE KOMPETENCE TIL AT BEDOEMME UD FRA ET RETLIGT SYNSPUNKT . FOELGELIG MAA BAADE DEN FOERSTE OG DEN ANDEN SOEGSMAALSGRUND FORKASTES, FOR SAA VIDT SOM DE FORUDSAETTER, AT INVALIDITETSUDVALGET OGSAA HAR KOMPETENCE TIL AT BESTEMME BEGREBET ERHVERVSSYGDOM UD FRA ET RETLIGT SYNSPUNKT .
13 MED HENSYN TIL ARGUMENTET OM, AT AFGOERELSEN ER UTILSTRAEKKELIGT BEGRUNDET, FOR SAA VIDT SOM DEN IKKE UDELUKKENDE STOETTER SIG PAA INVALIDITETSUDVALGETS KONKLUSIONER, BEMAERKES, AT BEGRUNDELSEN OGSAA MAA SES I LYSET AF FOELGESKRIVELSEN TIL AFGOERELSEN, HVORI DET POINTERES, AT DEN AF INVALIDITETSUDVALGET ANVENDTE FORMULERING IKKE STEMMER OVERENS MED NOGEN AF DE TILFAELDE, DER ER OMTALT I ARTIKEL 78, STK . 2 . DET FREMGAAR KLART HERAF, AT ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN IKKE MENTE, AT DER FORELAA EN ERHVERVSSYGDOM . DERFOR MAA DEN FOERSTE SOEGSMAALSGRUND OGSAA FORKASTES, FOR SAA VIDT SOM DEN STOETTES PAA, AT DEN ANFAEGTEDE AFGOERELSE ER UTILSTRAEKKELIGT BEGRUNDET .
14 RIENZI' S TREDJE SOEGSMAALSGRUND ER, AT BEGRUNDELSEN FOR DEN UDTRYKKELIGE AFVISNING AF HANS KLAGE AF 13 . JULI 1983, SOM SKETE DEN 20 . DECEMBER 1983, ER EN ANDEN END DEN BEGRUNDELSE, DER BLEV GIVET FOR AFGOERELSEN AF 27 . JUNI 1983, SKOENT DEN ADMINISTRATIVE MYNDIGHED, SOM BEKRAEFTER EN OPRINDELIG AFGOERELSE, IKKE SENERE KAN AENDRE BEGRUNDELSEN HERFOR .
15 I DEN FORBINDELSE MAA DET UNDERSTREGES, AT BEGRUNDELSEN FOR AFGOERELSEN - SOM ANFOERT OVENFOR - SKAL SES I LYSET AF FOELGESKRIVELSEN, HVORAF MAN KAN DRAGE DEN SLUTNING, AT AFGOERELSEN AF 27 . JUNI 1983 VAR BEGRUNDET MED, AT DER IKKE FORELAA EN ERHVERVSSYGDOM . DEN UDTRYKKELIGE AFVISNING AF KLAGEN INDEHOLDER DERFOR INGEN NY BEGRUNDELSE, FOR SAA VIDT SOM DET PRAECISERES, AT KOMMISSIONEN IKKE MENER AT KUNNE ANERKENDE SAGSOEGERENS SYGDOM SOM EN ERHVERVSSYGDOM OG FOELGELIG HELLER IKKE AT KUNNE TILKENDE HAM DEN PENSION, SOM FOELGER AF EN SAADAN ANERKENDELSE, FOR SAA VIDT SOM SAGSOEGERENS SYGDOM ER EN FOELGE AF ANSAETTELSESMYNDIGHEDENS LOVLIGE OG KORREKTE UDOEVELSE AF DISCIPLINAERMYNDIGHEDEN OVER FOR SAGSOEGERENS RETSSTRIDIGE ADFAERD .
16 DA AFVISNINGEN AF KLAGEN SAALEDES IKKE INDEHOLDER EN NY BEGRUNDELSE I FORHOLD TIL DEN OPRINDELIGE AFGOERELSE, MAA DEN TREDJE SOEGSMAALSGRUND FORKASTES .
17 RIENZI' S FJERDE ANBRINGENDE ER, AT AFGOERELSEN AF 27 . JUNI 1983 ER BEHAEFTET MED MAGTFORDREJNING, IDET ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN VED AT NAEGTE AT ANERKENDE SYGDOMMEN SOM EN ERHVERVSSYGDOM I REALITETEN HAR VILLET IVAERKSAETTE EN NY SANKTION I ANLEDNING AF SAGSOEGERENS ANGIVELIGT FEJLAGTIGE ADFAERD .
18 MED HENBLIK PAA AT UNDERSOEGE, OM DER FORELIGGER MAGTFORDREJNING, MAA DET FOERST FASTSLAAS, OM DEN AFGOERELSE, ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN HAR TRUFFET OVER FOR SAGSOEGEREN, IKKE VAR EN AFGOERELSE, SOM DEN VAR FORPLIGTET TIL AT TRAEFFE I HENHOLD TIL VEDTAEGTEN, OG OM DET DERFOR VAR FORKERT, AT ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN PAA GRUNDLAG AF INVALIDITETSUDVALGETS UOMTVISTEDE RAPPORT FANDT, AT DER IKKE VAR TALE OM EN ERHVERVSSYGDOM .
19 DET ER UOMTVISTET MELLEM PARTERNE, AT DE "BESTEMTE BEGIVENHEDER, DER INDTRAF UNDER TJENESTEN", OG SOM IFOELGE INVALIDITETSUDVALGETS RAPPORT LIGGER TIL GRUND FOR SAGSOEGERENS SYGDOM, REFERERER TIL INDLEDNINGEN OG FORLOEBET AF EN DISCIPLINAERSAG, SAMT ANVENDELSEN AF SANKTIONEN DEGRADATION, PAA GRUND AF SAGSOEGERENS ADFAERD, SOM IFOELGE DOMSTOLENS DOM AF 11 . JULI 1985 VAR I MODSTRID MED EN TJENESTEMANDS FORPLIGTELSER .
20 DA DET VAR ET RETLIGT SPOERGSMAAL, HVORVIDT DE OVENFOR OMTALTE BEGIVENHEDER, SOM LIGGER TIL GRUND FOR SAGSOEGERENS INVALIDITET, UDGJORDE EN RISIKO, DER FULGTE AF DE OPGAVER, SAGSOEGEREN UDFOERTE, JFR . OVENNAEVNTE DOM AF 12 . JANUAR 1983, TILKOM DET ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN AT BESVARE DET .
21 DET MAA I DEN FORBINDELSE BEMAERKES, AT SAGSOEGERENS SYGDOM IKKE I DENNE SAG STAAR I FORBINDELSE MED UDOEVELSEN AF HANS ERHVERV, MEN MED RISICI, DER SKYLDES EN ADFAERD, SOM ER I MODSTRID MED DE FORPLIGTELSER, DER PAAHVILER TJENESTEMAEND I HENHOLD TIL VEDTAEGTEN, OG SOM DERFOR ER HELT UDEN FORBINDELSE MED SAGSOEGERENS KORREKTE UDOEVELSE AF TJENESTEN .
22 HEREFTER MAA DET KONKLUDERES, AT ANSAETTELSESMYNDIGHEDEN I HENHOLD TIL VEDTAEGTEN VAR FORPLIGTET TIL AT TRAEFFE DEN AFGOERELSE, AT SAGSOEGERENS SYGDOM IKKE VAR EN ERHVERVSSYGDOM .
23 HERAF FOELGER, AT DEN FJERDE SOEGSMAALSGRUND LIGELEDES MAA FORKASTES .
Afgørelse om sagsomkostninger
SAGENS OMKOSTNINGER
24 I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69, STK . 2, DOEMMES DEN TABENDE PART TIL AT AFHOLDE SAGENS OMKOSTNINGER . I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 70 BAERER INSTITUTIONERNE IMIDLERTID SELV DE UDGIFTER, DE HAR AFHOLDT I SAGER ANLAGT AF DE ANSATTE VED FAELLESSKABERNE . I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69, STK . 3, KAN DOMSTOLEN UNDER VISSE SAERLIGE OMSTAENDIGHEDER PAALAEGGE ENDOG EN VINDENDE PART AT GODTGOERE DEN ANDEN PART DE UDGIFTER, SOM HAN HAR FORVOLDT MODPARTEN .
25 I DEN FORBINDELSE BEMAERKES, AT KOMMISSIONEN HAR ERKENDT, AT DEN SKRIVELSE AF 15 . MARTS 1983, DER BEMYNDIGEDE INVALIDITETSUDVALGET TIL AT UNDERSOEGE SAGSOEGERENS FORHOLD, VAR UKLART FORMULERET OG KUNNE TYDE PAA, AT UDVALGET OGSAA HAVDE KOMPETENCE TIL AT UDTALE SIG OM BEGREBET ERHVERVSSYGDOM . DENNE UKLARHED FORSTAERKEDES AF DEN AF KOMMISSIONEN ANVENDTE FORTRYKTE FORMULAR, DER VAR VEDLAGT OVENNAEVNTE SKRIVELSE, OG SOM INDEHOLDT FOELGENDE SAETNING : "INVALIDITETSUDVALGET ERKLAERER, AT INVALIDITETENS SKYLDES/IKKE SKYLDES EN ERHVERVSSYGDOM ".
26 HEREFTER BOER KOMMISSIONEN I HENHOLD TIL PROCESREGLEMENTETS ARTIKEL 69, STK . 3, TILPLIGTES AT BETALE 50% AF SAGSOEGERENS OMKOSTNINGER .
Afgørelse
PAA GRUNDLAG AF DISSE PRAEMISSER
UDTALER OG BESTEMMER
DOMSTOLEN ( FOERSTE AFDELING )
1 ) SAGSOEGTE FRIFINDES .
2 ) KOMMISSIONEN BETALER 50% AF SAGSOEGERENS OMKOSTNINGER .
Full & Egal Universal Law Academy