RETSMØDERAPPORT
i sag 41/85 ( *1 )
I — Sammenfatning af de faktiske omstændigheder
Selskabet Sideradria-Industria metallurgica (herefter benævnt »Sideradria«) er en italiensk virksomhed, der hovedsageligt fremstiller betonstål. Virksomheden er derfor omfattet af de ordninger, der gennemføres for jern- og stålindustrien med hjemmel i EKSF-traktatens artikler 58 og 60.
Ved en række skrivelser gav Kommissionen Sideradria meddelelse om virksomhedens produktions- og leveringskvoter for fjerde kvartal 1981 og de fire kvartaler i 1982.
Efter virksomhedens opfattelse var de pågældende kvoter særdeles ugunstige for den, idet der som referencer var lagt år til grund, hvor selskabet havde måttet indstille sin produktion, som den siden kunne genoptage i mindre omfang.
Ved beslutning af 19. august 1982 forhøjede Kommissionen med tilbagevirkende gyldighed virksomhedens produktionskvoter for tredje og fjerde kvartal 1981 samt for første, andet og tredje kvartal 1982. Beslutningen indebar imidlertid, at virksomheden kun havde mulighed for at foretage overførsler til tredje kvartal 1982.
Under en efterfølgende kontrol fra Kommissionens side viste det sig, at virksomheden havde overskredet produktionskvoten for fjerde kvartal 1982 og leveringskvoterne for fjerde kvartal 1981 samt første, andet, tredje og fjerde kvartal 1982.
Efter at have givet Sideradria lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, jfr. EKSF-traktatens artikel 36, udstedte Kommissionen den 19. december 1984 en beslutning, hvorved den pålagde virksomheden en bøde på 768404 ECU for ovennævnte overskridelser af kvoterne.
Den 12. februar 1985 anlagde Sideradria sag med påstand om annullation af beslutningen.
På grundlag af den refererende dommers rapport og efter efter at have hørt generaladvokaten, har Domstolen (første afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.
II — Parternes påstande
Sideradria har nedlagt følgende påstande:
—
Principalt: Kommissionens beslutning af 19. december 1984 annulleres.
—
Subsidiært: den anfægtede beslutning ændres, således at den pålagte bøde nedsættes.
—
Under alle omstændigheder tilpligtes Kommissionen at betale sagens omkostninger.
Kommissionen har nedlagt følgende påstande :
—
Frifindelse.
—
Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
III — Parternes anbringender og argumenter
A — Overskridelsen af produktionskvoten for fjerde kvartal 1982
a)
Sideradria har anført, at det er meningsløst, urimeligt og selvmodsigende at pålægge virksomheden en bøde på grund af overskridelsen af produktionskvoten for fjerde kvartal 1982. Den har peget på, at Kommissionen ved beslutning af 19. august 1982 med tilbagevirkende gyldighed tildelte den tillægsproduktionskvoter, hvoraf den ikke udnyttede de 4234 tons, idet kvoterne ikke kunne overføres ud over det tredje kvartal 1982, og således allerede var begrænset til to tredjedele. Derimod overskred Sideradria i fjerde kvartal 1982 sin produktionskvota med 3371 tons. Virksomheden har gjort opmærksom på, at hvis den havde fået tilladelse til at overføre den forhøjelse af produktionskvoterne, som Kommissionen havde tildelt den for de fem foregående kvartaler, til fjerde kvartal 1982, ville den overskridelse af produktionskvoten, virksomheden kritiseres for med hensyn til fjerde kvartal 1982, have været omfattet af overførslen. Efter virksomhedens opfattelse bør den ikke straffes for en produktion, som burde være anerkendt som retmæssig, men som den ikke kunne gennemføre inden for den fastsatte frist.
Kommissionen har heroverfor anført, at den ved beslutning af 19. august 1982 tildelte Sideradria tillægsproduktionskvoter, idet det havde vist sig, at virksomheden af skattehensyn for referenceperioden havde opgivet en produktion, der var mindre end den faktiske. Formålet med tillægskvoterne var, at Sideradria skulle kunne bringe forholdene i orden med hensyn til tidligere perioder, men ikke efterfølgende at udligne nye ulovligheder ved overførsel af de således tildelte tillægskvoter.
b)
Sideradria har dernæst anført, at i henhold til artikel 11, stk. 3, litra d), i beslutning nr. 1696/82/EKSF (EFT L 191, s. 1) kan en virksomhed overføre ikke-anvendte kvoter i deres helhed, hvis der foreligger force majeure. Efter virksomhedens opfattelse er der tale om force majeure, idet det var faktisk umuligt for den at udnytte alle de tillægskvoter, den var tildelt ved beslutningen af 19. august 1982, inden udløbet af den frist, der var angivet i beslutningen.
Kommissionen har bestridt, at Sideradria kan påberåbe sig force majeure. Når kvoterne blev ændret, skyldtes det alene virksomhedens adfærd, idet den havde opgivet produktionsmængder, der var mindre end de faktiske. Desuden svarer de omstændigheder, Sideradria har henvist til, ikke til nogen af de situationer, der er angivet i den fjerde betragtning til beslutning nr. 2804/81/EKSF (EFT L 278, s. 1) om ændring af beslutning nr. 1831/81/EKSF (EFT L 180, s. 1), som opregner følgende tilfælde af force majeure: tekniske problemer, brand, som alvorligt påvirker produktionen i mindst fire uger, eller en strejke af samme varighed.
B — Overskridelsen af leveringskvoterne for fjerde kvartal 1981 og de fire kvartaler 1982
a)
Sideradria har anført, at de leveringskvoter, virksomheden blev tildelt for fjerde kvartal 1981 og de fire kvartaler 1982, ikke er rimelige, idet de mængder, den kunne levere på det fælles marked, blev begrænset til en tredjedel eller halvdelen af den tilladte produktion. En sådan begrænsning må anses for urimelig, blandt andet på grund af, at den del af den tilladte produktion, der ikke var omfattet af leveringskvoterne, ikke kunne afsættes rentabelt. De bestående muligheder, dvs. udførsel til tredjelande, overdragelse af den ikke-udnyttede del af produktionskvoten til andre virksomheder, eller oplagring af produktionen, er ikke tilfredsstillende løsninger.
Ifølge Kommissionen har virksomheden herved anfægtet de kriterier, der blev anvendt ved beregningen af de referencemængder, der er grundlaget for de anfægtede kvoter, og Kommissionen har henvist til sine indsigelser i sag 67/84, hvor Sideradria også er part. Da Sideradria ikke inden for de fastsatte frister har anfægtet beslutningen om fastsættelse af leveringskvoterne, kan virksomheden under alle omstændigheder ikke længere anfægte den under den foreliggende sag.
b)
Sideradria har gjort gældende, at den i videst muligt omfang har bestræbt sig på at opnå en ændring af de leverancemængder, der var fastsat for virksomheden i de pågældende kvartaler. Således anmodede den Kommissionen om at bringe artikel 8 i beslutning nr. 1831/81/EKSF som ændret ved beslutning nr. 2804/81/EKSF samt artikel 14 i beslutning nr. 1831/81/EKSF i anvendelse; begge de nævnte artikler hjemler mulighed for at ændre leveringskvoterne, når en virksomhed er i vanskeligheder som angivet i de nævnte artikler. Kommissionen bragte faktisk artikel 8 i anvendelse, idet den siden forhøjede sagsøgerens leveringskvoter med 306 tons pr. kvartal fra og med fjerde kvartal 1982, men den nævnte forhøjelse var helt utilstrækkelig til, at Sideradria kunne løse sine problemer. I øvrigt imødekom Kommissionen ikke sagsøgerens anmodning om anvendelse af artikel 14.
Heroverfor har Kommissionen anført, at den har anvendt artikel 8 i overensstemmelse med de kriterier, der generelt finder anvendelse inden for området, og at den beslutning, den traf på grundlag heraf, ikke er anfægtet inden for de fastsatte frister. Med hensyn til spørgsmålet om anvendelse af artikel 14 burde anmodningen herom have været fremsat i de kvartaler, hvor overskridelsen blev fastslået, hvilket ikke skete.
c)
Endelig har Sideradria gjort gældende, at leveringskvoterne er beregnet på grundlag af fejlagtige oplysninger, idet det af virksomhedens bogholderi fremgår, at leverancer, der i virkeligheden var bestemt til italienske virksomheder, blev opgivet som salg til tredjelande.
Kommissionen har givet udtryk for undren over, at dette argument ikke på noget tidspunkt var fremført inden sagens anlæg. Ifølge Kommissionen er argumentet dog under alle omstændigheder ikke holdbart, idet Sideradria selv må tåle følgerne af, at kvoter fastlægges på grundlag af fejlagtige oplysninger, virksomheden selv er fremkommet med.
R. Joliét
Refererende dommer
( *1 ) – Processprog: Italiensk.
DOMSTOLENS DOM (første afdeling)
10. december 1986 ( *1 )
I sag 41/85,
SpA Sideradria — Industria metallurgica, Adria (Rovigo — Italien), ved administrerende direktør Vincenzo Carrino, ved advokat med møderet for Corte di Cassazione de la Repubblica Italiana, Giuseppe Marchesini, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Ernest Arendt, 34 B IV, rue Philippe-II,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved Sergio Fabro, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg hos Georges Kremlis, begge ansat ved Kommissionens juridiske tjeneste, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,
sagsøgt,
angående en påstand, principalt om annullation af den beslutning af 19. december 1984, hvorved Kommissionen for De europæiske Fællesskaber pålagde sagsøgeren en bøde for overskridelse af produktions- og leveringskvoterne for jern- og stålprodukter, subsidiært om nedsættelse af bøden,
har
DOMSTOLEN (første afdeling),
sammensat af afdelingsformanden F. Schockweiler, dommerne G. Bosco og R. Joliét,
generaladvokat: G. F. Mancini
justitssekretær: P. Heim
på grundlag af retsmøderapporten og efter mundtlig forhandling den 26. juni 1986,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 23. september 1986,
afsagt følgende
DOM
1
Ved stævning, indgivet til Domstolens justitskontor den 12. februar 1985, har selskabet Sideradria SpA (herefter benævnt »Sideradria«), Adria (Italien), i medfør af EKSF-traktatens artikel 36, stk. 2, anlagt sag, hvori det principalt har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 19. december 1984, hvorved sagsøgeren blev pålagt en bøde i medfør af EKSF-traktatens artikel 58, stk. 4, artikel 12 i den generelle beslutning nr. 1831/81 af 24. juni 1981 om indførelse af en overvågningsordning og et nyt system for produktionskvoter for visse produkter for virksomhederne i jern- og stålindustrien (EFT L 180, s. 1), og artikel 12 i den generelle beslutning nr. 1696/82 af 30. juni 1982 om forlængelse af overvågningsordningen og systemet for produktionskvoter for visse produkter for virksomhederne i jern- og stålindustrien (EFT L 191, s. 1). Sagsøgeren har subsidiært påstået bøden nedsat.
2
Med hensyn til de faktiske omstændigheder og parternes anbringender og argumenter henvises til retsmøderapporten. Disse omstændigheder omtales derfor kun i det følgende, såfremt det på enkelte punkter er nødvendigt for forståelsen af Domstolens argumentation.
3
Sideradria havde overskredet sin produktionskvota for fjerde kvartal 1982 med 3371 tons og sine leveringskvoter for fjerde kvartal 1981 og de fire kvartaler i 1982 med henholdsvis 7832 tons, 6051 tons, 7692 tons, 7159 tons og 9012 tons. Herefter androg bøden, beregnet efter en sats på 20 ECU pr. ton overskridelse, i alt 768404 ECU.
4
For så vidt angår overskridelsen af produktionskvoten for fjerde kvartal 1982, har Sideradria anført, at det er selvmodsigende, når Kommissionen den 19. august 1982 tildelte sagsøgeren tillægskvoter for de fire foregående kvartaler, men ikke samtidig gav firmaet en reel mulighed for at udnytte dem, idet de kun kunne overføres til tredje kvartal 1982. Sideradria har desuden gjort gældende, at Kommissionen med urette den 29. oktober 1982 afviste at bringe artikel 11, stk. 3, litra d), i ovennævnte beslutning nr. 1696/82 i anvendelse over for virksomheden, hvorefter ikke-anvendte kvoter kan overføres i deres helhed, såfremt der foreligger force majeure. Hvis Kommissionen havde tilladt Sideradria at overføre tillægskvoterne til fjerde kvartal 1982, ville den påtalte overskridelse have været omfattet heraf. Under disse omstændigheder er det uberettiget at pålægge bøder for overskridelse af produktionskvoten.
5
Det bemærkes, at sagsøgeren med dette anbringende i virkeligheden gør gældende, at beslutningerne af 19. august og 29. oktober 1982 er ugyldige, selv om disse er blevet endelige, idet de ikke er anfægtet inden for de i traktaten fastsatte frister. Det fremgår af Domstolens faste praksis, at en sagsøger ikke under et annullationssøgsmål til prøvelse af en individuel beslutning ved hjælp af en ulovlighedsindsigelse kan gøre gældende, at andre individuelle beslutninger, som er rettet til sagsøgeren, er ugyldige. Anbringendet kan derfor ikke lægges til grund.
6
Med hensyn til overskridelsen af leveringskvoterne for fjerde kvartal 1981 og de fire kvartaler i 1982 har Sideradria fremført tre anbringender.
7
For det første har virksomheden gjort gældende, at det ikke er rimeligt, at virksomheden er tildelt leveringskvoter på mellem en tredjedel og halvdelen af dens godkendte produktion, når der ikke er andre rentable afsætningsmuligheder for dens produktion end det fælles marked.
8
For det andet har Sideradria kritiseret Kommissionens anvendelse af artikel 8, stk. 2, i ovennævnte beslutning nr. 1696/82, der bestemmer, at Kommissionen kan foretage en rimelig tilpasning af virksomhedens årlige referencemængder, såfremt virksomheden f. eks. godtgør, at de fastsatte referencemængder giver den alvorlige problemer. Konkret var den forhøjelse af leveringskvoten, virksomheden blev tildelt den 3. december 1982 i henhold til ovennævnte bestemmelse, utilstrækkelig og oven i købet uden tilbagevirkende gyldighed, hvorfor Sideradria ikke kunne løse sine problemer. Dispositionen var derfor ikke rimelig i den i artikel 8, stk. 2, i ovennævnte beslutning nr. 1696/82 forudsatte betydning. Desuden har Kommissionen slet ikke anvendt artikel 14 i beslutning nr. 1696/82, hvorefter Kommissionen foretager en rimelig tilpasning af referencemængderne, dersom kvotesystemet skaber usædvanlige vanskeligheder for en virksomhed.
9
For det tredje har Sideradria gjort gældende, at Kommissionen har beregnet virksomhedens leveringskvoter på grundlag af fejlagtige oplysninger, idet en del af det salg, der ifølge det oplyste var salg til tredjelande, i virkeligheden var leverancer til italienske virksomheder, hvilket bevises af, at der er betalt moms af de pågældende transaktioner.
10
For så vidt angår de nævnte tre anbringender bemærkes, at Sideradria ikke inden for de fastsatte frister har anfægtet hverken fastsættelsen af leveringskvoterne eller de beslutninger, hvorved Kommissionen traf afgørelse vedrørende virksomhedens anmodninger om anvendelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 14 i beslutning nr. 1696/82. Som ovenfor nævnt fremgår det af Domstolens faste praksis, at en sagsøger ikke under et annullationssøgsmål til prøvelse af en individuel beslutning ikke via en ulovlighedsindsigelse kan gøre gældende, at andre individuelle beslutninger, som er rettet til sagsøgeren, og som er blevet endelige, er ugyldige. De nævnte tre anbringender kan derfor ikke lægges til grund.
11
Til støtte for, at bøden ophæves eller, subsidiært, nedsættes, har Sideradria gjort gældende, at det ikke var rimeligt at tildele virksomheden tillægsproduktionskvoter for de fire foregående kvartaler og for det løbende kvartal uden samtidig at give den en reel mulighed for at udnytte dem. Sideradria har henvist til, at virksomheden var lukket i august 1982 på grund af årlig ferie, og at den derfor kun havde september 1982 til at udnytte tillægskvoterne. Under disse omstændigheder måtte den forvente, at Kommissionen ikke ville skride ind over for over for overskridelsen af produktionskvoten for fjerde kvartal 1982. For så vidt angår overskridelserne af leveringskvoterne, har Sideradria anført, at ordet »rimelig« i artikel 8, stk. 2, i ovennævnte beslutning nr. 1696/82 må indebære, at ændringen af dens leveringskvoter som meddelt ved beslutningen af 3. december 1982 burde have været langt større og navnlig være tillagt tilbagevirkende gyldighed, hvorved de anfægtede overskridelser ikke var opstået.
12
Med hensyn til overskridelsen af produktionskvoten må det tages i betragtning, at beslutningen af 19. august 1982 blev udstedt, mens virksomheden var lukket på grund af årlig ferie i hele august måned, og at virksomheden derfor kun havde én måned til at udnytte de tildelte tillægskvoter. Under de omstændigheder må virksomheden gives medhold i, at den måtte forvente, at den ikke blev idømt bøde for den overskridelse. Henset til den fulde prøvelsesret, Domstolen er tillagt i henhold til EKSF-traktatens artikel 36, stk. 2, findes det herefter rimeligt at ophæve den bøde, virksomheden er idømt for overskridelse af produktionskvoten for fjerde kvartal 1982.
13
Den bøde, virksomheden er idømt for overskridelse af leveringskvoterne, findes imidlertid ikke at burde nedsættes, idet de argumenter, Sideradria har fremført, vedrører lovligheden af beslutningen af 3. december 1982, som ikke længere kan anfægtes.
14
I henhold til den anfægtede beslutning er bøden beregnet på grundlag af den samlede overskridelse af leveringskvoterne, dvs. 37746 tons, og på grundlag af 20% af overskridelsen af produktionskvoten, dvs. 674 tons. Beregnet efter en sats på 20 ECU pr. ton overskridelse, der tages i betragtning, andrager bøden således 754920 ECU for overskridelse af leveringskvoterne og 13484 ECU for overskridelse af produktionskvoten.
15
Bøden vil herefter være at nedsætte med 13484 ECU, dvs. fra 768404 ECU til 754920 ECU eller 1036142798 LIT.
Sagens omkostninger
16
Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger. Sagsøgeren har i det væsentlige tabt sagen og bør følgelig afholde sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN (første afdeling)
1)
Den sagsøgeren pålagte bøde nedsættes fra 768404 ECU til 754920 ECU, dvs. 1036142798 LIT.
2)
I øvrigt frifindes sagsøgte.
3)
Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
Schockweiler
Bosco
Joliét
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 10. december 1986.
P. Heim
Justitssekretær
F. Schockweiler
Formand for første afdeling
( *1 ) – Processprog: Italiensk.
Full & Egal Universal Law Academy