Generaladvokatens forslag til afgørelse
++++
Hoeje Domstol .
A - 1 . Naar jeg her i eftermiddag for Domstolen fremsaetter mit forslag til afgoerelse i denne sag, er det for det foerste, fordi jeg tror, at sagsforholdet og det juridiske aspekt under retsmoedet i dag er saa vidt afklaret, at en afgoerelse er mulig; for det andet er det for at tage hensyn til den nederlandske regerings udtalelse, hvorefter man ikke kan sikre, at kvoterne overholdes i Nederlandene, saa laenge Domstolen ikke har afsagt dom i sagen .
2 . Da den forelaeggende ret selv har besvaret de fleste af de under skriftvekslingen og den mundtlige forhandling rejste spoergsmaal, finder jeg det formaalstjenligt kun at gaa ind paa de to spoergsmaal, om hvis besvarelse den forelaeggende ret endnu naerer en del tvivl, nemlig :
"1 ) Er Raadets forordning nr . 1/85 af 19 . december 1984 - om fastsaettelse for 1985 af de foreloebige samlede tilladte fangstmaengder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Faellesskabets fiskerizone samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmaengder ( 1 ) - forenelig med artikel 4, stk . 1, i forordning nr . 170/83 af 25 . januar 1983 om en faellesskabsordning for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne ( 2 ), naar fordelingen mellem medlemsstaterne af fangstkvoterne for roedspaette opretholdes uaendret, selv om der er sket en aendring i den biologiske situation?
2 ) Indeholder forordning nr . 1/85, som den virker i praksis - en manglende udnyttelse af Faellesskabets fangstkvoter parallelt med en overskridelse af Nederlandenes kvoter - foranstaltninger, som begraenser handelssamkvemmet inden for Faellesskabet, og som ikke er noedvendige for at bevare havets biologiske ressourcer?"
Foerste spoergsmaal
3 . I overensstemmelse med Domstolens praksis ( 3 ) gaar den forelaeggende ret ud fra det princip, at det baade er noedvendigt og tilladt at indfoere fangstbegraensninger ved fastsaettelse af kvoter for bestemte fiskebestande med henblik paa at bevare og retablere de paagaeldende bestande . Derudover er retten af den opfattelse, at det er noedvendigt at fordele de tilladte fangstmaengder mellem medlemsstaterne for over en aarraekke at give medlemsstaterne en relativ sikkerhed, for saa vidt angaar deres forventninger vedroerende de dem tildelte fangstmaengder . Den forelaeggende ret er alene i tvivl om, hvorvidt opretholdelsen af en uaendret fordeling mellem medlemsstaterne, naar henses til aendringen af roedspaettebestanden i perioden 1983-1985, er i overensstemmelse med princippet om at sikre et relativt stabilt fiskeri, jfr . artikel 4, stk . 1, i forordning nr . 170/83 .
4 . For det foerste vil jeg bemaerke, at det paa ingen maade er sikkert, at der faktisk er indtruffet en forbedring af den biologiske situation for roedspaettebestanden i det paagaeldende ICES-afsnit ( 4 ). Man kan snarere udlede det modsatte af ICES-forslagene, da de indebar en nedsaettelse at de samlede fangstmaengder, nemlig fra 181*000 tons i 1983 til 130*000 tons i 1985 . Ganske vist var den af Faellesskabet fastsatte samlede fangstmaengde steget fra 164*000 til 200*000 tons .
5 . Denne forhoejelse skyldes dog, som oplyst, ikke noedvendigvis en forbedret biologisk situation for roedspaettebestanden; tvaertimod spiller ogsaa oekonomiske synspunkter en vis rolle, navnlig det af Raadet udtrykte oenske om at forhoeje de faktiske fangstmaengder for nederlandske fiskere uden samtidig at maatte aendre den i 1983 fastsatte fordelingsnoegle .
6 . Raadet havde fastsat denne fordelingsnoegle under hensyntagen til medlemsstaternes tidligere fangstmaengder . Der er intet fremfoert, som kan stoette en formodning om, at Raadet ved at fastsaette fordelingsnoeglen overskred graenserne for sine befoejelser til at udforme den oekonomiske politik . Det samme gaelder Raadets hensigt om, efter langvarige forhandlinger, at opretholde den fastsatte fordelingsnoegle for en periode af ti aar .
7 . Men Raadet oenskede alligevel at imoedekomme de nederlandske fiskeres behov og foroegede derfor de samlede fangstmaengder i forventning om, at de fangstkvoter, som de andre medlemsstater havde faaet tildelt, ikke ville blive opfisket - hvilket faktisk svarede til en forhoejelse af den nederlandske kvote . Denne fremgangsmaade kan vel forekomme noget usaedvanlig, skoent der i hvert fald ikke herved er sket en tilsidesaettelse af princippet om relativ stabilitet i fiskeriet til skade for nederlandske fiskere . Denne konstatering bekraeftes af udviklingen af de nederlandske fangstkvoter for roedspaette, som i aarene 1982-1985 havde udvist en stadig stigning fra 50*000 til 71*000 tons . Derudover bemaerkes, at faellesskabsordningen for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne paa ingen maade er usmidig, idet den navnlig goer det muligt for medlemsstaterne helt eller delvis at udveksle de dem tildelte kvoter, hvilket da ogsaa er sket .
8 . Da det saaledes ikke kan fastslaas, at der er sket en overtraedelse af artikel 4, stk . 3, i forordning nr . 170/83, er det ufornoedent at tage stilling til det yderligere spoergsmaal om, i hvilket omfang Raadet ved udstedelsen af en ny forordning er bundet af indholdet af en tidligere forordning, altsaa en retsakt af samme rang som den senere udstedte .
Andet spoergsmaal
9 . Med hensyn til spoergsmaalet, om standsningen af fiskeriet efter roedspaette efter opfiskningen af Nederlandenes fangstkvoter for roedspaette kan anses for en foranstaltning, som begraenser samhandelen, kan jeg ligeledes henvise til den naevnte dom af 14 . juli 1976 i de forenede sager 3, 4 og 6/76 . Det i denne dom fastsatte princip for national fangstbegraensning kan overfoeres til faellesskabsretlige fangstbegraensninger . Forholdet er herefter foelgende :
10 . "Foranstaltninger til bevaring af havets ressourcer ved hjaelp af fangstkvoter og en begraensning af fangstindsatsen tilsigter samtidig med, at der sker en 'produktions' -begraensning paa kort sigt, netop at undgaa, at denne 'produktion' gaar ned og herved alvorligt truer forsyningen af forbrugerne ;*... derfor kan det forhold, at saadanne foranstaltninger paa kort sigt bevirker en formindskelse af de maengder, som de paagaeldende stater kan handle med indbyrdes, ikke foere til at sidestille disse foranstaltninger med dem, som er forbudt i traktaten, da det afgoerende element er, at disse foranstaltninger paa langt sigt er noedvendige for at sikre et optimalt og konstant udbytte af fiskeriet ." ( 5 )
B - Forslag
11 . "Herefter skal jeg foreslaa Domstolen, at det af Arrondissementsrechtbank Zwolle forelagte spoergsmaal besvares saaledes :
Gennemgangen af det af Arrondissementsrechtbank Zwolle forelagte spoergsmaal har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af Raadets forordning nr . 1/85 af 19 . december 1984, for saa vidt angaar fordelingen af de samlede fangstmaengder for roedspaette mellem medlemsstaterne i ICES-afsnittene II*a og IV ."
(*) Oversat fra tysk .
( 1 ) EFT 1985 L*1, s.*1 .
( 2 ) EFT 1983 L*24, s.*1 .
( 3 ) Dom af 14 . juli 1976 i de forenede sager 3, 4 og 6/76, Kramer m.fl ., Sml . s.*1279 ff .
( 4 ) ICES = International Council for the Exploration of the Sea .
( 5 ) Jfr . de forenede sager 3, 4 og 6/76, op . cit ., praemisserne 58 ff .
Full & Egal Universal Law Academy