Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 . Socialpolitik _ tilnaermelse af lovgivninger _ overfoersel af virksomheder _ varetagelse af arbejdstagernes rettigheder _ direktiv 77/187 _ anvendelsesomraade _ overfoersel af en virksomhed under konkurs _ ikke omfattet _ overfoersel af en virksomhed efter en betalingsstandsning _ omfattet
( Raadets direktiv 77/187 , art . 1 , stk . 1 )
2 . Socialpolitik _ tilnaermelse af lovgivninger _ overfoersel af virksomheder _ varetagelse af arbejdstagernes rettigheder _ direktiv 77/187 _ anvendelsesomraade _ arbejdstagere der efter eget oenske ikke fortsaetter i en stilling som arbejdstager hos erhververen _ ikke omfattet
( Raadets direktiv 77/187 , art . 3 , stk . 1 )
3 . Socialpolitik _ tilnaermelse af lovgivninger _ overfoersel af virksomheder _ varetagelse af arbejdstagernes rettigheder _ direktiv 77/187 _ arbejdstager _ begreb _ bestemmes efter national lovgivning
Sammendrag
1 . Artikel 1 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 finder ikke anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift i en situation , hvor overdrageren er erklaeret konkurs , naar den paagaeldende virksomhed eller bedrift er en del af konkursmassen ; dette beroerer dog ikke medlemsstaternes frihed til paa egen haand at anvende direktivets principper paa en saadan overfoersel . Derimod er den omstaendighed , at overfoerselen af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift er sket efter det overdragende selskabs betalingsstandsning , ikke i sig selv tilstraekkelig til at undtage den fra direktivet .
2 . Artikel 3 , stk . 1 , i direktiv 77/187 skal fortolkes saaledes , at det ikke omfatter overgangen af de personers rettigheder og forpligtelser , som var arbejdstagere hos overdrageren paa tidspunktet for overfoerselen , men som efter eget oenske ikke fortsaetter i en stilling som arbejdstager hos erhververen .
3 . Begrebet »arbejdstager« i direktiv 77/187 skal forstaas saaledes , at det omfatter enhver person , som i den paagaeldende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager i henhold til national lovgivning paa det arbejdsretlige omraade . Det tilkommer den nationale ret at fastslaa , om dette er tilfaeldet i den foreliggende sag .
Dommens præmisser
1 Ved skrivelse af 10 . april 1984 , indgaaet til Domstolen den 16 . april s.aa ., har Vestre Landsret i medfoer af traktatens artikel 177 forelagt to praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overfoersel af virksomheder , bedrifter eller dele af bedrifter ( EFT L 61 , s . 26 ).
2 Spoergsmaalene er blevet rejst under en sag anlagt af Foreningen af Arbejdsledere i Danmark som mandatar for Hans Erik Mikkelsen mod A/S Danmols Inventar under konkurs .
3 Mikkelsen var ansat som vaerkfoerer i A/S Danmols Inventar . Selskabet anmeldte betalingsstandsning den 3 . september 1981 og opsagde Mikkelsen til fratraeden den 31 . december 1981 .
4 Med virkning fra den 19 . oktober 1981 blev virksomheden overdraget til Danmols Inventar- og Moebelfabrik A/S under stiftelse , som Mikkelsen blev medejer af med 33% af aktierne og 50% af stemmeretten paa generalforsamlingen , ligesom han blev formand for selskabets bestyrelse . Han beholdt sin stilling som vaerkfoerer i det nye selskab , idet han udfoerte samme arbejde og modtog samme loen som foer overdragelsen .
5 Den 2 . december 1981 blev A/S Danmols Inventar erklaeret konkurs , hvorefter Mikkelsen i konkursboet anmeldte et erstatningskrav svarende til to maaneders loen , fra den 1 . november til den 31 . december 1981 , for arbejdsforholdets afbrydelse i utide samt et krav paa feriepenge for perioden fra den 1 . januar til den 31 . oktober 1981 .
6 Ved dom af 6 . september 1982 statuerede skifteretten , at Mikkelsen ikke kunne rejse noget krav mod konkursboet , og begrundede afgoerelsen med , at »efter indholdet af virksomhedsoverdragelseslovens forarbejder , herunder det for loven tilgrundliggende EF-direktiv , samt lovforslagets bemaerkninger , findes lovens § 2 at maatte forstaas saaledes , at overdrageren af virksomheden er frigjort fra enhver ham paahvilende forpligtelse over for de ansatte i virksomheden , idet samtlige saadanne forpligtelser er overtaget af erhververen« . Den danske lov , der er tale om , nemlig lov nr . 111 af 21 . marts 1979 om loenmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse , blev vedtaget med henblik paa gennemfoerelse af Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 .
7 Dette direktiv , som er udstedt med hjemmel navnlig i traktatens artikel 100 , tilsigter ifoelge betragtningerne »beskyttelse af arbejdstagerne i tilfaelde af ny indehaver isaer for at sikre varetagelsen af deres rettigheder« . Med henblik herpaa bestemmes det bl.a . i artikel 3 , stk . 1 , at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold overgaar til erhververen , og i artikel 4 , stk . 1 , at de beroerte arbejdstagere er beskyttet mod afskedigelse foretaget af overdrageren eller erhververen alene paa grund af overfoerselen . Desuden paalaegger direktivet i artikel 6 overdrageren og erhververen visse forpligtelser til at underrette og konsultere repraesentanterne for de arbejdstagere , som beroeres af overfoerselen . Endelig praeciseres det i artikel 7 , at direktivet ikke begraenser »medlemsstaternes mulighed for at anvende eller indfoere ... bestemmelser , som er gunstigere for arbejdstagerne« .
8 Sagen blev appelleret til Vestre Landsret , som fandt , at afgoerelsen afhang af fortolkningen af ovennaevnte direktiv 77/187 . Den udsatte derfor sagen og forelagde Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal :
»Skal udtrykket ' arbejdstager ' i direktivet forstaas saaledes , at det er tilstraekkeligt , at den paagaeldende har vaeret arbejdstager hos overdrageren , eller skal han ogsaa hos erhververen indtage en stilling som arbejdstager?
Saafremt det er Domstolens opfattelse , at den paagaeldende ogsaa hos erhververen skal vaere arbejdstager , oenskes en afgoerelse af , om en person , der ejer 50% af indflydelsen i det paagaeldende selskab , er omfattet af begrebet ' arbejdstager ' i direktivet?«
Anvendeligheden af direktiv 77/187 i tilfaelde af betalingsstandsning
9 I betragtning af at overdragelsen af virksomheden er sket efter det overdragende selskabs betalingsstandsning , men foer det blev erklaeret konkurs , maa der foerst henvises til dommen af 7 . februar 1985 ( Abels , 135/83 , Sml . 1985 , s . 479 ), hvori Domstolen kendte for ret :
»Artikel 1 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 finder ikke anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift i en situation , hvor overdrageren er erklaeret konkurs , naar den paagaeldende virksomhed eller bedrift er en del af konkursmassen ; dette beroerer dog ikke medlemsstaternes frihed til paa egen haand at anvende direktivets principper paa en saadan overfoersel . Direktivet finder derimod anvendelse paa overfoersel af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift til en anden indehaver , foretaget inden for rammerne af en procedure saasom ' surséance van betaling ' ( en af retten meddelt betalingshenstand).«
10 Heraf foelger , at den omstaendighed , at overdragelsen af en virksomhed , en bedrift eller en del af en bedrift er sket efter det overdragende selskabs betalingsstandsning , ikke i sig selv er tilstraekkelig til at udelukke de naevnte transaktioner fra direktiv 77/187 ' s anvendelsesomraade . Direktivet finder derfor anvendelse paa en overfoersel i henhold til definitionen i artikel 1 , stk . 1 , som sker inden for rammerne af en procedure eller paa et stadium , der gaar forud for aabningen af en eventuel konkursbehandling .
Det foerste spoergsmaal
11 I det foerste spoergsmaal har den nationale ret i det vaesentlige spurgt , om artikel 3 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 skal fortolkes saaledes , at det ogsaa omhandler overgangen af de personers rettigheder og forpligtelser , som var arbejdstagere hos overdrageren paa tidspunktet for overfoerselen , men som ikke fortsaetter i en stilling som arbejdstager hos erhververen .
12 Parterne i hovedsagen og Kommissionen er enige om at foreslaa , at dette spoergsmaal besvares benaegtende . Dette foelger baade af en sproglig fortolkning og af en fortolkning paa grundlag af direktivets formaal . Selve ordlyden af den omhandlede bestemmelse viser , at den kun finder anvendelse i tilfaelde af arbejdsgiverskifte , dvs . naar den paagaeldende fortsaetter som arbejdstager hos erhververen , og dette resultat stoettes af direktivets formaal , som er at sikre , at arbejdstagerens ansaettelsesforhold fortsaetter i forhold til erhververen af virksomheden .
13 Det bemaerkes , at direktivets artikel 3 , stk . 1 , foerste afsnit , bestemmer , at »overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold , som bestod paa tidspunktet for overfoerselen i henhold til artikel 1 , stk . 1 , overgaar som foelge af denne overfoersel til erhververen« . Det fremhaeves dog i andet afsnit i samme stykke , at »medlemsstaterne kan bestemme , at overdrageren ogsaa efter overfoerselen i henhold til artikel 1 , stk . 1 , og sammen med erhververen er ansvarlig for de forpligtelser , som foelger af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold« . Desuden skal erhververen i henhold til artikel 3 , stk . 2 , »opretholde samme loen- og arbejdsvilkaar , som gjaldt for overdrageren ifoelge en kollektiv overenskomst , indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udloeber , eller en anden kollektiv overenskomst traeder i kraft eller faar virkning« .
14 I denne forbindelse henvises der ligeledes til artikel 4 , stk . 1 , i direktivet , som bestemmer , at »overfoersel af en virksomhed , bedrift eller del af en bedrift giver ikke i sig selv overdrageren eller erhververen nogen begrundelse for at foretage afskedigelser« , idet denne bestemmelse dog ikke er »til hinder for , at der kan ske afskedigelser af oekonomiske , tekniske eller organisatoriske aarsager , der medfoerer beskaeftigelsesmaessige aendringer« .
15 Disse bestemmelser , set i deres helhed , viser , at direktivet har til formaal at sikre , at arbejdstagerne bevarer deres rettigheder i tilfaelde af arbejdsgiverskifte , idet det goer det muligt for dem at fortsaette i erhververens tjeneste paa samme vilkaar som dem , der var aftalt med overdrageren . Som Domstolen har fastslaaet i dommen af 7 . februar 1985 ( Wendelboe , 19/83 , Sml . 1985 , s . 462 ), har direktivet til formaal saa vidt muligt at sikre , at arbejdsforholdet fortsaettes af erhververen uden aendringer , isaer ved at denne forpligtes til at opretholde samme loen- og arbejdsvilkaar , som gjaldt for overdrageren ifoelge en kollektiv overenskomst ( artikel 3 , stk . 2 ), og ved at arbejdstagerne beskyttes mod afskedigelser , der alene er begrundet i overfoerselen ( artikel 4 , stk . 1 ).
16 Den af direktivet tilsigtede beskyttelse er dog formaalsloes , naar den paagaeldende efter en beslutning , som han har truffet efter eget frit valg , ikke fortsaetter arbejdsforholdet hos den nye indehaver efter overfoerselen . Dette er tilfaeldet , naar den arbejdstager , der er tale om , af egen fri vilje opsiger arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet med virkning fra tidspunktet for overfoerselen , eller naar kontrakten eller arbejdsforholdet bringes til ophoer med virkning fra tidspunktet for overfoerselen i medfoer af en aftale , som arbejdstageren frivilligt har indgaaet med overdrageren eller erhververen af virksomheden . I en saadan situation maa det derfor antages , at direktivets artikel 3 , stk . 1 , ikke finder anvendelse .
17 Af disse grunde maa det foerste spoergsmaal besvares med , at artikel 3 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 skal fortolkes saaledes , at det ikke omfatter overgangen af de personers rettigheder og forpligtelser , som var arbejdstagere hos overdrageren paa tidspunktet for overfoerselen , men som efter eget oenske ikke fortsaetter i en stilling som arbejdstager hos erhververen .
Det andet spoergsmaal
18 Det andet spoergsmaal tager i det vaesentlige sigte paa at faa klargjort begrebet »arbejdstager« i direktiv 77/187 .
19 Med dette spoergsmaal oensker den nationale ret at blive sat i stand til at vurdere , om den omstaendighed , at en person besidder en betydelig del af indflydelsen i et selskab , hvor den paagaeldende desuden er formand for bestyrelsen , er forenelig med hans stilling som arbejdstager i dette selskab i direktivets forstand .
20 Sagsoegeren i hovedsagen har anfoert , at udtrykket »arbejdstager« er synonymt med »loenmodtager« . Det hentyder til en person , der er i en arbejdsgivers tjeneste og undergivet dennes instrukser og ordrer . Dette er ikke tilfaeldet , naar der er tale om en person , som udfoerer et arbejde for en virksomhed , som han ejer en betydelig del af .
21 Derimod har sagsoegte i hovedsagen gjort gaeldende , at begrebet arbejdstager i direktivets forstand ikke udelukker , at den paagaeldende ejer aktier eller er medlem af bestyrelsen i det selskab , han er ansat i , forudsat at han ikke indtager en dominerende stilling i bestyrelsen .
22 Kommissionen har i foerste raekke anfoert , at betydningen af udtrykket »arbejdstager« i direktiv 77/187 maa fastlaegges paa faellesskabsniveau . For saa vidt angaar dets indhold , mener Kommissionen , at det omfatter enhver person , der mod betaling udfoerer et arbejde for en andens regning , til hvem han staar i et underordnelsesforhold . Denne definition udelukker ikke , at en person kan betragtes som arbejdstager i direktivets forstand , selv om han har en vis , endog betydelig andel i virksomheden . Direktivet finder derimod ikke anvendelse , naar den paagaeldendes stilling i virksomheden er en saadan , at der ikke laengere bestaar et underordnelsesforhold mellem den ansatte og arbejdsgiveren .
23 Det staar fast , at direktiv 77/187 ikke indeholder en udtrykkelig definition af udtrykket »arbejdstager« . Naar betydningen af udtrykket skal fastlaegges , maa der derfor benyttes almindeligt anerkendte fortolkningsprincipper , idet der tages udgangspunkt i udtrykkets saedvanlige betydning i den sammenhaeng , hvori det indgaar , og hensyn til de retningslinjer , der kan udledes af faellesskabsbestemmelserne og de begreber , der er faelles for medlemsstaternes retssystemer .
24 Det bemaerkes , at Domstolen , navnlig i dommen af 23 . marts 1982 ( Levin , 53/81 , Sml . s . 1035 ), allerede har fastslaaet , at begrebet »arbejdstager« , saadan som det anvendes i traktaten , ikke kan defineres ved henvisning til medlemsstaternes lovgivninger , men er et begreb af faellesskabsretlig raekkevidde . I modsat fald ville faellesskabsreglerne om arbejdskraftens frie bevaegelighed blive uden betydning , fordi indholdet af dette begreb i saa fald kunne fastsaettes eller aendres ensidigt uden kontrol fra Faellesskabets institutioner af de nationale lovgivere , der saaledes ogsaa ville have mulighed for efter forgodtbefindende at udelukke visse personkategorier fra at nyde godt af traktaten .
25 Det maa derfor undersoeges , om lignende hensyn goer sig gaeldende , for saa vidt angaar definitionen af begrebet i forbindelse med direktiv 77/187 . Direktivet har ifoelge betragtningerne til formaal at sikre varetagelsen af arbejdstagernes rettigheder i tilfaelde af arbejdsgiverskifte og bestemmer med henblik herpaa bl.a ., at arbejdstagernes rettigheder i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold overgaar fra overdrageren til erhververen ( artikel 3 ); desuden sikres arbejdstagerne beskyttelse mod afskedigelse , som alene er begrundet i overfoerselen af virksomheden ( artikel 4 ).
26 Disse bestemmelser viser , at direktivet kun tilsigter en delvis harmonisering af det paagaeldende omraade , idet det i det vaesentlige bestemmer , at den beskyttelse , som arbejdstagerne har i henhold til de forskellige medlemsstaters egen lovgivning , ogsaa skal gaelde i tilfaelde , hvor virksomheden overfoeres . Direktivets formaal er derfor saa vidt muligt at sikre , at arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet fortsaettes af erhververen uden aendringer , for at forhindre , at de arbejdstagere , der beroeres af overfoerselen af virksomheden , stilles ringere alene paa grund af overfoerselen . Direktivet tilsigter derimod ikke at indfoere en ensartet beskyttelse for hele Faellesskabet paa grundlag af faelles kriterier .
27 Heraf foelger , at det kun er personer , som paa en eller anden maade er beskyttet som arbejdstagere i kraft af den paagaeldende medlemsstats lovgivning , der kan paaberaabe sig direktiv 77/187 . Er dette tilfaeldet , garanterer direktivet , at deres rettigheder i henhold til arbejdskontrakten eller arbejdsforholdet ikke indskraenkes som foelge af overfoerselen .
28 Det andet spoergsmaal maa derfor besvares med , at begrebet »arbejdstager« i direktiv 77/187 skal forstaas saaledes , at det omfatter enhver person , som i den paagaeldende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager i henhold til national lovgivning paa det arbejdsretlige omraade . Det tilkommer den nationale ret at fastslaa , om dette er tilfaeldet i den foreliggende sag .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
29 De udgifter , der er afholdt af Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber , som har afgivet indlaeg for Domstolen , kan ikke godtgoeres . Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag , der verserer for den nationale domstol , tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN ( femte afdeling )
vedroerende de spoergsmaal , der er forelagt den af Vestre Landsret ved skrivelse af 10 . april 1984 , for ret :
1 ) Artikel 3 , stk . 1 , i Raadets direktiv 77/187 af 14 . februar 1977 skal fortolkes saaledes , at det ikke omfatter overgangen af de personers rettigheder og forpligtelser , som var arbejdstagere hos overdrageren paa tidspunktet for overfoerselen , men som efter eget oenske ikke fortsaetter i en stilling som arbejdstager hos erhververen .
2 ) Begrebet »arbejdstager« i direktiv 77/187 skal forstaas saaledes , at det omfatter enhver person , som i den paagaeldende medlemsstat er beskyttet som arbejdstager i henhold til national lovgivning paa det arbejdsretlige omraade . Det tilkommer den nationale ret at fastslaa , om dette er tilfaeldet i den foreliggende sag .
Full & Egal Universal Law Academy