Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
1 A . I denne sag, som Vassiliki Stroghili har anlagt mod Revisionsretten, er der afholdt mundtlig forhandling den 8 . oktober om det ene spoergsmaal, hvorvidt sagen kan antages til realitetsbehandling, hvilket Revisionsretten har bestridt . Mit forslag til afgoerelse i dag vedroerer derfor ligeledes kun dette spoergsmaal .
Om sagens baggrund skal jeg indledningsvis bemaerke :
2 Med henblik paa besaettelse af en LA 7/LA 6-stilling afholdt Revisionsretten udvaelgelsesproeven CC/LA/14/83 . Efter denne udvaelgelsesproeve blev intervenienten opfoert paa listen over egnede ansoegere og ved en afgoerelse truffet af Revisionsrettens formand den 29 . februar 1984 udnaevnt til tjenestemand paa proeve med virkning fra den 1 . marts 1984, idet hun ( tilsyneladende paa grundlag af sin faglige erfaring ) blev indplaceret i loenklasse LA 6/3 .
3 Som foreskrevet i tjenestemandsvedtaegtens artikel 34 blev der udfaerdiget en udtalelse om intervenienten vedroerende forloebet af proevetiden . Udtalelsen hidroerte - som en undtagelse fra reglen - ikke fra hendes umiddelbart overordnede, der er gift med sagsoegeren i denne sag, men blev udfaerdiget af lederen af Revisionsrettens sprogtjeneste, der raadfoerte sig med andre tjenestemaend, og som - med henblik paa en bedoemmelse af intervenientens arbejde - fik bistand fra bedoemmere udefra . Denne fremgangsmaade blev benyttet, fordi intervenienten havde anlagt sag til proevelse af en afgoerelse, der blev truffet vedroerende sagsoegerens mand i forbindelse med dennes deltagelse i udvaelgelsesproeven CC/LA/20/82 ( sag 143/84 ( 1 ), hvorved intervenienten fik annulleret den paagaeldende udnaevnelse til tjenestemand i loenklasse LA 5 .
4 Ifoelge sagsoegeren i naervaerende sag - der ligeledes er ansat som tjenestemand i Revisionsrettens sprogtjeneste, i loenklasse LA 7 - skal denne udtalelse have vaeret negativ, saaledes at det blev anbefalet at afskedige intervenienten, hvilket Revisionsretten dog har bestridt . Ved en afgoerelse truffet af Revisionsrettens sekretaer den 26 . november 1984 blev intervenienten i hvert fald med virkning fra den 1 . december 1984 fastansat som tjenestemand i sin stilling .
5 Efter at sagsoegeren havde erfaret dette - en meddelelse om udnaevnelsen var fra den 1 . til den 20 . december 1984 opslaaet i Revisionsretten - indbragte hun den 26 . februar 1985 en klage herover . Heri gjorde hun gaeldende, at intervenienten - i betragtning af den bedoemmelse, der blev givet af hende i udtalelsen ved proevetidens udloeb, og det af hendes foresatte og Revisionsretten under sag 143/84 om hende anfoerte - i henhold til tjenestemandsvedtaegtens artikler 27 og 34 ikke burde vaere blevet udnaevnt til tjenestemand, men afskediget . Sagsoegeren anfoerte, at det forhold, at dette ikke skete, forringede hendes muligheder for at blive forfremmet, idet antallet af ledige stillinger, som sagsoegeren kunne komme i betragtning til i form af forfremmelse, derved blev mindre .
6 Sagsoegeren fik ikke medhold i klagen . I en notits af 21 . juni 1985 udtaltes det endog, at klagen slet ikke kunne realitetsbehandles . Som begrundelse herfor anfoertes det, at den anfaegtede afgoerelse ikke kunne antages at beroere sagsoegerens retsstilling umiddelbart . I forbindelse med afgoerelser om udnaevnelser kan man nemlig kun tale om, at tredjemaend beroeres umiddelbart, saafremt disse - hvilket ikke var tilfaeldet med sagsoegeren - har vaeret ansoegere i forbindelse med den paagaeldende udnaevnelsesprocedure . Det fremhaeves endvidere, at de af sagsoegeren omtalte bestemmelser i tjenestemandsvedtaegten ikke har til formaal at beskytte enkeltpersoners interesser, men at de i foerste raekke tilsigter at varetage almene hensyn .
7 Herefter anlagde sagsoegeren den 3 . juli 1985 ( datoen for indfoerelsen af staevningen i Domstolens register ) sag med foelgende paastande :
a ) Den af Revisionsrettens sekretaer den 26 . november 1984 trufne afgoerelse om fastansaettelse af intervenienten som tjenestemand annulleres .
b ) Om noedvendigt annulleres det udtrykkelige afslag paa den af sagsoegeren indbragte klage .
8 Ved kendelse af 31 . januar 1986 blev en af Vlachou indgivet begaering om at maatte intervenere i den saaledes anlagte sag taget til foelge . Jeg bemaerker endvidere - foer jeg gaar naermere ind paa den for Domstolen indbragte tvist - at sagsoegeren tiltraadte sin tjeneste i Revisionsretten som tjenestemand paa proeve den 1 . januar 1983, at hun ifoelge en officiel liste dateret den 11 . september 1985 var forfremmelsesvaerdig i 1985, og at hun da ogsaa ved en afgoerelse af 21 . november 1985 med virkning fra den 1 . december 1985 blev forfremmet til loenklasse LA 6/2, altsaa til samme loenklasse som intervenienten .
9 B Om sagens formalitet anfoeres det i staevningen - lige som i klagen - kun, at udnaevnelsen af intervenienten har medfoert en indskraenkning i antallet af stillinger i loenklasse LA 6, som sagsoegeren kunne komme i betragtning til i form af forfremmelse, saaledes at hendes forfremmelsesmuligheder er blevet forringet eller forhalet .
10 1 . At Revisionsretten er af den opfattelse, at dette ikke er tilstraekkeligt til en realitetsbehandling, fremgaar allerede klart af sagens forloeb dér . Under henvisning til Domstolens praksis vedroerende begrebet "akt, der indeholder et klagepunkt" og til, at der skal foreligge en tilstraekkelig retlig interesse, goer Revisionsretten for det foerste gaeldende, at det maa anses for afgoerende, at sagsoegeren ikke deltog i den procedure, der foerte til besaettelsen af den stilling, intervenienten blev udnaevnt i . Da sagsoegeren derfor ikke selv kunne komme i betragtning i forbindelse med besaettelsen af denne stilling, har hun ingen personlig interesse i at anfaegte den procedure, der foerte til udnaevnelsen af intervenienten .
11 Hvad angaar spoergsmaalet om sagsoegerens angiveligt ringere mulighed for at blive forfremmet, anfoerer Revisionsretten videre, at der - rent bortset fra, at en tjenestemand ikke har noget krav paa at blive forfremmet - maa laegges vaegt paa, at sagsoegeren paa tidspunktet for afslutningen af den her omhandlede stillingsbesaettelsesprocedure endnu ikke var forfremmelsesvaerdig, og at der endvidere paa tidspunktet for sagens anlaeg endnu var to LA 6-stillinger ledige i Revisionsretten, der ville kunne besaettes i form af forfremmelser . Udnaevnelsen af intervenienten kan derfor ikke antages at have udgjort nogen hindring for sagsoegerens forfremmelse, og hun blev da ogsaa rent faktisk i november 1985 forfremmet, hvorfor hun i hvert fald fra dette tidspunkt ikke laengere kan have haft nogen interesse i ud fra dette synspunkt at forfoelge sagen .
12 Endelig anfoerer Revisionsretten, at saafremt der er blevet truffet en for sagsoegeren bebyrdende afgoerelse, kan der kun vaere tale om afgoerelsen om at udnaevne intervenienten til tjenestemand paa proeve i februar 1984 . Det goeres herved gaeldende, at sagsoegeren ikke rettidigt har indbragt nogen klage herover, hvorfor ogsaa sagen ved Domstolen maa anses for anlagt for sent .
13 Heroverfor har sagsoegeren i sit andet processkrift for det foerste anfoert, at selv om hun siden januar 1985 var forfremmelsesvaerdig, var der paa dette tidspunkt kun tre LA 6-stillinger til raadighed for seks tjenestemaend, som kunne goere sig forhaabninger om at blive forfremmet ( hvorimod der - saafremt intervenienten ikke var blevet udnaevnt - havde vaeret fire ).
14 Sagsoegeren mener endvidere at hendes soegsmaalsinteresse er tilstraekkeligt begrundet i, at intervenienten har optraadt utilboerligt ( det drejer sig blandt andet her om, at intervenienten ved sine udtalelser under sag 143/84 skal have tilsidesat sine forpligtelser efter tjenestemandsvedtaegtens artikel 12 ), hvorved samarbejdet i den lille administrative enhed, som den graeske oversaettelsestjeneste udgoer, er blevet vanskeliggjort .
15 Sagsoegeren anfoerer endvidere, at det maa tages i betragtning, at Revisionsretten snart maa afholde interne eller interinstitutionelle udvaelgelsesproever med henblik paa besaettelsen af to LA*5/LA*4-stillinger, og at sagsoegeren ved disse udvaelgelsesproever vil staa i et konkurrenceforhold til intervenienten, saafremt dennes udnaevnelse ikke annulleres .
16 Hvad endelig angaar spoergsmaalet om den angiveligt for sene indbringelse af klagen, goer sagsoegeren gaeldende, at dette anbringende savner grundlag, idet sagsoegeren - da hun ikke kunne ansoege om at deltage i den udvaelgelsesproeve, der foerte til intervenientens udnaevnelse - ikke havde nogen retlig interesse i en annullation af den foerste afgoerelse ( fra februar 1984 ) om udnaevnelse af intervenienten .
17 2 . Tvisten rejser foerst og fremmest det spoergsmaal, om den anfaegtede afgoerelse om at udnaevne intervenienten kan anses for en akt, der indeholder et klagepunkt imod sagsoegeren, jfr . tjenestemandsvedtaegtens artikel 91 .
18 Dette spoergsmaal maa bedoemt paa grundlag af Domstolens hidtidige praksis - som Revisionsretten har henvist til - aabenbart besvares benaegtende . Jeg kan i denne forbindelse henvise til dommen i sag 252/81 ( 2 ) ( Sml . 1983, s.*878, praemis 10 ), hvori der var nedlagt paastand om annullation af en afgoerelse om udnaevnelse af en anden tjenestemand, hvilken paastand blev afvist med den begrundelse, at sagsoegeren "af egen vilje besluttede ikke at indgive ansoegning og saaledes undlod at deltage i udnaevnelsesproceduren ". Paa samme maade udtaltes det i dommen i sag 111/83 ( 3 ) ( Sml . 1984, s.*2340, praemis 29 ), at en tjenestemand ikke har nogen retlig interesse i, at udnaevnelsen af en anden ansoeger i en stilling, som den paagaeldende ikke gyldigt kan goere krav paa, annulleres .
19 Der gaelder altsaa i forbindelse med afgoerelser om udnaevnelser strenge betingelser for at kunne anlaegge saakaldte "Konkurrentenklagen" (*). Formaalet hermed - og dette forekommer indlysende rigtigt - er at udelukke muligheden for at anlaegge sag "i lovens eller institutionernes interesse" ( saaledes som det hedder i dommen i sag 85/82 ( 4 ), Sml . 1983, s.*2123, praemis 14 ), altsaa popularklager . Det er saaledes - som det fremgaar af en anden dom ( sag 17/78 ( 5 ), Sml . 1979, s.*197, praemisserne 10-12 ) - en afgoerende forudsaetning for en tjenestemandssags antagelse til realitetsbehandling, at den paagaeldendes retsstilling beroeres aktuelt og umiddelbart, og at der bestaar en berettiget, aktuel og tilstraekkeligt kvalificeret interesse i ad rettens vej at faa afklaret et bestemt spoergsmaal .
20 Da sagsoegeren imidlertid ikke deltog i den procedure vedroerende besaettelse af den paagaeldende stilling, der foerte til intervenientens udnaevnelse ( der var tale om en LA 7/LA 6-stilling ), og da sagsoegeren - for saa vidt angaar udnaevnelse i en LA 6-stilling - endvidere overhovedet ikke kunne komme i betragtning ( idet hun paa det paagaeldende tidspunkt nemlig ganske vist var LA 7-tjenestemand, men ved afslutningen af proceduren vedroerende besaettelse af stillingen endnu ikke opfyldte betingelserne for at kunne blive forfremmet til en LA 6-stilling ), maa det i henhold til den naevnte praksis vaere aabenbart, at sagen maa afvises .
21 3 . Ser man alligevel bort fra det hidtil anfoerte og undersoeger, hvorvidt afgoerelser om udnaevnelse af tjenestemaend under andre omstaendigheder end de i den naevnte praksis omhandlede maatte kunne betragtes som afgoerelser, "der umiddelbart har indvirkning paa en bestemt retsstilling" ( jfr . dommen i sag 26/63 ( 6 ), Sml . 1954-1964, s.*499 ), giver de konkrete argumenter, sagsoegeren i denne sag har fremfoert til stoette for sine paastande, anledning til foelgende yderligere bemaerkninger :
22 a)*Hvad angaar det af sagsoegeren anfoerte om, at hendes forfremmelsesmuligheder er blevet forringet, fordi en LA 6-stilling blev besat med intervenienten, kan man for det foerste heroverfor pege paa, at der efter faellesskabsrettens regler om tjenestemaendenes forhold ikke bestaar noget krav paa at blive forfremmet, hvorfor der ikke var tale om nogen retsstilling, som afgoerelsen om at udnaevne intervenienten har kunnet faa en indvirkning paa .
23 Da det er ubestridt, at sagsoegeren paa det tidspunkt, da den anfaegtede afgoerelse om at udnaevne intervenienten blev truffet, ikke var forfremmelsesvaerdig, bemaerker jeg endvidere, at der i hvert fald ikke kan vaere tale om nogen umiddelbar indvirkning paa en retsstilling, hvorfor der ikke bestaar nogen aktuel interesse .
24 Jeg kunne - saafremt man overhovedet vil gaa saa vidt som til at laegge vaegt paa forfremmelsesmulighederne - om sagen yderligere bemaerke, at forringelsen af sagsoegerens forfremmelsesmuligheder i virkeligheden allerede indtraf, da man indledte den procedure, hvorved man soegte at faa besat en LA 6-stilling . Sagsoegeren burde derfor - hvis man vil vaere logisk - have anfaegtet dette, hvis man da i oevrigt ikke er af den opfattelse, at noget saadant principielt ikke kan ske, idet der er tale om en afgoerelse truffet i medfoer af institutionens befoejelser til organisatorisk at indrette sig, som den vil, og som enkeltpersoner ikke kan blande sig i .
25 Endelig maa man tillige betegne det som tvivlsomt, om det overhovedet kan anses som en relevant forringelse af sagsoegerens forfremmelsesmuligheder, at der nu var én LA 6-stilling mindre, naar henses til, at der i 1985 endnu var to yderligere LA 6-stillinger til raadighed, og det maa i hvert fald laegges til grund, at forudsaetningerne for dette klagepunkt fra sagsoegerens side ( forringelsen af hendes forfremmelsesmuligheder ) maa vaere bortfaldet, da hun i november 1985 blev forfremmet .
26 b)*Man maa anlaegge en tilsvarende vurdering med hensyn til anbringendet om, at sagsoegeren - saafremt afgoerelsen om udnaevnelse af intervenienten opretholdes - vil staa i et konkurrenceforhold til denne i forbindelse med senere udvaelgelsesproever med henblik paa besaettelse af LA 5-stillinger, saaledes at sagsoegerens interesser herved beroeres .
27 Da sagsoegeren er af den opfattelse, at udtalelsen om intervenienten ved udloebet af dennes proevetid har vaeret af en saadan karakter, at hun ikke kan anses for egnet til at bestride en LA 6-stilling, er det ikke til at forstaa, hvorfor sagsoegeren frygter en konkurrence fra intervenientens side og mener, at denne vil kunne true eller forringe hendes egne chancer i forbindelse med en saadan udvaelgelsesproeve . Man boer imidlertid her foerst og fremmest bemaerke sig, at der i denne forbindelse ikke - saaledes som det ifoelge Domstolens praksis er en betingelse - er tale om nogen aktuel interesse, men i det hoejeste om en fremtidig, maaske hypotetisk, interesse, idet den - forudsat at det overhovedet er noedvendigt at afholde saadanne udvaelgelsesproever - i hvert fald kun vil foreligge, saafremt to forudsaetninger er opfyldt, nemlig at baade sagsoegeren og intervenienten deltager i saadanne udvaelgelsesproever .
28 Medmindre man paa uantagelig maade ganske vil bortse fra de begraensninger, der gaelder for soegsmaalsadgangen, fremgaar det saaledes, at sagen ikke kan antages til realitetsbehandling .
29 c)*Hvad endelig angaar anbringendet om, at udnaevnelsen af en ikke tilstraekkeligt egnet kollega - hvis optraeden under en anden sag ved Domstolen i oevrigt gav anledning til kritik fra Revisionsrettens side - har medfoert ubehagelige arbejdsvilkaar for sagsoegeren, der arbejder i den samme lille administrative enhed, er jeg af den opfattelse, at dette heller ikke kan begrunde, at sagen antages til realitetsbehandling . Retstilstanden maa saaledes vaere den, at en tjenestemand kun har krav paa at udfoere de opgaver svarende til hans stilling, som han bliver paalagt, hvorimod han ikke kan forlange paa sin arbejdsplads kun at vaere omgivet af kolleger, der lever op til den opfattelse, han har om, hvad man kan forlange med hensyn til sine kollegers faglige og personlige egenskaber .
30 Hvis det var tilstraekkeligt for at antage en sag om proevelse af en udnaevnelse til realitetsbehandling, at den paagaeldendes interesser beroeres paa denne maade, vil det vaere udtryk for en uantagelig indgriben med hensyn til spoergsmaalet om, hvorledes den paagaeldende tjenestegren organisatorisk boer indrettes, hvilket ikke boer vaere underlagt den enkeltes kontrol, men forbeholdes den paagaeldende myndighed .
31 I denne sammenhaeng kan man endvidere henvise til Domstolens praksis, hvorefter klagepunkter kun kan goeres gaeldende, for saa vidt det paagaeldende forhold beroerer sagsoegeren personligt ( sag 85/82, praemis 14 ). Dette er imidlertid ikke tilfaeldet, for saa vidt angaar den tilsidesaettelse af tjenestemandsvedtaegtens artikler 27 og 34, som ifoelge sagsoegeren er sket ( idet hun herved haevder, at intervenientens faglige og personlige egenskaber er utilstraekkelige ). Formaalet med disse bestemmelser er tvaertimod i foerste raekke at tilgodese tjenestens interesser . Man kan derimod ikke til stoette for, at en af en enkelt tjenestemand anlagt sag antages til realitetsbehandling, henvise til, at der er handlet i strid med disse interesser .
32 d ) Man kan herefter ikke naa til noget andet resultat, end at den af sagsoegeren anlagte sag maa afvises, idet der ikke foreligger nogen bebyrdende afgoerelse for sagsoegeren og nogen retligt beskyttet soegsmaalsinteresse . Revisionsrettens andet anbringende - hvorefter sagsoegeren i konsekvens af sine synspunkter egentlig burde have anfaegtet den foerste afgoerelse om udnaevnelse af intervenienten til tjenestemand paa proeve, hvorfor klagen og sagen er indbragt for sent - behoever jeg derfor ikke at komme yderligere ind paa .
33 4 . Endelig vil en bemaerkning med hensyn til afgoerelsen om sagens omkostninger vaere paa sin plads . Revisionsretten har herom anfoert, at der boer ske en fravigelse af reglen i procesreglementets artikel 70, saaledes at sagsoegeren doemmes til at betale samtlige sagens omkostninger . Dette begrundes med, at sagen aabenbart maa afvises fra realitetsbehandling, hvilket sagsoegeren - der allerede i forbindelse med indbringelsen af den administrative klage var repraesenteret ved advokat - flere gange under den administrative procedure blev gjort opmaerksom paa .
34 Efter min opfattelse boer der gives Revisionsretten medhold heri . Det fremgaar af den omtalte praksis, som sagsoegeren allerede tidligere af Revisionsretten blev gjort opmaerksom paa, at man udmaerket kan tale om, at en sag aabenbart maa afvises fra realitetsbehandling, ligesom et soegsmaal ved Domstolen kan vaere udtryk for unoedig traette ( hvilket blev statueret i sag 252/81 med den foelge, at procesreglementets artikel 69, stk . 3, andet afsnit, blev anvendt ).
35 Hvad endvidere angaar de udgifter, der er afholdt af intervenienten, som er indtraadt i sagen til stoette for Revisionsrettens paastande, er det uden videre klart - idet artikel 70 kun omhandler institutionernes omkostninger - at sagsoegeren efter de almindelige regler ogsaa boer doemmes til at betale disse omkostninger .
C - Sammenfatning :
36 Jeg skal herefter sammenfattende foreslaa, at den af sagsoegeren anlagte sag afvises . Endvidere boer sagsoegeren doemmes til at betale samtlige sagens omkostninger ( herunder intervenientens ).
(*) Oversat fra tysk .
( 1 ) Dom af 6 . februar 1986 i sag 143/84, Androniki Vlachou mod Revisionsretten for De europaeiske Faellesskaber, Sml . s.*459 .
( 2 ) Dom af 17 . marts 1983 i sag 252/81, Margherita Macevicius, gift Hebrant, mod Europa-Parlamentet, Sml . s.*867 .
( 3 ) Dom af 30 . maj 1984 i sag 111/83, Santo Picciolo mod Europa-Parlamentet, Sml . s.*2323 .
(*) O.a . Tysk forvaltningsretligt processuelt begreb, der omhandler det forhold, at en "forbigaaet" i forbindelse med en udnaevnelse, tilladelse el . lign . anlaegger sag til proevelse af den paagaeldende forvaltningsakt .
( 4 ) Dom af 30 . juni 1983 i sag 85/82, Bernhard Schloh mod Raadet for De europaeiske Faellesskaber, Sml . s.*2105 .
( 5 ) Dom af 1 . februar 1979 i sag 17/78, Fausta Deshormes, foedt la Valle, mod Kommissionen for De europaeiske Faellesskaber, Sml . s.*189 .
( 6 ) Dom af 1 . juli 1964 i sag 26/63, Piergiovanni Pistoj mod EOEF-Kommissionen, Sml . 1954-1964, s.*499 ( sammendrag ), originalreference, Receuil 1964, s.*673 .
Full & Egal Universal Law Academy