RETSMØDERAPPORT
i sag 320/85 ( *1 )
I — Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger
1.
Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grønsager (EFT 1972 II, s. 423) bestemmer:
»Så snart der er fastlagt kvalitetsnormer, må de produkter, som er undergivet disse, kun udstilles med henblik på salg, udbydes til salg, sælges, leveres eller i øvrigt bringes i handelen inden for Fællesskabet, såfremt de opfylder de nævnte normer.«
2.
Tiltalte i hovedsagen, Pierre Maniglier, bestyrer en forretning i Chaumont, som handler med frugt og grønsager. I august 1984 kørte han med sin lastbil til Sydfrankrig for at købe ind direkte hos frugtproducenterne. Han købte nogle kasser med ferskner og abrikoser, som han selv transporterede fra dyrkningsområdet til sin forretning, som ligger uden for dyrkningsområdet. Varerne var ved at blive læsset af, da der blev optaget politirapport, fordi Maniglier uden for dyrkningsområdet havde købt og leveret forskellige frugter, som ikke var i overensstemmelse med de gældende kvalitetsnormer inden for Fællesskabet. På det tidspunkt, da Maniglier læssede varerne af sit køretøj, havde han endnu ikke mærket dem.
3.
Ved dom af 23. oktober 1985 besluttede Tribunal de Police de Chaumont i medfør af EØF-traktatens artikel 177 at udsætte sagen, indtil Domstolen har truffet præjudiciel afgørelse af spørgsmålet, om det kan antages, at en handlende, som transporterer frugt, som han har købt direkte hos producenterne, ud af dyrkningsområdet, »leverer varer eller bringer dem i handelen« i den betydning, der er forudsat i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1035/72.
4.
Forelæggelsesdommen er registreret på Domstolens justitskontor den 28. oktober 1985.
I henhold til artikel 20 i protokollen vedrørende statutten for EØF-Domstolen, er der indgivet skriftlige indlæg af tiltalte i hovedsagen, Pierre Maniglier, ved advokat J. Wilhelem, samt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber ved C. Berardis-Kayser, den juridiske tjeneste, som befuldmægtiget.
Ved afgørelse af 29. april 1986 har Domstolen i medfør af procesreglementets artikel 95, stk. 1 og 2, henvist sagen til fjerde afdeling. På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen desuden besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.
II — Skriftlige indlæg indgivet til Domstolen
Tiltalte i hovedsagen, Maniglier, og Kommissionen har gjort gældende, at den omstændighed, at en handlende transponerer frugt, som han har købt direkte hos producenterne, ud af dyrkningsområdet, ikke skal betragtes, som om han leverer varer eller bringer dem i handelen, med den følge, at de fælles kvalitetsnormer skal opfyldes, jfr. artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1035/72. Til støtte herfor har Maniglier først anført, at betingelserne for at anvende den omhandlede bestemmelse ikke var opfyldt i det foreliggende tilfælde, for så vidt som varerne på det tidspunkt, da der blev optaget politirapport, befandt sig på et sted, hvor offentligheden ikke kunne se dem, og at de på ingen måde var gjort klar til salg. Dernæst har Maniglier og Kommissionen henvist til ordlyden af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1035/72, hvorefter forpligtelsen til at opfylde kvalitetsnormerne ikke gælder med hensyn til produkter, som inden for en medlemsstat »sælges eller leveres til sorterings- og emballeringsvirksomheder eller til lagervirksomheder eller af producentens bedrift sendes til disse virksomheder«. Den foreliggende sag er netop omfattet af denne undtagelse. De omhandlede produkter skulle nemlig have været sorteret og emballeret på Maniglier's lagre, før de blev udbudt til salg, således at de kunne være i overensstemmelse med kvalitetsnormerne, når de blev bragt i handelen.
T. Koopmans
Refererende dommer
( *1 ) – Proccssprog: Fransk.
DOMSTOLENS DOM (fjerde afdeling)
8. oktober 1986 ( *1 )
I sag 320/85
angående en anmodning, som Tribunal de police de Chaumont i medfør af EØF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag
Anklagemyndigheden
mod
P. Maniglier
at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grønsager (EFT 1972 II, s. 423),
har
DOMSTOLEN (fjerde afdeling)
sammensat af afdelingsformanden C. Kakouris, dommerne T. Koopmans og G. C. Rodríguez Iglesias,
generaladvokat: J. Ļ. da Cruz Vilaça
justitssekretær: ekspeditionssekretær H. A. Rühi,
efter at der er afgivet indlæg af:
—
tiltalte i hovedsagen, P. Maniglier, ved advokat J. Wilhelem,
—
Kommissionen for De europæiske Fællesskaber ved C. Berardis-Kayser, den juridiske tjeneste,
på grundlag af retsmøderapporten og efter mundtlig forhandling den 12. juni 1986,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 25. juni 1986,
afsagt følgende
DOM
1
Ved dom af 23. oktober 1985, indgået til Domstolen den 28. oktober 1985, har Tribunal de police de Chaumont i medfør af EØF-traktatens artikel 177 forelagt et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3 i Rådets forordning nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grønsager (EFT 1972 II s. 423).
2
Spørgsmålet er blevet rejst under en straffesag mod en frugt- og grønthandler, Maniglier, der er tiltalt for at have solgt artiskokker og blomkål af dårlig kvalitet og for at have transporteret kasser med frugt, for hvilke der ikke var fastsat kvalitetsnormer, ud af dyrkningsområdet.
3
Det fremgår af forelæggelsesdommen, at tiltalte i hovedsagen med sin lastbil kørte til Sydfrankrig for at købe ind direkte hos frugtproducenterne. Han købte forskellige kasser frugt, som han selv transporterede fra dyrkningsområdet til sin forretning, som ligger i Chaumont, uden for dyrkningsområdet. Frugtkasserne var ved at blive læsset af, da politiet konstaterede, at de ikke var mærket, og fandt, at de var bragt i handelen uden at være i overensstemmelse med de gældende kvalitetsnormer.
4
Den nationale ret rejste spørgsmålet, om frugten i det foreliggende tilfælde faktisk var »bragt i handelen« i den betydning, der er forudsat i forordning nr. 1035/72, grundforordningen for frugt og grønsager. Derfor anmodede den Domstolen om at træffe en præjudiciel afgørelse af spørgsmålet, »om den nationale ret er berettiget til at statuere, at en handlende leverer varer eller bringer dem i handelen, når han selv transporterer varerne, der er købt direkte hos producenterne«.
5
Det bemærkes først, at anvendelsen af fælles kvalitetsnormer er et af de væsentlige elementer i den fælles markedsordning for frugt og grønsager, således som den fremgår af forordning nr. 1035/72. Ifølge forordningens artikel 2 kan disse kvalitetsnormer fastsættes for det enkelte produkt eller for grupper af produkter, der i frisk tilstand skal leveres til forbrugeren, samt for produkter, der er bestemt for industriel be- og forarbejdning. Der er fastsat en fremgangsmåde for, hvorledes kvalitetsnormerne skal fastlægges samt for beslutningen om, hvilke produkter, der skal undergives kvalitetsnormer.
6
Forordningens artikel 3, stk. 1, bestemmer, at så snart der er fastlagt kvalitetsnormer, må de produkter, som er undergivet disse, kun »udstilles med henblik på salg, udbydes til salg, sælges, leveres eller i øvrigt bringes i handelen« inden for Fællesskabet, såfremt de opfylder de nævnte normer.
7
Med henblik på fortolkningen af denne hovedregel må det først bemærkes, at ifølge betragtningerne til forordningen kan fastlæggelsen af normer kun få fuld virkning, såfremt den anvendes »i alle afsætningsled«, men at der kan fastsættes undtagelser »for visse forretninger ved afsætningsrækkens begyndelse« og for produkter, der er afsendt til be- og forarbejdningsvirksomheder (femte betragtning).
8
Disse undtagelser er nærmere angivet i forordningens artikel 3, stk. 2 og 3. De bestemmer, at produkter er undtaget fra kravet om overholdelse af kvalitetsnormer, når de inden for en medlemsstat:
—
af producenten sælges eller leveres til sorterings- og emballeringsvirksomheder eller til lagervirksomheder eller af producentens bedrift sendes til disse virksomheder (stk. 2, litra ä);
—
fra lagervirksomheder sendes til sorterings- og emballeringsvirksomheder (stk. 2, litra b);
—
sendes til be- og forarbejdningsvirksomheder, med forbehold af eventuel fastsættelse af kvalitetsnormer for produkter, som er bestemt til industriel be- og forarbejdning (stk. 3, litra a);
—
af producenten på hans bedrift overdrages til forbrugeren til dennes personlige brug (stk. 3, litra b).
9
Det fremgår altså af selve ordlyden af artikel 3 samt af bestemmelsens formål, at de udtryk, som i hovedreglen i stk. 1 angiver, at produkterne sælges, leveres eller bringes i handelen, skal fortolkes vidt, således at de omfatter dispositioner i begyndelsen af handelskæden. En sådan fortolkning bestyrkes af forordningens artikel 8 om kontrol med, at produkterne opfylder kvalitetsnormerne, en bestemmelse som bl. a. bestemmer, at der skal foretages en kontrol ved hjælp af stikprøver »i alle handelsled samt under transporten«; kontrollen skal fortrinsvis finde sted forud for transporten fra dyrkningsområderne, ved produktets emballering eller indladning.
10
Det må derfor antages, at en handlende, som indkøber frugt direkte hos producenterne og transporterer den til sin forretning uden for dyrkningsområdet for at aflæsse den på sit forretningssted, foretager dispositioner, som henhører under begrebet »bringes i handelen« i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1035/72. Den handlende er derfor forpligtet til at overholde kvalitetsnormerne, medmindre en af de i forordningen fastsatte undtagelser finder anvendelse.
11
I den forbindelse har Maniglier i sit indlæg gjort gældende, at han har transporteret produkterne fra produktionsstedet til sit lager, og at dette må betragtes som en sorteringsvirksomhed, hvor der skulle foretages sortering, mærkning og normalisering før salget. Under den procedure, der er indført ved traktatens artikel 177, tilkommer det imidlertid ikke Domstolen, men den nationale ret, at fastslå sagens faktum i det omfang, det er nødvendigt for at afgøre, om de nødvendige betingelser for at anvende en af undtagelserne i artikel 3, stk. 2 og 3, i forordning nr. 1035/72 er opfyldt i det foreliggende tilfælde.
12
Det forelagte spørgsmål må derfor besvares med, at en handlende, der køber frugt direkte hos producenterne og transporterer disse produkter til sin forretning uden for dyrkningsområdet, men i samme medlemsstat, leverer produkter eller bringer dem i handelen, og således har pligt til at overholde de fælles kvalitetsnormer i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1035/72, medmindre hans dispositioner er omfattet af forordningens artikel 3, stk. 2 og 3.
Sagens omkostninger
13
De udgifter, der er afholdt af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke godtgøres. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale domstol, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
kender
DOMSTOLEN (fjerde afdeling)
vedrørende det spørgsmål, der er forelagt af Tribunal de police de Chaumont ved dom af 23. oktober 1985, for ret:
En handlende, der køber frugt direkte hos producenterne og transporterer disse produkter til sin forretning uden for dyrkningsområdet, men i samme medlemsstat, leverer produkter eller bringer dem i handelen, og har således pligt til at overholde de fælles kvalitetsnormer i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning nr. 1035/72 af 18. maj 1972 (EFT 1972 II, s. 423), medmindre hans dispositioner er omfattet af forordningens artikel 3, stk. 2 og 3.
Kakouris
Koopmans
Rodríguez Iglesias
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 8. oktober 1986.
P. Heim
Justitssekretær
C. Kakouris
Formand for fjerde afdeling
( *1 ) – Processprog: Fransk.
Full & Egal Universal Law Academy