Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
A - Faktiske omstaendigheder
1 . Europa-Parlamentets Politiske Gruppe for Liberale og Beslaegtede - nu Den Liberale og Demokratiske Gruppe - ansatte den 1 . juli 1973 Christiane Dufay, sagsoeger, som midlertidigt ansat i loenklasse B 3, loentrin 1, under en tjenestemands fravaer for at udfoere visse opgaver paa gruppens Paris-kontor . Den 31 . januar 1975 blev ansaettelseskontrakten aendret til en kontrakt paa ubestemt tid .
2 . Den 15 . juli 1980 modtog sagsoegeren en skrivelse fra gruppens generalsekretaer, der meddelte hende, at kontrakten paa grund af problemer i forbindelse med omstruktureringen af sekretariatet i Paris var opsagt med virkning fra 1 . august .
3 . Sagsoegeren fortsatte imidlertid i stillingen med udfoerelse af nye opgaver . Dette skyldtes tilsyneladende navnlig personaleudvalgets indsigelser mod afskedigelsen, hvilke foerte til den loesning, at sagsoegeren fortsat skulle vaere beskaeftiget ved Den Liberale og Demokratiske Gruppe, nu med indplacering i loenklasse C 2, loentrin 5 . I nogle maaneder modtog sagsoegeren imidlertid, indtil forholdet afklaredes, loen svarende til loenklasse B 3, loentrin 4 .
4 . Sagsoegerens nye situation blev stadfaestet ved underskrift af en tillaegskontrakt af 7 . april 1981 til den oprindelige kontrakt, hvorefter den nye indplacering tillagdes virkning fra 1 . november 1980 . Som foelge heraf og trods sagsoegerens bestraebelser paa at slippe for denne forpligtelse under henvisning til artikel 85 i Ansaettelsesvilkaarene for de OEvrige Ansatte i Faellesskaberne tilbagebetalte sagsoegeren indtil juni 1984 loenforskellen mellem loenklasse B 3, loentrin 4, og loenklasse C 2, loentrin 5 .
5 . Ved skrivelse af 15 . oktober 1984, hvori der henvistes til Europa-Parlamentets aendrede politiske sammensaetning, opsagde formanden for Den Liberale og Demokratiske Gruppe endeligt sagsoegerens kontrakt med virkning fra 1 . december 1984, idet han indroemmede hende et opsigelsesvarsel paa tre maaneder, jfr . ansaettelsesvilkaarenes artikel 47, stk . 2 .
6 . Den 11 . april 1985 indgav sagsoegeren en klage over denne afgoerelse til Europa-Parlamentet; klagen blev ikke besvaret .
B - Formaalet med soegsmaalet
7 . Formaalet med soegsmaalet, der er anlagt den 18 . august 1985, er at opnaa foelgende :
- udbetaling af 7 maaneders loen, svarende til den senest udbetalte, som godtgoerelse for det manglende opsigelsesvarsel, jfr . artikel 47 i Ansaettelsesvilkaarene for de OEvrige Ansatte i Faellesskaberne;
- genindplacering i kategori B med virkning fra 1 . november 1980 under hensyntagen til det normale karriereforloeb i denne kategori og med alle heraf flydende rettigheder, navnlig for saa vidt angaar hendes fratraedelsesgodtgoerelse, saavel foer som efter afskedigelsen;
- erstatning for den skade, sagsoegeren har lidt som foelge af loentab, som hun har anslaaet til 200 000 FF for perioden forud for afskedigelsen ( mellem 1981 og 1984 ) og et tilsvarende beloeb for perioden efter hendes "hensynsloese afskedigelse", idet det endelige beloeb efter hendes opfattelse boer fastsaettes af en sagkyndig .
C - Afvisningspaastanden
8 . Europa-Parlamentet har i svarskriftet paastaaet sagsoegerens paastand afvist . Jeg skal derfor foerst gennemgaa dette punkt .
a ) Foerste paastand
9 . Ved at kraeve syv maaneders loen som godtgoerelse for det manglende opsigelsesvarsel haevder sagsoegeren, at hendes afskedigelse er i strid med vedtaegten, idet hun ifoelge ansaettelsesvilkaarenes artikel 47, stk . 2, litra a ), burde have haft et opsigelsesvarsel paa ti maaneder .
10 . Da afskedigelsen er den akt, som indeholder et klagepunkt mod sagsoegeren, burde hun ifoelge tjenestemandsvedtaegtens artikel 90, stk . 2, have indgivet en klage inden for tre maaneder .
11 . Afskedigelsen blev imidlertid meddelt ved skrivelse af 15 . oktober 1984 . Skoent sagsoegeren ikke har angivet, hvornaar hun modtog skrivelsen, er det klart, at opsigelsen af kontrakten fik virkning fra 1 . december s.aa ., og at hun altsaa noedvendigvis maa have faaet kendskab hertil foer denne dato .
12 . Da klagen er dateret den 11 . april 1985, blev den indgivet efter fristens udloeb, og sagen kan stadig ifoelge Parlamentet saaledes ikke admitteres, jfr . vedtaegtens artikel 91, stk . 2 .
13 . Sagsoegeren har i replikken gjort gaeldende, at fristen efter artikel 90, stk . 2, ikke kan paaberaabes i hendes tilfaelde, da loenmodtagere, som arbejder i Frankrig for en hvilken som helst anden arbejdsgiver, ifoelge national lovgivning indroemmes betydelig laengere klagefrister . Det ville vaere i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 6 at anvende vedtaegtens frister paa sagsoegerens tilfaelde .
14 . Efter min opfattelse er det klart, at Parlamentet har ret .
15 . For det foerste finder fransk ret ikke anvendelse i den foreliggende sag, da sagsoegerens tilfaelde alene reguleres af ansaettelsesvilkaarene og tjenestemandsvedtaegten, som ikke indeholder nogen lakune paa dette punkt .
16 . For det andet foreligger der hverken bevis for eller formodning om, at der er sket en tilsidesaettelse af retten til kontradiktion ifoelge Menneskerettighedskonventionen . Navnlig kravene efter artikel 6, hvorefter enhver skal vaere berettiget til en retfaerdig og offentlig rettergang for en uafhaengig og upartisk domstol, er paa ingen maade tilsidesat ved tjenestemandsvedtaegtens artikel 90 og tilgodeses fuldt ud ved den gaeldende procedure . Det ses i oevrigt ikke, hvorledes Europa-Parlamentet ved anvendelsen af ansaettelsesvilkaarene har overtraadt Menneskerettighedskonventionen .
17 . Konventionen udgoer i oevrigt ikke som saadan en del af faellesskabsretten, for saa vidt den snarere giver "anvisninger, som skal tages i betragtning" inden for rammen af faellesskabsretten, for saa vidt angaar beskyttelse af menneskerettighederne ( 1 ).
18 . Den foerste paastand kan saaledes ikke admitteres, idet den i artikel 91, stk . 2, naevnte klage er indgivet efter udloebet af den fastsatte frist .
b ) Anden paastand
19 . Sagsoegeren har anfaegtet sin "indplacering i anden loenklasse" ifoelge tillaegskontrakten af 7 . april 1981 .
20 . Denne "indplacering i anden loenklasse" var imidlertid ikke resultatet af en ensidig handling fra institutionens side; sagsoegeren godkendte den ved at underskrive tillaegskontrakten .
21 . Da sagsoegerens klage foerst blev indgivet adskillige aar senere, nemlig den 11 . april 1985, er det under alle omstaendigheder klart, at den er indgivet efter udloebet af den gaeldende frist, og sagen kan derfor ikke admitteres, jfr . vedtaegtens artikel 91, stk . 2 .
22 . Det kan lige saa lidt her som i forbindelse med den tidligere behandlede paastand goeres gaeldende, at fristen efter vedtaegtens artikel 90 ikke kan anvendes, da den indebaerer en overtraedelse af Menneskerettighedskonventionen eller af national fransk ret .
c ) Tredje paastand
23 . Kravet om erstatning for den skade, som skyldes loentab foer og efter afskedigelsen, stoettes paa den paastaaede ulovlighed af visse retsakter, som institutionen har udstedt til skade for sagsoegerens interesser .
24 . Paa dette punkt er Domstolens praksis utvetydig, idet den har fastslaaet, at "der ikke kan sondres mellem" et erstatningssoegsmaal, som stoettes paa den paastaaede ulovlighed af institutionernes afgoerelser", og "et annullationssoegsmaal"; da sagerne altsaa har hjemmel i EOEF-Traktatens artikel 179, finder fristerne i vedtaegtens artikler 90 og 91 anvendelse ( 2 ).
25 . Afvisningen af annullationssoegsmaalet, da klagen er for sent indgivet, indebaerer saaledes, at ogsaa erstatningssoegsmaalet maa afvises ( 3 ).
26 . I den foreliggende sag er dette resultat helt indlysende, for saa vidt angaar paastande vedroerende perioden forud for afskedigelsen .
27 . Det fremgaar derimod ikke helt klart, at sagsoegerens annullationspaastand ogsaa omfatter opsigelsen af kontrakten; tilsyneladende anfaegter sagsoegeren udelukkende opsigelsesvarslet paa tre maaneder og afskedigelsens "hensynsloese" form "som ikke stoettes paa serioese eller reelle grunde"; formaalet med erstatningskravet er tilsyneladende at afhjaelpe "afskedigelsens hensynsloese vilkaar" og at raade bod paa den omstaendighed, at ansaettelsesvilkaarene ikke indeholder bestemmelser om erstatning i tilfaelde af, at en af Europa-Parlamentets politiske grupper afskediger en midlertidigt ansat .
28 . Selv om det forholder sig saaledes, maa sagen afvises, idet sagsoegeren havde mulighed for inden for den i vedtaegten fastsatte frist at kraeve opsigelsen af kontrakten annulleret, og hun kan ikke opnaa tilsvarende fordele paa grundlag af et krav om erstatning, som stoettes paa denne retsakts paastaaede ulovlighed, hvis anfaegtelsesfrist hun simpelthen uden videre har ladet springe ( 4 ).
29 . Som jeg allerede har anfoert vedroerende den foerste paastand, er det klart, at de fastsatte frister finder anvendelse paa sagsoegeren saavel som paa en hvilken som helst anden ansat ved Faellesskaberne .
30 . Sagen kan saaledes heller ikke admitteres, for saa vidt angaar erstatningspaastanden .
D - Realiteten
31 . Under henvisning til ovenstaaende skal jeg herefter ganske kort og rent subsidiaert behandle de af sagsoegeren nedlagte paastande med hensyn til realiteten .
a ) Foerste paastand
32 . Sagsoegeren har anfoert, at da hun har indgaaet en kontrakt paa ubestemt tid, havde hun ifoelge ansaettelsesvilkaarenes artikel 47, stk . 2, litra a ), krav paa det laengste opsigelsesvarsel paa ti maaneder .
33 . Dette argument holder ikke over for en naerlaesning af bestemmelsen . Fristen paa ti maaneder gaelder nemlig kun de i ansaettelsesvilkaarenes artikel 2, litra d ), omhandlede ansatte, dvs . dem, der midlertidigt ansaettes i en fast stilling, som afloennes over forsknings - og investeringsbevillingerne .
34 . Sagsoegeren er ikke omfattet af denne bestemmelse, men derimod af ansaettelsesvilkaarenes artikel 2, litra c ): "den, der ansaettes for at assistere en person, der udfoerer et i henhold til traktaterne om opretholdelse af Faellesskaberne eller Traktaten om Oprettelse af et Faelles Raad og en Faelles Kommission for De Europaeiske Faellesskaber fastsat hverv, en valgt formand fra en af Faellesskabernes institutioner eller et af deres organer, eller en valgt formand fra en af de politiske grupper i Det Europaeiske Parlament, og som ikke er udvalgt blandt Faellesskabernes tjenestemaend ".
35 . Det paahviler naturligvis ikke Parlamentet at bevise, at sagsoegeren ikke er omfattet af artikel 2, litra d ); som den sagsoegte institution har anfoert, fremgaar det i oevrigt af artikel 87 i finansieringsforordningen af 21 . december 1977, som finder anvendelse paa Faellesskabernes almindelige budget ( 5 ), at alene Kommissionen kan disponere over bevillinger vedroerende forsknings - og investeringsaktiviteter .
36 . Som jeg allerede har naevnt, kan national fransk ret ikke anvendes paa dette tilfaelde, som udelukkende reguleres af faellesskabsretten ( Tjenestemandsvedtaegten og Ansaettelsesvilkaarene for de OEvrige Ansatte ved Faellesskaberne ).
37 . Saaledes havde sagsoegeren hoejst krav paa et opsigelsesvarsel paa tre maaneder, jfr . ansaettelsesvilkaarene, artikel 47, stk . 2, litra a ).
38 . Det er saaledes klart, at der ikke kan gives sagsoegeren medhold i den foerste paastand .
b ) Anden paastand
39 . Sagsoegeren har nedlagt paastand om, at hun igen indplaceres i loenklasse B 3 med tilbagevirkende gyldighed fra det tidspunkt, da hun blev "degraderet" til loenklasse C 2, loentrin 5, idet hun ifoelge egen opfattelse fortsat udfoerte opgaver, som hoerer under kategori B .
40 . Som Parlamentet har anfoert, er det klart, at denne paastand forudsaetter bevis for, at indplaceringen i kategori C 2 var ulovlig eller af anden grund kunne anfaegtes, hvad sagsoegeren end ikke har haevdet .
41 . Det forholder sig faktisk saaledes, at sagsoegeren efter den foerste opsigelse af kontrakten pr . 1 . august 1980, af hensyn til tjenesten og i dennes interesse, fortsat kunne udfoere sine opgaver i Paris-sekretariatet - tilsyneladende efter pression fra forskellige sider - inden for rammerne af et nyt kontraktsforhold, som hun accepterede ved at underskrive tillaegskontrakten af 7 . april 1981 .
42 . Der er saaledes intet der tyder paa, at sagsoegerens indplacering i en anden kategori var ulovlig, hvorfor der heller ikke kan gives sagsoegeren medhold i den anden paastand .
c ) Tredje paastand
43 . Det resultat, jeg er naaet til, for saa vidt angaar den anden paastand, udelukker ethvert grundlag for at anerkende erstatningskravet vedroerende sagsoegerens paastaaede loentab i perioden fra 1 . november 1980 til kontraktens opsigelse, da der ikke foreligger nogen form for ulovlighed, som kan begrunde et saadant krav .
44 . Med hensyn til erstatning for "hensynsloes afskedigelse", "som hverken er serioest eller reelt begrundet", skal jeg blot anfoere, at Domstolen har fastslaaet ( 6 ), at "artikel 47 i Ansaettelsesvilkaaene for de OEvrige Ansatte bestemmer, at ansaettelsesforholdet for en midlertidigt ansat ... naar det drejer sig om ... kontrakter paa ubestemt tid (( ophoerer )) ved udloebet af den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten", og at "den ensidige opsigelse af ansaettelsesforholdet, hvortil der udtrykkeligt er hjemlet i den naevnte bestemmelse ... kunne ske i medfoer af selve ansaettelseskontrakten og kraever derfor ingen begrundelse ."
45 . Det foelger i oevrigt klart af artikel 47, stk . 2, i Ansaettelsesvilkaarene for de OEvrige Ansatte, at - jeg citerer her igen Domstolen ( 7 ) - "opsigelse af kontrakter paa ubestemt tid med den opsigelsesfrist, der er fastsat i kontrakten, og som er i overensstemmelse med denne bestemmelse, hoerer under den kompetente myndigheds skoen ".
46 . I den foreliggende sag var opsigelsen af kontrakten i oevrigt udtrykkelig begrundet i Parlamentets aendrede sammensaetning efter de sidste valg; sagsoegeren kunne yderligere have gjort krav paa "ventepenge", jfr . den af Europa-Parlamentets udvidede praesidium den 4 . juli 1984 vedtagne ordning .
47 . Der kan derfor ikke gives sagsoegeren medhold i erstatningspaastanden .
E Sammenfatning
48 . Jeg skal herefter sammenfattende foreslaa :
- sagen afvises,
- subsidiaert frifindelse .
49 . I henhold til procesreglementets artikel 69, stk . 2 sammenholdt med artikel 70 baerer hver part sine omkostninger .
(*) Oversat fra portugisisk .
( 1 ) Dom af 14 . maj 1974 i sag 4/73, Nold mod Kommissionen, Sml . s . 491, navnlig s . 507 .
( 2 ) Dom af 21 . februar 1974 i de forenede sager 15-33/73 m.fl ., Kortner-Schots m.fl . mod Raadet, Kommissionen og Parlamentet, Sml . s . 177, navnlig ss . 188 og 189 .
( 3 ) Dom af 12 . december 1967 i sag 4/67, Collignon mod Kommissionen, Sml . 1965-1968, s . 415; dom af 24 . juni 1971 i sag 53/70, Vinck mod Kommissionen, Sml . s . 153 .
( 4 ) Jfr . ovennaevnte Vinck-dom, s . 601, sammendraget .
( 5 ) EFT L 356 af 31.12.1977 .
( 6 ) Dom af 18 . oktober 1977 i sag 25/68, Schertzer mod Parlamentet, Sml . s . 1729, paa s . 1743 .
( 7 ) Dom af 26 . februar 1981 i sag 25/80, De Briey mod Kommissionen, Sml . s . 637, paa s . 645 .
Full & Egal Universal Law Academy