Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse
Nøgleord
1 . Tilnaermelse af lovgivningerne _ faerdigpakning af varer _ betingelser for at paasaette »EOEF-tegnet«
( Raadets direktiv 76/211 , bilag I , punkt 4 )
2 . Tilnaermelse af lovgivningerne _ faerdigpakning af varer _ bestemmelser i direktiv 76/211 _ de erhvervsdrivendes ret til at paaberaabe sig direktivet over for de nationale myndigheder _ betingelser
( Raadets direktiv 76/211 , bilag I )
Sammendrag
1 . I medfoer af punkt 4 i bilag I til direktiv 76/211 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen kan en paafyldningsvirksomhed , som maaler maengden i hver enkelt faerdigpakning , paasaette »EOEF-tegnet« uden forudgaaende tilladelse fra det nationale justervaesen . Derimod maa en paafyldningsvirksomhed , der noejes med at foretage kontrol med den i hver enkelt faerdigpakning indeholdte maengde , kun benytte »EOEF-tegnet« , saafremt virksomheden foelger de retningslinjer for kontrol , der i form af generelle bestem melser eller individuelle afgoerelser er godkendt af det nationale justervaesen .
2 . En paafyldningsvirksomhed , som godtgoer at anvende retningslinjer for kontrol , der sikrer , at den maengde , der er angivet paa virksomhedens faerdigpakninger , svarer til det faktiske indhold , kan over for de nationale myndigheder , som afslaar at godkende disse retningslinjer , paaberaabe sig bestemmelserne i direktiv 76/211 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen i faerdigpakninger , herunder direktivets bilag I .
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 21 . marts 1981 , indgaaet til Domstolen den 6 . april s.aa ., har Amtsgericht Koeln i medfoer af EOEF-traktatens artikel 177 forelagt en raekke praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 76/211 af 20 . januar 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen i faerdigpakninger ( EFT L 46 , s . 1 ).
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en tvist mellem det nederlandske selskab Vereniging Slachtpluimvee-Export e.V . og Rewe-Zentral-Aktiengesellschaft vedroerende foerstnaevntes misligholdelse af sin kontraktslige forpligtelse til at levere Rewe-Zentral 200 kartoner hele kyllinger , paasat »EOEF-tegnet« .
3 Det fremgaar af de af den nationale ret oversendte sagsakter , at der af parterne i hovedsagen den 27 . december 1982 blev indgaaet en kontrakt , hvorved Vereniging Slachtpluimvee forpligtede sig til at levere 200 kartoner hele kyllinger , paasat »EOEF-tegnet« . Vereiniging Slachtpluimvee var imidlertid ikke i stand til at levere kyllingerne med »EOEF-tegnet« , idet firmaet ikke havde opnaaet den efter den nederlandske kongelige bekendtgoerelse af 18 . april 1980 fornoedne udtrykkelige tilladelse til at forsyne sine faerdigpakkede varer med »EOEF-tegnet« , som meddeles af det nederlandske justervaesen . Da Rewe-Zentral ikke rettidigt modtog kyllingerne med »EOEF-tegnet« , foretog Rewe-Zentral daekningskoeb hos en tysk saelger og afkraevede Vereniging Slachtpluimvee sin merudgift paa 1 139,60 DM . Dette beloeb blev trukket fra en faktura , Rewe-Zentral skulle betale til Vereniging Slachtpluimvee vedroerende en anden kontrakt mellem de to parter i hovedsagen .
4 Vereniging Slachtpluimvee anlagde herefter sag ved Amtsgericht Koeln og paastod sig beloebet tilkendt . Ifoelge Vereniging Slachtpluimvee udgjorde den naevnte nederlandske kongelige bekendtgoerelse en absolut og uovervindelig hindring for opfyldelsen af kontrakten og maatte foelgelig betragtes som ugyldig efter § 306 i Buerger liches Gesetzbuch . Heroverfor gjorde Rewe-Zentral gaeldende , at det ikke var umuligt at opfylde kontrakten , da Raadets direktiv 76/211 giver producenten ubetinget ret til at anvende »EOEF-tegnet« , naar de i direktivet herom fastsatte betingelser er opfyldt . Ifoelge Rewe-Zentral er Vereniging Slachtpluimvee derfor forpligtet til at betale erstatning som foelge af misligholdelse .
5 Det bemaerkes , at med henblik paa at fjerne de hindringer for den fri bevaegelighed for faerdigpakninger , der skyldes forskelle i de nationale lovgivninger , har Raadet ved direktiv 76/211 foreskrevet en indbyrdes tilnaermelse af lovgivningerne . Direktivets artikel 2 , stk . 2 , bestemmer saaledes , at »en vare er faerdigpakket , naar den uden koeberens tilstedevaerelse er pakket i en emballage af en hvilken som helst art paa en saadan maade , at maengden af den i emballagen indeholdte vare har en forudbestemt stoerrelse , som ikke kan aendres , uden at pakningen aabnes eller undergaar en synlig aendring« . Ifoelge artikel 3 , stk . 1 , forstaas ved »faerdigpakninger , der kan maerkes med det i punkt 3.3 i bilag I fastsatte EOEF-tegn , ... saadanne , som overholder forskrifterne i dette direktiv og dets bilag I« . De fem foerste afsnit i punkt 4 i naevnte bilag , hvortil der henvises i forelaeggelseskendelsen , lyder saaledes :
»Paafyldningsvirksomheden eller importoeren har ansvaret for , at faerdigpakningerne opfylder forskrifterne i dette direktiv .
Den i en faerdigpakning indeholdte varemaengde ( eller paafyldningsmaengde ), det saakaldte faktiske indhold , skal maales eller kontrolleres ( efter vaegt eller volumen ) under paafyldningsvirksomhedens og/eller importoerens ansvar . Maalingen eller kontrollen foretages ved brug af et lovmaessigt maaleinstrument , der er egnet til formaalet .
Kontrollen kan udfoeres ved proeveudtagning .
Bliver det faktiske indhold ikke maalt , skal paafyldningsvirksomhedens kontrol tilrettelaegges saaledes , at maengden af dette indhold sikres effektivt .
Denne betingelse er opfyldt , naar paafyldningsvirksomheden foretager en fabrikationskontrol efter retningslinjer , der er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder , og opbevarer de dokumenter , hvor resultaterne af denne kontrol er optegnet , til disse myndigheders raadighed for at godtgoere , at saavel kontrollen som de korrektioner og tilpasninger , der har vist sig noedvendige , er gennemfoert regelmaessigt og korrekt.«
6 Amtsgericht fandt , at de af Rewe-Zentral fremfoerte argumenter rejste et problem vedroerende fortolkningen af faellesskabsretten , og at det paa denne baggrund var paakraevet at forelaegge Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
»Skal Raadets direktiv 76/211 af 20 . januar 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen i faerdigpakninger som aendret ved Kommissionens direktiv 78/891 af 28 . september 1978 om tilpasning af bilagene til direktiv 76/211 , navnlig bilag I , punkterne 1.3 og 3.3 samt 4 og 5 fortolkes saaledes , at direktivet giver de nationale kompetente myndigheder , som foerer kontrol med producenterne af faerdigpakninger , mulighed for at goere producentens befoejelser til at forsyne sit produkt med ' EOEF-tegnet ' betinget af , at producenten udtrykkeligt har faaet ' tilladelse ' hertil , hvilken tilladelse kun udstedes , saafremt producenten opfylder de af myndighederne foreskrevne krav , som skal sikre opfyldelsen af de maalsaetninger , der er angivet under punkt 1 i bilag I til direktiv 76/211?
Eller skal direktivet fortolkes paa den maade , at det i sig selv giver enhver virksomhed ubetinget ret til at anvende ' EOEF-tegnet ' , naar betingelserne i direktivets artikel 3 , sammenholdt med bilag I , punkterne 1.3 og 3.3 , er opfyldt?
Er de ovennaevnte bestemmelser i direktiv 76/211 umiddelbart anvendelige paa nationalt omraade?«
Foerste spoergsmaal
7 Det foerste spoergsmaal er i det vaesentlige , om en forudgaaende tilladelse fra det nationale justervaesen er noedvendig for , at en paafyldningsvirksomhed ifoelge Raadets direktiv 76/211 kan forsyne faerdigpakninger med »EOEF-tegnet« .
8 Det fremgaar af punkt 4 , 2 . afsnit , i direktivets bilag I , at en paafyldningsvirksomhed enten kan maale den i hver enkelt faerdigpakning indeholdte varemaengde eller kontrollere , at de angivne maengder overholdes . I sidstnaevnte tilfaelde kan kontrollen ifoelge punkt 4 , 3 . afsnit , udfoeres ved proeveudtagning .
9 Vaelger paafyldningsvirksomheden maalemetoden , er Vereniging Slachtpluimvee , Rewe-Zentral , Kommissionen samt Nederlandenes regering enige om , at paafyldningsvirksomheden kan paasaette »EOEF-tegnet« uden forudgaaende tilladelse fra det nationale justervaesen . Det bemaerkes , at denne fortolkning umiddelbart vil vaere at laegge til grund som foelge af selve ordlyden af punkt 4 i direktivets bilag I .
10 Derimod er der under sagen uenighed om , hvorvidt der kraeves forudgaaende tilladelse fra det nationale justervaesen i tilfaelde af , at paafyldningsvirksomheden vaelger kontrolmetoden .
11 I den forbindelse har Vereniging Slachtpluimvee indskraenket sig til at henvise til de af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber afgivne svar paa de skriftlige forespoergsler nr . 1855/81 og nr . 2169/82 af hhv . 22 . februar 1982 og 10 . februar 1983 fra et medlem af Europa-Parlamentet ( EFT 1982 C 98 , s . 24 , og EFT 1983 C 216 , s . 3 ). Heraf konkluderer sagsoegeren i hovedsagen , at den nederlandske kongelige bekendtgoerelse af 18 . april 1980 ikke strider mod faellesskabsretten , og at de nederlandske myndigheder foelgelig er berettiget til at kraeve forudgaaende tilladelse .
12 Rewe-Zentral har anfoert , at spoergsmaalet om maerkningen af en faerdigpakning med »EOEF-tegnet« maa holdes klart ude fra spoergsmaalet om , under hvilke betingelser paafyldningsvirksomheden kan betragtes som ansvarlig for , at faerdigpakningerne ogsaa rent faktisk er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser . Vaelger paafyldningsvirksomheden at foretage kontrol , kan den selv frit bestemme sin metode . Vaelger paafyldningsvirksomheden imidlertid at foretage fabrikationskontrol efter retningslinjer godkendt af det nationale justervaesen , anses virksomhedens kontrol for at vaere gennemfoert paa en maade , der sikrer , at den maengde , der er angivet paa faerdigpakningerne , svarer til det faktiske indhold . Den paagaeldende paafyldningsvirksomhed kan derfor ikke i forbindelse med en paatale for overtraedelse af ordensforskrifter foreholdes , at kontrollen har vaeret utilstraekkelig . Den kompetente nationale myndighed kan kun kraeve anvendt en bestemt metode , naar paafyldningsvirksomheden , hvad angaar sin ifoelge justeringslovgivningen pligtmaessigt udfoerte kontrol , vil paaberaabe sig de »retningslinjer , der er godkendt af medlemsstaternes kompetente myndigheder« ( jfr . punkt 4 , 5 . afsnit , i direktivets bilag I ).
13 Ifoelge Kommissionen kraever Raadets direktiv 76/211 at myndighederne godkender retningslinjerne for kontrol , men ikke selve paafyldningsvirksomhedens kontrol . Det fremgaar ikke af direktivet , om medlemsstaterne paa begaering skal godkende de af paafyldningsvirksomheden foreslaaede retningslinjer for kontrollen , eller om de paa eget initiativ giver meddelelse om de godkendte retningslinjer herfor .
14 Ifoelge Nederlandenes regering stiller Raadets direktiv 76/211 principielt paafyldningsvirksomheden frit med hensyn til , hvilke retningslinjer den oensker at foelge med kontrollen af den i virksomhedens faerdigpakninger indeholdte maengde . De af virksomheden fulgte retningslinjer maa derfor godkendes af den kompetente nationale myndighed .
15 Det bemaerkes , at Raadets direktiv 76/211 hverken fastsaetter de retningslinjer for kontrollen , der skal godkendes , eller regulerer selve godkendelsen af disse retningslinjer . Det fremgaar dog af punkt 4 , 5 . afsnit , i direktivets bilag I , at en paafyldningsvirksomhed , som foretager kontrol med , at den angivne maengde svarer til det faktiske indhold , for at kunne anvende »EOEF-tegnet« , skal foelge de retningslinjer , der forud er godkendt af det nationale justervaesen i form af generelle bestemmelser eller individuelle afgoerelser .
16 Det foerste spoergsmaal maa derfor besvares med , at i medfoer af punkt 4 i bilag I til Raadets direktiv 76/211 af 20 . januar 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen kan en paafyldningsvirksomhed , som maaler maengden i hver enkelt faerdigpakning , paasaette »EOEF-tegnet« uden forudgaaende tilladelse fra det nationale justervaesen . Derimod maa en paafyldningsvirksomhed , der noejes med at foretage kontrol med den i hver enkelt faerdigpakning indeholdte maengde , kun benytte »EOEF-tegnet« , saafremt virksomheden foelger de retningslinjer for kontrol , der i form af generelle bestemmelser eller individuelle afgoerelser er godkendt af det nationale justervaesen .
Andet spoergsmaal
17 Med det andet spoergsmaal oenskes i det vaesentlige oplyst , om en paafyldningsvirksomhed , der gennemfoerer en kontrol , som sikrer , at faerdigpakningernes faktiske maengde svarer til det angivne indhold , men hvis retningslinjer for kontrol ikke er godkendt af myndighederne , kan paaberaabe sig direktivets bestemmelser for de nationale domstole .
18 Rewe-Zentral har anfoert , at bestemmelserne i Raadets direktiv 76/211 , giver en paafyldningsvirksomhed ret til at forsyne sine faerdigpakninger med »EOEF-tegnet« paa eget ansvar , og at bestemmelserne har vaeret umiddelbart anvendelige paa nationalt omraade siden 1 . januar 1980 , da fristen for samtlige medlemsstater til at gennemfoere direktivet udloeb .
19 Efter Kommissionens opfattelse kan en paafyldningsvirksomhed paaberaabe sig direktivets bestemmelser for de nationale domstole , naar der foreligger omstaendigheder som ovenfor angivet .
20 Ifoelge Nederlandenes regering er det nationale justervaesen forpligtet til at godkende de af paafyldningsvirksomheden fulgte retningslinjer for kontrol , naar virksomheden godtgoer , at disse retningslinjer sikrer , at den i faerdigpakningerne indeholdte maengde rent faktisk svarer til den angivne gennemsnitsmaengde , jfr . punkt 4 , 4 . afsnit , i direktivets bilag I . Efter regeringens opfattelse kraever direktivet ikke yderligere betingelser opfyldt med hensyn hertil .
21 Den af Kommissionen fremfoerte opfattelse maa laegges til grund . Naar medlemsstaterne godkender retningslinjerne for kontrol , kan de efter punkt 4 , 5 . afsnit , i direktivets bilag I alene efterproeve , om disse sikrer , at den faktiske maengde svarer til den under »EOEF-tegnets« garanti angivne maengde . Medlemsstaterne er ikke befoejet til at naegte en paafyldningsvirksomhed godkendelse af retningslinjer for kontrol , som de kompetente myndigheder ikke hidtil har anerkendt og dermed hindre paafyldningsvirksomheden i at anvende »EOEF-tegnet« , naar paafyldningsvirksomheden har godtgjort , at de af den valgte retningslinjer for kontrol objektivt opfylder kravene i punkt 4 , 4 . afsnit , i direktivets bilag I .
22 Det andet spoergsmaal vil herefter vaere at besvare med , at en paafyldningsvirksomhed , som godtgoer at anvende retningslinjer for kontrol , der sikrer , at den maengde , der er angivet paa virksomhedens faerdigpakninger , svarer til det faktiske indhold , kan over for de nationale myndigheder , som afslaar at godkende disse retningslinjer , paaberaabe sig bestemmelserne i Raadets direktiv 76/211 af 20 . januar 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen i faerdigpakninger , herunder direktivets bilag I . Sagens omkostninger
23 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber og Nederlandenes regering , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale ret , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( femte afdeling )
vedroerende de spoergsmaal , som er forelagt af Amtsgericht Koeln ved kendelse af 21 . marts 1984 , for ret :
I medfoer af punkt 4 i bilag I til Raadets direktiv 76/211 af 20 . januar 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen kan en paafyldningsvirksomhed , som maaler maengden i hver enkelt faerdigpakning , paasaette »EOEF-tegnet« uden forudgaaende tilladelse fra det nationale justervaesen . Derimod maa en paafyldningsvirksomhed , der noejes med at foretage kontrol med den i hver enkelt faerdigpakning indeholdte maengde , kun benytte »EOEF-tegnet« , saafremt virksomheden foelger de retningslinjer for kontrol , der i form af generelle bestemmelser eller individuelle afgoerelser er godkendt af det nationale justervaesen .
En paafyldningsvirksomhed , som godtgoer at anvende retningslinjer for kontrol , der sikrer , at den maengde , der er angivet paa virksomhedens faerdigpakninger , svarer til det faktiske indhold , kan over for de nationale myndigheder , som afslaar at godkende disse retningslinjer , paaberaabe sig bestemmelserne i Raadets direktiv 76/211 af 20 . januar 1976 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vaegt eller volumen i faerdigpakninger , herunder direktivets bilag I .
Full & Egal Universal Law Academy