Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse
Nøgleord
Foreloebige forholdsregler _ udsaettelse af en retsakts gennemfoerelse _ foreloebige forholdsregler _ betingelser herfor
( EOEF-traktaten , art . 185 og 186 )
Sammendrag
Kendelse om udsaettelse af en retsakts gennemfoerelse og de oevrige foreloebige forholdsregler kan kun afsiges , saafremt det er godtgjort , at de umiddelbart er berettiget af faktiske og retlige grunde . Det er endvidere en forudsaetning , at der foreligger uopsaettelighed , dvs . at det for at undgaa et alvorligt og uopretteligt tab for den part , der har fremsat begaeringen , er noedvendigt at foreskrive dem og tillaegge dem retsvirkninger foer afgoerelsen af hovedsagen , og endeligt at de er foreloebige , dvs . ikke foregriber afgoerelsen i hovedsagen .
Dommens præmisser
1 Ved begaering indgivet til Domstolens justitskontor den 16 . april 1985 har de sagsoegende selskaber anmodet om udsaettelse af gennemfoerelsen af Kommissionens beslutning af 25 . februar 1985 om foranstaltninger til fremme af afsaetningen af smoer paa markedet i Berlin ( vest ) indtil der er truffet afgoerelse i det annullationssoegsmaal , sagsoegerne har anlagt den 15 . april 1985 .
2 I Kommissionens niende meddelelse til Raadet vedroerende programmet for anvendelsen af provenuet af medansvarsafgiften i maelkesektoren i produktionsaaret 1985/86 ( KOM ( 84 ) 675 def . af 4 . december 1984 ) er der fastlagt saerlige aktioner med henblik paa at vurdere virkningerne af forskellige foranstaltninger for at oege forbruget af mejeriprodukter og navnlig smoer .
3 Kommissionen har i den anfaegtede beslutning anfoert , at en saadan aktion skulle begraenses til et geografisk isoleret omraade , nemlig Berlin ( vest ), saaledes at det blev muligt praecist at vurdere virkningerne af denne foranstaltning .
4 I artikel 2 i den anfaegtede beslutning er det bestemt , at Forbundsrepublikken Tysklands interventionsorgan i Berlin ( vest ) gratis skal udbyde 900 tons smoer fra offentlige lagre paa koelehus .
5 De sagsoegende selskaber har i begaeringen om foreloebige forholdsregler gjort gaeldende , at det omhandlede smoer , der hidroerer fra interventionslagre , i strid med bestemmelserne i tysk lovgivning om konkurrence og redelig handelsbrug skal baere paaskriften »gratis EF-smoer« , samt at hver enkelt pakke gratis smoer skal emballeres saaledes , at den foelger med en pakke frisk smoer af samme vaegt , der skal saelges til dagspris . Maengden af gratis smoer svarer til ca . halvanden gange den maengde margarine , som befolkningen i Berlin bruger om maaneden . Denne gratis uddeling af store maengder af en konkurrerende vare bevirker , at de sagsoegende selskaber , der saelger henved to tredjedele af den margarine , der bruges i Berlin , traenges ud af markedet . De risikerer at lide et uopretteligt tab herved .
6 De har endvidere anfoert , at beslutningen udgoer en overtraedelse af princippet om fri erhvervsudoevelse , af grundsaetningen om stabilisering af markederne , jfr . EOEF-traktaten , artikel 39 , af forbudet mod forskelsbehandling , af proportionalitetsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning . Kommissionens beslutning er vedtaget i henhold til Raadets forordning ( EOEF ) nr . 1079/77 , men denne kan ikke danne grundlag for beslutningen .
7 Uddelingen af gratis interventionssmoer i Berlin skulle oprindeligt vaere begyndt den 15 . april 1985 . Men den 20 . marts 1985 afsagde Verwaltungsgericht Frankfurt efter begaering fra de sagsoegende selskaber kendelse om forbud mod , at det tyske interventionsorgan ivaerksatte den paataenkte foranstaltning og uddelte gratis smoer . Fuld byrdelsen af kendelsen fra Verwaltungsgericht Frankfurt blev imidlertid udsat af procesretlige grunde ved kendelse afsagt den 11 . april 1985 af Hessischer Verwaltungsgerichtshof . Det tyske interventionsorgan bekendtgjorde herefter i pressemeddelelser , at uddelingen ville begynde den 6 . maj 1985 .
8 Ifoelge de sagsoegende selskaber vil denne uddeling give et tab , der svarer til ca . en maaneds salg af margarine i Berlin ( vest ). De vil , naar der engang i fremtiden traeffes afgoerelse i hovedsagen , ikke kunne faa erstattet deres tab i mistet fortjeneste _ der beloeber sig til flere millioner DM _ undtagen ved anlaeggelse af erstatningssoegsmaal .
9 De sagsoegende selskaber risikerer imidlertid foerst og fremmest at lide ikke-oekonomisk skade . For naar de foerst er blevet traengt ud af markedet , faar de vanskeligt ved at genvinde deres tidligere position . Der bestaar desuden en risiko for , at andre producenter af konkurrerende varer lader sig inspirere af saadanne foranstaltninger , der er i strid med redelig handelsbrug .
10 Omvendt er ulemperne for Det europaeiske Faellesskab ved endnu en udsaettelse af gennemfoerelsen af beslutningen overordentlig smaa .
11 Kommissionen har paa sin side gjort gaeldende , at hovedsagen skal afvises , idet den anfaegtede beslutning hverken umiddelbart eller individuelt beroerer de sagsoegende selskaber , jfr . EOEF-traktatens artikel 173 , stk . 2 . Enhver margarineproducent kan til enhver tid beslutte at interessere sig for markedet i Berlin , og der foreligger saaledes ikke for de sagsoegende selskaber nogen speciel individuel saeregenhed , der medfoerer , at de kommer i samme situation som adressaten for Kommissionens beslutning .
12 Efter Kommissionens opfattelse udgoer de 900 tons smoer , der udbydes til salg i Berlin , mindre end 0,4% af det samlede margarineforbrug i Forbundsrepublikken Tyskland og i Vestberlin . Selv om dette smoersalg fuldt ud skulle ske paa bekostning af margarinesalget , hvilket Kommissionen ikke kan anerkende , ville den herved forvoldte skade ikke paa nogen maade kunne kaldes alvorlig . Betingelsen om , at der skal foreligge en risiko for et uopretteligt tab er desuden ikke opfyldt , naar modparten kan anlaegge et erstatningssoegsmaal mod Kommissionen . Kommissionen har i oevrigt anfoert , at det tyske interventionsorgan allerede den 12 . april 1984 , altsaa lang tid foer indgivelsen af begaeringen om foreloebige forholdsregler , havde givet instruktioner med henblik paa udtagning af et foerste parti interventionssmoer paa 450 tons fra de lagre , hvor smoerret henlaa . Varen er i det mellemliggende tidsrum blevet optoeet , emballeret i stykker paa 250 gram og forsendt med Berlin som bestemmelsessted . Smoerret ligger for tiden hos grossister eller detailhandlere , som ikke kan tvinges til at anvende en hoejere pris . Udgifterne vedroerende de 450 tons smoer andrager i alt 1 019 628 DM , eksklusive de udgifter , der foelger af , at det er noedvendigt at genaabne indpakningen og levere smoerret tilbage til det tyske interventionsorgan . De med en udsaettelse forbundne omkostninger giver saaledes et meget hoejere tab , end det de sagsoegende virksomheder lider , saafremt aktionen gennemfoeres . Kommissionen sammenligner den anfaegtede foranstaltning med »julesmoer«-aktionerne , som de sagsoegende selskaber ikke har anfaegtet under en sag om foreloebige forholdsregler , selv om den mindst omfattende af dem vedroerte 72 000 tons smoer .
13 Kommissionen har endvidere anfoert , at beslutningen ikke som haevdet af de sagsoegende selskaber er udtryk for en overtraedelse af princippet om fri erhvervsudoevelse , og at de sagsoegende selskaber faktisk ikke paa nogen maade er beroevet friheden til fortsat at afsaette de af dem producerede varer . Beslutningen betegner ej heller et brud med grundsaetningen om stabilisering af markederne ifoelge traktatens artikel 39 , men har tvaertimod til formaal at genoprette stabiliteten paa smoermarkedet . Der kan ikke bortses fra , at den i Berlin ivaerksatte aktion helt og holdent har karakter af et forsoeg , idet det er hensigten at gennemfoere en undersoegelse af forbrugernes adfaerd paa et begraenset , men dog repraesentativt marked i en situation med store og laengerevarende prisfald .
14 Man kan ifoelge Kommissionen ej heller goere gaeldende , at beslutningen er udtryk for en forskelsbehandling af margarineproducenterne , der jo er i en helt anden situation end producenterne af maelk og mejeriprodukter . Paa smoermarkedet har jo foerst og fremmest interventionsprisen betydning , mens margarineproducenterne omvendt kan indkoebe raavarer afgiftsfrit til priser , der svarer til verdensmarkedspriserne . For saa vidt angaar den paastaaede overtraedelse af proportionalitetsprincippet er det ikke Domstolens , men derimod Parlamentets eller Revisionsrettens hverv at tage stilling til forholdet mellem aktionens omkostninger og udbytte .
15 Kommissionen har herudover bemaerket , at de sagsoegende selskaber ikke i hoejere grad end andre virksomheder kan goere krav paa , at traditionelle fordele , der skyldes en faelles markedsordning , opretholdes . Deres anbringende , om at der foreligger en overtraedelse af tysk konkurrenceret , er ukorrekt , idet faellesskabsretten er en autonom retskilde , for hvilken national ret ikke afgiver nogen maalestok og Faellesskabet ikke er en erhvervsvirksomhed , der forpligtes af konkurrenceretten . Kommissionen har sluttelig afvist , at der savnes hjemmel for den anfaegtede beslutning .
16 Ifoelge traktatens artikel 185 har indbringelse af klager for Domstolen ikke opsaettende virkning . Domstolen kan dog , hvis den skoenner , at forholdene kraever det , udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt . Den kan desuden foreskrive andre noedvendige forholdsregler , jfr . EOEF-traktatens artikler 185 og 186 .
17 Ifoelge Domstolens faste praksis kan der afsiges kendelse om saadanne forholdsregler , saafremt det er godtgjort , at de umiddelbart er berettigede af faktiske og retlige grunde . Det er endvidere en forudsaetning , at der foreligger uopsaettelighed , dvs . at det for at undgaa et alvorligt og uopretteligt tab for den part , der har fremsat begaeringen , er noedvendigt at foreskrive dem og tillaegge dem retsvirkninger foer afgoerelsen af hovedsagen , og endelig at de er foreloebige , dvs . ikke foregriber afgoerelsen i hovedsagen .
18 De sagsoegende selskaber har i deres indlaeg under den mundtlige forhandling saerligt fremhaevet , at den anfaegtede foranstaltning strider mod tysk konkurrenceret . Rigtigheden af dette anbringende , der unaegtelig rejser en raekke vanskelige retsspoergsmaal , kan imidlertid ikke under en sag om foreloebige forholdsregler goeres til genstand for en efterproevelse , der ikke i betaenkelig grad foregriber afgoerelsen i hovedsagen .
19 Endvidere bemaerkes , at det er meget tvivlsomt , om hovedsagen kan antages til behandling i realiteten . Den anfaegtede beslutning er nemlig rettet til Forbundsrepublikken Tyskland og synes ikke umiddelbart og individuelt at beroere de sagsoegende selskaber paa grund af individuelle saeregenheder eller forhold , der saerligt vedroerer dem eller adskiller dem fra andre .
20 Dette sidste spoergsmaal kan imidlertid i det foreliggende tilfaelde lades uloest . For det har i retsmoedet vist sig , at de sagsoegende selskaber foerst og fremmest frygter , at Kommissionen senere efter at have proevet sig frem med den i naervaerende sag omhandlede aktion vil ivaerksaette lignende aktioner i hele Faellesskabet . Kommissionen har i den forbindelse udtalt , at aktioner i denne stoerre maalestok foerst vil kunne ivaerksaettes et aar efter det nu ivaerksatte eksperiment , og at ivaerksaettelsen af mere omfattende aktioner under alle omstaendigheder vil blive gjort til genstand for indgaaende overvejelser . Selv om man efter ivaerksaettelsen af saadanne udvidede aktioner ikke kan udelukke , at de sagsoegende selskaber vil lide alvorlig skade , kan det fastslaas , at den her omhandlede foranstaltning kun omfatter en begraenset maengde smoer , der svarer til mindre end 0,4% af det samlede margarineforbrug i Forbundsrepublikken Tyskland . De sagsoegende selskabers betaenkeligheder maa herefter anses for uaktuelle og kan derfor ikke paa sagens nuvaerende stadium begrunde en udsaettelse af gennemfoerelsen .
21 Endelig bemaerkes , at en stoerre maengde smoer , der skal udbydes paa markedet i Berlin , allerede er optoeet og ligger ude hos forhandlerne , og at en udsaettelse af gennemfoerelsen derfor giver anledning til betydelige praktiske vanskeligheder og tilfoejer Kommissionen et tab , der maa tages i betragtning ved vurderingen af det tab , som de sagsoegende selskaber paastaar at have lidt .
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
DOMSTOLENS PRAESIDENT
1 ) Begaeringen tages ikke til foelge .
2 ) Spoergsmaalet om sagens omkostninger udsaettes .
Full & Egal Universal Law Academy