Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
++++
1 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastlaeggelse af den normale vaerdi - fastlaeggelse i form af en beregnet vaerdi - inddragelse af en rimelig fortjenstmargen
(( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 2, stk . 3, litra b ), ii ) ))
2 . Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen - det som grundlag for sammenligningen valgte handelsled - hensyntagen til saerlige forhold vedroerende den paagaeldende producents handelsmaessige virksomhed - lovligt
( Raadets forordning nr . 2176/84, art . 2, stk . 9 )
Sammendrag
1 . Naar faellesskabsinstitutionerne under en procedure med henblik paa indfoerelse af antidumpingtold maa fastlaegge den normale vaerdi i form af en beregnet vaerdi, kan de lovligt som rimelig fortjenstmargen laegge den fortjenstmargen til grund, der paa produktionslandets hjemmemarked opnaas for tilsvarende produkter af en konkurrent til den producent, som udoever dumping, navnlig for saa vidt der regnes med fortjenstmargenen hos den af producentens konkurrenter, der opnaar den laveste fortjeneste, hvorved det er uden betydning, at der er tale om oplysninger, som den paagaeldende producent ikke har kendskab til .
Naar der ikke kan tages udgangspunkt i faktiske priser, er det saaledes efter ordningen i henhold til forordning nr . 2176/84 ofte noedvendigt at inddrage forhold, som den paagaeldende producent ikke har kendskab til, og den grad af uforudsigelighed, som dette indebaerer, maa accepteres .
2 . Under en procedure med henblik paa indfoerelse af antidumpingtold kan faellesskabsinstitutionerne lovligt ved fastlaeggelsen af dumpingmargenen foretage en sammenligning mellem paa den ene side den paagaeldende producents eksportpriser "ab fabrik" og paa den anden side en beregnet normal vaerdi "ab eneforhandler", naar kun forhandlerselskabets pris - som foelge af den saerlige maade, producenterne i eksportlandet driver handelsvirksomhed paa, og hvorved de opgaver, der normalt varetages af en salgsafdeling, overdrages til en eneforhandler - kan anses for udtryk for produktets normale vaerdi .
Det er uden betydning, at eneforhandleren ikke saelger de produkter, som er genstand for dumpingen, da der skal ske en beregning af disses normale vaerdi, saaledes som den ville have vaeret, saafremt produkterne solgtes paa hjemmemarkedet .
Dommens præmisser
1 Ved staevning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 7 . oktober 1985, har selskabet Sharp Corporation ( herefter benaevnt "Sharp "), Osaka, Japan, i medfoer af EOEF-Traktatens artikel 173, stk . 2, anlagt sag med paastand om annullation af Raadets forordning nr . 1698/85 af 19 . juni 1985 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan ( EFT L 163, s . 1 ) i dens helhed, eller i hvert fald for saa vidt den beroerer sagsoegeren . Sharp soeger ved sagen navnlig en annullation af de bestemmelser i forordningen, hvorved der blev indfoert en endelig antidumpingtold paa 32% paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan, som sagsoegeren eksporterer til Faellesskabet, og af bestemmelserne om endelig opkraevning af den midlertidige antidumpingtold, der blev indfoert ved Kommissionens forordning nr . 3643/84 af 20 . december 1984 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af elektroniske skrivemaskiner med oprindelse i Japan ( EFT L 335, s . 43 ), i hvert fald for saa vidt de opkraevede beloeb gaar ud over en sats paa 16,08 %.
2 I 1982 begyndte Sharp at fremstille elektroniske skrivemaskiner, som altid udelukkende har vaeret bestemt til eksport . I 1984 indgav en sammenslutning af europaeiske producenter, Committee of European Typewriter Manufacturers ( herefter benaevnt "Cetma "), en klage til Kommissionen over Sharp og andre japanske producenter, idet Cetma gjorde gaeldende, at Sharp solgte sine produkter i Faellesskabet til dumpingpriser .
3 Den antidumpingprocedure, som Kommissionen indledte paa grundlag af Raadets forordning nr . 2176/84 af 23 . juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab ( EFT L 201, s . 1 ), foerte i foerste omgang til, at der blev indfoert en midlertidig antidumpingtold paa 21,1% paa importen af elektroniske skrivemaskiner fremstillet af Sharp . Senere, nemlig ved forordning nr . 1698/85, som Sharp anfaegter i naervaerende sag, fastsatte Raadet paa forslag af Kommissionen den endelige antidumpingtold til 32 %.
4 Kommissionen og Cetma har efter begaering faaet tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for sagsoegtes paastande .
5 Vedroerende sagens faktiske omstaendigheder, retsforhandlingernes forloeb samt parternes anbringender og argumenter henvises i oevrigt til retsmoederapporten . Disse omstaendigheder omtales derfor kun i det foelgende, saafremt det paa de enkelte punkter er noedvendigt for forstaaelsen af Domstolens argumentation .
6 Til stoette for sine paastande har Sharp fremsat foelgende fem anbringender :
- inddragelse af en for hoej fortjenstmargen ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi;
- sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen i forskellige handelsled;
- fratraekning paa et forkert grundlag af udgifterne til koeberkreditter ved eksportprisens beregning;
- forskelsbehandling i forhold til andre virksomheder;
- retsstridig opkraevning af den midlertidige told efter den fulde sats .
Inddragelse af en for hoej fortjenstmargen ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi
7 Sharp har gjort gaeldende, at den fortjenstmargen svarende til selskabet Canons fortjeneste ved salg af elektroniske skrivemaskiner paa det japanske marked, som der blev regnet med for sagsoegerens vedkommende ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi af selskabets produkter i form af en beregnet vaerdi - idet der ikke var nogen afsaetning paa hjemmemarkedet - ikke kan anses som en "rimelig fortjenstmargen", jfr . artikel 2, stk . 3, litra b ), ii ), i forordning nr . 2176/84 . Den beregnede normale vaerdi af en producents produkter maa ikke fastlaegges ved at laegge en anden producents fortjenstmargen til grund, samtidig med at der regnes med den beroerte producents produktionsomkostninger . Det strider endvidere mod retssikkerhedsprincippet at laegge en saadan fortjenstmargen til grund, idet den beroerte producent, der ikke kan have kendskab til sine konkurrenters fortjenstmargener, ikke har nogen mulighed for at traeffe de noedvendige forholdsregler med henblik paa at undgaa dumping .
8 Det bemaerkes herom for det foerste, at det beloeb for fortjeneste, der skal inddrages ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi i form af en beregnet vaerdi, i henhold til artikel 2, stk . 3, litra b ), ii ), i forordning nr . 2176/84 "som hovedregel og under forudsaetning af, at der normalt opnaas fortjeneste ved salg af varer inden for samme generelle kategori paa oprindelseslandets hjemmemarked, (( ikke maa )) overstige denne normale fortjeneste ". Den naevnte bestemmelse indeholder intet forbud mod som "rimelig fortjenstmargen" at laegge den fortjeneste til grund, som normalt opnaas af et andet selskab end det, der er genstand for antidumpingundersoegelsen .
9 Hvad angaar argumentet om, at den af faellesskabsinstitutionerne anvendte metode foerer til uforudsigelige resultater, da det er umuligt for den paagaeldende producent at faa kendskab til sine konkurrenters fortjenstmargener, bemaerkes, at det efter ordningen i henhold til forordning nr . 2176/84 ofte er noedvendigt at inddrage forhold, som den paagaeldende producent ikke har kendskab til, eksempelvis naar der som her ikke kan tages udgangspunkt i faktiske priser, saaledes at en vis grad af uforudsigelighed ikke er udtryk for en tilsidesaettelse af retssikkerhedsprincippet .
10 Det bemaerkes endvidere, at saafremt den normale vaerdi, for saa vidt angaar producenter uden afsaetning paa hjemmemarkedet, maatte beregnes alene paa grundlag af en hypotetisk fortjeneste, ville dette indebaere en risiko for en forskelsbehandling af de andre producenter, hvis fortjenstmargen for de modeller, de saelger i Japan, anvendes ved beregningen af den normale vaerdi for andre modeller . Det maa derfor laegges til grund, at den af faellesskabsinstitutionerne anvendte fremgangsmaade, som goer det muligt i videst muligt omfang at overholde retssikkerhedsprincippet, samtidig med at ligebehandlingsprincippet ikke kraenkes, er i overensstemmelse med ordningen i henhold til forordning nr . 2176/84 som helhed . Hertil kommer, at det konkret maa anses for ganske udelukket, at der er handlet vilkaarligt, idet faellesskabsinstitutionerne for Sharps vedkommende regnede med Canons fortjeneste, der er den laveste blandt de selskaber, der saelger deres produkter paa det japanske marked .
11 Det foerste anbringende kan herefter ikke laegges til grund .
Sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportprisen i forskellige handelsled
12 Sharp har gjort gaeldende, at sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen er behaeftet med fejl derved, at eksportpriser "ab fabrik" blev sammenlignet med beregnede normale vaerdier "ab eneforhandler ".
13 Selv om Sharp ikke har nogen afsaetning af elektroniske skrivemaskiner i Japan, og selskabets eneforhandler i Japan udelukkende saelger andre produkter, skulle der ved antidumpingundersoegelsen ske en beregning af den normale vaerdi af elektroniske skrivemaskiner fremstillet af Sharp, saaledes som denne vaerdi ville have vaeret, saafremt skrivemaskinerne solgtes paa hjemmemarkedet . Som foelge af den saerlige maade, de af antidumpingundersoegelsen omfattede japanske producenter af elektroniske skrivemaskiner driver virksomhed paa, og hvorved de saelger deres produkter gennem et tilknyttet forhandlerselskab uden selv at have en salgsafdeling - en virksomhedsdrift, som ogsaa Sharp goer brug af, for saa vidt angaar de produkter, selskabet saelger paa hjemmemarkedet, og som ligeledes ville gaelde elektroniske skrivemaskiner, saafremt disse solgtes paa det japanske marked - kan moderselskabets pris ikke laegges til grund som den normale vaerdi, idet det er noedvendigt at basere sig paa eneforhandlerens priser .
14 Det foelger heraf, at faellesskabsinstitutionerne ikke har begaaet nogen fejl ved sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen . Anbringendet kan derfor ikke laegges til grund .
Fratraekning paa et forkert grundlag af udgifterne til koeberkreditter ved eksportprisens beregning
15 Sharp har gjort gaeldende, at beregningen af eksportprisen er behaeftet med fejl derved, at omkostningerne til koeberkreditter ydet af sagsoegerens tyske datterselskab, SEEG, med urette blev fratrukket med kreditternes vaerdi i de nationale valutaer, for saa vidt angaar kunder fra andre medlemsstater, og ikke med de udgifter, der var forbundet med et laan af tilsvarende stoerrelse i DM .
16 Det bemaerkes om dette anbringende, at eksportprisen i henhold til artikel 2, stk . 8, litra b ), kan "beregnes paa grundlag af den pris, til hvilken den indfoerte vare foerste gang videresaelges til en uafhaengig koeber ". Ved fastlaeggelsen af den faktiske videresalgspris maa det under de foreliggende omstaendigheder anses for rimeligt ikke at basere sig paa saelgerens udgifter ved kreditten, men paa den vaerdi, som kreditten repraesenterer for den uafhaengige koeber .
17 Den naevnte metode var noedvendig, ikke mindst naar henses til, at koebere fra andre medlemsstater end Forbundsrepublikken Tyskland normalt optager laan i deres eget land og endog som foelge af national valutalovgivning kan vaere forhindret i at opnaa laan i udlandet . Faellesskabsinstitutionerne handlede derfor ikke forkert ved at laegge til grund, at der burde regnes med koeberkreditternes vaerdi i de paagaeldende kunders nationale valutaer .
18 Anbringendet kan herefter ikke laegges til grund .
Forskelsbehandling i forhold til andre virksomheder
19 Sharp har gjort gaeldende, at indfoerelsen af en endelig antidumpingtold for sagsoegerens vedkommende maa anses for ugyldig som foelge af forskelsbehandling, idet faellesskabsinstitutionerne indfoerte en saadan told, for saa vidt angaar Sharp, uden samtidig at indfoere en, i hvert fald midlertidig, antidumpingtold, for saa vidt angaar selskabet Nakajima All Precision Co . Ltd, hvis forhold maatte sidestilles med sagsoegerens, og idet Kommissionen senere afsluttede proceduren vedroerende Nakajima paa et grundlag, der blev fastlagt paa basis af en anden fortjenstmargen og en anden referenceperiode end dem, der gjaldt sagsoegeren .
20 Det bemaerkes herom, at Kommissionen efter udstedelsen af forordning nr . 3643/84 blev opmaerksom paa, at den havde begaaet en fejl ved beregningen, som havde medfoert, at dumpingmargenen for Nakajimas vedkommende blev anset for ubetydelig . Genoptagelsen af proceduren, for saa vidt angaar Nakajima, som Kommissionen meget hurtigt traf beslutning om, kunne imidlertid ikke berettige en samtidig suspension af retsvirkningerne af forordning nr . 3643/84, for saa vidt angaar de virksomheder, for hvis vedkommende der var blevet konstateret en betydelig dumpingmargen, idet industrien i Faellesskabet, som forordningen havde til formaal at beskytte, herved ville kunne blive paafoert en uoprettelig skade .
21 Antidumpingproceduren vedroerende importen af elektroniske skrivemaskiner fremstillet af Nakajima foerte senere til kommissionsafgoerelse af 12 . februar 1986 ( EFT L 40, s . 29 ), hvorved det blev fastslaaet, at dumpingmargenen for dette selskabs vedkommende maatte anses for ubetydelig .
22 Eftersom beslutningen om, at Nakajima ikke skulle vaere omfattet af den raekke af selskaber, for hvilke der gaelder en endelig antidumpingtold, udspringer af denne afgoerelse, ville en - selv dokumenteret - positiv saerbehandling af Nakajima ikke kunne skabe grundlag for en annullation af forordningen om indfoerelse af en endelig antidumpingtold for Sharps vedkommende, idet denne forordning er blevet udstedt paa grundlag af omstaendigheder, der i overensstemmelse med reglerne i forordning nr . 2176/84 behoerigt er blevet fastslaaet under antidumpingundersoegelsen . Anbringendet om, at der er sket en forskelsbehandling, kan herefter ikke laegges til grund .
Retsstridig opkraevning af den midlertidige told efter den fulde sats
23 Sharp har gjort gaeldende, at Raadet ved forordning nr . 1698/85 kun burde have truffet bestemmelse om en begraenset opkraevning af den midlertidige told svarende til en sats paa 16,08%, saaledes at der blev rettet op paa en regnefejl, som Kommissionen efter udstedelsen af forordning nr . 3643/84 erkendte var sket .
24 Det fremgaar imidlertid af en skrivelse fra Kommissionen af 7 . februar 1985, at Kommissionen havde fundet to fejl, hvis virkninger var modsatrettede i forhold til den tidligere fejls, og at Kommissionen ville tage hensyn til samtlige fejl ved de forslag vedroerende fastsaettelsen af den endelige antidumpingtold, som den skulle forelaegge for Raadet .
25 Raadet har anfoert, at det tog hensyn til de to former for fejl, og rigtigheden heraf er ikke blevet bestridt .
26 Det maa paa dette grundlag antages, at de fejl, der var til ugunst for Sharp, blev opvejet af dem, som var til sagsoegerens fordel, og at Raadet med rette traf bestemmelse om opkraevning af den midlertidige told efter den oprindelige sats .
27 Foelgelig kan Sharps femte anbringende ikke laegges til grund .
28 Sagsoegte vil herefter i det hele vaere at frifinde .
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
29 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk . 2, doemmes den part, der taber sagen, til at betale sagens omkostninger, saafremt der er nedlagt paastand herom . Sharp har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger, herunder intervenienternes, idet disse har nedlagt paastand herom .
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN ( Femte Afdeling )
1 ) Sagsoegte frifindes .
2 ) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger, herunder intervenienternes .
Full & Egal Universal Law Academy