Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . Social sikring af vandrende arbejdstagere _ faellesskabsregler _ personelt anvendelsesomraade _ en arbejdstagers familiemedlemmer _ boern der forsoerges af en arbejdstager _ ungdomsarbejdsloeshedsydelser til unge arbejdssoegende _ forordning nr . 1408/71 _ finder ikke anvendelse
( Raadets forordning nr . 1408/71 , art . 2 , stk . 1 , og art . 3 , stk . 1 )
2 . Fri bevaegelighed for personer _ arbejdstagere _ ligebehandling _ sociale fordele _ begreb _ ungdomsarbejdsloeshedsydelser til unge arbejdssoegende _ udbetaling til boern af en arbejdstager der er statsborger i en anden medlemsstat _ barnet statsborger i en tredjestat
( Raadets forordning nr . 1612/68 , art . 7 , stk . 2 )
Sammendrag
1 . En statsborger i en tredjestat , som er familiemedlem til en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , kan ikke under henvisning til forordning nr . 1408/71 , navnlig dennes artikler 2 , stk . 1 , og 3 , stk . 1 , goere krav paa ungdomsarbejdsloeshedsydelser , som kan udbetales til unge arbejdssoegende i henhold til lovgivningen i den medlemsstat , hvor arbejdstageren er beskaeftiget , naar disse ydelser udbetales paa grund af modtagerens personlige situation , og ikke fordi han er familiemedlem til en arbejdstager .
2 . Begrebet social fordel i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 omfatter alle rettigheder , det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt , som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager , i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager , eller allerede fordi han har bopael paa det nationale omraade , og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater maa antages at kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet .
Ungdomsarbejdsloeshedsydelser , som i henhold til lovgivningen i en medlemsstat kan udbetales til unge arbejdssoegende , er en social fordel i den i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 forudsatte betydning . En medlemsstat kan ikke naegte boern , der forsoerges af en arbejdstager , som er statsborger i en anden medlemsstat , saadanne ydelser paa grund af boernenes nationalitet . Dette gaelder , hvad enten boernene er statsborgere i en medlemsstat eller i en tredjestat .
Dommens præmisser
1 Ved dom af 27 . marts 1984 , indgaaet til Domstolen den 5 . april 1984 , har Cour du travail de Liège i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af en raekke bestemmelser i Raadets forordning nr . 1408/71 af 14 . juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer , der flytter indenfor Faellesskabet ( EFT 1971 II , s . 366 ).
2 Disse spoergsmaal er blevet rejst under en sag vedroerende et afslag fra Office national de l ' emploi ( herefter benaevnt ONEM ) paa at tildele Deak de ungdomsarbejdsloeshedsydelser , der i henhold til belgisk lovgivning kan tildeles unge arbejdstagere , der endnu ikke har fundet arbejde efter at have afsluttet deres studier eller laeretid .
3 Deak , der er ungarsk statsborger , bor i Belgien hos sin mor , som er italiensk statsborger , og som er arbejdstager i Belgien .
4 Afslaget paa at tildele Deak ungdomsarbejdsloeshedsydelse var begrundet med hans ungarske nationalitet , idet den gaeldende belgiske lovgivning bestemmer , at disse ydelser kun udbetales til udenlandske arbejdstagere og til statsloese »for saa vidt der foreligger en international konvention« . Der er ikke indgaaet nogen konvention mellem Ungarn og Belgien paa dette omraade .
5 Deak indbragte afslaget for de belgiske socialretlige domstole . Han vandt sagen i foerste instans , idet Tribunal du travail de Liège fandt , at artikel 3 , stk . 1 , i forord ning nr . 1408/71 , sammenholdt med artikel 2 , stk . 1 , i samme forordning , medfoerte , at Deak i sin bopaelsstat havde samme rettigheder som denne stats egne borgere , i betragtning af , at han havde status som familiemedlem til en arbejdstager , der var statsborger i en anden medlemsstat .
6 ONEM appellerede sagen til Cour du travail de Liège , som besluttede at udsaette sagen og at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 :
»I . Skal artikel 2 , stk . 1 , i forordning ( EOEF ) nr . 1408/71 fortolkes saaledes , at en person , der ikke er statsborger i en EF-medlemsstat , som foelge af ordene ' samt paa deres familiemedlemmer ' i forordningens artikel 2 , stk . 1 , er omfattet af de belgiske bestemmelser om arbejdsloeshed alene af den grund , at hans mor er statsborger i en EF-medlemsstat?
II.Saafremt en person , der ikke er statsborger i en EF-medlemsstat , i henhold til ovennaevnte forordnings artikel 2 , stk . 1 , er omfattet af de belgiske bestemmelser om arbejdsloeshed , er den paagaeldende da i henhold til princippet om ligebehandling i artikel 3 , stk . 1 , i ovennaevnte forordning nr . 1408/71 omfattet af artikel 124 i den kongelige belgiske anordning af 20 . december 1963 om beskaeftigelse og arbejdsloeshed , der indeholder regler om en saerlig ydelse til tidligere studerende , som endnu ikke har fundet arbejde , naar forordningens artikel 67 tilsyneladende ikke hjemler mulighed for en saadan saerlig arbejdsloeshedsydelse , uden at der er tilbagelagt en forsikrings- eller beskaeftigelsesperiode?«
7 Artikel 2 , stk . 1 i forordning nr . 1408/71 , som den nationale ret har henvist til , er affattet saaledes :
»Denne forordning finder anvendelse paa arbejdstagere , som er eller har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater , og som er statsborger i en af disse stater , eller er statsloese eller flygtninge bosat paa en medlemsstats omraade , samt paa deres familiemedlemmer og efterladte.«
8 Naar familiemedlemmer til en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , hoerer til de personer , som forordning nr . 1408/71 finder anvendelse paa , har de i medfoer af artikel 3 , stk . 1 , i naevnte forordning »samme ... rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning som denne medlemsstats egne statsborgere , med mindre andet foelger af saerlige bestemmelser i denne forordning« .
9 Med henblik paa besvarelsen af den nationale rets foerste spoergsmaal maa det foerst praeciseres hvilke ydelser , der efter forordning nr . 1408/71 tilkommer familiemedlemmer til en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat .
10 Hvad dette spoergsmaal angaar , har ONEM og Kommissionen , som har indgivet skriftlige indlaeg i medfoer af artikel 20 i protokollen vedroerende statutten for Domstolen for De europaeiske Faellesskaber , henvist til dommen af 23 . november 1976 ( Kermaschek , 40/76 , Sml . s . 1669 ).
11 Ifoelge Kommissionen opstilles der i denne dom en klar sondring mellem arbejdstagere paa den ene side og deres familiemedlemmer og efterladte paa den anden . Mens personerne i den foerste gruppe har en selvstaendig ret til de i forordning nr . 1408/71 angivne ydelser , har personerne i den anden gruppe kun en afledet ret , som de har erhvervet som medlemmer af en arbejdstagers familie eller som dennes efterladte , dvs . en ret , som er afledet fra en person i den foerste gruppe .
12 Kommissionen har herved anfoert , at den af Deak kraevede ydelse ikke er en ydelse , som han kan goere krav paa som arbejdsloest familiemedlem til en vandrende arbejdstager , for saa vidt som denne ydelse ikke er en afledet ret , der foelger af Deak ' s mors status som vandrende arbejdstager . Kommissionen har i denne forbindelse bemaerket , at ungdomsarbejdsloeshedsydelserne i henhold til belgisk lovgivning staar aabne for unge arbejdssoegende i deres egenskab af unge arbejdssoegende og ikke i deres egenskab af »familiemedlemmer« til en arbejdstager . Kommissionen har derfor foreslaaet , at det foerste spoergsmaal , der er stillet af den nationale ret , besvares benaegtende .
13 ONEM deler i det vaesentlige Kommissionens synspunkt med hensyn til fortolkningen af forordning nr . 1408/71 .
14 I den anledning bemaerkes , at familiemedlemmer til en vandrende arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat _ som det fremgaar af dommen af 23 . november 1976 , for saa vidt angaar ydelser ved arbejdsloeshed _ kun har ret til ydelser , der efter lovgivningerne i medlemsstaterne tilkommer arbejdsloese arbejdstageres familiemedlemmer , idet disses nationalitet er uden betydning .
15 Med hensyn til de ungdomsarbejdsloeshedsydelser , som den nationale ret har for oeje , er der tale om en ydelse , der staar aaben for unge arbejdssoegende paa grund af deres personlige situation , og ikke fordi de er familiemedlemmer til en arbejdstager .
16 Heraf foelger , at en statsborger i en tredjestat , som er familiemedlem til en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , ikke under henvisning til forordning nr . 1408/71 , navnlig dennes artikler 2 , stk . 1 , og 3 , stk . 1 , kan goere krav paa ungdomsarbejdsloeshedsydelser , som kan udbetales til unge arbejdssoegende i henhold til lovgivningen i den medlemsstat , hvor arbejdstageren er beskaeftiget .
17 Under disse omstaendigheder er det ikke noedvendigt at besvare den forelaeggende rets andet spoergsmaal , idet dette udelukkende er stillet for det tilfaelde , at Domstolen skulle besvare det foerste spoergsmaal bekraeftende .
18 For at give den nationale ret alle de oplysninger , der er af betydning for fortolkningen af faellesskabsretten , og som er noedvendige for loesningen af den tvist , der er indbragt for den , er der imidlertid et andet spoergsmaal , der maa undersoeges . Dette spoergsmaal er blevet rejst under retsforhandlingerne og vedroerer fortolkningen af artikel 7 , stk . 2 , i Raadets forordning nr . 1612/68 af 15 . oktober 1968 ( EFT 1968 II , s . 467 ).
19 Hvad dette spoergsmaal angaar , har Kommissionen gjort gaeldende , at de ungdomsarbejdsloeshedsydelser , som den nationale ret sigter til , er en social fordel i artikel 7 , stk . 2 ' s forstand , og at de som foelge heraf boer udbetales til boern af en arbejdstager , som er statsborger i en medlemsstat , ligegyldigt hvilken nationalitet boernene har . Deak , som kun har afgivet mundtligt indlaeg under sagen , har ligeledes udtalt sig i denne retning . ONEM har udtalt , at man ikke har nogen bemaerkninger til dette spoergsmaal .
20 Det bemaerkes , at en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , ifoelge artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 paa de oevrige medlemsstaters omraade nyder »samme sociale og skattemaessige fordele som indenlandske arbejdstagere« .
21 Som Domstolen flere gange har fastslaaet ( senest ved dom af 27 . marts 1985 , Hoeckx , 249/83 , Sml . s . 982 ), omfatter begrebet social fordel i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 alle rettigheder , »det vaere sig med eller uden tilknytning til en arbejdskontrakt , som tilkommer enhver indenlandsk arbejdstager , i det vaesentlige paa grund af hans objektive status som arbejdstager , eller allerede fordi han har bopael paa det nationale omraade , og hvis udstraekning til ogsaa at gaelde arbejdstagere med statsborgerskab i andre medlemsstater maa antages kunne fremme disses mobilitet inden for Faellesskabet« .
22 Som det fremgaar af dommene af 30 . september 1975 ( Cristini , 32/75 , Sml . s . 1085 ) og af 16 . december 1976 ( Inzirillo , 63/76 , Sml . s . 2057 ), har princippet om ligebehandling i artikel 7 i forordning nr . 1612/68 ogsaa til formaal at forhindre forskelsbehandling til skade for de efterkommere af en arbejdstager , som forsoerges af denne .
23 En arbejdstager , som oensker at sikre sine boern de sociale ydelser , der er hjemlet i medlemsstaternes lovgivninger til unge arbejdssoegendes underhold , ville nemlig vaere tilskyndet til ikke at blive i den medlemsstat , hvor han havde etableret sig og fundet beskaeftigelse , hvis denne stat kunne naegte hans boern de omhandlede ydelser paa grund af deres nationalitet . Dette resultat ville _ som det er fremhaevet i ovennaevnte dom af 16 . december 1976 _ stride mod det formaal , som forfoelges med princippet om arbejdskraftens frie bevaegelighed indenfor Faellesskabet , naar blandt andet henses til den ret , der i medfoer af naevnte princip tilkommer en arbejdstager og hans familiemedlemmer til paa de betingelser , der er fastsat i Kommissionens forordning nr . 1251/70 af 29 . juni 1970 ( EFT 1970 II , s . 348 ) at blive boende i den medlemsstat , hvor arbejdstageren har haft beskaeftigelse .
24 Domstolen skal derfor udtale , at en medlemsstat ifoelge artikel 7 , i forordning nr . 1612/68 ikke kan naegte boern , der forsoerges af en arbejdstager , som er statsborger i en anden medlemsstat , ydelser , der i henhold til foerstnaevnte medlemsstats lovgivning kan udbetales til unge arbejdssoegende , paa grund af boernenes nationalitet .
25 Denne konklusion aendres ikke af den omstaendighed , at barnet _ som i den sag , der behandles af den nationale ret _ ikke er statsborger i en medlemsstat , men i et tredjeland .
26 Som Kommissionen med rette har anfoert , finder det i artikel 7 i forordning nr . 1612/68 opstillede princip om ligebehandling af arbejdstagere , der er statsborgere i en medlemsstat , og , indirekte , deres familiemedlemmer , nemlig anvendelse , uanset hvilken nationalitet disse familiemedlemmer har . Dette bekraeftes udtrykkeligt af ordlyden af artikel 11 i den naevnte forordning , som bestemmer , at aegtefaellen og boern , der er under 21 aar eller forsoerges af en statsborger i en medlemsstat , som har loennet beskaeftigelse eller selvstaendig virksomhed paa en anden medlemsstats omraade , har ret til at udoeve enhver loennet beskaeftigelse paa hele denne medlemsstats omraade , »selvom de ikke har statsborgerret i en medlemsstat« .
27 De spoergsmaal , der er forelagt af den nationale ret , maa derfor besvares saaledes , at en statsborger i en tredjestat , som er familiemedlem til en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , ikke under henvisning til forordning nr . 1408/71 , navnlig dennes artikler 2 , stk . 1 , og 3 , stk . 1 , kan goere krav paa ungdomsarbejdsloeshedsydelser , som kan udbetales til unge arbejdssoegende i henhold til lovgivningen i den medlemsstat , hvor arbejdstageren er beskaeftiget , men at saadanne ydelser er en social fordel i den i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 forudsatte betydning .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
28 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale domstol , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( foerste afdeling )
vedroerende de spoergsmaal , der er forelagt den af Cour du travail de Liège ved dom af 27 . marts 1984 , for ret :
En statsborger i en tredjestat , som er familiemedlem til en arbejdstager , der er statsborger i en medlemsstat , kan ikke under henvisning til forordning nr . 1408/71 , navnlig dennes artikler 2 , stk . 1 , og 3 , stk . 1 , goere krav paa ungdomsarbejdsloeshedsydelser , som kan udbetales til unge arbejdssoegende i henhold til lovgivningen i den medlemsstat , hvor arbejdstageren er beskaeftiget . Saadanne ydelser er imidlertid en social fordel i den i artikel 7 , stk . 2 , i forordning nr . 1612/68 forudsatte betydning .
Full & Egal Universal Law Academy