Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
Denne sag, der er anlagt af Rudolf Misset, som er oversaetter i loenklasse LA*7 i Raadets Generalsekretariat, rejser paa ny problemet om, hvorvidt tjenestemaend ( i "LA-stillinger ") i Faellesskabernes sprogtjenester kan forflyttes til en stilling i samme loenklasse i kategori A uden at have bestaaet en udvaelgelsesproeve .
Misset og de andre femten medarbejdere i Raadets sprogtjeneste, der har interveneret til stoette for hans paastande, har navnlig gjort gaeldende, at bestemmelsen i tjenestemandsvedtaegtens artikel 45, stk . 2, ikke er til hinder for saadanne forflyttelser .
Som jeg allerede har fremhaevet i mit forslag til afgoerelse den 11 . juni 1986 i de forenede sager 269 og 292/84 ( Fabbro, Giuffrida, Herbin og Scharf mod Kommissionen ( 1 )), er det ikke min opgave at tage stilling til, om det ville vaere oenskeligt med en stoerre personalemobilitet for EF-tjenestemaend, herunder navnlig i form af lempeligere regler vedroerende overgang fra sprogtjenesten til stillinger af anden art, og omvendt . Min opgave er alene at vurdere, om tjenestemandsvedtaegten i dens nuvaerende affattelse indeholder hjemmel til at gennemfoere saadanne forflyttelser, uden at de paagaeldende tjenestemaend har bestaaet en udvaelgelsesproeve .
Jeg mener i denne forbindelse ikke, at sagsoegeren og intervenienterne i sagen har fremfoert egentlige nye argumenter i forhold til dem, Kommissionen fremsatte til stoette for samme opfattelse i de forenede sager 269 og 292/84 .
Ganske vist har intervenienterne i detaljer beskrevet det haendelsesforloeb, som foerte til, at ordene "overgang fra en tjenestegruppe ... til en anden tjenestegruppe" blev indsat i vedtaegtens artikel 45, stk . 2 . Paa grundlag af denne historiske redegoerelse goer de gaeldende, at naar det af tjenestemaend i sprogtjenesten kraeves, at de skal bestaa en udvaelgelsesproeve ( hvorved man ikke maa glemme, at der som modstykke hertil stilles et tilsvarende krav til tjenestemaend i kategori A, som oensker at overgaa til sprogtjenesten ), er dette blot udtryk for en praksis, der savner grundlag i vedtaegten og strider mod denne .
Den naevnte opfattelse modsiges imidlertid saavel af selve den endelige affattelse af artikel 45 som af forskellige andre bestemmelser i vedtaegten vedroerende tjenestemaendenes karriereforloeb og retsstilling, saaledes som det fremgaar af Domstolens dom af 21 . oktober 1986 i de foernaevnte sager hvori det hedder, at "disse bestemmelser er baseret paa en systematisk sondring mellem kategori og tjenestegruppe ". I dommen udtalte Domstolen endvidere, at "(( argumentet )) om, at virkningerne af en tjenestemands tilhoersforhold til en tjenestegruppe neutraliseres af de vedtaegtsmaessige virkninger af tilhoersforholdet til en kategori, er uden grundlag ifoelge vedtaegten ".
Endelig fastslog Domstolen, at vedtaegtens artikel 45, stk . 2, "(( ikke levner )) ... administrationen nogen skoensmaessig befoejelse til at anvende en anden fremgangsmaade" end den, at de paagaeldende tjenestemaend skal bestaa en udvaelgelsesproeve .
Jeg kan herefter kun foreslaa, at Domstolen bekraefter den fortolkning af vedtaegten, som fremgaar af den naevnte dom ( og som i det vaesentlige svarer til den fortolkning, jeg gav udtryk for i mit forslag til afgoerelse den 11 . juni 1986 ), saaledes at sagsoegte frifindes .
Hvad angaar sagens omkostninger, fastsaettes det i procesreglementets artikel 69, stk . 2, at den part, der taber sagen, doemmes til at betale sagens omkostninger .
I henhold til procesreglementets artikel 70 baerer institutionerne dog deres egne omkostninger i sager anlagt af ansatte ved Faellesskaberne .
Hver af parterne i sagen, herunder intervenienterne, boer herefter baere deres egne omkostninger .
(*) Processprog : Fransk .
( 1 ) Sml . s.*2983, jfr . navnlig s.*2996 ff .
Full & Egal Universal Law Academy